Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området Tilsynsbesøg Dato: 24.02.2009 Kernehuset Pædagogisk konsulent: Gitte Mølgård Andersen Deltagere: - Ledelse Anne Landt og Anja Kofoed Back - Medarbejderrepræsentant: Ingen - Forældrebestyrelses-/institutionsbestyrelsesrepræsentant: Henrik Olsen Indledning Større betydende begivenheder siden sidste tilsynsbesøg Eksempelvis: - Ændringer i ledelsesteam - Større ændringer i overordnede pædagogiske principper - Særlige og større hændelser eller episoder, som har sat sig betydelige spor i institutionens dagligdag - Andet Institutionens budget er skåret med 565.000, hvilket betyder, at en medhjælper er blevet omplaceret til en anden institution, en fleksjobstilling er skåret væk og en medhjælper i en flyverstilling er indstillet til afsked. Flyveren kan evt. ansættes i 10 timer, da institutionen har sagt ja til et ekstra barn. For at budgettet bedre hænger sammen er pædagoger frivilligt gået ned i tid i alt 4 pædagogtimer. Pga. anlægsstoppet har institutionen selv måttet investere i nyt hegn, maling, vaskemaskine og tørretumbler. 3 ansøgninger til dette har nu ligget hos teknisk forvaltning i 1½ år, og det belaster institutionens budget, at disse penge ikke kommer hjem. Institutionen har ufrivilligt fået færre vuggestuebørn og flere børnehavebørn. Det betyder, at institutionen har svært ved at være økonomisk bæredygtige. Pga. at institutionen får flere børnehavebørn og færre vuggestuebørn er en ny struktur opstartet i huset. Institutionen har indgivet ønske om at have en udflyttergruppe permanent over hele året, da det vil forbedre vilkårene for børnene i institutionen, afhjælpe pladsproblemet i distriktet samt give de 4 medarbejdere der brænder for at bruge deres kompetencer ang. udeliv mulighed for det. Eventuelt opfølgende fra sidste tilsynsrapport 1
Basiskvalitet Administration og ledelse Kommunal: X Selvejende: - Normering 60/40 (administrationsgrundlagets krav om min. 60 % pædagoguddannet) Pædagogtimer, procentandel: 1/3: 54,5% 1/6:63,5% Medhjælpertimer, procentandel: 1/3: 45,5% 1/6: 36;5% - Administrativt arbejde, anslået gennemsnitligt timeforbrug (ledelsesteam samlet, inkl. HK er) Ugentligt timeforbrug: Svært at definere. Det svinger. Timeforbrug, pr. enhed (0-2 år = 2 enheder. 3-6 år = 1): o Køb af HK assistance: Ugentlige HK timer: 10 Ingen HK : - Økonomi, økonomisk rulning 2007-2008 (overskud/underskud): +41.799 o Overskuddets/underskuddets procentandel af det samlede budget for 2007: -5,1% -2,1% til -5,0% -0,6% til -2,0% - 0,5% til +0,5% +0,6% til +2,0% X +2,1% til +5,0% +5,1% - Vurdering af tilfredshed med samarbejdet med Daginstitutionsafdelingen: Lav grad tilfredshed: Mindre grad tilfredshed: Tilstrækkelig grad tilfredshed: Høj grad tilfredshed: X 2
Bemærkninger: Normering 60/40: Administrativt arbejde, tidsforbrug: Økonomi, økonomisk rulning 2007-2008 (overskud/underskud) årsager, planlægning mm: De angivne tal er for rulningen til 2008, da tallene for 2009 ikke er kommet endnu. Overskud på 0,96% pga. dagpengerefusioner. Børnetal (organisering, planlægning, flow): Institutionen er blevet skåret med tre vuggestuebørn, hvilket betyder at bæredygtigheden daler. Institutionen vil gerne have flere vuggestuebørn og har indgivet høringssvar omkring det. Forældre vil gerne vælge institutionen fordi der er mulighed for flow i børnenes institutionsliv, da de ikke skal skifte til anden institution mellem vuggestue og børnehave. Institutionen betegner sig som en familieinstitution, da det netop er muligt for søskende at være samme sted inden for 0-6 år denne mulighed er sværere at opretholde ved færre vuggestuepladser. Organisering af ledelsesteamarbejdet: Leder har 3-4 børnetimer og resten er ledelsestid. Souschefen har ca. 7,5 timer på kontoret ugentligt. Ledelsesteamet holder en strategidag 1 dag om måneden væk fra huset. Denne dag er meget givtig. Vurdering af tilfredshed med samarbejdet med Daginstitutionsafdelingen: Herunder: - Daginstitutionschefen - Pædagogisk konsulent - Projektleder, KOK-projektet - Pladsanvisningen - Støtteteamet Der gives udtryk for tilfredshed hele vejen rundt. Det har kunnet mærkes, at afdelingen har været presset, men opgaverne er blevet løst. Der var tilfredshed med Bodil og institutionen giver udtryk for, at de godt kunne se, at der var for mange opgaver til, at de kunne klares af en person. Den nuværende 4-bande udtrykkes der stor tilfredshed omkring. Det er rart, at der er klarhed over, hvem der kan spørges om hvad, og banden arbejder anerkendende. Vurdering af tilfredshed med samarbejdet med øvrige forvaltningsenheder på Rådhuset: Ok Andet: Personale - OBS: Spørgsmålene retter sig alene til medarbejdergruppen der varetager pædagogisk arbejde 3
- Antal fastansatte medarbejdere: Pædagoger: 1/6: 6 pædagoger Medhjælpere: 1/6: 4 medhjælpere + evt. 15 timer flyver - Antal manglende fastansatte: Pædagoger: Ingen Medhjælpere: Ingen - Fravær o Fraværsfrekvens, seneste år (sidste måned og et år tilbage): 8,4% o Fraværspolitik Bruger Hvidovre Kommunes fraværspolitik: X Bruger egen formuleret politik: Andet: Ingen: Omsorgs-/fraværssamtaler. Anvendelsesgrad: Aldrig: Sjældent: For det meste: x Altid: - Personaleudskiftning, seneste år (sidste måned og et år tilbage): Antal medarbejdere der er ophørt i perioden: Ingen Antal pædagoger: Antal medhjælpere: Antal ophørt pga. alderstilbagetrækning: Ingen Antal pædagoger: Antal medhjælpere: - TUS (Trivsels- og Udviklings Samtaler) Antal samtaler inkl. referater, seneste år: 8 Antal samtaler med pædagoger: 4 Antal samtaler med medhjælpere: 4 Antal manglende samtaler, seneste år: 2 Antal manglende samtaler med pædagoger: Antal manglende samtaler med medhjælpere: Bemærkninger Fravær: Herunder: - Fraværsfrekvens - Fraværspolitik - Omsorgs-/fraværssamtaler 4
- Hvidovre kommunes fokus Fravær nærvær Fraværsfrekvensen er høj fordi: Rengøring har haft 35 sygedage En medarbejder der har været indstillet til fleksjob har haft 55 sygedage. En pædagog har haft langtidssygemelding på 75dage, da orlovsansøgning var længe om at blive indfriet. Hun har nu orlov i tre mdr. Institutionen har besluttet ikke at indstille hende til fyring, da hun besidder gode kompetencer de gerne vil bevare i huset. Personaleudskiftning: Ingen TUS (Trivsels- og Udviklings Samtaler): Mangler 2 hvoraf den ene person er sygemeldt og den anden har haft så meget fravær, at det ikke har kunnet lade sig gøre at gennemføre endnu. Strategier for medarbejderudvikling: Via KOK er der fokus på personalesamarbejde. Ledelsesteamet havde planlagt, at der skulle komme en ekstern konsulent og holde oplæg, men budgetreduceringen gjorde, at det måtte droppes. Ledelsesteamet vil nu på egen hånd med personalegruppen arbejde med 4D-modellen. Der er blevet udarbejdet kompetenceprofiler på alle medarbejdere, hvilket giver plads til at medarbejderne kan få udnyttet deres kompetencer. Fastholdelsesstrategier: Der tages udgangspunkt i TUS-samtalerne ift. at kunne opfylde medarbejdernes ønsker i videst muligt omfang. Velvære i huset bliver anset som meget vigtigt, og det plejes på bedste måde. Budgettet giver ikke mulighed for at sende medarbejdere på kurser udover de interne i kommunen. Alle der har ønsket kursus i iagttagelse og fortælling er kommet af sted og souschef er kommet på anerkendende kultur. Alle andre kurser der er søgt interne er der kommet afslag på. Rekrutteringsstrategier: Hvis der er en ledig stilling opsøges markedet for at headhunte en ønsket person fx en tidligere studerende. Sidste ansættelsesrunde var i maj 2007 Andet: Forebyggende indsats mht. børn og sundhed, kost, sikkerhed og hygiejne - Politik/beskrivelser, eller andet, for en forebyggende indsats for børnenes sundhed: 5
