Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehuset Søbo afd. Ødis 2015 Leder: Bente Møller

2 Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe Antal Børn i specialgruppe 0 0 Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 33 71,7% 33 76,7% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 9 19,6% 10 23,3% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 4 8,7% 0 0,0% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 0 0,0% 0 0,0% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 0,0% 0 0,0% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Se nederst på siden for yderligere info om placering. Antal underretninger 0 0 *En underretning er en skriftlig eller mundlig underretning til Kommunens familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Antal trepartssamtaler 0 0 *En trepartssamtale er en samtale mellem dagtilbudet, familierådgivningen og forældrene på baggrund af en bekymring i barnets trivsel. Der afholdes som regel trekantssamtaler før der foretages en underretning. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 5 7 Generel indsats 0 0,0% 3 42,9% Fokuseret indsats 1 20,0% 4 57,1% Særlig indsats 4 80,0% 0 0,0% *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. Den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) Antal ansøgninger 0 5 Hvor mange er bevilliget 0 4 Antal der gør brug heraf 0 4 Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 0 5 Personalets sygefravær i % 1,46 5,9 Kortidsfravær 1,46 1 Langtidsfravær 0 4,9 Antal studerende Lønnede studerende 0 0 Ulønnede studerende 0 0

3 PAU-elever 0 0 Har institutionen madordning for børnehavebørn? nej nej Økologimærke 0 nej Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,9% ,8% Antal timer - Pædagogmedhjælpere/Pau 32 11,1% ,2% Har lederen en fuld diplom i ledelse? Nej nej Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? nej nej Antal ansatte med diplommoduler 1-5 modul 0 1 Antal kompetencepædagoger 5 6 Kompetencepædagoger; Natur ja 1 Kompetencepædagoger; Sprog ja 1 Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse ja 1 Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk 1 Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. ja 2

4 Lederens kommentar til talmaterialet Fordeling af børn på børnelinialen: Vi har i år gjort brug af vores socialrådgiver i dagtilbud i forhold til børn der ligger i kategori 2 på børnelinialen. Det har gjort, vi er blevet meget bedre til at få forældrene på banen i forhold til, at de også skal tage ansvar for børnenes udvikling og at vi i samarbejde, skal arbejde på, at børnene rykker til kategori 1 på børnelinialen. Vi har i samarbejde med forældrene lavet en handleplan for deres barn, hvor der har været to højest tre fokuspunkter de skulle arbejde med hjemme. Vi har også i inst. haft fokuspunkter der skulle arbejdes med. Disse handleplaner har forældrene fået med hjem og vi har så aftalt et nyt opfølgende møde ca. 4 uger efter. Sprogindsats: Vi har i samarbejde med vores talepædagog haft god erfaring med at opfordre forældrene til, at de henvender sig til talepædagogen, hvorefter hun så kommer i inst. og lytter til barnet. Hun kan så fortælle, om der skal en indstilling til eller om vi i samarbejde med forældrene evt. kan arbejde med barnets sprog. Det er vigtigt forældrene også her tager ansvar for der sker sprogstimulering med deres barn. Vi har i inst oprettet en sproggruppe og der bliver arbejdet med det enkelte barns problemstilling. Vi sørger for at sætte ord på handlinger i hverdagen og har en del ordspil, både selvlavede og indkøbte, som kan styrke bestemte lyde og udtale problemer. Skoleudsættelse: I skoleåret 2014/15 søgte vi skoleudsættelse på 5 børn hvoraf de 4 børn fik skoleudsættelse. Forældrene til det 5. barn tog ikke imod skoleudsættelsen, da det blev vurderet efterfølgende, inst. ikke havde det rigtige tilbud, til barnet blev der et år mere. I år har vi søgt skoleudsættelse på 1 barn. Som det ser ud nu forventes det at barnet vil gøre brug af udsættelsen, men det viser sig i næste års rapport. Personalets sygefravær: Tallene for sygefraværet er det samlede tal for den fusionerede institution Børnehuset Søbo. Denne fusion trådte i kraft 1. oktober Der blev i den forbindelse oprettet en sparringsgruppe bestående af to medarbejdere, en fra hver institution, begge ledere og vores pædagogiske udviklingschef Suzan Werther Andersen. Den sparringsgruppe med stor opbakning og sparring fra Suzan, sammen med en yderst stor velvilje fra medarbejdere og ledere, har gjort fusionen og det fremtidige arbejde med fusionen til en positiv oplevelse og en anerkendende tilgang til fremtiden og de udfordringer der kommer. Vi har i begge afdelinger i år haft en langtidssygemelding hver, derfor er den lidt høj. Det har ikke noget med fusionen at gøre, da begge sygemeldinger er helt fra starten af året og begge endte ud med fyringer, hvor der var lang anciennitet. Begge afdelinger har en meget flot korttidssygefravær. Det skyldes, at jeg oplever en gruppe meget engagerede, kompetente og faglige dygtige medarbejdere i begge afdelinger, der tager ansvar for institutionen og de udfordringer der kommer. Medarbejderne i begge afdelinger har en tæt relation til hinanden og alle er altid positive, hvis der skal ydes en ekstra indsats. Samtidig er de også gode til at sige fra, hvis der er andre ting der kommer ind over.

