Notat 1 Opstart af pilotprojektet

April 2013 Virksomhedscentre og ressourceforløb - pilotprojekt i 8 kommuner Notat 1 Opstart af pilotprojektet - 1 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet INDHOLD Intro 3 1. Opsamling på tværs af kommuner og virksomheder 4 2. Om hver kommune og 1-2 samarbejdsvirksomheder 11 Vesthimmerland Kommune...12 Outline Plejecenter Højgården Vejle Kommune...15 Føtex Horsens Kommune...17 Ceres centret Vestre, Nordre og Østre Kirkegårde Kalundborg Kommune...20 Kvickly Kalundborg Integreret pleje område Syd Holstebro Kommune...23 Udbetaling Danmark Plejecenter Thorshøj Middelfart Kommune...26 Børnehaven Solsikken Kvickly Middelfart Brøndby Kommune...29 Lesjöfors Lyngby-Taarbæk Kommune...31 Falck i Lyngby Compass Group kantine på DTU Bilag 1: Eksempler på planer/skemaer virksomhedspraktik indgår To REHAB planer for borgere i ressourceforløb med virksomhedspraktik To planer for borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb med virksomhedspraktik To forberedende skemaer til REHAB teamet med virksomhedspraktik Bilag 2: De 8 kommuners handlingsplaner for pilotprojektet - 2 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet Intro Dette notat omhandler opstarten af pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb i de 8 medvirkende kommuner, herunder præsentationer af 14 samarbejdsvirksomheder med virksomhedscentre, der har sagt ja til at modtage borgere i ressourceforløb og borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb. Formålet med opstartsnotatet er at opsamle de allerførste erfaringer og eksempler fra de 8 kommuner og de første reaktioner fra virksomhederne. Notatet består af to dele: 1. En opsamling af foreløbige overvejelser og erfaringer på tværs af de 8 kommuner 2. En kort beskrivelse af overvejelser og erfaringer i hver af de 8 kommuner - sammen med præsentationer af 1-2 samarbejdsvirksomheder i hver kommune Samt to bilag: Bilag 1: Eksempler på to REHAB planer for borgere i ressourceforløb, to indsatsplaner for borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb samt to udfyldte forberedelsesskemaer til REHAB teamet. I alle seks eksempler indgår virksomhedspraktik. Bilag 2: De 8 kommuners handlingsplaner for deres deltagelse i pilotprojektet. 8 kommuner deltager i pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb, som er igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen i december 2012 med DISCUS som projektledelse. Kommunerne skal det første 1 ½ år efter FØP-Fleks reformens ikrafttræden medvirke til hurtigst muligt at opnå viden og best practice om: oprettelse af nye og/eller udvikling af eksisterende virksomhedscentre specifikt til borgere i ressourceforløb og/eller borgere i risiko for at skulle i ressourceforløb udvikling og kvalificering af en sammenhængende indsats for målgruppen forud for og parallelt med et virksomhedscenterforløb hvordan virksomhedscentre kan bidrage til at fastholde og udvikle arbejdsevnen i forhold til det individuelle beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er opsat for borgere i målgruppen. I hele perioden skal de 8 kommuner løbende bidrage med gode eksempler på brug af virksomhedscentre til målgruppen samt bidrage til udvikling af nye redskaber og metoder. De 8 kommuner er: Brøndby, Holstebro, Horsens, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Vejle og Vesthimmerland. Udvælgelsen af kommunerne er sket på baggrund af en status på alle kommuners brug af virksomhedscentre, via en rundringning i december 2012. De 8 kommuner i pilotprojektet er blandt de kommuner, som er længst fremme i brugen af virksomhedscentre i den beskæftigelsesrettede indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Kriterier for udvælgelse af kommunerne har desuden været et ønske fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om variation i kommunestørrelser og geografisk spredning på alle 4 beskæftigelsesregioner. et Virksomhedscentre og ressourceforløb blev påbegyndt december 2012. Status efter 1. kvartal 2013 er, at alle 8 kommuner: har afholdt opstartsmøder i december 2012 har etableret lokale indsatsgrupper med ledere/medarbejdere fra REHAB team, virksomhedskonsulentgruppe o.a. og afholdt det første indsatsgruppemøde i februar-marts 2013 har udviklet 1. version af en handlingsplan for pilotprojektet. - 3 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet 1. Opsamling på tværs af kommuner og virksomheder De 8 kommuner - Brøndby, Holstebro, Horsens, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Vejle og Vesthimmerland - har alle lang erfaring med at udvikle den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere, som udover ledighed har komplekse sundhedsmæssige og sociale problemer. Et vigtigt element i denne indsats er virksomhedscentrene, hvor de 8 kommuner har systematiseret deres virksomhedssamarbejde om primært den tungere del af kontanthjælpsgruppen, match 2. Kommunerne har også udviklet mentorkurser og -netværk, hvor udvalgte virksomhedsmedarbejdere og ledere sammen med samarbejdspartnere fra jobcentret bliver inspireret og kvalificeret til at indgå i samarbejdet om målgruppen. Opsamlingen af overvejelser og erfaringer på tværs af de 8 kommuner tager fat i de temaer, som indtil nu har stået øverst på dagsordenen: Kommunernes handlingsplaner i pilotprojektet Kobling mellem REHAB team og virksomhedscenterindsatsen Forberedelse og valg af virksomhedscentre Dialog med de udvalgte virksomheder Opkvalificering af virksomhedsmentorer til den nye målgruppe Udvikling af nye metoder og redskaber Eksempler på REHAB planer og forberedende skemaer. Kommunernes handlingsplaner i pilotprojektet De 8 kommuner er valgt til at deltage i pilotprojektet, fordi de er blandt de fremmeste kommuner i landet, hvad angår brugen af virksomhedscentre til udsatte borgere. Kommunerne er fordelt på de 4 beskæftigelsesregioner. De har et varierende borgergrundlag, og derfor forskelligt afsæt for at deltage i projektet. Alle 8 har, bl.a. på baggrund af erfaringer fra Brug for alle initiativet, estimeret, at omkring 50 borgere vil komme i et ressourceforløb med en virksomhedsrettet indsats i et virksomhedscenter i løbet af de 1 ½ år, som projektet løber. De 8 kommuner har hver især udformet en handlingsplan. I handlingsplanen indgår de hidtidige erfaringer med virksomhedscentre samt med virksomhedsmentorkurser og mentornetværk et estimat vedr. borgere i ressourceforløb, herunder antal og ydelsesgrupper i hvilket omgang og hvordan kommunen vil oprette nye og/eller udvikle de eksisterende virksomhedscentre til den nye målgruppe overvejelser og planer om opkvalificering af virksomhedsmentorer overvejelser og planer om udvikling af nye redskaber og metoder til at styrke virksomhedsperspektivet og sikre progression hos målgruppen overvejelser omkring organisering af det tværfaglige samarbejde på de interne linjer. - 4 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet Virksomhedscentre og ressourceforløb er ikke et afgrænset projekt, men et initiativ, som