Budgetanalyse af Børne- og Ungeområdets døgninstitutioner 2018

Transkript

1 Budgetanalyse af Børne- og Ungeområdets døgninstitutioner 2018

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset 2000 Frederiksberg J.nr G Forsidefoto : Jesper Kongsted August 2018 Side 2 af 63

3 Indhold 1 Indledning Læsevejledning Opsummering og anbefalinger Opsummering Anbefalinger Målgruppe beskrivelse og analyse af de 4 selvejende døgninstitutioner Frederiksberg Kommunes politisk vedtagne strategi for døgnplaceringer Frederiksberg Kommunes anbringelsesmønster Anbringelser på eksterne døgninstitutioner Anbringelser på eksterne opholdssteder Anbringelser på kostskole Anbringelser på de lokal døgninstitutioner Hvad kendetegner målgruppen, vi aktuelt har på kommunens døgninstitutioner for så vidt angår de unges misbrug? Hvordan ser misbrugsbilledet ud? Hvordan ser den etniske sammensætning ud på vore døgninstitutioner? Opsamling Tilrettelæggelse af døgntilbudsområdet Tilsyn med de fire lokale døgntilbud Anbefalinger fra Projekt mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats De 4 selvejende døgninstitutioners opgaver Kortlægning af Allégårdens Ungdomscenters målgrupper og opgaver...23 Side 3 af 63

4 4.7.1 Anbefaling Allegårdens Ungdomscenter Kortlægning af Bülowsvej for Børn og Familier målgrupper og opgaver Anbefaling Bülowsvej for Børn og Familier Kortlægning af Josephine Schneiders Hus målgrupper og opgaver Anbefaling Josephines Schneider Hus Kortlægning af Ungdomspensionen Jens Jessens Vejs målgrupper og opgaver Anbefaling Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Årsager til at børn og unge har behov for en specialiseret indsats Hvad ved vi om effekten af døgnanbringelse? Hvad virker? når vi betragter den målgruppe, som anbringes på døgninstitution Anbragte børns skolegang og trivsel Det tværfaglige samarbejde i forbindelse med børn og unges skolegang Særlige indsatser Kortlægning af uddannelse og jobsituation for udskrevne unge fra lokale døgninstitutioner Vil resultatkrav, eksempelvis krav om frekvens / succesrate for overgang til uddannelse for de anbragte unge, kunne indarbejdes som krav i de driftsaftaler Frederiksberg Kommune indgår med de selvejende døgntilbud beliggende i kommunen? Analyse af økonomi, prissætning og mulighederne for samdrift Budget 2018 overordnet for tilbud til børn og unge med særlige behov Benchmark med relevante kommuner vedr. udvalgte nøgletal Døgntakstpriser for 2018 sammenlignet med tilbud i Region Hovedstaden Budgettildelingsmodel Muligheden for etablering af samdrift Plejefamilier...51 Side 4 af 63

5 6.1 Status på antallet af anbragte børn og unge pr. 1.april 2018 i familiepleje og netværksfamiliepleje Strategi for anbringelse af børn og unge i familie- og netværkspleje Den konkrete vurdering af anbringelsessted, herunder valg af familiepleje Antal børn i familie- og netværkspleje Familieafdelingens indsats vedrørende rekruttering af plejefamilier Forskning Opsamling...55 Bilag Side 5 af 63

6 1 Indledning Med aftale om Frederiksberg Kommunes budget aftalte partierne bag aftalen, at Partierne er enige om, at der i det kommende år gennemføres en budgetanalyse af døgntilbudsområdet. Analysen skal afdække prissætning og struktur på døgninstitutioner på Frederiksberg herunder muligheden for på et eller flere områder at etablere samdrift. Nettoudgiftsbudgettet i 2018 til Tilbud for børn og unge med særlige behov udgør 145,3 mio. kr. (eksklusive statsrefusion) som overordnet fordeler sig med 94,2 mio. kr. på anbringelser og 51,1 mio. kr. på forebyggende foranstaltninger. Af det samlede anbringelsesbudget på 94,2 mio. kr. bruges 36,3 mio. kr. (30 procent) til køb af pladser på de fire døgninstitutioner der ligger i kommunen. Af de samlede udgifter til forebyggelse på 51,1 mio. kr. bruges 14,3 mio. kr. (28 procent) til forebyggende indsatser der købes hos de fire døgninstitutioner der ligger i kommunen. I gennemførte Børne- og Ungeområdet en budgetanalyse af området for børn og unge med særlige behov. Resultaterne blev forelagt Børneudvalget den 14. april 2012 (Sag 45). Analysen viste, at den gennemsnitlige omkostning pr. anbringelse på døgninstitution i Frederiksberg Kommune lå markant under landsgennemsnittet medens omkostningen til anbringelse i plejefamilie og private opholdssteder lå over landsgennemsnittet 1. Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 5. december 2016 (Sag 323) Den Sammenhængende Børnepolitik for Frederiksberg Kommune, som har et fokus på lokale løsninger og hvor at børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet altid afdækkes og at børnene og deres forældre inddrages og respekteres som samarbejdspartnere, når barnet eller den unge har behov for støtte Børneudvalget godkendte den 5. februar 2018 (Sag 24) projektbeskrivelse for budgetanalysen inklusiv en række supplerende spørgsmål. Børneudvalget ønskede blandt andet at få belyst, hvorvidt anbringelse i plejefamilie kan være et alternativ til døgnanbringelse på institution, og hvad vi gør for at sikre flere plejefamilier på Frederiksberg. Besvarelsen er indarbejdet i budgetanalysen. Der er aktuelt 4 selvejende døgninstitutioner beliggende på Frederiksberg, som kommunen har indgået driftsaftale med: 1. Allégårdens Ungdomscenter, Selvejende institution 2. Familieinstitutionen på Bülowsvej, selvejende institution under organisationen Livsværk 3. Josephine Schneiders Hus, selvejende institution under Fonden Josephine Schneider 4. Ungdomspensionen på Jens Jessens Vej, selvejende institution Formålet med budgetanalysen er at tilvejebringe viden, som sikrer, at disse døgntilbud for børn, unge og familier, drives på en økonomisk effektiv måde og leverer ydelser af høj faglig kvalitet til de relevante målgrupper. 1 Budgetanalyse af Frederiksberg Kommunes område for børn og unge med særlige behov, Januar 2012, Tabel 20. Side 6 af 63

7 2 Læsevejledning Budgetanalysen afrapporteres i tre dele. Rapporten indledes med en målgruppeanalyse, der analyserer målgruppen, som Frederiksberg Kommune i dag anbringer. Målgruppeanalysen giver læseren baggrund, for at gå ind i analysen af omkostninger til drift af døgntilbud, herunder prissætning og benchmark af enhedsomkostninger. Børneudvalget har anmodet om en vurdering af plejefamilieanbringelser og rekruttering af plejefamilier som er indarbejdet i det afsluttende kapitel. Børneudvalgets supplerende spørgsmål besvares under målgruppeanalysen, hvor en note henviser til de specifikke spørgsmål, der besvares. Børneudvalget har anmodet om særligt at få belyst følgende spørgsmål: 1. Hvordan går det for unge, som har været anbragt på døgninstitution eksplicit med fokus på uddannelse? 2. Vil resultatkrav, eksempelvis krav om frekvens / succesrate for overgang til uddannelse for de anbragte unge, kunne indarbejdes som krav i de driftsaftaler Frederiksberg Kommune indgår med de selvejende døgntilbud beliggende i kommunen? 3. Hvad kendetegner målgruppen vi aktuelt har på kommunens døgninstitutioner for så vidt angår de unges misbrug? Hvordan ser misbrugsbilledet ud? 4. Hvad ved vi om effekten af døgnanbringelse? Hvad virker? når vi betragter den målgruppe, som anbringes på døgninstitution? 5. Hvordan ser den etniske sammensætning ud på vore døgninstitutioner? Målgruppeanalysen omfatter en kortlægning af døgninstitutionernes målgrupper, opgaver, kvalitet, organisering og samarbejde med forvaltningen. Kommunens fremtidige behov for døgnbehandlingstilbud og ambulante behandlingstilbud til børn og unge vurderes for at sikre, at Frederiksberg Kommune kan løse opgaven optimalt inden for de lovgivningsmæssige rammer og understøtte, at flest mulige børn, unge og familier modtager en faglig og kvalificeret støtte og hjælp i lokalmiljøet. Kortlægningen inddrager erfaringerne fra Socialstyrelsens rådgivningsforløb om, hvordan Frederiksberg Kommune kan målrette og omlægge indsatsen i forhold til at styrke arbejdet mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Analysen af prissætning omfatter en benchmark med relevante kommuner og enkeltinstitutioner i forhold til udvalgte nøgletal, herunder enhedsomkostninger pr. plads (døgntakst) og der gives en præsentation af en ny budgetmodel, administrationsgrundlag og ressourcetildelingsmodel for døgninstitutioner. Afslutningsvis vurderes muligheden for at etablere samdrift mellem de respektive døgninstitutioner beliggende i kommunen. Vurderingen af plejefamilieanbringelser og rekruttering af plejefamilier omfatter en beskrivelse af de elementer der indgår i valget af anbringelsessted herunder valget mellem plejefamilie og døgninstitution og rekruttering af plejefamilier. Afsnit tre indeholder opsummering og anbefalinger. Side 7 af 63

8 3 Opsummering og anbefalinger 3.1 Opsummering Analysen dokumenterer at der over en årrække har været et betydeligt fald i antallet af anbringelser i Frederiksberg Kommune. Den 1. januar 2008 var 196 børn og unge i Frederiksberg Kommune anbragt uden for hjemmet. Den 1. januar 2018 var dette tal 150 børn og unge - heraf var 32 uledsagede flygtningebørn. Der forventes at ske et yderligere fald over de næste år alene begrundet i, at Frederiksberg Kommune ikke længere modtager uledsagede flygtningebørn i samme omfang som tidligere. Der er ikke modtaget nye uledsagede flygtningebørn siden den 1. juli Hovedparten af gruppen af uledsagede flygtninge har været anbragt på Allégårdens Ungdomspension, som med Kommunalbestyrelsens beslutning 18. april 2016 (Sag 95) blev forbeholdt denne målgruppe. Faldet i antallet af uledsagede flygtninge betyder, at der ved udgangen af 2019 ikke længere forventes, at være uledsagede unge flygtninge på de 2 døgnafdelinger. De to afdelinger rummer i alt 14 pladser. Børne- og Ungeområdet har i 2017 og 2018, på baggrund af særskilt projektbevilling fra Kommunalbestyrelsen, gennemført en analyse for at vurdere perspektivet i omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Analysen viser blandt andet, at der er behov for at udvikle et forebyggende tilbud, som placerer sig mellem en lettere forebyggende indsats og anbringelse. Det drejer sig på den ene side om forebyggende indsatser, som retter sig mod at forhindre at børn og unge kommer i en situation, hvor en døgnanbringelse er den eneste mulighed men det drejer sig også om indsatser, der støtter muligheden for at børn og unge, der er anbragt, kan flytte hjem igen suppleret med en støtte til såvel forældre som til barnet/den unge. Den forebyggende indsats bør i videst muligt omfang tage udgangspunkt i, at barnet/den unge bevarer tilknytningen til det lokale miljø, idet det netop er tilknytningen til det lokale netværk, herunder det professionelle netværk i skole og fritidsliv, som skal understøtte børnene og de unge i at få et positivt og udviklende hverdagsliv. Kombinationen af det vigende anbringelsestal, og udsigten til at vi ikke længere skal modtage så mange uledsagede flygtninge, giver således anledning til at vurdere sammensætningen af de tilbud, som er placeret hos Frederiksberg Kommunes lokale selvejende døgninstitutioner. I lyset af de behov, der kan konstateres, er det oplagt at overveje at omlægge et antal døgnpladser til et intensivt forebyggende tilbud. Forinden bør det naturligvis også overvejes hvorvidt lokale døgnpladser med fordel kunne anvendes som alternativ til de udenbys pladser Frederiksberg Kommune i dag køber i andre kommuner. Det drejer sig pr. 1. januar 2018 om 34 pladser på udenbys døgninstitution / opholdssted. Familieafdelingen har til brug for denne vurdering lavet en kortlægning af de børn og unge, som i årene 2016 og 2017 er anbragt såvel udenfor kommunen som på de lokale døgninstitutioner. Kortlægningen viser, at Frederiksberg Kommune i perioden har anbragt 49 børn og unge på egne døgninstitutioner og 23 børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder udenfor kommunen. En nærmere afdækning af gruppens alder, udfordringer og behandlingsbehov viser, at de 23 udenbys anbragte repræsenterer en meget heterogen gruppe. Det er børn og unge i forskellige aldersgrupper, hvor svære sociale og følelsesmæssige udfordringer er kombineret med mere indgribende psy- Side 8 af 63

