Til startsiden: klik på billedfrisen Undervisningsmiljø (Layout desværre ikke identisk med opgavens layout) Eksamensopgave i pædagogik. Hold 21.6 Opgaven er udarbejdet af Sacha Døssing og Jane Ingemann Vejleder: Anna-Marie H. Hansen Afleveret d. 12. maj 2003, CVU Jelling, læreruddannelsen Indholdsfortegnelse Emnebegrundelse Problemformulering Begrebsafklaring Metoder Læringsstile Classroommanagement Spilleregler for ro i klassen Sammenligning Konklusion Litteraturliste Emnebegrundelse I de senere år har et vigtigt element i den pædagogiske debat været, hvordan man gennem undervisningsmiljøet kan forbedre elevers mulighed for læring. Vi har valgt at se på emnet, fordi vi mener, det er vigtigt at man forholder sig kritisk til de forskellige metoder og overvejer, om de stemmer overens med den grundholdning, man har som lærer, folkeskoleloven og dansk skoletradition og praksis. Problemformulering Hvordan kan man gennem forskellige metoder sikre eleverne et undervisningsmiljø, der fremmer deres læring? Dette spørgsmål vil vi forsøge at besvare gennem analyse og sammenligning af læringsstile, classroommanagement og spilleregler for ro i klassen, idet det er nogle af de nye metoder, der vinder frem i de danske folkeskoler. Det vil vi gøre ud fra undervisningsmiljøloven, folkeskoleloven og skolens/elevernes fremtid. Begrebsafklaring For at gøre det klart hvilken indgangsvinkel, vi har til læring og undervisningsmiljø, vil vi i følgende afsnit definere begreberne læring, undervisning og arbejde og derudfra vise forskellene på lærings-, undervisnings- og arbejdsmiljø. D:/ /undervisningsmiljø (eksamensopg 1/7
Læring: Mere eller mindre adfærdsændring som et resultat af erfaringer, kundskaber og øvelse ved eget valg af aktiviteter, arbejde og opgaver. [1] I skolens rummelighed uddyber Mogens Hansen begrebet, idet han siger at: læring sker dels i skolen i dens særlige systematiske og planlagte ramme, men også alle mulige andre steder og livet igennem, spontant (egenbestemt) eller systematisk planlagt (fremmedbestemt) [2] Det er denne planlagte ramme vi i opgaven vil tage udgangspunkt i. Undervisning: Tilrettelagte situationer, på el. uden for undervisningsstedet, der sigter mod at eleverne erhverver sig indsigt i og kundskaber om et læreemne samt mod erhvervelse af færdigheder [3] Ifølge Mogens Hansen er den egentlige forskel på undervisning og læring, at det er læreren, der underviser og eleven, der lærer, men han peger også på, at undervisning og læring ikke kan skilles ad. Han mener, at der har kun foregået undervisning, hvis arrangementet fører til læring, [4] og går endda så vidt som til at kalde den samlede situation for undervisnings-tilegnelses-processen.[5] På samme måde mener H. J. Kristensen, at lærerens undervisning skal tage udgangspunkt i elevens læring.[6] Undervisnings- eller læringsmiljø. Ud fra ovenstående definitioner mener vi, at den egentlige forskel på undervisnings- og læringsmiljø er, at undervisningsmiljø er det, læreren skaber, for at eleven skal lære noget, mens læringsmiljø både kan være planlagt og tilfældigt opståede situationer, hvor læring finder sted. Da vi i opgaven ser på miljøet som kommende lærere, vil vi i opgaven kalde det undervisningsmiljø. Arbejde: Det at udføre målrettede handlinger; enten mod betaling, fx som ansat i et firma, el. for sig selv. [7] Arbejdsmiljø: Forhold på en arbejdsplads; fysisk om luftklima, støj, sikkerhed, hjælpemidler; psykisk om stress, samarbejde, tryghed, mulighed