2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2012
Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden 5 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. 7 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnscering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis 9 3.2 CO 2 -resultatpgørelse 10 4. BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Må det kste nget at spare? DMI s samlede CO 2-udledning i 2012 er pgjrt til 270 tns. I mdsætning til de fleste andre statslige styrelser er DMI ikke blt en sagsbehandlende enhed, men en prduktinsvirksmhed. Dette afspejles naturligvis i instituttets energifrbrug g dermed gså i CO 2-regnskabet. Specielt supercmputeren g DMI s aktiviteter i Grønland bruger mange energiressurcer, men gså driften af de mange målestatiner, radaranlæg, satellitmdtagestatiner m.m. bruger energi, ligesm en døgntjeneste med bemanding 24 timer alle årets dage naturligvis medvirker til at frøge energifrbruget sammenlignet med nrmale kntraktiviteter. DMI s prduktin er imidlertid grundlaget fr, at Danmark sm helhed kan realisere meget betydelige reduktiner i det samlede CO 2-udslip. Overrdnet set er de CO 2 reduktiner, sm er et direkte resultat af DMI s services, mange gange større end DMI s samlede udledning. Alene indenfr transprtsektren bidrager DMI s services til enrme CO 2-besparelser. Én sparet flyvetime, sm følge af en ptimal meterlgisk ruteplanlægning, reducerer miljøbelastningen fra et strt passagerfly med ca. 30 tns CO 2 eller knap 7 % af DMI s samlede årlige udledning. DMI s skibsrutevejledning giver angiveligt en besparelse på ca. tre pct. på brændstffrbruget fr de skibe, der benytter denne service. Dette tal er plyst af rederierne sm resultatet af knkrete sejladser, men da der ikke freligger egentlig dkumentatin fr, at estimatet kan anvendes generelt, anlægges et frsigtigt skøn på en besparelse på en pct. Et strt cntainerskib udleder ca. 250 tns CO 2 i døgnet, g én prcents besparelse svarer derfr til ca. 2,5 tns pr. døgn. Da DMI årligt vejleder ca. 2000 skibsrejser med 12 rejsedage i gennemsnit, kan man på dette grundlag beregne, at de skibe, der benytter DMI s rutevejledning, sparer mgivelserne fr mere end 30.000 tns CO 2, eller ca. 65 gange DMI s årlige udledning i 2012. Hertil kmmer, at DMI s services medvirker til at reducere CO 2-udslippet på en lang række andre mråder, fx via ptimal tilrettelæggelse af prduktinen af såvel knventinel sm alternativ energi, ptimal styring af samfundets energifrbrug til pvarmning, ptimal tilrettelæggelse af landbrugets aktiviteter (eksempelvis sparet energi til krntørring), ldsning af skibe gennem den grønlandske pakis sv. 2
1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2-udledning i 2012 er pgjrt til 434 tns, hvilket er mere end udledningen i 2011. Den væsentligste årsag til dette er, at den hidtidige rdning hvr regeringen kmpenserede fr den udledning af CO 2, der fremkmmer ved statslige flyrejser gennem køb af JI/CDM-kreditter kun gjaldt i periden 2008-2011, idet flyrejser fra 2012 indgår sm en del af EU s kvtemarked. I 2012 tæller CO 2 udledningen fra flyrejser derfr igen fuldt med i DMI s klimaregnskab. Bidraget vises separat i nedenstående figur. Den meget markante reduktin i CO 2-belastningen fra 2008 til 2009 skyldes primært, at instituttet pr. 1. januar 2009 gik ver til udelukkende at anvende CO 2-neutral elektricitet. Hertil kmmer en vergang fra liefyr til fjernvarme i 2009, der gså har medført en reduktin. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2-emissin i periden 2006 til 2012 Sm det fremgår af versigten Bilag A mfatter figuren ikke taxa-kørsel fr årene 2006 2008, da disse tal ikke freligger. DMI s samlede CO 2-emissin i 2012 svarer til 1,4 tns pr. medarbejder henhldsvis 35 kg pr. kvadratmeter. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2-belastning, sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet, der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det, at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2- udledningen i de kmmende år. DMI s CO 2-belastning er sammensat af bidrag fra følgende mråder: Varme, vand, fly-, tg- g biltransprt samt helikpterflyvning i Grønland. Biltransprt mfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler g egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2-neutral strøm bidrager elektricitetsfrbruget ikke til den samlede CO 2-belastning fra g med 2009. Den prcentvise frdeling fr 2012 er vist i figuren nedenfr. Hvis man hlder is-rekgnsceringen i Grønland udenfr, g alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 100, ser frdelingen ud sm vist: 3
Hvis DMI frtsat havde anvendt knventinel (ikke CO 2-neutral) ville frdelingen fr 2011 have set ud sm følger: 1.2 DMI s klimastrategi I mdsætning til mange statslige styrelser er DMI en egentlig prduktinsvirksmhed g ikke blt en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer, at instituttet bruger en betydelig del af sine ressurcer på at pbygge g drive et prduktinsapparat, g at denne aktivitet afstedkmmer en CO 2-emissin, der ligger ver den udledning man finder i vervejende administrative virksmheder. Især er døgndriften af instituttets supercmputer ressurcekrævende, men gså DMI s feltarbejde (drift af målestatiner m.m. i Danmark g Grønland) medfører et strt energifrbrug, bl.a. i frbindelse med transprt af gds g persnel. Omvendt er dette prduktinsapparat frudsætningen fr, at DMI kan udarbejde prgnser, varsler m.m., der i andre grene af samfundet medvirker til reduktin i CO 2-belastningen, jf. venstående. Set ud fra et glbalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl m, at nettresultatet af DMI s aktiviteter er en CO 2-reduktin. Dette ændrer dg ikke på, at instituttet løbende vurderer muligheden fr at effektivisere driften g dermed reducere instituttets egen CO 2-emissin. DMI søger løbende prfessinel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, g instituttet investerer årligt betydelige beløb i sparefranstaltninger på en sådan måde, at prjekter med størst cst/benefit pririteres. I 2012 har der været arbejdet med at færdiggøre energihandlingsplanen, der blev udarbejdet i fråret 2010 med medvirken fra eksterne energiknsulenter g Energistyrelsen. De væsentligste aktiviteter i 2012 var: 1. Virtualisering g knslidering af servere 2. Bedre driftsvervågning på køleanlæg i maskinstuerne 3. Afvikling af ældre servere g andet it-udstyr 4. Udskiftning af pc er til mere energiøknmiske typer 5. Udskiftning af lysarmaturer, installatin af bevægelsesfølere på gange mv. 6. Anvendelse af en mere klimavenlig helikpter til is-rekgnscering i Grønland Et mfattende prjekt med renvering g islering af taget på DMI s bygninger tg sin begyndelse i 2010. Arbejdet fregik sm et samarbejde mellem ejeren af bygningerne g DMI, hvr DMI bidrg med isleringen. Ved årets start var halvdelen af taget blevet renveret g den resterende del af arbejdet blev udført i fråret 2011. Prjektet har desværre ikke givet den frventede energibesparelse. 4