udvikles og skal fungere i kommunernes daglige drift under en helt ny lovgivning. Projektet peger både ind i kommunernes virksomhedsrettede indsats for de allertungeste borgere og ind i udmøntning af den nye FØP-Flex reform med rehabiliteringsteam og ressourceforløb og har som ambition at sikre en løbende udveksling mellem virksomhedsindsatsen og REHAB teamets arbejde. Det er derfor en krævende opgave, som kommunerne har taget på sig. Handlingsplanerne illustrerer, at de 8 kommuner efter 1. kvartal 2013 ikke alle er nået lige langt i processen, men de viser samtidig, at kommunerne i løbet af de første 3 måneder efter reformens indtog har arbejdet ihærdigt med at fastlægge rehabiliteringsstrategier/planer, sammensætte de lovpligtige REHAB teams og udvælge de koordinerende sagsbehandlere til ressourceforløbene. Ligesom kommunerne er i fuld gang med at udvikle og etablere relevante virksomhedscentre og med at klæde de involverede virksomhedsmentorer på til den nye opgave. Samt med at udvikle bl.a. nye progressionsredskaber og organiseringer af parallelindsatser. Kobling mellem REHAB team og virksomhedsindsats Alle de 8 kommuner har sikret sig, at virksomhedsindsatsen og REHAB teamets arbejde er i løbende udveksling. Dette sker på forskellig vis. I nogle kommuner har man sikret personsammenfald, som i Vesthimmerland, hvor en virksomhedscenteransvarlig konsulent deltager i REHAB møderne. Både Vesthimmerland og Holstebro arrangerer, at REHAB teamet skal besøge virksomhedscentre, så teamet kan blive målrettet i forhold til den virksomhedsrettede del af indsatsen. I Holstebro skal de sagsbehandlere, der forbereder fremlæggelse for teamet, også deltage i besøgene. I Horsens er det en tidligere virksomhedscenteransvarlig og nuværende projektudvikler, som er brobygger til REHAB teamet og til de gennemgående sagsbehandlere på ressourceforløbene. Udover besøg i virksomhedscentre for REHAB teamet, er der eksempler på informationstiltag som i Middelfart, hvor man planlægger at informere REHAB teamet om jobcentrets forskellige typer af mentorer - hhv. virksomhedsmentorer og frivillige mentorer - så teamet kan tænke differentieret i brugen af mentorer i ressourceforløbene. Ligesom virksomhedskonsulenterne i Kalundborg løbende vil blive opdateret om REHAB teamets arbejde. Forberedelse og valg af virksomhedscentre Alle 8 kommuner er i gang med at forberede det kommende samarbejde med lokale virksomheder om målgruppen af borgere i ressourceforløb og borgere med risiko for at skulle i ressourceforløb. Ikke alle kommuner er, som tidligere nævnt, nået lige langt. Men de har gjort sig overvejelser om, dels hvilke af de nuværende virksomhedscentre de ønsker at udvide samarbejdet med, og dels behovet for nye virksomhedscentre til borgere i ressourceforløb. Alle kommuner har taget de første kontakter til de udvalgte virksomheder. Kommunerne forventer typisk at skulle samarbejde med 4-10 virksomheder om virksomhedscentre til borgere i ressourceforløb og borgere i risiko for ressourceforløb. Notatet omfatter 14 af de første virksomheder, som kommunerne har haft kontakt til i 1. kvartal 2013. Det er oftest virksomheder, som har samarbejdet med de respektive kommuner om et virk- - 5 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet somhedscenter igennem flere år. Dette skyldes, at kommunerne kontakter de kendte samarbejdspartnere først. Der er hidtil kun oprettet ét helt nyt virksomhedscenter - i Holstebro i en nyetableret virksomhed. De øvrige kommuner er dog i fuld gang med at tage kontakt til nye virksomhedssamarbejdspartnere. Kriterier, som går igen i kommunernes valg af både eksisterende og nye virksomhedscentre, er virksomhedernes rummelighed og fleksibilitet, en bred opgaveportefølje og forventningen om, at virksomhedsmentorer og arbejdsgivere vil kunne løfte opgaven ikke mindst hvad angår borgere med psykiske problemer. Enkelte kommuner fremhæver desuden virksomhedscentrenes muligheder for via egne netværk at hjælpe kandidater videre mod job, som i Vesthimmerland. Eller at virksomhedscentrene skal fungere som de første træningsbaner med efterfølgende praktik i andre virksomhedscentre og siden ordinært job i en af kommunens aftagervirksomheder som i Horsens. Det er typisk de ansvarlige job/virksomhedskonsulenter, som i forbindelse med opfølgning på andre borgere eller på et særligt møde i virksomhedscentret, informerer om målgruppen for ressourceforløb og REHAB teamet. I Lyngby-Taarbæk planlægger den ansvarlige virksomhedskonsulent desuden at besøge virksomheder med virksomhedscentre og informere bredt på tværs af medarbejderstab og ledelse om den nye målgruppe og intentionerne med reformen. Middelfart er i gang med at udarbejde informationsmateriale, også til arbejdspladsernes øvrige ansatte, da deres støtte og opbakning er vigtig for resultaterne. Horsens har i forbindelse med kontakten til et af kommunens plejecentre oplevet, at man her har udtrykt ønske om at mødes med de øvrige virksomheder for sammen med dem at bidrage til udvikling af virksomhedscenterkonceptet specifikt for den nye målgruppe. Dialog med de udvalgte virksomheder De 14 virksomheder, som dette notat omfatter, er 3 detailbutikker (Føtex, Kvickly), 4 plejecentre, 2 produktionsvirksomheder, en kirkegård, en børnehave, Falck, et servicefirma, der har kantinedriften hos DTU, og Udbetaling Danmark. Reaktionerne fra virksomhederne har generelt været meget positive. Et plejecenter giver fx udtryk for, at personalet efter mange år som virksomhedscenter er parat til nye udfordringer og ser frem til at blive godt klædt på til opgaven på kommende virksomhedsmentorkurser og fyraftensmøder. En undtagelse er i Brøndby, hvor flere virksomheder med virksomhedscentre har sagt nej tak til udelukkende at have den nye målgruppe. Derfor har man nu valgt at have virksomhedscentre både med kandidater fra den nye målgruppe og med kandidater fra den for virksomhederne kendte målgruppe (match 2). Derefter har 4 virksomheder sagt ja. De øvrige kommuner overvejer også, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan bruge de udvalgte virksomhedscentre, fx Holstebro, som arbejder på at specialisere nogle af virksomhedscentrene til fx borgere fra psykiatrien. Generelt ser de 14 virksomheder gode perspektiver i ressourceforløbene, da der bliver længere tid til at oplære og udvikle arbejdsevne og arbejdsidentitet hos kandidaterne. Fx i børnehaven, hvor længerevarende forløb også vil give en større stabilitet i kandidaternes omgang med børnene. - 6 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet Hovedparten af de 14 virksomheder vurderer, at de har en bred vifte af forskellige arbejdsopgaver, som vil kunne matche målgruppen på forskellige arbejdsudviklingstrin. Fx i Føtex fortæller man, at der er nicher med uopdyrkede arbejdsopgaver, som vil kunne tages i brug. Opgaveplanlægningen ses dog som en konstant udfordring, fordi mødestabiliteten oftest vil være begrænset og nok endnu mere udtalt i den nye målgruppe, vurderer fx en større