9 kiatriske og handicaprelaterede udfordringer. Det er vurderingen, at den heterogene målgruppe også vil ses i årene fremover. Gruppens aldersspredning og den påkrævede behandlingsindsats forudsætter således forskellige specialiserede indsatser, som ikke fagligt vurderes at kunne etableres i et samlet tilbud svarende til de forventede 14 ledige døgnpladser på Allégårdens Ungdomspensions afdeling ved udgangen af En tilsvarende kortlægning af de 49 børn og unge, som i samme periode er blevet anbragt på de lokale døgninstitutioner Josephine Schneiders Hus, Jens Jessens Vej og Bülowsvej for Børn og Familier, viser omvendt en mere homogen gruppe af unge i alderen 0 til 18 år, som primært af anbragt på grund af omsorgssvigt med deraf følgende sociale og følelsesmæssige vanskeligheder samt årsager knyttet til forældrenes eget behandlingsbehov. Det er således andre karakteristika både i forhold til alder og krav til behandlingsindsats, der knytter sig til målgrupperne på de lokale tilbud. Det bemærkes, at Allégårdens Ungdomscenters Ungdomspensionsafdeling ikke indgår i kortlægningen, da de i perioden alene har været et tilbud til unge uledsagede flygtninge. Det vigende anbringelsestal sammenholdt med udsigten til ledig kapacitet på en lokal døgninstitution, vurderes således samlet set at give et fagligt grundlag for at indlede etableringen af et intensivt forebyggende tilbud på bekostning af en mindre del af den lokale døgnkapacitet, hvilket er medtaget i investeringsmodellen for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for børn og unge som forelægges Børneudvalget den 13. august 2018 (Sag xx) Det vurderes dog i forlængelse af kortlægningen af anbringelser på lokale døgninstitutioner som helt nødvendigt at opretholde den døgnkapacitet, som i dag er på de 3 institutioner; Josephine Schneiders Hus, Jens Jessens Vej og Bülowsvej for Børn og Familier. Dette fordi institutionerne dækker et fortsat eksisterende behov, er beliggende i nærmiljøet og derved kan understøtte børnenes hverdagsliv tæt på familien og har relative lave takster sammenlignet med tilsvarende tilbud uden for kommunen. Endelig understøtter det tætte samarbejde med Frederiksberg Kommune mulighederne for løbende at tilpasse indsatserne i forhold til varierende behov. Analysen af prissætningen og benchmark med andre kommuner viser, at Frederiksberg Kommune samlet har lave udgifter vedr. tilbud til udsatte børn og unge, samt et forholdsmæssigt lavt anbringelsestal. Af analysen fremgår endvidere at de gennemsnitlige anbringelsesudgifter er over landsgennemsnittet. Dette kan forklares med, at Frederiksberg Kommune anbringer forholdsvis flere, som har brug for et højt specialiseret tilbud. Analysen af prissætningen viser endvidere, at døgninstitutioner for børn og unge i Frederiksberg Kommune er konkurrencedygtige med hensyn til priser. Af den fremlagte benchmark af døgntakstpriser for 2018 i Region Hovedstaden ses, at døgninstitutioner med en tilsvarende målgruppe (og tyngde) for børn og unge har samme eller dyrere døgntakst. En anbringelse af et barn eller ung i en døgninstitution eller opholdssted er dyrt, men i nogle situationer nødvendigt og det mest relevante tilbud til et barn eller ung. Af analysen af prissætning og økonom fremgår det at ud af det samlede driftsbudget for de 4 døgninstituioner (50,6 mio. kr.) medgår i alt 14,3 mio. kr., svarende til 28% til forebyggende tiltage. I dette afsnit er også beskrevet en fremtidig ressourcetildelingsmodel, som baserer sig på entydige og sammenlignelige parametre for de 4 døgninstitutioner. 3.2 Anbefalinger Det anbefales på baggrund af analysen at: 1. Allégårdens Ungdomspensions indsats omlægges og udvikles i takt med, at de unge uledsagede fraflytter døgninstitutionen. Pr. 1. september 2018 er den ene afdeling ledig på Ungdomspensionsafdelingen, hvorfor det indledende undersøgelsesarbejde vedr. omlægning bør påbegyndes i samarbejde med familieafdelingen vedr. valg af faglige metoder, besøg på Side 9 af 63

10 succesfulde tilbud, der matcher den fremadrettede opgave mv. Omlægningen vil herefter kunne gennemføres i forbindelse med afviklingen af den anden døgnafdeling i løbet af Allégårdens Ungdomscenters afdeling Bøgen, der retter sig mod 12 hjemmeboende børn og unge samt deres familier, bør indgå i denne omlægning. Afdelingen Bøgens målgruppe bør således blive en integreret del af den fremadrettede forebyggende indsats for hjemmeboende unge. Det er fortsat under overvejelse, om afdelingen Smallegade og Hybelafdelingen skal indgå i omlægningen. Målet vil være at få etableret et ambulant ungetilbud målrettet unge i alderen fra 12 til 18 år, hvor der ydes intensiv ambulant støtte til de unge og deres familier enten i eget hjem eller ved fremmøde på institutionen. Tilbuddet vil omfatte familiebehandlere, pædagogisk uddannede kontaktpersoner og en læreruddannet til lektiehjælp. Det er samtidig en forudsætning, at der sikres et tæt tværfagligt samarbejde mellem de enkelte unge/familier til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Familie- og Unge Rådgivningen (FUR), de respektive folkeskoler / ungdomsuddannelser, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Rusmiddelcentret FKRC. Det betyder, at disse aktører også skal udgøre en væsentlig del af tilbudsviften mere end tilfældet er i dag. I forhold til PPR er der dog allerede via satspuljeprojektet Netværkets Styrke afsat 3-årige midler til at et årsværk fra PPR i højere grad kan kobles til familieafdelingens indsatser. 2. Ungdomspensionen Jens Jessens Vej og Josephine Schneiders Hus bibeholdes med deres nuværende målgrupper for at fastholde muligheden for at børn og unge også kan profitere af en længerevarende anbringelse i lokalmiljøet. 3. Det anbefales, at de 3 afdelinger på Bülowsvej for Børn og Familier fastholdes med sine nuværende opgaver og målgrupper. Bülowsvejs 3 afdelinger udgør allerede i dag et efterspurgt tilbud for 0 til 14 årige børn og deres familier. Der bør dog fremadrettet arbejdes på at udvikle det samlede tilbud til i højere grad at omfatte tilbud, der placerer sig mellem døgnanbringelse og de lettere forebyggende tilbud. 4. Det anbefales, at der indføres en budgetmodel med en aktivitetsbaseret styring dog uden aktivitetsbaseret budgetregulering hen over det løbende budgetår. Aktivitet og økonomi skal kobles på den enkelte afdeling, men uden at der foretages aktivitetsregulering af budgettet hver måned. 5. I forhold til struktur anbefales det, at den nuværende organisering fastholdes, med en lokal ledelse på hver af de 4 selvejende døgninstitutioner med ansvar for de respektive tilbud med hver deres målgrupper, opgaver og metodiske tiltag. Side 10 af 63

11 4 Målgruppe beskrivelse og analyse af de 4 selvejende døgninstitutioner 4.1 Frederiksberg Kommunes politisk vedtagne strategi for døgnplaceringer Børneudvalget har senest i 2010 revideret kommunens strategi for tilrettelæggelse af indsatsen overfor børn, unge og familier med særlige behov, som indebærer at døgnplaceringer sker ud fra følgende hensyn: 1. At der anvendes lokale døgninstitutioner til akutanbringelser, undersøgelser, anbringelser og behandlingsopgaver. 2. At der fortrinsvis anvendes familiepleje til yngre børn, når der er behov for en længerevarende anbringelse. 3. At der i de tilfælde, hvor der med økonomisk og faglig fordel kan ske opkvalificering af eksisterende lokale døgninstitutioner med tilførsel af ekstra ressourcer, vælges lokale løsninger. 4. At der ved anbringelser, hvor barnet eller den unge har behov for miljøskift eller har særlige behandlingsmæssige behov, som ikke kan imødekommes på en lokal døgninstitution, anvendes udeanbringelser (gruppen af børn og unge med psykisk sygdom, handicap og unge med misbrug og/eller kriminalitet. 4.2 Frederiksberg Kommunes anbringelsesmønster Tabel 1 viser, at antallet af døgnanbragte børn og unge jf. SL 52. stk. 3 nr. 7 fra 1. januar 2008 frem til 1. januar Der er sket et betydeligt fald i antallet af anbringelser i Frederiksberg Kommune, svarende til 22 procentpoint over de seneste 10 år. Frederiksberg Kommune har siden 2017, hvor antallet af uledsagede flygtninge voksede markant, ført særskilt statistik over antallet af anbragte børn fra Frederiksberg og nytilkomne flygtninge. Kommunen modtager fuld statsrefusion for anbragte uledsagede flygtninge indtil det 18. år. Tabel 1 : Antallet af døgnanbragte børn og unge fra 1. januar 2008 frem til 1. januar 2018 År 1. januar 1. april 1. juli 1. oktober * 145* 151* 141* * 144* 144* 137* * 146* 142* 146* * 158* 151* 148* heraf 28 uledsagede flygtninge heraf 32 uledsagede flygtninge 118 * Inkl. et mindre antal uledsagede flygtninge 155 heraf 35 uledsagede flygtninge heraf 32 uledsagede flygtninge heraf 35 uledsagede flygtninge heraf 40 uledsagede flygtninge 121 Side 11 af 63

12 I samme periode er antallet af 0-17 årige i Frederiksberg Kommune steget med Faldet i det nominelle antal anbragte børn og det stigende børnetal betyder, at antallet af anbragte børn pr i alderen 0-17 år er faldet fra 12,8 til 8,1. Tabel 2 : Antal anbragte pr børn og unge i alderen 0-17 år Antal 0-17 årige 1. januar Antal anbragte Anbragte pr børn og unge ,8 10,6 9,6 9,7 8,9 7,8 7,9 7,9 8,2 8,1 8,1 Kommunernes Landsforening opgør antallet af anbragte i alderen 0-22 år baseret på Danmarks Statistiks tal over anbragte. Frederiksberg Kommune ligger betydeligt under landsgennemsnittet men på niveau med en række omegnskommuner i Region Hovedstaden. Figur 3 : Antal anbragte børn og unge pr. 1000, 0-22 år i Hele Landet Frederiksberg Gentofte Glostrup København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Haderslev Herning Hvidovre Kilde: KL Udsatte Børn Nøgletal (De med gråt markerede kommuner har partnerskab med Socialstyrelsen om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats) Frederiksberg Kommune anvender i lighed med landets øvrige kommuner forskellige typer af anbringelsesformer indenfor rammerne af den vedtagne strategi for området. Anbringelser i familiepleje/netværksplejefamilier og på de lokale døgninstitutioner udgør hovedparten af anbringelserne, jf. nedenstående oversigt. Opholdssteder og eksterne døgninstitutioner anvendes primært til en mindre gruppe af børn og unge, der har behov for en specialiseret indsats på baggrund af massive psykiatriske problemstillinger, udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, fysiske og eller psykiske handicaps, indgriben- Side 12 af 63

13 de misbrug eller kriminalitet. Vanskeligheder der alle kræver en specialiseret behandlingsindsats i et tilbud, der er målrettet den konkrete målgruppe. Figur 4: Fordelingen af anbringelser i forhold til de konkrete anbringelsesformer i perioden fra 1. januar 2008 og frem til 1. januar Lokale døgninstitutioner inkl. Hybler Familiepleje/netværkspleje Socialpædagogiske opholdsteder Andet (anbragte på kost- efterskole, eget værelse) Udenbys døgninstitutioner Som det ses af oversigten har anvendelsen af forskellige typer af anbringelser været relativt stabilt over perioden. Tages der udgangspunkt i tallene for 2018 ses det, at i alt 150 børn og unge på opgørelsestidspunktet var anbragt uden for hjemmet. Heraf var 69 anbragt i plejefamilie, 5 var anbragt på kostskole og i alt 76 var anbragt på døgninstitution / opholdssted. Af disse 42 på egne døgninstitutioner og 34 på udenbys døgninstitution / opholdssted. Stigningen i antallet af børn på eksterne døgninstitutioner skal ses i sammenhæng med udviklingen af gruppen af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose af mere indgribende karakter. Der er ikke på Frederiksberg specialiserede tilbud til denne gruppe. Et forhold, vi vender tilbage til senere i rapporten. For at skabe et udgangspunkt for vurderingen af det fremadrettede anbringelsesbehov er der foretaget en retrospektiv kortlægning af anbringelsesårsager knyttet til samtlige børn og unge, der er blevet anbragt på kostskoler, opholdssteder, eksterne døgntilbud i årene 2016 og Side 13 af 63

14 Der er i kortlægningen taget udgangspunkt i den kategorisering som Socialforskningsinstituttet anvendte i sin undersøgelse af kommunernes anbringelsespraksis: Når børn og unge anbringes 2. Der er dog tilføjet en del flere indikatorer for i højere grad at kunne se forskelligheden i børnene og de unges behov for særlig støtte. Kortlægningen omhandler i alt 72 anbringelser. Et barn eller en ung kan i enkelte tilfælde optræde flere gange, da akutanbringelser, undersøgelser/observation og motivationsophold, sammenbrud i en anbringelse betyder, at barnet eller den unge i enkelte tilfælde indenfor perioden genanbringes i et nyt tilbud. Det er de konkrete udfordringer og kombinationen af disse, der lægges til grund for valg af anbringelsessted. Tabellen nedenfor summer ikke til 100%, da alle børn og unge havde en kombination af flere vanskeligheder på anbringelsestidspunktet. Den samlede oversigt viser aldersfordeling og individuelle scorer på de 72 børn og unge, der er anbragt på et opholdssted, en kostskole, og de interne eller eksterne døgninstitutioner i 2016 og Tabel 5: Anbringelser fordelt på alder i 2016 og år til og med 6 7 år til og med år til og med 18 år til og med I alt år år 17 år 22 år 5 anbringelser 26 anbringelser 40 anbringelser 1 anbringelse 72 anbringelser 2 Socialforskningsinstituttet 97:6 Side 14 af 63

