Diffusion over membraner Hvor vil molekylerne være? Simple/komplexe systemer. Veterinær biofysik kapitel 8 Forelæsning 2

Relaterede dokumenter
Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)

Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8)

Elektromagnetisk induktion

Noter til fysik 3: Statistisk fysik

Elektromagnetisk induktion

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

Elektromagnetisme 12 Side 1 af 6 Magnetisk energi. Magnetisk energi

Statistisk mekanik 13 Side 1 af 9 Faseomdannelse. Faseligevægt

Classical Mechanics (3. edition) by Goldstein, Poole & Safko

Rapport om lav-temperatur korrosion. Martin Peter Breil Kaj Thomsen IVC-SEP, Institut for Kemiteknik Danmarks Tekniske Universitet 2002

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Curling fysik. Elastisk ikke centralt stød mellem to curling sten. Dette er en artikel fra min hjemmeside:

MÅLESTOKSFORHOLD HFB 2012 / 13. Målestoksforhold OP SL AG. Byggecentrum

Den elektrodynamiske højttaler

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

3.3. Mindste kvadraters metode Det overbestemte problem.

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Figur 3: Illustration af hvordan en børsteløs DC-motor kan betragtes rent magnetisk.

Elektromagnetisme 12 Side 1 af 6 Magnetisk energi. Magnetisk energi

Inertimoment for arealer

Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.

Estimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts

Outline. Chapter 6: (cont d) Qijin Chen. November 21, 2013 NH = =6 CH = 15 4

χ 2 -fordelte variable

Højttalerens primære parametre

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51

Kvantemekanik 2 Side 1 af 11 Schrödingerligningen. Bølgefunktionen

Termodynamikkens første hovedsætning

Epistel E5 Statistisk Mekanik

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - øvelsesvejledninger

EKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 27. JANUAR 2006, KL 9-13

Økonometri lektion 7 Multipel Lineær Regression. Testbaseret Modelkontrol

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

Kvantitative metoder 2

Kanoniske transformationer (i)

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.

Kvantitative metoder 2

Program. Flersidet variansanalyse og hierarkiske modeller. Eksempel: iltoptag for krabber. Eksempel: iltoptag for krabber.

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

HI-FI-KOMPONENTSYSTEM

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Kvantemekanik 2 Side 1 af 11 Schrödingerligningen. Bølgefunktionen

Bølger Ved en bølge forstås udbredelsen af en forstyrrelse i et medium.

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1

Fysik 2, Foreslåede løsninger til prøveeksamenssæt, januar 2007

Første og anden hovedsætning kombineret

Førstehjælp til formler

POPCORN. Lærervejledning:

Capital Asset Pricing Modellen

Termodynamik Tilføjelser ABL Teksten her indføjes efter afsnit på side Viskositetens afhængighed af trykket for gasser

Hamiltons princip. Et systems bane (i konfigurationsrummet) fra t 1 til t 2 er bestemt

Aristoteles Camillo. To cite this version: HAL Id: hal

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004

Kvantitative metoder 2

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

Raket fysik i gymnasieundervisningen

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel (Wooldridge 8.5). Dagens program: Heteroskedasticitet 30. oktober 2006

Integration m.h.t. mål med tæthed

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI WN VAI WN VAI WN. Væghængte enheder

Sandsynlighedsregning 12. forelæsning Bo Friis Nielsen

Logistisk regression. Logistisk regression. Probit model Fortolkning udfra latent variabel. Odds/Odds ratio

Note til Generel Ligevægt

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at

Wigner s semi-cirkel lov

ipod/iphone/ipad Speaker

Vægtet model. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægte. Vægte: Eksempel. Definition: Vægtrelationen

Integration m.h.t. mål med tæthed

Udledning af Keplers love

Statistisk mekanik 6 Side 1 af 11 Hastighedsfordeling for ideal gas. Enatomig ideal gas

DLU med CES-nytte. Resumé:

Gult Foredrag Om Net

Mærk varmen. Opgaver og arbejdsark. Christa Trandum 1, Peter Westh 2 og Keld Nielsen 3. Kemi Forlaget

Ugeseddel 8. Gruppearbejde:

MAKROøkonomi. Kapitel 10 - Stabiliseringspolitik på kort sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

Atomare egentilstande

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

Statistisk mekanik 5 Side 1 af 11 Hastighedsfordeling for ideal gas. Enatomig ideal gas

Skruekompressorer SM-serien Med den verdenskendte SIGMA PROFIL Ydelse 0,30 til 1,50m3/min, Tryk bar.

DesignMat Lineære differentialligninger I

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Computerstøttet Beregning Naturvidenskab - Datalogi/Software/Matematik E-OPG 3

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Side 1 af 17 sider. Skriftlig prøve, den: 30. maj 2016 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Program. Residualanalyse Flersidet variansanalyse. Opgave BK.15. Modelkontrol: residualplot

1. Raketligningen. 1.1 Kinematiske forhold ved raketopsendelse fra jorden. Raketfysik

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Monteringsvejledning. Indbygningsradio

Opgave 1: Regressionsanalyse

Kunsten at leve livet

Økonometri 1. Funktionel form. Funktionel form (fortsat) Dagens program. Den simple regressionsmodel 14. september 2005

Facitliste 1 MAT 2AL. 5. f (x) er irreducibel i Z 5 [X].

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål

Hvad vi mangler fra onsdag. Vi starter med at gennemgå slides fra onsdag.

