UNGECENTERET ALLEGÅRDEN FREDERIKSBERG ALLE 48 MONITORERING AF FOKUSAFTALENS MÅLSÆTNINGER OG RESULTATER

Transkript

1 UNGECENTERET ALLEGÅRDEN FREDERIKSBERG ALLE 48 MONITORERING AF FOKUSAFTALENS MÅLSÆTNINGER OG RESULTATER

2 Indledning Med henblik på at få indsamlet data, der kan bruges som dokumentationsgrundlag for en løbende vurdering af de resultater, der opnås i det socialpædagogiske arbejde med institutionens børn, er her et udkast til indikatorer. De foreslåede indikatorer retter sig mod at dokumentere resultaterne af den indsats, Allegården udfører på de to udvalgte kerneområder; individuel socialpædagogisk støtte og forældresamarbejde. Formålet med at indhente dokumentationen er todelt. For det første skal en systematisk og løbende indsamling af data give institutionens medarbejdere en viden om det enkelte barns udvikling, med fokus på få central resultater af institutionens kerneaktiviteter. Som supplement til anden relevant information der indsamles på det enkelte barn, eksempelvis en række personlige oplysninger og nedskrivning af noter om barnets udvikling, er det hensigten at dokumentationen skal understøtte en vurdering af i hvilket omfang den socialpædagogiske indsats har den tilsigtede virkning i forhold til at udvikle barnets sociale kompetencer og evne til at begå sig i samfundet. Indikatorerne skal være relevante som pejlemærker på at vurdere resultaterne af den socialpædagogiske indsats, og give medarbejderne brugbar input til en løbende refleksion over egen praksis, og til at få viden om hvilke indsatser der virker og hvilke der ikke virker. Desuden vil data kunne anvendes i en dialog med barnet om dets udvikling og trivsel. For det andet skal dokumentationen udgøre grundlaget for en løbende monitorering og evaluering af fokusaftalens to kerneydelser, og dermed indgår data i dialogen mellem institutionen og forvaltningsniveauet om opfyldelsen af fokusaftalens målsætninger på de to indsatsområder. Den indsamlede data giver mulighed for at dokumentere status på institutionens arbejde med børnene på en række centrale parametre, og samtidig er der mulighed for over tid at følge udviklingen på det enkelte barn. Dermed kan de dokumenterede resultater der opnås i indsatsen med barnet/den unge, indgå i institutionens løbende dialog med barnets sagsbehandler, og andre aktører i forvaltningen omkring tilrettelæggelsen af den socialpædagogiske støtte. Kerneydelsens forandringsteori De to kerneydelser, der er formuleret i fokusaftalen, vedrører individuel socialpædagogisk støtte og forældresamarbejde, hvortil der er knyttet en målsætning for indsatsen. Som beskrevet ovenfor foregår der en løbende styringsdialog mellem Familieafdelingen i Frederiksberg kommune og Allegården, i forhold til at vurdere om de opstillede målsætninger realiseres. For at informere denne styringsdialog, og som relevant information til Allegårdens medarbejdere om virkningen af behandlingsindsatsen, skal der løbende dokumenteres på de resultater der skabes på vejen mod at opfylde kerneydelsens målsætning. Vi har i samarbejde med Rambøll arbejdet med at definere indsatsens resultat. Et produkt af denne proces var formuleringen af en forandringsteori (teoretiske eller erfaringsbaserede antagelser om de årsagssammenhænge, der ligger til grund for en indsats) for hver kerneydelse med præcisering af sammenhænge mellem aktiviteter, resultater og målsætning, jf. figurerne herunder: 2

