Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML

Transkript

1 Notat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Varmeplan Aalborg Specifikke forudsætninger for scenarieanalyser Nord-korridoren - Tylstrup Nærværende forudsætningsnotat danner grundlag for de konkrete analyser og vurderinger af mulighederne for afgrænsning og udvidelse af det centrale fjernvarmeområde i retningen af Tylstrup. Notatet er baseret på principperne beskrevet i det generelle forudsætningsnotat for Varmeplan Aalborg 2030, fase 1. Notatet er indledningsvist benyttet i forbindelse med vurderingerne i Pilotprojekt Tylstrup til vurdering af mulighederne for omstillingen af varmeproduktionen på Tylstrup Kraftvarmeværk. I nærværende version af notatet benyttes forudsætningerne til færdiggørelsen af resterende analyser af områderne Sulsted, Ajstrup og Hostrup i Tylstrupkorridoren, der ikke er forsynet med fjernvarme i dag. Nærværende specifikke forudsætningsnotat består af en beskrivelse af det nuværende og kommende varmebehov i korridoren (prognose), en kort beskrivelse af de nuværende varmeforsyningsløsninger, herunder varmeproduktionsanlæg (kapacitet, virkningsgrader mv.), relevante forsyningsalternativer samt øvrige forudsætninger relevante for scenarieanalyserne. Forudsætningerne, der fremgår af det generelle forudsætningsnotat, vil som udgangspunkt ikke blive gentaget i de specifikke forudsætninger. Byrådet besluttede på deres møde den 28. marts 2011, at Aalborg Forsyning, Varme skulle arbejde videre med udarbejdelsen af et konkret projektforslag omkring etablering af en varmetransmissionsledning til Tylstrup. Beslutningen blev truffet på baggrund af de indledende analyser gennemført i korridoren på baggrund af forudsætningerne i nærværende notat. Byrådet godkendte efterfølgende den 12. marts 2012 Aalborg Forsyning, Varmes projektforslag for etablering af forsyning med central kraftvarme til Tylstrup. Projektet blev efterfølgende påklaget til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet behandlede sagen den 30. januar 2013 og stadfæstede her Byrådets godkendelse af projektet. Projektet er efterfølgende igangsat og forventes realiseret ultimo Side 1 af 21

2 Fjernvarme Oliefyr Naturgasfyr Elvarme Varmepumpe Fastbrændselsfyr Område total Nuværende varmeforsyning Tylstrup-korridoren Udvidelsen af det centrale fjernvarmeområde i retningen mod Tylstrup nord for Aalborg giver mulighed for forsyning af indtil flere byområder. Relevante byer er vist i nedenstående oversigt, inkl. nuværende primære varmeforsyningsform. Sulsted Tylstrup Hostrup Ajstrup Individuel naturgasforsyning Ældre fjernvarmeværk gasmotoranlæg Individuel naturgasforsyning Individuel naturgasforsyning De to sidstnævnte områder er væsentlig mindre end de andre byer, men inkluderes i scenarieanalyserne, da en transmissionsledning vil løbe igennem/tæt forbi byerne. Aalborg Forsyning, Varme kobler som udgangspunkt ikke fritliggende forbrugere på transmissionsledninger, men vil i disse tilfælde kræve et særskilt/parallelt distributionsnet. Ud over de anførte byer er en række fritliggende ejendomme mellem byerne koblet på naturgassystemet tæt ved en mulig transmissionsledning. De fritliggende ejendomme vil imidlertid ikke blive inddraget i analyserne, da de ligger for spredt. Varmebehov Nuværende I det følgende er nettovarmebehovene 1 for de udvalgte byer/bebyggelser anført. Nettovarmebehovene i Tylstrup og Sulsted er baseret på faktiske opgørelser fra forsyningsselskaberne (Aalborg Forsyning, Varme og HMN Naturgas I/S). For de øvrige byer, hvor det ikke har været muligt at få forbrugsdata, er opgørelsen baseret på erfaringstal kombineret med oplysninger om bygningernes alder, type, størrelse og forsyning fra BBR 2. Nettovarmebehov (MWh/år) Tylstrup Sulsted Hostrup Ajstrup I alt Tabel 1: Opgørelse af nettovarmebehov i forsyningsområder i Tylstrup-korridoren. 1 Behovet for varmeenergi til opfyldelse af en bygnings komfortbehov til rumopvarmning og varmt brugsvand. 2 Metoden kendes også som varmeatlasmetoden og er udviklet af SBI hhv. Aalborg Universitet. Side 2 af 21