Virtualisering g knslideringen af servere er udført sm et prjekt sammen med it-firmaet Dell. Planlægningen km gdt i gang i 2010, men implementeringen er først sket løbende fra 2011 g frem. Der viste sig desværre mange ufrudsete vanskeligheder med den praktiske del af prjektet. Den væsentligste var, at serveranvendelsen ikke er statistisk jævnt frdelt ver døgnets timer, hvilket har vist sig at være en frudsætning fr et gdt virtualiseringsresultat. De servere, der indgår i DMI s peratinelle prduktin af prgnser g varsler, skal alle køre med maksimal belastning samtidigt i 4 intervaller i døgnet, når der kmmer friske vejr-data fra hele verden. Derfr er gevinsten ved knslidering meget mindre end prindelig frudset, g vanskeligere at høste. Dette har betydet, at energibesparelsen ikke er blevet så str sm frventet. Samtidig med arbejdet på dette prjekt er adskillige ældre servere blevet afviklet, hvilket har bidraget med betydelige energibesparelser. Erfaringen er, at initiativerne i energihandlingsplanerne i almindelighed er blevet væsentlig dyrere end prindelig anslået, g at de anslåede besparelser er blev væsentligt lavere end frventet. Den samlede energibesparelse til prduktin, belysning g graddagskrrigeret varme nåede i 2012 det pstillede mål; at energifrbruget, fraregnet frbruget til instituttets HPC (High Perfrmance Cmputer), ikke måtte være højere end i 2011. 1.3 Fremtidens fkusmråder Centrale fkusmråder i planen - fr så vidt angår energifrbruget i de kmmende år - er: Påvirkning af medarbejdernes energiadfærd gennem kampagner Udskiftning af lyskilder til mindre energifrbrugende typer Udskiftning af arbejdsstatiner til mindre energifrbrugende typer Reduktin af energifrbrug i serverrum Øget fkus på energieffektivitet ved indkøb at udstyr Knslidering g virtualisering af serverparken På transprtmrådet vil DMI frtsat have fkus på mfanget/antallet af tjenesterejser, g fx freslå videknferencer frem fr krtvarige internatinale møder. Med hensyn til den relativt stre klimabelastning, sm følger af den helikpterbaserede is-rekgnscering i Grønland, har DMI intentiner m frtsat at begrænse antallet af flyvetimer i de kmmende år, fr på den måde at fasthlde en minimal miljøbelastning. Ideen er, at den satellitbaserede krtlægning i stigende mfang skal kunne erstatte ngle af flyvningerne. 2. Analyser g rapprtering Klimaregnskabet mfatter alene den del af DMI, der er hjemmehørende i instituttets hvedkvarter på Lyngbyvej 100 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i frsvarets lkaler i Karup g i Grønlands Lufthavnsvæsens lkaler i Kangerlussuaq g Narsarsuaq, hvr Iscentralen har til huse. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutinernes aktiviteter de pågældende steder, g er sm sådan vanskelig at kvantificere. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det, sm tidligere nævnt, valgt gså at redegøre fr den CO 2- belastning, sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering. 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden 2.1.1 El, varme g vand DMI s elfrbrug pdeles traditinelt i prduktins- g bygningsstrøm. Prduktinsstrøm er den del af strømfrbruget, der medgår til at drive instituttets prduktinsapparat, herunder specielt de stre kmmunikatins- g edb-anlæg. Givet at supercmputer m.m. skal køre i døgndrift fr at prethlde bl.a. sikkerhedsberedskaber, er prduktinsstrømfrbruget en parameter, der er meget vanskelig at gøre nget ved. Bygningsstrømfrbruget, der er betegnelsen fr det almindelige frbrug til belysning, kntr-pc er etc., er den del af DMI s strømfrbrug, der kan sammenlignes med frbruget i andre institutiner. Frbruget af prduktinsstrøm er i 2012 er steget lidt i frhld til frbruget i 2011 (se bilag A), mens de generelle sparefranstaltninger har medført en reduktin i det almindelige elfrbrug (minus 9 % i frhld til 2011). Indsatsen fr at reducere bygningsstrømfrbruget frtsættes, g den generelt faldende tendens ver årene er fasthldt i 2012 jf. nedenstående figur. 5