3 Forandringsteori - Individuel socialpædagogisk støtte Aktiviteter Resultater Målsætning Individuel plan for behandlingsindsatsen Struktureret hverdag Fællesmøder Lektiehjælp Struktureret samtaler med den unge Systemisk behandlingstilgang Kontakt til den unges lokale netværk herunder skolen At den unge deltager i skolen/ uddannelse/ beskæftigelse At den unge er motiveret for skolegang/ uddannelse At den unge opnår selverkendelse om egne problemer At den unge opbygger tillidsfulde relationer til sine nære omgivelserne At den unge har et positivt livssyn At den unge tror på egne evner At den unge kan begå sig i sociale sammenhænge At den unge er afklaret om uddannelsesønsker At den unge fastholder og kvalificerer et skole-, uddannelses-, eller beskæftigelsesforløb Samvær Aktiviteter Individuel handleplan for forældresamarbejdet Aktiv inddragelse af forældre Samarbejdsaftale Præcisering af gensidige forventninger Samtaler Rolleafklaring Forandringsteori - Forældresamarbejde Opbygning af en god relation mellem forældre og Allegården Skabelse af gensidig respekt mellem forældre og Allegården Der er en tydelighed i samarbejdet Resultater Konstruktivt samarbejde mellem forældre og Allegården Forældrene har en tryghed omkring barnets ophold Målsætning At forældre indgår i et ligeværdigt og udviklende samarbejde omkring deres barn Information Undervisning Operationalisering af monitoreringssystemet For at dokumentere de opstillede resultater, skal forandringsteorien operationaliseres i en række indikatorer. For at gøre dokumentationen så håndterbar og afgrænset som muligt, er der udvalgt ganske få indikatorer. Det foreslås, at der som en opstart på indsamling af data til dokumentation af 3

4 indsatsens resultater i relation til de to kerneydelser, gøres nogle erfaringer med indsamling og opfølgning på et afgrænset sæt af indikatorer, og at der på baggrund af de erfaringer der gøres i processen, kan udvides med flere indikatorer, hvis det viser sig relevant. De relativt få indikatorer betyder at det i udgangspunktet er et begrænset vidensgrundlag der skabes, og at oplysninger og information fra andre kilder skal indgå i den løbende monitorering af de aktiviteter og resultater institutionen skaber i forhold til at opfylde målet for hver af de to kerneydelser. Der skal udvikles et registreringssystem hvor data for det enkelte barn kan indsamles, lagres, og rapporteres hurtigt og enkelt. Det foreslås at der for et antal indikatorer indsamles data kvartalsvis 1, og med en relativ begrænset datamængde, bør der i første omgang udvikles en enkel IT løsning til at registrere og præsentere data. Allegården anvender Bosted som sagsbehandlingssystem, og det skal undersøges om det er muligt for Allegården at få integreret et nyudviklet modul i Bosted til løbende registrering og præsentation af resultatdata. Alternativt kan der udvikles et excel program til dataregistrering. Det er vigtigt at der yderligere opsættes nogle enkle rapporteringsformater i form af tabeller og diagrammer, der kan præsentere data i en form så det kan indgå i dialogen mellem medarbejdere på institutionen, og mellem institutionen og forvaltningsniveauet. Rutiner for anvendelse af data For at sikre kontinuerlig og anvendelig opfølgning på data bør der formuleres konkrete rutiner for afholdelse af møder, hvor status og fremdriften på behandlingsindsatsen diskuteres. Det er nødvendigt at få formuleret og aftalt nogle praksisnære anvendelsesrutiner, hvor den løbende indsamling af data om de unges udvikling præsenteres i rapporter og bruges aktivt på møder i planlægningen og styringen af behandlingsindsatsen. Processen omkring anvendelse af data formaliseres i en række mødefora, der repræsenterer de niveauer hvor de dokumenterede resultater af behandlingsindsatsen er relevant løbende at diskutere og handle på. Strategimøder Familieafdelingen/ Allegården Ledelsesmøder Ledelsesteam Afdelingsmøder Afdelingsledere Teammøder Behandlerteam konkrete rutiner Fra det tidspunkt den unge indskrives på Allegården indsamles der data. Vedrørende den kortsigtede effekt indsamles data vedrørende den unges skolegang, i samarbejde med den unges respektive uddannelsessted indsamles ugentlig en registrering over deltagelse i forløbet. De øvrige indikatorer indsamles hver 3 mdr. Der arbejdes med data ved teammøderne, hvor de koordineres med handleplan/metodeplan for den unge. Endvidere bruges de i forbindelse med de strukturerede samtaler med de unge, således at de opnår selverkendelse om egne problemer. Der arbejdes pt. På udvikling af indikatorer i forbindelse med Bosted systemet, så datamatriale til en hver tid kan trækkes på den enkelte unge. Indikatorkatalog Følgende indikatorer er foreslået som dokumentation for hver af de to kerneydelser i fokusaftalen: 4