produktionsvirksomhed. Virksomhederne er meget positive over for en arbejdstid for kandidaterne på ganske få ugentlige timer, og virksomheder, som fx Falck og kirkegården har gode erfaringer fra tidligere kandidater. De planlægger således altid, at kandidaten på trods af det lave timetal får mulighed for at gå med de samme faste kolleger og mulighed for at holde pauser i arbejdstiden sammen med disse kolleger. Virksomhederne er indstillet på, at der med den nye målgruppe vil være flere sociale og sundhedsindsatser parallelt med den virksomhedsrettede del. Særligt de interviewede plejecentre føler sig her godt rustet, fordi de har mulighed for at afvikle fx parallelle sundhedsindsatser på arbejdspladsen. De interviewede virksomhedscentre giver altid udtryk for, at den faste kontaktperson i jobcentret er en væsentlig årsag til, at de har mod på at tage udfordringerne op med den nye målgruppe. Bl.a. kirkegårdslederen vurderer dog, at det kan være helt relevant, at den faste kontaktperson medbringer andre professionelle omkring praktikanten, så det sikres, at alle trækker i samme retning. Kommuner, som konsekvent lever op til princippet om én indgang, og som har udlagt myndighedsansvaret til job-/virksomhedskonsulenter, er dog som Vejle udfordret af lovgivningens krav om gennemgående sagsbehandlere med myndighedsansvar i ressourceforløb. Opkvalificering af virksomhedsmentorer Virksomhedsmentorkurser og -netværk har alle kommuner erfaring med gennem flere år. Kommunerne understreger det relationsopbyggende som et helt centralt formål med at afholde mentorkurser og netværk også fremadrettet. Arbejdsmarkedskonsulenterne fra Jobcenter Holstebro har hidtil deltaget i al mentoraktivitet. Kurser for de mentorer, der skal arbejde med borgere i ressourceforløb og/eller i risiko for at skulle i ressourceforløb, er under planlægning. Her planlægger man et fælleskursus for virksomhedscentermentorer og for kommunens interne mentorkorps, der består af medarbejdere med en specialiseret viden fra indsatsområderne handicap & psykiatri, stof & alkohol, STU og socialt udsatte, da man ønsker et tæt samarbejde mellem virksomhedsmentor og den enkelte borgers såkaldte ressourceperson. Kurset starter til september. I mentorkurser i Horsens deltager også virksomhedsmentorer og arbejdsgivere fra de aftagervirksomheder, som virksomhedscentrene har et tæt samarbejde med. Hermed sikrer kommunen, at der også er efterværn i det sidste led af virksomhedskæden. Kommunerne planlægger alle, at temaer for mentorkurser og fyraftensmøder fremadrettet skal omfatte oplysninger om reformen, målgruppen og REHAB teamets arbejde. Desuden vil der være fokus på rolle- og ansvarsfordeling i virksomhedscentrenes samarbejde med kom- - 7 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet munen - nu med et klart tværfagligt fokus - og der vil være oplæg om særlige udfordringer fx ifht. borgere med misbrug eller med psykiske lidelser. Ofte vil der på forskellig vis ske en specialisering af mentoropgaven ifht. den nye målgruppe. For en kommune som fx Holstebro har det været metoden igennem flere år, hvor man specialiserer erfarne virksomhedscentermentorer til hhv. borgere fra psykiatrien, til ungeindsats eller til sprogmentorer. Flere kommuner gør sig pt. overvejelser om, hvordan virksomhedsmentorerne kan klædes på til at indgå i opfølgningen på de mål og delmål, som indsatsplanen rummer for borgere i ressourceforløb. I fx Vesthimmerland overvejer man, om REHAB teamet kan indgå i denne opkvalificering af mentorerne. Ligeledes er progressionsmålinger i de nu længerevarende ressourceforløb et vigtigt tema i kommunerne. Fx har Vejle i længere tid benyttet - mens Middelfart først lige er begyndt at anvende - resultatbaseret styring, hvori indgår progressionsmålinger. Her overvejer man nu, hvordan virksomhedsmentorerne fremover vil kunne bidrage til måling af progression i ressourceforløbene. I Lyngby-Taarbæk vil man klæde virksomhedsmentorerne på, så de kan understøtte og måle borgernes oplevelse af progression, som nedskrives i borgerens logbog. Udvikling af nye metoder og redskaber Udviklingen af nye metoder og redskaber til at styrke arbejdsmarkedsperspektivet hos borgere i ressourceforløb er også på kommunernes agenda. Som nævnt i ovenstående, påtænker flere kommuner at anvende de nye virksomhedscentre som første træningsbaner i praktikforløb, evt. efterfulgt af praktikforløb i andre af kommunens virksomhedscentre, efterhånden som borgeren er parat til det. Ligeledes udvikles progressionsredskaber, hvor virksomhedsmentorerne tiltænkes en vigtig rolle i dialogen med borgeren omkring dennes selvforsørgelsesmål og processuelle delmål. En kommune som Lyngby-Taarbæk arbejder med metoder til indslusning i virksomhedspraktik. Bl.a. i form af en lempeligere overgang fra et beskyttet kommunalt projekt til virksomhedscentrene og ved at anvende erfarne praktikanter i virksomhedscentrene som tutorer, så en ny praktikant/borger langsomt kan udvide sin nærmeste tryghedszone. Udvikling af en tværfaglighed indsats på arbejdspladsen er et issue i både Horsens og Brøndby, hvor nogle af de valgte virksomhedscentre enten allerede har eller fremover vil kunne rumme en kombination af virksomhedspraktik og parallelle indsatser. Er der tale om fx sundhedsaktiviteter, vil træningsfaciliteter og kostvejledere på arbejdspladsen ofte indgå. Endelig er der flere kommuner, der overvejer eller er blevet opfordret af deres virksomhedscentre til at etablere et kommunalt beredskab med fx en psykiatrisk fagperson, som kan deltage i personalemøder på arbejdspladsen og informere om specifikke psykiatriske problemstillinger eller kan hidkaldes, hvis tingene er ved at gå i hårdknude. I Vejle vurderer servicechefen i Føtex, at et tværfagligt beredskab vil være et rigtigt godt supplement til virksomhedsmentorerne. - 8 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet Brøndby Kommune har allerede et beredskab, hvori indgår fysioterapeuter og ergoterapeuter, som virksomhedernes øvrige personale også kan trække på. Initiativet får positive tilbagemeldinger, bl.a. fra den interviewede produktionsvirksomhed i Brøndby. REHAB planer og forberedende skemaer med virksomhedspraktik Der er i 1. kvartal 2013 nedsat REHAB teams i alle 8 kommuner, og de gennemgående sagsbehandlere, som skal varetage ressourceforløbene, er udpeget. Kommunernes REHAB teams har hidtil kun været samlet om et begrænset antal borgere. Det har typisk været kontanthjælpsmodtagere med så alvorlige helbredsproblemer, at en virksomhedsrettet indsats ligger langt ude i fremtiden, eller hvor en førtidspension oplagt har været næste skridt. Eller det har været sygedagpengemodtagere, hvor sygedagpengeperioden snart udløber, uden at det betyder, at der skal igangsættes et ressourceforløb. REHAB planer Det har derfor kun været muligt at få to eksempler på rehabiliteringsplaner, hvori der som led i et ressourceforløb indgår praktik i et virksomhedscenter. De to planer er lavet af koordinerende sagsbehandlere på baggrund af REHAB