15 Tabel 6: Anbringelser fordelt på årsag til anbringelse og anbringelsessted Opholdssted 13 børn og unge. Ekstern døgninstitutioner 8 børn og unge. Kostskole 2 unge. Lokale døgninstitutioner 49 børn og unge. Svære sociale og følelsesmæssige vanskeligheder (aggressiv, passiv, kontaktvanskelig- heder, ukoncentreret) Særlige udfordringer i skolen Indgribende psykiatriske diagnoser der forudsætter døgnbehandling angst, depres- sion mv. Ønskede ikke at bo hjemme 2 10 Udviklingsproblemer (sent udviklet/umoden) Psykisk lidelse/diagnoser i kombination med fysisk handicap Udviklingsforstyrrelser autismespektrum forstyrrelser Fysisklidelse/handicap/udviklingshæmning Retarderet/svagt begavet 2 2 Misbrug der kræver sideløbende ambulant behandling Misbrug der kræver døgnbehandling Kriminalitet 1 1 Andet 5 anbringelsesskift Ingen årsag knyttet til barnet 3 Ingen årsager knyttet til forældrene Omsorgssvigt fra primær omsorgsperson Årsager knyttet til forældre grundet deres 1 12 eget behandlingsbehov Trusler fra forældre der forudsætter døgnanbringelse 4 Forældreløs herunder forældre der ikke opholder 6 10 sig i landet I alt Anbringelser på eksterne døgninstitutioner Der er i årene 2016 og 2017 anbragt 8 børn og unge på 8 forskellige eksterne døgninstitutioner. Den gennemsnitlige score udgør pr. barn 3,25 hvor de højeste scorer ligger indenfor psykiatri, handicap, skoleudfordringer i kombination med sociale udfordringer Anbringelser på eksterne opholdssteder Der er i samme periode anbragt 13 børn og unge fordelt på 9 forskellige eksterne opholdssteder udenfor Frederiksberg Kommune. Den gennemsnitlige score udgør 3,6 pr. barn - hvor de højeste scorer ligger indenfor svære sociale og følelsesmæssige udfordringer i kombination med skolevanskeligheder kombineret med psykiatriske diagnoser og handicap. Side 15 af 63

16 4.2.3 Anbringelser på kostskole Der i samme periode anbragt 2 unge på kostskole. Den gennemsnitlige score udgør 2,0 pr. barn hvor de højeste scorer ligger indenfor svære sociale og følelsesmæssige udfordringer og skolevanskeligheder Anbringelser på de lokal døgninstitutioner Der er i samme periode anbragt 49 børn på de lokale døgninstitutioner 25 børn på Bülowsvej for Børn og Familier, 4 børn på Josephine Schneiders Hus og 19 unge på Ungdomspensionen Jens Jessens Vej, inkl. deres hybelafdeling. Den gennemsnitlige score udgør 3,1 pr. barn, hvor de højeste scorer ligger indenfor områderne omsorgssvigt fra primær forsørger, svære sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, særlige udfordringer i skolen og årsager knyttet til forældrenes eget behandlingsbehov. Allégårdens Ungdomspension og den tilhørende hybelafdeling indgår ikke i kortlægningen, da de udelukkende i årene 2016 og 2017 modtog uledsagede flygtninge. En målgruppe som Frederiksberg Kommune ikke har modtaget siden sommeren Hvad kendetegner målgruppen, vi aktuelt har på kommunens døgninstitutioner for så vidt angår de unges misbrug? Hvordan ser misbrugsbilledet ud? 3 Familieafdelingen har aktuelt 7 aktive ungesager (5 drenge og 2 piger), hvor der er et samarbejde med Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter vedr. unge med et hash misbrug. Der er aktuelt ingen unge, der har et misbrug af alkohol eller andre stoffer end hash. Det fremgår af kortlægningen af anbringelsesårsager for årene 2016 og 2017, at der er blevet anbragt 3 unge med behov for et ambulant behandlingstilbud hos Frederiksberg Kommunes rådgivningscenter. Behandlingen vedr. de unges hashforbrug er for alle 3 vedkommende blevet etableret i forbindelse med anbringelsen. Der er fortsat en af de anbragte unge, der modtager ambulant behandling hos Frederiksberg Kommunes rådgivningscenter. Derudover er der blevet anbragt 2 unge på opholdssteder med intern misbrugsbehandling på baggrund af deres behov for særlig behandling i forhold til deres massive hash misbrug. En tredje er blevet placeret på en ekstern døgninstitution i kombination med et ambulant behandlingstilbud Hvordan ser den etniske sammensætning ud på vore døgninstitutioner? 4 Danmarks Statistik har den 7. juni 2018 udarbejdet en opgørelse over den etniske sammensætning blandt vores anbragte børn og unge. Opgørelsen omfatter de 148 børn og unge, der var anbragt den 7. juni samt 12 unge, som boede i vores hybler. Det vil sige i alt 160 børn og unge. Oversigten fremgår af figur 7 nedenfor. 3 Besvarelse af Børneudvalget spørgsmål 3. 4 Besvarelse af Børneudvalget spørgsmål 5. Side 16 af 63

17 Tabel 7: Oversigt over den etniske sammensætning på døgninstitutionerne Område Dansk oprindelsvandrere Vestlige ind- Ikke vestlige Ikke vestlige Samlet antal indvandrere efterkommere Lokale døgninstitutioner Opholdssteder Eksterne anbringelser på døgninstitutioner, eget værelse og kostskoler 19 Pleje og netværksplejefamilier I alt Opgørelsen viser, at ca. 1/3 svarende til 53 af de 160 anbragte ikke har dansk oprindelse. 25 af de 34 ikke vestlige indvandrer er imidlertid gruppen af uledsagede flygtningebørn. Hvis de 25 uledsagede flygtningebørn fraregnes udgør andelen 28 af de 160. Det svarer til, at 17,5 % af de anbragte ikke har dansk oprindelse. Denne andel svarer til andelen af tosprogede elever i kommunens folkeskoler Opsamling Af de 21 børn og unge der henholdsvis er placeret på 9 forskellige opholdssteder og 8 forskellige døgninstitutioner udenfor Frederiksberg Kommune, er deres problemstillinger jf. ovenstående opgørelse meget forskellige fra hinanden sammenlignet med de problemstillinger, som gruppen af børn og unge repræsenterer på de lokale døgninstitutioner. Problemstillingerne hos de børn og unge, der anbringes udenfor Frederiksberg Kommune spreder sig over misbrug eller kriminalitet og børn og unge med fysiske og/eller psykiske udfordringer, som i forhold til deres specifikke vanskeligheder har behov for en helt særlig og specifik behandling på vidt forskellige tilbud. Det er samlet set vurderingen, at gruppen af børn og unge, som i dag anbringes udenfor Frederiksberg Kommune henset til aldersspredning og den påkrævede behandlingsindsats forudsætter forskellige specialiserede indsatser, som ikke fagligt vurderes at kunne etableres i et samlet tilbud på Frederiksberg. Det vurderes herunder heller ikke, at der blandt gruppen vil være den fornødne delmængde af børn og unge, som i tilstrækkelig grad vil kunne profitere af en bestemt behandlingsmæssig indsats og samtidig udfylde den ledige pladskapacitet i et omfang svarende til de forventede 14 ledige pladser på et af de lokale døgntilbud. 4.3 Tilrettelæggelse af døgntilbudsområdet Familieafdelingen har på området for udsatte børn og unge ansvaret for at undersøge børnenes situation, udarbejde handleplaner og iværksætte foranstaltninger, der skal bidrage til at afhjælpe de vanskeligheder, som børnene og deres familier har. De 4 institutioner som Frederiksberg Kommune har indgået driftsoverenskomst med løser opgaver i forhold til Lov om social service 4, der vedrører kommunens forpligtelse til at sørge for, at der er det nødvendige antal tilbud til børn og unge, som har behov for døgn- eller ambulant behandling. Frederiksberg Kommune har forsyningsforpligtigelsen samt ansvaret for driften og udviklingen af de 4 selvejende døgninstitutioner og deres tilhørende forebyggende tilbud. De selvejende institutioner løser størstedelen af Frederiksberg Kommunes behov for foranstaltninger til børn, unge og familier med særlige behov indenfor rammen af den lokale strategi. Det faglige og økonomiske ansvar følges ad, da familieafdelingen har det samlede ansvar for gruppen af børn, Side 17 af 63

18 unge og familier med særlige behov samt ansvaret for driften, det personrettede tilsyn og udviklingen af de tilbud, der skal modsvare målgruppens behov for vejledning, støtte og behandling. Alle institutioner er beliggende på Frederiksberg og løser opgaver over for forskellige grupper af børn, unge og/eller forældre med behov for særlig støtte - alle med en specifik målgruppe-, aldersog opgaveafgrænsning, der indbyrdes adskiller sig fra hinanden. De 4 børne- og ungeinstitutioner råder i år 2018 tilsammen over: 61 døgnpladser til børn og unge, fordelt på de 4 selvejende døgntilbud, heraf er 12 hybelpladser i tilknytning til de to ungdomspensioner på Ungdomscentret Allégården (8) og Jens Jessens Vej (5). De unge på hyblerne er ofte ikke anbragt, da de er selvforsørgende i form af SU, løn eller aktiveringsydelse og 3 familiedøgnpladser (målrettet 6 personer) på Bülowsvej for Børn og Familier og 52 ambulante plader, 18 pladser på Bülowsvej for Børn og Familier, det ambulante familieafdelingstilbud, 22 pladser i Ungdomscentret Allégårdens, afdeling Smallegade, for fortrinsvis udeboende anbragte eller selvforsørgende unge, fast kontaktperson med tilsyns-, motivations- og udviklingsopgaver. De unge kan bo midlertidigt i en af de 10 hybellejligheder der er tilknyttet afdelingen indtil de flytter i egen bolig og 12 pladser i Ungdomscentret Allégårdens, afdeling Bøgen for unge hjemmeboende og deres forældre, fast kontaktperson med tilsyns-, motivations- og udviklingsopgaver, samt koordinator funktion i forbindelse med unge der idømmes en ungdomssanktion. De selvejende institutioner modtager børn og unge, der er karakteriseret ved at have særlige individuelle problemstillinger og behov. Institutionernes døgntilbud er alle indrettet således, at alle børn og unge har deres egne værelser, og forældre med børn har ét eller flere værelser til rådighed, afhængig af den enkelte families størrelse. Der er en betydelig variation i opgaver, mål- og aldersgrupper, som de enkelte institutioner skal imødekomme. Det giver sig udtryk i en forskellig pædagogiske praksis i de respektive instituioner. Der tages altid et individuelt udgangspunkt i tilrettelæggelsen af indsatsen overfor det enkelte barn eller ung ud fra den handleplan, der er udarbejdet af sagsbehandleren i et samarbejde med forældrene og den unge over 15 år. Alle institutioner udarbejder derudover selvstændige behandlingsplaner/udviklingsplaner for den enkelte barn/unges anbringelse med henblik på at indfri handleplanens formål og mål med indsatsen. I praksis køber familieafdelingen alle ydelserne på de 4 selvejende døgninstitutioner og har dermed også det fulde forsyningsansvar og råderet herunder salg af pladser. Frederiksberg Kommune er selv langt den største leverandør og sælger udelukkende pladser til andre kommuner, i det omfang familieafdelingen ikke selv har behov for at benytte pladserne. Koordineringen af behov og udnyttelsen af institutionernes kapacitet styres af familieafdelingens ledelse inden for rammerne af driftsoverenskomsterne. Det daglige samarbejde mellem institutionerne og familieafdelingen omhandler forskellige forhold, som kan rubriceres under to hovedoverskrifter: det generelle driftsmæssige samarbejde samarbejdet vedrørende det enkelte barn Det generelle driftsmæssige samarbejde er fælles for samtlige institutioner og foregår i et samarbejde med familieafdelingens familiechef, én af sektionslederne samt Børne- og Ungeområdet stab vedr. budget og budgetopfølgning, inden for følgende ramme: Side 18 af 63

19 Budgetforhandlinger og budgetopfølgning Lederkonferencer Virksomhedsplaner Opfølgning på tilsynsbesøg Opfølgning på magtanvendelser Familieafdelingen holder hver 14. dag et fast møde med de 4 forstandere, hvor der foregår en gensidig orientering og justering af forhold vedr. drift og udvikling der har betydning for opgaveløsningen. Derudover ydes der løbende rådgivning og vejledning til institutionerne vedr. lovgivningsmæssige forhold, institutionens drift, nye metoder, økonomi mv. Samarbejdet vedr. det det enkelte barn, den unge eller familie foregår i et tæt samarbejde med familieafdelingens sagsbehandlere i forbindelse med visitation, opfølgning på handleplanen, det personrettede tilsyn herunder børnesamtaler og samarbejdet med forældrene samt samarbejdet med andre forvaltninger og myndigheder. 4.4 Tilsyn med de fire lokale døgntilbud Socialtilsyn Syd, beliggende i Faaborg Midtfyn Kommune, varetager det eksterne tilsyn via anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg på Frederiksberg Kommunes 4 døgninstitutioner med henblik på at vurdere, om tilbuddene lever op til gældende krav og standarder. Side 19 af 63