3 Fjernvarme Oliefyr Naturgas fyr Elvarme Varmepumpe Fastbrændsel I alt Nettovarmebehovene er opgjort som klima-/graddøgnskorrigerede årsvarmebehov for et normalår. En afgrænsning af de anførte områder kan ses i bilag 4, der omfatter oversigtskort over de enkelte områder. I nedenstående tabel er antallet af bygninger tilknyttet de forskellige opvarmningsformer i byerne anført. Antal tilslutninger opgjort pr. område Tylstrup Sulsted Hostrup Ajstrup Opgørelsen omfatter ligeledes bygninger større end 500 m 2, der fremgår særskilt af bilag 5. Prognose Udviklingen af varmebehovet i byerne har stor betydning for opgørelsen af konsekvenserne ved alternative forsyningsscenarier. Der er opstillet en prognose for udviklingen af varmebehovet over de kommende 20 år (analyseperioden) i ovenstående områder. Fremskrivningen er foretaget på grundlag af principperne beskrevet i det generelle forudsætningsnotat for scenarieanalyser, herunder: - En udvidelse af bygningsmassen, jf. boligprognosen for Aalborg Kommune (2010) - Besparelser i nettoenergibehovet svarende til 1,43 % p.a. Selve prognosen for udviklingen af varmebehovet, jf. ovenstående principper, kan findes i bilag 1. I bilag 2 findes en oversigt over antallet af nye boliger, der forventes etableret over perioden i de enkelte byområder. I prognosen for Aalborg Kommune fremgår dog en markant udbygning af nye bygninger til erhvervsformål svarende til ca m 2 nybyggeri over de kommende 10 år i korridoren. Det er i denne sammenhæng antaget, at 25 % af dette byggeri vil blive opført/tilkoblet fjernvarmeforsyning. Tilsvarende er boligbyggeri i perspektivperioden ikke omfattet af analyserne, da såvel opførelsen af bygningerne som bygningernes varmebehov er forbundet med stor usikkerhed. Ved vurderingerne af omstillingen fra de individuelle anlæg til fjernvarme hhv. individuel varmepumper, forudsættes følgende principper, som beskrevet i det generelle forudsætningsnotat, anvendt: Side 3 af 21

4 - I Tylstrup konverteres individuelt forsynede ejendomme (restpotentialet) til fjernvarme efter følgende model: Oliefyrede ejendomme tilsluttes over en 10 års periode. Elvarmeforsynede ejendomme tilsluttes over en 15 års periode. Øvrigt forsynede ejendomme (varmepumper mv.) fastholdes med oprindelig forsyning. - I Sulsted, Hostrup, Ajstrup samt strækningen langs transmissionsledningen konverteres individuelt forsynede ejendomme til varmepumper hhv. fjernvarme efter følgende model: Naturgasforsynede ejendomme tilsluttes over en periode på 10 år, dog med en starttilslutning på 60 % det første år. Ejendomme opvarmet med elvarme konverteres over en periode på 15 år. Ejendomme opvarmet med oliefyr konverteres over en periode på 10 år. Øvrige individuelt forsynede ejendomme forudsættes ikke konverteret. Prognosen for udviklingen af varmebehovet efter ovenstående konverteringsmodeller er angivet i bilag 3. Analyser I scenarieanalyserne gennemføres analyser for hvert af områderne Tylstrup, Sulsted, Hostrup samt Ajstrup. Resultaterne af analyserne skal fremgå særskilt for hvert område. Side 4 af 21

