Sprednings problemer. David Pisinger



Relaterede dokumenter
Kvadratisk 0-1 programmering. David Pisinger

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Følsomhed af Knapsack Problemet

Løsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse. Asymmetric Traveling Salesman Problem

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Bin Packing Problemet

Elementær Matematik. Polynomier

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Følsomhed af Knapsack Problemet

Introduktion til optimering og operationsanalyse. Asymmetric Traveling Salesman Problem

Introduktion til uligheder

Undersøgelse af numeriske modeller

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Introduktion til uligheder

9. Binomialfordelingen

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Renteformlen. Erik Vestergaard

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

og Fermats lille sætning

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Claus Munk. kap. 1-3

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Projekt 1.3 Brydningsloven

Den grådige metode 2

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

Lys og gitterligningen

Spørgsmål 3 (5 %) Bestem sandsynligheden for at et tilfældigt valgt vindue har en fejl ved listerne, når man ved at der er fejl i glasset.

Branch-and-bound. Indhold. David Pisinger. Videregående algoritmik, DIKU ( )

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

Analyse 1, Prøve maj 2009

og Fermats lille Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne sætning ..., 44, 20,4,28,52,... Hvad er matematik? 3 ISBN

Asymptotisk optimalitet af MLE

Den flerdimensionale normalfordeling

1 Punkt- og intervalestimation Punktestimatorer: Centralitet(bias) og efficiens... 2

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Den hurtige Fouriertransformation. Jean Baptiste Joseph Fourier ( )

Gamle eksamensopgaver. Diskret Matematik med Anvendelser (DM72) & Diskrete Strukturer(DM504)

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Analyse af algoritmer. Algoritmedesign med internetanvendelser ved Keld Helsgaun. Køretid. Algoritmebegrebet D. E. Knuth (1968)

Branchevejledning. ulykker indenfor. godschauffør. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

antal gange krone sker i første n kast = n

Længde [cm] Der er frit vandspejle i sandkassen. Herudover er sandkassen åben i højden cm i venstresiden og 0-20 cm i højresiden.

HASTIGHEDSKORT FOR DANMARK VHA. GPS

Bilag 5: DEA-modellen Bilaget indeholder en teknisk beskrivelse af DEA-modellen

Modul 14: Goodness-of-fit test og krydstabelanalyse

Motivation. En tegning

Dagens program. Estimation: Kapitel Eksempler på middelrette og/eller konsistente estimator (de sidste fra sidste forelæsning)

Projekt 9.10 St. Petersborg paradokset

- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog

Matematik A. Højere handelseksamen. Tirsdag den 26. maj 2015 kl hhx151-mat/a

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

Teoretisk Statistik, 9. februar Beskrivende statistik

Situationen er illustreret på figuren nedenfor. Her er også afsat nogle eksempler: Punktet på α giver anledning til punktet Q

6 Populære fordelinger

Sandsynlighedsteori 1.2 og 2 Uge 5.

RESEARCH PAPER. Nr. 2, En model for lagerstørrelsen som determinant for købs- og brugsadfærden for et kortvarigt forbrugsgode.

Noter om Kombinatorik 2, Kirsten Rosenkilde, februar

Projekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

13. februar Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat ˆ θ med en tilhørende se( ˆ θ )

Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN

29. januar Epidemiologi og biostatistik Forelæsning 2 Uge 1, torsdag 2. februar 2006 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik.

Løsninger til kapitel 7

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Projekt 2.3 Det gyldne snit og Fibonaccitallene

A14 4 Optiske egenskaber

StudyGuide til Matematik B.

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner Rentesregning Indekstal

Uge 37 opgaver. Opgave 1. Svar : Starter med at definere sup (M) og inf (M) :

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 15

Sandsynlighedsregning i biologi

Vejledende opgavebesvarelser

cos(t), v(t) = , w(t) = e t, z(t) = e t.

24. januar Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 1 Uge 1, tirsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik.

Den hurtige Fouriertransformation

Georg Mohr Konkurrencen Noter om uligheder. Søren Galatius Smith

1. De karakteristiske egenskaber ved de tre mest almindelige talsystemer, og... 2

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Praktisk info. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve: kendt eller ukendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) I tirsdags.

Prisfastsættelse af digitale goder - Microsoft

Bachelorprojekt for BSc-graden i matematik

Supplerende noter II til MM04

Termodynamik. Indhold. Termodynamik. Første og anden hovedsætning 1/18

Begreber og definitioner

De reelle tal. Morten Grud Rasmussen 5. november Se Sætning 3.6 og 3.7 for forskellige formuleringer af egenskaben og dens negation.