20 Lov om socialtilsyn har fastlagt 6 temaer, som alle tilbud vurderes ud fra: 1. Uddannelse og beskæftigelse tilbuddets støtte til børnene og de unge 2. Selvstændighed og relationer tilbuddets støtte til børnene og de unge 3. Målgrupper, metoder og resultater vurdering af om metoderne stemmer overens med målgruppens behov 4. Organisation og ledelse ledelsens kvalifikationer og drift i forhold til faglighed 5. Kompetencer medarbejdernes kvalifikationer, kompetencer og indsats 6. Fysiske rammer modsvarer disse målgruppens behov og opgaveløsningen Tabel 8 : Den samlede vurdering af Socialtilsynets tilsyn 2017 Nedenfor gengives den samlede vurdering af Socialtilsynet tilsyn af de 4 døgntilbud i 2017, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det højeste. Scorerne fra undertemaerne er lagt sammen, hvorfor der fremkommer decimaltal i nedenstående opgørelse. Institution og dato for tilsynsrapport Allégården Ungdomscenter den 12. april Uanmeldt tilsyn. Bülowsvej for Børn og Familier den 24. maj Anmeldt tilsyn. Ungdomspensionen Jens Jessens Vej den 29. maj Uanmeldt tilsyn Ungdomspensionen Jens Jessens Vej den 7. juli Anmeldt tilsyn Josephine Schneiders Hus den 10. maj Anmeldt tilsyn Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Sundhed og trivsel Fysiske rammer Samlet score 4,3 4,3 5 4,9 5 4,9 4,7 4, ,5 4,8 4,4 4,5 4,9 4,7 4,5 4 4,3 4,8 4,7 5 4,9 5 4,7 4, , ,9 Tilsynet vurderer, at samtlige døgninstitutioner fremstår som veldrevne med en høj faglig kvalitet på såvel medarbejder- som ledelsessiden, de anvendte metoder og de anbragte børn og unge er generelt i trivsel og udtrykker tilfredshed med deres anbringelse. 4.5 Anbefalinger fra Projekt mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Børne- og Ungeområdet har i 2017 gennemført en minianalyse som en del af omlægningen Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Børneudvalget fik den 9. april 2018 (Sag 38) forelagt analysens hovedkonklusioner. Herunder gengives alene hovedkonklusionen der vedrører de 4 døgninstitutioner og deres ambulante tilbud. Side 20 af 63

21 Analysen konkluderer, at der er potentiale i at udvikle og omlægge den lokale indsats med tilbud, der placerer sig mellem døgnanbringelse og de lettere forebyggende tilbud. Tilbud der kan tilbydes alene eller i kombination med hinanden. 4.6 De 4 selvejende døgninstitutioners opgaver Samlet set løser institutionerne opgaver indenfor nedenstående områder og målgrupper: Akutmodtagelse af 0-18 årige børn og unge Tidsafgrænsede observationsopgaver af døgnanbragte 0-18 årige børn og unge med henblik på vurdering af foranstaltningsbehov Tidsafgrænset socialpædagogisk behandling af døgnanbragte familier med børn med henblik på at afhjælpe konkrete problemer og/eller vurdere deres forældrekompetence Længerevarende socialpædagogisk døgnbehandling af 8-18 årige børn og unge Hybel tilbud med støtte for årige unge Ambulant behandling for familier med børn Koordinatorfunktion for unge i dømt en Ungdomssanktion Støtte til hjemmeboende unge 12 til 18 årige og deres familier Udvidet tilsyn og motivationsarbejde for årige udeboende unge Efterværn for tidligere anbragte unge Støtte og overvåget samvær for anbragte børn og deres forældre Generelt kan det anføres om døgntilbuddene, at institutionerne modtager børn og unge, der er karakteriseret ved at have særlige individuelle udfordringer og behov og visiteres til døgninstitutionerne eller deres ambulante tilbud på baggrund af forvaltningens socialfaglige undersøgelse af barnet, den unge og familiens behov. Resultatet af den samlede undersøgelse forelægges familieafdelingens visitationsudvalg med henblik på beslutning om valg af foranstaltning. Processen, hvor der sker udredning og visitation illustreres med figuren på næstkommende side. Side 21 af 63

22 Supplere Forældrekompetence Netværks eller Aflastningsplejefamillie ved Familieafdelingens familieplejekuratore Psykologisk behandling rfast kontaktperson ved Familieafdelingens faste korps Anbringelse Økonomisk tilskud til fritidstilbud mv. Psykologisk behandling - Frederiksberg Familie- og ungerådgivning Ambulant familiebehandling- Bülowsvej for Børn og Fam. Systematisk helhedsorienteret Undersøgelse Visitationsudvalg Kvalificere Forældrekompetence Familievejledning - Familieafdelingens familievejledere Fast kontaktperson for unge og deres familier - Allégårdens Ungdomscenter - afdeling Bøgen Familiedøgnanbringelse Bülowsvej for Børn og Familier 54 støttepersoner team tilknyttet Familieafdelingen Sundhedsplejens mor/barn tilbud Fast kontakt person- Smallegade - Erstatte Forældrekompetence Anbringelse frivillig tvang 4 Lokale døgninstitutioner Netværks eller Familiepleje ved Familieafdelingens familieplejekuratorer Socialpædagogiske opholdssteder godkendelse/tilsyn ved Familieafdelingens familieplejekuratorer Kostskoler Efterskoler Andre kommuners døgninstitutioner Eget værelse med tilsyn Allégårdens Ungdomscenter, Afdeling Smallegade Side 22 af 63

23 4.7 Kortlægning af Allégårdens Ungdomscenters målgrupper og opgaver Allégårdens Ungdomscenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune beliggende på Frederiksberg Alle 48, 1820 Frederiksberg C med i alt 56 pladser. Allégården består af 5 forskellige tilbud, der retter sig mod forskellige mål- og aldersgrupper af unge i alderen fra 12 til 23 år deres familier. en ungdomsafdeling, med 14 døgnpladser med henblik på udredning og længerevarende ophold. Afdelingen har de seneste år rettet sig mod at modtage uledsagede flygtninge unge i alderen fra 14 til 17 på anbringelsestidspunktet en udslusningslejlighed, et tilbud til 2 unge der har behov for særlig støtte i et udslusnings/efterværn for unge i afleder fra 16 til 22 år. en hybelafdeling, der i henholdsvis 2016, 17 og 18 har været beboet af danske og uledsagede unge i en udslusnings- og efterværnsordning med plads til 8 unge, et tilsynsprojekt Smallegade for 22 unge i alderen 16 til 22 årige i efterværn, der har behov for personlig støtte og vejledning i overgangen til et voksenliv og afdeling Bøgen der yder støtte til hjemmeboende unge i alderen fra 12 til 18 år og deres forældre med henblik på at forebygge en anbringelse. Den overordnede målsætning for Allégården Ungdomscenter er at opfylde de skiftende anbringelsesbehov, som Frederiksberg kommunes Familieafdeling har indenfor aldersgruppen 14 til 18 årige, for hybelafdelingen og Smallegade dog 16 til 23 årige med en indbygget mulighed for at dispensere for aldersgrænsen og for Bøgen 12 til 18 årige. Det forhold, at Frederiksberg Kommune ikke i samme omfang som tidligere modtager uledsagede flygtninge kombineret med, at de allerede modtagne flygtninge løbende bliver 18 år og fraflytter tilbuddet betyder, at der aktuelt er ledig døgnkapacitet på døgnafdelingerne. Den 1. september 2018 forventes der således at være en etage med 7 døgnpladser ledig. De resterende 7 pladser forventes ledige i løbet af Tabel 10 : Samlet belægningsprocent for tilbuddet Allégårdens Ungdomscenter Belægningsprocent ,4 94,6 98,1 99,1 91, ,7 113, , Anbefaling Allegårdens Ungdomscenter Det anbefales, at Allégårdens Ungdomspensions indsats omlægges og udvikles i takt med, at de unge uledsagede fraflytter døgninstitutionen. Pr. 1. september 2018 er den ene afdeling ledig på Ungdomspensionsafdelingen, hvor det indledende undersøgelsesarbejde vedr. omlægning bør påbegyndes i samarbejde med familieafdelingen vedr. valg af faglige metoder, besøg på succesfulde tilbud, der matcher den fremadrettede opgave mv. og fuldt implementeres i forbindelse med afviklingen af de anden døgnafdeling 1. september Allégårdens Ungdomscenters afdelingen Bøgen, der retter sig mod 12 hjemmeboende børn og unge samt deres familier bør indgå i denne omlægning. Både afdelingen Bøgens målgruppe og medarbejdere bør blive en integreret del af den fremadrettede forebyggende indsats. Side 23 af 63

24 Der vil i forbindelse med omlægningen blive fortaget en vurdering af i hvilket omfang der vil være behov for en eventuel justering af de øvrige tilbud, hybelafdelingen, den eksterne lejlighed og afdeling Smallegade. Fokus vil i første omgang rette sig mod at få etableret et ambulant ungetilbud målrettet unge i alderen fra 12 til 18 år, hvor der ydes intensiv ambulant støtte til de unge og deres familier enten i eget hjem eller ved fremmøde i det ambulante tilbud. Tilbuddet vil omfatte familiebehandlere, pædagogisk uddannede kontaktpersoner og en læreruddannet til lektiehjælp. Det er samtidig en forudsætning, at der sikres et tæt tværfagligt samarbejde ift. de enkelte unge/familier med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Familie- og Unge Rådgivningen (FUR), skoler, rusmiddelcentret (FKRC) og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Det betyder, at disse aktører også skal udgøre en væsentlig del af tilbudsviften mere end tilfældet er i dag. I forhold til PPR er der dog allerede via satspuljeprojektet Netværkets Styrke afsat 3-årige midler til at et årsværk fra PPR i højere grad kan kobles til familieafdelingens indsatser. 4.8 Kortlægning af Bülowsvej for Børn og Familier målgrupper og opgaver Bülowsvej for Børn og Familier er en selvejende institution under paraplyorganisationen Livsværk med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune, beliggende på Bülowsvej 22, 1870 Frederiksberg C. Bülowsvej for Børn og Familier består af fem forskellige tilbud, der retter sig mod forskellige målgrupper af børn i alderen fra 0 til 14 år og deres familier med i alt 34 pladser: En børneafdeling stuen tv. (døgntilbud) med 10 døgnpladser: Hvor børn kan indskrives akut, når der opstår kriser eller konflikter i hjemmet, og når familien midlertidig ikke kan varetage barnets omsorg. Børneafdelingen modtager også børn til omsorgs-, observations- og behandlingsopgaver med henblik på hjemgivelse, anden anbringelse eller fortsat ophold på afdelingen i en midlertidig periode. Børneafdelingen modtager børn i alderen fra 0 til 14 år. En døgnfamilieafdeling med 3 familiepladser (6 personer): For familier (enlige, par eller gravide) med individuelle omsorgsbehov, familier med behov for støtte og vejledning i forbindelse med graviditet og fødsel og familier hvor forældrekompetencerne ønskes undersøgt. Et ambulant familietilbud (dagbehandlingstilbud for familier) for 18 familier: Hvor familien kan få hjælp hvis familien ikke trives, eller hvis et eller flere af deres børn har vanskeligheder. Overvåget og støttet samvær for anbragte børn og deres forældre efter konkret aftale. Ad hoc faglig vejledning/supervision i forbindelse med udslusning af børn til plejefamilier efter konkret aftale Tabel 11 : Samlet belægningsprocent for tilbuddet Bülowsvej for Børn og Familier Belægningsprocent ,07 89,7 71,3 95,37 108,3 83,3 97,6 93,8 109,6 100, Anbefaling Bülowsvej for Børn og Familier Det anbefales, at institutionens 3 afdelinger fastholdes med sine nuværende opgaver og målgrupper. Bülowsvejs 3 afdelinger udgør allerede i dag et efterspurgt tilbud for 0 til 14 årige børn og deres familier. Side 24 af 63