5 I analyserne af mulige omstillinger af varmeforsyningen i byerne regnes på scenarierne oplistet i følgende tabeller. For det eksisterende fjernvarmeforsyningsområde i Tylstrup samt ejendomme, der kan tilsluttes dette (restpotentiale og nybygninger), regnes på følgende scenarier: Type Produktionsenhed Brændsel/energikilde 1a Decentral naturgaskraftvarme (reference) Motor Kedel 1b 1c Decentral naturgaskraftvarme og storskala solvarme Decentral naturgaskraftvarme og varmepumpe Solvarmeanlæg Motor Kedel El Motor Kedel 2 Central fjernvarme Aalborg Portland Nordjyllandsværket (NJV) 3 Central fjernvarme NJV 40 % biomasse Aalborg Portland NJV 4a Decentral biomassekraftvarme Kraftvarmeanlæg Kedel 5a Decentral biogas Biogasmotor Kedel 5b Decentral biogas og sol Solvarme Biogasmotor Kedel Naturgas Naturgas, sol Naturgas, el Kul (Overskudsvarme) Biomasse Kul (Overskudvarme) Flis Naturgas Sol Biogas Naturgas Sol Biogas Naturgas For de øvrige individuelt forsynede områder (Sulsted, Hostrup og Ajstrup) regnes på følgende scenarier: Type Produktionsenhed (lastfordeling %) Brændsel/energikilde 0a Individuel forsyning reference Oliefyr, naturgasfyr, elvarme Olie, naturgas, el 0b Individuel forsyning varmepumpe Varmepumpe El 2 Central fjernvarme Aalborg Portland NJV 3 Central fjernvarme - NJV 40 % biomasse Aalborg Portland NJV Kul (Overskudsvarme) Biomasse Kul (Overskudvarme) Scenarierne er uddybet i det følgende. 0a - Individuel forsyning reference Den nuværende forsyning i de individuelt forsynede byer forventes bibeholdt. Nye bygninger forudsættes forsynet med naturgas i de byer, hvor forsyningen er udlagt her til. Dette vil dog i praksis ikke være muligt med den nye Energiaftale, hvor installation af olie- og naturgasgasfyr i nye bygninger, jf. bygningsreglementet fra 2013 ikke længere er tilladt. Naturgasfyr kan dog etableres i nye bygninger, hvis det sker i et område, der i varmeplanlægningen er udlagt til naturgas. Eksisterende fyr kan ligeledes indtil videre udskiftes, og der kan foretages reinvesteringer i nye anlæg i samme takt, som med omstillingen til evt. alternativer, jf. beskrivelsen i afsnit om prognose samt i de generelle forudsætninger. Side 5 af 21