Talfølger og -rækker

Økonometri 1. Definition og motivation. Definition og motivation. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 15. februar 2006

Sætning: Middelværdi og varians for linearkombinationer. Lad X 1,X 2,...,X n være stokastiske variable. Da gælder. Var ( a 0 + a 1 X a n X n

Maja Tarp AARHUS UNIVERSITET

STATISTISKE GRUNDBEGREBER

Kvantitative metoder 2

Statistik Lektion 8. Parrede test Test for forskel i andele Test for ens varians Gensyn med flyskræk!

Estimation og test i normalfordelingen

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK

30. august Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 3 Uge 2, torsdag d. 8. september 2005 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik.

Udtrykkelige mængder og Cantorrækker

Transkript:

Spredigs problemer David Pisiger 2001 Idledig Jukfood A/S er e amerikask kæde af familierestaurater der etop er ved at etablere sig i Damark. E massiv reklamekampage med de to slogas vores fritter er de fedeste og køer er (ko-)gale med vores bøffer skal erobre e stor del af markedsadelee fra kokurretere. Jukfood A/S har bereget at der er plads til p familierestaurater i Købehav. E udersøgelse bladt byes ejedomsmæglere har fudet frem til at der er erhvervslejemål der i størrelse og beliggehed eger sig til Jukfoods kocept. For at udgå kokurrece mellem filialere er det øskværdigt at placere de p restaurater så de er så lagt fra hiade som muligt. Afstade mellem lejemål i og j er opmålt til d i j 0. Ofte vil d i j = d ji af symmetrigrude omed dette ikke er et egetligt krav. Ligeledes vil ma ofte have d j j = 0. Idet vi idfører beslutigsvariable x j {0,1} for j = 1,..., til at agive om e facilitet (restaurat) åbes på lokalitet (lejemål) j, ka vi formulere problemet som følgede p-dispersio problem (PDP): maximer hvor j=1 i=1 j=1 d i j x i x j x j = p (1) x j {0,1}, j = 1,...,. 1

hvor objektfuktioe agiver at summe af afstadee mellem facilitetere øskes maximeret, mes begræsige betyder at der etop skal åbes p faciliteter. Det atages ormalt at alle værdier af d i j er heltal. Jukfood A/S betragter i første omgag blot et lille problem med = 7 lokaliteter (lejemål) hvor der skal åbes p = 3 faciliteter (restaurater). Alle afstade er agivet i kilometer. j i 1 2 3 4 5 6 7 1 0 3 7 4 10 5 7 2 3 0 9 5 5 10 6 3 7 9 0 1 3 2 4 4 4 5 1 0 1 9 1 5 10 5 3 1 0 3 2 6 5 10 2 9 3 0 3 7 7 6 4 1 2 3 0 = 7, p = 3. De optimale løsig er at åbe facilitet 2, 4, 6 hvilket giver e samlet afstadssum på 48 km. Di opgave er at kostruere e geerel algoritme som ka løse problemet (1). Algoritme skal implemeteres i C (eller C++). Besvarelse skal bestå af et tekstafsit, hvor edeståede opgaver besvares, samt udskrift af det kommeterede program. Læs hele opgavetekste ide implemeterige påbegydes, og bemærk specielt kommetarere sidst i tekste. Afgørlighedsproblem Det tilsvarede afgørlighedsproblem for PDP er PDP-DECISION, der ka formuleres som følger: Givet e matrix d i j af størrelse, samt tre heltal, p og k. Fides der e løsig til PDP hvor de samlede afstad er midst k? Opgave 1 Bevis at PDP-DECISION er et N P -fuldstædigt problem. Øvre græseværdi for PDP Da PDP er et NP -hårdt problem øsker vi at udvikle e brach-ad-boud algoritme til løsig af problemet. Til dette formål skal vi bruge ogle græseværdier. E øvre græseværdi ka udledes i to skridt. 1 Først udledes e øvre græseværdi d j på hver facilitets afstad til de adre faciliteter. 2 Deræst udledes e øvre græseværdi for hele problemet ved at beytte hver facilitets græseværdi d j. Opgave 2 Vis at afstade fra facilitet j til de adre faciliteter ikke ka blive bedre ed værdie af følgede maximerigsproblem maximer hvor d j = d j j + d i j x i i N j x i = p 1 (2) i N j x i {0,1}, i N j. 2

