Sønderborg 2009 borgerundersøgelse

Sønderborg 2009 borgerundersøgelse I N D H O L D BOSÆTNING OG KENDETEGN Motiver til bosætning, opfattelser af kommunens kendetegn, styker og svagheder. STATUS OG TILFREDSHED Tilfredshed og betydningen af lokale forhold fordelt på områder og postnumre. KOMMUNENS UDVIKLING Hvordan skal pengene bruges, hvad er vigtigt for kommunen, og hvad er vigtigt om de enkelte områder. BORGERNES EGNE IDEER B O R G E R P A N E L E T 07/2 0 0 9 A T B O I S Ø N D E R B O R G K O M M U N E Denne undersøgelse er den første i Sønderborg Kommunes nyligt etablerende borgerpanel, som omfatter et bredt udsnit af kommunens borgere. Formålet med undersøgelsen er byrådets ønske om at styrke dialogen med borgerne. Undersøgelsen er gennemført i juni måned 2009, i samarbejde med Sønderborg Kommunes Temaudvalg, kommunikationsafdeling og ledelse. Borgernes egne ideer og forslag, findes i tilægsrapporten med de åbne svar. PROMONITOR. SYDDANSKE FORSKERPARKER. TELEFON 4444 9100 W W W. B O R G E R P A N E L. I N F O

2 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3 Om indekstal... 4 Boet hvor længe i Sønderborg Kommune... 5 Motiver til at bosætte sig i Sønderborg Kommune... 6 Ord der passer på Sønderborg Kommune... 8 Hvad kendetegner Sønderborg Kommune... 9 De lokale forhold hvad er vigtigt... 16 De lokale forhold hvad er vigtigt, efter områdetilknytning... 17 De lokale forhold hvor tilfreds er man samlet set... 18 De lokale forhold hvor tilfreds er man, efter områdetilknytning... 19 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Nordborg... 20 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Sønderborg... 21 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Gråsten... 22 Forholdene lokalt tilfredshed og vigtighed efter postnummer... 23 Forholdene lokalt tilfredshed fordelt på alle postnumre... 24 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6300 Gråsten... 25 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6310 Broager... 26 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6400 Sønderborg... 27 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6430 Nordborg... 28 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6440 Augustenborg... 29 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6470 Sydals... 30 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed alle områder... 31 Prioritering af de kommunale udgifter de kommende år... 32 Vigtigste serviceområder for kommunens udvikling... 33 Prioritering af de vigtigste serviceområder for udviklingen... 34 Tilknytning til byområde... 35 Indsatsområder for sikring af byudviklingen... 36 Indsatsområder for sikring af udviklingen af Gråsten by... 37 Indsatsområder for sikring af udviklingen af Nordborg by... 38 Indsatsområder for sikring af udviklingen af Sønderborg by... 39 Svarpersonernes baggrund... 40 Svarpersonernes baggrund kryds med postnumre... 43

3 Om undersøgelsen Fakta om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanel Periode Juni 2009 Inviterede borgere 1.463 Antal svar 1.255 Svarprocent 86 % Vægtning af svardata Ingen

4 Om indekstal Læsning og fortolkning af indekstal Indekstal benyttes, for at resultaterne skal være så overskuelige og sammenlignelige som muligt. I praksis fremkommer tallet ved, at hver besvarelse (f.eks. grad af tilfredshed) tildeles et tal, som over en symmetrisk skala omregnes til en værdi mellem 0 og 100. Derved bliver frekvenstabeller samlet i ét tal og tallene kan sammenlignes, lige meget hvilken slags svarskala undersøgelsen benytter. Derved kan forskellige målinger og emner lettere sammenlignes. På tilfredshedsskalaen svarer 0 således f.eks. til at alle har svaret meget utilfreds", 25 til utilfreds", 50 til hverken eller", 75 til tilfreds" og 100 til meget tilfreds". Hvordan indekstallene skal vuderes, kommer an på målsætninger, udgangspunkt og ambitioner. Typisk arbejdes i tilfredshedsammenhæng med politiske servicemål i størrelsen 60-75. Under 50 anses for kritisk Mellem 50 og 65 er acceptabelt Mellem 65 og 75 er godt Over 75 er excellent Skala (5 punkt) Indeks Meget utilfreds 0 Utilfreds 25 Hverken-eller 50 Tilfreds 75 Meget tilfreds 100 Ved ikke Tælles ikke med i indeks

5 Boet hvor længe i Sønderborg Kommune Hvor længe har svarpersonerne boet i det nuværende Sønderborg Kommune Spørgsmålet om, hvor længe man har boet i kommunen, tjener primært som baggrund for det næste spørgsmål hvorfor valgte man at bosætte sig netop her. Interessant er det dog at bemærke forskellene mellem, hvor længe man har været bosat i kommunen fordelt på postnumre. Områderne Nordborg og Augustenborg har de største andele af borgere, som har boet mere end 30 år i kommunen (62 og 61 pct.). Sønderborg, Gråsten og Broager har den relativt mindste andel af borgere, som har boet over 30 år i kommunen (43, 45 og 47 pct.). Har boet i Sønderborg Kommune: 3 år eller under 4-9 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-30 år 30 år eller mere 6470 Sydals 10% 10% 6% 8% 8% 6% 53% 6440 Augustenborg 6% 7% 7% 6% 7% 5% 61% 6430 Nordborg 7% 5% 8% 5% 6% 7% 62% 6400 Sønderborg 10% 14% 10% 7% 8% 8% 43% 6320 Egernsund 18% 18% 0% 9% 0% 55% 6310 Broager 15% 14% 6% 7% 3% 7% 47% 6300 Gråsten 13% 15% 5% 9% 7% 6% 45% (Fig. 1 antal år man har boet i det nuværende Sønderborg Kommune)