Ja: I et vist omfang: X Nej: Andet: - Politik/beskrivelser, eller andet, for børnenes kost: Ja: X I et vist omfang: Nej: Andet: - Politik/beskrivelser, eller andet, for børnenes sikkerhed: Ja: X I et vist omfang: Nej: Andet: - Politik/beskrivelser, eller andet, for en forebyggende indsats vedrørende hygiejne: Ja: X I et vist omfang: Nej: Andet: Bemærkninger: Politik/beskrivelser, eller andet, for en forebyggende indsats for børnenes sundhed: Det er beskrevet i læreplanen. Der er løbende debatter om motion og betydningen af at komme ud at opleve noget. Politik/beskrivelser, eller andet, for børnenes kost: I velkomstpjece er kostpolitik beskrevet. Bestyrelsen har været inddraget ift hvad der skal tilbydes som morgenmad i institutionen, og bestyrelsen har sendt signal ud til hele forældregruppen om, hvad indholdet i fredagsmaden kunne være for at bygge på et sundt indhold. Der er løbende debatter omkring indholdet i madpakker. Politik/beskrivelser, eller andet, for børnenes sikkerhed: Indgår i Børnemiljøvurderingerne. Institutionen har udarbejdet en rapport omkring diverse nyttig personaleinformation. Heri beskrives legepladsregler, regler for afbrænding af bål, bidepolitik m.m. Politik/beskrivelser, eller andet, for en forebyggende indsats vedrørende hygiejne: Der er opslag på badeværelserne ift. vask af hænder samt procedurer for bleskift. I personaleinformations-bogen er badecirkulære, procedurer for vaks af legetøj m.m. beskrevet. Implementering af, og eventuelle erfaringer med, Hvidovre Kommunes indsatsmodel I-TIDE : Modellen er brugt ift. forældre der skulle laves indberetning på. Modellen opleves som rigtig god. Institutionen har omsorgs- og krisepolitik samt volds- og stresspolitik. Aftalt kvalitet herunder kvalitetsudvikling Pædagogisk læreplan 6
- status - Vurdering af kvaliteten i den pædagogiske læreplans enkelte afsnit, på en skala fra 1-10: Kvalitetsvurderingen skal tage udgangspunkt i forholdet mellem formuleringer/beskrivelser og arbejdet i praksis. Dvs. i arbejdet med børnene og i hverdagens pædagogik - aktiviteter og samvær. 1 = Mindre faglig kvalitet i beskrivelser/formuleringer og fjern forbindelse til praksis (= 1 til 10 %) 10 = Høj faglig kvalitet i beskrivelser/formuleringer og fuld implementering i praksis (= 91 til 100 %) o Institutionens værdier og mål: o Institutionens læringsforståelse: o Institutionens læringsforståelse for børn med særlige behov: o Hverdagslivstemaer: Antal beskrevne hverdagslivstemaer, i 2008 udgaven: 7 Titler på og vurdering af de enkelte afsnit for hverdagslivstemaer: 1: Børns leg 2: Måltidet 3: Afhentning og modtagelse af børn 4: Kreative og motoriske aktiviteter 5: Bleskift 6: Legepladsen 7: Samling o Arbejdet med børn med særlige behov: 7
o Arbejdet med overgange i børns institutionsliv: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10:x o Arbejdet med evaluering: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: - Vurdering af kvaliteten med den pædagogiske læreplan, samlet/generelt: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: x 10: Medarbejdergruppens inddragelse: - Vurdering af kvaliteten af ejerskabet til den pædagogiske læreplan i hele den pædagogiske personalegruppe: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10:x Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens inddragelse: - Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens vurdering af tilfredshed med inddragelse i arbejdet med læreplanens overordnede pædagogiske værdier og principper: Lav grad tilfredshed: Mindre grad tilfredshed: Tilstrækkelig grad tilfredshed: Høj grad tilfredshed: X - Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens vurdering af tilfredshed med inddragelsen i evalueringsprocessen: Lav grad tilfredshed: Mindre grad tilfredshed: Tilstrækkelig grad tilfredshed: Høj grad tilfredshed: X Bemærkninger: - Vurdering af kvaliteten i den pædagogiske læreplans enkelte afsnit Herunder og i relation til de enkelte afsnits forhold mellem formuleringer/beskrivelser og arbejdet i praksis. Dvs. i 8
arbejdet med børnene og i hverdagens pædagogik - aktiviteter og samvær: - Værdier og mål I har lavet nogle fine beskrivelser, og det er godt, at værdierne er uddybet med nogle eksempler. Jeres mål kunne godt synliggøres mere ved fx at pinde dem ud eller fremhæve dem med fed i teksten. Det skaber et overblik over, hvad det er I vil arbejde hen i mod og vurdere på senere. Som det står, er mål og aktivitetsbeskrivelser blandet sammen, hvilket er ok, da det er relevant at beskrive, hvilken tilgang I vil forsøge at opnå målene med. Men for bedre overblik og for bedre fokusering på målene kunne det være godt at fremhæve dem i teksten eller evt. flytte aktivitetsbeskrivelserne hen til afsnittet om det alment pædagogiske. - Læringsforståelse God beskrivelse. Det kunne være fint at koble jeres eksempler (i starten) fra dagligdagen mere sammen med den teori I indhenter. - Læringsforståelse for børn med særlige behov Fint. Godt at der er fokus på, at barnet ikke ekskluderes fra fællesskabet med de andre børn. Afsnittet kan evt. uddybes med, hvad det er for specielle behov, I har stået overfor det sidste år samt eksempler på, hvordan I har handlet. Afsnittet fungerer fint i sammenhæng med den beskrivelse I senere giver om Ole. - Hverdagslivstemaer I kommer grundigt omkring arbejdet med de udvalgte temaer. En analyse der kommer tættere på eksemplerne savnes, så det bliver tydeligt hvilke mål/kompetencer det er, der er i spil og I kan se, om I opnår det ønskede. Det kan ses, at I laver sammenligninger mellem jeres værdier og de eksempler I trækker frem i temaerne, men en analyse af, hvordan eksemplerne konkret kommer i spil i eksemplerne kunne være godt. Børneperspektivet mangler ift. at få skrevet, hvad det er, I tror børnene oplever i situationen. Det kunne være godt, hvis I for hvert tema gør jeg klart, hvad det er for nogle tegn hos børnene, I gerne vil se. Det er vigtigt at have fokus på enkelte ting/få mål ad gangen for at kunne udvikle praksis. Via eks kan I vise hvordan nogle af dem kommer i spil, eller måske ikke gør. Det er ikke nødvendigt at vise eksempler på alle tegn/mål, da illustrationen af et par stykker viser, hvordan I arbejder med processen for at dokumentere praksis og børnenes læring. Mål for aktiviteten efterfulgt af et par eksempler er nok. Aktivitetsbeskrivelser er med i afsnittet om det alment pædagogiske. Den beskrivelse, I har af temaerne, er overordnet beskrevet, fordi analysen ikke går konkret på eksemplerne. - Arbejdet med børn med særlige behov Se pkt. om læringsforståelse for børn med særlige behov - Evaluering Beskrivelse af hvordan og hvornår der evalueres savnes. Det er dejligt at se, at forældrene genkender det I skriver i hverdagen. - Vurdering af kvaliteten med den pædagogiske læreplan, samlet/generelt: 9