I 2012 var DMI s almindelige strømfrbrug (bygningsstrøm): 1,275 MWh/medarb. eller 31,3 kwh/m 2. DMI s køb af CO 2-neutral strøm medfører, at CO 2-belastningen fra instituttets el-frbrug kan sættes til nul fra g med 2009. DMI s varmecentral blev i efteråret 2009 renveret, g det gamle liefyr blev sm tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre frurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2-emissin i frhld til de fregående år. Det samme har en række varmebesparende tiltag sm er gennemført i de seneste år. DMI udledte således i 2012 i alt 127 tns CO 2 sm følge af varmefrbruget på Lyngbyvej 100, hvilket er en del mere end i 2011. 2012 var imidlertid sm helhed var et køligt år. Krrigeret fr graddage er frbruget i 2012 på næsten samme niveau sm i 2011. I 2012 var DMI s varmefrbrug: 3,6 MWh/medarb. henhldsvis 89,3 kwh/m 2. Den mdsvarende CO 2-emissin er henhldsvis 410 kg/medarb. g 10,1 kg/m 2. DMI s vandfrbrug faldt i 2012 med gdt 500 m 3 i frhld til året før, g ligger derved lidt under frbruget i 2010. Faldet fra 2011 til 2012 skyldes en ufrskyldt hændelse i marts 2011, hvr der blev spildt 515 m 3 vand på én weekend. Uden denne hændelse ville frbruget have været jævnt faldende de senere år. Vandfrbruget i 2012 svarer til en CO 2-belastning på 6,8 tns. I 2012 var DMI s vandfrbrug: 6,5 m 3 /medarb. svarende til 22,1 kg CO 2/medarb. 2.1.2 Genbrug DMI har iværksat en rdning med central indsamling af genbrugspapir, g det er vurderingen, at en meget str prcentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbehlderne. Mængden af genbrugspapir er faldet fra 2011 6
til 2012, hvilket antageligt skyldes et faldende papirfrbrug. På trds af den negative effekt i frhld til CO 2- regnskabet vil DMI verveje, hvrledes papirfrbruget kan begrænses i fremtiden. 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2-belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Opgørelserne viser en vis variatin i CO 2-emissinen ver årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede g tilskudsfinansierede aktiviteter, g kan derfr udvise årlige udsving. DMI udledte i 2012 lige knap 200 tns CO 2 sm følge af flyrejser, hvilket svarer til 643 kg pr. medarbejder. Der er tale m et fald på knapt 13 % i frhld til 2011. DMI pfrdrer generelt medarbejdere til at benytte tg frem fr fly, når dette er muligt. Tgrejser benyttes dg frtsat i et meget beskedent mfang g primært i frbindelse med krtere tjenesterejser. CO 2-belastningen fra tgrejser udgør under en 1 % af emissinen fra flyrejser. CO 2-emissinen fra DMI s tgrejser i 2012 beløber sig til i alt 1,61 tn, svarende til 5,2 kg/medarb. Instituttets taxaregnskab mfatter lkaltransprt såvel sm transprt i udlandet i frbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kntering af taxakørsel er på DMI først sket med virkning fra 1. januar 2009, g det er derfr ikke muligt at pgøre taxafrbruget i tidligere år. Nedenstående figur, der viser udviklingen ver årene 2006 2011, mfatter derfr ikke taxakørsel. Hvis taxakørslen var inkluderet i 2012 ville tallet være 20,9 tns md nu 18,8 tns. Tjenstlig buskørsel frekmmer kun i yderst begrænset mfang, bl.a. frdi instituttet råder ver et antal tjenestebiler g tjenestecykler, g udgifter hertil bgføres ikke separat. Under alle mstændigheder er CO 2-belastningen fra denne transprtfrm negligeabel i frhld til de øvrige pster. Nedenstående figur viser CO 2-emissinen frårsaget af brug af tjenestebiler g medarbejdernes egne biler. Reduktinen i frhld til sidste år skyldes primært en mindre feltaktivitet i 2011 g 2012. 7