teamets indstillinger. Se bilag 1, a og b. I de 2 REHAB planer er arbejdsmarkedsperspektivet beskrevet og tydeligt vægtet som hovedsporet i den samlede indsats. Der er opstillet langsigtede beskæftigelsesmål - her i form af fleksjob inden for hhv. køkken/kantine og pædagogfaget. Samt processuelle delmål for praktikforløb i virksomhedscentre - fx at træne sociale kompetencer eller afprøve uddannelsesmæssige ressourcer. Af planerne fremgår det, at borgeren inddrages aktivt i forberedelse af praktikken og valg af praktiksted. Planerne rummer desuden delmål, hvad angår de to borgeres familiemæssige og helbredsmæssige barrierer for beskæftigelse. Ligesom der redegøres for, hvornår og af hvem de forskellige aktiviteter igangsættes samt aktiviteternes indbyrdes afhængighed. Brug for alle Bilag 1 rummer også to eksempler fra Brug for alle, hvor borgere vurderes at være i risiko for at skulle i ressourceforløb. I planerne indgår praktik eller overvejelser herom, måske, men ikke nødvendigvis, i et virksomhedscenter. De to sager har været behandlet i det tværfaglige team, og teamets vurdering har været, at det meget vel kan ende med et ressourceforløb, når sagerne engang kommer for REHAB teamet. De to eksempler er forsøgt indskrevet i temaerne fra skabelonen til REHAB planen for at skærpe pointerne. Se bilag 1, c og d. I begge disse planer er arbejdsmarkedsperspektivet igen tydeligt. Det langsigtede beskæftigelsesmål er hhv. klejnsmed og job med handicappede børn eller i drivhusgartneri. Delmålene omfatter både virksomhedspraktik og sociale og sundhedsmæssige barrierer hos de to borgere. I begge eksempler er der nu igangsat virksomhedspraktik - hhv. i en lille virksomhed og i et bofællesskab. I begge tilfælde tænkes sundhedsindsatser integreret i praktikken. Forberedende skema Endelig omfattebilag 1 to eksempler på anvendelsen af det forberedende skema, som udfyldes af myndighedssagsbehandler i dialog med borger og siden anvendes af REHAB teamet i mødet med borgeren, hvor et ressourceforløb evt. kan blive resultatet. Se bilag 1, e og f. - 9 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet Eksemplerne anskueliggør på hver sin måde, at der kan være rigtigt lang vej til selvforsørgelse for borgere, som måske tilkendes et ressourceforløb, og hvor der vil være et spinkelt håb om en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx når en højt uddannet kvinde med kronisk leddegigt selv vurderer, at en førtidspension vil være den bedste løsning, men alligevel åbner op for at få timers social omgang med ældre på et plejecenter i nærheden af egen bopæl måske kunne være næste skridt. Eller når en kvinde med et lavt kognitivt funktionsniveau og psykologiske vanskeligheder giver udtryk for ønsket om at arbejde med dyr eller ældre, hvis arbejdsopgaverne kan skrives ned og overdrages til hende én ad gangen med tæt opfølgning fra en kollega, som løbende kan gentage og forklare. - 10 -

Notat 1 Opstart af pilotprojektet 2. Om hver kommune og 1-2 samarbejdsvirksomheder I dette afsnit gives en kort beskrivelse at de hidtidige overvejelser og de allerførste erfaringer med virksomhedscentre og ressourceforløb i hver af de 8 kommuner. De 8 kommunebeskrivelser er vinklet ud fra temaerne i afsnit 1, som er de mest påtrængende emner i arbejdet indtil nu. Efter hver kommune følger en præsentation af 1-2 af de virksomheder, der har sagt ja til at modtage kandidater fra den nye målgruppe i praktik i deres virksomhedscenter. Kandidater, der enten er i et ressourceforløb - eller er i risiko for at skulle i ressourceforløb. Rækkefølgen er: Vesthimmerland tæt relation mellem virksomhedsindsats og REHAB team, side 11 Outline. Virksomhedscenter virksomhed i virksomheden Plejecenter Højgården. Virksomhedscenter erfaring med parallelle indsatser Vejle - virksomhedsservice og tæt borgerkontakt, side 14 Føtex. Virksomhedscenter - langsom normalisering af arbejdsforholdet Horsens - virksomhedscentre som de første træningsbaner, side 16 Ceres centret. Virksomhedscenter - har taget hul på de nye udfordringer Vestre, Nordre og Østre kirkegårde. Virksomhedscenter - plads både fysisk og mentalt Kalundborg - virksomhedernes rummelighed og meget individuelle forløb, side 19 Kvickly Kalundborg. Virksomhedscenter - erfaring med samarbejde med sociale tilbud Integreret pleje område Syd. Virksomhedscenter - mulighed for mange forskellige arbejdsopgaver Holstebro - specialisering af mentorfunktionen, side 22 Udbetaling Danmark. Virksomhedscenter i nyetableret virksomhed Plejecenter Thorshøj. Virksomhedscenter - unge fra den specialiserede ungeindsats Middelfart - fælles opkvalificering af flere slags mentorer, side 25 Børnehaven Solsikken. Virksomhedscenter - på en lille arbejdsplads Kvickly Middelfart. Virksomhedscenter - mange års erfaring med alle typer kandidater Brøndby - udvikling af tværfaglig indsats på arbejdspladsen, side 28 Lesjöfors. Virksomhedscenter - plads til flere målgrupper Lyngby-Taarbæk - progression i ressourceforløb, side 30 Falck i Lyngby. Virksomhedscenter - meget individuelle løsninger Compass Group kantine på DTU i Lyngby. Virksomhedscenter - langsom opbygning af arbejdsidentitet. - 11 -

Vesthimmerland Kommune Virksomhedscentre Vesthimmerland har 30 virksomhedscentre overvejende for kontanthjælpsmodtagere match 2. I alt er der 115-120 pladser og en udnyttelsesgrad på 60-70 %. Virksomhedscentrene fungerer primært som træningsbaner - og bidrager aktivt til udslusning af praktikanter til uddannelse og job. Der afholdes kurser for virksomhedsmentorerne samt temadage 3-4 gange om året. Fokus på tæt relation ml. virksomhedsindsats og REHAB team Ledelsen i Vesthimmerlands beskæftigelsesafsnit er ved at opbygge en tæt relation mellem virksomhedsindsatsen og REHAB teamet: Den tværfaglige bevidsthed skal forankres i virksomhedscentrene ligesom perspektiverne i brug af virksomhedscentre i ressourceforløb skal bæres helt ind i REHAB teamet. Målet er, at REHAB teamet får klare billeder af, hvilke konkrete virksomhedstilbud vi har til målgruppen, når de laver deres indstillinger. Og at virksomhedscentrene forstår sig som en integreret del af det tværfaglige samarbejde i de længerevarende ressourceforløb. leder af Center for Kompetence og Afklaring, Tom Sørensen Konsulent Lars Kildedal er kontaktperson for kommunens største virksomhedscentre og står for oplæring af virksomhedsmentorerne. Han har fået plads i kommunens REHAB team. Lars Kildedal er i fuld gang med at udmønte ledelsens vision og er i disse dage på rundtur til de virksomhedscentre, som jobcentret i første omgang har valgt til borgere i ressourceforløb. Han er også i gang med at udvikle et kursus for virksomhedsmentorer og ledelse på de involverede virksomhedscentre. På kurset vil han gennemgå REHAB indsatsplanen og formidle virksomhedsmentorernes nye rolle med tæt opfølgning på de delmål, der indgår i planen. Kurset skal også omhandle den nye målgruppe og baggrunden for reformen at mindske antallet af førtidspensionister: Måske skal REHAB teamet også deltage