Transkript:

Dffson over ebraner Hvor vl olekylerne være? Sple/koplexe systeer Begreber Flx Inflx og efflx Kesk potentale Elektrokesk potentale Elektrokesk lgevægt Mebranpereabltet Modeller for ebranpereabltet Dffson af oner Hvad besteer hvor olekylerne (partklerne) går hen? Sple Lgevægt: E pot er nal Koplekse Lgevægt: Maxal entrop E pot? Entropen vokser 1

Hvor vl olekylerne være? Gbbs fr energ Det keske potentale Hver partkel-art har sn egen Gbbs fr energ pr. ol Denne kaldes det keske potentale Kan vses at Det keske potentale µ = µ 0 + RT lnc Lav E pot Lav S E pot = H S enthalpen entropen Høj E pot Høj S Natrens kopros: Gbbs fr energ G G = H TS G har n ved lgevægt Hvs partklernes energ også afhænger af en elektrsk spændng ψ erstattes det keske potentale ed det elektrokeske potentale: µ = µ 0 + RT lnc + zfψ Faradays konstant= Antal Colob 1 ol eleentarladnnger F = 96500 C ol -1 z er antallet (ed fortegn) af eleentarladnnger på én partkel ψ har enheden volt 2

(Elektro)kesk potentale og arbejde Flx Keske potentale µ µ = µ + RT lnc 0 0 Elektrokeske potentale µ µ = µ + RT lnc + zfψ dn dt J = A W 1 2= µ 2 µ 1 Det tlførte arbejde for at flytte 1 ol olekyler cellen Ved elektrokesk lgevægt er µ = µ 2 1 Flxen J har enheden: (Antal ) stk. 2 s (Antal) 3 eller eller (Antal) ol 2 s (Antal) kg 2 2 s s -1 s eller 3

Stoftransport genne ebraner Inflx og efflx Mebranegenskaber ( relaton tl bestete olekyler) Ipereabel Frt pereabel Sepereabel Selektvt pereabel Beskrves ved ebranens Pereabltet J = P C = P ( C C ) J = P C P C Nettoflxen J = P C netto J J Undrektonelle flxe NB: Enheden for J og for C kan varere (en afpasses efter hnanden). Enheden for P er altd s -1 J J = P C = P C J = J J For netrale olekyler Altd 4

Fcks 1. lov Mebrandffson: Hoogene ebraner I Fr dffson ebranen (Fcks lov) J D dc = dx e ebranen C C C x x 1 2 J = D = D Partkelflxen Fordelngskoeffcenten Molekylerne er β gange ere opløselge ebranen end vand ol -2 s-1 kg -2 s-1 3-2 s-1 dc J = D dx ol -3 kg -3 3-3 Partkelflxen J og koncentratonen C har saenhørende enheder 5

Mebrandffson: Hoogene ebraner II Eksepel: En opgave En celleebran har tykkelsen 7,5 n. Mebranen har et areal på 1 10-6 2. Den har pereablteten 2 10-8 s -1 overfor glycerol. Glycerolen har en koncentratonsforskel på 100 M over ebranen. C C 2 C 1 βc2 βc1 I ebranen: = = x x x Fcks 1. lov Pereabltet C J = D x β J = D ( C2 C1) x J = P C D β P = x a) Beregn hvor ange ol pr. seknd, der netto passerer af glycerol genne ebranen. V tænker os ebranen erstattet af en "ebran" af vand. Dffsonskoeffcenten for glycerol vand er 7,2 10-10 2 s -1. b) Beregn hvor ange ol pr. seknd, der netto passerer af glycerol genne vandebranen. 6

Flxen er Flxen er også 1: V søger Løsnng tl opgave dn dt 1 dn J = A dt J = P C Kobnere de to flx-forler: 1 dn = P C A dt dn = P A C dt = = 2 10 ol s 8 6 2 3 (2 10 s) (10 ) (100 ol ) 12 1 2: Sae fregangsåde, en benytte en vandebran stedet. Beregne pereablteteskoeff. for vandebran (Fordelngskoeff = 1) 10 2 1 1 (7,2 10 s ) 9 β D P = = = 0, 096 s δ 7,5 10 Heraf fås: dn = P A C dt = = 9, 6 10 ol s 6 2 3 (0, 096 s) (10 ) (100 ol ) 6 1 1 Mebrandffson: Porøse ebraner Gå fra fr 1-densonal dffson (Fck) dc J = D dx C J = D x Porefyldt ebran: C J = φ D x J = P C Pereabltet A A porer total φ D P = x = φ Poreandelen 7

Modeller for ebranpereabltet Mebrandffson af ladede olekyler Dffsonskoeffcent ebranen J = P C β P = x D For netrale olekyler Massv (hoogen) ebran Mebranpotentalet V = ψ ψ (Negatvt på fgren) Konklson: Pereablteten er retnngsafhængg Dffsonskoeffcent væsken φ D P = x Porøs ebran J = γ ( V) P C J = γ ( V ) P C J = J J Altd Katz-faktorerne γ (V ) og γ (V ) 8

Beregnng af Katzfaktorerne Nettoflxen cellen er J = J -J J = γ ( V ) P C J = γ ( V ) P C Det kan vses at γ ξ + ξ ( V) = og γ ( V ) = 1 e 1 e + ξ ξ hvor z F V ξ = RT Mebranpotentalet γ Hvs ξ = 0 er ( V ) = 1 og γ ( V ) = 1 9