6 0b - Individuel forsyning varmepumper De nuværende ejendomme forsynet med naturgas eller individuel forsyning forudsættes konverteret til varmepumper efter konverteringstakten beskrevet i afsnit om prognose samt i de generelle forudsætninger. 1a - Nuværende produktionsanlæg i Tylstrup (reference) Varmeværket består af en naturgasfyret gasmotor af mærket Wärtsila med en eleffekt på 2,1 MW og en varmeeffekt på 3,1 MW. Derudover har værket en naturgasfyret spidsog reservelastkedel med en varmeeffekt på 3,7 MW. Varmeværket råder over en varmeakkumuleringstank på 800 m 3. Motoranlægget har de seneste år været behæftet med en del problemer, og omkostningerne til drift og vedligehold af anlægget er steget markant. Dertil kommer, at der inden for kort tid skal gennemføres et større eftersyn af motoren. I referencen regnes med 1) fortsat drift af det nuværende anlæg, herunder afholdelse af de nødvendige omkostninger til vedligehold/levetidsforlængelse af anlægget og/eller 2) indkøb af ny kraftvarmeenhed. Tylstrup Kraftvarmeværk blev overtaget af Aalborg Forsyning, Varme den 1. februar 2006 og benævnes i dag regnskabsmæssigt Tylstrup Produktion. 4 - Biomassebaseret kraftvarme i Tylstrup Der regnes på konsekvenserne ved omstilling af den nuværende decentrale varmeproduktion på Tylstrup Kraftvarmeværk til kraftvarme baseret på biomasse. Etablering af ny varmeproduktionskapacitet baseret på afgiftsfrie brændsler til et anlæg, der i forvejen forsynes med naturgaskraftvarme, kan ifølge gældende lovgivning udelukkende ske, såfremt anlægget etableres som et kraftvarmeanlæg. Anlægget dimensioneres til en kraftvarmedækningsgrad på 90 %, jf. Projektbekendtgørelsen. Biomassekraftvarmeenheden suppleres med en kedel til spidslast-/reserveproduktion. Kedlen kan, jf. Projektbekendtgørelsens regler, baseres på naturgas. 5a og 5b - Biogasbaseret kraftvarme i Tylstrup Der regnes på konsekvenserne ved omstilling af kraftvarmeenheden på Tylstrup Kraftvarmeværk til biogas, hvilket i praksis indebærer etablering af en ny motorenhed i Tylstrup. Udnyttelse af biogas til kraftvarmeproduktion forudsætter, at der kan sikres den fornødne levering af biogas fra et biogasanlæg i området. Beregninger af biogasressourcen i regionen viser, at der ud fra en ressourcemæssig betragtning er potentiale for etablering af 1-2 større biogasanlæg i Aalborg Kommune nord for fjorden. Biogas bør ud fra et overordnet forsyningsmæssigt og økonomisk synspunkt benyttes til kraftvarmeproduktion frem for eksempelvis i naturgasdistributionssystemet, hvor der for en stor del af gassens vedkommende blot vil blive produceret varme i stedet for kraftvarme. Side 6 af 21

7 Såfremt biogas vil være en fornuftig løsning, kan et alternativ på kort sigt være fortsat anvendelse af naturgas til varmeproduktion, hvorfra en forholdsvis simpel omstilling til biogas kan gennemføres. Usikkerheden omkring biogasleveringen betyder dog, at scenariet kan være svært at gennemføre i praksis især inden for en kortere tidshorisont. Det indebærer visse udfordringer i forhold til den nuværende kraftvarmeenheds tilstand. I beregningerne af konsekvenserne tages der højde for usikkerheden ved, at biogassen indfases efter en 3-5 års periode, således at motorenheden de første år drives på naturgas og herefter omstilles til biogas. I forbindelse med den nye Energiaftale fra marts 2012 er der indgået aftale om en forhøjelse af elproduktionstilskuddet til biogasbaseret elproduktion. Der er dog ikke taget højde herfor i forbindelse med nærværende opgørelse af konsekvenserne for varmeproduktionsprisen ved biogas. 1b og 5b - Solvarme Der regnes på konsekvenserne ved etablering af storskala-solfangere til medproduktion af varmen på varmeværket. Storskala-solvarmeanlæg udgør et omkostningsmæssigt meget interessant og 100 % CO 2 -neutralt varmeproduktionsalternativ. Teknisk set kan solvarme dog uden yderligere varmelagringsmuligheder kun dække i størrelsesordenen 20 % af varmeleverancen i et eksisterende system. Solvarme indregnes i scenarieanalyserne som supplement til de øvrige varmeproduktionsalternativer. Solvarme vurderes dog ikke at være attraktivt i tilfælde med etablering af et nyt og omkostningstungt biomassekraftvarmeanlæg, da økonomien i disse anlæg afhænger af, at anlæggene kan få mange driftstimer. Ligeledes vurderes solvarmen ikke at være attraktiv ved etablering af biogas, da de nuværende afregnings- og tilskudsordninger for biogas fordrer så mange fuldlasttimer på anlægget som muligt. Det vil i øvrigt kun være muligt at foretage mindre nedregulering af varmeproduktionen på biogasmotoren, med mindre varmen bortkøles, eller biogassen sælges til naturgasnettet. Endelig vil storskala-solfangeranlæg på varmeværket ikke være et interessant alternativ, såfremt der etableres en transmissionsledning fra det centrale kraftvarmeområde, da der bl.a. stadigt er overskudsvarme til rådighed i systemet. Storskala-solvarmeenheder kan erfaringsmæssigt producere i størrelsesordenen 500 kwh/m 2 solfanger/år. I opgørelsen af nødvendige anlægsinvesteringer tages der højde for såvel tekniske anlæg, grundkøb, rådgivningsydelser etc. Erfaringer fra de seneste store solvarmeprojekter i Danmark indikerer, at det samlede solvarmeanlæg, inkl. grundkøb, styringsanlæg samt solpaneler, vil koste i størrelsesorden kr/m 2. Evt. afvigelser fra dækningsgrader og/eller årsproduktion i beregningerne bør i givet fald dokumenteres. 1c - Varmepumpe Der regnes i scenarierne på konsekvenserne ved at omstille en del af varmeproduktionen på Tylstrup Kraftvarmeværk til en storskala-varmepumpe. Fordoblingen af vindmøl- Side 7 af 21