5 Individuel Socialpædagogisk Støtte Skoledeltagelse Positive fremtidsudsigter Tillidsfuld relation til mindst én professionel Socialrelationel adfærd Sociale kompetencer Selvværd Forældresamarbejde Forældrekontakt Forældrenes opfattelse af samarbejdet For at gøre forståelsen af indikatoren mere fuldstændig og give vejledning til eventuel brug af indikatoren, beskrives hver enkel indikator med følgende opsætning: Definition: Hvad forstås ved indikatoren og hvordan afgrænses den. Metode: Hvordan indsamles data for indikatoren. Operationalisering: Beskrivelse af indsamlingsproceduren og indholdet af de registrerings- og spørgeskemaer der anvendes til dataindsamling. Datakilde: Hvor data kan modtages fra. Frekvens: Hvor ofte indsamles data. 5

6 Indikator Skoledeltagelse (der skal tilføjes registreringsformat for uddannelses- og beskæftigelsesdeltagelse) Definition af indikatoren Barnet/den unge i alderen år møder i skole og følger undervisningen dagligt Metode Et centralt element i institutionens socialpædagogiske indsats er at sikre, at barnet/den unge får passet sin skole og møder til tiden. Derfor er skoledeltagelse en central effektindikator. Skolen registrerer dagligt om barnet/den unge er mødt i skolen, og hvor meget af dagens undervisning den unge har fulgt, med følgende registreringsmuligheder i et ugeskema: fuldt fremmøde; fravær max én lektion; fravær mere end én lektion, ved ikke. Ved månedens afslutning sendes de udfyldte ugeskemaer pr. til udvalgt medarbejder på Allegården. Skal registreringen af skoledeltagelse kunne ske dagligt, skal der laves klare aftaler mellem den enkelte skole og Skoleafdelingen i Frederiksberg Kommune om proceduren for at registrere og videregive information om den unges skoledeltagelse. Skoleafdelingen skal informere den pågældende skoleledelse skriftligt, om at der skal være fremmøde protekol på de børn, som er indskrevet på Allegården. Skoleledelsen skal udpege en ansvarlig lærer for den daglige registering og rapportering af fremmøde. Allegården skal have en skriftlige tilkendegivelse fra Skoleafdelingen om at skolen forpligtiger sig på at dokumentere fremmøde, som garanti for, at dette har prioritet. I et samarbejde mellem skolen og Skoleafdelingen etableres proceduren for den daglige registering og fremsendelse af de udfyldte ugeskemaer til Allegården ved hver måneds afslutning. For de børn der er indskrevet på en privatskole skal Allegården ved indskrivning, sikre at skolen kan leve op til kravet om daglig registrering af den unges fremmøde og skoledeltagelse, og der aftales en procedure for rapportering på ugeskemaet. Operationalisering Ved ugens afslutning fredag eftermiddag sendes ugeskemaet pr. til medarbejder på Allegården. Medarbejderen indtaster oplysningerne fra skemaet i it baseret registreringsskema. Uge: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fuldt fremmøde Fravær max én lektion Fravær mere end én lektion Ved ikke Kilde Kontaktlærer på den unges skole Frekvens Daglig registrering 6