- Medarbejdergruppens inddragelse Herunder: - Ejerskab til den pædagogiske læreplan blandt det pædagogiske personale - Organisering af arbejdet (f.eks. ml. ledelsens, tovholder-gruppens og øvrige medarbejderes rolle og indsats) Alle er inddraget. Mandage er afsat til dokumentation medarbejderne skriver sig på i planlægningskalender. - Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens inddragelse: Herunder: - Inddragelse i arbejdet med læreplanens overordnede pædagogiske værdier og principper - Inddragelse i arbejdet med evaluering af dele af den pædagogiske læreplan Der udtrykkes tilfredshed med inddragelsen i læreplansarbejdet. Det tilføjes, at der kommer mange spændende diskussioner ud af at snakke om emnerne i læreplanen pga. de forskellige faglige baggrunde forældrene har med sig. Lederen roser bestyrelsen for at være meget aktiv. Pædagogisk læreplan - udvikling Udviklingspunkter: Herunder: - Evalueringsprocessens resultater og konsekvenser i det fremadrettede arbejde Se ovenstående punkter. - Udviklingspunkter i forbindelse med feedback i Ledelses- og videndelende netværk En god oplevelse. Der blev bragt idéer frem som kunne bruges i udformningen af den næste læreplan. Det opleves som godt at få vendt tanker med kolleger fra andre institutioner. Feed-back fra pædagogisk konsulent: Herunder: - Status - Udviklingspunkter i forhold til den pædagogiske læreplan - Udviklingstiltag - Eventuelle aftaler Se ovenstående punkter Kontraktstyring - status 10
- Vurdering af kvaliteten af de enkelte kontraktmål i 2008, på en skala fra 1 til 10: Kvalitetsvurderingen skal tage udgangspunkt i forholdet mellem målformuleringer, målopfyldelsen og arbejdet i praksis med aktiviteterne og børnene. 1 = Mindre grad af målopfyldelse og manglende kvalitet i arbejdet i praksis (med aktiviteter og børn) 10 = Høj grad af målopfyldelse og kvalitet i arbejdet i praksis (med aktiviteter og børn) Titler på og vurdering af de enkelte kontraktmål 2008: 1: Børnetegn 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10:x 2: Sociale kompetencer 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10:x 3: Konflikthåndtering 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10:x - Vurdering af kvaliteten i arbejdet med kontraktmål i 2008, samlet/generelt: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10:x Bemærkninger: Erfaringer med arbejdet med kontraktmål Herunder: - Den pædagogiske indsats - Graden af målopfyldelse - Arbejdet med evaluering Det opleves, at arbejdet med målene er kørt på skinner. Forklaringen menes at være fordi der ikke har været opsat mere end tre mål, hvilket har gjort det overkommeligt. Der arbejdes med et mål ad gangen et par måneder frem Herefter holdes en pause før et nyt mål sættes i gang. Institutionen har udarbejdet en handleplan for hvordan der arbejdes med kontraktmål samt med læreplan. I denne plan er ansvarsområder beskrevet samt en tidslinje for arbejdet) Formanden for bestyrelsen tilføjer, at det har været positivt at være inddraget i arbejdet med målene. Bestyrelsen var ellers skeptisk over kontraktstyring da det blev indført. Implementering af ny dagtilbudslov - Børnemiljøvurderinger 11
- Sprogvurderinger o Er arbejdet med Børnemiljøvurderinger igangsat i institutionen: ja o Antal pædagoger med Hvidovre Kommunes sprogvejlederuddannelse: 2 hvoraf en er stoppet o Er arbejdet med Sprogvurderinger igangsat i institutionen: ja - Overgange i børns liv o Deltager i et samarbejde med andre daginstitutioner i forbindelse med overgange i børns liv Ja: x Nej: I et vist omfang: Andet: Kombineret inst: o Deltager i et samarbejde med nærliggende skole og fritidshjem om overgange i børns liv Ja: x Nej: I et vist omfang: Andet: Kun vug.st. børn: Bemærkninger og overvejelser i forbindelse med implementering af ny dagtilbudslov, herunder: - Børnemiljøvurderinger Videooptagelser er blevet brugt