6 Motiver til at bosætte sig i Sønderborg Kommune Hvorfor valgte man at bosætte sig netop her Borgere, som er flyttet til Sønderborg Kommune inden for de sidste 10 år, er blevet spurgt om, hvorfor de valgte at bosætte sig her ud fra en liste med 19 valgmotiver, hvor borgerne kunne vælge op til 6 vigtige grunde til bosætning i området. Den mest fremtrædende grund til at bosætte sig i Sønderborg Kommune, er relationer til familie/venner, efterfulgt af arbejdsmæssige grunde og det, at man fandt den ønskede bolig i området samt tilknytning til området. Således udgør relationer sammen med arbejde vigtige grunde for hver anden tilflytter og tilknytning til området nævnes som en vigtig grund af 4 ud af 10 tilflyttere. Herefter kommer nærhed til grønne områder som en vigtig grund for tilflytterne, hvilket har været af betydning for 3 ud af 10 tilflyttere. Noget færre under 20 pct. vælger kommunen på grund af f.eks. bylivet, kulturen eller forhold for børnefamilier, ligesom få har angivet gode trafikforbindelser og god kollektiv transport som årsager til valg af kommunen. Valgte Sønderborg Kommune fordi: Relationer til familie/venner Arbejdsmæssige grunde 51% 53% Fandt den ønskede bolig her 42% Havde tilknytning til området 39% Nærhed til grønne områder 33% Interessant/levende byliv 18% Tilfældigheder Indkøbsmuligheder Uddannelsesmæssige grunde 13% 14% 14% Gode skoler / institutioner Kulturtilbud i området Sports- og motionsmuligheder Forholdene for børnefamilier Kommunens omdømme Gode forhold for erhvervslivet Gode trafikforbindelser Sundhedsmæssige grunde God kollektiv transport Ved ikke 10% 10% 9% 8% 6% 5% 4% 3% 3% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% (Fig. 2 A og B hvorfor valgte man at bosætte sig i Sønderborg Kommune)

7 En interessant detalje er, at motiverne til at flytte til kommunen er forskellige i forhold til, hvilket område man primært er knyttet til: Sønderborg, Nordborg eller Gråsten. For tilflyttere med tilknytning til Gråsten og Nordborg, spiller det at man fandt den ønskede bolig den største rolle, tæt fulgt af relationer og tilknytning til området, mens arbejdsmæssige grunde er det enkeltmotiv, som flest tilflyttere med tilknytning til Sønderborg peger på. Skal der rammes bredt, kredser tilflytterargumenter sig omkring arbejde, den rigtige bolig, familie/venner, relationer til området og nærheden til grønne områder, hvilket for alle områder er de 5-6 mest udbredte motiver, for at vælge bosætning i Sønderborg Kommune. Valgte Sønderborg Kommune på grund af - fordelt på primært tilknytningsområde Gråsten Sønderborg Nordborg Relationer til familie/venner Fandt den ønskede bolig her Arbejdsmæssige grunde Havde tilknytning til området Nærhed til grønne områder Tilfældigheder Indkøbsmuligheder Interessant/levende byliv Forholdene for børnefamilier Gode skoler / institutioner Sports- og motionsmuligheder Kulturtilbud i området Uddannelsesmæssige grunde Sundhedsmæssige grunde Kommunens omdømme Gode forhold for erhvervslivet Gode trafikforbindelser God kollektiv transport 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

8 Ord der passer på Sønderborg Kommune Hvor godt passer disse ord på kommunen Svarpersonerne blev bedt om at tage stilling til en række enkle tillægsord, ud fra hvor godt de synes, at ordet passer på Sønderborg Kommune. Den korte imagebeskrivelse af kommunen startende med det vigtigste, er således at kommunen er smuk, hyggelig, grøn men også visionær, iderig, spændende, og samtidig fredelig, sund, dynamisk. Det ord som passer allerbedst på Sønderborg Kommune er ifølge borgerne ordet smuk kort fulgt at ordene hyggelig og grøn. Det visionære er også noget, ganske mange forbinder med Sønderborg Kommune, ligesom de dertil beslægtede ord som iderig, spændende men også fredelig, sund og alsidig er begreber, mange forbinder med kommunen. På næstsidstepladsen kommer ordet ren og til sidst ordet utraditionel sidstnævnte kendetegn kan i øvrigt betragtes både som et plus og det modsatte, afhængig af synspunktet. Ord der passer Indeks Smuk 89 Hyggelig 81 Grøn 76 Visionær Iderig Spændende Fredelig Sund Dynamisk Alsidig Ren 69 69 68 67 66 66 66 62 Utraditionel 51 0 20 40 60 80 100 (Fig. 3 hvor godt passer disse ord på Sønderborg Kommune, indeks 0-100) Svarene er indekseret fra 0 til 100 hvis alle mener ordet passer i høj grad er resultatet 100 hvis ingen synes det passer, er resultatet 0, mens indeks 50 betyder, at lige mange synes det passer hhv. ikke passer.

9 Hvad kendetegner Sønderborg Kommune Hvor godt passer disse kendetegn på kommunen Svarpersonerne er blevet bedt om at tage stilling til en række kendetegn og vurdere, hvor godt disse kendetegn passer på Sønderborg Kommune. Meget i tråd med motiver for tilflytterne, mener borgerne i høj grad, at kommunen har god natur og grønne område, ligesom kommunen i høj grad er kendetegnet ved gode indkøbsmuligheder, godt kulturliv, gode uddannelsesmuligheder og gode arbejdspladser for at fremhæve de kendetegn, som flest svarpersoner synes passer på kommunen. I den modsatte ende af skalaen, finder vi kendetegnet god kollektiv transport, der opnår den laveste bedømmelse og som eneste kendetegn kommer ud med en negativ bedømmelse på indeks 47, hvilket betyder, at borgene tildeler den kollektive transport flere negative end positive tilkendegivelser. Trafikforhold opnår næstlaveste bedømmelse og er således et område, borgerne ikke er udpræget tilfredse med. Kendetegn for kommunen Indeks God natur og grønne områder 88 Gode indkøbsmuligheder Godt / spændende kulturliv Gode uddannelsesmuligheder Gode arbejdspladser Gode forhold for sport og motion Passende udvalg af boliger Gode forhold for erhvervslivet Kommunen har et godt omdømme Kommunen har et rent miljø Gode skoler/institutioner 82 79 79 77 75 74 73 71 67 66 Gode trafikforhold 60 God kollektiv transport 47 0 20 40 60 80 100 (Fig. 4 hvad kendetegner Sønderborg Kommune, indeks 0-100) Svarene er omregnet til indeks 0-100, hvor 100 betyder, at alle mener kendetegnet passer meget godt, mens 0 betyder at ingen mener det passer. Hvis tallet er under indeks 50, betyder at flertallet ikke mener begrebet passer.