i kurserne; det har vi ikke besluttet endnu. Derimod har vi fastlagt, at REHAB teamet skal besøge 3-4 af de virksomhedscentre, som skal anvendes i ressourceforløbene. Under besøget vil teamet få en rundvisning og mulighed for at snakke med ledelse og virksomhedsmentorer. Desuden vil teamet, som jo er sammensat på tværs af kommunen, få lejlighed til at informere om andre tilbud end de beskæftigelsesrettede. Fx akuthjælp i form af hotline i familieafdelingen. Lars Kildedal forventer, at omkring 6 af de nuværende 30 virksomhedscentre skal anvendes til borgere i ressourceforløb, hvoraf hovedparten vil være kontanthjælpsmodtagere - ofte psykisk sårbare og/eller socialt udsatte. To af disse virksomhedscentre er allerede valgt. På baggrund af flere års samarbejde, vurderer Lars Kildedal, at virksomhederne vil kunne løfte opgaven. Både fordi de har en stor variation af arbejdsopgaver, som vil kunne løses af borgere i ressourceforløb, og fordi de har kompetente virksomhedsmentorer bl.a. med stor viden om lokale uddannelsesinstitutioner (adgangskrav, uddannelsesstart m.v.) - og fordi de også selv forsøger via egne virksomhedskontakter at udsluse kandidater til job. - 12 -

Virksomhedscenter virksomhed i virksomheden Outline er en ordreproducerende virksomhed i koncernen INWIDO. Virksomheden ligger i Farsø og har 180 ansatte. Produktet er udendørs vinduer og døre. Virksomheden har et virksomhedscenter, Outline Plus, der fungerer som virksomhed i virksomheden. Outline Plus, kaldet Plus, har eksisteret 2 år og har 22 pladser. Ca. 150 kandidater har været i praktik, heraf 2/3 kontanthjælpsmodtagere match 2. Plus har 2 virksomhedsmentorer og en medarbejder, som varetager samarbejdet med jobcentret, og som deltager i mentorkurser og fyraftensmøder. Opgaver Plus fremstiller mindre produkter og serviceydelser. Fx støtteklodser, tætningslister og beskyttelseshjørner, pakning af beslag/greb og reparationsmaling. Produkterne indgår i et buffer-lager, så fravær og sygdom ikke giver logistiske problemer. Plus har også opgaver med arkivering, rengøring, bygningsvedligehold og grønne områder samt korte vikariater i andre afdelinger. Alle i Plus får udleveret arbejdstøj og spiser frokost med de øvrige ansatte. Vilkår Praktik tilrettelægges individuelt, men følger i hovedtræk samme vej. I Plus er der introduktion og oplæring i opgaveløsning samt 6 fastlagte forudsætninger for vurdering af jobparathed: mødestabilitet, kvalitetsforståelse, engagement, selvstændighed/samarbejde, fleksibilitet og arbejdseffektivitet/ evne. Når en kandidat er vurderet som jobparat, kommer han/hun i selvvalgt praktik i en anden afdeling, og når kandidaten er klar til job eller uddannelse påbegyndes job og uddannelsessøgning. Kan kandidaten ikke klare udfordringerne i den nye afdeling, kan han/hun vende tilbage til Plus. Hidtil har virksomheden ansat 10-15 kandidater, hvoraf en er virksomhedsmentor i Plus. En anden mentor, Morten Skindhøj, er rekrutteret internt og er samtidig fortsat leder af en mindre medarbejdergruppe i produktionen: Det er ikke vigtigt, hvor de ledige kommer fra, men hvad formålet er med, at de er her - det er det kompas, jeg navigerer efter. Når jeg skal matche en fra Plus med en ny arbejdsgruppe og følge ham eller hende derud, er det godt, at jeg har min daglige gang i produktionen og kender kolleger og arbejdsopgaver. For at undgå at en kandidat falder imellem 2 stole ved skiftet, vil vi fremover udpege 2-3 mentorer i produktionsafdelingen. Samarbejde Plus fremlægger løbende tal til jobcentrets kontaktperson om belægning, gennemsnitshastighed og udslusning, og begge parter tager udfordringer op, fx med at få de 22 pladser fyldt op. Det blev løst ved, at de visiterende sagsbehandlere kom på virksomhedsbesøg med rundvisning. For produktionschef Michael Hejlesen er det også en helt naturlig ting, at REHAB teamet skal besøge virksomheden. Han er på alle måder tryg ved, at virksomheden fremover også skal samarbejde med jobcentret om en tungere målgruppe: Vi har fået præsenteret det nye og tankerne bag, så jeg har en god fornemmelse af, hvad der skal ske. Det er fortsat winwin situation for alle. Jobcentret får ledige ud i en virksomhed, hvor de får job eller bliver løftet på vej mod job eller uddannelse. Og vi får mulighed for at rekruttere folk, som vi selv gør jobparate. Vi oplevede i begyndelsen skepsis hos de ansatte, som bl.a. var nervøse for at miste deres job. Men det er vi kommet over og er klar til også at indsluse mere udsatte borgere. Jeg forventer, at længere praktik i ressourceforløbene åbner op for, at Plus fremover kan løse lidt mere komplekse opgaver. Selv om de arbejder fx 5 timer om ugen, bliver der længere tid til at oplære dem. - 13 -

Virksomhedscenter erfaring med parallelle indsatser Plejecenter Højgaarden har 87 ældre beboere i 84 lejligheder. Centret ligger i Farsø og har godt 100 ansatte: SOSU hjælpere og assistenter, servicemedarbejdere, pedel, kostfaglige vejledere, aktivitetsmedarbejdere og centersygeplejerske. Plejecentret har siden 2008 haft et virksomhedscenter med 4-5 faste pladser og frem til nu ca. 30 kandidater, flest kontanthjælpsmodtagere match 2. Der er 25 mentorer fordelt på plejecentrets kerneområder, bl.a. for at sikre fleksibilitet i matchning mellem praktikanter og opgaver. Alle mentorer deltager i mentorkurser og fyraftensmøder. Leder og gruppeledere i det omfang de har tid. Opgaver Praktikanterne løser opgaver i alle kerneområder: køkken, aktivitetsområde/terapien, plejeafdelinger, service/rengøring og pedelområdet. Fra starten af praktikken er det typisk mindre og ukomplekse opgaver, efterhånden med flere opgaver og større ansvar efter individuel formåen. De mange opgavetyper giver fleksibilitet og mulighed for at lave forløb med parallelle indsatser. Centerleder Susanne Glerup Persson uddyber: Vi finder altid en opgave. Det er ideelt med mange typer af opgaver og plads til at arbejde i forskellige tempi, og vi har allerede erfaring med at etablere parallelle indsatser. Fx praktik i terapien kombineret med udvalgte plejeopgaver mhp. at motivere til uddannelse samt en sundhedsindsats i form af fx kostvejledning fra en af de 3 kostvejledere. Vilkår Det overordnede formål er at motivere kandidaterne til uddannelse, hvad enten der er tale om brancheskift eller mangel på uddannelse. Kommunens uddannelseskoordinator vejleder og vurderer, om kandidaten er fagligt rustet til at påbegynde uddannelse. Plejecentret har udsluset ca. 10 kandidater til 2 SOSU skoler, som ligger i overkommelig transportafstand, og altid med skriftlig anbefaling. To kandidater er i dag ansat på plejecentret. De faste mentorer er kernen i virksomhedscentret. Mentorerne afspejler medarbejdersammensætningen med både yngre og ældre og repræsentanter for alle faggrupper. Susanne Glerup Persson siger: Vi vil håndplukke 5-10 mentorer, som får specialistfunktion ifht. borgere i ressourceforløb. På sigt håber jeg, at vi kan løfte hele korpset og udvide det, for der er flere, som gerne vil være mentorer. De