i Aarhus Oplæg Frederikshavn Kommune Indskolingen
Program o Rammer for Kompetencecenter for Læsning o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i læseskrivevanskeligheder i indskolingen? o Stilladsering
RAMMER FOR KOMPETENCECENTER FOR LÆSNING
Kompetencecenter for Læsning En byrådsbeslutning i 2008 It-rygsækprojektet før 2008 Rosenvangskolen Inklusion Start aug. 2009 46 skoler i Aarhus, normalklasserne 11 konsulenter og en daglig leder Selvstændig økonomi
Kompetencecenter for Læsning Visitation Alle forløb er 1½ år. 130-140 elever om året i forløb 0.-3. kl. indsatsen udelukkende på skolerne 4.-10. kl. kursus for eleven i op til 10 uger Indsats primært i læringsmiljøet Læse-skriveteknologi som kvalificerende redskab Status 2016. Stikprøve 80% normal læseudviklings kurve 60% mere end normal kurve
Definition af ordblindhed Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning (Elbro, 2007)
HVORDAN KAN ET FORLØB SE UD? Kompetencecenter for Læsning
Mål for indsatsen Det er vores mål, at eleven: - møder et inkluderende skriftsprogsmiljø - har mulighed for at erhverve sig alderssvarende viden - lærer at anvende it som kvalificerende redskab - oplever handlekompetence og en fortsat lyst til at lære
Hvordan kan et forløb se ud? Opstartsmøde med forældre, lærere og ressourceperson hvor der opstilles mål Sparringmøde med lærerne Deltagelse i undervisningen til implementering eller opstart af noget nyt Kurser for de voksne Statusmøder med løbende evaluering Evt. elevsamtale Evt. besøg i hjemmet Afslutning efter 1½ år med en handleplan
Hvad kan vores tiltag være? Kompetencecenter for Læsning
HVORDAN OPDAGER MAN LÆSESKRIVEVANSKELIGHEDER TIDLIGT I INDSKOLINGEN? Kompetencecenter for Læsning
Overlevering fra dagtilbud til skole Resultatet af sprogvurderingen fra 3 års alderen og slut børnehaven Er der ordblindhed i familien? Har der været kontakt til tale/hørekonsulent? Hvordan er barnets generelle sprogniveau? Hvordan klarer barnet situationsuafhængigt sprog? Hvordan er barnets sproglige opmærksomhed? Hvordan forholder barnet sig til litteratur, læsning og skrivning?
Faldgruber ved en traditionel test
Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? Før efterårsferien Børnehaveklasse Sprog-vurderingen for alle 1.klasse Efter efterårsferien Individuel testning med materiale fra Sprog-vurderingen. Januar - april Ordblinderisikotest: 1. Højt læsning af lister med ord og nye ord. 3 eller færre ord korrekte, går man videre til 2. 2. Bogstavbenævnelse. Anbefales at supplere med test i lydene i det talte sprog. Ultimo Ordblinderisikotest: 1. Højt læsning af ordlister (eventuelt alle elever). Ingen ord korrekte, går man videre til 2. 2. Bogstavbenævnelse. 20 eller færre bogstaver, går man videre til 3. 3. Dynamisk afkodningstest. Det anbefales at supplere med test i lydene i det talte sprog. Ordblinderisikotest: 1. Højt læsning af lister med ord og nye ord. Anbefales at afdække elevens opmærksomhed på lydene i det talte sprog, bogstavkendskab samt stavefærdigheder.
