FFF Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund

PROJEKTBESKRIVELSE FFF Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund red. 15.06.2011

Indhold Indhold... 1 Projektgruppeguide... 3 Kommissorium 1: Styrkelse af almenområdet & inklusion. 6 Kommissorium 2: It/Digitalisering... 9 Kommissorium 3: Skolens resultater... 11 Kommissorium 4: Klar til ungdomsuddannelse... 13 Kommissorium 5: Afdelingsdifferentieret didaktik... 15 Kommissorium 6: Dannelse... 17 Kommissorium 7: Uddannelse af ledere og medarbejdere 19 Kommissorium 8: Skole-hjemsamarbejde... 21 2/23

Projektgruppeguide Dette er en guide til projektgrupperne, der indeholder nogle generelle krav og forventninger til projektgrupperne og de enkelte gruppers kommissorier. Projektgruppeguiden er her i en 1. version. Den vil efterhånden som arbejdet skrider frem blive justeret og holdt ved lige som et dynamisk værktøj. Guiden er lagt i en elektronisk konference, som alle projektgruppemedlemmer har adgang til, således at man kan følge med i både dette dokuments udvikling og andre væsentlige dokumenter i arbejdet. I konferencen er der mulighed for at lægge referater og væsentlige artikler samt dokumenter fra de enkelte projektgrupper. Hvad er Folkeskolens Fornyelse Frederikssund, FFF? Alle projektgrupper arbejder under det fælles projekt Folkeskolens Fornyelse Frederikssund. Det samlede projekt og sammenhængen imellem de enkelte dele er beskrevet i Projektbeskrivelsen der blev fremlagt til OU mødet den 2. maj. Hvilke projektgrupper er igangsat under FFF? Der er nedsat syv forskellige projektgrupper. I hvert kommissorium er projektgruppens medlemmer skrevet. Temaerne for de enkelte projektgrupper er: Styrkelse af almenområdet og inklusion IT - digitalisering Skolens Resultater Klar til ungdomsuddannelse Afdelingsdifferentieret didaktik Dannelse og Uddannelse Skole - hjem samarbejdet Organisation: 3/23

Styregruppen Styregruppen består af: Skolechef Leder af PPR Budgetchef Direktør for OU Styregruppen udarbejder den overordnede tidsplan samt konkrete kommissorier for koordinationsgruppen og projektgrupperne, som hver for sig skal undersøge konkrete løsningsforslag til udvikling af skolen i forhold til de skitserede udfordringer. De enkelte forslag til løsninger analyseres af styregruppen, som fremstiller dem til politisk behandling. Styregruppen orienterer månedligt fagudvalget og kvartalsvist det overordnede politiske niveau om udviklingen i projektet. Følgegruppen Følgegruppen består af: 4 skolebestyrelsesformænd 3 repræsentanter udpeget af DLF 2 repræsentanter udpeget af BUPL 3 Pædagogisk Råds mødeledere 6 Ledelsesrepræsentanter fra skoleledergruppens pædagogiske udvalg, heraf mindst én SFO leder. Gruppen har en rådgivende rolle og er ikke et besluttende forum. Følgegruppen giver sparring og input til styregruppen og orienteres om styregruppens beslutninger. Projektgrupperne Der er nedsat syv projektgrupper til at behandle relevante problemstillinger indenfor det samlede projekt. Tovholderne fra projektgrupperne deltager i koordinationsgruppen. De enkelte projektgrupper arbejder indenfor et kommissorium godkendt af styregruppen. Projektgrupperne trækker på al den viden, der kan indhentes og drages nyttig erfaring af hos relevante ressourcepersoner i organisationen, ligesom der hentes inspiration og erfaringer i andre kommuner. Koordinationsgruppen Skolechefen er formand for koordinationsgruppen, som varetager det daglige arbejde som tovholdere af de enkelte projektgrupper og koordinerer arbejdet mellem dem. Gruppen følger op på aktivitets-, ressource- og tidsplaner som løbende forelægges for styregruppen ofte ved milepælene. Medlemmerne udpeges af og refererer til styregruppen. Hvordan er projektgrupperne sammensat, og hvem skal lave hvad? Alle kommissorier indeholder en oversigt over, hvem der indgår i projektgruppen. I hver gruppe er der et medlem, der er tovholder, i de fleste projektgrupper er det en medarbejder fra Skoleafdelingen. Tovholderen er gruppens medlem i koordinationsgruppen, og det er gruppens procesleder og koordinator. I hver enkelt projektgruppe tilrettelægger man i øvrigt selv ansvarsfordelingen i gruppen. For at alle gruppedeltagere bliver involveret i arbejdet, bør det være forskellige medlemmer, der i løbet af processen indhenter ny viden til gruppen, skriver skriftlige bud på nødvendige dokumenter osv. osv. 4/23

Gruppen skal aflevere en projektplan og koordinationsgruppen fastsætter formkravene hertil. Tidsplanen for FFF Det samlede projekt vil komme til at strække sig over flere år. Der vil undervejs blive igangsat indsatser, som vil have flere års implementeringstid. Planen for opstarten af FFF er dog lagt, og arbejdsindholdet og planen for det første års møder er skitseret og lagt ind i kalenderen. Hvordan skal projektgrupperne gå i gang? De første datoer til den fælles tidsplan er udmeldt og ligger på Live.dk. Hver enkelt projektgruppe skal i forhold til den fælles plan udarbejde en plan for gruppens arbejde. Planen skal fremsendes til koordinationsgruppen, så koordinationsgruppen har den 5. september. I planen skal der være en skitse for, hvordan gruppen vil gå i gang med temaet, og hvordan gruppen forventer at ville udnytte arbejdsseminaret den 2/3. november samt en mødeplan. Hvornår går vi i gang? Alle projektgrupper mødes første gang på et fælles forberedelsesmøde den 9. juni. På mødet vil projektguiden blive gennemgået, og rammerne for det første års arbejde vil blive præsenteret. 5/23

Kommissorium 1: Styrkelse af almenområdet & inklusion Projektgruppe Sanne Dan Jensen, udviklingskonsulent, DEU Anders Durhuus Ramsing, skolechef Majbrit Bengtson, skoleleder, Gyldenstenskolen Lise Wenzel-Andersen, skoleleder, Byvangskolen Susanne Nielsen, skoleleder, Skolen ved Kæret Lone Pamhede, fuldmægtig, Budget og analyse Bernt Jensen, leder, PPR Lotte Guldfeldt, AKT- konsulent, PPR Kirsten Barnkob, afdelingsleder, Videnscenteret på Oppe Sundby Skole Udfordring Et stadig stigende antal børn udskilles fra folkeskolen og udskillelsen rummer store konsekvenser for den enkelte segregerede, ligesom den har stor økonomisk betydning. På trods af at stadig flere elever udskilles opleves det på skolerne paradoksalt nok som om rummeligheden til stadighed udfordres; at urolige elever i stigende grad forstyrrer undervisningen. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan en større andel af eleverne kan inkluderes i almenskolen (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster. Mål Langt færre elever skal i fremtiden udskilles fra almenområdet. Delmål 1. Der skal ske en massiv flytning af ressourcer fra special- til almenområdet. 6/23

2. Brugen af undervisningsassistenter skal afsøges som en mulighed for at give den nødvendige støtte til elever, som ellers ville have svært ved at blive i egen klasse. 3. Der laves en ny visitationsmodel med incitament til at flytte ressourcer til eller beholde ressourcerne på - almenområdet ved øget inklusion. 4. Almenområdet skal have større viden om inklusion og tilføres de kompetencer, som i dag findes i specialklasserne og på specialskolerne for at styrke inklusionen på skolerne. 5. Der skal arbejdes med nyudvikling af undervisningsmiljøer, der understøtter inklusion. 6. På de enkelte skoler oprettes ressource- og kompetencecentre med Pædagogisk psykologisk rådgivning. PPR s funktion og arbejdsform tilpasses skolernes behov for at nå inklusionsmålet. 7. Lærerne skal rustes til at øge inklusionen bl.a. ved at arbejde med undervisningsdifferentiering. Tankerne i ovenstående illustreres i nedenstående model: Arbejdsstatus LP er godt i gang med at blive integreret på alle skoler i Frederikssund og skal fortsat spille en vigtig rolle. Der er nedsat en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som skal formulere nye visitationsregler herunder en ny ressourcefordeling, som tilgodeser inklusionsarbejdet på skolerne, så flere elever får mulighed for at blive på egen skole med den nødvendige støtte. Arbejdet forventes færdigt til politisk behandling i august 2011. Inspiration til arbejdet med inklusion Rapport: Specialundervisning i Folkeskolen veje til en bedre organisering og styring Rapport: De mange veje fra UCC (2011), Her påpeges adskillige ting der kan gøres for at styrke inklusion i folkeskolen (bl.a. kompetenceudvikling hos lærerne og lederne, nye opgaver for PPR samt forældreinddragelse). Danmarks evalueringsinstitut offentliggør oktober 2011 Undersøgelse af skolens indsatser for inklusion. Ballerup kommune og UCC har en partnerskabsaftale om inkluderende praksis. Der er bl.a. gennemført inklusionsformidleruddannelser (www.ballerup.dk/inklusion). København kommune har lavet et stort inklusionsprojekt i forbindelse med kommunens specialreform ( www.kk.dk/specialreformen ) I Sverige er der succes med at sende lærere på kursus for at øge inklusionsevnen. 7/23

I Finland er forsøg med undervisningsassistenter evalueret, og der beskrives overvejende fordele herved. I 2011 kommer de første større evalueringer af anvendelsen af undervisningsassistenter i danske skoler Ressourcepersoner Skole og forældre Specialundervisere DCUM (Dansk center for undervisningsmiljø) Center for grundskoleforskning eller UCVia (evaluerer assistentordning) Frans Ø. Andersen, Center for grundskoleforskning, DPU (undervisningsassistenter) Niels Egelund, Professor, DPU, Center For Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling 8/23

Kommissorium 2: It/Digitalisering Projektgruppe Rebekka Arp, IT-projektkoordinator, IKT-afdelingen Klaus Kørvel, skoleleder, Solbakkeskolen Jan Jørgensen, It-konsulent Peter Hyldahl, It-konsulent Anders Handberg, lærer, Græse Bakkeby Skole Anita Stöckhel, lærer Jægerspris Skole Ask Schmidt Rasmussen, psykolog, PPR Anne Fredborg Kristensen, lærer Græse Bakkebyskolen Udfordring Eleverne skal have it-kompetencer eller digital dannelse - for at begå sig i et moderne videns- og netværkssamfund. Skolen skal indrettes så den i hele sin måde at trække vejret på placerer sig på den teknologiske platform som i dag er til rådighed. Dette indebærer en stor investering i ny teknologi samt en gearing til den fuldstændige forandring af lærerrollen og af relationen mellem lærer og elev. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan kommunens skoler indrettes, så eleverne får gode it-kompetencer (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål Skolen skal være bedre gearet til mødet med de digitalt indfødte i en verden hvor læring kan ske 24 timer i døgnet 7 dage om ugen 365 dage om året. Gennem uddannelse og udvikling af teknologiske muligheder, skal it-potentialet udnyttes bedre i de enkelte fag og i understøttelsen af elevernes læreprocesser generelt. Delmål 1. Lærerne skal være kompetente it-brugere og it-didaktikere. 2. Der skal være gode muligheder for at anvende undervisningsprogrammer i fagene. 9/23

3. PCF skal holde oplæg, vejlede, sparre og hjælpe med tilrettelæggelse af undervisning i forbindelse med it. 4. It infrastrukturen udbygges. 5. Cloud computing skal anvendes. 6. Alle elever skal have mulighed for at anvende computer med netadgang i undervisningen, og der skal være elektroniske tavler i klasserne. Gruppen søger evt. fondsmidler til projekt- og programudvikling. Status på arbejdet En arbejdsgruppe har arbejdet på udvikling af it-området i Frederikssund kommune. De har beskæftiget sig med det mere tekniske og har udarbejdet en it-strategi, der bl.a. handler om Cloud computing, digitalt penalhus til alle, digitalt udviklingscenter i Pædagogisk Center Frederikssund og elevernes mulighed for at være online 24/7/365 (se folderen Skole-IT Frederikssund kommune ). Med udgangspunkt i strategien har der været afholdt en temadag for alle skoleledere, og strategien er også præsenteret politisk ved et dialogmøde. Der er arbejdes på at udarbejde en ensartethed på den teknologiske infrastruktur for kommunens skoler. Denne gruppes arbejde vil blive videreført i regi af FFF. Inspiration til arbejdet med it It i skolen (Danmarks evalueringsinstitut 2009) Den Digitale Skole: En business case for fremtiden (Det Digitale Råds sekretariat nov. 2009) Ressourcepersoner DPU-repræsentant fra Medier og it i et læringsperspektiv Karin Levinsen (underviser i it-didaktisk design på DPU) UCC (DIDAK) 10/23

Kommissorium 3: Skolens resultater Projektgruppe Anne Louise Terreni, AC-medarbejder, DEU Ole Peltola, skoleleder, Skuldelev Skole Geert Büttcher, Kingoskolen Jane Nielsen, læsekonsulent Morten Kristiansen, afdelingsleder, Åbjergskolen Udfordring Skolernes resultater skal forbedres, da for mange elever forlader skolen med kundskaber og færdigheder, der ikke er tilfredsstillende jf. kvalitetsrapporten. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan skolernes resultater forbedres (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål På den enkelte skole, skal der være en evalueringskultur, som arbejder professionelt og forskningsbaseret med udvikling af pædagogisk praksis, og der skal sættes fokus på det systematiske arbejde med at forbedre resultaterne. Delmål 1. Der skal arbejdes videre med den systematiske resultatopfølgning i forhold til udarbejdelse og opfølgning på skolernes udviklingsplaner. 2. Der skal opbygges et systematisk samarbejde mellem skole og konsulenterne (It-, Tosprogs-, Læse-, Tale-, AKT- og Fagkonsulenter samt DEU), og der skal følges op på konsulenternes besøg på skolerne i udviklingsplanerne 3. Der skal tages udgangspunkt i konkrete elevresultater ved MUS. 11/23

Status på arbejdet Skolernes systematiske arbejde med udviklingsplanen er et kommunalt indsatsområde. Planen er et ledelses- og styringsredskab i arbejdet med skolernes og skolevæsenets udvikling. Selvom der arbejdes med udviklingsplaner på alle skoler, kan kvaliteten fortsat forbedres. Konsulenter fra EVA har holdt oplæg og givet sparring og vejledning til de enkelte skoler og dermed været med til at styrke en forskningsmæssig tilgang. Der arbejdes på udvikling af læse- og AKT organisation i kommunen. Inspiration til arbejdet med skolernes resultater KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut har lavet en analyse af skolernes undervisningseffekt/ faglige kvalitet: http://krevi.dk/files/rapport_folkeskolens_faglige_kvalitet.pdf Ressourcepersoner Danmarks Evalueringsinstitut Kvalitets- og tilsynsstyrelsen (tidligere Skolestyrelsen) bl.a. ansvarlig for test, kvalitetsudvikling og eksamen i folkeskolen 12/23

Kommissorium 4: Klar til ungdomsuddannelse Projektgruppe Thomas Lejre, pædagogisk konsulent, Skoleafdelingen Lars Kristensen, skoleleder, Marbækskolen Kjeld Ringsted, skoleleder, Marienlystskolen Carsten Rasmussen, inspektør, Ungdomsskolen Nina Gregers Faxe, afdelingsleder, 10. kl. center Anders Rohde, afdelingsleder, Gyldenstenskolen Tom Bakkestrøm, lærer, Jægerspris Karina Damsgaard, psykolog, PPR Jette Fischer, UU-Vest, Udfordring Antallet af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligger i Frederikssund helt nede omkring de 80 %, hvilket er meget langt fra regeringens målsætning på 95 %. For mange unge har for ringe skolekundskaber, er skoletrætte, og ekskluderet fra det gode ungdomsliv. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan folkeskolerne forbereder eleverne til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål Der skal være en plan for, hvordan folkeskolerne forbereder eleverne til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, således at minimum 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Delmål 1. Det skal afklares, hvordan begrebet uddannelsesparathed skal have betydning for skolernes forberedende arbejde. 13/23

2. Der etableres faglige grupper mellem ungdomsuddannelsernes lærere og folkeskolernes lærere, hvor fagfaglige emner tages op, men hvor også pædagogiske temaer tages op. 3. Der udarbejdes en model for, hvordan man fra år til år kan samle op på erfaringer med overgangen mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. 4. Der udarbejdes en plan for, hvordan der opnås en større tilgængelighed til data fra de enkelte skoler omkring elevernes valg af ungdomsuddannelse samt deres frafald og gennemførelse på uddannelsen. 5. Der skal arbejdes på initiativer til mindskelse af elevfravær i folkeskolen. Status på arbejdet Der blev i forbindelse med vedtagelsen af børne- og ungepolitikken i 2007 etableret en arbejdsgruppe, der skulle iværksætte initiativer, der kunne bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Gruppen blev i 2008 til et permanent netværk og består af repræsentanter fra UU-Vest, skoleafdelingen, Familieafdelingen, Jobcenteret, ungdomsskolen, produktionsskolen, gymnasiet, handelsskolen og erhvervsskolen. Netværket har stået for udarbejdelsen af en fælles ungestrategi, der sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem de relevante institutioner og kommunen med henblik på at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne. Som en del af arbejdet med fastholdelse af unge i ungdomsuddannelserne indgår Frederikssund Kommune sammen med 19 andre kommuner i et KLpartnerskabsprojekt om, hvad kommuner kan gøre for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På samme måde blev der i forbindelse med børne- ungepolitikken også etableret en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med at nedsætte andelen af unge der begår kriminalitet samt antallet af anbringelser. Gruppen består af repræsentanter fra Familieafdelingen, SSP, Ungdomsskolen, politiet, skole, klub samt DEU og blev i 2009 en permanent arbejdsgruppe. Gruppen har i 2011 fået til opgave at udarbejde et udkast til en kriminalpræventiv plan for Frederikssund Kommune. Desuden har gruppen igangsat et pilotprojekt, hvor 2-3 klasser på 3 skoler i marts og april 2011 har registreret deltaljeret elevfravær over en periode på 8 uger. Efterfølgende vil analysen af de data danne grundlag for evt. lokale indsatser, der kan bidrage til at nedsætte elevfraværet i de klasser. Ressourcepersoner Familieafdelingen SSP Center for ungdomsforskning DPU 14/23

Kommissorium 5: Afdelingsdifferentieret didaktik Projektgruppe Inger Maar Andersen Flemming West-Clausen, leder, Åbjergskolen Lars Mortensen, leder, Lindegårdsskolen Susanne Patij, leder, Jægerspris Helle Nellemose, SFO-leder, Falkenborgskolen Mette Nielsson, afdelingsleder, Gyldenstenskolen Trine Jarl, lærer, Jægerspris Annette Steensen, psykolog, PPR Udfordring Afdelingsopdelingen af skolerne er i fuld gang eller allerede gennemført, og skal følges op af en tydeligt formuleret afdelingsdifferentieret didaktik. Et væsentligt argument for den afdelingsopdelte skole er, at princippet om enhedslæreren, altså det at læreren skal kunne undervise i alle fag på alle klassetrin, ikke længere er tidssvarende. Skolerne skal være afdelingsopdelte med lærere der specialiserer sig fagligt og pædagogisk til arbejdet i én afdeling. Inden for hver afdeling skal der udvikles en didaktik med tydeligt afsæt i den pågældende aldersgruppe, og der skal sikres gode overgange mellem afdelingerne. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan den afdelingsopdelte skole bliver fulgt op af en tydeligt formuleret og praktiseret afdelingsdifferentieret didaktik og pædagogik (se mål og delmål). I denne sammenhæng henviser ordet didaktik både til undervisningens mål, indhold og metodik. Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster 15/23

Mål Der skal etableres aldersdifferentierede undervisningsmiljøer, hvor eleverne, gennem særlige fokusområder og udvikling af en didaktik og pædagogik, der er målrettet trinnet, udfordres og stimuleres optimalt. Delmål 1. Der skal formuleres en særlig didaktik og pædagogik for hver afdeling. 2. Skolerne indrettes så de understøtter den afdelingsdifferentierede didaktik og pædagogik. 3. Lærerne specialiserer sig i forhold til de meget forskellige udfordringer der er på de forskellige alderstrin. 4. Eleverne skal opleve gennemtænkte hensigtsmæssige overgange mellem afdelingerne. Inspiration til arbejdet med afdelingsdifferentieret didaktik Fredericiamodellen Jørgen Søndergaard - 360 graders eftersynet - om udskoling KL Nysyn på Folkeskolen om udskoling Frans Ørsted Pedersen indskoling - Finland Heimdalsgade skole på Nørrebro - udskoling http://www.eva.dk/projekter/2007/den-afdelingsopdelte-skole/projektprodukter/denafdelingsopdelte-skole 16/23

Kommissorium 6: Dannelse Projektgruppe Kent Poulsen, leder, PCF Allan Lundby-Hansen, leder, Ferslev Skole Lillian Gustafsson, leder, Græse Bakkeby Skole Pia Vang Poulsen, SFO-leder, Ferslev Bodil Madsen, afdelingsleder, Gyldenstenskolen Hanne Plambæk, psykolog og souschef, PPR Morten Hansen, afdelingsleder, Byvangskolen Udfordring I en tid hvor skolen er under gennemgribende forandring med fokus på resultater, pisafisering og digitalisering, er det særlig vigtigt at fastholde skolens brede dannelsesopgave, så vi ikke i vore bestræbelser på at blive globalt konkurrencedygtige smider barnet ud med badevandet og mister det vigtigste. I al vores resultatbestræbelse er vi i skoleverdenen ude af træning med at tale om almen dannelse. Det skyldes måske også, at det er et af de vanskeligste pædagogiske begreber at få hold på og ofte kommer til at fungere som et bufferbegreb dvs. et begreb som gør det muligt at tale overfladisk om dybe ting, uden at det bliver tilstrækkeligt tydeligt, hvad man mener, til at man bliver uvenner. Almendannelse udtrykker en bestræbelse på at finde et undervisningsindhold, der udgør et samlet hele, og det står derved i modsætning til usammenhængende informationer og ensidig specialisering rettet mod erhverv og ekstrem individualisering. Hvis en uddannelse ud over at kvalificere et individ som borger tillige skal danne et menneske, må den leve op til kravet om sammenhæng og helhed i indhold. Det er det, der menes, når vi fortsat taler om det "almene" indhold i dannelse og uddannelse. Dannelsesaspektet skal indarbejdes i tankegangen i forhold til arbejdet i de øvrige projektgrupper og i forhold til arbejdet i skolerne generelt. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan fokus på almen dannelse fastholdes i skolen generelt og under omstillingerne i henhold til FFF. Desuden skal gruppen sørge for at dannelsesaspektet er med til at kvalificere indholdet i de andre grupper (se mål og delmål). Gruppen sætter sig ind i den viden der eksisterer og de erfaringer, der er gjort på området, fx i andre kommuner. På baggrund af analyser heraf fremsætter gruppen løsningsforslag indeholdende: Kort beskrivelse af den overordnede strategi for at nå målene Forslag til konkrete tiltag/omstillinger og så vidt muligt kvantificeringer af mål Anbefaling af uddannelse så forandring kan gennemføres Tidsplan for implementering af tiltagene 17/23

En business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Projektgruppen har en tværgående funktion i forhold til de andre projektgrupper. Gruppen skal sikre at almen dannelse tænkes ind i forhold til de planer for løsninger, de enkelte projektgrupper udarbejder og de anbefalinger om uddannelse, de fremsætter. Mål Projektgruppe har to hovedmål: 1. Skolerne skal have en plan for, hvordan de fastholder fokus på almen dannelse. 2. De øvrige projektgruppers arbejde skal kvalificeres ved at indtænke dannelsesaspekter. Delmål 1. Der skal skabes en fælles referenceramme for forståelsen af det mangetydige begreb almen dannelse, og hvad vi skal med det i forhold til skolepraksis. 2. Der skal være en plan for, hvilke aspekter af almen dannelse, der skal fokuseres særligt på, og en plan for hvordan det sker. 3. Alle skoler skal arbejde med den internationale dimension og udvikling af interkulturelle kompetencer. Ressourcepersoner Steen Nepper Larsen, DPU Jørgen Husted, Århus Universitet 18/23

Kommissorium 7: Uddannelse af ledere og medarbejdere Projektgruppe Kent Poulsen, leder, PCF Allan Lundby-Hansen, leder, Ferslev Skole Lillian Gustafsson, leder, Græse Bakkeby Skole Pia Vang Poulsen, SFO-leder, Ferslev Bodil Madsen, afdelingsleder, Gyldenstenskolen Hanne Plambæk, psykolog og souschef, PPR Morten Hansen, afdelingsleder, Byvangskolen Udfordring Skolens ledere og medarbejdere skal rustes til at være med til at løse de problematikker, der tages fat i i forbindelse med FFF. Det bliver en skole hvor metodefriheden udvikles væk fra den enkelte lærers ret til at vælge hvad som helst over imod teamets ret til at vælge mellem det som virker og med en forpligtelse til at undersøge om det rent faktisk gør det. Det bliver en skole hvor ledelse udvikler sig fra rammesætning til i høj grad tæt på at udfordre det enkelte teams valg. Opgave Projektgruppen skal - udarbejde en plan for, hvordan skolens medarbejdere og ledere får styrket deres kompetencer, så de er rustet til at understøtte de løsninger der fremsættes i forbindelse med FFF (se mål og delmål). Med udgangspunkt i en opsamling af de andre projektgruppers anbefalinger om uddannelse, og en koordinering med øvrig uddannelses- og kursusudbud, udarbejder gruppen en plan indeholdende: anbefalinger om uddannelse, så forandring kan gennemføres. tidsplan for implementering af tiltagene en business case, hvor investeringer holdes op mod både de kort- og langsigtede gevinster Mål Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes, så de er rustet til at understøtte de løsninger der fremsættes i forbindelse med FFF. Delmål 1. De anbefalinger om uddannelse, som fremsættes af de øvrige projektgrupper, skal analyseres og koordineres, så de kan indgå i gruppens samlede anbefalinger om uddannelse. 2. Dette analysearbejde skal sammentænkes med, at der skal udvikles kompetencer inden for følgende områder: 19/23

For lederne: Målrettet ledelse af team Ledelse i forbindelse med LP Ledelse i forbindelse med udviklingsplanen Ledelse af medarbejdernes kompetenceudvikling For lærerne: LP Samarbejde og mødestruktur i teamarbejdet Den nye lærerrolle i den digitale skole Inklusion Afdelingsdifferentieret didaktik Ressourcepersoner Ulla Nedergaard konsulent KLEO (arbejder med efter- og videreuddannelse til professionelle inden for skoleområdet med særligt fokus på ledelse og udvikling i et organisationsperspektiv). 20/23

Kommissorium 8: Skolehjemsamarbejde Projektgruppe Christine Dupont, projektmedarbejder, Skoleafdelingen Gitte Reimann, leder, Falkenborgskolen Jens-Ulrik Sand, afdelingsleder, Kingoskolen Morten Jensen, lærer, Falkenborgskolen Ann Holm Lauridsen, viceleder, Græse Bakkeby Helle Dalsgaard, SFO-leder, Jægerspris Otto Christensen, viceleder, Lindegaard Per Mogensen, psykolog, PPR Hanne Moses, afdelingsleder, Bakketoppen Udfordringer Alt skole-hjemsamarbejde skal kendes på, at det understøtter folkeskolens formål. En del af de problemstillinger, som skolen står overfor, kan anskues i lyset af en ændret forældreforventning, og skole-hjemsamarbejdet således som et værktøj, hvormed den professionelle kan søge at optimere familiers indfaldsvinkler til læringsmiljøet. Det er en udfordring, at der for et stigende antal af elever, som synes at komme fra alle samfundslag, savnes en naturlig forventning om, at de skal blive dygtige af at gå i skole. Budskabet om at trivsel er en nødvendig forudsætning for indlæring, er slået bredt igennem; mens budskabet om, at det ikke er en tilstrækkelig forudsætning, har vundet knapt så succesfuldt indpas. Det er en folkeopgave at ændre holdningen blandt elever til et krav og en indoptaget forventning om, at skolen er et miljø for læring og dygtiggørelse. En opgave, som den professionelle, læreren og skolelederen bl.a. kan involvere forældre i via skole-hjemsamarbejdet. Individualiseringen har vundet indpas som en samfundstendens, og som en udfordring i folkeskolen med dens grundprincip om, at læring er noget der foregår i fællesskaber. I kølvandet på individualiseringen, er det en tendens, at mange forældre har mest fokus på eget barn, og langt mindre fokus på at være medspillere omkring det fællesskab, som barnet er en del af. Skole-hjemsamarbejdet og tilliden til den enkelte lærer lider under den tendens til tab af autoritet, som ses i den offentlige sektor. Denne autoritet synes det muligt at genvinde, hvor fagligheden er skolens domæne, mens værdierne er fælles. Der er brug for at gentænke skole-hjemsamarbejdet i lyset af generelle samfundsmæssige udfordringer. Der er brug for at udvikle et professionelt udgangspunkt for skolehjemsamarbejdet, hvori der medtænkes en differentiering i de ressourcer, som den enkelte familie kan mønstre omkring det enkelte barn, og hvor barnets læring er i fokus. Opgave Projektgruppen skal: - udarbejde en plan for, hvordan skolens medarbejdere og ledere kan styrkes og professionaliseres i skole-hjem samarbejdet. 21/23