for at påvirke egen arbejdssituation. [8] Man kan sige at det umiddelbart er de samme forhold, der skal tages hensyn til på en arbejdsplads og i et undervisningsmiljø. Vi mener dog, der er en væsentlig forskel på arbejde og skole, idet arbejde handler om at bruge allerede lærte redskaber, og lønnen er en motivationsfaktor, mens skolen handler om læring, både fagligt og socialt. Metoder Ved at analysere og sammenligne tre forskellige metoder med hver deres indgangsvinkel til undervisningsmiljø, vil vi i det følgende undersøge hvad et godt undervisningsmiljø er. I læringsstile lægges der vægt på hvilke præferencer, der er specielt vigtige for den enkeltes læring. I spilleregler arbejder forfatterne med udarbejdelsen af sociale regler og fælles holdninger til undervisning og opdragelse, og i classroommanagement tages der udgangspunkt i de rammer og procedurer, som læreren skal skabe, for at undervisningen kan fungere. Vi vil i opgaven præsentere de forskellige metoder, derefter vil vi analyse dem individuelt ved at se på fordele og ulemper ved metoderne ud fra folkeskoleloven, undervisningsmiljøloven og fremtiden og til sidst vil vi sammenligne metoderne og ud fra de tre vinkler forsøge at vurdere, om de lever op til kravene til den danske folkeskole. Undervisningsmiljøloven er udkommet i 2001 og giver nogle retningslinier for det æstetiske, psykiske og fysiske undervisningsmiljø, som det er skolens pligt at vurdere og arbejde med for at sikre eleverne det bedst mulige miljø. Vi har valgt at tage den med som en indgangsvinkel til metoderne, idet lovgivning afspejler den politiske holdning til undervisningsmiljøet. Da skolen uddanner eleverne til fremtiden, mener vi, man skal se på undervisningsmiljøet i forhold til forestillinger om fremtidens samfund og arbejdsmarked. Læringsstile[9] Metoden om børns læringsstile er udviklet af Rita og Kenn Dunn, professorer ved St. John s university i New York, der i mere end 30 år har forsket i hvordan mennesket lærer.[10] D:/ /undervisningsmiljø (eksamensopg 2/7
Svend Erik Schmidt har samlet Dunn & Dunn s teorier i en bog om børns læringsstile, hvor han, samtidig med at han viser sammenhængen mellem Howard Gardner og Dunn & Dunn, overfører metoden til den danske folkeskole. Metoden er et pædagogisk værktøj der deler undervisningsmiljøet op i fem undergrupper (de fysiske, emotionelle, sociologiske, fysiologiske og psykologiske elementer) der alle har betydning for læringen. Ifølge Dunn & Dunn har alle mennesker nogle specielle præferencer, som har indvirkning på vores evne til at lære nyt og vanskeligt stof, det er altså ikke sådan at forstå, at man kun kan lære på en måde, men at man nemmere lærer nyt og vanskeligt stof, hvis der i undervisningsmiljøet tages hensyn til disse præferencer både overfor den enkelte elev men også over for klassen som helhed.[11] Modellen viser de forskellige præferencer opdelt i fem undergrupper. Et godt undervisningsmiljø er, ifølge Rita og Kenn Dunn, når der tages udgangspunkt i det enkelte barn, og der er plads til og muligheder for alle. Dette gør, at metoden bliver meget bred og kan bruges i forskellige børnegrupper, idet undervisningsmiljøet altid afpasses efter den enkelte elev og gruppe. Derudover skal barnet selv være med i processen og vide, hvordan hans/hendes læringsprofil ser ud, hvilket giver barnet medbestemmelse og medansvar. Derudover fokuserer metoden på undervisningsdifferentiering,[12] idet Rita Dunn mener, at de danske skoler burde differentiere undervisningen meget mere og gemme de sociale færdigheder til særlige gruppeforløb. [13] Det siger hun ud fra den viden, at nogle lærer bedst alene, mens andre lærer bedst i grupper Ser man på læringsstile ud fra undervisningsmiljøloven, lægger metoden vægt på, at det æstetiske, fysiske og psykiske arbejdsmiljø passer på den enkelte elev, ifølge Rita Dunn skal man indrette forskellige miljøer og så lade eleverne selv vælge, hvad der passer til dem.