Høring budgetproces 2012

Høring budgetproces 2012 MED-udvalget og skolebestyrelsen på Allindelille skole vil i dette høringssvar forholde sig primært til de budgetmæssige konsekvenser i forhold til skolestrukturen. Visioner og politikker Der er lagt op til en struktur, som blander mange ting, som ikke efter vores mening får den ønskede effekt. Vi er på ingen måde uenige med byrådet om dets visioner og kvalitetsmål. Vi mener dog, at et frigjort beløb på 10,2 mio. kr., når vi når 2016/2017 er et forsvindende lille beløb. Det spinkle regnskab, som beløbet er fremkommet af, er så mangelfuldt, at der ikke burde tages kvalificerede beslutninger på det grundlag. Vi vil endnu engang opfordre politikkerne til at se detaljeret på Ringsted skolevæsen. Der er rigtig meget, som fungerer fantastisk. Det skal der bygges videre på og videndeles om. Så er der ting, som fungerer mindre godt. Lad os gå i gang med at lave en nøje undersøgelse af, hvor vi skal ændre og blive meget bedre. Det går rigtig godt med indskolingen i Ringsted. Mellemtrinnet har vi stor fokus på og ser meget snart resultaterne af medarbejdernes store arbejde. I udskolingen kommer der meget hurtigt fokus på de boglige fag, eksamen, øget lektiemængde, stile og andre afleveringer. Eleverne har allerede gået mange år i skole og er ved at være trætte. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi stadig i de ældste klasser kan inspirere eleverne. Gøre dem nysgerrige og fortsat give dem redskaber til at være innovative og bruge deres kreativitet. Det kan og skal vi blive meget bedre til. Udskolingen Fremtidsforskningen peger på, at den sociale navigationsevne sammen med de faglige kundskaber bliver det vigtigste område i fremtidens skole. Endvidere ved man, at elevens baggrund forklarer halvdelen af læringen, og læreren bidrager med en fjerdedel af læringen. Det betyder, at en ændret struktur i elevernes hverdag, hvor parterne er sammen flere timer om dagen, kan gøre en kæmpe forskel. Chancerne for at eleverne får højere karakter og er mere vedholdende i deres uddannelse er blevet bevist i f.eks. Tønder. Ved at se på disse erfaringer kunne Ringsted kommune gøre en forskel. At være sammen længere tid hver dag i forskellige læringsrum store som små - det skal man have albuerum til i ordets bogstavelige forstand. Det gør vi ikke ved at samle 1100 elever på så begrænset et areal, at de ikke kan udfolde sig. Eller danne mindre grupper som arbejder sammen i forskellige læringsmiljøer for der er ikke mere gulvplads. Man har brug for 45 klasserum, men man vil ombygge 42. Det må være, fordi der ikke er plads til mere. Eksempelvis kan det nævnes, at Ahornhallen skal rumme idræt for ca. 44 klasser. De skal have i alt 88 lektioner om ugen, svarende til 18 lektioner om dagen. Da en skoledag ikke overstiger 8 timer og som oftest ligger mellem kl. 8-16, kan vi have svært ved at se, hvordan det skal hænge sammen. Og selvom man lægger 2 klasser sammen med i alt 50 elever, mangler der noget tid. Dette står i skærende kontrast til målet om: en forbedring af skoletilbuddet i form af fx mere fysisk aktivitet, Forslaget er så, at man skal bruge Ringsted Sportscenter. For at kunne gøre brug af det, skal eleverne transporteres. Man kunne foreslå cyklen, men elever, der kommer lang vejs fra, har ikke cykel med, så. Fuldstændig det sammen vil gøre sig gældende for fysikundervisningen. 1