25 Der bør dog fremadrettet arbejdes på at udvikle det samlede tilbud til i højere grad at understøtte minianalyses anbefalinger, hvor potentialet ligger i at udvikle den lokale indsats med tilbud, der placerer mellem døgnanbringelse og de lettere forebyggende tilbud. Udviklingen bør have fokus på i højere grad at kombinere barnets anbringelse med et ambulant familiebehandlingstilbud til barnets forældre, hvor forældrene under barnets anbringelse tilbydes intensiv behandling og støtte i forhold til at udvikle deres omsorgs- og forældrekompetencer, så de over tid vil kunne varetage den fulde omsorg for deres barn igen med eller uden støtte i hjemmet. Denne type af massive forebyggende indsatser der ydes i kombination ligger i tråd med anbefalingerne og erfaringerne fra projektkommunernes indsatser Mod en tidligere forebyggende og effektiv indsats. 4.9 Kortlægning af Josephine Schneiders Hus målgrupper og opgaver Josephines Schneiders Hus er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune, beliggende på Rostrupsvej 3, 2000 Frederiksberg med 12 pladser. Josephines Schneiders Hus er en institution med et døgntilbud i lokalmiljøet og et frivilligt efterværnstilbud til de børn, der har haft en længerevarende anbringelse på institutionen. Overordnet er institutionens målgruppe karakteriseret ved, at børnene eller de unge har sociale, psykiske og/eller emotionelle vanskeligheder, der oftest giver sig udtryk i sociale tilpasningsvanskeligheder i forhold til omgivelserne. Børnene og de unges opvækst har tillige ofte været præget af få eller manglende positive identifikationsmodeller. Josephine Schneiders Hus modtager 12 børn i alderen fra 8 år og op til 15 år på indskrivningstidspunktet, der har behov for en længerevarende anbringelse i lokalmiljøet. Josephine Schneiders Hus har et tilbud til tidligere anbragte børn, der er udskrevet fra institutionen, hvor de mødes jævnligt med 2 medarbejdere fra Josephine Schneiders Hus. Tabel 12 : Belægningsprocent for tilbuddet Josephine Schneiders Hus Belægningsprocent ,6 93,0 97,3 101,3 95,7 84,9 87,0 102,5 100,4 98,1 Josephine Schneiders Hus modtog i forbindelse med lukningen af Behandlingshjemmet Solbjerg i børn fra Behandlingshjemmet. I den forbindelse blev institutionen tilført ekstra økonomiske ressourcer i forhold til at kunne tilbyde disse børn den nødvendige opmærksomhed og faglige udviklingsstøttet. 2 af børnene har fortsat ophold på institutionen. Der er samtidig de seneste 2 år flyttet 4 andre børn ind med samme udfordringer og særlige behov for støtte, hvorfor tildelingen af de ekstra ressourcer er blevet fastholdt. Ressourcetildelingen svarende til en ekstra medarbejder 34 timer ugentligt er hidtil foregået via en årlig overførsel af midler fra en pulje, der blev afsat til formålet ved lukningen af Behandlingshjemmet Solbjerg Anbefaling Josephines Schneider Hus Det anbefales, at Josephine Schneiders Hus fortsat skal modtage den nye målgruppe der er opstået på baggrund af lukningen af Behandlingshjemmet Solbjerg for at fastholde muligheden for at børn og unge fortsat kan tilbydes og profitere af en længerevarende anbringelse i lokalmiljøet. Side 25 af 63

26 Det anbefales videre, at Josephine Schneiders Hus i deres budget fast tilføres lønudgifter svarende til en fastansætte af en pædagog 34 timer om ugen, en årlig udgift på ,- kr. så længe de er modtager børn med indgribende udfordringer. Budgetudvidelsen foreslås gennemført via de midler, der blev tilført familieafdelingens budget i forbindelse med lukningen af Behandlingshjemmet Solbjerg i Kortlægning af Ungdomspensionen Jens Jessens Vejs målgrupper og opgaver Ungdomspensionen Jens Jessens Vej er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune, beliggende på Jens Jessens Vej 12, 2000 Frederiksberg. Ungdomspensionen består af en ungdomsafdeling og en hybelafdeling, der har behov for en anbringelse i lokalmiljøet med i alt 18 pladser. Ungdomspensionsafdelingen har 12 ordinære døgnpladser og 1 akutplads og modtager unge i alderen fra 14 til 18 år med mulighed for efterværn (frem til den unge fylder 23 år). Hybelafdelingen har 5 pladser og modtager unge i alderen fra 17 til 23 år. Målet er, at Ungdomspensionen tilbyder den unge et miljø præget af tryghed, stabilitet og en holdningsmæssig rummelighed ved at udvise den unge respekt, interesse og opstille realistiske krav således, at den unge får en udviklende livsrytme. Tabel 13 : Samlet belægningsprocent for tilbuddet Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Belægningsprocent ,1 84,0 89,8 98,6 88,2 98, ,8 91,5 90,8* *Den samlede belægningsprocent indeholder belægningen fra Ungdomspensionsafdelingen og hybelafdelingen. Belægningsprocenten på Ungdomspensionsafdelingen inkl. akutpladsen udgør 94,37% og belægningsprocenten på hybelafdelingen 88,11%. Den lave belægningsprocent på hybelafdelingen skal ses i sammenhæng med, at de unge ofte flytter ud med kort varsel (1 til 2 uger), når de får tilbudt lejligheder, som de oftest har stået på venteliste til samt det forhold, at nogle pladser løbende reserveres til unge, der kommer hjem fra kost- eller efterskoler eller anbringelser udenfor Frederiksberg mv Anbefaling Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Det anbefales, at Ungdomspensionen Jens Jessens Vej bibeholdes i sin eksisterende form med samme tilbud opgaver (inkl. udvidelsen i 2017 med en akutplads, akutpladsen har været anvendt 4 gange i 2017) og nuværende målgruppe. 5 I 2014 blev det besluttet at udfase døgninstitutionen Solbjerg. Driftsbudgetterne til døgnanbringelser blev på den baggrund nedjusteret med 3, 5 mio. kr. årligt, idet der samtidig blev afsat en pulje på 1 mio. kr. til fleksibel anvendelse i forbindelse med eventuelle behov for at opjustere andre døgntilbud i Frederiksberg. Side 26 af 63

27 Det anbefales videre, at Ungdomspensionen Jens Jessens Vej henset til fastholdelse af akutfunktionen tildeles en budgetudvidelse svarende til det beløb Ungdomspensionen årligt har modtaget siden etableringen af akutpladsen 1. januar Akutpladsen finansieres aktuelt særskilt hvert år via puljen, som blev afsat til det formål ved lukningen af Behandlingshjemmet Solbjerg. Budgetudvidelsen svarende til kr. årligt foreslås gennemført via de midler, der blev tilført familieafdelingens budget i forbindelse med lukningen af Behandlingshjemmet Solbjerg i Årsager til at børn og unge har behov for en specialiseret indsats Forskningen har vist, at en række faktorer statistisk set giver større risiko for, at børn og unge også som voksne får sociale problemer, ligesom der findes beskyttelsesfaktorer, der kan støtte den enkelte i en god udvikling. Der kan peges på en lang række årsagsfaktorer, som kan få negativ indflydelse på børns trivsel. Det er hovedsageligt faktorer knyttet til sociale og kulturelle forhold, til samspillet herimellem og psykologiske, pædagogiske og fysiologiske forhold. I visse tilfælde vil faktorerne virke belastende, i andre ikke. Der er med andre ord ikke altid en entydig forbindelse mellem belastning og konsekvens. Negative sociokulturelle faktorer omfatter dårlige sociale kår. Det drejer sig om dårlige boligforhold, hyppige boligskift og forhold, der knytter sig til det sociale miljø, fx vold, kriminalitet mm. Med i denne gruppe hører også arbejdsløshed og svag sproglig og kulturel integration. Negativt betingede faktorer kan ligeledes skyldes belastende familieforhold som fx disharmoni/konflikt mellem forældrene eller manglende/svag tidlig tilknytning mellem mor og barn. Forskellige former for opbrud (placering uden for hjemmet) eller dødsfald kan også være årsag til mistrivsel. Det samme gælder for direkte omsorgssvigt som fx mishandling, vold, fysiske overgreb, forsømmelse og vanrøgt. Omsorgssvigt drejer sig bl.a. om forældres manglende evne til at adskille egne behov fra barnets/den unges behov og dermed et manglende engagement i barnet/den unge, som en selvstændig person. Også svækkede forældreforudsætninger som psykiske lidelser eller misbrug hos den ene eller begge forældre er negative faktorer i forhold til børns trivsel. Hertil kommer også forekomst af kriminalitet hos forældrene. Endelig kan belastende skoleerfaring forårsage mistrivsel hos barnet/den unge. Belastende skoleerfaring skyldes, at barnet/den unge fungerer dårligt, såvel fagligt som socialt i skolen og derfor ikke bliver rigtig integreret i skole- og institutionsmiljø. Den belastende skoleerfaring skabes typisk af dårlig tilpasning til skole og kammeratskabsmiljø, dårlige præstationer i de almindelige boglige fag, perioder med skolefravær, mobning eller udstødning af skolemiljøet. En række af disse årsager optræder samtidig og forstærker virkningen for den enkelte. Det kan betyde en ophobning af kritiske begivenheder, og knyttet til fx sygdom, dårlige sociale vilkår og familieproblemer kan dårlige skoleerfaringer medføre betydelig forhøjet risiko for, at barnet/den unge udvikler sig dysfunktionelt. Man kan ikke klart gøre rede for, hvilke typer af belastninger, der fører til hvilke symptomer, men generelt kan det siges, at...belastende erfaring i barndommen kan føre til en bred vifte af forskellige former for dårlig tilpasning. 6 Nogle risikofaktorer er mere belastende for barnet eller den unge end andre og man ved, at sandsynligheden for belastning stiger ved en ophobning af risikofaktorer. 6 Rutter, Studies of Psychosocial Risk. The Power of longitudinal data, 1998 Side 27 af 63

28 Barnet/den unges udsathed kan have forskellige udtryk/symptomer. Nogle børn/unge vender deres reaktioner indad og får mere usynlige, psykiske symptomer på, at de er truede fx reaktioner som selvskadende adfærd, såsom at skære i sig selv, true med selvmord, udvikle depression, spiseforstyrrelser mv. Andre børn/unge har modsat mere synlige udad reagerende reaktioner som symptom på, at de ikke trives. Det kan fx være kriminalitet og / eller voldelig adfærd. Misbrug er ligeledes et udtryk for mistrivsel. Samtidig kan misbrug føre til meget mere end misbrug, så som selvskadende handlinger, psykiske lidelser, kriminalitet og vold. Børns udviklingsforløb er imidlertid så komplekse, at det er vanskeligt at forudsige, hvilke børn, der vil udvikle skader i fremtiden, blandt dem der i dag er udsat for alvorlig risiko. Tine Egelund skriver, at selv for børn, der er udsat for overvældende stress, kan der opstå vendepunkter, der sætter positive spiraler i gang. 7 Forskningen omkring børn og unges modstandskraft i forbindelse med dårlige opvækstvilkår påviser samtidig, at følgende beskyttelsesfaktorer understøtter sandsynligheden for, at børn/unge vokser op og bliver velfungerende voksne 8 : Positive forældre/barn -relationer de første år Flere omsorgspersoner i barnets/den unges liv Gode søskendeforhold Tætte venskabsrelationer At forældrene er i stabilt arbejde med gode relationer til kollegaer At forældrene har adgang til råd og vejledning fra bl.a. lærere, sundhedsplejersker i den almene sektor At barnet/den unge har viden om belastende forhold som fx forældrenes alkoholmisbrug, psykiske sygdom og årsagerne til skilsmisse Skolegang har afgørende betydning for børn/unges sociale nutidige og fremtidige liv Flere faktorer ved barnet/den unges personlighedsstruktur kan virke beskyttende. Det kan fx være et positivt selvbillede, tillid til egen formåen og overblik over egen situation Det er vigtigt at understrege, at modstandsdygtighed kan udvikles, når der er foretaget en indgående analyse af barnets, den unges og familiers ressourcer, udfordringer og belastninger. Denne analyse ligger til grund for valg af foranstaltning, og det er foranstaltningens metoder og omsætningen af disse, der i et samarbejde med barnet, den unge, forældre/ netværk, det professionelle netværk og sagsbehandleren der sammen skaber rammerne for en udviklings og forandringsproces indenfor det enkelt barn/ungs udviklingspotentiale. Der følges op på alle forebyggende og døgnforanstaltninger første gang efter 3 måneder og derefter hver 6. måned på individniveau for at sikre at der sker en progression i forhold til barnets udfordringer. 7 Socialt udsatte børn og unge, Social forskning 2005:2 8 Niels Ploug SFI, 2003, Vidensopsamling om social arv og Borge, 2003, Resiliens-risiko og sund udvikling Side 28 af 63

29 4.12 Hvad ved vi om effekten af døgnanbringelse? Hvad virker? når vi betragter den målgruppe, som anbringes på døgninstitution 9 Nationalt hersker der stor usikkerhed om, hvordan man opnår og måler den ønskede effekt indenfor det specialiserede børn- og ungeområde, da udsatte børn og unges udviklingsforløb er komplekse og deres reaktioner på samme belastninger er vidt forskellige. Vi ved imidlertid, at børn og unge i udgangspunktet vil have det bedst, hvis barnet/en unge vokser op hos sine forældre/nære omsorgspersoner. En anbringelse bliver derfor også først iværksat, når forældrene ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet/den unge, og barnet/den unge herved udsættes for omsorgssvigt. I disse situationer hvor vi ikke kan holde til at lade barnet/den unge forblive hos forældrene, og hvor forældrene også ofte har en erkendelse af, at de ikke kan varetage opgaven, har børn og unge brug for støtte fra andre for at kunne udvikle sig. Vi ved, at de udsatte børn som anbringes ofte kommer fra hjem, hvor der i udtalt grad har manglet struktur i dagligdagen. Børnene har herunder haft begrænset erfaring med, at de kan regne med de voksne, og børnene har ofte skullet tage et stort ansvar for både mor og far samt eventuelle mindre søskende på et meget tidligt tidspunkt i livet. Når børnene herefter anbringes er det derfor vigtigt at få sikret en struktur i deres hverdag, hvor de er omgivet af voksne, som kan lære dem at navigere i en struktureret hverdag og hvor de over tid får udviklet en tillid til, at de bliver set, hørt og inddraget af voksne, som både støtter og stiller aldersvarende faglige- og adfærdsmæssige krav til børnene. Vores erfaring viser således, at et af de væsentlige parametre for at en anbringelse lykkedes og understøtter barnet videre i livet er, at barnet/den unge få lært og udviklet evnen til at tage imod omsorg og støtte samtidig med, at de stilles krav, som de har mulighed for at honorere og som giver dem en oplevelse af at lykkedes. Vi ved også, at den overvejende del af de børn og unge, som anbringes er udfordret i forhold til at kunne indgå relevant i sociale sammenhænge. De har en meget lav tillid til dem selv og reagerer derfor ofte i ekstremer. Enten udtalt indadvendt eller ved at spejle sig i andre børn og unge, som har en uhensigtsmæssig eventuel begyndende kriminel adfærd. For at støtte disse børn og unge videre i livet er det således afgørende, at de under anbringelsen mødes af voksne, som har kompetencerne til dels at arbejde med selvværdsproblematikker og dels at lære børnene, hvordan man navigerer hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge. Endelig er det vores erfaring at de anbringelser, hvor børnene/de unge udvikler sig mest, er de anbringelser, hvor der er etableret et godt og velfungerende samarbejde mellem forældre og anbringelsessted, og hvor børnenes/den unge samvær med deres forældre fungerer godt. Det vil sige samvær, som er præget af, at forældrene under samværet ser børnene, og hvor samværene afholdes på de aftalte tidspunkter. De børn og unge, som generelt betragtet klarer sig bedst, er således samlet set de børn og unge, hvor det lykkedes at få øget børnenes/den unges tillid til sig selv og andre. Det er her afgørende at der arbejdes bredt med dette mål, således at tilliden både skabes via udvikling af faglige og sociale kompetencer. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at gruppen af anbragte børn og unge dækker en gruppe med relativt differentierede udfordringer. I de situationer hvor der er tale om vidtgående handicapsog/eller psykiatriske problemstillinger fordres det således, at der initialt iværksættes en omfattende specialiseret behandlingsmæssig indsats. En sådan behandlingsmæssig indsats vurderes helt afgørende for at opnå en effektfuld anbringelse for disse grupper. Herudover er det også væsentligt at være opmærksom på, at en betydelig del af de anbragte børn ofte vil have kognitive udfordringer i form af lav begavelse. Det ændrer ikke fokus på arbejdet med ud- 9 Besvarelse af Børneudvalget spørgsmål 4. Side 29 af 63