øvrige ansatte er også en vigtig del af virksomhedscentret. Det kan godt være, at de ikke tager den svære samtale, men de er vigtige brikker i det sociale spil. Virksomhedscentret er en træningsbane med mange forskellige trænere. Da vi sidste år fik prisen som årets virksomhedscenter, var det et resultat af den fælles indsats. Samarbejde Plejecenterleder og jobcentret har besluttet, at 2-3 af praktikpladserne fremover er for borgere i ressourceforløb, og at der i endnu højere grad skal fokus på de små skridt ifht. opstillede mål og delmål. Susanne Glerup Persson slutter: Det bliver spændende med længere forløb, hvor vi i større grad kan komme hele vejen rundt. Det er jo sådan, vi arbejder med vores egne beboere, og jeg tror, vi kan få en vigtig rolle. Vores mentorer bliver kompetenceudviklet, så de fremover kan følge op på mål og delmål. Vi er indforstået med, at der vil være flere samarbejdspartnere i forløbene, såsom distriktssygeplejersker, støttekontaktpersoner, sociale mentorer o.l. Jeg tror, det er en god ide at holde nogle opstartsmøder, så vi alle kan trække i samme retning. - 14 -

Vejle Kommune Virksomhedscentre Vejle har indtil for nylig haft 26 virksomhedscentre omfattende transport, pakkeri, postomdeling, butiksarbejde, hotel, plejehjem, lagerarbejde, restaurant, museum og håndværk. Senest har Kompetencecentret (udførerafd.) været i gang med at gennemgå aftalerne og har besluttet at reducere antallet af virksomhedscentre til 18, som der indgås nye samarbejdsaftaler med. Desuden undersøges mulighederne for at oprette nye virksomhedscentre. Kompetencecentret er så småt begyndt at kontakte de eksisterende virksomhedscentre, som man ønsker at anvende til ressourceforløbene. Fokus på virksomhedsservice og tæt borgerkontakt I Vejle Kommune har man de senere år omlagt sagsbehandlingen, så jobkonsulentfunktion og myndighedsansvar samles hos én og samme person. Det gælder såvel i borgerkontakten som i virksomhedssamarbejdet. Leder af Kompetencecentret Karen Vestergaard uddyber: Vi skal være virksomhedernes bedste valg. Det er afgørende, at vi kan yde god service til vores virksomheder, for det er med deres hjælp, vi får borgerne ud af det kommunale system. God virksomhedsservice handler bl.a. om få, faste kontaktpersoner i det kommunale system, så vi arbejder med en all inclusive løsning, hvor alle opgaver samles hos én kontaktperson. Det er også godt i borgerkontakten at arbejde med gennemgående tovholdere. Kommunens all inclusive strategi med en gennemgående kontaktperson på alle sagsforløb udfordres af de nye reformer, hvor de lovpligtige gennemgående sagsbehandlere er en ekstra aktør i ressourceforløbene. Konsulent Lone Dræby beskriver snitflader i dette samarbejde: Sammen med borgeren forbereder og deltager kontaktpersonen i mødet i REHAB teamet REHAB teamet laver en indstilling og beslutter, om der skal iværksættes et ressourceforløb Ressourceforløbet, herunder også udformning af borgerens indsatsplan, varetages af en af vores 6 gennemgående sagsbehandlere med myndighedsansvar Den gennemgående sagsbehandler kan som en del af indsatsen bestille en virksomhedspraktik hos kontaktpersonen for et specifikt virksomhedscenter Snitfladerne er herefter, at kontaktpersonen alene varetager virksomhedskontakten, mens den gennemgående sagsbehandler har myndighedsansvar for borgeren Sandsynligvis vil der ofte blive tale om en fælles opfølgning i virksomhedspraktikken og større inddragelse af virksomhedsmentoren, men det må tiden vise. Vejle planlægger at indbyde udvalgte virksomhedscentre til informationsmøde. Her skal de bl.a. informeres om REHAB indsatsplanen og det RBS system (resultatbaseret styring), som kommunen anvender som et samtaleredskab i borgerkontakten, og som naturligt vil indgå i opfølgningen på ressourceforløb. Det kan komme på tale i et vist omfang at inddrage virksomhedsmentorerne i de progressionsmålinger, som løbende skal laves. Men det er ifølge Lone Dræby, vigtigt at holde sig for øje, at virksomhedscentre ikke bliver til socialkontorer. Det er servicechefen for Føtex helt enig i. Hun er blevet kontaktet af virksomhedscentrets faste kommunale kontaktperson og har sagt ja til, at virksomhedscenteraftalen fremover udvides til også at omfatte borgere i ressourceforløb. - 15 -

Virksomhedscenter langsom normalisering af arbejdsforholdet Føtex ligger på strøget i Vejle og er en mellemstor detailhandelsbutik inden for Dansk Supermarked. Der er ca. 140 medarbejdere, hvoraf mange - og særligt unge under uddannelse - arbejder på deltid. Føtex har været virksomhedscenter siden starten af 2010 med 10 faste pladser, som anvendes hvor match med arbejdsopgaver og -ansvar er optimalt for kandidaten. Virksomheden rummer både produktion, butik, lager og kasselinje. Opgaver Føtex har opgaver af varierende sværhedsgrad. I bagerafdelingen er der små opgaver fx at sætte frosne kager på plader eller stikke boller ud, før de skal i ovnen. Hos slagter, delikatesse og bistro er uddannelse ofte et krav, men her skal fyldes op og køres skrald væk. Butikken er lidt mere kompliceret. Fx skal alle varerne løbende scannes for at tjekke om den synlige pris er korrekt, og der skal være fyldt op på alle hylder. Kasselinjen er det vanskeligste område og benyttes kun sjældent til praktikforløb. Servicechef Heidi Boe Simonsen uddyber: For os er det vigtigt, at den enkeltes udvikling går mod stadigt større ansvar og tættere kontakt til vores kunder, så her er vi helt med ifht. intentionerne i de nye ressourceforløb. Hvis jeg får oplevelsen af, at vi kan tænde en gnist hos kandidaten, og at han eller hun på sigt vil kunne omgås vores mange kunder, så begynder vi der, hvor personen er. Også hvis det betyder, at vi selv skal opfinde nye opgaver. Fx at pakke bagerbrød i poser i en afdeling kun med fast personale, som en af vores ret skrøbelige kandidater først gjorde. Vilkår I virksomhedscentret kommer kandidaten, fulgt af kommunens faste kontaktperson, til en slags jobsamtale med servicechefen. Samtalen bruges til at afdække ønsker til arbejdsopgaver, skånehensyn og motivation og er afsæt for at kunne placere personen i den rigtige afdeling med den rigtige leder. Afdelingslederne er ikke mentorer, men har ansvaret for kandidaten og deltager i opfølgningssamtaler med kommunen. Det vil de også være for kandidater i ressourceforløb, for praktikken skal helst ligne et arbejdsforhold så meget som muligt ifølge Heidi Boe Simonsen, så det kan bidrage til en normalisering af den enkeltes tilværelse. Samarbejde Hun hørte om målgruppe og ressourceforløb på det seneste opfølgningsmøde, men har også via medierne hørt, at regeringen ønsker at begrænse antallet af førtidspensionister. Det kan hun fuldt ud tilslutte sig og forsøger også selv at holdningspåvirke i samme retning. Vi får af og til de dårlige undskyldninger a'la Chris og chokoladefabrikken. Her er det min holdning, at vi har alle noget i bagagen, men det er ikke det samme som, at vi ikke kan gå på arbejde. Vores praktikanter har en del at slås med, og derfor skal vi selvfølgelig tage de nødvendige skånehensyn. Men de bliver ikke opfattet som sociale klienter, og den ubekymrethed er vigtig for mig. Det giver samtidig noget til vores virksomhedskultur, at vi møder et menneske, som vi måske ellers aldrig ville være stødt ind i. Servicechefen understreger, at på disse præmisser vil hun meget gerne samarbejde med kommunen - også fremover. Hun er ikke tilhænger af faste virksomhedsmentorer, men kan godt se ideen i, at nogle af hendes ansatte deltager i fyraftensmøder med fokus på fx psykiske lidelser eller misbrug, og at de så kan formidle den viden til de øvrige medarbejdere. Allerhelst ser hun, at kommunen opretter et tværfagligt beredskab - i kommunalt regi - som kan rykke ud og forebygge, hvis noget er ved at gå i hårdknude. - 16 -

