EVALUERING AF AC'S OG FTF'S TRAINEE- INDSATS FOR DIMIT- TENDER

Transkript

1 Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Dokumenttype Evaluering Dato August, 2014 EVALUERING AF AC'S OG FTF'S TRAINEE- INDSATS FOR DIMIT- TENDER

2 EVALUERING AF AC'S OG FTF'S TRAINEE-INDSATS FOR DIMITTENDER Dato August 2014 Udarbejdet af Lars Høeberg, Line Vester, Louis Havn og Christina Bach Harboe Beskrivelse Evaluering af AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender INDHOLD 1. Indledning Om evalueringen Læsevejledning 1 2. Konklusioner og anbefalinger Evalueringens konklusioner Anbefalinger til justering af indsatsen 5 3. Metode og datagrundlag Kvalitativt datagrundlag Kvantitativt datagrundlag 7 4. Om trainee-indsatsen Baggrund Indsatsens rammer Organisering Registrering Nøgletal for trainee-indsatsen Deltagerne i trainee-indsatsen Forløb Afgang til beskæftigelse Virkningsanalyse Styring af trainee-indsatsen Arbejdsdeling blandt aktørerne i indsatsen Samarbejdet mellem indsatsens aktører Gennemførelsen af trainee-indsatsen Fokus i indsatsen Identifikation af virksomheder Etablering af match, opfølgning og afslutning Udbyttet af trainee-forløb 43 BILAG Bilag 1 Oversigt over interviews samt kvantitativt datagrundlag Bilag 2 Tabeller fra spørgeskemaundersøgelse

4 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 1 1. INDLEDNING I denne rapport præsenteres evalueringen af AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender, der er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (Rambøll) på opdrag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 1.1 Om evalueringen Det overordnede formål med opgaven er at skabe solid viden om, hvordan AC og FTF har udmøntet trainee-indsatsen, og i forlængelse heraf vurdere indsatsens resultater. Endvidere er det en del af evalueringen at vurdere, hvilke elementer af trainee-indsatsen der synes at have skabt væsentlige resultater for dimittenderne med henblik på skabe et fundament for at kunne prioritere indholdet i forhold til den fremtidige trainee-indsats. Evalueringen består for det første af en kortlægning af indholdet i og organiseringen af AC's og FTF's trainee-indsats. Kortlægningen skaber viden om, hvordan indsatsen har været tilrettelagt og udført, ligesom den skal give et klart billede af, hvilke ledige der har været en del af indsatsen. Med andre ord skabes viden om indsatsernes udformning og implementering. For det andet består evalueringen af en analyse og vurdering af resultatopnåelsen af indsatsen hos AC og FTF, herunder viden om, hvorvidt man har realiseret de opstillede resultatmål for indsatsen, samt hvor mange af de ledige, der har deltaget i trainee-forløb, der efterfølgende er kommet i ordinær beskæftigelse. AC og FTF har overordnet valgt at udvikle og implementere to ret forskellige former for traineeindsatser. Denne evaluering behandler derfor hovedsageligt de to indsatser separat, idet der oftest er tale om et begrænset overlap. 1.2 Læsevejledning Rapporten er organiseret i fem hovedkapitler: I kapitel 2 er evalueringens hovedkonklusioner opsummeret. Herudover opstilles der i dette kapitel anbefalinger til den fremtidige trainee-indsats på baggrund af evalueringens resultater. I kapitel 3 beskrives evalueringens metode og datagrundlag. I kapitel 4 beskrives trainee-indsatsen samt baggrunden herfor kort. Herudover redegøres der for de overordnede rammer for organiseringen af trainee-indsatsen hos henholdsvis AC og FTF I kapitel 5 præsenteres nøgletal for trainee-indsatsen, herunder deltagernes karakteristika samt trainee-forløbenes sammensætning. Kapitlet består ligeledes af en afgangsanalyse, hvor deltagernes afgang til beskæftigelse og uddannelse præsenteres på baggrund af en analyse af DREAM-data. I kapitel 6 præsenteres evalueringens resultater vedrørende styringen af trainee-indsatsen. Herunder behandles arbejdsdelingen og samarbejdet mellem indsatsens aktører for henholdsvis AC og FTF. Herudover behandles ligeledes praksis for registrering af trainee-forløb. Endelig fokuseres der i kapitel 7 på indholdet i AC s og FTF s indsats, herunder de centrale dele af processerne for identifikation af virksomheder samt matchning af virksomhed og dimittend. Kapitlet adresserer også udbyttet af trainee-indsatsen både for dimittender, virksomheder og øvrige aktører. I bilag findes oversigt over interviews og kvantitative datakilder samt supplerende tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen.

5 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 2 2. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I dette kapitel præsenteres evalueringens hovedkonklusioner samt anbefalinger til justering af indsatsen og det organisatoriske setup fremadrettet. Helt overordnet vurderer Rambøll, at trainee-indsatsen har været en succes, da de tilgængelige data indikerer, at man har nået målsætningen om forløb hos både AC og FTF. Hertil kommer, at der er en betydelig tilfredshed blandt deltagerne med indsatsen, ligesom deltagernes vurdering af opnået udbytte i høj grad svarer til intentionerne med indsatsen. Resultaterne skal dog ses i lyset af de metodiske forbehold, som fremgår af afsnit 4. Samtidig vurderer Rambøll, at det er muligt at justere indsatsen fremadrettet med henblik på at opnå endnu bedre resultater. AC og FTF har anlagt forskellige tilgange, som grundlæggende afspejler relevante strategiske valg i forhold til organisatorisk kapacitet, målgruppens behov og indsatsens sigte. Det er dog Rambølls vurdering, at tilrettelæggelsen og gennemførelsen kan styrkes, så der sikres et endnu større dimittendfokus (primært AC) og en bedre geografisk dækning, så flere dimittender kan få gavn af indsatsen (primært FTF). Hertil kommer, at der fremadrettet bør sættes fokus på at sikre en bedre og mere ensartet registreringspraksis, ligesom det bør overvejes, hvornår man skal registrere en indsats som et trainee-forløb. 2.1 Evalueringens konklusioner Vi har nedenfor struktureret konklusionerne i forhold til målopfyldelse, organisering, fokus, tilfredshed og beskæftigelse. Målopfyldelse Trainee-indsatsen har været kendetegnet ved betydelige registreringsudfordringer. Det gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner med hensyn til antal og sammensætning af forløb. På det foreliggende grundlag vurderer Rambøll dog, at både AC og FTF har nået målsætningen om trainee-forløb. Selv om data indikerer, at AC har nået målsætningen om traineeforløb, vurderer Rambøll dog, at et stærkere dimittendfokus vil kunne resultere i betydeligt flere dimittendforløb for de samme midler. AC s trainee-indsats har primært haft karakter af virksomhedsrettede tilbud. På trods af at der har været afholdt nogle kurser i forretningsforståelse, har man ikke helt realiseret intentionerne om opkvalificering kombineret med virksomhedsrettede forløb. Hos FTF har indsatsen derimod i høj grad bestået af forløb, der kombinerer opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud. Ud over antallet af trainee-forløb hører det med, at indsatsen hos såvel FTF som AC har bidraget til en række andre supplerende resultater. Dette omfatter dimittender, der er kommet direkte i ordinært job, virksomhedsrettede forløb for ikke-dimittender og styrkede samarbejdsrelationer på tværs af aktører på området. FTF opgør selv antallet af direkte ordinære ansættelser til 80. Organisering AC og FTF har valgt forskellige tilgange til og en forskellig organisering af indsatsen. Hvor AC har organiseret sig med et centralt kampagnesekretariat, som omdrejningspunkt for en netværksbaseret organisering, er FTF s organisering langt mere decentral med de faglige organisationer som omdrejningspunkt. Overordnet er det Rambølls vurdering, at tilrettelæggelsen af de to trainee-indsatser i høj grad afspejler organisationernes grundlæggende forudsætninger og forskelligheden i deres fokus. Helt grundlæggende er det Rambølls vurdering, at AC og FTF har tilrettelagt og styret traineeindsatsen på fornuftig vis. For AC s vedkommende har man haft et godt samarbejde med de jobcentre, beskæftigelsesregioner og øvrige aktører, der har forestået størstedelen af den faktiske