[14] Vi mener dog ikke modellen gør det klart, hvilken betydning det psykiske miljø har for eleverne, og hvordan man kan arbejde med det. Det er ikke en professionel, der vurderer miljøet, men den enkelte elev. Problemet er, at det kan være svært for ledelsen at vurdere, hvad et godt undervisningsmiljø er, idet de ikke har et overblik over de enkelte elevers læringsprofiler, og det er derfor vigtigt, at man inddrager læreren og giver klassen frie rammer. Fremtidens arbejdspladser kræver at man lærer at lære. [15] I læringsstile er det vigtigt, at eleverne er med til at udarbejde og kender deres egen læringsprofil, og derved giver man dem netop et redskab til at lære videre. Der kan være det problem i metoden, at alle lærere bør arbejde ud fra læringsstile gennem hele skoleforløbet, så skolen ikke bliver præget af flere skift end den allerede er. Skoledagen, som den er nu, er præget af mange skift mellem fag og personer, det gør, at eleverne aldrig får tid til fordybelse og personligt nærvær, hvorved de ender med at blive urolige, rastløse, omkringfarende og svære at holde fast.[16] I et interview med Rita Dunn siger hun, at det er D:/ /undervisningsmiljø (eksamensopg 3/7
vigtigt at lade eleverne arbejde med deres læringsstil så de kan bruge den både i og efter skolen,[17] hvorved de får en mulighed for selv at give skolelivet sammenhæng. På Vorbasse skole i Billund kommune har de arbejdet med læringsstile i et par år nu. I et interview med Mariane Schmidt og Elin Aggerboer understreger de, at det er vigtigt at fordanske metoden, og at børn skal lære at bruge flere læringsmetoder. Fokus skal ligge på hvordan eleven lærer og ikke på, hvordan man underviser. Det er vigtigt løbende at revurdere læringsprofilerne, efterhånden som eleverne bliver mere bevidste om deres læring, og fordi profilerne ændrer sig over tid.[18] Classroommanagement[19] Classroommanagement er skrevet af Tove Rasmussen, folkeskolelærer, Bodil Bang-Larsen, folkeskolelærer, og Ole Bang-larsen, skolepsykolog. Forfatterne har mange års undervisningserfaring og rådgivningsfunktion i folkeskolen [20] Metoden tager udgangspunkt i de behavioristiske teorier om positivt forstærkende konsekvenser for adfærden og en høj grad af kontrol. Derudover mener de, at man ved at ændre stimuli, altså miljøet, kan ændre en stor del af adfærden. Der er fokus på den sociale indlæring mellem eleverne og i forhold til de normer, krav og forventninger, der gør sig gældende i folkeskolen.[21] Classroommanagement defineres som en positiv undervisning i et positivt miljø, hvor der fokus på procedurer, samvær i klassen og klasseværelset. Et godt læringsmiljø indebærer faglighed, overskuelighed, ro, struktur og forudsigelighed. Dette kan man skabe gennem procedurer og klare og tydelige adfærdsregler, da det vil fjerne en stor del af elevernes usikkerhed og dermed også uroen..