Indeks 10 Kollektiv transport, trafikforhold og skoler uddybet Der er foretaget en uddybende belysning af spørgsmålene om gode skoler/institutioner, gode trafikforhold og god kollektiv transport, for at undersøge om opfattelsen af disse forhold varierer i forhold til forskellige befolkningsgrupper i kommunen. Der er i det efterfølgende kun vist sammenhænge, hvor har vist sig at være faktiske forskelle. Gode skoler/institutioner, krydset med børn i husstanden At have hjemmeboende børn, og dermed have en mere indgående kontakt med kommunens institutioner, medfører en forskel i tilfredsheden med kommunens institutioner. De som ikke har hjemmeboende børn er mere tilfredse indeks 71 end de med børn. Generelt udtrykkes der blandt borgerne en vis tilfredshed med kommunens skoler/institutioner med et gennemsnit på indeks 66, men blandt børnefamilierne med plads til forbedringer. 80 70 60 Kendetegn for kommunen: - "Gode skoler / institutioner" krydset med børn i husstanden 71 61 64 60 60 64 66 50 40 30 20 10 0 Ingen hjemmeboende børn Børn, 0-1 år Børn, 2-5 år Børn, 6-15 år Unge, 16-19 år Unge, 20-30 år Gens. Børn (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x børn i husstanden, indeks 0-100)

Indeks 11 Kollektiv transport, krydset med alder Borgerne har tidligere i undersøgelsen taget stilling til en række kendetegn for kommunen og bedømte disse. Som den eneste fik god kollektiv transport flere negative bedømmelser end positive og landede på indeks 47 det kan tages som et udtryk for at være på et kritisk niveau. Ses der nærmere på befolkningsgruppernes bedømmelse af den kollektive transport i kommunen, gemmer der sig betydelige variationer. Vurderingen af den kollektive transport er relative lav på tværs af alle aldersgrupper. Den unge del af svarpersonerne mellem 18 til 29 år, mener i udpræget grad ikke at kommunen har god kollektiv transport. Det bliver ikke meget bedre med de 30 til 49-årige, hvor vurderingen kun er lidt højrere, men stadig lavere end indeks 50. I aldersgruppen 50 til 64-år, vurderes den kollektive transport til midt i mellem, dvs. hverken god eller dårlig. Gruppen 65-årige og opefter, har et svag tendens til lidt flere positive end negative bedømmelser. 60 50 40 Kendetegn for kommunen: - "God kollektiv transport" krydset med aldersgrupper 40 43 44 50 54 47 30 20 10 0 18-29 30-39 40-49 50-64 65+ Gens. Alder (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x alder, indeks 0-100)

Indeks 12 Kollektiv transport, krydset med erhverv Krydses svarpersonerne med deres erhverv, fremkommer et andet perspektiv på den utilfredse bedømmelse af den kollektive transport. De studerende på indeks 42 er ret utilfredse med den kollektive transport, hvilket falder i tråd med forrige tabel, hvori den yngre generation var mest utilfreds. Fordelt på erhverv, er funktionærer, selvstændige og faglærte arbejdere, som alle er erhvervsaktive grupper, de mindst tilfredse - fra indeks 42 til indeks 45. Mere tilfredse end gennemsnittet er erhvervsgrupperne jobsøgende, pensionister og ufaglærte, der alle tildeler den kollektive transport lidt flere postive end negative bedømmelser, og dermed lige netop lander på et neutralt til positivt tilfredshedsniveau. 70 Kendetegn for kommunen: - "God kollektiv transport" krydset med erhverv 60 56 58 56 50 40 45 42 45 42 47 30 20 10 0 Arbejder, faglært Arbejder, ufaglært Funktionær / tjenestemand Jobsøgende Pensionist (alle former) Selvstændig Studerende Gens. Erhverv (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x erhverv, indeks 0-100)

Indeks 13 Kollektiv transport, krydset med postnummer Bedømmelsen af den kollektive transport i kommunen udviser som helhed mindre variationer, fordelt på postnumrne i kommunen. Sydals tildeler med indeks 33 dog den kollektive transport en særdeles lav vurdering. Broager giver den næstlaveste, med indeks 42 og Gråsten kun en svagt bedre bedømmelse. Nordborg, Sønderborg og Augustenborg giver god kollektiv tranport bedømmelser lidt over gennemsnittet for kommunen, med indeks fra 49 til 53, og dermed omkring ligeså mange negative som positive bedømmelser. 70 Kendetegn for kommunen: - "God kollektiv transport" krydset med postnummer 60 50 40 46 42 49 53 49 33 47 30 20 10 0 6300 Gråsten 6310 Broager 6400 Sønderborg 6430 Nordborg 6440 Augustenborg Postnummer 6470 Sydals Gens. (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x postnummer, indeks 0-100)