6 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 3 indsats. Tilsvarende har der mellem FTF, underorganisationerne og a-kasserne været et velfungerende samarbejde. Både AC og FTF har undervejs i projektperioden stået over for udfordringer med hensyn til implementering og styring af indsatsen. Herunder har FTF haft vanskeligt ved at brede indsatsen ud til hele landet, idet implementeringen har været afhængig af, at de faglige organisationer lokalt bakker op om indsatsen og har den nødvendige kapacitet. AC har ligeledes været afhængig af lokal opbakning fra jobcentrene, men her vurderer Rambøll, at der har været relativt mindre forskel på kapaciteten, ligesom beskæftigelsesregionerne har bidraget til at sikre opbakning. Det er dog særligt de jobcentre med mange ledige akademikere, der har deltaget, hvorfor der også her er en betydelig geografisk variation. For FTF s vedkommende har samarbejdet med jobcentrene været begrænset til, at jobcentrene skulle forestå registrering af forløb og sikre lovmæssigheden. Det er Rambølls vurdering, at jobcentrene med fordel kunne inddrages yderligere, så der sikres en større sammenhæng med normalindsatsen. Jobcentrenes begrænsede rolle har endvidere været medvirkende til visse af de registreringsproblemer, man har oplevet, om end manglende brug af jobplansskabeloner og utilstrækkelig information også spiller ind. Rambøll vurderer derfor, at en øget kommunikation med jobcentrene fremadrettet vil kunne bidrage til at opnå et mere gnidningsfrit samspil, uanset den rolle som jobcentrene måtte få. AC har selv fremhævet samarbejdet med forskellige aktører som en styrke ved tilgangen, men det kan konstateres, at a-kasserne har fyldt forholdsvis lidt i AC's trainee-indsats sammenlignet med FTF's. Dette skyldes til dels a-kasserne selv, men det kan overvejes, om a-kasserne med fordel kan tiltænkes en større rolle i AC's trainee-indsats, end det har været tilfældet. Beskæftigelsesregionerne har haft til opgave at understøtte trainee-indsatsen, hvor Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har haft en koordinerende rolle i forhold til de andre beskæftigelsesregioner. Evalueringen viser, at understøttelsen grundlæggende har fungeret godt, selvom der også har været udfordringer undervejs. I forhold til AC s indsats har beskæftigelsesregionerne været centrale i forhold til at sikre samarbejdet med jobcentrene. I forhold til FTF s indsats har beskæftigelsesregionerne særligt haft en informationsopgave i forhold til jobcentrene. Jobcentrene har generelt efterspurgt mere information om FTF s indsat og vi vurderer, at beskæftigelsesregionernes indsats kunne have været styrket af en mere aktiv rolle fra FTF s side. Fokus Hos AC er trainee-indsatsen blevet koblet på den daværende Akademikerkampagne, hvor fokus er på at skabe nye jobåbninger i SMV ere og dermed udvide arbejdsmarkedet for akademikere. Dette synes velbegrundet, men det er samtidig Rambølls vurdering, at det stærke fokus på virksomhedernes behov har været med til at flytte fokus fra dimittender til ledige akademikere generelt, da virksomhederne ofte efterspørger ansatte med erfaring. På den baggrund har traineeforløb langtfra været de eneste udfald af indsatsen hos AC. Derudover har også ordinær ansættelse, videnpilotordningen og jobrotation været et resultat af matchningen. Særligt har videnpilotordningen fyldt en del, da AC undervejs i projektperioden har aftalt med Styrelsen for Forskning og Innovation, at kampagnesekretariatet ville hjælpe med at markedsføre ordningen. Endelig er det Rambølls vurdering, at fokusset på virksomhedernes behov medfører en risiko for, at indsatsen i nogen grad gavner de stærkeste ledige frem for dem med størst behov. Som nævnt indikerer data, at AC har nået målsætningen om antal trainee-forløb for dimittender, men Rambøll vurderer, at man med et klarere fokus kunne have opnået endnu bedre resultater for målgruppen. FTF s indsats har haft et klart professionsfokus, hvor målsætningen har været at forbedre dimittendernes muligheder for at komme ind på de eksisterende arbejdsmarkeder for de forskellige FTF-grupper. Antagelsen har været, at de relevante stillinger findes, og at det dermed handler om at give dimittenderne bedre muligheder for at komme i betragtning til disse stillinger. På den