hvor mægde N j er givet ved N j = {1,...,} \ { j}. Vis at e øvre græseværdi u 1 for PDP deræst ka fides som maximer u 1 = hvor j=1 d jx j j=1 x j = p (3) x j {0,1}, j = 1,...,. For eksemplet fra itroduktioe betyder oveståede at vi først fider e øvre græseværdi (2) for hver af de syv lokaliteter. Til bestemmelse af d 1 løser vi problemet maximer d 1 = 0+3x 2 + 7x 3 + 4x 4 + 10x 5 + 5x 6 + 7x 7 hvor x 2 + x 3 + x 4 + x 5 + x 6 + x 7 = 2 x i {0,1}, i = 2,...,. De optimale løsig er d 1 = 17. Tilsvarede fides d 2 = 19, d 3 = 16, d 4 = 14, d 5 = 15, d 6 = 19 og = 13. For at fide de øvre græseværdi for hele problemet løser vi d 7 maximer u 1 = 17x 1 + 19x 2 + 16x 3 + 14x 4 + 15x 5 + 19x 6 + 13x 7 hvor x 1 + x 2 + x 3 + x 4 + x 5 + x 6 + x 7 = 3 x j {0,1}, j = 1,...,. som har løsige u 1 = 55. Dee græseværdi ligger altså e del over de optimale løsig på 48. Opgave 3 Vis at u 1 ka fides i lieær tid målt i iddatastørrelse. Opgave 4 Foreslå e radomiseret algoritme til beregig af u 1 hvor de forvetede køretid er lieær. Opgave 5 Implemeter e af de to metoder fra opgave 3 og 4 til beregig af græseværdie u 1 således at de ka kaldes for e vilkårlig problemstørrelse og kardialitet p. Brach-ad-boud algoritme for PDP Vi vil u kostruere e brach-ad-boud algoritme til løsig af PDP. Hvis vi aveder dybde-først søgig ka algoritme skrives som e recursiv procedure der i hvert skridt forgreer på e variabel idtil alle variable har fået tildelt e værdi. Vi vælger i hvert skridt at forgree på beslutigsvariable x således at det tilbageværede problem herefter har størrelse 1. Dermed ka algoritme skitseres som: PDPRECURS(D, p, ) if p = 0 ad D > z the z D; x x if p = 0 or = 0 the retur fid græseværdi u 1 af tilbageværede problem. if D+u 1 > z the x 1; PDPRECURS(D+d, p 1, 1) x 0; PDPRECURS(D, p, 1) 3

I dee algoritme agiver atallet af lokaliteter, p det øskede atal faciliteter, der skal åbes, og D agiver de hidtil opåede afstads-sum. De hidtil bedste løsig er z der iitielt ka sættes til 1. De tilhørede optimale løsigsvektor er x. I de skitserede algoritme skal ma huske at modificere (d i j ) matrice hver gag e variabel x sættes til 1. Vi sætter d ii d ii + d i + d i for hvert i = 1,..., 1. Dette betyder, at hvis facilitet i på et seere tidspukt åbes, vil ma i d ii idkassere afstade mellem facilitetere i og. Når x sættes tilbage til 0, skal matrice aturligvis retableres. Opgave 6 Implemeter e fuldstædig versio af PDPRECURS som beytter græseværdie u 1. Beskriv de avedte forgreigsstrategi. Eksperimetel afprøvig Brug de udviklede algoritme til løsig af følgede datatilfælde Beskrivelse Jukfood A/S Geometrisk problem Vægtet geometrisk problem Radom vægte Dese subgraph filave jukfood7 geo10, geo20, geo30, geo40 sca10, sca20, sca30, sca40 ra10, ra20, ra30, ra40 de10, de20, de30, de40 Alle datatilfældede ka fides på hjemmeside for DAT-2A, hvor de optimale løsiger også er agivet. Opgave 7 Kør algoritme og agiv løsigstider, atal kuder i brach-ad-boud træet, optimal løsig. Opskriv disse i e tabel og kommeter. Maximerig af miimal afstad E ulempe ved PDP modelle er, at ma i e optimal løsig risikerer at åbe to faciliteter vilkårligt tæt på hiade. For at udgå dette problem vælger ma i ogle situatioer at maximere de midste afstad mellem to åbe faciliteter. Dette problem beteges p-defece problemet (PDEFP). Sidstævte betegelse kommer fra strategiske avedelser, hvor ma øsker at sprede istallatioer så meget som muligt for at besværliggøre e fjedtlig idtagelse/destruktio. Det tilsvarede afgølighedsproblem er PDEFP-DECISION, der ka formuleres som følger: Givet e matrix d i j af størrelse, samt tre heltal, p og k. Fides der e løsig til PDEFP hvor afstade mellem alle par af åbe faciliteter er midst k. Opgave 8 Vis at PDEFP-DECISION ka reduceres til PDP-DECISION. Opgave 9 Udyt dette til at kostruere e algoritme som løser PDEFP problemet i optimerigsform. Opgave 10 Implemeter algoritme og afprøv de på istasere ovefor. 4