5 Antal studerende: Vi har i institutionen kun studerende i 1. praktikperiode og vi oplever, der ikke er særlig mange der vælger os. Jeg tror det er, fordi vi ligger ude på landet og busforbindelserne til Ødis og Stepping er ikke særlig gode. Madordning og økologi: Vi får mad fra Engsøens børnehus til vuggestuebørnene, hvor de bruger ca. 85% økologiske produkter. Børnehavebørnene har selv madpakke og frugt med. Vi køber ind hos øko-firmaet Fair Food til de måltider der er ud over frokosten til vuggestuen, og til morgenmaden, så det vil sige vi køber mælk, frugt m.m. økologiske, så vi ligger også på ca. 85% økologi. Personaletimer: Det fremgår tydeligt, at vi prioriterer uddannet pædagogisk personel, hvilket er en naturlig følge, af den udvikling vi oplever i forhold til flere børn med særlige behov. Talfaktoren viser ikke umiddelbart så stor en procentdel, men efter vi har lavet denne, er der kommet flere børn med særlige behov og børn der er på vej i kategori 3 på børnelinialen. Der ud over er det også en bevidst prioritering fra ledelsen. Ansatte med længere uddannelse: Leder har to moduler fra diplom i ledelse og afsluttet lederuddannelsen KLAR. 1 pædagog har diplom i inklusion. 2 pædagoger har motorikvejlederuddannelsen. Kompetencepædagoger og kursus. Vi har i 2015 fået en kompetencepædagog inden for kultur og kulturelle udtryksformer. Vi har kompetencepædagoger inden for de 6 læreplanstemaer og en del af dem mødes i netværksgrupper med de øvrige institutioner to gange om året, hvor der nogen gange er udbudt et kursus og andre gange for at sparre med hinanden. Pædagogerne er meget glade for disse netværksgrupper og kommer tilbage til institutionen med nye ideer og ny energi. Vi sørger så for, disse pædagoger for tid på personalemøderne til at informere og klæde deres kollegaer på til at arbejde med disse læreplanstemaer. Vi gør stor brug af vores motorikvejledere. De tester de børn vi finder har motoriske problematikker og sørger for der bliver lavet et træningsprogram for både pædagoger og forældre. Kompetenceprofil for børn fra 2009 og 2010, Afd. Ødis