7 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 4 baggrund vurderer Rambøll, at kombinationen af opkvalificering og virksomhedsrettede indsatser, der kendetegner FTF s indsats, er fordelagtig, hvis man etablerer opkvalificeringsforløb, der matcher virksomhedernes efterspørgsel, og samtidig får dette koblet med indholdet i de virksomhedsrettede forløb. Det er Rambølls vurdering, at FTF i trainee-indsatsen har haft succes med denne kombination. Hos FTF er kontakten til virksomhederne primært blevet foretaget af de faglige organisationer. Det har i høj grad været op til den enkelte lokale afdeling, hvordan man tilrettelægger indsatsen. Rambøll vurderer på den baggrund, at det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne fremadrettet med fordel kan systematiseres således, at der opnås en højere effektivitet i virksomhedskontakten. Tilfredshed Dimittenderne, der har deltaget i trainee-forløb hos såvel AC som FTF, har i vid udstrækning været tilfredse med indsatsen og peger bl.a. på styrket erhvervserfaring, styrkede personlige kompetencer og indsigt i virksomhederne som relevant udbytte. Samtidig er der en positiv vurdering af trainee-forløbets betydning for ansættelse eller mulighederne for ansættelse. Det er i den forbindelse relevant at notere, at hovedparten af deltagerne, der ikke er kommet i job i forlængelse af indsatsen, peger på, at trainee-forløbet har medført, at de har ændret jobsøgningsstrategi efterfølgende. Det omfatter særligt, at man har præsenteret sig anderledes i CV og jobansøgninger, hvilket kan være udtryk for øgede erfaringer eller kompetencer. For AC er der samtidig mellem en fjerde- og en tredjedel, der har udvidet virksomheds- og branchefokus. Dette er i overensstemmelse med målsætningen for AC s indsats. Rambøll vurderer, at de positive resultater bl.a. er udtryk for, at indsatsen har været målrettet de behov, som dimittenderne har oplevet, ligesom matchet mellem dimittender og virksomheder som oftest har været godt. Tilfredsheden er til gengæld lav med hensyn til opfølgningen på trainee-forløb. Henholdsvis 37 og 46 pct. af dimittenderne hos AC og FTF svarer i dimittendsurveyen, at der har været for lidt eller alt for lidt opfølgning på indsatsen. Der er ikke eksplicit blevet stillet krav om opfølgning på indsatsen som del af rammerne for trainee-indsatsen, men Rambøll anbefaler, at det overvejes, hvordan man kan sikre dette fremadrettet og herunder sikre en overlevering, i de tilfælde hvor trainee-forløbene ikke munder ud i en ansættelse. Øget opfølgning er samtidig en forudsætning, hvis de involverede aktører i højere grad skal have mulighed for at lære af og om nødvendigt justere indsatsen undervejs. Beskæftigelse Afgangen til beskæftigelse ligner i ret høj grad hinanden for henholdsvis AC- og FTF-deltagerne. Deltagerne fra FTF kunne se ud til samlet set at opnå lidt lavere beskæftigelsesomfang, men det er vigtigt at understrege, at dette formentlig skyldes områdespecifikke forskelle i de to gruppers beskæftigelsessituation og dermed ikke nødvendigvis indsatsen som sådan. Et år efter indtrædelse i trainee-indsatsen er ca. 6 ud 10 AC-deltagere således i beskæftigelse, mens dette gælder for ca. 5 ud af 10 FTF-deltagere. Registerdata viser også, at såvel AC- som FTF-deltagerne i høj grad ser ud til at fastholde beskæftigelsen, om end AC s fastholdelsesgrad er lidt højere end FTF s. Trainee-indsatsens bidrag Samlet set vurderer Rambøll, at trainee-indsatsen er en relevant indsats i forhold til at styrke dimittenders muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Sammenlignes indsatsen med normalindsatsen, er der særligt tre områder, hvor der er forskel. For det første har man med trainee-indsatsen fået en intensivering af virksomhedskontakten (særligt AC) og virksomhedsrettede forløb (både AC og FTF). AC s trainee-indsats har indebåret en omfattende opsøgende kontakt rettet mod SMV ere, hvor fokus har været på at oplyse

8 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 5 om og bane vej for ansættelse af akademikere. Hos både AC og FTF har indsatsen indebåret en målrettet satsning på virksomhedsrettede forløb, som blandt andet har givet de deltagende dimittender konkrete erhvervserfaringer. For det andet er der på indholdssiden forskelle i forhold til muligheden for anvendelse af 8 ugers praktik samt for særligt FTF s vedkommende en målrettet opkvalificering, der har været koblet med de virksomhedsrettede forløb. Det er dog interessant, at muligheden for en længere virksomhedspraktik kun fremhæves af ca. hver femte dimittend hos både AC og FTF som en bevæggrund for at deltage i trainee-indsatsen. Endelig for det tredje er indsatsen kendetegnet ved, at man har anlagt et endnu stærkere fokus på matchet mellem ledige og virksomheder i de virksomhedsrettede forløb, end det ofte ses på jobcentrene. Hos AC kommer dette til udtryk i et stærkt fokus på at matche jobåbninger i SMV ere med ledige akademikere, som kan bidrage til vækst og udvikling i virksomheder, der ikke traditionelt har ansat højtuddannede. Hos FTF er matchet sket med udgangspunkt i et professionsfokus, hvor dimittenderne har gennemført forløb i virksomheder, der vil være umiddelbart relevante som ansættelsessted (FTF). På den baggrund vurderer Rambøll, at trainee-indsatsen er mere målrettet end normalindsatsen. 2.2 Anbefalinger til justering af indsatsen På baggrund af trainee-indsatsen er det muligt at pege på en række områder, hvor Rambøll vurderer, at man med fordel kan justere trainee-indsatsen med henblik på at opnå bedre resultater fremadrettet. For FTF s vedkommende vurderer Rambøll, at der særligt er tre områder, hvor man kan styrke indsatsen. Alle tre områder er relateret til behovet for øget styring og koordination af indsatsen: Det bør overvejes, hvordan man med forbehold for den geografiske fordeling af dimittenderne kan sikre en mere jævn geografisk spredning, så dimittender over hele landet i de forskellige a-kasser og forbund under FTF i højere grad får gavn af forløbene. En mulighed kan være, at FTF indgår mere forpligtigende aftaler med medlemsorganisationerne og a-kasserne med henblik på at sikre denne spredning. Det bør endvidere overvejes, hvordan man kan sikre en mere systematisk tilgang til virksomhederne, som inddrager organisationernes virksomhedskendskab. Alle forbund behøver ikke nødvendigvis anvende samme tilgang eller fokusere på de samme typer af indsatser, men Rambøll vurderer, at det vil styrke virksomhedskontakten og gøre den mere målrettet, hvis den baseres på en klarere strategi for kontakt og dialog med virksomhederne. Endelig bør det overvejes, om samarbejdet med jobcentrene kan styrkes. Dels vurderer vi, at der er behov for en tydeligere kommunikation fra aktørerne i FTF s indsats til jobcentrene om indsatsen, og dels vurderer vi, at det vil styrke sammenhængen til den almindelige beskæftigelsesindsats, hvis der sker en større grad af koordination med jobcentrene, herunder også en mere systematisk opfølgning og overlevering, i de tilfælde hvor trainee-forløbet ikke munder ud i en ordinær ansættelse. For AC s vedkommende vurderer vi, at indsatsen især kan styrkes på tre områder: Det bør overvejes at sikre et større og mere præcist fokus på dimittender i indsatsen, herunder at trainee-indsatsen får en selvstændig profil, så dimittend-budskabet ikke drukner i den overordnede Akademikerkampagne.