Indeks 14 Gode trafikforhold, krydset med erhverv Gode trafikforhold blev bedømt som det kendetegn i kommunen, der fik den næstlaveste bedømmelse, med indeks 60. Resultaterne varierer markant i forhold til svarpersonernes erhvervsmæssige baggrund. Således udviser selvstændige, faglærte og funktionærer en bedømmer trafikforhold der er lidt lavere end gennemsnittet for hele kommunen, men væsentligt lavere, set i forhold til ikke erhvervsaktive borgere. Tilfredsheden med trafikforholdene er dermed lavest blandt de erhvervsgrupper, der er hyppige brugere af infrastrukturen i kommunen i erhvervsmæssigt øjemed. Studerende, pensionister, ufaglærte og jobsøgende, giver trafikforholdene i kommunen relativt gode bedømmelser, fra indeks 66 til 69. Den mest positive gruppe i forhold til trafikforholdene, er borgere udenfor erhverv, der med indeks 76 tildeler gode trafikforhold en meget positiv bedømmelse. 90 Kendetegn for kommunen: - "Gode trafikforhold" krydset med erhverv 80 76 70 60 55 58 58 60 64 66 67 69 50 40 30 20 10 0 Selvstændig Arbejder, faglært Funktionær / tjenestemand Gens. Studerende Pensionist (alle former) Arbejder, ufaglært Jobsøgende Uden for erhverv Erhverv (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x erhverv, indeks 0-100)

Indeks 15 Gode trafikforhold, krydset med postnummer Den lave bedømmelse og dermed tilfredshed med trafikforholdene i kommunen, kan deslige opdeles geografisk efter postnummer. Broager, Sydals og Sønderborg vurderer trafikforholdene under gennemsnittet og giver dermed lidt flere positive end negative bedømmelser. Det er svarpesoner fra områderne Gråsten, Augustenborg og Nordborg, der trækker gennemsnittet for bedømmelsen af trafikforholdene op, med Nordborg og Augustenborg, som de meste positive. 80 Kendetegn for kommunen: - "Gode trafikforhold" krydset med postnummer 70 60 55 56 58 61 65 67 60 50 40 30 20 10 0 6310 Broager 6470 Sydals 6400 Sønderborg 6300 Gråsten 6440 Augustenborg Postnummer 6430 Nordborg Gens. (Krydstabel - hvad kendetegner Sønderborg Kommune x postnummer, indeks 0-100)

16 De lokale forhold hvad er vigtigt Hvor vigtigte er forholdene, for ens lokale område Set under et, er de vigtigste forhold i ens lokalområde, naturen og de grønne områder, ro og fred, stemningen, sammen med serviceforhold som skoler, institutioner, forhold for børn og unge mens lige så mange bedømmer naboskab og sociale relationer, sammen med boligens pris og kvalitet, som værende blandt de vigtigste forhold for lokalområdet. Samlet set er bylivet, nærhed til uddannelse (som jo heller ikke er aktuelt for alle borgere), sammen med kollektiv transport og kulturlivet, blandt de forhold, som har mindst betydning for, at man bor i sit lokalområde. Vigtighed lokalt Natur og grønne områder Område med ro og fred Stemningen i området Skoler/institutioner Forholdene for børn og unge Gode naboer/sociale relationer Boligens kvalitet Boligens pris Områdets omdømme Trafikforbindelser Relationer til familie Indkøbsmuligheder Forholdene for ældre Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Kollektiv transport Nærhed til uddannelse Bylivet 89 86 85 84 83 83 82 81 77 75 74 74 71 69 66 64 64 63 59 0 20 40 60 80 100 Indeks (Fig. 5 hvor vigtigt er de nævnte punkter for, at man bor i sit lokalområde, indeks 0-100).

17 De lokale forhold hvad er vigtigt, efter områdetilknytning Hvor vigtige er forholdene - efter område Vigtigheden af de nævnte forhold, opdelt efter hvilket område af kommunen svarpersonerne primært føler sig knyttet til, viser kun mindre udsving i, hvad man som borger finder vigtigt lokalt. Forskellene er så små, at de fleste nemt kan skyldes almindelig statistisk usikkerhed. Vigtighed lokalt, efter område tilknytning Nordborg Sønderborg Gråsten Natur og grønne områder 88 90 91 Område med ro og fred 88 85 86 Stemningen i området 85 85 85 Skoler/institutioner 83 84 87 Gode naboer/sociale relationer 84 82 84 Forholdene for børn og unge 84 83 84 Boligens kvalitet 83 83 82 Boligens pris 84 80 81 Områdets omdømme 76 77 76 Trafikforbindelser 78 74 76 Relationer til familie 77 73 76 Indkøbsmuligheder 75 74 72 Forholdene for ældre 75 70 73 Nærhed til arbejdsplads 71 69 69 Kollektiv transport 71 63 68 Motionsmuligheder 66 67 65 Nærhed til uddannelse 65 64 62 Kulturtilbud 60 66 63 Bylivet 55 61 55 (Fig. 6 vigtighed efter tilknytning til omåde indeks 0-100)

18 De lokale forhold hvor tilfreds er man samlet set Hvor tilfreds er man med forholdene lokalt Størst tilfredshed med ens lokale område, findes med natur og grønne områder, efterfulgt af ro og fred, naboer/sociale relationer, stemning, boligkvalitet og relationer til familie. De fleste forhold opnår gode tilfredshedsbedømmelser, med indeksværdier over 60-65. Mindst tilfredse er borgerne med de lokale forhold for kollektiv transport, trafikforbindelserne og kun lidt mere tilfreds er man med forhold for ældre, skoler/institutioner samt forhold for børn og unge. Tilfredshed med, lokalt Natur og grønne områder 87 Område med ro og fred Gode naboer/sociale relationer Stemningen i området Boligens kvalitet Relationer til familie Indkøbsmuligheder Områdets omdømme Boligens pris Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Nærhed til uddannelse Bylivet Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forholdene for ældre Trafikforbindelser Kollektiv transport 80 79 79 79 78 76 75 75 74 71 68 67 67 61 61 61 55 49 0 20 40 60 80 100 Indeks (Fig. 7 tilfredshed med forholdene lokalt, samlet. Indeks 0-100)