6 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

7 Lederens kommentar til kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn Kompetenceprofilen er tilfredsstillende og den viser børnene har udviklet sig og har profileret af de indsatser der er gjort i forhold til de pædagogiske tiltag. Børnene ligger over gennemsnittet inden for de fleste områder. Vi dykker i krop og bevægelse i forhold til kost og sundhed. Det kan være i forhold til de spørgsmål der bliver stillet, og svarer man ikke på eks. to spørgsmål kan den dykke på netop dette område. Måske skal vi have mere fokus på kost og sundhed, for vi ligger fint på de øvrige områder inden for krop og bevægelse. Der har været fokus på de sociale kompetencer, som profilen også afspejler. Der er blevet arbejdet med legerelationer, hvor der er skabt rammer for nye relationer. Pædagogerne har bevidst sammensat børnene, der hvor de kunne få noget ud af hinanden og det har givet pote. Fællesskabet har været et af fokuspunkterne, hvor de bla. har haft sunshine cirkles, arbejdet med inklusion og iværksat bevidst valgte lege. Der er arbejdet med social opmærksomhed/vente på tur/sprog. Her har de haft en fortællerkasse (hvert barn havde på skift en kasse, der var lavet til formålet, med hjem. Heri lagde de en ting, de var glade for, og en bog de skulle så fortælle om tingen og bogen. Bogen blev læst til madpakkerne). De havde Den gode stol, hvor der kun måtte blive sagt positive ting til det barn der sad i stolen. I forhold til skoleparathed har de haft forældrene inddraget gennem breve, hjemmeopgaver og møder. Der er blevet arbejdet med selvhjulpenhed, kollektive beskeder, vente på tur, regellege, førskole opgaver i mindre grupper. I forhold til sprog er der arbejdet i mindre sproggrupper. Der har været højtlæsning og dialogisk læsning. Der er spillet en del spil og der har været daglig fokus via gentagelser, hvor vores korrekte udtale bliver hørt. Fokus på lyde, der er udfordrende for det enkelte barn. Der har været fokus på motorikken gennem idræt på tværs og udeleg. Den ene af vores motorikvejleder er i denne gruppe og det har været af stor betydning, vi har kunnet bruge den viden og kompetence hun har erhvervet sig. Der har været sat fokus på børnenes arousal, hvor der er arbejdet med de tre primærsanser. I natur er der arbejdet med temaet Krible Krable i forhold til Grønne spirer. Her dykker vi lidt i forhold til forhold til naturen. Her er det fordi de spørgsmål der bliver stillet, har de ikke arbejdet med på lige dette tidspunkt. Kultur og kulturelle udtryksformer har vi fået arbejdet med i 2015 og det ses også på profilen. Der har været iværksat et dukketeaterforløb, som vores EGU elev har stået for. Der har været arbejdet med det kreative værksted og en del biblioteksbesøg, besøg på Koldinghus og set teaterforestilling på Ødis skole.

8 Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn, Afd. Ødis

9 Lederens kommentar til kompetenceprofil for fe ældste vuggestuebørn Aldersgennemsnittet for de ældste vuggestuebørn er omkring 3 år. Profilen passer meget fint til de pædagogiske tiltag der har været iværksat. Der har været meget fokus på de sociale relationer og de børn der er lavet kompetencehjul på besidder alle gode sociale kompetencer og har et godt venskab indbyrdes. Der har været meget fokus på motorikken. Børnenes hverdag er præget af motoriske udfordringer samt sanseoplevelser. Vi har i denne gruppe en pædagog, som har motorikvejlederuddannelsen og det bærer gruppen præg af. Det ses på stuen, hvor den er indrettet, så der er gode bevægelsesmuligheder. Der bliver sat forhindringer op og børnene har selv mulighed for at lave balancebaner. Hængekøjen er en del af hverdagen og børnene har ofte kun ble og undertøj på, så der er bevægelsesfrihed. Der bliver arbejdet med sanserne, hvor børnene får lov til at føle med både hænder og fødder i forskellige materialer. Der bliver givet fodbad og massage og det er alle børn helt vilde med. Forældrene bliver oplyst om, vigtigheden af, at børnene har mulighed for bevægelse, så tidlig som muligt. I forhold til sprog ligger profilen også over gennemsnittet og det afspejler meget det store arbejde der bliver gjort både med det motoriske, men også at personalet benytter en hver lejlighed til at sætte ord på deres arbejde med børnene og opfordrer børnene til at sætte ord på deres handlinger. De arbejder også med babytegn, hvor de i perioder har to tegn der arbejdes med. Det har vist gode resultater, også når de er kommet videre i børnehaven, så bruger de tegnet, samtidig med ordet og det har en rigtig god virkning. I forhold til naturen er der arbejdet med et Krible krable projekt. Projektet strakte sig over flere måneder og vuggestuebørnene har været meget optaget af det. De har erfaret naturen med alle sanser og oplevet glæden ved at færdes i naturen. De har sunget om, sanset, rørt og mærket naturen. Der er lavet mange ting i fællesskab, sunget sange og leget forskellige lege, der styrker børnenes relationer til hinanden. I forhold til dette projekt har de fleste læreplanstemaer været repræsenteret. Vi har to Christianiacykler til rådighed, som bliver flittig benyttet til at cykle en tur i skoven.