9 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 6 Fremadrettet vil man hos AC med fordel kunne arbejde med at styrke kompetencerne til succesfuld matchning såvel som at sikre en fleksibel, men grundig opfølgning på de jobåbninger, som ikke umiddelbart kan besættes. Herunder anbefales, at man i højere grad deler åbninger om virksomhedsrettede forløb, såfremt man ikke selv har mulighed for at besætte forløbet med en dimittend. Da der er tale om, at virksomhedsbesøg varetages af jobcentre og øvrige aktører på frivillig basis, vil et styrket dimittendfokus og en mere ensartet tilgang til match formentlig forudsætte, at AC i sin kommunikation om trainee-indsatsen har et mere entydigt fokus på dimittender. Det bør overvejes i højere grad at målrettet trainee-indsatsen mod de dimittender, som har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og som dermed er i risiko for langtidsledighed. Det er Rambølls vurdering, at AC s fokus på virksomhedernes behov kan have medført, at ressourcer er blevet brugt på de stærkeste dimittender, der ville have fundet arbejde på egen hånd. På den baggrund foreslås det, at indsatsen målrettes dimittender med risiko for længere ledighed eller evt. forbeholdes dimittender, der har haft en ledighedslængde på minimum tre måneder. I forhold til rammerne for trainee-indsatsen foreslår Rambøll følgende justeringer: Der bør sikres en mere entydig registrering af trainee-forløb, hvor registrering kun foretages et sted. Rambøll vurderer, at registreringen mest hensigtsmæssigt placeres hos jobcentrene, som tilfældet har været hidtil. Såfremt man skal kunne bruge registreringerne i analysesammenhæng er det afgørende, at der registreres på cpr-niveau, og at der for hver deltager anføres nøjagtige start- og slutdatoer. Hertil kommer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der også registreres indsatstyper (eks. 4 eller 8 ugers praktik, løntilskud, opkvalificeringsforløb m.m.), da man ellers ikke vil kunne identificere eks. 8 ugers praktik eller opkvalificeringsforløb med stor sikkerhed. I forhold til mål for indsatsen kan det overvejes, om man fremover skal kunne registrere forløb som trainee-forløb, hvis der er tale om selvhenvendere. Problematikken om selvhenvendere opstår, når trainee-indsatsen udelukkende består af det virksomhedsrettede forløb, som selvhenvenderen selv har etableret. I de tilfælde er forløbene ikke primært et resultat af trainee-indsatsen, men derimod en følge af dimittendens egen indsats. Når dimittenden har deltaget i et opkvalificerende kursus og efterfølgende selv etablerer et virksomhedsrettet forløb, vurderes forløbet i højere grad at være resultat af trainee-indsatsen. Det kan overvejes at opstille et separat mål for ordinære ansættelser af dimittender, som supplerer måltallet for antal trainee-forløb. Ordinære ansættelser kan ligeledes være direkte afledt af den virksomhedskontakt, der udføres som led i trainee-indsatsen. Et sådant mål vil overvejende være relevant i det omfang, at indsatserne fokuserer på opsøgende kontakt rettet mod private virksomheder, som det har været tilfældet i AC s trainee-indsats. Hos både AC og FTF efterspørges det, at ordinær ansættelse registreres som resultat af indsatsen.

10 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 7 3. METODE OG DATAGRUNDLAG Evalueringsdesignet kombinerer kvalitative analyser med deskriptive statistiske analyser af survey- og registerdata samt en regressionsbaseret virkningsanalyse, der kobler survey og registerdata. De kvalitative og kvantitative datakilder bidrager hver især til evalueringens samlede konklusioner og er med til at sikre nuancer og dybde i evalueringens resultater og konklusioner. Det skal dog påpeges, at der i forbindelse med indsatsens gennemførelse har været visse registreringsproblemer, herunder et vist omfang af manglende angivelser af start- og slutdatoer på traineeforløb, manglende registreringer af forløb, forløb for ikke-dimittender, der er registreret som trainee-forløb m.m. Disse udfordringer er beskrevet yderligere i kapitel 6. Det betyder, at datagrundlaget for såvel registeranalyser som survey indeholder visse svagheder, hvilket svækker sikkerheden af visse konklusioner. 3.1 Kvalitativt datagrundlag Evalueringens kvalitative datamateriale stammer fra følgende kilder: Desk research samt indledende eksplorative interviews om trainee-indsatsen med FTF, AC og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Interviews med 5 repræsentanter for de fire beskæftigelsesregioner Interviews med 11 repræsentanter for AC og øvrige centrale aktører i AC's trainee-indsats Interviews med 15 repræsentanter for FTF og FTF's medlemsorganisationer Interviews med 11 jobcentre Interviews med 19 virksomheder Fokusgruppeinterviews med 17 dimittender. Evalueringen inddrager dermed de væsentligste aktører i forhold til AC's og FTF's trainee-indsats. Evalueringen bygger således på data fra 1) de aktører, der har været ansvarlige for og været med til at udvikle trainee-indsatsen, 2) de aktører, der har udført og stået for trainee-indsatsen i praksis, og 3) de virksomheder og dimittender, der har valgt at deltage i trainee-indsatsen. I bilag 1 findes en detaljeret oversigt over, hvilke organisationer, jobcentre m.fl. der er interviewet som en del af evalueringen. 3.2 Kvantitativt datagrundlag Det kvantitative datagrundlag for evalueringen stammer fra følgende fire datakilder: 1. Registerdata fra Beskæftigelsesministeriets centrale forløbsdatabase DREAM, der indeholder ugevise oplysninger om beskæftigelsesstatus, som er knyttet til hver deltager vha. cprnummer 2. Spørgeskemaundersøgelse udsendt til deltagere i indsatsen og besvaret af 447 deltagere 3. Registreringer af FTF-deltagernes trainee-forløb udført af de respektive fagforbund under FTF 4. Registreringer af AC-deltagernes trainee-forløb udført af de respektive jobcentre. Datakilderne og de udfordringer, der er forbundet hermed, er beskrevet i de følgende afsnit. Registerdata De anvendte registerdata er præget af visse usikkerheder. For det første er det for et mindre antal af FTF-deltagerne i trainee-indsatsen ikke registreret, hvornår de påbegyndte, og/eller hvornår de afsluttede indsatsen. Det betyder, at disse deltagere desværre ikke kan indgå i den kvantitative del af evalueringen, da det ikke er muligt for Rambøll at opgøre, eksempelvis hvilke forløb disse personer har deltaget i under deres trainee-indsats, eller i hvilket omfang de har