19 De lokale forhold hvor tilfreds er man, efter områdetilknytning Hvor tilfreds er man med forholdene - efter område Tilfredsheden med de nævnte forhold, opdelt efter hvilket område af kommunen svarpersonerne primært føler sig knyttet til. Figuren viser på enkelte områder lidt større forskelle, end tilfældet er med vigtigheden af forholdene hvilket giver grundlag for at se nærmere på, hvilke områder borgerne er særligt tilfredse eller utilfredse med. Samtidig er det værd at bemærke, at tendensen for, hvad borgerne er mere eller mindre tilfreds med, følger nogenlunde samme mønster, uanset hvor i kommunen man har sin største tilknytning. Tilfredshed med forholdene lokalt, efter områdetilknytning Nordborg Sønderborg Gråsten Natur og grønne områder 89 87 87 Område med ro og fred 83 80 82 Stemningen i området 83 79 80 Boligens kvalitet 81 79 82 Gode naboer/sociale relationer 82 79 79 Relationer til familie 81 78 76 Boligens pris 80 74 77 Områdets omdømme 74 75 77 Indkøbsmuligheder 71 78 76 Nærhed til arbejdsplads 77 73 75 Motionsmuligheder 69 71 72 Kulturtilbud 65 69 68 Nærhed til uddannelse 64 69 65 Bylivet 59 69 67 Skoler/institutioner 62 60 68 Forholdene for børn og unge 64 60 64 Forholdene for ældre 63 60 64 Trafikforbindelser 60 53 59 Kollektiv transport 56 48 51 (Fig. 8 tilfredshed med forholdene lokalt, opdelt efter områdetilknytning, indeks 0-100)

Nordborg 20 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Nordborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere med primær tilknytning til Nordborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne kultur, nærhed til arbejdsplads og byliv er der overskud af tilfredshed. På områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser, kollektiv transport og forhold for ældre, findes de største tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, tilknytning til Nordborg (GAP) Kulturtilbud Nærhed til arbejdsplads Bylivet Relationer til familie Motionsmuligheder Natur og grønne områder Nærhed til uddannelse Områdets omdømme Boligens kvalitet Stemningen i området Gode naboer/sociale relationer Boligens pris Indkøbsmuligheder Område med ro og fred Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel -25-20 -15-10 -5 0 5 10 (Fig. 9 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere.

Sønderborg 21 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Sønderborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere med primær tilknytning til Sønderborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På området byliv, nærhed til arbejdsplads, uddannelse og familie, er der tilfredshedsoverskud. Mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser samt kollektiv transport, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, tilknytning til Sønderborg (GAP) Bylivet Nærhed til arbejdsplads Nærhed til uddannelse Relationer til familie Motionsmuligheder Indkøbsmuligheder Kulturtilbud Områdets omdømme Natur og grønne områder Gode naboer/sociale relationer Boligens kvalitet Område med ro og fred Boligens pris Stemningen i området Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel -25-20 -15-10 -5 0 5 10 (Fig. 10 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere.

Gråsten 22 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed Gråsten Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere med primær tilknytning til Gråsten. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På området byliv, motionsmuligheder og nærhed til arbejdsplads er der tilfredshedsoverskud. Mens der på områderne forhold for børn og unge, skoler/institutioner, trafikforbindelser og kollektiv transport er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, tilknytning til Gråsten (GAP) Bylivet Motionsmuligheder Nærhed til arbejdsplads Kulturtilbud Nærhed til uddannelse Indkøbsmuligheder Områdets omdømme Relationer til familie Boligens kvalitet Natur og grønne områder Boligens pris Stemningen i området Gode naboer/sociale relationer Område med ro og fred Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Skoler/institutioner Forholdene for børn og unge Forskel -25-20 -15-10 -5 0 5 10 15 (Fig. 11 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere.

23 Forholdene lokalt tilfredshed og vigtighed efter postnummer Gennemsnitlig tilfredshed og vigtighed af de lokale forhold Figuren viser et overblik over den gennemsnitlige tilfredshed og vigtighed, fordelt på svarpersonernes postnummer. Den største forskel (størst tilfredshedsunderskud) finder vi i Broager, og den mindste forskel (mindste tilfredshedsunderskud) finder vi i Augustenborg. 1 På den efterfølgende side, ses tilfredsheden fordelt på de enkelte postnumre. Forholdene lokalt - gennemsnitlig tilfredshed og vigtighed 80 Gennemsnitlig vigtighed Gennemsnitlig tilfredshed 75 76 72 74 76 75 75 71 71 76 76 73 73 70 69 67 65 60 55 50 6300 Gråsten 6310 Broager 6320 Egernsund 6400 Sønderborg 6430 Nordborg 6440 Augustenborg 6470 Sydals (Fig. 12 gennemsnitlig tilfredshed og vigtighed med lokale forhold, fordelt på postnumre, indeks 0-100) Her ses også, at der samlet er et højere indekstal for vigtighed end for tilfredshed : som svarperson vil man som helhed sætte den gennemsnitlige vigtighed højere end tilfredsheden. 1 Der ses bort fra kommentering af svarene fra Egernsund, da stikprøven for området er for lille til sikre konklusioner.