10 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn Udviklingsmål Indsatser i 2015 Eksisterende strategier/politikker Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledelse Design/Innovati on 1.KK vision Ændring af indretning af fysiske rum i forhold til børnegrupperne. Forældrebestyrelsen designede et nyt navn til den fusionerede inst. Lavet en designproces i forhold til indhold på p. lørdag. Leder på designuddannelse med start i oktober. 2.Designstrategi 3.Rammer f. pæd. læreplaner Flere muligheder for motorisk udfoldelse. Ophæng af diverse gynger. Ændring af indretning af fysiske rum i forhold til børnegrupperne. Tema aften vedr. kulturelle udtryksformer. Tema aften vedr. kulturelle udtryksformer. Designproces i lokalområdet Ødis. Oprydning så materialer er let tilgængelige for børn og nemt at rydde op. Tidlig indsats og inklusion 1.Plads til alle store som små (Fælles strategi) 2. Strategisk Plan på Børneområdet for Plads til alle store som Små 3.Ramme for pædagogiske læreplaner Der arbejdes med ressourcefokuseret indsats. Der arbejdes inkluderende og anerkendende. Der arbejdes med sociale kompetencer omkring venskaber og fællesskaber. Samarbejde med socialrådgiver i dagtilbud. Små grupper. Lave handleplaner sammen med forældre i forhold til fokuspunkter der skal arbejdes med. Tydeliggørelse af børnelinialen over for forældrene. Orientering til forældrene om vigtigheden af gode venskaber. Fortælle forældrene vigtigheden omkring, alle børn har ret til at være en del af den inkluderende fællesskab. 1 pædagog diplom I inclusion. Sprogpædagog Motorikpædagoger Kursus i handleplaner i forhold til kompetencehjulet. Lederworkshop Kursus kompetencehjul. Samarbejde med PPR. Samarbejde med familiehuset: Pædagogiske rådgivere. Forældreinddrag else inddragelse af den verden vi fungerer i Styrelsesvedtægten for forældre-bestyrelser Forældrearrangerede aktiviteter. Bedsteforældredag. Samarbejde med plejehjemmet, kirken, skolen. Musik på tværs. Idræt på tværs. Virksomhedsbesøg. Arbejdsdag. Høstfest, julefest, generalforsamling, Bestyrelsen. Nemintra. Forældrebestyrelsen. Deltagelse i diverse forældrearrangerede arrangementer. Samarbejde med andre institutioner. Musik på tværs. Idræt på tværs. Naturvejleder. Skolen, kirken, plejehjemmet. Designproces for lokalområdet Ødis, hvor alle foreninger deltager. Kulturelle tilbud i Kolding. Virksomhedsbesøg.

11 Rammesætning 1.Koldingmodel-len(ledelse) KRAP. Årsplan. Årsplan. Ledermøder. 2.Designstrate-gi Ugeplan. Nemintra. Tid til andet arbejde. Souschefmøder. 3. Etc. Arbejder i små grupper. Diverse arrangementer. Overgrebspakken. MED struktur. Læreplanstemaer to gange om året. Forældresamtaler/møder. Netværksmøder for kompetencepædagoger. AMR struktur. Grønne spirer projekt. Arbejdsplan Ugeplaner. Kvalitetsrapport. Idræt på tværs. Personalemøder. Arbejdsgrupper. Musik på tværs. MED møder. Arbejdsplanlægning. Traditioner. AMR møder. APV og trivselsmålinger. Udarbejdelse af kompetencehjul. MUS samtaler. Årsplan for personale. Årsplan for bestyrelse. Overgrebspakken.