Over-levering fra børnehaven Før efterårs-ferien Sprog-vurderingen for alle Børnehaveklasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse Efter efterårs-ferien Individuel testning med materiale fra Sprogvurderingen. Nationale test i læsning, Ministeriet for børn, under-visning og ligestilling Januar-april Individuel test: 1. Højt læsning af lister med ord og nye ord. 3 eller færre ord korrekt, går man videre til nr. 2. 2. Bogstavbenævnelse. Anbefales at supplere med test i lydene i det talte sprog. Læseevaluering på begyndertrinnet, Fonologisk analyse. Ordblindetesten Yderligere afdækning Ultimo Individuel test 1. Højt læsning af ordlister (eventuelt alle elever). Ingen ord korrekte, går man videre til nr.2. 2. Bogstavbenævnelse. 20 eller færre bogstaver, går man videre til nr.3. 3. Dynamisk afkodningstest. Det anbefales at supplere med test i lydene i det talte sprog. Læseevaluering på begyndertrinnet Fonologisk analyse. Individuel test: 1. Højt læsning af lister med ord og nye ord. Anbefales at afdække elevens opmærksomhed på lydene i det talte sprog, bogstavkendskab samt stavefærdigheder. Læseevaluering på begyndertrinnet Fonologisk analyse og Bogstavbenævnelse og Staveprøve 1 fra Hogrefe. DVO Individuel DVO
Ordblinderisikotest http://www.folkeskolen.dk/598316/laeseforsker-den-nye-risikotest-for-ordblindhed-maa-ikke-blive-en-sovepude Kompetencecenter for Læsning
Ordblinderisikotest Jo tidligere man prøver at udpege elever i risiko for at udvikle afkodningsfærdigheder, jo større usikkerhed, da den formelle læseundervisning ikke er begyndt. Vigtigt at kombinere resultatet fra Sprogvurderingen med andre resultater. Fra Rapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed), Anna Steenberg, 2016
Psykosociale tegn Ønsker altid at arbejde sammen med en makker Svært ved at løse opgaven alene/at komme i gang Stor forskel på præstation af forberedt og uforberedt tekst Svært ved at læse udvalg af enkeltord, selv fra kendt tekst
Drøftelse Hvordan samarbejder I om at finde de elever, som senere viser sig at være ordblinde?
HVAD STILLER MAN OP MED ELEVER I LÆSESKRIVEVANSKELIGHEDER I INDSKOLINGEN? Kompetencecenter for Læsning
Opmærksomhedspunkter til den første læseindlæring Samlet fra Ordblindhed i grundskolen-et inspirationsmateriale, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016 Kompetencecenter for Læsning
Bogstavgennemgang og rækkefølge Kompetencecenter for Læsning
Eksemplarisk bogstavgennemgang Demonstrations og opmærksomhedsfase: Præsentation af bogstavlyd (standardlyd) med billede, præsentation af bogstavform og skrivning Den udforskende fase Den selvstændige fase Selvevaluering og tjekfase af vigtige detaljer
En uges klasseforløb (bogstavlydkendskab) Ugens bogstaver: l+å+s (Der arbejdes med flere lyde, for at de bliver funktionelle, gentages mange gange, god langtidseffekt. Forud for forløbet er der arbejdet med navn, form og lyd i en bogstavbog) Mandag: 5 minutter: Læreren skriver bogstaverne l, å, s på tavlen og repeterer bogstavernes navne æl, å og æs. Eleverne gentager navnene. 10 minutter: Lærer og elever leder sammen efter ugens bogstaver på en liste over klassens navne eller en liste over ting i lokalet. Dernæst isolerer de ugens bogstaver ved at sige, hvordan bogstaverne i navnene lyder. Hvis der dukker udtaler af å som i hånd op, så snak med eleverne om, at bogstaverne nogen gange skifter lyd, og spørg dem, om de kan komme i tanker om flere eksempler. Vend dernæst tilbage til, hvad bogstavernes standardlyde er. Tirsdag: 10 minutter: Eleverne øver sig i at skrive ugens bogstaver, mens de siger bogstavernes navne: l, å, s. 15 minutter: Eleverne går sammen i par og finder genstande i lokalet, i skolegården eller i nærområdet, som indeholder bogstavernes standardlyde l, å, s. De kan evt., fotografere genstandene med en tablet eller tegne dem. Onsdag: 10 minutter: Eleverne øver sig i at skrive ugens bogstaver, mens de siger bogstavernes lyde l, å, s. 15 minutter: Quiz: Eleverne lytter til en række l, å, s-ord, som læreren har fundet. Eleverne markerer i et skema, om lyden står først, midt i eller sidst. Når eleverne har markeret et ord i skemaet skrive læreren ordet på tavlen og udpeger, hvor i orden bogstavet står. Derved får eleverne en visuel og ortografisk understøttelse af, om lyden og dermed bogstavet er først, midt eller sidst i ordet. Eleverne får således koblet deres sproglydsopmærksomhed sammen med ordenes stavemåder. Torsdag: 10 minutter: Eleverne øver sig i at skrive ugens bogstaver, mens de siger bogstavernes lyde, l, å, s. 15 minutter: Eleverne finder i par selv på mindst ni ting, der indeholder lydene l, å, s og noterer, hvor i orden lyden optræder. Imens siger de lydene højt for hinanden. Fredag: 10 minutter: læreren modellerer for eleverne, hvordan man laver syntese af lyde. Læreren og eleverne laver dernæst syntese i fællesskab. Derefter øver eleverne sig i at danne syntese med ugens bogstaver. Det gør de ved at lege med bogstavfigurer, som de rykker rundt på og sætter sammen på nye måder, mens de siger bogstavernes lyde. Eleverne kan ved hvert ord drøfte, om det er et ord, de kender, og hvad det betyder, om det er et ord, de har hørt, men ikke kender betydningen af, eller om det er et ord, som ikke findes, altså et vrøvleord/nonsensord. 10 minutter: Eleverne går i par og kigger i aviser, foldere og magasiner efter billeder med ugens lyde og finder så mange billeder, hvor lydene indgår. De klipper billeder ug og klistrer dem på en planche under bogstaver l, en planche under bogstavet s, og en planche under bogstavet å.