Horsens Kommune Virksomhedscentre Horsens har 32 virksomhedscentre udelukkende for kontanthjælpsmodtagere match 2. I alt er der 198 faste pladser med en udnyttelsesgrad på 80 %. Virksomhedscentrene er fordelt på 11 brancher og indgår som træningsbaner i et større virksomhedssamarbejde med 130 aftagervirksomheder. Hidtil har jobcentret uddannet 200 mentorer fra såvel virksomhedscentre som aftagervirksomheder, og der afholdes løbende fyraftensmøder med eksterne oplægsholdere. Fokus på virksomhedscentre som de første træningsbaner Annette Duedal fra jobcentrets udviklingsafdeling har haft en central rolle i opstarten af kommunens virksomhedscentre. Virksomhedscentrene er nu en driftsopgave, hvilket også gælder udmøntning af FØP/FLEKS-reformen, men her er hun en central aktør som brobygger mellem kommunens virksomhedscentre og rehabiliteringstiltag. Hun har deltaget i kommunens reformmøder og er ansvarlig for et forandringsteoretisk forløb med det endelige REHAB team og andre nøgleaktører mhp. at sikre fælles forståelse og forventningsafstemning. Hun er desuden i dialog med de 2 koordinerende sagsbehandlere på ressourceforløb, som skal med på besøg og deltage i fælles møder med de virksomhedscentre, der skal rumme den nye målgruppe. Annette Duedal har i første omgang sammen med de faste jobkonsulenter på virksomhedscentrene udvalgt 3 virksomheder - et plejecenter, kommunens kirkegårde og ungdomsskolen. Desuden er der taget kontakt til Røde Kors, hvor man planlægger at oprette et nyt virksomhedscenter med faste pladser i genbrugsbutikker. Alle har sagt ja. Disse virksomheder er de første, vi har valgt, fordi de er rummelige og på forskellig vis gearet til at modtage målgruppen. Fx er plejecentret skræddersyet til ressourceforløbenes tværfaglige tilgang med en kombination af virksomhedspraktik og parallelle sundhedsaktiviteter, hvor plejecentrets egne træningsfaciliteter kan blive benyttet. Vi er faktisk i gang med at oprette yderligere 2 virksomhedscentre med sundhedsspor inden for ældreområdet, for det har vi brug for. Desuden har vi haft succes med, at jobcentrets sociale mentor rykker ud i virksomhedscentrene og giver økonomisk rådgivning til kandidaterne. I Horsens har man aldrig lagt skjul på, at det er et benhårdt arbejde at være træningsbane for udsatte borgere. Belønningen er bl.a. et 2 dages kursus for virksomhedsmentorer fra såvel virksomhedscentre som aftagervirksomheder samt de fast tilknyttede jobkonsulenter. Desuden er der oprettet et mentornetværk, hvor også lederne fra begge jobcentrets virksomhedsgrupper deltager. Med midler fra LBR hyrer jobcentret kendte oplægsholdere, som fortæller om egne erfaringer med fx druk eller psykisk sygdom, og det har trukket fulde huse. Det handler i bund og grund om relationer. Derfor har vi opsøgt nogle udvalgte virksomhedscentrene og fortalt om den nye målgruppe, om ressourceforløbene og om vores rehabiliteringsplan. De har sagt, at de gerne er aktive medspillere i udvikling af det nye område. Det er da positivt! De hører til blandt de ekstra rummelige, og det er her, ressourceforløbene langsomt skal startes op. Næste skridt for kandidaten kan så være et eller flere praktikforløb i vores andre virksomhedscentre. Og jeg er overbevist om, at borgere i ressourceforløb på længere sigt kan blive så jobparate, at de kan komme i ordinære job i vores aftagervirksomheder, for også her er der jo en form for efterværn. Virksomhedsmentorer på aftagervirksomhederne deltager jo også i vores mentorkurser og fyraftensmøder. - 17 -

Virksomhedscenter - har taget hul på de nye udfordringer Ceres centret er et af Horsens Kommunes tre ældrecentre med hjemmepleje, beskyttede boliger, køkken, vaskeri, trænings- og aktivitetscenter. Centret har ca. 200 ansatte. Virksomhedscentret Den sunde vej til arbejde har 10 pladser. Her kombineres praktikforløb med forskellige sundhedstiltag, og den ledende virksomhedsmentor koordinerer den samlede indsats. Desuden er der i alt 10 virksomhedsmentorer fordelt på centrets forskellige afdelinger. 60 borgere har været i et praktikforløb med supplerende sundhedsaktiviteter i de 1 ½ år, virksomhedscentret har eksisteret. Opgaver 80 % af kandidaterne i vores virksomhedscenter har stress, angst eller depression og har som udgangspunkt svært ved en tættere omgang med de ældre brugere, selv om de gerne vil. Så derfor det primært sociale skånehensyn, der skal tages hos os. Opgaverne ligger inden for køkken, rengøring, vaskeri, kontor, pleje og i aktivitetsenheden. Forskelligheden muliggør langsom tilvænning fra små opgaver i køkken og rengøring, hvor man kan gå alene, til mere ansvarsfulde opgaver i plejen eller aktivitetsenheden med tæt kontakt til de ældre. I sundhedssporet arbejdes med træning og kost samt personlig fremtræden, samarbejdsevne, mødestabilitet og produktivitet. Progressionen måles i et skema, udleveret på mentorkurset, hvor kandidaterne selv vurderer deres helbred og arbejdsliv. Det giver indblik, men ledende mentor Line Laursen håber, at hun og jobcentret får udviklet en metode, der giver mere valid viden. Det bliver vigtigt fremover i de længerevarende ressourceforløb. Vilkår Et praktikforløb indledes med en samtale med deltagelse af borger, ledende mentor og den faste jobkonsulent, hvor kombinationen af praktik og sundhedstilbud aftales. Herefter er der opfølgning hver 14. dag, hvor øvrige nøgleaktører deltager, efterhånden som de tilknyttes, fx en af jobcentrets sociale mentorer og virksomhedsmentoren fra den specifikke afdeling i centret. Vægtning af de parallelle indsatser justeres løbende hen imod praktik på fuld tid. Line Laursen bliver som kommunens fremskudte sundhedsmedarbejder koblet af, når praktikanterne er parate til udelukkende at være i praktik. Samarbejde Ceres har i 1 ½ år været med i et udviklingsprojekt, kaldet KVIK, hvor jobcentret har tilbudt udsatte kontanthjælpsmodtagere en tværfaglig og virksomhedsrettet indsats med massiv mentorstøtte. Desuden har Line Laursen plads i det tværfaglige team i Brug for Alle. Det har været en god træningsbane for de kommende ressourceforløb. Jeg ved, at vi ikke skal gøre tingene så meget anderledes, end vi gør i dag. Jeg kan se, den tværfaglige indsats giver rigtig god mening for de psykisk skrøbelige, og at de rykker. Det er ideelt, når så meget som muligt sker på arbejdspladen, hvor de har deres dagligdag. Så jeg ser frem til ressourceforløbene, hvor vi får endnu bedre tid og mulighed for at skabe tryghed og starte langsomt op, for vores borgere kommer jo ikke fluks i job eller uddannelse. Line Laursen tilføjer, at et praktikforløb kan være afsæt for et nyt praktikforløb i et de andre virksomhedscentre. Fx for mænd, der ikke kan se sig selv som de varme hænder. Der er også eksempler på kandidater, som i udslusningen fra virksomhedscentret fortsætter med 2 dage i praktik og 3 dage på SOSU skolen som overgang til at påbegynde uddannelse her på fuld tid. - 18 -