[22] For at dette skal lykkes er det vigtigt, at eleverne føler ansvar overfor reglerne, og at procedurerne gennem øvelse bliver til rutiner. For at eleven skal kunne udvikle sine personlige og sociale kompetencer skal klasseværelset være et sted, hvor man kan føle sig tryg til at komme frem med sine tanker og ideer. Der skal være et godt forhold personerne imellem, og det skal være sjovt at lære. Man kan gøre meget for det sociale samvær ved at udvikle en god klasseidentitet og være et godt forbillede for børnene. Selve klasseværelset skal være fleksibelt i forhold til arbejdsformer, og det skal designmæssigt være inspirerende for eleverne. Det er vigtigt at læreren er positiv, stabil og konsekvent overfor eleverne, og at han/hun er i stand til at tilrettelægge procedurer, regler og undervisningsformen. Niels Egelund mener, at classroommanagement er godt at bruge i indskolingen, fordi det er der, en stor del af uroen finder sted, fordi eleverne ikke har lært at gå i skole. Han mener, at eleverne, når de ved hvilke rammer, de har at arbejde indenfor, nemmere kan arbejde kreativt og afslappet. Han har en mere dansk indgangsvinkel til classroommanagement, idet han giver eleverne større ansvar og medbestemmelse, men fokus er stadig på regler og struktur.[23] Et godt undervisningsmiljø er ifølge forfatterne, som tidligere nævnt, tryghed, god klasseidentitet, struktur, overskuelighed og forudsigelighed. At tryghed og klassesammenhold er vigtigt for eleverne, har man vidst i mange år. Man har haft klassens time, klassens tid, klassefester, ture, elev-forældre aftener mm. Det er vigtigt, at man stadig er opmærksom på dette, da det er nemt at glemme i hverdagen med mål, læseplaner, læseundersøgelser mm. Jo højere grad af tryghed, desto større selvværd og desto større læring[24] I Danmark er medbestemmelse, selvstændighed og medansvar en stor del af skolelivet.[25] Dette mangler man til dels i metoden, idet eleverne altid får at vide, hvad de skal lave hvornår, og læreren udarbejder reglerne. I forhold til undervisningsmiljøloven lægger classroommanagement meget vægt på det æstetiske og fysiske miljø, men også på det psykiske ved at have klare regler for omgangsformer og samvær. At arbejde omfatter som minimum, at man beslutter, planlægger, udfører og vurderer. På industriens skoler lærer børns mest at udføre, hvilket betyder, at de er hjælpeløse, når de selv skal lægge tiden, rummet, tankerne og deres motiver til rette. [26] I classroommanagement har læreren en høj grad af kontrol, og det er derfor vigtigt at overveje, om man lærer eleverne alle funktionerne. En fordel ved høj grad af struktur og kontrol er, at man når langt fagligt og eleverne bliver aldrig utrygge, fordi de ikke D:/ /undervisningsmiljø (eksamensopg 4/7
ved, hvad de skal i gang med, og spildtiden for den enkelte elev bliver begrænset. Man kan sige, at det er en god metode til at lære børnene meget i skolen, men at man ikke skal glemme, at de skal ud i et samfund, hvor de skal kunne arbejde selvstændigt. Spilleregler for ro i klassen[27] Bogen er skrevet af John Månsson, skoleleder, og Per Kjeldsen, pædagogisk psykolog og udviklingskonsulent. De har i fællesskab lavet et praktisk pædagogisk arbejde om spilleregler for børns samvær, og materialet er bygget på deres erfaringer og holdninger.