Kommetarer Opgave har primært til hesigt at give idsigt i løsig afnp -hårde problemer, mes re programmerig ku er et sekudært mål. På hjemmeside for DAT-2A http://www.diku.dk/teachig/2001f/dat2a/ ligger derfor e færdig ramme for programmet som skal avedes i besvarelse. Her fides de ødvedige rutier til tidsmålig og idlæsig af data, ligesom oveståede programskitser er implemeteret. Tabeller adresseres så d[1][1] svarer til d 11 for at opå et læseligt program. Ramme er afprøvet på DIKU s Liux pc er (alvis, advare, berlig, brok, gefio, ivalde m.fl.), og det abefales at bruge disse ved udarbejdelse af besvarelse. Noter Idefor grafteori kedes PDP uder betegelse Heaviest Subgraph Problem idet problemet ka formuleres som følger: givet e vægtet graf G=(V,E) skal der udvælges e delmægde U af kudere med kardialitet U = p således at vægtsumme af katere udspædt af kudere U bliver størst mulig. Græseværdie u 1 er baseret på samme ide som Gallo m.fl. [5] beyttede for det Kvadratiske K- apsack Problem. Dee ka strammes yderligere ved at bruge tekikke beskrevet i Caprara m.fl. [3]. Der fides meget få resultater i litterature hvor eksakte algoritmer for p-disperiso problemet beskrives. Erkut [4] udviklede e brach-ad-boud algoritme til løsig af problemet, hvor primitive græseværdier beyttes. Kicaid [6] løste problemet heuristisk ved brug af metaheuristikker. Billioet og Faye [2] diskuterer ogle lovede (me meget komplicerede) græseværdier for problemet i miimerigsversio. Billioet og Faye rapporterer dog ikke oget om græseværdieres avedelighed i e brach-ad-boud algoritme. I modsætig til det meget sparsomme arbejde for eksakte algoritmer til løsig af PDP, fides der e lag række approximatiosalgoritmer. Ma ka æste tale om at PDP har været et mode-problem idefor approximatios-kredse op igeem 1990 ere. Bladt de mere iteressate resultater skal æves at ige har kuet bevise eller modbevise eksistese af e approximatiosalgoritme med kostat approximatiosratio ρ. Hvis problemet overholder trekatsulighede har Ravi m.fl. [7] preseteret e approximatiosalgoritme med ratio ρ = 4. Såfremt ma tillader at approximatiosfaktore ρ() afhæger af er der udviklet adskillige algoritmer. Asahiro m.fl. [1] giver et godt overblik over sådae resultater. Litteratur [1] Y. Asahiro, K. Iwama, H. Tamaki, T. Tokuyama (1996) Greedily Fidig a Dese Subgraph. I: Rolf G. Karlsso, Adrzej Ligas (Eds.): Algorithm Theory - SWAT 96, 5th Scadiavia Workshop o Algorithm Theory, Reykjavík, Icelad, July 3-5, 1996, Proceedigs. Lecture Notes i Computer Sciece, 1097, Spriger, 136 148. [2] A. Billioet, A. Faye (1997) A lower boud for a costraied quadratic 0-1 miimizatio problem, Discrete Applied Mathematics 74 135 146. [3] A. Caprara, D. Pisiger, P. Toth (1999), Exact solutio of the quadratic kapsack problem, INFORMS Joural o Computig, 11, 125 137. 5

[4] E. Erkut (1990), The discrete p-dispersio problem, Europea Joural of Operatioal Research, 46, 48 60. [5] G. Gallo, P.L. Hammer, B. Simeoe (1980), Quadratic Kapsack Problems, Mathematical Programmig 12, 132 149. [6] R. K. Kicaid (1992), Good solutios to discrete oxious locatio problems via metaheuristics, Aals of Operatios Research, 40, 265 281. [7] S.S. Ravi, D.J. Rosekratz, G.K. Tayi (1994), Heuristic ad special case algorithms for dispersio problems, Operatios Research, 42, 299 310. 6