8 lekapaciteten og anvendelse af flere fluktuerende energikilder i det danske energisystem de kommende årtier stiller krav til en mere fleksibel produktion og fremstilling af el. Varmepumper til fremstilling af fjernvarme udgør en vigtig brik og forventes ifølge Energinet.dk at udgøre op til 15 % af den samlede fjernvarmeproduktion efter Varmepumper bør indgå i varmeforsyningen som et supplement til andre varmekilder og/eller i fællesskab med større varmelagerkapacitet, da der forekommer store variationer i elprisen og lange perioder med høje priser, hvor det ikke vil være rentabelt at fremstille varme på disse anlæg hverken selskabs- eller samfundsøkonomisk. Ved fastsættelse af den nødvendige størrelse af varmepumpeanlægget vælges en dækningsgrad, som vurderes at være realistisk for varmeværket i den givne situation. Ved analyserne af varmeprisen i dette scenarie vurderes konsekvenserne ved en afgiftsnedsættelse for el til varmeproduktionen på varmepumper. I perioder med høj elpris kan varmen produceres på motoren med elsalg, og i perioder med lav elpris vil det være attraktivt at benytte varmepumpen. 2 og 3 - Central fjernvarme For varme leveret fra Aalborg Forsyning, Varmes net regnes på to forsyningsalternativer. Et hvor varmen på marginalen produceres efter nuværende principper (samme anlæg og brændsler, jf. Aalborg Forsyning, Varmes langtidsbudget) og et VE-alternativ, hvor produktionen af varme på Nordjyllandsværket omstilles med op til 40 % biomasse. Ledningsnet Tilslutningen af et øget antal forbrugere til fjernvarme forudsætter, at der sker en udvidelse af fjernvarmenettet. Tilslutningen af restpotentialet inden for de nuværende fjernvarmeforsynede områder (Tylstrup) forudsættes at kunne ske gennem almindelig tilslutning med en stikledning, mens de individuelt varmeforsynede byer kræver større investeringer i form af 1) en transmissionsledning og 2) varmedistributionssystem. Sammenbinding af forsyningssystemet i Tylstrup med det centrale fjernvarmeområde kræver ligeledes en transmissionsledning. Transmissionsledning I analyserne forudsættes etablering af en transmissionsledning til sammenbinding af Tylstrup med det centrale fjernvarmeområde. Mulighederne for forsyning af byerne Sulsted, Ajstrup, Hostrup samt relevante sammenhængende bebyggelser langs med transmissionsledningen undersøges. I analyserne, der omfatter etablering af en transmissionsledning mellem byerne, medtages investering og drift (nettab og pumpeudgifter) forbundet med transmissionsledningen. Opgørelsen af varmetabet fra transmissionsledningen baseres på en konkret beregning. Ved opgørelsen af de økonomiske konsekvenser forbundet med omstillingen af de anførte byområder til fjernvarme medtages for hvert byområde en andel af de samlede Side 8 af 21