Hvis man i stedet laver overbygningen som én skole på flere matrikler, ville man med den nuværende bygningsmasse kunne leve op til kravet om mere fysisk aktivitet sammenholdt med, at eleverne kan udvide klasserummene med udendørs læringsmiljøer. Fuldstændig på linje med det vi gør på mindre skoler med indskolingen og mellemtrinnet, hvor det er bevisligt, at det har en gunstig indflydelse på læringsudbyttet. Man har faglokaler på de nuværende overbygningsskoler, som kan bruges uden at investere 25 mio. kr. i ombygning. Både Dagmarskolen, Asgårdsskolen og Benløse skole har nyere fysiklokaler, så man kan evt. ved en fornuftig investering opgradere ældre faglokaler. Her skal man også huske lokaler til biologi, geografi, hjemkundskab. Hvordan man har tænkt sig at klare de elektroniske eksamener, ser ud til at blive en alvorlig og bekymrende udfordring for hele systemet. Måske skulle man også se på, om fordelingen af overbygningsskoler er hensigtsmæssig, da kommunen dækker et stort landområde. Konsekvenser De menneskelige konsekvenser ved denne kæmpe Campus-model er alvorlige for de mennesker, der ikke trives i så store konstellationer og desværre må Ringsted skolevæsen så sige, at der ikke er noget alternativ. Det samme gør sig gældende, når man får samlet både alt det gode men også alt det mindre heldige på ét sted. Der er IKKE noget alternativ, man kan ikke få en ny chance et nyt sted. Her kan man så sætte spørgsmålstegn ved det frie skolevalg. De økonomiske konsekvenser ved ikke at se på ovennævnte kommer til at vise sig mange steder i kommunen. Beløbets størrelse kan man kun gætte på, men det bliver uden tvivl stort, når vores unge ikke kan leve op til kravene om uddannelse og erhvervelse af job. Man har ligeledes kalkuleret med 4,8 mio. kr./år fra den lokale arbejdstidsaftale. Det er vist ikke et beløb, man kan regne med. Lærerforeningen og dets medlemmer har i 2011 været yderst samarbejdsvillige pga. den nuværende økonomiske situation. Man må formode, at en sådan 1-årig aftale med rette vil være under pres. I Ringsted kommune ønsker man øjensynligt primært at skabe store enheder med de for nogle meget alvorlige menneskelige konsekvenser. Skolestørrelser Skolestørrelsen bliver generelt betragtet som den mest afgørende faktor for skolens økonomiske situation. Små skoler bør tilsyneladende efter mange forvaltningers mening næsten pr. automatik nedlægges. Dette bygges på synsninger og svage økonomiske modeller, jvf. tænketanken SOPHIA. Og det viser sig, at forældrene massivt ønsker de mindre lokalskoler i boområderne bevaret. SOPHIA siger samtidig, at når forvaltningen ikke har den viden og indsigt, der understøtter de næsten automatiserede forslag om nedlæggelser, burde man i højere grad end tilfældet er, tage hensyn til forældrenes opfattelse af skolekvalitet. Det kan undre med de automatiserede forslag, når man ser på de lande, vi normalt sammenligner os med Finland for eksempel. I Finland har man ca. 3000 små og mindre folkeskoler (gennemsnitligt 183 elever). I Danmark har vi 1500 skoler med et elevsnit på 330, så efter dansk logik skulle Finland have problemer med både skolekvalitet og økonomi. Forældrenes ønsker til små og mindre privatskoler i Danmark er også påfaldende. Mens Finland har 60 privatskoler, har vi over 500. 2

Den lokale skole Det nuværende forslag til skolestruktur som også indbefatter lukning af 3 lokalskoler heriblandt Allindelille skole har for os at se nogle alvorlige konsekvenser for samtlige interessenter og for lokalområderne som helhed. Her skal vi ikke komme nærmere ind på dalende huspriser, men for nogen mennesker får det meget stor betydning. Vi forholder os nu konkret til den økonomiske del for Allindelille skole. Vi har svært ved at få øje på, at Allindelille skole skal nedlægges ud fra, at den ikke er rentabel, elevgrundlaget, beliggenhed og