En ordentlig mundfuld



Relaterede dokumenter
Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin klasse varighed: 1 t 30 min

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Natur/teknologi 3. kl

Natur/Teknologi Kompetencemål

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Mål for forløb På tur i vildmarken

Biologi Fælles Mål 2019

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier Generelt om skoletjenesten

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Spil fødekæde-stratego

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Lav ure med sand og sol

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Natur/teknologi Fælles Mål

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Tilbud til skoler til 10. klasse

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Årsplan for natur og teknik

Preview af formularskabelon

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Lærervejledning Mobil Lab 2

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Grønt Flag Tofthøjskolen Skolerapport 2016/2017. Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Lærervejledning Mobil Lab 2

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Målpilen. 4. klasse Nærmiljøet i natur og teknologi. Arbejdsgang

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Lav jeres egne samtalekort

Årsplan for 6.klasse i natek

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Fra saltvand til ferskvand

Enzymer og katalysatorer

Sankning: Hvad er det?

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Lav flotte fotohistorier om Bangladesh

Kommunikation og teknologi

Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Periode: 2018/2019 Team / lærer: Uge nr Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder. Forløb. Måned

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

Billedtekster og overskrifter

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Historien om Leonardo da Vinci Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Find og brug informationer om uddannelser og job

Årsplan for skoleåret 2018/19

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Livet som børneslave i 2018

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Derfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

Kompetencemål for Biologi

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Lærervejledning til opgaverne

Transkript:

En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene og finde ud af nogle aspekter af hvordan og hvorfor fisk ser ud som de gør. introduktion Fisk spiser andre fisk, bløddyr, krebsdyr og plankton, men hvor finder fisk, det de spiser? Hvis der er forskel på hvor fisk finder deres mad, er der så også forskel på fiskenes munde? Kan man ud fra fisks munde finde ud af hvor fiskene lever? I dette forløb skal eleverne observere på fisks morfologi, med fokus på munde. Eleverne skal indsamle data i form af billeder og evt. video af fisk på akvariet og efterfølgende analyseres dataene hjemme på skolen. Dataene i form af billeder vil være af en sådan karakter, at eleverne selv kan kategorisere fiskene efter mundtype og derefter skal eleverne klassificere fiskene, ud fra hvor fiskene finder deres føde. Påkrævet egne materialer Kameraer, mobiltelefoner eller tablets med kamera Printer til at udskrive billeder af fisk Evt. billedredigeringsprogram til beskæring af billeder, Picasa fra Google: www.picasa.google.com Temaer Du kan arbejde med dette emne særskilt, men der er mange muligheder for at inddrage det i længere forløb, da de overordene temaer kan være: Klassifikation, levesteder, fødekæder, økologi, evolution, biotoper, tilpasninger, systematik. Praktisk arbejde summeret Den Blå Planet Eleverne observerer og tager billeder af fisk På skolen Billederne printes og klippes ud Eleverne introduceres til betydningen af hvilken vej munden vender hos fisk Billederne sorteres efter fiskenes mundtype Eleverne vælger 1 fisk fra hver mundtype Eleverne introduceres til kopisiden med forskellige fødeemner for fisk og på den skal eleverne placere de 3 udvalgte fisk, ud fra den viden de har opnået om hvordan fiskenes mund vender, dvs. hvor de søger føde. side 1 af 5 w.dk

formål Eleverne skal gennem undervisningen bruge observation til at afgøre hvor i vandet fisk finder deres føde ud fra viden om fisks mundplacering. Eleverne bliver gennem undervisningen bevidste om hvordan systematiske observationer kan bruges til bl.a. at bestemme hvor fisk finder deres føde. Læringsmål, eleverne skal kunne Lave enkle systematiske observationer. Beskrive beskrive hvor fisk finder deres føde ud fra observation og klassifikation af fiskenes mundplacering(morfologi). Kompetencemål for Natur/Teknologi Forløbet understøtter følgende kompetencemål, herunder færdigheds- og vidensmål i faget Natur/Teknologi: Undersøgelses kompetencemålet efter 4. kl.: Eleven kan gennemføre enkelte undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Naturfaglige undersøgelser; fase 1: Eleverne kan sortere og klassificere og har viden om naturfaglige kriterier for sortering. Kommunikations kompetencemålet efter 4. kl.: Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Formidling: Eleven kan formidle egen data mundtligt og skriftligt samt har viden om medier og formidlingsformer. Undersøgelses kompetencemålet efter 6. kl.: Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser; fase 1: Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser og har viden om variabler i en undersøgelse. Kommunikations kompetencemålet efter 6.kl.: Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi. Formidling; fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold inden for natur og teknologi og har viden om enkel naturfaglig argumentation. side 2 af 5 w.dk

forløbet trin for trin Forberedelse Introducer eleverne for begreberne observation og systematik. Som hjælp kan du bruge Metodelabs metodekit: http://www.metodelab.dk/fileadmin/pdf/metodekit_a4.pdf På Den Blå Planet 1. Fortæl eleverne at de skal ud og observere forskellige fisk på Den Blå Planet og at de skal tage billeder af fisk hvor man kan se hele fisken og mundplaceringen. Billederne skal bruges til at finde ud af hvor fiskene finder deres mad. 2. Eleverne skal nu rundt i grupper af 2-3 og tage billeder af 12 forskellige fisk. 3. Instruer eleverne i at billederne skal have så mange forskellige fiskemundplaceringer som muligt. Hjemme 1. Billederne af fisk printes og klippes ud. 2. Eleverne introduceres til, begreberne om og betydningen af, mundens placering hos fisk. 3. Eleverne klassificerer(sortere) fiskene i 3 bunker efter mundtype. 4. Eleverne udvælger 1 fisk fra hver klasse(bunke) 5. Eleverne instrueres i at de om lidt få udleveret en kopiside med fisks byttedyr og skal placere deres fisk ved det bytte de mener det spiser. 6. Du udleverer kopisiden med byttedyr. 7. Som en afslutning kan eleverne præsentere deres tavler for klassen og fortælle hvordan de kan se på deres fisk hvor fisken søger føde. Ideer til viderearbejde Undersøg mere om de udvalgte fisk, evt. levesteder, føde, formering, særlige egenskaber. side 3 af 5 w.dk

baggrundsviden Munden hos fisk Fisk beboere mange forskellige levesteder og æder en bred vifte af fødeemner, derfor har de udviklet en bred vifte af mund og snude former, fra de meget store munde til de små munde. Placeringen af en fisks mund kan fortælle meget om fiskens fødesøgning og levemåde. En fisks mundtype kan groft inddeles i tre kategorier, Mund til fødesøgning foran fisken (Terminal - kæberne mødes for enden af fisken) Fisk med terminal mundplacering lever og søger føde i de åbne vandmasser, dvs. mellem bund og overflade Mund til fødesøgning over fisken (Superior - underbid) Fisk med superior mundplacering lever og søger føde enten ved overfladen eller på bunden. De bundlevende fisk vil, til forskel fra de overflade levende, oftest være fladtrykte og camoufleret til omgivelserne, så de kan skjule sig når de skal fange deres bytte. Mund til fødesøgning under fisken (Inferior - overbid) Fisk med inferior mundplacering lever og søger føde i midten af vandet eller på bunden. De bundlevende vil oftest være camoufleret til den bundtype de lever på. Terminal Kæberne mødes for enden af fisken Superior Underbid Inferior Overbid side 4 af 5 w.dk

side 5 af 5 w.dk