11 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 8 været i beskæftigelse efter de gennemførte trainee-indsatsen. Ud af de trainee-deltagere, som Rambøll har modtaget registerdata på, har vi således været nødsaget til at ekskludere 82 deltagere fra FTF. Et andet vigtigt forhold vedrørende de anvendte registerdata er, at Rambøll via data om dagpenge-status 1 for deltagerne har afdækket, at en mindre del af deltagerne i trainee-indsatsen ikke var dimittender, da de indtrådte i indsatsen. Dette gjaldt for 137 AC-deltagere og 15 FTFdeltagere. I samråd med STAR er det blevet besluttet at udelade disse personer fra de kvantitative opgørelser 2. Formålet er at sikre, at kun personer i indsatsens egentlige målgruppe indgår i de evalueringens opgørelser. Når disse deltagere såvel som de 82 FTF-deltagere nævnt ovenfor fratrækkes deltagergruppen, ender den samlede analysegruppe på personer, heraf ACdeltagere og 857 FTF-deltagere. Et tredje forhold er, at der i forbindelse med FTF s registreringer først efterfølgende er koblet cprnumre på den enkelte deltager. Det vil blive beskrevet nærmere nedenfor. Der er for AC s vedkommende foretaget parallelle registreringer i Defgo.net af de gennemførte virksomhedsbesøg og udbyttet heraf. Der er indberettet resultater fra i alt virksomhedsbesøg i Defgo.net, hvilket ifølge AC svarer til ca. 44 pct. af de bookede virksomhedsbesøg. Resultaterne af disse virksomhedsbesøg fordeler sig ifølge AC på 966 match 3, virksomheder, der udviser interesse 4 samt 1129 virksomheder, der ikke er interesserede i at ansætte akademikere 5. AC anvender disse tal i sin interne evaluering af indsatsen og kommer på baggrund af en ekstrapolering af tallene frem til nogle lidt andre resultater end i nærværende evaluering. Det er imidlertid Rambølls vurdering, at registreringerne i Defco.net er forbundet med betydelige usikkerheder, hvilket begrænser deres anvendelse og gør, at man ikke umiddelbart kan ekstrapolere fra registreringerne i Defgo.net. De primære usikkerheder vedrører: Usikkerhed om repræsentativiteten af de 44 pct. af virksomhedsbesøgene, der er registreret i Defgo.net Det er på baggrund af interviews med besøgskonsulenter såvel som Defgo.netregistreringerne klart, at det er forekommet, at bookede virksomhedsbesøg ikke er blevet gennemført. Det kan eksempelvis skyldes, at virksomheden reelt ikke var interesseret i besøg. Der er i et uvist omfang forekommet fejlbookinger, eksempelvis hvor de kontaktede virksomheder ikke har været SMV ere. Der skelnes i Defgo.net ikke mellem dimittender og ikke-dimittender. Spørgeskemadata Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført via et web-baseret spørgeskema, som blev udsendt til alle de deltagere, som var dimittender, da de indtrådte i indsatsen (jf. ovenfor), og hvor det var muligt at fremskaffe en gyldig mailadresse. 447 besvarede skemaet, hvilket svarer til en samlet nettosvarprocent på 30,0 pct. Svarprocenten var 28,5 pct. for AC-deltagere og 34,4 pct. 1 Der er tale om registerdata fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som viser, i hvilken periode hver person har været registreret som modtager af dagpenge på dimittendsats. 2 For cirka 38 pct. af deltagerne var det ikke muligt at indhente valide data om deres dagpengestatus, og det har således ikke været muligt for Rambøll entydigt at afklare, hvor mange af disse som faktisk var dimittender, da de indtrådte i indsatsen. Disse deltagere er inkluderet i de kvantitative opgørelser, da Rambøll vurderer, at det vil være for metodisk restriktivt og samtidig udgøre en urimeligt stor forringelse af evaluerings datagrundlag at ekskludere alle disse deltagere, når de anvendte data om dagpengestatus viser, at langt de fleste af deltagerne (henholdsvis 89,4 pct. for AC og 96,5 pct. for FTF) faktisk var dimittender, da de indtrådte i indsatsen. 3 Match defineres i AC s evaluering som ansættelser, virksomhedspraktikker, igangværende matchningsprocesser, processer igangsat om studiesamarbejder med universiteterne og processer igangsat om andre erhvervsstøtteordninger. Det bør bemærkes, at definitionen af match har en betydelig bredde, herunder igangværende matchningsprocesser. 4 Både de virksomheder, der har indgået en konkret aftale om, at virksomhedskonsulenten følger op, og de virksomheder, der selv vender tilbage. 5 Inkluderer de virksomheder, der mistede interessen efter første møde.