tiltrækningskraft. Endvidere kan vi se, at man ønsker minimumsgarantien genindført for, at man kan fastholde et rimeligt serviceniveau. Hvor er forskellen så fra i dag? Ressourcepersoner På Allindelille skole har vi klasseoptimeret ved at samlæse klasser på tværs af årgangene, har brugt de rådige timer til ressourcepersoner indenfor AKT, IT, læsevejledning og læseløft samt indført undervisningsassistenter i samarbejde med vores pædagoger. Dette gøres indenfor den økonomiske ramme. Der er overskud på driften, som indtil udgangen af 2012 bruges på tilbagebetaling af gammel gæld. Herefter skal overskuddet bruges på opkvalificering af personalet samt materiel. Vi har gennem en årrække skabt en kultur på Allindelille skole, som er medvirkende til, at vi har en sund økonomi. Det skyldes i nogen grad den bevågenhed, som selve regnskabet skal have. Den største betydning i forhold til økonomien skyldes, at der er udviklet en fællesskabsorienteret kultur, som vil og kan inklusion med kvalitet. Et kompetent personale som er fleksibelt, bruger utraditionelle læringsmetoder og samtidig søger at skabe forudsigelige og tydelige rammer for børn. Det har betydet, at Allindelille skole igennem de senere år har skabt rammer og indhold, hvor alle vores børn er inkluderet. Vi har derved ikke brug for at sende børn til specialiserede tilbud, som er en alvorlig økonomisk belastning i budgettet. Tiltrækningskræften i forhold til at vælge denne skole er stigende. Flere forældre udenfor vores distrikt har fået øje på kvaliteten i Allindelille skoles læringsmiljø, hvilket har betydet, at de har gjort brug af det frie skolevalg og valgt at være her. Pt. har vi 17 elever fra andre skoledistrikter. Ligeledes har vi samarbejde med Røde Kors om skolegang for deres asylsøgende børn. Vores samarbejde med PPR har også været meget frugtbart. Gennem noget tid har vi samarbejdet omkring børn, der er kommet i vanskeligheder andre steder. Det drejer sig om børn, der har en diagnose, og børn der kunne få klistret en diagnose på sig for livet, som ville koste skolevæsenet rigtig mange penge i specialtilbud, hvis de ikke var på Allindelille. Det beløber sig til ca. 2,4 mio. kr., som højest sandsynligt skal bruges, hvis byrådet lukker skolen, og børnene skal spredes på 2-3 andre skoler. Byrådet peger på Ringsted som uddannelseskommune, der vil blive ved, at holde et særligt fokus på børn og unge i overgangen mellem dagtilbud, folkeskole og uddannelse. (Citat slut). Ved nedlæggelse af Allindelille skole og en flytning af sognets skolebørn til 2-3 andre skoler, vil det i høj grad skade overgangen mellem børnehave og skole. Gennem mange år har vi haft en af de bedste overgange mellem børnehave og skole i Ringsted kommune. Dette sker ved deltagelse i fælles aktiviteter med skolen samt oprettelse af indflyttergruppe, som flytter ind på skolen i eget klasselokale med en pædagog ca. ½ år før skolestart. Dette meget populære indsatsområde vil ikke være muligt at videreføre, da børnehaven ikke vil kunne stille 2-3 pædagoger til rådighed for børnene på andre skoler. 3

Med stor fare for at forældrene af logistiske grunde ikke længere har mulighed for at få passet deres barn i nærområdet, vil en affolkning af børnehaven få store konsekvenser for rentabiliteten, presset på personalet med øget sygefravær og dårlig trivsel til følge. Børnehaven kræver minimum 30 børn med nuværende normering, hvis åbningstiden skal dækkes ind. Dette tætte, fleksible samarbejde skolen, SFO og børnehaven imellem gør, at vikarudgifter stort set ikke findes. Denne sammenhængskraft og udgiftsbesparelse vil også forsvinde ved en nedlæggelse