[28] Der skelnes i metoden mellem to former for uro, den egentlige undervisningsafbrydende uro og den nyere flagrende, ukoncentrerede og impulsprægede adfærd hos børn i almindelighed. Denne nye form for uro, mener de, opstår, fordi børnene ikke lærer at skelne mellem elevliv og børneliv, og derved bliver de frustrerede og raser ud i timerne og har ikke overskud til forpligtelse og koncentration.. Skolen kræver mere selvstændighed af eleverne end nogensinde, men en stor del af børnene kan ikke klare dette og ender med af blive rastløse og ukoncentrerede. De har brug for at der bliver stillet krav til dem om ansvarlighed overfor fællesskabet.[29] Ifølge Per Kjeldsen og John Månsson skal man gå fra blot at reagere på uroen til at tage fat på miljøet, som er grunden til at uro opstår. I et læringsmiljø skal eftertænksomhed, overblik og overvejelser være i centrum, men med den nye elevkultur har de ikke overskud til dette, ved at ændre miljøet kan man ændre dette og hjælpe eleverne til en bedre læring. Metoden tager udgangspunkt i de almindelige børn, og de mener, at disse børn altid kan hjælpes gennem erkendelse og efterfølgende aftaler om reparerende eller positivt udviklende handlinger. Ved at udforme spilleregler for forældre, lærere og elever mener de, man kan ændre miljøet. Alle parter skal inddrages i udformningen og forpligtes på reglerne, det er dog vigtigt at, at reglerne er et ideal, og det er den løbende proces med udformningen og ændringerne, der er det centrale. For at få et ejerforhold må man have en fælles erkendelse af: forældres forventninger til skolen, forældres opfattelse af god undervisning, opdragelses- og forældrekvalitet, lærers behov for børns kvalitet som elever, undervisnings- og lærerkvalitet og elevers vurdering af den gode klasse. Ifølge John Månsson og Per Kjeldsen lægger et godt undervisningsmiljø vægt på eftertænksomhed, overblik og overvejelser. Derudover kan man ud fra metoden se, at medbestemmelse og ansvar er en stor del af undervisningsmiljøet. Dette ruster eleverne til fremtiden, idet de bliver gode til at arbejde sammen og argumentere for deres holdninger. Metoden beskæftiger sig i høj grad med det psykiske miljø gennem udformningen af spilleregler, derimod siger den ikke noget om det æstetiske og fysiske miljø. Men man kan sige, at man igen har en bred metode, hvor lærere, forældre og elever i fællesskab selv skal definere, hvad god læring og godt undervisningsmiljø er, og så arbejde med det derudfra. Den kan bruges alle steder, da det ikke er en færdig løsning, og man definerer og tilpasser undervisningsmiljøet ud fra den enkelte klasse. Metoden sætter en debat i gang og inddrager i høj grad forældrene. Efter vores mening kan der opstå problemer i de områder, hvor det i forvejen er svært at få forældrenes opbakning, fordi de ikke er vant til at debattere opdragelse og undervisning og ikke forstår sproget. På den anden side kan det måske gøre forældrene mere trygge og hjemmevante, når de lærer forældre og lærer at kende. Metoden bygger på medbestemmelse og fælles ansvar. Derfor undrer det os, at det eneste eleverne er med til er at vurdere er, hvad den gode klasse er. Vi mener i høj grad elever kan have en mening om, hvad god undervisning er. De kan måske ikke udtrykke sig så godt, men de ved, hvornår det er spændende, og de ved, hvordan de helst vil arbejde. Derfor mener vi ikke, metoden tager eleverne nok med. Sammenligning Den voksne styring gør, at barnet lærer de nødvendige praktiske færdigheder, at organisere og styre sin egen adfærd og forstå sig selv som en af mange, der føler sig ansvarlig og handler ansvarligt. Efterhånden vil magt- og D:/ /undervisningsmiljø (eksamensopg 5/7