som metode for at vurdere børnemiljøet. Det er der kommet nogle fine iagttagelser ud af. Det mangler at blive beskrevet, hvordan I tror børnene oplever den situation I har i fokus. Institutionen kan godt se det er generelle/overordnede beskrivelser de har fået lavet omkring børnemiljøvurderingerne og vil uddybe børneperspektivet mere i de fremtidige vurderinger. - Sprogvurderinger Det er godt i gang i huset. Der er ønske om at få en pædagog mere af sted på kursus, da der pt. kun er en i huset der har kurset. - Overgange i børns liv Meget fint stykke arbejde At skoler besøges med børnene før skolestarten skrives ind i læreplanen, da det ikke står der nu. Pædagogstuderende Er institutionen uddannelsesinstitution. Og modtager jævnligt (eller ind i mellem ) pædagogstuderende? Ja: x Nej: Er der udarbejdet Praktikstedsbeskrivelse i forhold til den ny pædagoguddannelse? 12
Ja: x Nej: Har praktikvejlederen en form for vejlederkursus? Nej: Kursus fra seminariet: X Diplom-modul i praktikvejledning: Andet: Bemærkninger: - Organisering af arbejdet med pædagogstuderende og praktikvejledning 2 timers vejledning om ugen. - Voksenpædagogiske overvejelser omkring læringsmiljø for pædagogstuderende Det forventes, at den studerende er med til at give input til læreplansarbejdet. Den studerende sættes ind i institutionens organisatoriske struktur. Der skal være rum til analyse, refleksion og sparring med kolleger. Den studerende har et fast punkt på p-møderne til at give info om igangværende projekter. Den studerende er med til forældresamtaler og prøver at styre en samtale. - Andet Ledelsesudvikling - Vurdering af oplevelsen af udbytte og kvaliteten af i Ledelses- og videndelende netværk, på en skala fra 1 til 10: Kvalitetsvurderingen skal tage udgangspunkt i forholdet mellem oplevelsen af at være i en udbytterig ramme i netværket og kvaliteten af netværksarbejdet i praksis med indhold og arbejdsmetoder. 1 = Mindre grad af udbytte og manglende kvalitet i netværksarbejdet i praksis (med indhold og metoder) 10 = Høj grad af udbytte og kvalitet i netværksarbejdet i praksis (med indhold og metoder) 13
1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: Herunder: - Ledelses- og videndelende netværk - Oplevelse af udbytte - Kvalitet i netværksarbejdet (indhold og metoder) - Netværksarbejdet fremadrettet Ledernetværket har ikke fungeret optimalt. Ofte har der kun været 3 ud af 5 ledere til stede. I starten gav det ikke mening, at ledere og souschefer skulle deles i hvert sit netværk. Souschefnetværket har dog kørt fint, og det føles som nyttigt. Souschefen mener dog godt, at hun kunne have fået det samme ud af at vende tingene med sin leder eller i hele netværket, hvis ledere og souschefer var koblet sammen. Det anbefales at souschefer og ledere kan være i samme netværk, og at de så på møderne kan dele sig op ved behov. Pga. det problematiske i ikke at få tildelt det ønskede antal børn, her vuggestuebørn, anbefales det, at netværkene kan være med til at fordele børnetallene. Dette kunne være en givtig funktion der kunne samarbejdes om i netværket. - Tiltag/uddannelse omkring ledelsesudvikling / udvikling af ledelsesteamarbejdet Ledelsesteamet føler de har fået meget udbytte af KOK-projektet. Jobprofiler på alle medarbejdere er blevet udarbejdet og der planlægges forløb i institutionen, hvor der vil blive taget udgangspunkt i 4D-modellen. Samarbejdet i ledelsesteamet er blevet styrket via KOK. - Andet 14
Aftaleskema Aftaler på kort sigt Aftaler på længere sigt Opfølgning Dato for opfølgning Andet: Denne nye model for tilsyn føles mere kontrolagtig. Dato: Underskrift, daginstitutionsleder: Dato: 15
Underskrift, pædagogisk konsulent: 16