30 vikling af sociale og faglige kompetencer, men betyder, at der kan være behov for en nuancering af succeskriterierne, hvis der sammenlignes med normaltbegavede anbragte børn og unge. For at følge de anbragte børn og unges udvikling og herunder sikrer rettidig justering af en indsats med henblik på at understøtte en effektivfuld anbringelse, er det imidlertid vigtigt, at der også administrativt kan følges op på udviklingen på de fastsatte mål. I 2019 vil der dog blive implementeret en ny udgave af områdets sagshåndteringssystem DUBU, hvor der vil være mulighed for at udtrække data om barnets/den unges udvikling i forhold til de i handleplanen fastsatte mål. Disse data forventes, at bidrage til en tydelighed om, hvorvidt og i hvilket omfang et barn/en ung udvikler sig over tid, og data vil derved understøtte muligheden for at vurdere, om indsatsen bør ændres eller fortsætte. Disse data vil dog ikke kunne korrigere for den usikkerhed, der knytter sig til at en given udvikling ofte vil være et resultat af et samspil af flere faktorer Anbragte børns skolegang og trivsel Undersøgelser viser, at udsatte børn og unge allerede ved de nationale test i 2. og 3. klasse klarer sig dårligere end deres klassekammerater og færre afslutter grundskolen med en fuld afgangsprøve og dem der afslutter prøven, afslutter med et dårligere karaktergennemsnit. Figur 14 : Andel af 9. klasses elever, der tager folkeskolens afgangsprøve, Hvidovre Herning Haderslev Rudersdal Lyngby-Taarbæk København Glostrup (mangelfuld data) Gentofte Frederiksberg Hele Landet udsatte Ikke udsatte 10 Kilde: KL Udsatte Børn Nøgletal Side 30 af 63

31 Figur 15 : Karaktergennemsnit ved 9. klasse afgangsprøve for udsatte unge og alle unge. KL s tal 11 Hvidovre Herning Haderslev Rudersdal Lyngby-Taarbæk København Glostrup Gentofte Frederiksberg Hele Landet udsatte Ikke udsatte Mange undersøgelser og måling af fravær, karakter gennemsnit, trivsel i skolen mv. har gennem en årrække kortlagt udsatte og anbragte børns skolegang, hvor de samlede konklusioner har peget på et stort behov for iværksættelse af en ekstraordinær og understøttende indsats overfor den gruppe af børn og unge. Frederiksberg Kommune har i lighed med en lang række andre kommuner taget denne anbefaling på sig i forhold til at understøtte de anbragte børns skolegang Det tværfaglige samarbejde i forbindelse med børn og unges skolegang Samarbejdet omkring de anbragte børns skolegang og overgang til uddannelse foregår i et tværfaglig og forpligtende samarbejde mellem forvaltningen, skolerne, ungdomsuddannelserne og døgninstitutionerne med udgangspunkt i det enkelte barns og unges forudsætninger og ressourcer på baggrund af den handleplan Familieafdelingen udarbejder i forbindelse med anbringelsen. Der er såle- 11 Kilde: KL Udsatte Børn Nøgletal Side 31 af 63

32 des tale om et fælles ansvar mellem flere parter, hvor alle har et særligt ansvarsområde i forhold til at understøtte barnets læring og trivsel. Skolerne har ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningen herunder stillingtagen til om barnet og den unge har behov for en særligt støtte, involvering af PPR mv. Familieafdelingen har ansvaret for løbende at følge op på den enkelte barns handleplan, og justere på indsatserne og samarbejdet i forhold til at sikre og understøtte barnet og den unges skolegang og trivsel. Døgninstitutionerne har med udgangspunkt i familieafdelingens handleplan ansvaret for at understøtte barnets og den unges skolegang, hvor tilbuddets egen behandlings/udviklingsplan skal sikre en hverdag, hvor læring og trivsel er et udvalgt fokusområde herunder fremmøde, lektielæsning mv Særlige indsatser I særlige tilfælde bevilger familieafdelingen lektiehjælp til de anbragte børn og unge. Det er typisk tale om lektiehjælp til unge, der er i gang med en gymnasialuddannelse. Lektiehjælpen består af et klippekort til Go Karakter, der tilbyder individuel lektiehjælp i forhold til konkrete fag. Allégårdens Ungdomscenter har i perioden, hvor de har modtaget uledsagede flygtninge haft et fast samarbejde, på frivillig basis med en pensioneret gymnasielærer, der har støttet de unge i lektielæsningen. Derudover er 3 af børnene på Josephine Schneiders Hus tilknyttet Egmont Fondens Lær for Livet, der er et læringsprogram for børn, der er anbragt. Børnene deltager i en camp og får tilknyttet en personlig mentor i 6 år, der alene har til formål at understøtte og udvikle barnets læringskompetencer. Socialtilsynets fokus på skole, uddannelse og beskæftigelse Socialtilsynet har i forbindelse med deres anmeldte og uanmeldte tilsyn et særligt fokus på døgninstitutionens tilrettelæggelse og praksis på det område. I forhold til vurderingen af institutionerne indsats indenfor området uddannelse og beskæftigelse vurderes institutionerne indenfor følgende temaer: 1. Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte børnene/de unges skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 2. Børnene/de unge er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 3. Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Side 32 af 63

33 Ved tilsynsbesøgene i 2017 blev døgntilbuddenes tilrettelæggelse af deres indsats vedrørende de anbragtes skolegang vurderet som vist i Tabel 16. Tabel 16 : Socialtilsynets vurdering af institutionernes indsats i forhold til den anbragtes uddannelse Dato for tilsyn Tema 1 Tema 2 Tema 3 I alt Allégårdens Ungdomscenter 22/ ,7 Bülowsvej for Børn og Familier 19/ Jens Jessens Vejs Ungdomspension 7/ Josephine Schneiders Hus 19/ Josephine Schneiders Hus 25/ , Kortlægning af uddannelse og jobsituation for udskrevne unge fra lokale døgninstitutioner 12 Familieafdelingen har i forbindelse med børneudvalgets supplerende spørgsmål undersøgt, hvor de unge der er blevet udskrevet af sin sidste lokale foranstaltning her på Frederiksberg placerede sig uddannelses- eller jobmæssigt indenfor nedenstående rubricering i henholdsvis år 2015, 2016 og 2017.Der er tale om unge i alderen fra 17 til 23 år, der er udskrevet fra Jens Jessens Vejs Ungdomspension og hybelafdeling, Allégårdens afd. Smallegade og afd. Bøgen: 12 Besvarelse af Børneudvalgets spørgsmål 1 Side 33 af 63

34 Figur 17 : Kortlægning af uddannelsessituationen for de uledsagede unge ved udskrivning fra Allégårdens klasse 10. klasse Ungdomsuddannelse Produktionsskole I arbejde Aktivering/kontanthjæl Figur 18 : Ungdomspensionen og hyblerne 2015, 2016 og Modtageklasse VUF (se note) Hindegade (se note) Efterskole Højskole 9. klasse 10. klasse Ungdomsuddannelse 4 I arbejde Branchepakke Andet (EGU, F86 Praktikforløb, Kursustrappen, afklaring anden aktør) VUF - Voksen Uddannelsescentret Frederiksberg 2 Hindegade - Undervisningen på Ungdomsskolen i Hindegade henvender sig især til unge, som har en anden etnisk herkomst end dansk. Skolen har intensiv undervisning i dansk sprog og kultur, og udover den grundlæggende danskundervisning er der undervisning til prøve 1 og 2 i Dansk-uddannelserne Side 34 af 63

35 4.14 Vil resultatkrav, eksempelvis krav om frekvens / succesrate for overgang til uddannelse for de anbragte unge, kunne indarbejdes som krav i de driftsaftaler Frederiksberg Kommune indgår med de selvejende døgntilbud beliggende i kommunen? 13 Indsatsen i forhold til at understøtte anbragte børns skolegang hviler i høj grad på et tværgående samarbejde med skole og uddannelsesinstitution som hovedaktør i forhold at sikre rette match mellem barn/ung og skole/uddannelsestilbud. Hertil kommer dog, at de anbragte børns udgangspunkt for at profitere af den etablerede læring er meget forskellig og ofte vil være udfordret af de betingelser, der er årsagen til, at de anbringes udenfor hjemmet. Det centrale vil således altid være at tage udgangspunkt i deres individuelle ressourcer og derfra understøtte en vedvarende udvikling. Henset til at anbringelsesstedet indgår som en væsentlig, men dog alligevel som en blandt flere aktører og faktorer, som har betydning for kvaliteten af anbragte børns skolegang og overgang til uddannelse, samt det forhold, at der via såvel opfølgning på handleplan og socialtilsyn er særskilt fokus på institutionernes indsats, vurderes det umiddelbart ikke oplagt at fastlægge et konkret resultatkrav i form af frekvens/succesrate for overgang til uddannelse. 13 Besvarelse af Børneudvalget spørgsmål 2 Side 35 af 63

36 5 Analyse af økonomi, prissætning og mulighederne for samdrift 5.1 Budget 2018 overordnet for tilbud til børn og unge med særlige behov Nettoudgiftsbudgettet i 2018 til Tilbud for børn og unge med særlige behov udgør 145,3 mio. kr. (eksklusive statsrefusion) som overordnet fordeler sig med 94,2 mio. kr. på anbringelser og 51,1 mio. kr. på forebyggende foranstaltninger. Af det samlede anbringelsesbudget på 94,2 mio. kr. bruges 36,3 mio. kr. (30 procent) til køb af pladser på de fire døgninstitutioner der ligger i kommunen. Af de samlede udgifter til forebyggelse på 51,1 mio. kr. bruges 14,3 mio. kr. (28 procent) til forebyggende indsatser der købes hos de fire døgninstitutioner der ligger i kommunen. Tabel 19 : Tabel med det samlede budget opdelt i 6 politikområder Tilbud til børn og unge med særlige behov Budget 2018 (1.000 kr.) Opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Herunder forebyggende foranstaltninger på egne døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Ledsagerordning til børn med nedsat funktionsevne 107 Plejefamilier I alt Kilde: Budget 2018 tekniske bemærkninger side 61 Udover de 145,2 mio. kr. til Tilbud til børn og unge med særlige behov, har familieafdelingen ansvaret for merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste med et årligt budget på 17,9 mio. kr. og Sundhedstjenesten med et årligt budget på 21,4 mio. kr. Den del af budgettet, som kan relateres til anbringelser, udgør 94,145 mio. kr., svarende til godt 65 %. Dette omfatter opholdssteder, døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og plejefamilier jf. nedenstående tabel. Tabel 20 : Budget på anbringelsesområdet Budget på anbringelsesområdet Budget 2018 (1.000 kr.) Opholdssteder Døgninstitutioner (eksklusive forebyggende tiltag) Sikrede døgninstitutioner Plejefamilier I alt Kilde: Budget 2018 tekniske bemærkninger side 61 Ud af det samlede budget til døgninstitutioner på 55,7 mio.kr. udgør budgettet til de fire selvejende døgninstitutioner, som Frederiksberg Kommune har driftsoverenskomst med, 50,6 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Ud af budgettet på 50,6 mio. kr. til døgninstitutionerne udgør budgettet til døgndelen 36,3 mio. kr., mens budgettet til den forebyggende del udgør 14,3 mio. kr. Side 36 af 63