Fra det simple til det komplicerede Kompetencecenter for Læsning
Fra helhed til del og fra del til helhed Kompetencecenter for Læsning
Fonemisk stavning=lydbevarende stavning Supplement til direkte undervisning i lydering Vigtigt at bogstaverne ligger tæt op af det rigtige=har standardlyden sgo=sko sdag=stak sban=spand Lad altid eleverne læse det, de har skrevet højt for en anden Stilladsering: Der skal være noget at skrive om, nogle at skrive til og noget at skrive med. Fælles udgangspunkt (ugens gang, historie, udflugt.) Fælles snak om udgangspunktet med billedstøtte Valg af billede Billede sættes ind i skabelon Fælles formulering af sætning til billedet En elev skriver med børnestavning sætningen på smartboard 3 gange Den voksne oversætter sætningen
Eksempel på løbende evaluering Portfolio En løbende evaluering som synliggør og dokumenterer elevens udvikling. Eleven, læreren og forældre får mulighed for at reflektere over elevens læring. Gem elevens læsning og skrivning i en mappe. Skriv navn og dato på Kan bruges som supplement i forbindelse med Det gode læseforløb og Det gode skriveforløb for at få et mere helt billede Evt. give eleven portfolioen med hjem med jævne mellemrum, så forældre kan følge med og spørge ind til.
Drøftelse Hvilke tiltag har I i forhold til de elever, som er udfordret?
STILLADSERING Kompetencecenter for Læsning
Elektronisk materiale Kompetencecenter for Læsning
Skabeloner Kompetencecenter for Læsning
Det blanke papir (lejrskole, tog, madpakke, uno, Sahl, gå) (værelse, køjeseng, Peder, Hjerl hede, Kirke, guld, cykler) (disco, popcorn, rydde op, tog)
ANDET Kompetencecenter for Læsning
Hvad skal der til, når det besluttes at eleven skal have et it-værktøj? Hvem lærer eleven op i hvad? Hvordan læres lærerne/pædagoger op (digitale materialer, scanning, skabeloner, guidning i forbindelse med fx læsning, målsætning og kriterier)? Hvilken rolle kan eventuel pædagog få? Hvilken rolle skal forældrene have? Kunne man tænke i forældrenetværk? Hvordan er supporten på skolen, både den pædagogiske og den it-mæssige? Hvordan sikrer man, at eleven ikke føler sig alene i verden med sit grej (mentorordning, itcafé)?
Succes og udfordringer Succes: Når hele teamet bakker op Når ledelsen er tydelig og synes, at det er en god idé Gode relationer og kommunikation Accept af måden at lære på Bevidsthed om fortsat undervisning i sprog, men med inddragelse af CD-Ord Udfordringer: Det modsatte af ovenstående, hvis de voksne ikke får gjort, det vi aftaler Manglende tid bl.a. til elevsamtaler Tekniske udfordringer Manglende motivation
Hvad kan man stille op med elever, der ikke lykkes med bogstaverne? Forslag til aktiviteter for eleven: Læse små læselet på læseniveau på en digital enhed. Mulighed for et utal af gentagelser og samtidig både et auditivt og et visuelt input. Mulighed for udvælgende læsning. Læse alderssvarende bøger digitalt Tale til tekst på en digital enhed. Man kan bruge en digital enhed til den fonologiske træning ved fx at sige høne og se at det begynder med h, hvorefter man sætter et kryds ud for det ord, der begynder med h. Arbejdshukommelse støttes auditivt og visuelt ved både at se og have mulighed for at høre det indtalte ord. Man kan indtale hele sætninger, når man fx skal skrive logbog. Printe sætningen og arbejde fra helhed til del og fra del til helhed. Evt. have arbejdsbog på en digital enhed, sådan at opgaverne kan læses op, mens opgaven løses i bogen.
Drøftelse Er der noget, du gerne vil gøre anderledes? Er der noget, du gerne vil fordybe dig yderligere i?