1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Rungstedvej 7 2970 Hørsholm Sagen angår navnlig spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne som følge af, at klagerne ikke fik solgt deres ejendom i formidlingsaftaleperioden. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: I januar måned 2008 fremsendte indklagede en husomdelt reklame, hvoraf det bl.a. fremgik: Vi søger Da vi har solgt alle vores boliger i [den bebyggelse, hvor klagernes rækkehus var beliggende] søger vi din bolig, da vi fortsat har flere potentielle købere til [ ] [ ] Går du/i med salgstanker, så grib chancen og kontakt os for nærmere oplysninger og en gratis vurdering. [ ] Den 30. januar 2008 indgik klagerne en formidlingsaftale med indklagede. Aftalen var gældende i 5 måneder. Det fremgik af formidlingsaftalen:
2 [ ] [ ] [ ] Den 26. juni 2008 skrev klagerne til indklagede bl.a.: [ ] I januar i år blev der fra jeres Hørsholmsafdeling, Rungstedvej, husomdelt en reklame, ifølge hvilken I havde flere potentielle købere til [bebyggelsen, hvor klagernes rækkehus var beliggende], og nederst på den reklame er bl.a. et fotografi af dig. På grundlag af den reklame blev vi af Hørsholmafdelingen lokket til at samarbejde med jer. Det viste sig dog hurtigt, at I slet ikke havde nogen som helst potentielle købere til [ ]! Det er en klar overtrædelse af markedsføringslovens 15. I den første måned af formidlingsaftalen (februar) lavede jeres Hørsholmafdeling mindst 3 gange kontraktbrud. Vi har reelt mistet mange penge på den helt uacceptable sagsbehandling, så vi ønsker en relevant kompensation for det. [ ] Formidlingsaftalen udløb, uden at der skete salg af ejendommen. Indklagede har ikke opkrævet klagerne honorar eller godtgørelse for udlæg. Klagerne har bl.a. anført: Indklagede skal betale erstatning til klagerne. Formidlingsaftale med indklagede blev underskrevet den 29. januar 2008, så den mellem klagerne og indklagede indgåede aftale om 2 åbne huse på boligen om måneden de første 3 måneder gælder også for februar 2008. Ingen af de 2 åbent hus arrangementer, som skulle afholdes i februar, blev afholdt. Det burde ikke være noget problem for indklagede at oplyse og dokumentere, hvornår de har afholdt åbent hus. Sandheden er, at indklagedes medarbejder intet sted har
3 annonceret åbent hus for februar 2008. Indklagede har anført, at der blev afholdt åbent hus i opstartsfasen, men at indklagede ikke har erindring om datoer, ligesom indklagede ikke længere har adgang til den tidligere medarbejders kalender. Det er klagernes opfattelse, at denne medarbejder, som skulle forestå salget af klagernes ejendom, i februar 2008 var helt fraværende, enten på grund af ferie eller anden udeblivelse fra arbejdet. Den 25. februar 2008 udeblev han helt uden grund fra et aftalt møde med klagerne, og hans udeblivelse fra aftalte møder fortsatte de kommende måneder. Klagerne er i besiddelse af en e-mail korrespondance med medarbejderen, hvor han indrømmede, at han havde undladt at afholde åbent hus arrangement i februar måned. Indklagede dokumenterer indirekte, at der ikke har været annonceret i februar 2008 i et uge- eller dagblad, idet det nævnes, hvilke måneder, der har været annonceret og februar er ikke heriblandt. Det kan følgelig konstateres, at der ikke har været annonceret i februar 2008. Klagerne rykkede flere gange indklagede for, at de flere potentielle købere skulle komme og se klagernes ejendom. Der kom imidlertid ikke nogen. Klagerne er overbevist om, at der ikke fandtes nogen potentielle købere, således som det ellers fremgik af indklagedes hustandsomdelte reklame, som klagerne modtog den 13. januar 2008. I den forbindelse har klagerne henvist til markedsføringslovens 3, stk. 4, hvorved der er indført en såkaldt omvendt bevisbyrde, idet rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres. Indklagede har ikke fremsendt blot den mindste antydning af dokumentation for, at indklagede havde flere potentielle købere til klagernes ejendom. Indklagede fremfører blot undskyldninger for, at de ikke havde nogen potentielle købere. Ifølge den tidligere markedsføringslov måtte erhvervsdrivende ikke handle i strid med god markedsføringsskik. Ifølge den nye markedsføringslov fra 1. juli 2006 er der sket en væsentlig stramning, idet erhvervsdrivende nu i stedet skal udvise god markedsføringsskik, jf. 1. Dette betyder, at de erhvervsdrivende mere aktivt må tage ansvar for at opføre sig ordentligt over for forbrugerne og andre erhvervsdrivende. Det er endvidere ikke i overensstemmelse med markedsføringslovens 1 god markedsføringsskik, at annoncere med flere potentielle købere, når man slet ikke har købere. Indklagedes medarbejder oplyste i forbindelse med klagernes henvendelse, at de potentielle købere til klagernes ejendom først skulle sælge deres lejligheder, som netop var sat til salg. Klagerne svarede herpå, at klagernes børn, som hver for sig var interesseret i at erhverve en lejlighed, kunne være interesserede købere til disse