9 omkostninger til transmissionsledningen. Fordelingen af omkostningerne sker ud fra en belastnings-/forbrugsmæssig betragtning. I forbindelse med analyserne og afrapporteringen af pilotprojekt Tylstrup blev transmissionsledningsanlægget, inkl. ledninger og pumper estimeret til 19,3 mio. kr., ekskl. moms. Prisen for tilslutning af Sulsted, Hostrup og Ajstrup blev samtidigt vurderet til at udgøre ca. 2,0 mio. kr., ekskl. moms. I forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget for etablering af forsyning med central kraftvarme til Tylstrup blev der udført en detaljeret beregning/projektering af transmissionsledningen. I projektforslaget blev den samlede pris for transmissionsledningen opjusteret til 24,6 mio. kr., ekskl. moms. Prisen omfatter ikke tilkobling af Sulsted mv. På baggrund af de hidtidige prisoverslag og det forestående ledningsarbejde, er merprisen for tilslutningen af Sulsted, Hostrup og Ajstrup på nuværende tidspunkt beregnet til 6,56 mio. kr., ekskl. moms. Prisen kan fordeles på byerne vha. følgende fordelingsnøgle bestemt ud fra varmebehovet (priser ekskl. moms). Byområder Fordelingsnøgle Pris Sulsted 81,5 % 5,35 mio. kr. Hostrup 8,2 % 0,54 mio. kr. Ajstrup 10,2 % 0,67 mio. kr. I alt 100 % 6,56 mio. kr. Varmetabet i transmissionsledningen er som udgangspunkt allerede indregnet i forbindelse med analyserne for Tylstrup, og en forøgelse af vandmængden gennem ledningen vil ikke resultere i et øget varmetab. I analyserne vedr. Sulsted, Hostrup og Ajstrup indregnes dog marginale udgifter til drift (pumper) samt vedligehold af transmissionsledningen efter Aalborg Forsyning, Varmes almindelige vilkår. Distributions- og stikledninger For ejendomme, der kan tilsluttes eksisterende fjernvarmedistributionsnet via stikledninger, regnes med enhedspriser (gennemsnitlige) for de enkelte ejendomme, jf. det generelle forudsætningsnotat. For byområder, hvor tilslutning af nye forbrugere til fjernvarme kræver etablering af et nyt distributionssystem (konverteringer af individuelt naturgasforsynede ejendomme mv.), baseres etablerings- og driftsomkostninger til nyt distributionssystem ligeledes på standardværdier, som anført i de generelle forudsætninger. Der differentieres mellem standard- og storforbrugere med et bygningsareal større end 500 m 2. En liste over bygninger større end 500 m 2 og estimeret pris for tilslutning af disse opdelt på de enkelte områder fremgår af bilag 5. Tilslutningsprisen til fjernvarmen er opdelt i omkostninger til ledningsnet (stikledning) samt brugeranlæg (fjernvarmeunit). Side 9 af 21

10 Brugerinstallationer I opgørelsen af de økonomiske konsekvenser forbundet med omstillingen af varmeforsyningen i de pågældende forsyningsområder medtages ligeledes omkostninger knyttet til varmeinstallationerne i de enkelte huse. I opgørelsen af de samfundsøkonomiske konsekvenser og den balancerede varmeproduktionspris benyttes udelukkende faktiske anlægs- og driftsomkostninger, og der tages således ikke højde for tariffer, tilskud, rabatter mv. Ved afkoblingen af bygninger fra naturgasnettet regnes dog med et afkoblingsgebyr pr. ejendom på kr., ekskl. moms (konvertering til individuel forsyning) hhv kr., ekskl. moms (ved konvertering til kollektiv forsyning). Afkoblingsgebyret dækker udgifter til nedtagning af installationer og selve frakoblingen af naturgasnettet og benyttes ved såvel konverteringer til fjernvarme som varmepumper. For huse, der i forvejen forsynes med fjernvarme, vil der i praksis ske løbende reinvesteringer i nye komponenter til brugerinstallationerne, men da levetiden og etableringstidspunktet for eksisterende anlæg ikke kendes, regnes der med løbende drift og vedligeholdelsesudgifter i disse tilfælde. For bygninger mindre end 500 m 2 regnes med standardpriser for brugerinstallationer, mens omkostninger knyttet til bygninger større end 500 m 2 fremgår af bilag 5. I nye huse regnes med direkte kobling til fjernvarmen uden veksler og anvendelse af gennemstrømningsvandvarmere til varmt brugsvand, da det anses for normal praksis i dag. Ved konverteringer til fjernvarme i de individuelt naturgasforsynede byer regnes med en starttilslutning på 60 % i alle byer og efterfølgende konvertering over år afhængigt af den eksisterende forsyningstype. I referencescenariet for de individuelt forsynede ejendomme regnes med reinvesteringer i de respektive installationer (naturgasfyr mv.) over hele konverteringsperioden - altså op til 15 år. Øvrige forudsætninger Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger fra april 2011 benyttes. Der gennemføres beregninger af resultaternes følsomhed for ændringer af forudsætningerne, jf. Varmeplan Danmark forudsætningskatalog for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Følgende forudsætninger belyses i følsomhedsberegningerne: - En reduktion af kalkulationsrenten til 3 %. - Den nuværende naturgaspris for forbrugerne hhv. varmeværket. Der gennemføres ligeledes følsomhedsberegninger af konsekvenserne ved opdateringen af Energistyrelsens brændselsprisprognose fra september Side 10 af 21

11 Perspektivområder I forbindelse med udvidelsen af det centrale forsyningsområde mod nord er det nærliggende at belyse mulighederne for at forsyne områder/byer beliggende uden for kommunegrænsen. En udvidelse af varmetransmissionssystemet i den nordlige del af Aalborg Kommune er således interessant i flere retninger. Nedenstående oversigt er delvist baseret på tidligere henvendelser til Forsyningsvirksomhederne, møder med de respektive omkringliggende kommuner i forbindelse med opstart af varmeplanrevisionen samt en vurdering af mulighederne i de pågældende retninger generelt. Generelt for udvidelser af den nordlige del af transmissionsnettet gælder, at kapaciteten i varmetransmissionssystemet mellem Vodskov og Vestbjerg er fuldt udnyttet ved udvidelsen af forsyningsområdet til Tylstrup og Sulsted (nærværende korridor 1). Det vil således ikke være muligt at koble flere forsyningsområder på transmissionssystemet ved f.eks. Vestbjerg eller Tylstrup. Retning Eksempel på byer Kommentarer Nord Brønderslev Forsyning af yderligere byer nord for Tylstrup vil kræve forstærkninger af ledningsnettet fra Rærup/Vodskov samt etablering af ny ledningskapacitet her fra. Ved vurdering af evt. forsyning af Brønderslev bør muligheden for tilkobling til pumpestation Rærup via Vodskov belyses, ligesom en samlet løsning med Brønderslev, Hjallerup og Klokkerholm bør vurderes. Nord/vest Nord/øst Biersted Nørhalne Aabybro Pandrup/Jetsmark Hjallerup Klokkerholm I retningen mod nordvest er flere byområder interessante, dels i kraft af nærheden til Aalborg Kommune og det eksisterende transmissionssystem og dels i kraft af en relativt stor bygningstæthed og størrelse af bygningsmassen i de respektive områder. De eksisterende byer benytter i dag naturgas til individuel opvarmning (Biersted, Nørhalne) eller forsynes via fjernvarmeanlæg (Aabybro, Jetsmark). Tidligere analyser gennemført ifm. FleksEnergi-projektet indikerer, at det ikke vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at etablere transmissionsledninger til Aabybro hhv. Jetsmark. Etablering af forsyning til byerne vil kræve en forstærkning af ledningsnettet tilbage til Rærup hhv. Nørre Uttrup. Forsyningen af bl.a. Hjallerup har tidligere været vurderet. Evt. forsyning af Hjallerup/Klokkerholm bør belyses med udgangspunkt i pumpestation Rærup og evt. i kombination med flere byer nord for det eksisterende forsyningsområde, herunder Brønderslev. En udvidelse at det eksisterende transmissionsnet fra Vestbjerg til Tylstrup i korridor 1 vil ikke influere på nogle af ovennævnte projekter, der alle vil kræve nye/særskilte ledningsnet og således bør belyses i specifikke vurderinger. Vurderingerne kan med fordel ske, når varmeplananalyserne i fase 1 er tilendebragt, og der således er overblik over hvilke projekter, der i givet fald vil blive arbejdet videre med, og hvilken kapacitet, der vil være til stede efterfølgende i det centrale kraftvarmesystem. Side 11 af 21