24 Forholdene lokalt tilfredshed fordelt på alle postnumre Hvor tilfreds er man med forholdene lokalt Oversigten over tilfredshedsindeks, fordelt på svarpersonernes postnummer, viser den klare tendens, at der på mange områder er sammenstemmende enighed om, hvad man er tilfreds med lokalt. Således er der over alle postnumre høj tilfredshed med natur og grønne områder, ro og fred, naboer/sociale relationer, stemning, boligkvalitet, familie, omdømme med videre. Udbredt enighed er der også med en lavere tilfredshed med kollektiv transport, trafikforbindelser og i nogen grad med forhold for ældre samt skoler/institutioner. Under hvert enkelt postnummer forekommer variationer i den oplevede tilfredshed lokalt, hvilket fremgår af de efterfølgende sider. Tilfredshed med forholdene lokalt - efter postnummer 6300 Gråsten 6310 Broager 6320 Egernsund 6400 Sønderborg 6430 Nordborg 6440 Augustenborg 6470 Sydals Natur og grønne områder 87 84 89 86 89 91 87 Område med ro og fred 82 80 84 78 83 84 83 Gode naboer/sociale relationer 80 79 86 78 81 83 79 Stemningen i området 80 79 82 78 82 82 78 Boligens kvalitet 81 77 80 78 80 82 81 Relationer til familie 76 76 77 77 81 81 75 Områdets omdømme 76 74 83 75 74 78 79 Boligens pris 77 73 77 73 79 80 78 Indkøbsmuligheder 79 70 75 78 70 80 77 Nærhed til arbejdsplads 74 70 77 74 76 72 70 Motionsmuligheder 73 68 77 71 69 77 66 Kulturtilbud 67 64 70 72 64 70 63 Nærhed til uddannelse 64 63 70 70 63 68 68 Bylivet 67 60 65 71 59 69 65 Forholdene for børn og unge 66 58 67 60 65 60 61 Skoler/institutioner 67 57 64 60 63 57 66 Forholdene for ældre 64 50 64 60 63 62 60 Trafikforbindelser 59 50 68 54 59 59 46 Kollektiv transport 52 40 65 50 53 51 33 (Fig. 13 tilfredshed fordelt på postnumre indeks 0-100)

6300 Gråsten 25 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6300 Gråsten Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6300 Gråsten. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne byliv, indkøbsmuligheder og motionsmuligheder er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser og kollektiv transport er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6300 Gråsten Bylivet Indkøbsmuligheder Motionsmuligheder Nærhed til arbejdsplads Kulturtilbud Relationer til familie Områdets omdømme Nærhed til uddannelse Boligens kvalitet Gode naboer/sociale relationer Natur og grønne områder Område med ro og fred Boligens pris Stemningen i området Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel -25,00-20,00-15,00-10,00-5,00 0,00 5,00 10,00 15,00 (Fig. 14 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

6310 Broager 26 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6310 Broager Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6310 Broager. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne byliv, kulturtilbud og motionsmuligheder er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, kollektiv transport, trafikforbindelser og forhold for ældre, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6310 Broager Bylivet Kulturtilbud Motionsmuligheder Relationer til familie Nærhed til uddannelse Nærhed til arbejdsplads Stemningen i området Områdets omdømme Indkøbsmuligheder Boligens kvalitet Natur og grønne områder Gode naboer/sociale relationer Boligens pris Område med ro og fred Forholdene for ældre Trafikforbindelser Kollektiv transport Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel -35-30 -25-20 -15-10 -5 0 5 10 (Fig. 15 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

6400 Sønderborg 27 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6400 Sønderborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6400 Sønderborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne nærhed til uddannelse, nærhed til arbejdsplads og byliv er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser og kollektiv transport er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6400 Sønderborg Nærhed til uddannelse Nærhed til arbejdsplads Bylivet Indkøbsmuligheder Motionsmuligheder Kulturtilbud Relationer til familie Områdets omdømme Natur og grønne områder Gode naboer/sociale relationer Boligens kvalitet Stemningen i området Område med ro og fred Boligens pris Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel -25-20 -15-10 -5 0 5 10 (Fig. 16 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

6430 Nordborg 28 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6430 Nordborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6430 Nordborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne nærhed til arbejdsplads og bylivet er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser, kollektiv transport og forholdene for ældre, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6430 Nordborg Nærhed til arbejdsplads Bylivet Kulturtilbud Motionsmuligheder Relationer til familie Natur og grønne områder Nærhed til uddannelse Boligens kvalitet Områdets omdømme Stemningen i området Gode naboer/sociale relationer Område med ro og fred Boligens pris Indkøbsmuligheder Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel -25-20 -15-10 -5 0 5 10 (Fig. 17 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

6440 Augustenborg 29 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6440 Augustenborg Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6440 Augustenborg. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne byliv, motionsmuligheder, relationer til familie og kulturtilbud er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, kollektiv transport, trafikforbindelser og forhold for ældre, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6440 Augustenborg Bylivet Motionsmuligheder Relationer til familie Kulturtilbud Nærhed til arbejdsplads Indkøbsmuligheder Nærhed til uddannelse Gode naboer/sociale relationer Områdets omdømme Natur og grønne områder Boligens kvalitet Område med ro og fred Boligens pris Stemningen i området Forholdene for ældre Trafikforbindelser Kollektiv transport Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner Forskel -30-25 -20-15 -10-5 0 5 10 15 20 (Fig. 18 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

6470 Sydals 30 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed 6470 Sydals Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere der bor i 6470 Sydals. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. På områderne byliv, indkøbsmuligheder, nærhed til uddannelse, relationer til familie og nærhed til arbejdsplads er der tilfredshedsoverskud, mens der på områderne kollektiv transport, trafikforbindelser, forhold for børn og unge, samt skoler/institutioner, er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, for 6470 Sydals Bylivet Indkøbsmuligheder Nærhed til uddannelse Relationer til familie Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Områdets omdømme Boligens pris Boligens kvalitet Natur og grønne områder Område med ro og fred Gode naboer/sociale relationer Stemningen i området Forholdene for ældre Skoler/institutioner Forholdene for børn og unge Trafikforbindelser Kollektiv transport Forskel -40-30 -20-10 0 10 20 (Fig. 19 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