12 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 9 for FTF-deltagere. Dette er en hæderlig svarprocent for en spørgeskemaundersøgelse, som udelukkende er web-baseret. Det bør bemærkes, at nogle af deltagerne i trainee-indsatsen afsluttede deres forløb tilbage i 2012 og 2013, og for disse personer er der således gået et stykke tid, fra de afsluttede deres forløb, til de modtog og besvarede spørgeskemaundersøgelsen. Dette kan i nogen grad have gjort det svært for dem at svare præcist på visse af spørgsmålene, når deres forløb ligger så langt tilbage i tiden. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der kan være systematiske skævheder i, hvilke af deltagerne som har besvaret spørgeskemaet. For at undersøge dette er der udført en bortfaldsanalyse, hvor Rambøll på en række centrale baggrundskarakteristika har sammenlignet gruppen af trainee-deltagere, som har besvaret spørgeskemaet, med gruppen, som ikke har besvaret det. Denne bortfaldsanalyse viser, at der er en statistisk signifikant overrepræsentation af kvinder blandt de deltagere, som har besvaret spørgeskemaet, sammenlignet med den gruppe, som ikke har. Desuden er der en statistisk signifikant skævhed i gruppen, der har besvaret spørgeskemaet, mht. hvilken region deltagerne var bosat i, da de indtrådte i indsatsen 6. Derimod viser analysen, at gruppen, der har besvaret spørgeskemaet, og gruppen, der ikke har, er statistisk ens, hvad angår ledighedsanciennitet i året op til, at deltagerne indtrådte i indsatsen; alder ved indtrædelse i indsatsen; om de hører under AC eller FTF; hvilket år de indtrådte i indsatsen; samt hvilken beskæftigelsesgrad de opnåede i de første 52 uger efter, at de indtrådte i indsatsen. Ud fra denne bortfaldsanalyse vurderer Rambøll, at gruppen, der har besvaret spørgeskemaet, og gruppen, der ikke har, ligner hinanden i tilstrækkelig grad til, at spørgeskemaundersøgelsen kan tolkes som et udtryk for hele gruppen af trainee-deltagere, om end man bør have in mente, at der er en vis skævhed mht. køn og region. 6 I gruppen som besvarede spørgeskemaet er der en underrepræsentation af deltagere fra Midtjylland og en overrepræsentation af personer bosat i Syddanmark.

13 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender OM TRAINEE-INDSATSEN 4.1 Baggrund I 2012 fik såvel FTF som AC tildelt 10 mio. kr. på finansloven til at gennemføre en trainee-indsats i 2012 og 2013 med henblik på at styrke deres målgruppers erhvervsrettede kompetencer gennem opkvalificering samt at styrke deres kontakt til arbejdsmarkedet via fagrelevante, virksomhedsrettede forløb. Formålet var at bidrage til at nedbringe dimittendarbejdsløsheden, som aktuelt er en del af dagsordenen om arbejdsløshed blandt unge og højtuddannede samt at fokusere på manglende match mellem dimittenders kvalifikationer og aftagernes behov. Samtidig med bevillingen til AC og FTF fik beskæftigelsesregionerne en bevilling på 10 mio. kr. til brug for information og koordination i forbindelse med trainee-indsatsen. En dagsorden, som i et større perspektiv blandt andet handler om, hvordan man undgår langtidsledighed samt kompetencetab. Dette bidrager samtidig til at minimere et eventuelt tab på de massive investeringer, der er gjort i de unges uddannelse. Trainee-indsatsen skal ses i forlængelse af en række initiativer herunder ungepakkerne i perioden og akademikerkampagnen der er en reaktion på, at bruttoarbejdsløsheden for unge under 30 år er mere end fordoblet fra godt fuldtidspersoner i juni 2008 til knap i december 2013, hvilket svarer til en stigning fra 4,2 pct. til 12,4 pct. Dermed er unge under 30 år den aldersgruppe, der er ramt relativt hårdest af krisen. Samtidig er der tale om en reaktion på, at unge med en lang videregående uddannelse har haft den største stigning i arbejdsløsheden. I perioden er ledigheden steget med ca. 14 pct.-point for unge med en lang videregående uddannelse. Blandt unge med en mellemlang videregående uddannelse har stigningen i samme periode været på ca. 11 pct.-point. Der står altså meget på spil i forhold til højtuddannede unges entré på arbejdsmarkedet. For at kunne optimere indsatserne for dimittender fremadrettet og for at kunne udnytte de afsatte midler så effektivt som muligt er der derfor behov for at skabe så solid viden som muligt om resultaterne af indsatserne og deres implementering. Det er baggrunden for nærværende evaluering af AC s og FTF's trainee-indsats. 4.2 Indsatsens rammer Målgruppen for trainee-indsatsen er ledige dimittender. I praksis forstået som ledige på dimittendsats. Der gælder ingen begrænsning i forhold til varighed af ledighed eller alder. Et trainee-forløb supplerer jobcenterets ordinære indsats for dimittender. Definitionen af det konkrete indhold af et trainee-forløb varierer hos AC og FTF og fremgår af Figur 1 nedenfor. Figur 1: Definition af trainee-forløb for henholdsvis AC og FTF

14 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 11 Som led i indsatsen er der, som et toårigt forsøg, samtidig givet mulighed for, at dimittender med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser kan komme i virksomhedspraktik i op til otte uger i stedet for de fire uger, som ellers er den maksimale varighed for virksomhedspraktik for forsikrede ledige. Der er fastsat et måltal for indsatsen, som betyder, at AC og FTF hver især skal opnå trainee-forløb for deres respektive målgrupper. For både FTF og AC gælder det, at selvhenvendere tæller med som trainee-forløb. Herved forstås, at der eksempelvis kan registreres et AC-traineeforløb i jobcenteret, når en ledig akademiker selv finder en relevant virksomhedspraktik uden hjælp fra trainee-indsatsen. Herudover bør det nævnes, at man har været bekendt med, at trainee-indsatsen sandsynligvis ville resultere i en del ordinære ansættelser, som ikke tæller med i forhold til målopfyldelsen, men som naturligvis må betragtes som et væsentligt og positivt udbytte af indsatsen. Der er etableret trainee-forløb i perioden 1. april 2012 til og med 31. marts Beskæftigelsesregionerne har haft til opgave at understøtte trainee-indsatsen. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har i den forbindelse haft den koordinerende rolle i forhold til de andre beskæftigelsesregioner. De fire beskæftigelsesregioner, AC og FTF har sammen udgjort en landsdækkende styregruppe for trainee-indsatsen, som ligeledes er koordineret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. I denne styregruppe er overordnede og landsdækkende problemstillinger blevet drøftet og løst. Beskæftigelsesregionerne har primært sørget for koordinationen af opgaverne i forhold til jobcentrene, understøttelse af uddannelsesaktiviteter for jobcentre og andre aktører i matchning af dimittender med virksomheder samt stået for/medvirket i landsdækkende og regionale styregruppe mv. 4.3 Organisering AC og FTF har organiseret indsatsen meget forskellig, hvilket samtidig afspejler forskelligheden i fokus i de to indsatser. AC's organisering Organiseringen hos AC tager udgangspunkt i organiseringen af AC s tidligere akademikerkampagner 7. Trainee-indsatsen er koblet på den allerede eksisterende kampagne, der har fokus på at skabe jobåbninger for akademikere i små og mellemstore virksomheder (SMV). På den baggrund har indsatsen været centreret om en opsøgende phonerkampagne rettet mod SMV ere med det formål at få virksomhedsbesøg i stand. Virksomhedsbesøgene er blevet gennemført af en lang række forskellige aktører med jobcentrene som de primære. Herudover har anden aktør, AC, ACorganisationer, a-kasser, væksthuse m.m. været involveret. Det er et kendetegn ved AC s organisering, at den bringer mange forskellige aktører sammen, herunder flere der ikke har tradition for samarbejde. På den baggrund kan AC s organisering beskrives som netværksbaseret. Trainee-indsatsen har hos AC været forankret i et centralt kampagnesekretariat bestående af en sekretariatsleder og to projektledere. Kampagnesekretariatet har fungeret som knudepunkt og har arbejdet med at sikre koordination, opfølgning og styring af indsatsen. Styregruppen for AC s trainee-indsats har været en videreførelse af styregruppen for den foregående akademikerkampagne, dog med en tilføjelse af repræsentanter for jobcentrene. Således har styregruppen bestået af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, beskæftigelsesregionerne, jobcentre (København, Aarhus, Odense, Aalborg), Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Jobrådgivernes Brancheforening, Djøf, IDA, Danske Magistre, Arkitektforbundet, Danske Universiteter, Danske Regioner og KL. 7 AC har med statslige puljemidler gennemført akademikerkampagner i , 2010, 2011 (med fokus på yderområder) samt i , hvoraf sidstnævnte er genstand for nærværende evaluering.