kontrolforholdet mellem barnet og den voksne ændres, idet voksenstyringen aftager og mere overlades til barnet. [30] I læringsstile er der, som tidligere nævnt, ikke så meget fokus på de sociale færdigheder men eleverne lærer til gengæld, at de har et ansvar overfor deres egen læring. Når man derimod arbejder med classroommanagement får eleverne god mulighed for at lære de sociale regler og føle sig som en del af fællesskabet, men det er vigtigt at man som lærer overvejer, hvornår og hvordan man vil give eleverne mere styring, for at de kan lære ansvarlighed. I spilleregler har eleverne en stor del af ansvaret, og de lærer gennem debat de sociale færdigheder, men alligevel tager læreren en stor del af styringen, i og med at eleverne kun er med i en lille del af debatten. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati [31] I arbejdet med læringsstile har eleverne meget medbestemmelse og medansvar, idet de er med i udarbejdelsen af læringsprofilerne, til gengæld er der ikke særlig meget fokus på elevernes rettigheder og pligter. I classroommanagement har eleverne ikke meget medbestemmelse, men til gengæld har de mange rettigheder og pligter overfor gruppen og procedurerne. Når man arbejder med spilleregler har eleverne rettigheder og pligter overfor de fællesbestemte regler, og til en vis grad også medansvar og medbestemmelse, idet de er med i en del af udformningen af reglerne og holdningerne. En ligeværdig relation er ifølge Helle Jensen (Cand. Psyk.) grundlaget for opbyggelsen af børns ansvarlighed, men hvor ligeværdig er lærer-elev i metoderne.[32] I læringsstile er der høj grad af ligeværd, idet eleverne selv udformer og er ansvarlige for deres læringsstil, hvorimod det i classroommanagement er læreren, der har magten og sætter reglerne og rammerne op. I spilleregler er eleverne umiddelbart med i debatten, men det er alligevel læreren og forældrene der har førsteret på viden om læring og opdragelse, så det, der ser ud som ligeværd, er måske alligevel et magtforhold. Der er ingen fast plan for hvordan fremtidens skole skal se ud. Der er mange og skiftende muligheder, [33] og en folkeskole for fremtiden må samtidig være en skole, der formår at tilpasse sin struktur til et moderne samfunds krav om større individuel hensynstagen og fleksibilitet [34] Der er ikke noget endeligt svar på, hvordan fremtiden ser ud. Derfor bliver det i høj grad også den enkelte lærers syn på læring og fremtiden, der påvirker, hvilke kompetencer man ønsker at fremme hos eleverne, og dermed også hvilken metode man vælger. Konklusion Forskellige pædagogiske teoretikere mener, at børn har brug for struktur og voksenstyring for at kunne lære både faglige og sociale færdigheder,[35] men på den anden side skal man ifølge folkeskoleloven fremme medbestemmelse og medansvar og bygge skolens dagligliv på ligeværd. Vi mener den bedste måde at kombinere dette og sikre eleverne et godt undervisningsmiljø er, hvis man bruger det bedste fra de forskellige metoder. Man kan bruge classroommanagement til at give skoledagen struktur, tage elever og forældre med ind i udarbejdelsen af holdninger og regler, for at sikre medbestemmelse og medansvar og bygge selve undervisningen op omkring børnenes læringsprofiler, for at opfylde kravet om undervisningsdifferentiering. Derved kan man i skoleforløbet bevæge sig fra, gennem struktur at lære dem at gå i skole, til gennem medbestemmelse og ansvar at ruste dem til en ukendt fremtid. Det optimale er nok altid at tage det bedste fra metoderne og kombinere det, men spørgsmålet er om man som lærer har tid og overskud til dette. Litteraturliste Andersen, Niels-Christian m.fl.: Folkets skole eller skolen for folket, Kroghs forlag 2000. Bang-Larsen, Bodil m.fl. Classroommanagement at skabe rum for læring, Dafolo forlag og forfatterne, 2000. Bang-Larsen, Ole: Classroommanagement et idehæfte, Dafolo forlag 2002. D:/ /undervisningsmiljø (eksamensopg 6/7