Postnummer i alt 31 De lokale forhold tilfredshed og vigtighed alle områder Gap-analyse af forskellen mellem tilfredhed og vigtighed Borgere i hele Sønderborg Kommune. Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Samlet for hele kommunen er der tilfredshedsoverskud på områderne byliv, nærhed til arbejdsplads, motionsmuligheder, kulturtilbud og nærhed til uddannelse, mens der på områderne skoler/institutioner, forhold for børn og unge, trafikforbindelser, kollektiv transport og forholdene for ældre er tilfredshedsunderskud. Tilfredshed og vigtighed af forholdene lokalt, alle postnumre Bylivet Nærhed til arbejdsplads Motionsmuligheder Kulturtilbud Nærhed til uddannelse Relationer til familie Indkøbsmuligheder Områdets omdømme Natur og grønne områder Boligens kvalitet Gode naboer/sociale relationer Stemningen i området Område med ro og fred Boligens pris Forholdene for ældre Kollektiv transport Trafikforbindelser Forholdene for børn og unge Skoler/institutioner -25-20 -15-10 -5 0 5 10 Forskel (Fig. 20 indeksforskellen mellem vigtighed og tilfredshed med forholdene lokalt) Figuren viser, på hvilke område der er overskud eller underskud af tilfredshed. Tallet fremkommer ved at fratrække indekstallet for tilfredshed, med indekstallet for vigtighed. Er der overskud (postive tal) er borgerne mere tilfredse med forholdene lokalt, end den vigtighed, som forholdet tilskrives. Er der underskud (negative tal) er tilfredsheden lavere end den vigtighed, forholdet tillægges. Positivt tilfredshedsoverskud kræver ca. +5 eller mere, mens negativt tilfredsunderskud kræver ca. 10 eller mere

32 Prioritering af de kommunale udgifter de kommende år Hvordan skal de kommunale udgifter prioriteres Borgerne er blevet bedt om at tage stilling til, om der skal bruges flere penge, penge som nu eller færre penge på en række kommunale serviceområder, de næste par år. En væsentlig del af borgerne på 68 pct. ser gerne flere ressourcer til skoler og institutioner, efterfulgt af områder som den forebyggende sundhedsindsats og tilbud til børn og unge på henholdsvis 52 og 48 pct. Områder som borgerne helst ser fordelingen som i dag, er fortrinsvist borgerservice, kultur og fritidsområdet, sports og motionsområdet. Det samme gør sig gældende for renholdningen af byerne og indsatsen på det grønne område. Generelt set, udtrykker borgerne ikke en større villighed til at skære i bevillingerne til de forskellige serviceområder i de kommende år. Det område med den mest fremherskende besparelsestendens er kultur og fritidsområdet med 11 pct., efterfulgt af sports og motionsområdet og borgerservice, begge på 9 pct. Prioritering af: Flere penge Så mange penge som nu Færre penge Skoler og institutioner 68% 25% 1% Forebyggende sundhedsindsats 52% 39% 3% Tilbud til børn og unge 48% 40% 2% Uddannelsesområdet 40% 49% 1% Erhvervsudvikling 39% 46% 6% Tilbud for ældre/seniorer 39% 44% 4% Kollektiv transport 38% 43% 7% Indsats overfor ledige 36% 46% 7% Cykelstier og andre stier 36% 53% 6% Pasningsmuligheder for børn 34% 49% 3% Renholdning af byerne 30% 63% 3% Natur og grønne områder 25% 67% 4% Sports- og motionsområdet 19% 65% 9% Kultur- og fritidsområdet 19% 63% 11% Borgerbetjening/borgerservice 11% 67% 9% (Fig. 21 procent af borgerne, som mener der skal bruges flere, som nu eller færre penge på området)

33 Vigtigste serviceområder for kommunens udvikling Hvilke serviceområder er de vigtigste Deltagerne er blevet bedt om at udpege op til 6 serviceområder, som de mener, er de allervigtigste for hele kommunens udvikling de kommende år. Skoler og institutioner indtager med 67 pct. en klar førsteplads. I samme regi er tilbud til børn og unge med 53 procent ligeledes et område som borgerne ser som vigtigt fremover. Erhvervsudviklingen med 49 pct ses ligeledes som et væsentligt område med betydelig indvirken på udviklingen fremover. Den forebyggende sundhedsindsats på 47 pct. indtager en fjerde plads. Den forebyggende sundhedsindsats kobles ikke direkte sammen med sports og motionsområdet, der rangerer som det serviceområde der ses som mindst vigtigt fremover med 20 pct. Borgerbetjening, kultur og infrastruktur som cykelstier og kollektiv transport rangerer lavt, mellem 23 til 25 pct. Det er værd at bemærke, at trods den økonomiske lavkonjunktur, anses indsatsen overfor de ledige ikke som et område, der kommer blandt de seks vigtigste for kommunens udvikling. Området får 30 pct. og ligger således under gennemsnittet på 36 pct. Hvilke serviceområder er vigtigst for hele kommunens udvikling de kommende år Procent Skoler og institutioner Tilbud til børn og unge Erhvervsudvikling Forebyggende sundhedsindsats Uddannelsesområdet Tilbud for ældre/seniorer Pasningsmuligheder for børn Natur og grønne områder Indsats overfor ledige Renholdning af byerne Kollektiv transport Kultur- og fritidsområdet Cykelstier og andre stier Borgerbetjening/borgerservice Sports- og motionsområdet 53% 49% 47% 45% 42% 40% 32% 30% 26% 25% 24% 23% 23% 20% 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% (Fig. 22 hvilke serviceområder er de vigtigste) Gens. 36 %

34 Prioritering af de vigtigste serviceområder for udviklingen Prioriteret rangorden af de valgte serviceområder Ud fra listen over de serviceområder, som borgerne har valgt som de vigtigste for kommunens udvikling, er de blevet bedt om at prioritere de valgte serviceområder med et tal mellem 1 og 6 og således sætte de valgte service i prioriteret rækkefølge. Grafen nedenfor viser den rangorden der fremkommer, når man ganger antallet af svarpersoner der har valgt et givet serviceområde, med den prioritering, som dette serviceområde efterfølgende er tildelt. Listen kan tages som udtryk for, hvad flest borgere mener, er vigtigst for kommunen at satse på i de kommende år. Skole og institutionsområdet indtager en klar første prioritet. Denne efterfølges af området for erhvervsudvikling, der næsten indtager samme position som tilbud til børn og unge og den forebyggende sundhedsindsats. Uddannelsesområdet indtager en femte prioritet, mens pasningsmulighederne for børn ligger på sjette pladsen. Vigtige områder - samlet vægt: antal x prioritet Skoler og institutioner Erhvervsudvikling Tilbud til børn og unge Forebyggende sundhedsindsats Uddannelsesområdet Pasningsmuligheder for børn Tilbud for ældre/seniorer Indsats overfor ledige Natur og grønne områder Borgerbetjening/borgerservice Kollektiv transport Renholdning af byerne Kultur- og fritidsområdet Cykelstier og andre stier Sports- og motionsområdet 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 (Fig. 23 samlet priortering, antal gange med tildelt prioritering)