15 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 12 Beskæftigelsesregionerne har været centrale i organiseringen af AC s trainee-indsats, særligt i forhold til inddragelsen af jobcentrene. I hver af de fire beskæftigelsesregioner har der været et kontaktforum bestående af AC, beskæftigelsesregionen, jobcentre, erhvervsservicecentre, universiteter, a-kasser, erhvervsorganisationer etc., hvor der løbende har været dialog og videndeling vedrørende indsatsen. Phonerkampagnen har ligeledes været tilrettelagt regionalt, idet de to telemarketingfirmaer hver har booket virksomhedsbesøg i to beskæftigelsesregioner 8. Indsatsen har derved ligeledes et betydeligt regionalt præg. FTF's organisering FTF har i modsætning til AC ikke haft en eksisterende organisering at tage udgangspunkt i. FTF har derfor i samarbejde med de faglige organisationer og deres a-kasser etableret en organiseringsform, der passer til de enkelte organisationer, deres medlemmer og projektet som helhed. Man har valgt en meget decentral model, hvor FTF er politisk og økonomisk ansvarlig for projektets gennemførelse overfor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Selve varetagelsen af trainee-indsatsen har været udlagt til de faglige organisationer og deres a-kasser. FTF har haft to tovholdere på projektet. Der har deltaget 10 faglige organisationer og tilhørende a-kasser (se boks til højre). Det har været op til de enkelte faglige organisationer og tilhørende a-kasser inden for projektets rammer at etablere og igangsætte de trainee-forløb, der passer bedst til netop deres medlemmer. Det har været de faglige organisationers ansvar at kontakte deres relevante a-kasser med henblik på at etablere og nærmere aftale en opgavefordeling og opgavesnitfalde mellem dem. Projektet har været koordineret gennem en intern styregruppe bestående af de to tovholdere fra FTF og de involverede organisationers samt a-kassers ansvarspersoner. Styregruppen har holdt møde månedligt. På styregruppemøderne er de enkelte organisationers projekter blevet fulgt rimelig tæt, og der er taget spørgsmål og opståede udfordringer op til drøftelse og afklaring. Faglige organisationer og a-kasser PROSA Danmarks Lærerforening BUPL Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Ergoterapeutforeningen Danske Fysioterapeuter Konstruktørforeningen Finansforbundet Kost- og Ernæringsforbundet MIN A-kasse Lærernes A-kasse BUPL A FTF-A Danske Sundheds-organisationers A- kasse Derudover har der været nedsat en landsdækkende styregruppe bestående af de fire beskæftigelsesregioner og FTF. FTF har allokeret midlerne til de deltagende medlemsorganisationer efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle afhængig af det forventede antal deltagere og en nærmere fastsat pris per deltager. Hver enkelt medlemsorganisation har haft et måltal for, hvor mange trainee-forløb de skulle etablere, så man samlet set ville nå det overordnede måltal på forløb. Medlemsorganisationernes måltal er dog løbende justeret, da nogle medlemsorganisationer har måttet konstatere, at de ikke har kunnet etablere så mange forløb som forventet, mens andre har været i stand til at etablere flere end forventet. Status på måltallene har været drøftet ved alle FTF s interne styregruppemøder. 4.4 Registrering For at kunne belyse hvorvidt måltallet på trainee-forløb i projektperioden for hver af de to hovedorganisationer er opnået, har indsatsen været organiseret således, at trainee-forløbene 8 Valeur har booket virksomhedsbesøg i Beskæftigelsesregion Midtjylland og Beskæftigelsesregion Sjælland & Hovedstaden, mens Markman har booket i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Syddanmark.