CO 2-emissinen fra biltransprt i 2012 svarer til 61,0kg/medarb. 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnscering Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2-belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet sm udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Sm det fremgår af nedenstående figur, er der sket en reduktin i CO 2 belastningen hidrørende fra is-rekgnsceringen siden 2008. Indtil 2011 skyldes dette, at der er fløjet et mindre antal timer hvert år. Faldet fra 2011 til 2012 skyldes, at der halvdelen af året er brugt en helikpter med mindre CO 2 udledning. 8
3. Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet sm et bilag til DMI s årsrapprt, g er sm sådan mfattet af årsrapprtens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis g herunder specielt de knverteringsalgritmer, der ligger til grund fr beregningen af CO 2-ækvivalenter inden fr de frskellige frbrugskategrier. CO 2-emissinen pr. medarbejder g pr. bygningsareal er eksplicit anført fr regnskabsåret (2012), ligesm udviklingen ver årene af disse relative CO 2-mål er vist i frm af grafer. Elektricitet CO 2-bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 500 kg pr. MWh pgjrt efter 200% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 2008. Fra 1. januar 2009 har DMI indgået en kntrakt med EnergiMidt m levering af CO 2-neutral strøm. Kntrakten, der medfører en merudgift fr DMI i frhld til køb af knventinelt prduceret strøm, indebærer, at leverandøren frpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm, der er prduceret af rene energikilder, hvedsageligt vand- vind-, sl- eller bienergi. Al den strøm, sm DMI har anvendt siden 1. januar 2009, er således CO 2-neutral g bidrager derfr ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning m køb af miljømærket strøm bidrager til at øge efterspørgslen efter vedvarende energi, g understøtter dermed bestræbelserne på at pbygge en sektr fr vedvarende energi. Opvarmning CO 2-bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 kg pr. MWh pgjrt efter 200% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 2008. Vandværksvand CO 2-bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 kg pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel ppumpning, distributin, brttransprt g rensning. Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2-bidrag svarende til 4.100 kg CO 2 pr. tn papir. Baggrunden fr, at genbrugspapir indregnes sm en CO 2-reduktin, er de stre miljømæssige frdele, der er frbundet med indsamling g genanvendelse af papir frem fr at sende dette til frbrænding. Flyrejser CO 2-bidraget fra flyrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2-emissinen i kg fr samtlige benyttede destinatiner, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. DMI s flyrejser til g fra Grønland indgår i regnskabet sm en skønnet frøgelse af de årlige flyemissiner med 20 %. Denne praksis er anvendt, frdi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bkes direkte hs Air Greenland, g derfr ikke kan pgøres helt så præcist sm standardrejserne. Tgrejser CO 2-bidraget fra tgrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2-emissinen i kg fr samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. Biltransprt DMI s klimaregnskab mfatter tre typer af biltransprt (taxa, tjenestebiler g private biler). TAXA CO 2-bidraget fra taxakørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er beregnet på baggrund af de årligt bgførte taxaudgifter samt en anslået kørselsstrækning svarende til 7,5 km pr. 100 kr. (13,33 kr. pr. km). TJENESTEBILER CO 2-bidraget fra kørsel i tjenestebiler er indregnet med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er fastsat på grundlag af detaljerede kilmeterregnskaber fr samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2-bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter fastsat på grundlag af den årlige bgførte kilmetergdtgørelse divideret med statens lave takst fr kørselsgdtgørelse 2012 (2,1 kr. pr. km). Helikpterflyvning CO 2-bidraget fra flyvning med helikpter i frbindelse med DMI s is-rekgnscering i Sydgrønland er indregnet med 3,15 kg CO 2 pr. kg brændstf. Beregningerne fretages på grundlag af bgførte antal flyvetimer, dels med en helikpter af typen AS 350, der ifølge Air Greenland AS bruger 200 liter brændstf i timen, g dels med en helikpter af typen EC 120B, der ifølge BackBnes AS bruger 114 liter i timen. 9
3.2 CO 2 -resultatpgørelse En nøgletalsversigt fr DMI s CO 2-emissin de fregående tre år er vist nedenfr. DMI's CO2-Regnskab [kg] 2010 2011 2012 Klimabelastning fra virksmheden Elektricitet, vand g varme 155.811 121.229 133.726 Affald til genbrug (papir) -16.482-20.090-14.908 Klimabelastning fra virksmheden i alt 139.329 101.139 118.819 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly 205.358 227.446 198.641 Køb af CO 2-kvter vedr. flyvning -205.358-227.446 0 Tg 2.456 2.103 1.614 Taxa, bil g bus mv. 31.632 23.115 20.862 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt 34.088 25.218 221.117 Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder Klimabelastning ved helikpterbaseret is-rekgnscering 149.965 125.496 94.307 CO2-Resultat (kg) 323.382 251.853 434.243 Såvel ttaler sm subttaler i venstående skema er retvisende, men sm følge af afrundinger, er der en afvigelse på sidste decimal i frhld til sumtallene. 10
BILAG A Regnskabsdata 2006-2012 samt budget 2013: CO2-emissin 3,4 kg 9.180 7.647 8.381 7.500 7.103 8.568 6.827 6.800 Fjernvarme, MWh 0 0 0 430 1.316 997 1.123 1.100 CO2-emissin 113 kg 0 0 0 48.590 148.708 112.661 126.899 124.300 Oliefyr, 100 l (svarende til MWh) 1.510 1.270 1.083 780 0 0 0 0 CO2-emissin 2,822 kg 426.122 358.394 305.623 220.116 0 0 0 0 Papir til genbrug, kg 2.670 4.750 4.600 2.890 4.020 4.900 3.636 3.400 CO2-emissin -4,1 kg -10.947-19.475-18.860-11.849-16.482-20.090-14.908-13.940 Flyrejser, km 1.073.101 1.963.512 1.455.718 2.069.62 3 1.675.45 4 2.110.66 3 1.701.64 0 1.800.000 CO2-emissin kg 119.069 217.564 161.730 228.858 205.358 227.446 198.641 193.969 Køb af CO2-kvter kg 0 0-161.730-228.858-205.358-227.446 0 0 Tgrejser, km 51.208 30.824 22.117 26.057 65.860 56.396 43.299 45.000 CO2-emissin kg 2.048 1.233 885 1.042 2.456 2.103 1.614 2.456 Tjenestebiler, km 187.129 82.161 111.806 115.879 145.507 97.353 90.746 100.000 CO2-emissin 0,175 kg 32.748 14.378 19.566 20.279 25.464 17.037 15.881 17.500 Private biler, kr. (kilmetergdtgørelse) 58.293 51.511 53.631 77.050 51.667 47.472 35.449 40.000 Private biler, km 2,10 kr. pr. km 27.759 24.529 25.539 36.690 24.603 22.606 16.880 19.048 CO2-emissin 0,175 kg 4.858 4.293 4.469 6.421 4.306 3.956 2.954 3.333 Taxa, kr. 0 0 0 139.273 124.823 142.196 135.842 130.000 Taxa, km 13,3 kr. pr. km 0 0 0 10.445 9.362 10.665 10.188 9.750 CO2-emissin 0,199 kg 2.079 1.863 2.122 2.027 1.940 Virksmhedsspecifikke CO2-belastninger Flyvetimer, AS 350 311 309 373 334 298 249 97 0 CO2-emissin 504 kg/h 156.492 155.484 188.093 168.386 149.965 125.496 49.090 0 Flyvetimer, EC 120 0 0 0 0 0 0 157 250 CO2-emissin 287 kg/h 0 0 0 0 0 0 45.218 71.820 CO2-emissin, is-rekgncering kg 156.492 155.484 188.093 168.386 149.965 125.496 94.307 71.820 Graddage nrmalår: 3366 2910 2811 2853 3061 3742 2970 3.234 3366 Ttal kg 1.927.069 1.833.917 1.759.307 462.564 323.382 251.853 434.243 408.178 Ttal tns 1.927 1.834 1.759 463 323 252 434 408 Ttal pr. ansat tns 6,6 6,3 5,9 1,5 1,1 0,8 1,4 1,3 Ttal pr. huslejeareal kg 153 146 140 37 26 20 35 32 11