35 Tilknytning til byområde Hvilen af de 3 byer, har svarpersonen størst tilknytning til Svarpersonerne er blevet bedt om at afkrydse, hvilken af de 3 byer, de umiddelbart har den største tilknytning til. Formålet med spørgsmålet er, at sende svarpersonen videre til det rette spørgsmål om de 3 byers udvikling men er også brugt i rapporten som inddeling i forhold til fortolkningen af andre spørgsmål. Størst tilknytning til: Respondenter Procent Gråsten 144 12% Nordborg 174 14% Sønderborg 909 72% Hvilken af de 3 byer, har du den største tilknytning til 12% 14% Gråsten Nordborg Sønderborg 74% (Fig. 24 A og B størst tilknytning til)

36 Indsatsområder for sikring af byudviklingen Hvilke indsatsområder sikrer bedst byudvikligen Borgere med tilknytning til hver af de 3 byer, er blevet bedt om at svare på, hvilke 6 indsatsområder, de mener bedst sikrer udviklingen af hhv. Gråsten by, Nordborg by og Sønderborg by. Grafen nedenfor viser i overbliksform, hvilke indsatsområder svarpersonerne har valgt som de vigtigste. De efterfølgende sider behandler svarene opdelt på hver by. Sikrer udviklingen af: Sønderborg Gråsten Nordborg Gode skoler/institutioner 66% 62% 28% Aktivt handelsliv 66% 76% 0% Aktiv erhvervspolitik 53% 61% 21% Bevarelse af naturområderne 41% 52% 56% Sikring af et smukt bymiljø 37% 36% 21% Gode kulturtilbud 37% 37% 14% Tilbud til børn og unge 34% 36% 20% Pasningsmuligheder for børn 33% 29% 35% Alsidigt udbud af boliger 32% 28% 33% Forebyggende sundhedsindsats 31% 27% 38% Lokale indkøbsmuligheder 30% 27% 21% Offentlig transport 25% 27% 36% Vej-, cykel- og stiforbindelser 24% 22% 26% Tilbud til ældre 21% 18% 67% Indsats overfor ledige 21% 18% 28% Aktivt foreningsliv 17% 15% 34% Sports- og motionsfaciliteter 16% 12% 35% (Fig. 25 hvilke indsatsområder sikrer bedst udviklingen af de 3 byer)

37 Indsatsområder for sikring af udviklingen af Gråsten by Hvilke indsatsområder sikrer bedst byudvikligen Borgere der bor i Gråsten, ser en sammenhæng mellem et aktivt handelsliv og en fortsat byudvikling, en sammenhæng som støttes af 76 pct. Ligeledes anses de lokale indkøbsmuligheder som et vigtigt område med 62 pct., der kan sikre den fortsatte byudvikling. Gode skoler og institutioner med 61 pct. indtager en tredje plads, som et område, der kan drive udviklingen af Gråsten by. Lidt over halvdelen 52 pct. finder en sammenhæng mellem bevarelsen af de lokale naturområder og den fortsatte udvikling af Gråsten by. I den modsatte ende af skalaen under 20 pct. anses indsatsen overfor de ledige, gode kultur tilbud, den forebyggende sundhedsindsats og sports og motionsfaciliteterne, som de områder der har den mindste indflydelse på udviklingen af Gråsten by. Sikrer udviklingen af Gråsten by Procent Aktivt handelsliv Lokale indkøbsmuligheder Gode skoler/institutioner Bevarelse af naturområderne Tilbud til børn og unge Offentlig transport Sikring af et smukt bymiljø Vej-, cykel- og stiforbindelser Alsidigt udbud af boliger Pasningsmuligheder for børn Aktiv erhvervspolitik Aktivt foreningsliv Tilbud til ældre Sports- og motionsfaciliteter Forebyggende sundhedsindsats Gode kulturtilbud Indsats overfor ledige 37% 36% 36% 29% 28% 27% 27% 27% 22% 18% 18% 15% 12% 52% 62% 61% 76% 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Fig. 26 hvilke indsatsområder sikrer bedst udviklingen)

38 Indsatsområder for sikring af udviklingen af Nordborg by Hvilke indsatsområder sikrer bedst byudvikligen Borgere der bor i Nordborg, ser en sammenhæng mellem et aktivt handelsliv og en fortsat byudvikling, en sammenhæng som støttes af 76 pct. Ligeledes anses de lokale indkøbsmuligheder som et vigtigt område med 67 pct., der kan sikre den fortsatte byudvikling. Gode skoler og institutioner med 56 pct. indtager en tredje plads, som et område, der kan drive udviklingen af Nordborg by. I den modsatte ende af skalaen under 20 pct. anses gode kulturtilbud, som det område der har den mindste indflydelse på udviklingen af Nordborg by. Sikrer udviklingen af Nordborg by Procent Aktivt handelsliv Lokale indkøbsmuligheder Gode skoler/institutioner Offentlig transport Bevarelse af naturområderne Tilbud til børn og unge Aktivt foreningsliv Aktiv erhvervspolitik Tilbud til ældre Sikring af et smukt bymiljø Indsats overfor ledige Alsidigt udbud af boliger Forebyggende sundhedsindsats Vej-, cykel- og stiforbindelser Sports- og motionsfaciliteter Pasningsmuligheder for børn Gode kulturtilbud 38% 36% 35% 35% 34% 33% 28% 28% 26% 21% 21% 21% 20% 14% 56% 67% 76% (Fig. 27 hvilke indsatsområder sikrer bedst udviklingen) 0% 20% 40% 60% 80% 100%