16 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 13 skulle registreres med en særlig markering i de kommunale sagsbehandlingssystemer (Opera/Workbase). Både hos AC og FTF har der været betydelige udfordringer med registreringen af trainee-forløb. Disse udfordringer har betydning for sikkerheden i evalueringens konklusioner og gennemgås derfor nedenfor. Registreringer FTF Den oprindelige registreringspraksis for FTF's trainee-indsats var, at jobcentrene på baggrund af godkendte jobplaner og kursusaktiviteter registrerede trainee-forløbene ved at sætte en traineemarkering i det kommunale sagsbehandlingssystem. Imidlertid medførte en stor diskrepans mellem FTF's egne registreringer af trainee-forløb og jobcentrenes, at STAR besluttede udelukkende at basere registreringerne på de faglige organisationers og a-kassers egne opgørelser, idet det blev slået fast, at FTF s registreringer skulle kunne revisorgodkendes. På den baggrund stoppede jobcentrene med at registrere FTF s trainee-forløb fra 1. januar FTF's egen registrering er gennemført i et Excel-ark, indledningsvis ud fra dimittendernes navne, hvorefter der blev koblet cpr-numre til registreringerne. Det er FTF s opfattelse, at registreringerne overgik til de faglige organisationers og a-kassernes registreringer på baggrund af, at jobcentrenes registrering var mangelfuld. Hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland er det opfattelsen, at diskrepansen i registreringerne skyldes, at jobcentrene har modtaget meget få jobplanforslag fra FTF-organisationerne. Der er således forskellige forklaringer på registreringsproblemerne, afhængigt af hvilke aktører man spørger. Det er således ikke muligt at identificere én enkelt årsag. Rambøll vurderer, at forskellen mellem jobcentrenes og FTF's registreringer samt de generelle registreringsudfordringer - skyldes en kombination af følgende forklaringer: Manglende kendskab til og viden om trainee-indsatsen i jobcentrene I forhold til registreringer er det Rambølls vurdering, at jobcentrenes manglende kendskab til og viden om trainee-indsatsen har udgjort en udfordring. A-kasserne har oplevet stor usikkerhed og uvidenhed blandt kontaktpersonerne i jobcentrene i relation til, hvad det indebærer at registrere et trainee-forløb herunder hvordan og hvor. Samtidig er det oplevelsen blandt jobcentrene, at FTF's trainee-indsats har fyldt meget lidt, ligesom flere jobcentre kun har modtaget meget få jobplaner. Det bemærkes, at jobcentrene løbende har modtaget information om trainee-indsatsen fra regionerne, fx gennem informationsmøder, mails og hjemmesider. At skelne trainee-forløb fra normalindsats Blandt jobcentrene er det påpeget, at det kan være en udfordring at skelne mellem traineeforløb og øvrig indsats, når aktiviteterne i et trainee-forløb overordnet set lige så vel kan etableres og iværksættes som en normalindsats. Til at understøtte samarbejdet med jobcentrene om indgåelse af jobplaner blev der udarbejdet en skabelon, som de faglige organisationer og a-kasserne skulle bruge ved henvendelse til jobcentrene. Hos FTF er det opfattelsen, at skabelonerne er blevet anvendt som intenderet i kontakten med jobcentrene, mens Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland ikke oplever, at skabelonen er blevet anvendt. I det omfang, at skabelonen ikke er blevet anvendt, kan det være ekstra vanskeligt for jobcentrene at skelne mellem trainee-forløb og normalindsats. Herudover har det som oftest været forbundet med udfordringer, hvis dimittender eller arbejdsgivere har indsendt blanketter, ansøgninger eller lignende dokumenter til jobcentrene udenom a-kassen. Herved er dokumenterne ikke kommet frem til de rigtige kontaktpersoner i jobcentrene, hvilket har skabt forvirring. Kommunikationen med jobcentrene Det er Rambølls vurdering, at kommunikationen til jobcentrene undervejs i forløbet gennemgående har været utilstrækkelig. Der er en grundlæggende uenighed om, hvem der har ansvaret for dette. Det er opfattelsen hos FTF, at beskæftigelsesregionerne ikke i tilstrækkelig

17 AC's og FTF's trainee-indsats for dimittender 14 grad har løftet deres ansvar for kommunikationsopgaven i forhold til jobcentrene, herunder set i forhold til de midler beskæftigelsesregionerne fik til dette formål. På den anden side har beskæftigelsesregionerne efterspurgt øget kommunikation fra FTF s side, da det er oplevet, at det er svært at lykkes med samarbejdet uden en højere grad af interaktion undervejs. Manglende enighed om definitionen af et trainee-forløb Ifølge rammerne for trainee-indsatsen skulle trainee-forløb registreres, når det indgik i en jobplan. Imidlertid er det hændt, at forløb registreres hos en faglig organisation, når dimittenden har sagt ja til at deltage i indsatsen mens jobcentrene først har registreret, når trainee-forløbet er etableret. Således er der opstået situationer, hvor trainee-forløb, der er registreret hos eksempelvis PROSA, reelt aldrig er blevet etableret, fordi dimittenden er kommet i ordinær beskæftigelse inden opstart. Kobling af registreringer til cpr-numre Indledningsvis blev FTF's egne registreringer udelukkende koblet til dimittendernes navne og altså ikke cpr-numre. Dette er først sket efterfølgende, hvilket har medført en risiko for fejlregistreringer, da der kan være flere dimittender med samme navn. Endelig har der fra FTF's side været stor utilfredshed med, at man ikke har kunnet registrere et trainee-forløb, når en dimittend i forlængelse af den vejledningsindsats, der ligger forud for et konkret trainee-forløb, opnår ordinær beskæftigelse. Man har eksempelvis oplevet på it-området, at flere virksomheder har ønsket at ansatte ordinært frem for etablering af trainee-forløb. Registreringer AC I AC s trainee-indsats har jobcentrene registreret trainee-forløb i deres sagsbehandlingssystem. Det sker på baggrund af jobplaner med kurser, virksomhedspraktik, løntilskud eller kombinationer heraf. Dette gælder både de trainee-forløb, som er indgået via jobcenterets egne virksomhedskonsulenter, og de trainee-forløb, der er etableret via kampagnesekretariatet, a-kasserne eller øvrige involverede aktører. Jobcenteret skal også sætte en trainee-markering for dimittender, der selv har henvendt sig til en virksomhed og har fået en aftale om trainee-forløb i stand (selvhenvendelser), hvis dette er sket i forlængelse af trainee-indsatsen (og altså ikke via jobcentrenes normalindsats). Visse anden aktør har haft udlagt myndighed og har derfor selv kunnet sætte trainee-markeringen, mens eksempelvis a-kasser har skullet kontakte jobcenteret, som skal godkende en jobplan og på den baggrund sætte en markering i jobcenterets sagsbehandlingssystem. Beskæftigelsesregionerne og AC har løbende mindet jobcentrene om vigtigheden af registrering i de kommunale sagsbehandlingssystemer, ligesom AC har brugt nyhedsbreve og foldere etc. til at sætte fokus på registreringen i deres eget Defgo.net-system. AC beskriver selv registreringen som den største udfordring i forbindelse med trainee-indsatsen. Rambøll vurderer, at registeringen i jobcentrenes systemer har været præget af en række udfordringer og kilder til usikkerhed, herunder: Der har i de første måneder af indsatsens første bølge (april-maj 2012) været usikkerhed om, hvor der skulle sættes en markering i Workbase og Opera. Aktiviteterne, der indgår i trainee-forløb, er langt overvejende de samme aktiviteter, som udgør jobcentrenes normalindsats. Det kan derfor udgøre en udfordring for den enkelte jobcentermedarbejder at gennemskue, hvornår aktiviteten i jobplanen er en del af et traineeforløb, og hvornår den er en del af jobcenterets normalindsats. Registreringerne i jobcentrene er ofte blevet foretaget af en anden medarbejder, end den konsulent der har gennemført besøget. Det gælder både internt i jobcenteret, og særligt hvor besøgene er gennemført af konsulenter uden for jobcenteret.