12 Bilag 1 Prognose for udviklingen af nettovarmebehov korrigeret for udbygning og energibesparelser Varmebehovprognose (referencen 0a) Tylstrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Sulsted Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Hostrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Ajstrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Side 12 af 21

13 Bilag 2 Prognose for nybyggeri Udbygningsprognose boliger Tylstrup stk Sulsted stk Hostrup stk Ajstrup stk Udbygningsprognose erhverv Tylstrup m Sulsted m Hostrup m Ajstrup m Udbygningsprogonse i alt Tylstrup MWh Sulsted MWh Side 13 af 21

14 Bilag 3 Prognose for nettovarmebehov i alternative scenarier Scenarie 0b individuelle varmepumper Varmebehovsprognose (referencen - varmepumpe - 0b) Tylstrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Sulsted Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Hostrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Ajstrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Side 14 af 21

15 Scenarie 2 og 3 - fjernvarme Varmebehovsprognose (fjernvarme 2+3) Tylstrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Sulsted Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Hostrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Ajstrup Fjernvarme MWh Oliefyr MWh Naturgas MWh Elvarme MWh Varmepumpe MWh Fastbrændsel MWh Side 15 af 21

16 Bilag 4 Oversigtskort over byområder På områderne er eksisterende områdegrænser med kollektiv forsyning markeret. Tylstrup Eksisterende områdegrænser for fjernvarme er markeret med lilla. Side 16 af 21

17 Sulsted Eksisterende naturgasområde er markeret med lys blå. Side 17 af 21

18 Hostrup Eksisterende naturgasforsyningsområde markeret med lys gul, eksisterende fjernvarmeområde (Vestbjerg) markeret med lilla og områdegrænse for kortudtræk markeret med rød linie+mørk gul. Side 18 af 21

19 Ajstrup Eksisterende naturgasforsyningsområde markeret med lys gul, eksisterende fjernvarmeområde (Vestbjerg) markeret med lilla og områdegrænse for kortudtræk markeret med rød linie+mørk gul. Side 19 af 21

20 Bilag 5 oversigt over bygninger >500 m 2 og estimeret pris for tilslutning, fjernvarmeunit mv. Sulsted Bygnanv Årkode Samlet areal Varmeinst Opv_middel Nettovarmebehov (MWh/år) Stikledning (kr.) Fjernvarmeunit (kr.) Gaskedel (reinvestering) (kr.) Varmepumpe (kr.) Undervisning Centralvarme Naturgas Undervisning Centralvarme Naturgas Undervisning Centralvarme Naturgas Døgninstitution Blokvarme Naturgas Etagebebyggelse Centralvarme Naturgas Undervisning Centralvarme Naturgas Uspec. Institution Centralvarme Naturgas Avls- og driftsbygn Centralvarme Olie Kontor og handel Centralvarme Naturgas Kontor og handel Centralvarme Naturgas Undervisning Centralvarme Olie Fabrik/værksted Centralvarme Naturgas Undervisning Centralvarme Fastbrændsel Brændsel ikke oplyst, forudsat naturgas. Side 20 af 21

21 Hostrup BYGNINGSANVENDELSE Opf.år Areal (m2) Installation Brændsel MWh/år Stikledning (kr.) Fjernvarmeunit (kr.) Gaskedel (reinvestering) (kr.) Varmepumpe (kr.) Handel, transport mm Blokvarme Naturgas Fabrik, værksted Centralvarme Naturgas Kontor, handel Centralvarme Elektricitet Fabrik, værksted Centralvarme Olie Fabrik, værksted Centralvarme Olie Kontor, handel Centralvarme Olie Fabrik, værksted Centralvarme Olie Ajstrup I Ajstrup området er der ikke registreret opvarmede bygninger større end 500 m 2. Side 21 af 21