37 Tabel 21 : Budget til døgninstitutioner for Børn og Unge på Frederiksberg Budget til døgninstitutioner for børn og unge på Frederiksberg Budget 2018 (1.000 kr.) Allégårdens Ungdomscenter Allégårdens Ungdomscenter døgndel Allégårdens Ungdomscenter forebyggende del Bülowsvej for Børn og Familier Bülowsvej for Børn og Familier døgndel Bülowsvej for Børn og Familier forebyggende del Josephine Schneiders Hus Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Ungdomspensionen Jens Jessens Vej døgndel Ungdomspensionen Jens Jessens Vej forebyggende del 836 I alt Benchmark med relevante kommuner vedr. udvalgte nøgletal For at tydeliggøre udgiftsniveauet i Frederiksberg Kommune, i forhold til sammenlignelige kommuner, er der nedenfor angivet udvalgte nøgletal vedr. tilbud til udsatte børn og unge. Figur 22: Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr årig i regnskab 2017 Hvidovre Herning Haderslev Rudersdal Lyngby-Taarbæk København Glostrup Gentofte Frederiksberg Hele Landet Kilde: KL Aktuel Kommunaløkonomi 2018 Som det fremgår af tabellen har Frederiksberg Kommune haft udgifter i regnskab 2017 på kr. pr årig. Til sammenligning er landsgennemsnittet på kr. pr årig. Side 37 af 63

38 Figur 23 : Serviceudgifter til børn og unge med særlige behov pr årig Frederiksberg Kommune Region Hovedstanden Københavns Kommune Landsgennemsnit Kilde: Særudtræk fra - ØIMs Kommunale Nøgletal Opgøres udgifter alene for antallet af 0-17 årige set over de sidste 10 år, ses det tilsvarende at Frederiksberg Kommunes udgifter til udsatte børn og unge at under Københavns Kommune, Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Figur 24 : Antal anbragte børn og unge pr. 1000, 0-22 år i Hele Landet Frederiksberg Gentofte Glostrup København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Haderslev Herning Hvidovre Kilde: KL Udsatte Børn Nøgletal Side 38 af 63

39 Som det fremgår af ovenstående tabel, har Frederiksberg Kommune et lavt antal anbringelser sammenlignet med landsgennemsnittet og sammenlignelige kommuner. Figur 25 : Gennemsnitlig anbringelsespris i 2017 (1.000 kr.) Hvidovre 800 Herning 649 Haderslev 485 Rudersdal Lyngby-Taarbæk København Glostrup Gentofte 627 Frederiksberg 841 Hele Landet Kilde: KL Aktuel Kommunaløkonomi 2018 Det forhold, at de gennemsnitlige anbringelsesudgifter for Frederiksberg Kommune på 841 t.kr. er højere end landsgennemsnittet på 648 t.kr. kan i hovedsagen tilskrives, at Frederiksberg Kommune har relativt færre anbringser i plejefamilie (46 % 2018 tal) i forhold til landsgennemsnittet på 57,7 % (2015 tal). Anbringelse i plejefamilie har relativt lavere enhedsomkostninger en anbringelse på døgninstitution. Forhold vedrørende kommunens anvendelse af plejefamilier behandles særskilt i afsnit 6. De relativt højere enhedsomkostninger pr. anbragt må også tilskrives, at ud af de relativt få anbragte børn og unge i Frederiksberg Kommune er en del anbragt i meget specialiserede tilbud, hvilket påvirker den gennemsnitlige anbringelsespris. Side 39 af 63

40 Figur 26. Gennemsnitlig anbringelsesvarighed i måneder, Hele Landet Frederiksberg Gentofte Glostrup København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Haderslev Herning Hvidovre Kilde: KL Udsatte Børn Nøgletal Den gennemsnitlige anbringelsesvarighed for Frederiksberg Kommune er 71 måneder, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 61,9 måneder. Dette kan tilskrives, at Frederiksberg Kommune anb ringer relativt få børn, men at en større andel heraf er anbragt gennem hele barndommen enten i plejefamilie eller på kommunens døgninstitution, Josephine Schneiders Hus, hvor nogle børn bor fra de er ganske små og frem til det fyldte 18. år. Side 40 af 63

41 Figur 27. Gennemsnitsalder ved nyanbringelser (alder), Hele Landet Frederiksberg Gentofte Glostrup (mangelfuld data) København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Haderslev Herning Hvidovre Kilde: KL Udsatte Børn Nøgletal Side 41 af 63

42 Som det fremgår af figur 28, varierer den gennemsnitlige udgift pr. helårsanbringelse betydeligt mellem kommunerne, fra 425 t.kr. i Billund Kommune til t.kr. i Albertslund Kommune. I 18 kommuner er gennemsnittet højere end på Frederiksberg, hvor en anbringelse i gennemsnit koster 755 t.kr. (2016, opgjort i 2018 priser). Figur 28 : Nettodriftsudgifter til anbringelser pr. helårsanbragt 0-22 årig, Billund Faaborg-Midtfyn Middelfart Nyborg Aabenraa Jammerbugt Gentofte Egedal Lemvig Bornholm Lolland Frederikshavn Varde Gribskov Odense Brønderslev Guldborgsund Horsens Silkeborg Aalborg Roskilde Køge Rødovre Næstved Fanø Fredensborg Frederiksberg Hørsholm Aarhus København Glostrup Solrød Albertslund KL, Brug Nøgletal i styringen 2018, Kommunaløkonomisk Forum 5.3 Døgntakstpriser for 2018 sammenlignet med tilbud i Region Hovedstaden Der ligger 135 døgntilbud i Region Hovedstaden som tilbyder døgnophold efter Servicelovens 66 stk. 1, nr. 5 og 6. Heraf vurderes på baggrund af oplysninger fra Socialtilsyn Hovedstaden, at 63 institutioner er sammenlignelige med henholdsvis Allégården og Jens Jessens Vej ( 66 stk. 1, nr. 5) og Den gennemsnitlige døgntakst for tilbud i Region Hovedsatden vedr. 66 stk. 1 nr. 5 opholdssteder udgør kr. svarende til en årstakst på kr. og for tilbud i Region Hovedstaden vedr. 66 stk. 1, nr. 6 døgninstitutioner udgør den gennemsnitlige døgntakst kr. svarende til en årstakst på kr. Døgntaksten på de 63 institutioner der vurderes at være sammenlignelige med én af Frederiksberg Kommunes fire lokale institutioner varierer fra 665 kr. til kr.. Nedenfor er de 4 institutioners døgntakster sammenlignet med lignende tilbud i Region Hovedstaden. Alle tilbuddene har sammenlignelige opgaver, mål- og aldersgrupper. Der er imidlertid stor variation i tyngden, dvs. graden af kompleksitet i de problemer, som kendetegner de anbragte børn og unge, som betyder, at sammenligning vil være behæftet med en vis usikkerhed. Side 42 af 63

43 Tyngden som skal anføres i tilbudsportalen siger noget om, hvor mange normerede timer der er på afdelingen i forhold til antallet af pladser. Det er beregnet ud fra, hvor mange timer det borgerrettede personale lægger pr. uge pr. plads på tilbuddet eller afdelingen. Som det fremgår af oversigterne ligger døgntaksterne på Frederiksberg Kommunes lokale institutioner ikke blandt de dyreste og har konkurrencedygtige priser. Sammenlignes Frederiksberg Kommunes lokale døgninstitutioner med institutioner med tilsvarende målgruppe og tyngde for børn og unge er døgntaksterne enten på niveau eller dyrere for de øvrige kommuners tilbud. Tabel 29 : Døgntakster Allégårdens Ungdomscenter Døgntilbud til uledsagede flygtningeunge i alderen Døgntakst Tyngde fra 14 til 18 år Allégården Ungdomscenter Ungdomspensionsafdelingen (uden efterregulering af foregående år) Allégården Ungdomscenter Ungdomspensionsafdelingen (med efterregulering) Havrehusene ,2 Nordtofte ,5 Nordlyset ,3 Valhalla ,3 VIP Huset ,8 Cassiopeia ,9 Damgaard Allégården ,7 KAOS Konsulenterne ,4 Josephine Schneiders Ungdomsboliger ,8 Firkløver ,5 Morelhuset ,2 Lindhøjgaard ,1 Tinggaarden ,0 Kongsholm ,8 Paideia Skoven ,2 Hellebæk Home Fond ,4 Lundekollektivet ,7 Kronhjorten ,2 Gennemsnit ,3 Som det fremgår af tabel 29 er døgntaksten for Allegården på kr. over gennemsnittet for de sammenlignelige tilbud, som er på kr. Døgntaksten for Allegården er på niveau eller billigere sammenlignet med tilbud med cirka den samme tyngde. Side 43 af 63

44 Tabel 30 : Døgntakster Bülowsvej for Børn og Familier Akut, udredning og behandling for børn i alderen Døgntakst Tyngde fra 0 til 14 år. Bülowsvej for Børn og Familier (uden efterregulering af foregående år) Bülowsvej for Børn og Familier (med efterregulering) De unges hus (Pigegruppen) ,1 Ungdomsboligerne i Græsted ,5 Hybelinstitution Rådmandsgade ,2 Birkevænget ,7 Familieinstitutionen Margrethevej ,0 Globus ,9 Dohns Minde ,3 Egedal Familiehus ,0 Donekrogen ,7 Dildhaven ,9 Solliden ,3 Bülowsvej - For børn og familier ,7 Dyringparken ,1 Kløvermarken ,7 Udsigten ,3 Ishøjgård ,6 Villa Kokkedal ,2 Frederiksholm, København - akut, udredning og behandling ,5 Kong Frederiks VII's Stiftelse, Danners Børn ,7 Hvidborg Kilden, Hvidovre udredning og behandling ,3 Glostrup Observations- og Behandlingshjem ,1 Den Flyvende Hollænder Gennemsnit ,8 Som det fremgår af tabel 30 er døgntaksten for Bülowsvej på kr. lavere end gennemsnittet for de sammenlignelige tilbud, som er på kr. Døgntaksten for Bülowsvej er på niveau eller billigere sammenlignet med tilbud med cirka den samme tyngde, undtaget Familieinstitutionen Margrethevej. Tabel 31 : Døgntakster Josephine Schneiders Hus Lokalt tilbud til længerevarende anbringelser i Døgntakst Tyngde nærmiljøet Josephine Schneiders Hus (uden efterregulering af foregående år) Josephine Schneiders Hus (med efterregulering) Josephine Schneider ,3 Arild ,0 Hvidborg Den hvide villa, Hvidovre ,3 Side 44 af 63

45 Familieværftet ,8 Josephine Schneiders Børnehjem, (København) ,7 Frederiksholm ,5 Godhavn ,8 Gillesager ,5 Gennemsnit ,7 Som det fremgår af tabel 31 er døgntaksten for Josephine Schneiders Hus på kr. lavere end gennemsnittet for de sammenlignelige tilbud, som er på kr. Døgntaksten for Josephine Schneiders Hus er på niveau eller billigere sammenlignet med tilbud med cirka den samme tyngde. Tabel 32 : Døgntakster Jens Jessens Vej Tilbud til unge der har et anbringelses behov af Døgntakst Tyngde primært socialkarakter med akutpladser Jens Jessens Vej (uden efterregulering af foregående år) Solisterne 995 8,4 Ungehyblerne Halsnæs ,8 Sverrig ,0 Søndertoftegaard ,0 Teglgårdslund ,7 Jens Jessens Vej ,7 Our Camp ,5 Bocasa ,2 Skydebanegård ,9 Kurreholm ,1 Our Camp ,6 Roskilde Unge Center ,6 Ballerup Ungdomspension ,8 Stedet ,2 Ungecenter Porten ,8 Kløvermarken, København inkl. akutpladser ,7 VIFU (Brydes Allé, Rymarksvænge) Gennemsnit ,7 Som det fremgår af tabel 32 er døgntaksten for Jens Jessens Vej på kr. lavere end gennemsnittet for de sammenlignelige tilbud, som er på kr. Døgntaksten for Jens Jessens Vej Hus er på niveau eller billigere sammenlignet med tilbud med cirka den samme tyngde. 5.4 Budgettildelingsmodel Hvert år får de fire selvejende døgninstitutioner udmeldt et samlet driftsbudget. For at skabe en øget gennemsigtighed og sikre et vist niveau af sammenlignelighed har Forvaltningen, i tæt dialog med de fire selvejende døgninstitutioner, udarbejdet en ny budgettildelingsmodel. Budgettildelingsmodellen er baseret på ensartede principper dog med variationer indbygget, som relaterer sig til forskelle i institutionernes målgrupper og opgavetyper. Budgettildelingsmodellen er udviklet med udgangspunkt i et objektivt ressourcetildelingsgrundlag, hvor omdrejningspunktet er antallet af normerede pladser. Samtidig benyttes variable som antal kvadratmeter, målgruppe og opgavetyper også som komponenter for budgettildeling. Budgettildelingsmodellen sikrer, at der fremadrettet er en ensartet kontoplan for budgettering og kontering. Vilkårene for at arbejde med budgettildelingsmodellen er derfor, at institutionerne skal tilrettelægge afrapportering og økonomistyring på en lidt anden måde end hidtil. Dette skyldes, at ind- Side 45 af 63