Virksomhedscenter - plads både fysisk og mentalt Vestre, Nordre og Østre kirkegårde ligger i Horsens og beskæftiger 23 gartnere og 2 arbejdsledere. Siden 2008 har de 3 kirkegårde haft et fælles virksomhedscenter med 5 faste pladser til kontanthjælpsmodtagere, match 2. De 2 arbejdsledere er overordnede mentorer med løbende kontakt til jobcentret, mens de 3 øvrige mentorer er fordelt på kirkegårdene og de forskellige opgaver. Alle virksomhedsmentorer har deltaget i jobcentrets mentorkurser og fyraftensmøder. Opgaver Kirkegårdsarbejdet består i planlægning og vedligehold af gravpladser, plæner, hække og træer - i fagsproget kaldet det grønne område. Men der er også i mindre omfang opgaver inden for det grå område, fx anlægning og vedligehold af brosten, trapper og grusgange. Opgaverne tiltrækker fortrins mænd - men også nogle kvinder, som kan lide at arbejde udendørs med plads til at gå lidt for sig selv og alligevel være en del af et kollegialt team. Vilkår På kirkegårdene er det alle medarbejderes opgave at understøtte forløb med praktikanterne, hvis arbejdstid tilrettelægges, så de kan deltage i pauserne - for det sociale fællesskab er vigtigt. I starten bliver kandidaterne fulgt tæt af en mentor, men efterhånden opsøger de selv opgaver og kolleger og får så lov at arbejde i det team, de ønsker. Tony Jensen, arbejdsleder for 2 af de 3 kirkegårde, har i sine 2 ½ år som overordnet mentor haft 20-25 praktikanter - ofte med psykiske problemer eller misbrug. Det er der plads til, også hvis personen har drukket spiritus i 43 år. Men som personale på en kirkegård er man nødt til at se nogenlunde ud, så de ældre og sørgende, som kommer her, kan føle sig trygge: På vores i alt 34 hektar jord har vi plads til mange skæve eksistenser, men der er grænser. Som da vi fik en punker i kampstøvler og med tatoveringer og ringe overalt på kroppen. Han var meget stolt af sin uniform og ville ikke trække i vores arbejdstøj. Vi forsøgte med en kedeldragt, som dækkede noget af pynten og fik ham til at arbejde i yderkanten af kirkegården. Allerede næste dag ringede hans mor, for det var alligevel for hård kost for ham. Samarbejde Tony Jensen har hørt om den nye målgruppe og ressourceforløb på det seneste opfølgningsmøde med den faste jobkonsulent. Han vurderer, at de nok ikke er så forskellige fra nogle af de tidligere praktikanter, for det er altid meget forskellige forløb. Bl.a. fordi praktikanternes indstilling til at arbejde, til påklædning og mødestabilitet som udgangspunkt er meget forskellig. Men når de går herude, er de jo ikke sammen med kammerater, som kan have en dårlig indflydelse på dem, og de får efterhånden mere styr på deres liv. Vi har selv ansat en, og en anden er påbegyndt gartneruddannelsen. Det er en rar fornemmelse. Længere praktikforløb, tror jeg nu nok, kan være gavnligt for flere, for der bliver mere tid til, at de kan komme op i arbejdstid og vænne sig til at være her. Og vi vil gerne, hvis vi kan gøre en forskel. Tony Jensen er ikke nervøs for den nye målgruppe. Han vil fortsat kun ringe til jobkonsulenten, hvis kandidatens motivation eller fravær bliver for problematisk, for han er ikke konfliktsky. Han tøver ikke med at fortælle praktikanterne, at han har brug for, at de kommer, og at han bliver bekymret, hvis de udebliver uden at ringe eller sende en SMS. Han har hørt fra jobkonsulenten, at der fremover nok vil deltage flere - fx en social mentor - i opfølgningsmøderne, og det synes han er helt fint, for så kan man jo sikre, at alle trækker i samme retning. - 19 -

Kalundborg Kommune Virksomhedscentre Kalundborg har 24 virksomhedscentre med 80 pladser og med en belægningsgrad på 80-90 %. Det drejer sig primært om ufaglært arbejde i detailhandel, lager, transport, rengøring, ejendomsservice og kontor. Virksomhedscentrene bruges mest til kontanthjælpsmodtagere match 2. Fokus på virksomhedernes rummelighed og meget individuelle forløb Ledelsen i Kalundborg har besluttet at gå de eksisterende virksomhedscentre efter i sømmene for at udvælge egnede centre til den nye målgruppe i ressourceforløb. Når et egnet virksomhedscenter er fundet, holdes et møde, hvor jobcentret fortæller om den nye målgruppe og vilkårene for også at være virksomhedscenter for personer i ressourceforløb. To af virksomhedscentrene er allerede valgt. Virksomhedskonsulent Nino Nasser Roosta uddyber: På baggrund af flere års samarbejde, vurderer vi, at netop disse virksomheder vil kunne løfte opgaven. Både fordi de har en stor variation af arbejdsopgaver, som er egnede til borgere i ressourceforløb, og fordi de har vist sig at være særdeles rummelige og fleksible i forhold til kandidater med store og komplekse udfordringer. Derudover skal der suppleres med nye virksomhedscentre. Pt. er man i gang med at gennemgå en liste med alle virksomheder i området og planlægge besøg på virksomheder inden for forskellige brancher, som måske, vil kunne blive et nyt virksomhedscenter. Teamleder for virksomhedsindsatsen Susanne Ravn tilføjer: Målgruppen er mere blandet, og det stiller andre krav til virksomhedscentrene. Borgere i ressourceforløb på kontanthjælp vil typisk have været i arbejdsprøvning og mislykkede praktikker før, mange har ingen arbejdsidentitet og har måske aldrig været på arbejdsmarkedet. Borgerne på ledighedsydelse har i stor udstrækning de samme problematikker, når det gælder sociale udfordringer og livsstil som match 2 på kontanthjælp. Men borgere på sygedagpenge er lidt anderledes, fordi de er forholdsvis nye i systemet. De er tættere på arbejdsmarkedet og har en arbejdsidentitet. Jobcentret har en virksomhedsrettet taskforce, som finder virksomhedspraktikker til alle borgere - og fremadrettet også til borgere i ressourceforløb. Nino Roosta slutter: For de borgere i ressourceforløb, der har eller indtil for nylig har haft - en arbejdsidentitet, skal virksomhedscentrene jo matche det. Borgerne er måske veluddannede og har mange års erfaring på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at vi skal ud og finde en anden type virksomhedscentre til dem, inden for fx kontor og IT. Det er vigtigt også at kunne matche deres behov og kompetencer, for at de kan komme videre. De virksomhedskonsulenter, som er kontaktpersoner til virksomhedscentrene, vil vi sørge for løbende at opdatere i forhold til REHAB arbejdet. - 20 -