Egelund, Niels m.fl. Urolige børn, Kommune Informationen, 1998. folkeskoleloven med bemærkninger, kommuneinformationen, 5. udg. 2000. Hansen, Mogens m.fl.: Psykologisk pædagogisk ordbog, Nordisk forlag A/S 2001. Hansen, Mogens: Skolens rummelighed intelligenser, undervisning og læring, s. 44-53. Billesø & Baltzer, 2002. Huulgaard, Aage og H. C. Thomsen: Undervisningsmiljøloven, Systime 2001. Jørgensen, Hanne B. Læringsstilenes superstar, Folkeskolen nr. 14, 2003. Jørgensen, Hanne B. Undervisning, der motivere, Follkeskolen nr. 15, 2003 Kjeldsen, Per og John Månsson: Spilleregler for ro i klassen et spørgsmål om respekt for fællesskabets behov. Adapta. 1998 Kristensen, H. J. Pædagogik teori i praksis, Nordisk Forlag A/S, 1991 Politikens store nye nudansk ordbog, Politikens Forlag A/S 1996 Thyssen, Ole. Skolens tid og rum. Fra Skolen et fysisk landskab et mentalt rum, Amtscentralen for undervisning, Århus amt m.fl. 1998 Schmidt, Svend Erik: Børns læringsstil, Teori og praksis, Dafolo Forlag og forfatterne, 2001. www.dcum.dk spørgeskema 1, undervisningsmiljø, grundskolen 5.-10. klasse.. [1] Psykologisk pædagogisk ordbog [2] Hansen, Mogens. skolens rummelighed, s. 46. [3] Psykologisk pædagogisk ordbog. [4] Hansen, Mogens. skolens rummelighed, s. 44-45. [5] Hansen, Mogens. skolens rummelighed, s. 44. [6] Kristensen, H. J. Pædagogik teori i praksis, s. 47-49. [7] Nudansk ordbog. [8] Psykologisk pædagogisk ordbog. [9] Schmidt, Svend Erik: Børns læringsstil, Teori og praksis. [10]Schmidt, Svend Erik: Børns læringsstil, Teori og praksis, s. 12. [11] Schmidt, Svend Erik: Børns læringsstil, Teori og praksis, s. 13-14. [12] Folkeskoleloven. 18 stk. 1, stk. 2 og stk. 4. [13] Jørgensen, Hanne B. Læringsstilenes superstar, s. 8. [14] Jørgensen, Hanne B. Læringsstilenes superstar, s. 7. [15] Thyssen, Ole. Skolens tid og rum, s. 18. [16] Halse, John Aasted. nye børn, børn i modernitetens tidsalder, s. 26-27. [17] Jørgensen, Hanne B. Undervisning der motiverer, s. 7. [18] Folkeskolen nr. 15 Undervisning, der motiverer s. 8 [19] Bang-Larsen, Bodil m.fl. Classroommanagement at sk abe rum for læring. og Bang-Larsen, Ole. Classroommanagement et idehæfte. [20]Bang-Larsen, Bodil m.fl. Classroommanagement at skabe rum for læring, s. 45. [21] Bang-Larsen, Bodil m.fl. Classroommanagement at skabe rum for læring, s. 7. [22] Egelund, Niels m.fl. Urolige børn, s. 12. [23] Egelund, Niels m.fl. Urolige børn, s. 10. [24] Bang-Larsen, Bodil m.fl. Classroommanagement at skabe rum for læring, s. 25. [25] Folkeskoleloven, 1, stk. 3. [26] Thyssen, Ole. Skolens tid og rum, s. 18. [27] Kjeldsen, Per og John Månsson. Spilleregler for ro i klassen. [28] Kjeldsen, Per og John Månsson. Spilleregler for ro i klassen, s. 7. [29] Kjeldsen, Per og John Månsson. Spilleregler for ro i klassen, s. 17. [30] Egelund, Niels m.fl. Urolige børn, s. 34. [31] Folkeskoleloven, 1, stk. 3. [32] Egelund, Niels m.fl. Urolige børn, s. 141. [33] Thyssen, Ole. Skolens tid og rum, s 18. [34] Thyssen, Ole. Skolens tid og rum, s. 15. [35] Egelund, Niels m.fl. Urolige børn, s. 12 og 34. D:/ /undervisningsmiljø (eksamensopg 7/7