46 holdet i budgetposterne i nogle tilfælde er placeret anderledes end tidligere konteringspraksis. Herudover er sigtet at arbejdet med afrapportering til Socialtilsynet lettes. Det skal imidlertid bemærkes, at budgettildelingsmodellen løbende vil blive tilpasset og videreudviklet. Det vil ske i takt med, at institutionerne og forvaltningen får erfaringer med modellen. Hertil er det væsentligt at pointere, at selvom budgettildelingsmodellen er med til at synliggøre omkostningen ved de forskellige tilbud, vil den ikke nødvendigvis afspejle alle de facetter og nuancer, der er ved at drive en døgninstitution med forskellige tilbud. Budgettildelingsmodellen er udarbejdet i regneark, hvor der ligger et tilhørende administrationsgrundlag, som i detaljer beskriver principper og kriterier for budgettildeling. Hertil er der ved at blive udarbejdet ressourcetildelingsmodeller for beregning af personaleressourcer til døgndelene, som er tilpasset de forskellige målgrupper - ud fra en ensartet struktur. I det følgende gives en opsummering. Helt overordnet er budgettildelingsmodellen opdelt i tre hovedkategorier, som er 1) personale, 2) materiale/aktivitetsudgifter samt 3) grunde og bygninger. Afhængig af hvilken institution budgettet vedrører, er der for hver hovedkategori en underopdeling på aktiviteter. Underopdeling omfatter bl.a. budget til fællesudgifter, budget i relation til døgndelen og budget til den del af institutionen, der falder ind under kategorien forebyggende foranstaltninger herunder hybelafdeling og ambulant behandling. Økonomien i følgende tabeller er baseret på institutionernes budget opstillet efter den nye ensartet kontoplan. Foruden budgettal indeholder tabellerne også antal normerede pladser, antal ansatte omregnet til fuldtidsstillinger, udgiften pr. plads og gældende døgntakst. Udgiften pr. plads pr. døgn er de direkte udgifter fordelt pr. plads pr. døgn. Døgntaksten er inklusive overheadomkostninger og afskrivninger. Ifølge styringsaftalen i Region Hovedstaden skal der derudover indregnes efterregulering i taksten. Med henblik på at kunne sammenligne med udgift pr. plads pr. døgn er efterreguleringen ikke medtaget. Side 46 af 63

47 Tabel 33 : Allégårdens Ungdomscenter Budget 2018 Allégårdens Ungdomscenter Budget 2018 Antal pladser kr. Fuldtids stillinger Udgift pr. plads (kr.) Døgntakst pr. plads (kr.) Personale, i alt ,3 - Fællesdel ,0 - Døgn , Hybler - forebyggende , Smallegade forebyggende , Bøgen forebyggende , Materiale- og aktivitetsudgifter, i alt Fællesdel Døgn Hybler - forebyggende Smallegade - forebyggende Bøgen forebyggende 142 Grunde og bygninger, i alt Husleje og udvendig vedligehold 37 - Øvrige 764 Budget i alt Note: materiale og aktivitetsbudgettet, i relation til Smallegade, omfatter også udgifter i relation til de 10 lejligheder, som Allégårdens Ungdomscenter råder over. I forhold til døgndækningen på Allégårdens Ungdomscenter, så er der en bemanding på 12 socialpædagoger, således at der døgnet rundt, hele året, er 2 ansatte om dagen, 2 ansatte om aftenen og 1 ansat om natten i forhold til de 14 normerende døgnpladser. Den del af budgettet, som indgår i fællesdelen af Personale indeholder budget vedrørende forstander, administrativt personale, rengøring, pedel, vikar. Hertil kommer udgifter til supervision/uddannelse. Personale for de enkelte afdelinger omfatter budget vedr. stedfortræder, pædagoger, pædagogstuderende i praktik og evt. køkkenpersonale. Budgettildeling af fællesudgifter vedrørende Materiale- og aktivitetsudgifter består af budget vedrørende administration, revision, udgifter vedr. forening/paraplyorganisation, licenser, it mv. De materiale- og aktivitetsudgifter, der ligger inden for de enkelte afdelinger omfatter budget til børne- og ungerelaterede udgifter herunder kostudgifter, sundhedsmæssige foranstaltninger samt feriekoloni. Fra 2019 vil institutionernes budget opskrives med den udgift, der svarer til det obligatoriske socialtilsyn. Grunde og bygninger indeholder budget vedrørende køb af rengøringsydelser, husleje, indvendig og udvendig vedligeholdelse, udendørsarealer, forsikring, el, gas, varme, vand og renovation. Side 47 af 63

48 Tabel 34 : Bülowsvej Budget 2018 Bülowsvej - for Børn og Familier Budget 2018 Antal pladser kr. Fuldtids stillinger Udgift pr. plads (kr.) Døgntakst pr. plads (kr.) Personale, i alt ,7 - Fællesdel ,7 - Døgn , Familiedøgn forebyggende , Det ambulante familietilbud , Materiale- og aktivitetsudgifter, i alt Fællesdel Døgn Familiedøgn - forebyggende Det ambulante familietilbud 0 Grunde og bygninger, i alt Husleje og udvendig vedligehold Øvrige 801 Budget i alt Note: Foruden Det Ambulante Familietilbud, har Bülowsvej ad hoc opgaver med overvåget samvær. Overbelægning på Det Ambulante tilbud og overvåget samvær finansieres separat af Frederiksberg Kommune i forhold til den konkrete aktivitet. I forhold til de 10 døgnpladser på Bülowsvej er der en døgndækning på 10,9 socialpædagogiske fuldtidsstillinger. Døgnet dækkes af 2 ansatte om dagen, 3 ansatte om aftenen og 1 ansat om natten. Tabel 35 : Josephines Schneiders Hus Budget 2018 Josephine Schneiders Hus Budget 2018 Antal pladser kr. Fuldtids stillinger Udgift pr. plads (kr.) Døgntakst pr. plads (kr.) Personale, i alt ,54 - Fællesdel ,86 - Døgn , Materiale- og aktivitetsudgifter, i alt Fællesdel Døgn Grunde og bygninger, i alt Husleje og udvendig vedligehold Øvrige 217 Budget i alt I forhold til døgndækning Josephine Schneiders Hus er der en bemanding på 8 fuldtidsansatte. Døgnet dækkes med 2 ansatte om dagen, 2 ansatte om aftenen og 1 ansat om natten. Side 48 af 63

49 Tabel 36 : Ungdomspension Jens Jessens Vej Budget 2018 Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Budget 2018 Antal pladser kr. Fuldtids stillinger Udgift pr. plads (kr.) Døgntakst pr. plads (kr.) Personale, i alt ,7 - Fællesdel ,0 - Døgn , Hybler forebyggende , Materiale- og aktivitetsudgifter, i alt Fællesdel Døgn Hybler - forebyggende 93 Grunde og bygninger, i alt Husleje og udvendig vedligehold Øvrige 732 Budget i alt I forhold til døgndækningen på Jens Jessens Vej er der ansat der ansat 7 pædagoger på fuld tid, således at der døgnet rundt, hele året, er 1 person om dagen, 2,5 person om aftenen og 1 person om natten. Budgettildelingsmodellen giver et grundlag for en aktivitetsbaseret styring, således at udgifter kan følges på de enkelte afdelinger i forhold til den afholdte aktivitet, dvs. antallet af indskrevne børn og unge. Budgettildelingsmodellen er ikke egnet til at foretage aktivitetsregulerende budgettilpasninger ud fra, som det fx ses på dagtilbudsområdet. Imidlertid anses modellen for at være et godt udgangspunkt i drøftelser mellem institutionerne og Forvaltningen i forhold til spørgsmål om kapacitetsændringer og aktiviteter generelt. Forudsætningen for at drifte en døgnafdeling er døgnbemanding året rundt med tilstedeværelsen af minimum 2 ansatte om dagen (1 ansat, hvis der er andet personale tilstede), 2 ansatte om aftenen og 1 ansat om natten (eventuelt sovende nattevagt), for at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at lønudgiften er stort set den samme uanset om, der er døgndækning af 1 plads eller 8 pladser. Antallet af fuldtidsstillilnger på de fire selvejende døgninstitutioner er tæt på en minimumsbemanding. Derfor vurderes det ikke meningsfuldt at indføre en aktivitetsregulering af institutionernes budgetter. Ved en mindre aktivitet er det en for lille andel af budgettet der kan reguleres før at minimumsbemanding nås. Side 49 af 63

50 5.5 Muligheden for etablering af samdrift Med aftalen om Frederiksberg Kommunes økonomi 2018 bad Kommunalbestyrelsen om, at budgetanalysen af døgntilbudsområdet omfattede en vurdering af muligheden for på et eller flere områder at etablere samdrift. Samdrift adskiller sig fra samarbejde ved, at to eller flere institutioner har ansvaret for et driftsområde eller en ydelse. Samdrift er således mere vidtgående end samarbejde, hvor to eller flere institutioner, baseret på en fælles vurdering af faglige overvejelser, herunder hensynet til den unge, beslutter at etablere konkrete samarbejder. Det sker i vidt omfang i dag. Det bemærkes indledningsvist, at de 4 institutioner er selvejende institutioner, som er selvstændige tilbud med selvstændige bestyrelser. En mere vidtgående samdrift vil formentlig forudsætte en ændret konstruktion af tilbuddene. Hvis der ses bort fra ovennævnte ville formålet med samdrift eller sammenlægning af institutionerne være at opretholde og fremadrettet sikre bæredygtige institutioner, hvad angår pædagogik, kvalitet i det behandlingsmæssig tilbud og ikke mindste økonomi, samtidig med at der kan opnås en effektivisering. Samdrift af en eller flere af de selvejende døgninstitutioner, uden at institutioner flytter sammen, vil alene kunne give en effektivisering ved at nedlægge en eller flere forstanderstillinger. En sammenlægning af en eller flere af de selvejende døgninstitutioner, hvor institutioner flytter sammen, vil afhængigt af lokaliteten kunne give en effektivisering ved en eller flere nedlagte forstander stillinger samt sparede udgifter til lokaler. Målgruppeanalysen konkluderer, at det ikke anbefales, at en eller flere af døgninstitutionerne sammenlægges. I forhold til samdrift, så kan det ikke anbefales, da det vurderes nødvendigt, at der lokalt på den enkelte døgninstitution, er en pædagogisk leder med speciale i institutionens målgruppe, der er frikøbt fra vagtdækning i forbindelse med en døgndel. Effektiviseringsgevinsten ved at nedlægge en forstanderstilling og ændre den til en afdelingsleder stilling, modsvares af den øget koordination der vil skulle foretages ved samdrift. Det anbefales derfor, at den nuværende organisering fastholdes, hvor de 4 døgninstitutioner har hver deres forstander med ansvaret for de indbyrdes forskellige døgninstitutioners tilbud med hver deres målgrupper, opgaver og deraf forskellige faglig behandlingsmæssige og metodiske tilgang. Den nærværende og tydelige faglige ledelse af de forskellige specialiserede tilbud giver faglig kvalitet og stabile tilbud samt et tæt og smidigt samarbejde med forvaltningen på ledelsesniveau og i det tværfaglige og koordinerende samarbejde vedr. de konkrete børn og unge. Et samarbejde der giver mulighed for at udnytte pladserne fagligt og økonomisk optimalt med en stor indbygget fleksibilitet i opgaveløsningen, der blandt andet er mulig, på baggrund af den enkeltes forstanders indgående kendskab til de enkelte børn og unges særlige behov, der er indskrevet på institutionernes forskellige afdelinger. I forhold til tværgående samarbejde er der allerede i dag et tæt samarbejde mellem de 4 institutioner i forhold til faglig udvikling og gensidig læring. Hertil kommer, at flere af institutionerne også modtager børn fra hinanden og derved indgår tætte samarbejder i forbindelse med overdragelsen af de enkelte børn og unge. Det forventes samtidig, at en omlægning af Allégården til et forebyggende tilbud for unge mellem 12 og 18 år vil betyde en styrkelse af det tværinstitutionelle samarbejde. Side 50 af 63

51 Det gælder ikke mindst samarbejdet mellem Allégården og Bülowsvej, som herefter sammen vil dække en betydelig del af kommunens forebyggende tilbud til børn og unge fra 0-22 år. I forlængelse af spørgsmålet om samdrift bemærkes, at der også tidligere på dagtilbudsområdet har været overvejelser om samdrift, herunder centralisering af ledelsen for flere institutioner. Disse overvejelser blev imidlertid ikke realiseret, idet det i tråd med det ovenfor anførte - blev vurderet, at det er vigtigt for tilbuddenes daglige drift, at der er en lokal og nærværende ledelse på de enkelte dagtilbud. 6 Plejefamilier Børneudvalget har den 5. februar 2018 i forbindelse med godkendelse af projektbeskrivelsen af budgetanalyse på døgntilbudsområdet anmodet om at få oplyst om en plejefamiliefamilie kan været et alternativ til døgnanbringelse på institution, og hvad vi på Frederiksberg gør for at sikre flere plejefamilier. 6.1 Status på antallet af anbragte børn og unge pr. 1.april 2018 i familiepleje og netværksfamiliepleje Frederiksberg Kommune havde pr. 1. april 2018 anbragt 147 børn døgnanbragt, heraf 53 børn anbragt i familiepleje (36 procent) og 15 børn anbragt i netværksfamiliepleje (10 procent). På landsplan ses en udvikling hvor en større andel af anbringelserne sker i plejefamilie. Figur 37 : Anbragte fordelt på anbringelsestype KL, Kend din Kommune 2018, Kommunaløkonomisk Forum 6.2 Strategi for anbringelse af børn og unge i familie- og netværkspleje Der blev med vedtagelsen af Barnets Reform i 2011 sat særligt fokus på vigtigheden af at børn, der anbringes, skal have mulighed for at vokse op i et nært omsorgsmiljø med stabile voksen-relatio- Side 51 af 63