4 lejligheder. Indklagedes medarbejder svarede ikke på klagernes e-mail herom. Indklagedes reklame er endvidere i strid med markedsføringslovens 3 om urigtige, vildledende og urimeligt mangelfulde angivelser. Klagerne forhandlede også med en anden ejendomsmægler om at indgå en formidlingsaftale, men valgte at indgå en aftale med indklagede på grund af dennes hustandsomdelte reklame om potentielle købere. Klagerne blev således påvirket til at fravælge den anden ejendomsmægler ved deres hussalg. Som følge af indklagedes mangelfulde arbejde samt indklagedes formulering i den husstandsomdelte reklame har klagerne lidt et tab på mindst kr. 15.000,00 på grund af de faldende ejendomspriser. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede bestrider at skulle betale erstatning til klagerne. Den medarbejder, som forestod salget af klagernes ejendom er ikke længere ansat i indklagedes virksomhed, hvorfor indklagedes besvarelse af klagen er foretaget ud fra en telefonisk samtale med den tidligere medarbejder samt de møder, som indklagede havde med klagerne i maj, juni og juli 2008. Ifølge indklagedes tidligere medarbejder blev der afholdt åbent hus på ejendommen i opstartsfasen, men medarbejderen kan ikke huske præcis hvilke datoer, og desværre er indklagedes tidligere medarbejders kalender nu slettet fra indklagedes system. En anden af indklagedes medarbejdere har holdt åbent hus på ejendommen i marts måned. Indklagede kan ikke se, om ejendommen har været annonceret i februar, men i forbindelse med et statusmøde med klagerne den 16. maj 2008, er der blevet optalt annoncer i marts med 6 stk. dels i en lokalavis og dels i en landsdækkende, det samme for så vidt angår april, og i maj blev der annonceret 3 gange. Klagerne blev kun lovet én månedlig annoncering i enten en lokalavis eller en landsdækkende avis. Det tager endvidere et stykke tid, før ejendommen kan være i avisen, ligesom køberkartoteket skulle afdækkes inden annonceringen. Indklagedes tidligere medarbejder har oplyst, at han på tidspunktet for omdelingen af reklamen havde potentielle købere til huse i den bebyggelse, hvor klagernes ejendom var beliggende. Desværre var ingen af disse interesseret i klagernes ejendom. Generelt kan oplyses, at når indklagede sender denne type reklamer ud med dette budskab, har indklagede talt med kunder, der gerne vil købe, men disse kunder kan have ændret mening mange gange, inden indklagede får et hus endeligt til salg eller de kan have købt noget andet, eller der kan være sket ændringer i deres liv.
5 Indklagede mener ikke, at indklagede har handlet i strid med god markedsføringsskik, ligesom indklagede ikke har anvendt urigtige eller vildledende angivelser i sin markedsføring, idet indklagede har haft potentielle købere. Nævnet udtaler: Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har afholdt åbent hus arrangement i februar måned 2008. Nævnet finder det herefter kritisabelt, at indklagede ikke har overholdt formidlingsaftalens bestemmelse herom. Nævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at indklagede har annonceret klagernes ejendom i februar måned. Nævnet finder ligeledes dette kritisabelt. Indklagede har ikke opkrævet honorar eller andet i forbindelse med formidlingsaftalens udløb, og nævnet finder derfor ikke anledning til yderligere i den forbindelse. Nævnet kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre, om indklagede som anført i sin reklame havde flere potentielle købere til køb af ejendomme i den pågældende bebyggelse. Nævnet skal bemærke, at uanset, om indklagede fejlagtigt skulle have anført, at der var flere potentielle købere til ejendomme i den pågældende bebyggelse, finder nævnet ikke, at klagerne som følge heraf har godtgjort at have lidt et tab, som kan gøres gældende mod indklagede. Konklusion: Som følge af kritikken skal indklagede inden 30 dage fra kendelsens dato betale klager det af denne til nævnet indbetalte gebyr, kr. 250,00. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand