Kvalitetsrapport Skoleåret 2008/09
Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere Elevfravær Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år Linjefagsundervisning Pædagogiske processer 8 Evaluering Elevplaner Holddannelse Skole-hjem samarbejdet Specialpædagogisk bistand 15 Specialpædagogisk bistand i relation til den enkelte klasse / kompetencecenter Specialpædagogisk bistand i specialklasser Dansk som andetsprog 21 Dansk som andetsprog i modtageklasser Dansk som andetsprog i relation til den enkelte klasse / kompetencecenter Resultater 23 Karaktergivning ved FSA 2008/09 Resultater af de nationale test Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 2008/09 24 Antallet af klager i kommunalbestyrelsen i henhold til Folkeskolelovens 51, stk. 1 24 Konkluderende vurderinger 25 Skolens faglige niveau Skolens rammebetingelser Skolens pædagogiske processer Kommunale indsatsområder: Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 29 Skolemæssige indsatsområder 30 2
Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever, der modtager AKTbistand på kompetencecenter og/eller på klassen (hele klasser tæller også med) Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand på kompetencecenter og/eller på klassen Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever i modtageklasser Procentdel af elever i SF0 pr. 1. august (0.-3. kl.) Rammebetingelser Elevtal Bh. kl. 1. klasse 2 2 2. klasse 3 3 3. klasse 1 4 4. klasse 2 3 5. klasse 2 6. klasse 7. klasse 2 8. klasse 9. klasse 10. klasse Total 10 14 Ressourcer Antal timer Udgift i kr. Udgift til normalundervisning pr. elev Beregnes ud fra skolernes samlede budget bygninger og forbrugsafgifte) Udgift til normalundervisning og kompetencecenter pr. elev (inkl. dansk som andetsprog) Beregnes ud fra skolernes samlede budget bygninger og forbrugsafgifter Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand som enkeltintegration Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i kompetencecenter 480 Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i specialklasser 3
Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i specialskoler Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere I TR2000 registreres timetallet under kurser. Kursusafgifterne beregnes uden lønudgifter. 385 Elever pr. lærer Normalundervisning Normalundervisning og KC Normalundervisning, kompetencecenter og specialklasser Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Det snævre undervisningsbegreb Lærernes ordinære undervisningstimer I TR2000 registreres tallet under lektioner Det udvidede undervisningsbegreb Lærernes ordinære undervisningstimer samt vikartimer, specialundervisning, ekskursioner, skolebibliotek (undervisning), lejrskole, sociale og kulturelle arrangementer, elevsamtaler og anden undervisning) I TR2000 registreres tallet under lektioner, anden undervisning og lejrskole % af skolens totale timeressource 34,25 % 37,51 % Planlagte undervisningstimer I hvilket omfang bliver planlagte undervisningstimer gennemført, gennemført med vikar, aflyst? Antal gennemførte undervisningstimer (%) (*) 99 % Antal gennemførte undervisningstimer med vikar (%) 4 % Antal aflyste undervisningstimer (%) 1 % * gennemførte undervisningstimer dækker også de timer, hvor én lærer læser to klasser samtidig (f hvis en lærer skal kigge efter en klasse, samtidig med at han underviser sin egen klasse) 4
Sygdom (S) i alt Sygdom (S) fordelt på antal personer Sygdom (S) pr. elev Ulovligt fravær (U) i alt Ulovligt fravær (U) fordelt på antal personer Ulovligt fravær (U) pr. elev Lovligt fravær i alt Lovligt fravær fordelt på antal personer Lovligt fravær pr. elev I alt fravær Gennemsnitlig fravær pr. elev Computere Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt (kræver dog, at skolernes ITvejledere indberetter tallene på www.cis.emu.dk, hvorfra jeg trækker tallene) Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang pr. elev (kræver dog, at skolernes ITvejledere indberetter tallene på www.cis.emu.dk, hvorfra jeg trækker tallene) Antal undervisningscomputere (uanset alder) med internetadgang i alt (kræver dog, at skolernes ITvejledere indberetter tallene på www.cis.emu.dk, hvorfra jeg trækker tallene) Antal undervisningscomputere (uanset alder) med internetadgang pr. elev (kræver dog, at skolernes ITvejledere indberetter tallene på www.cis.emu.dk, hvorfra jeg trækker tallene) Elevfravær 1 (kræver dog, at skolerne indberetter til TEA, hvorfra jeg trækker tallene) 1 Sygdom i alt = Skolens samlede antal sygedage i skoleåret 2008/09 Sygdom fordelt på antal personer = Skolens samlede antal syge elever i skoleåret 2008/09 Sygdom pr. elev = antal sygedage i alt divideret med skolens samlede elevtal, inkl. specialklassebørn og elever i modtageklasser 5
Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år Fag Klassetrin Klokketimer i alt 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Humanistiske fag: Dansk 330 300 270 240 210 210 210 Engelsk 60 60 90 90 90 Tysk 90 Fransk Historie 30 30 30 60 60 Kristendom 30 30 30 30 30 30 Samfundsfag Naturfag: Matematik 150 150 150 120 120 120 120 Natur/Teknik 30 30 30 60 60 60 Geografi 60 Biologi 60 Fysik/Kemi 60 Praktisk/musiske fag: Idræt 30 60 60 60 60 60 60 Musik 30 60 60 60 60 30 Billedkunst 30 60 60 30 30 Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab 120 90 90 Valgfag Religion 10. kl Klassens tid: Klassens tid 30 30 30 30 30 30 30 Børnehaveklasse: Børnehaveklasse 600 Minimumstimetal I alt basistimer 6
Klassetrin Antal klasser på årgangen Dansk Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/ teknik Fysik/ kemi Sløjd Hjemkundskab Samfundsfag Kristendom Tysk Fransk Musik Billedkunst Håndarbejde Dansk som 2. sprog Specialpædagogik I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse (skolerne vurderer, om den enkelte lærer har kompetencer på linjefagsniveau) 1. 1 1 1 1 1 2. 1 1 1 1 1 1 1 3. 1 1 1 1 1 1 4. 1 1 1 1 1 1 1 5. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 6. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 7. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 8. 9. 10. NB! Da vi formoder, at billedet ikke har ændret sig væsentligt siden sidste skoleår, skal skolerne til kvalitetsrapporten i 2009 kun udfylde de rubrikker, hvor der er sket en ændring. I de øvrige fag genbruger forvaltningen tallene fra sidste skoleår (2007/08) Eksempel: Hvis der på i indeværende skoleår er sket øget linjefagsdækning i fagene engelsk og natur/teknik (på grund af enkelte læreres deltagelse i 45 timers UCN-kurser i 2007/08), udfylder skolerne kun rubrikkerne ud for disse to fag. Tilsvarende, hvis lærerne har deltaget i andre efteruddannelsesaktiviteter, der samlet set giver læreren linjefagskompetence. 7
Dagligt Ugentligt Sjældnere Dagligt Ugentligt Sjældnere Dagligt Ugentligt Sjældnere Pædagogiske processer I dette års kvalitetsrapport genoptages beskrivelse af skolernes pædagogiske processer (oplysningerne var udeladt i kvalitetsrapport 2007/08). Principper for evaluering JA NEJ Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres? X Beskriv principper eller plan for udarbejdelse af principper: Målsætning og evaluering er en løbende proces, som vi jævnligt diskuterer og vurderer. Strategier og principper er ikke skriftliggjorte endnu. Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt X Hvor ofte? Sæt X Hvor ofte? Sæt X Hvor ofte? Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Lærerrespons på elevers mundtlige præstationer Elevportfolio arbejdsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark kan-kan næsten og smileys Observation v/læreren eller pædagog Spørgeskema til elever Multiple-choice-test 8
Dagligt Ugentligt Sjældnere Dagligt Ugentligt Sjældnere Dagligt Ugentligt Sjældnere Lærerproducerede prøver Prøver integreret i skolebogssystemer Målcirkler/målskiver til elevbrug markering af målopfyldelse Samtale med elever Udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk- Psykologisk Forlag Andre evalueringsmetoder (beskriv) Andre evalueringsmetoder (beskriv) Det gode læseforløb LUS Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt X Hvor ofte? Sæt X Hvor ofte? Sæt X Hvor ofte? Stjernemodellen (Pædagogisk Selvevaluering) SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen (KIF) Kvalitetstrappen Udviklingsspiralen Målopfyldelsesevaluering Kompetenceevaluering Virkningsevaluering Andre evalueringsmodeller (beskriv) Andre evalueringsmodeller (beskriv) 9
Elevplaner JA NEJ Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? X Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? X Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Lærerne bruger en skabelon i programmet Word, hvor der er skriftlige udtalelser i de 4 hovedområder i fagene dansk og matematik. I de større klasser er der også skriftlige udtalelser i engelsk. I de øvrige fag bedømmes ud fra en skala fra A til E. Inden skolehjemsamtalen sendes elevplanen hjem så elever og forældre er forberedte til samtalen og til den nye aftale om fokuspunkter for eleven inden næste skolehjemsamtale. Efter skolehjemsamtalerne afleveres elevplanerne på kontoret, og skolelederen bliver informeret om eventuelle særlige tilfælde. Beskriv kort, hvilke tilkendegivelser skolen har modtaget fra skolens forældre efter indførelsen af elevplaner: Det har højnet kvaliteten af skolehjemsamtalerne i nogle tilfælde. Hvad indgår i elevplanen? Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer Indskoling Mellemtrin Udskoling Evt. bemærkninger: 10
Holddannelse JA NEJ Har skolen fastsat skriftlige principper for arbejdet med holddannelse? X Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Fagligt niveau Interesser Køn Motivation og engagement Sæt kryds Alder Klassetrin Modenhed Socialpædagogiske forhold Sociale fællesskaber Læringsstile Evt. andre holddelingskriterier Holddannelse tilrettelægges i forbindelse med/af hensyn til: Emneuger Tværfaglige forløb Projekter Sæt kryds Deletimer Valgfag De fysiske rammer Faglokalers indretning/størrelse Elevtallet i klasserne 11
Evt. andre begrundelser: Antal klasser på årgangen, der regelmæssigt anvender holddannelse som led i undervisningen Klassetrin Antal klasser på årgangen Antal klasser, der regelmæssigt anvender holddannelse Bh.kl. 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Evt. bemærkninger: 12
Skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjemsamarbejdet? X Hvor mange klasser på skolen har et klasseforældreråd? 8 Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseforældreråd? 0 Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseforældrerådet? 1-2 Antal skole-hjem-samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Mellemtrin Udskoling 220 min. 220 min. 220 min. Følgende forhold har betydning for det gode skole-hjem-samabejde på din skole I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Skole-hjem-samtaler, herunder brug af elevplaner Forældremøder Klasseforældrerådets arbejde Skolebestyrelsens arbejde Åbent Hus (forældrene overværer undervisningen) Forældrenes deltagelse i praktiske gøremål på skolen, herunder årlige 13
arbejdsdage Sociale arrangementer, inkl. skolefester Forældreundervisning (forældrene underviser i barnets klasse en enkelt dag om året) Information fra skolen ( kontoret ) til forældrene via hjemmeside, skoleblade, nyhedsbreve osv. Information fra skolen ( kontoret ) til forældre om skolebestyrelsens arbejde E-mailkorrespondance mellem lærere og forældre (ugesedler, meddelelser om udflugter osv.) Telefonisk kontakt mellem lærere og forældre Hjemmebesøg hos forældre til elever med særlige vanskeligheder Beskriv andre initiativer, som skolen har taget for at fremme skole-hjem-samarbejdet: Vi opfordrer bl. a. forældrene til at deltage i den daglige morgensang, og dermed få lidt indblik i skolens hverdag eller få en snak med klasselæreren på vej tilbage til klassen osv. Desuden har skolebestyrelsen valgt repræsentanter til alle klasser, som på forældremøderne fortæller om bestyrelsens arbejde. Væsentlige hindringer i forhold til skole-hjem-samarbejdet: 14
Specialpædagogisk bistand i klassen (behovstimer) og på kompetencecenter I dette afsnit stilles forskellige spørgsmål, der skal belyse skolernes specialpædagogiske bistand på klasserne og på skolernes kompetencecentre. Specialpædagogisk bistand forstås både som traditionel specialpædagogisk bistand og den AKTrelaterede del af den specialpædagogiske bistand. Der er således både tale om bistand til de elever, som har forskellige former for indlæringsvanskeligheder samt bistand til de elever, der har adfærdsmæssige problemer. JA NEJ Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? Beskriv udviklingen af den faglige indsats indenfor specialundervisningsområdet: Er der sket forandringer eller på anden måde iværksat nye tiltag indenfor specialundervisningsområdet siden skolens beskrivelse af den specialpædagogiske bistand til kvalitetsrapport 2008? Det anbefales, at skolerne genlæser det de har skrevet til kvalitetsrapporten i 2008 og herudfra vurderer, om der er sket en forandring / udvikling. Hvis ikke der er sket forandringer, skriver skolen ikke noget. Udviklingen kan f handle om 1) ændringer i organiseringen af specialundervisningen. Herunder faglærernes ændrede muligheder for at konsultere og få sparring fra skolens ressourcelærer/akt-lærer/støttelærer/ læsevejleder eller fra PPR. 2) nye pædagogiske undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler (it-rygsæk, CD-Ord osv.) 3) øget forældresamarbejde, en tidligere og hurtigere indsats, øget bistand og konsultation fra PPR. 4) ændringer af de områder, som skolen vægter i organiseringen af specialundervisningen. Herunder om der lægges flere ressourcer til specialpædagogisk bistand i de små klasser eller om ressourcerne fordeles jævnt over hele skoleforløbet. 5) øget fokus på test, elevplaner og anden skriftlig dokumentation, der understøtter arbejdet med specialundervisningen. 15
Beskriv hvordan de elever, der modtager specialpædagogisk bistand, har profiteret af de forandringer og nye tiltag, som skolen eventuelt har iværksat i skoleåret 2008/09, og som er beskrevet ovenfor: 16
Specialpædagogisk bistand i nye specialklasser I dette afsnit stilles forskellige spørgsmål, der skal belyse kommunens nye specialklassers praksis. Spørgsmålene retter sig derfor kun til kontaktklassen på Dronninglund Skole. JA NEJ Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklassen? Hvem er målgruppen for skolens nye specialklasser? Beskriv hvordan den specialpædagogiske bistand i de nye specialklasser er tilrettelagt / organiseret. I beskrivelsen kan man også komme ind på, om specialklasserne er integreret i resten af skolens liv både i forhold til den fysiske beliggenhed, i forhold til undervisningen og i forhold til det sociale liv. Beskriv hvilke områder skolen vægter højt i tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i de nye specialklasser: 17
Beskriv hvordan test, elevplaner og anden skriftlig dokumentation understøtter arbejdet med den specialpædagogiske bistand i de nye specialklasser? Beskriv hvordan I mener, eleverne profiterer af skolens måde at organisere den specialpædagogiske bistand på i de nye specialklasser. Herunder de udfordringer, som organiseringen medfører: Beskriv hvordan eleverne i de nye specialklasser profiterer af forskellige pædagogiske undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, herunder hjælpemidler der skal støtte elevernes personlige og sociale udvikling (f it-rygsæk, CD-Ord, KAT-kassen, tegneseriesamtaler, sociale historier osv.): 18
Specialpædagogisk bistand i specialklasser I dette afsnit stilles forskellige spørgsmål, der skal belyse kommunens specialklassers praksis. Udfyldes af specialklasserne på Dronninglund Skole (generelle indlæringsvanskeligheder + OK-klasser), Flauenskjold Skole (ADHD-klasse), Hjallerup Skole (Heldagsklassen), Søndergades Skole (generelle indlæringsvanskeligheder), Toftegårdsskolen (ADHD-klasse + Erhvervsklasse) JA NEJ Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? Beskriv udviklingen af den faglige indsats indenfor specialundervisningsområdet: Er der sket forandringer eller på anden måde iværksat nye tiltag indenfor specialundervisningsområdet siden skolens beskrivelse af den specialpædagogiske bistand til kvalitetsrapport 2008? Det anbefales, at skolerne genlæser det de har skrevet til kvalitetsrapporten i 2008 og herudfra vurderer, om der er sket en forandring / udvikling. Hvis ikke der er sket forandringer, skriver skolen ikke noget. Udviklingen kan f handle om 1) ændringer i organiseringen af specialundervisningen. Herunder faglærernes ændrede muligheder for at konsultere og få sparring fra skolens ressourcelærer/akt-lærer/støttelærer/ læsevejleder eller fra PPR. 2) nye pædagogiske undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler (it-rygsæk, CD-Ord osv.) 3) øget forældresamarbejde, en tidligere og hurtigere indsats, øget bistand og konsultation fra PPR. 4) ændringer af de områder, som skolen vægter i organiseringen af specialundervisningen. Herunder om der lægges flere ressourcer til specialpædagogisk bistand i de små klasser eller om ressourcerne fordeles jævnt over hele skoleforløbet. 5) øget fokus på test, elevplaner og anden skriftlig dokumentation, der understøtter arbejdet med specialundervisningen. 19
Beskriv hvordan de elever, der modtager specialpædagogisk bistand, har profiteret af de forandringer og nye tiltag, som skolen eventuelt har iværksat i skoleåret 2008/09, og som er beskrevet ovenfor: 20
Undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Udfyldes kun af Skolegades Skole JA NEJ Har skolen modtageklasser? Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af basis- / modtageklasseundervisningen Beskriv udviklingen af den faglige indsats indenfor undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasserne: Er der sket forandringer eller på anden måde iværksat nye tiltag inden for undervisning i dansk som andetsprog siden skolens beskrivelse af undervisningen til kvalitetsrapport 2008? Det anbefales, at skolerne genlæser det de har skrevet til kvalitetsrapporten i 2008 og herudfra vurderer, om der er sket en forandring / udvikling. Hvis ikke der er sket forandringer, skriver skolen ikke noget. Udviklingen kan f handle om 1) ændring i organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog i modtageklasserne. 2) nye pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for undervisningen i dansk som andetsprog i modtageklasserne. 3) ændring i den lærerprofil, der karakteriserer de lærere, der varetager undervisningen i dansk som andetsprog i modtageklasserne (klasselærere, lærere i KC, lærere med linjefag i dansk som andetsprog el. lign.) 21
Undervisning i dansk som andetsprog i relation til den enkelte klasse eller på kompetencecenter Udfyldes kun af de skoler, der har fået timer til dansk som andetsprog JA NEJ Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi? Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? Beskriv principper/procedurer: Hvis skolen tidligere har beskrevet principper til kvalitetsrapporten, udelades denne oplysning her Beskriv udviklingen af den faglige indsats indenfor undervisning i dansk som andetsprog. Er der sket forandringer eller på anden måde iværksat nye tiltag inden for undervisning i dansk som andetsprog siden skolens beskrivelse af undervisningen til kvalitetsrapport 2008? Det anbefales, at skolerne genlæser det de har skrevet til kvalitetsrapporten i 2008 og herudfra vurderer, om der er sket en forandring / udvikling. Hvis ikke der er sket forandringer, skriver skolen ikke noget. Udviklingen kan f handle om 1) ændringer i organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog. 2) nye pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for undervisningen i dansk som andetsprog. 3) ændringer i den lærerprofil, der karakteriserer de lærere, der varetager undervisningen i dansk som andetsprog (klasselærere, lærere i KC, lærere med linjefag i dansk som andetsprog el. lign.) 22
Resultater Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver for 2007/08 Udfyldes og eftersendes af skolen, så snart resultaterne af FSA foreligger dog inden sommerferien FSA 9. klasse Fag DA, læsning og retskrivning(b) DA, skriftlig fremstilling (B) DA, mundtlig (B) MA, færdigheder (B) MA, problemløsning (B) ENG, skriftlig (U) ENG, mundtlig (B) TY, skriftlig (F) TY, mundtlig (U) (F) FRA, skriftlig (F) FRA, mundtlig (U) (F) Fysik / kemi - praktisk / mundtlig (B) BIO, skriftlig (U) GEO, skriftlig (U) Historie, mundtlig (U) KRI, mundtlig (U) SAMF, mundtlig (U) Håndarbejde, mundtlig (F) Sløjd, mundtlig (F) Hjemkundskab, mundtlig (F) Karakterer Karaktergennemsnit U = Prøver til udtræk B = Bundne prøver F= Frivillige prøver (valgfag) FSA 10. klasse (de 10. klasses elever, der aflægger FSA, 9, kl.) Fag DA, læsning og retskrivning (B) Da, skriftlig fremstilling (B) DA, mundtlig (B) MA, færdigheder (B) MA, problemløsning (B) ENG, mundtlig (B) ENG, skriftlig (U) TY, mundtlig (U) FRA, mundtlig (U) Fysik / kemi - praktisk/mundtlig (B) Karaktergennemsnit FSU 10. klasse Karakterer DA, skriftlig fremstiling DA, mundtlig MA, skriftlig MA, mundtlig ENG, skriftlig fremstilling ENG, mundtlig TY, skriftlig fremstilling TY, mundtlig FRA, skriftlig fremstilling FRA, mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig Karaktergennemsnit 23
Resultater af de nationale test aflyst i skoleåret 2008/09 Som det fremgår af Skolestyrelsens side, forventes de Nationale test først at blive genoptaget i 2010. Citeret fra Skolestyrelsens side: De nationale test vil blive lanceret i en pilotfase fra marts til maj 2009. Formålet er at sikre, at testene virker som pædagogisk værktøj for lærerne og høste erfaringer med testene, før alle skoler skal anvende dem som obligatoriske test. Sidste gang, de nationale test blev anvendt, var i 2007. En evaluering i efteråret 2007 viste, at testsystemet grundlæggende var velvalgt, men at de opgaver, der var blevet udviklet til den første udgave af testene, ikke var gode nok. 2008 har derfor fungeret som et øve- og prøveår, hvor der er udviklet nye opgaver. Opgaverne har gennemgået en kvalitetssikring og er i gang med at blive afprøvet på et stort antal af landets skoler. Planen er, at de ti nye test er klar til foråret 2009. I praksis vil pilotfasen betyde, at et antal frontløberskoler fra hele landet frivilligt får mulighed for at anvende testene. De får testene stillet til rådighed på samme måde, som hvis det var en obligatorisk testgennemførelse. Skolestyrelsen har som mål, at 100 skoler melder sig som frontløberskoler. Afviklingen af testene i pilotfasen vil blive fulgt tæt af Skolestyrelsen. Der vil blandt andet være fokus på det pædagogiske udbytte af testresultaterne og på, om systemet fungerer rent teknisk. Samtidig vil de deltagende skoler blive opfordret til at registrere eventuelle problemer og rapportere dem til Skolestyrelsen. Hvis alt går vel, vil de obligatoriske test blive gennemført fra 2010. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 2007/08 Udfyldes af Ungdommens Uddannelsesvejledning Oplysninger om antallet af klager i kommunalbestyrelsen i henhold til Folkeskolelovens 51, stk. 1 (vidtgående specialundervisning) Udfyldes af forvaltningen 24
Konkluderende vurderinger Helhedsvurdering af skolens faglige niveau Udfyldes og eftersendes så snart resultaterne af prøver, test, evalueringer, FSA foreligger dog inden sommerferien Fagligt niveau = resultater af prøver, test, andre evalueringer og afgangsprøver Hvordan vurderer I i indeværende skoleår elevernes faglige niveau? Meget Højt Højt Middel Højt Mindre Højt Slet ikke Højt Børnehaveklasse (A) Børnehaveklasse (B) Børnehaveklasse (C) 1. klasse (A) 1. klasse (B) 1. klasse (C) 2. klasse (A) 2. klasse (B) 2. klasse (C) 3. klasse (A) 3. klasse (B) 3. klasse (C) 4. klasse (A) 4. klasse (B) 4. klasse (C) 5. klasse (A) 5. klasse (B) 5. klasse (C) 6. klasse (A) 6. klasse (B) 6. klasse (C) 7. klasse (A) 25
7. klasse (B) 7. klasse (C) 8. klasse (A) 8. klasse (B) 8. klasse (C) 9. klasse (A) 9. klasse (B) 9. klasse (C) 10. klasse (A) 10. klasse (B) 10. klasse (C) Forklar evt. hvilke kriterier, der ligger bag vurderingen: Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer Alle læse/staveprøver er en del af hverdagen i danskundervisningen. Prøverne anvendes pædagogisk som oplæg til eleverne med henblik på deres aktive medansvar for egen læring. Derudover danner de ofte grundlag for skole/hjem samtaler om elevens læse/staveudvikling.. Efter enhver pædagogisk danskprøve afholdes læsekonference, hvor vi sætter fokus på klassens læsefærdigheder lige nu, den enkelte elevs læsestandpunkt og udvikling, samt tiltag for de elever, der ikke har gennemgået den læseudvikling, man kunne forvente. Endelig vurderer vi, om elever med særlig gode læsefærdigheder får de udfordringer, de har brug for til yderligere udvikling. I klasselæsekonferencen deltager klasselærer, læsevejleder(norma) og efter behov Kurt. Alle prøver tages, rettes og videreformidles af Norma. Alle klasselærere anvender i løbet af året en eller anden form for "elevselvvurdering" både med hensyn til det faglige standpunkt og skolegang i øvrigt. Løbende evaluering og tests i matematik ligger til grund for vurderingen Folkeskolens afgangsprøver - eftersendes inden sommerferien I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 26
Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasseelevernes afgangsprøver i skoleåret 2008/09? Begrund: Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer Stor indflydelse Mindre indflydelse Ingen indflydelse Hvilken indflydelse på skolens samlede faglige niveau har de elever, der har behov for specialpædagogiske bistand? Begrund svaret: Stor indflydelse Mindre indflydelse Ingen indflydelse Hvilken indflydelse på skolens samlede faglige niveau har de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog? Begrund svaret: 27
Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? Vurderingen eftersendes til forvaltningen så snart resultaterne af lokale læsetest samt resultater af FSA + FS10 foreligger dog inden sommerferien Vurderingen skal supplere ovenstående oplysninger: Helhedsvurdering af skolens rammebetingelser Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? Ligesom forrige år kan vi sige at: Skolen har gode fysiske rammer, som vi dagligt glæder os over. Der skal samlæses klasser for at få timetildelingen til at række. Det har dog også i nogle tilfælde en positiv virkning, når de rette klasser og lærere er til rådighed. Vikarkontoen er stort set reduceret til det halve. Beløbet til undervisningsmidler er for lille. Antallet af behovstimer er for lille; hvis vi fortsat skal rumme elever med særlige vanskeligheder. 28
Helhedsvurdering af skolens pædagogiske processer Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? Jeg synes stadig, at skolens pædagogiske processer er i udvikling. Vi er bevidste om, at selvom vi på mange måder er trængte og sårbare pga. vores størrelse, så er det vigtigt, at vi fokuserer på den anerkendende skole, altså gøre mere af det vi er gode til, det der lykkes, og ikke have fokus på nedskæringer, politiske direktiver og meget mere, som vi alligevel ikke har indflydelse på. Som skoleleder er det selvfølgelig en glæde at opleve, at på trods af, at lærernes gennemsnitsalder er høj, så er der stadig vilje til nytænkning og sammenhold for at sikre en god skole i fremtiden. 29
Kommunale indsatsområder: Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I indeværende skoleår er specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand valgt som kommunalt tema. Konkret har skolernes ledelser været samlet til temamøder i Flauenskjold den 17. april og den 28. august 2008 i Klokkerholm. I alt 8 grupper drøftede her de fornyelser (noget man syntes skulle gøres anderledes), forbedringer (noget man syntes var rimeligt, men som skulle rettes til for at blive helt godt) og forankringer (noget man syntes skulle fortsætte, som det var), der samlet set skulle forbedre skolernes specialundervisning. På baggrund af medsendte sammenfatninger af det gruppearbejde, der fandt sted på de to temamøder, bedes skolerne reflektere over, om gruppernes idéer og forslag til fornyelser og forbedringer af specialundervisningsområdet har givet anledning til nye tiltag på skolerne (velvidende at en række af gruppernes forslag kræver en større central omlægning / indsats): Det kan f.eks. være: 1) styrkelse af de konsultative metoder ( hjælp til selvhjælp ) 2) større fokus på evaluering af den indsats, der ydes på skolerne 3) øgede samarbejdsrelationer, supervision 4) mere efteruddannelse 5) større fokus på individuelle undervisningsplaner 30
Skolemæssige indsatsområder I dette afsnit kan skolen beskrive skolens lokale indsatsområder og/eller skolens særlige profil og den måde, hvorpå skolen løser sine lokale udfordringer. Læsebånd På vores pædagogiske dag evaluerede vi vores læsebånd, og vi kunne konstatere, at vi har nået vores første mål: Hurtige og sikre læsere, som har lyst til at læse. Det næste mål, som er illustreret med SMTTEmodellen her til højre er, at vi får større fokus på den forståelsesmæssige del af læseprocessen. Natur og teknik En anden pædagogisk proces og et fokusområde for næste skoleår bliver faget Natur og Teknik (N/T). Vi vil lave Natur og Teknik-uger, hvor vi samler undervisningen i faget. Herved opnår vi en bedre udnyttelse af lærernes forskellige kompetencer, idet vi laver værksteder i f.eks. fysik-, biologi-, geografi- relaterede emner. Eleverne får så 1 dag i hvert værksted, og på denne måde regner vi med at kunne få større faglighed og sammenhæng i faget. Den besparelse, som disse uger giver bruger vi til at give ekstra timer i f.eks. dansk og idræt, og måske vil vi forsøge med 1 time engelsk i 2. klasse. Det er dog ikke afgjort på nuværende tidspunkt; men det kunne være et spændende forsøg. 31