af Allindelille skole. Transport I budgetforslaget anslår man, at der er en øget udgift på elevtransport på mellem 0,2 mio. og 1,0 mio. kr. med den henvisning, at man kan bruge allerede etablerede busruter. Der findes kun 1 busrute nemlig linje 415. Samtidig er der et meget stort antal børn, som skal hentes på deres hjemadresse og transporteres til skole. Derfor må en merudgift på selv 1,0 mio. kr. være i underkanten. Man er nødt til at tage ovennævnte i betragtning ved nedlæggelse af Allindelille skole. Derved kommer kommunen ud med et underskud, der vil reducere den samlede pulje på ca. 10 mio. kr. med1,429 mio. kr., som fremkommer på følgende måde: Lukning af Allindelille Øget transport, mindst Børn til andre tilbud 1,979 mio. - 1,000 mio. - 2,400 mio. I alt underskud -1,421 mio., som skal fratrækkes de ca. 10. mio. kr., man regner med at have til rådighed i 2016/2017. Man har set på økonomien på de enkelte skoler i forhold til, hvilke skoler der skal nedlægges, siges der. Så kan det undre os, at man har peget på netop Allindelille skole, når en nedlæggelse vil påføre kommunen en merudgift. Elevprognose Det fremføres, at elevtallet er dalende for Allindelille skole. Vi kan så se, at der er fejl med for få indskrevne elever i 2012/2013 og de 3 år efter. Dette gør, at det ser ud til at elevtallet falder. Tallene fra februar 2011 viser, at der vil være mellem 100 og 105 børn i distriktet. Hertil skal så lægges de elever fra andre distrikter. Land og by Ringsted skal være den foretrukne bosætningskommune på Sjælland jvf. vedtaget vision i kommunen. Når man kigger fra Allindelille skole, kan man få den tanke, at bosætningsvisionen kun er gældende indenfor Ringsted centrum. Det er meget afgørende for børnefamilier, når de bosætter sig, at der er pasningsmulighed og mulighed for skolegang i nærområdet. Dog må man formode, at Ringsted kommunes vision er gældende for alle områder og boliger i kommunen. Med den tænkte skolestruktur er der et væsentligt modsætningsforhold mellem vision og handling. Der er også et alvorligt modsætningsforhold mellem kommunens landdistriktspolitik, som sætter mere fokus på udviklingen af Ringsteds landområder og så det, at alle andre interessenter ikke har noget sted at være, hvis Allindelille skole nedlægges. I kommissoriet står, at gymnastiksalen let kan skilles fra selve skolen, så idrætsforeningen kan bruge den. Hvad skal de øvrige brugere af de kommunale lokaler så gøre? Man har i kommissoriet 4

ikke taget hensyn til 4H, lokalrådet og menighedsrådet, som bruger både billedkunstlokale og skolekøkken, som ligger henholdsvis i hovedbygningen og i den nye bygning fra 2004. Sammenholdt med den bebudede stigning i forældrebetaling til SFO frygter vi, at mange børn må tage bussen hjem fra skole til ingen ting. Der er ingen forældre hjemme, de kan ikke gå til idræt eller 4H-aktiviteter i lokalområdet. Det betyder, at de skal være alene i optil 5 timer hver eftermiddag og kan komme ud i situationer, der ikke er gunstige for dem. Hvis man kigger på den gennemsnitlige takst for forældrebetaling til institutioner i Region Sjælland, ligger Ringsted markant over, hvilket kan undrer os med mindre, serviceniveauet beviseligt er markant højere i Ringsted. MED-udvalget og skolebestyrelsen på Allindelille skole ser mange alvorlige konsekvenser for lokalområder, hvis man fastholder at nedlægge de lokale skoler. Man bør undersøge skoleområdet meget mere detaljeret, før der tages beslutninger, der har så alvorlige konsekvenser. Allindelille skole den 10. maj 2011. MED-udvalget Formand Annette Petersen Skolebestyrelsen Formand Birgit Jepsen 5