7 Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Det meste af tiden Altid Indikator Positive fremtidsudsigter Definition af indikatoren Den unge har positive tanker om egne evner og handlinger som basis for at knytte håb til fremtiden Metode Til at dokumentere udviklingen i den unges håb til fremtiden anvendes skalaen; Children s Hope Scale. Skalaen er udviklet af den amerikanske organisation Child Trends. I samtale med behandleren udfylder den unge spørgsmålene i skalaen. Der indhentes data på den unges tanker om egne evner og fremtidsudsigter hver 3 måned. (Det skal overvejes om spørgeskemaet skal besvares hver måned for at få data med en frekvens, der muligør en opfølgning på den unges tanker om egne evner og handlinger i behandlingsindsatsen. Relevant for behandlingsindsatsen at kunne følge udviklingen i den unges tanker om egne evner og handlinger med hyppige målinger). Operationalisering Behandleren tager en samtale med den unge om forhold der vedrører den unges tanker om egne evner og handlinger, som optakt til den unges besvarelse af spørgeskemaet. Behandleren støtter den unge undervejs i besvarelsen af spørgsmålene. Nedenfor er en liste over udsagn om tanker på egne evner. Læs dem grundigt og vurder hvor meget de enkelte udsagn passer på dig Sæt et X ud for det svar, der passer bedst på dig. Udsagn Kilde 1. Jeg syntes, at jeg klarer mig rigtig godt 2. Jeg kan komme i tanke om mange måder at få de ting i livet, som er vigtigst for mig 3. Jeg klarer det lige så godt, som andre på min alder 4. Hvis jeg har et problem, kan jeg tænke på mange måder at løse det på 5. Jeg tror, at de ting som jeg har gjort i mit liv, vil hjælpe mig fremover 6. Selv når andre giver op, ved jeg, at jeg kan finde en løsning på problemet Den unge udfylder spørgeskemaet med vejledning fra behandleren. Teknik Children Hope Scale. Den unges score udregnes på baggrund af seks spørgsmål. Der indhentes normtal for den validerede skal hos copyright indehaverne. 7

8 Frekvens Baseline data ved indskrivning Efterfølgende måles der hver 3. måned, samt ved udskrivning af den unge 8

9 Indikator Tillidsfuld relation til mindst én professionel Definition af indikatoren Den unge har en tillidsfuld relation til mindst én medarbejder på institutionen eller hos en leverandør (skole, klub, socialt tilbud mv.), som barnet/den unge henvender sig til, hvis der er problemer. Metode En medvirkende faktor til at barnet/den unge får et godt skoleforløb og holder fast i uddannelsessporet er eksistensen af et stærkt bånd til mindst en omsorgsperson. Besvarelse af et enkelt spørgsmål om barnet/den unge har en tillidsfuld relation til mindst én professionel. Voksenkontakten kan såvel være til en medarbejder på institutionen, som til en voksen der har kontakt til barnet/den unge gennem skole, fritidsaktivitet, socialt tilbud mv. Personalet laver kvartalsvis en vurdering af om barnet/den unge har en tillidsfuld relation til mindst én professionel. Der indhentes data for samtlige børn og unge på institutionen. Operationalisering Har barnet/den unge en tillidsfuld relation til mindst én professionel som barnet/den unge henvender sig til, hvis der er problemer? Kilde Barnet/den unges primær pædagog som øvrige personale Frekvens Kvartalsvis 9

10 Indikator Socialrelationel adfærd Definition af indikatoren Barnets/den unges samspil med andre børn og voksne er alderssvarende, hvad angår dets evne til at udvise tilknytning, empati og have sociale færdigheder samt at udvise gensidighed, indlevelse og løse konflikter og håndtere frustration. Metode En betydningsfuld kompetence for at den unge kan begå sig i samfundet i almindelighed, og ikke mindst at kunne indgå i sociale sammenhænge i forbindelse med skolegangen, er at den unge har en hensigtsmæssig social adfærd. Der indsamles data kvartalsvis for institutionens børn og unge i aldersgruppen år. På baggrund af løbende observationer af den unges evne til at håndtere konflikter, tage ansvar for egne handlinger, og andre relevante elementer i vurderingen af den socialrelationelle adfærd, udfylder personalet spørgeskemaet. Operationalisering Kan barnet/den unge se egen andel i konflikter? Næsten ikke Kan barnet/den unge tage ansvar for egne valg/handlinger og konsekvenserne heraf? Næsten ikke Kan barnet/den unge overholde aftaler? Næsten ikke Har barnet/den unge stabile venskaber? Næsten ikke Kan barnet/den unge undgå/modstå dårlig indflydelse fra jævnaldrende? 10

11 Næsten ikke Kilde Personalet på institutionen Frekvens Kvartalsvis 11

12 Indikator Sociale kompetencer Definition af indikatoren Barnets/den unge udvikler stærke sociale kompetencer, der ses som afgørende forudsætninger for at barnet/den unge kan indgå i og opretholde positive relationer med skole, familie, venner, og det øvrige samfund Metode Til at dokumentere udviklingen i barnet/den unges social kompetencer anbefales det at anvende en valideret skala benævnt SDQ. SDQ står for "The Strenghts & Difficulties Questionnaire" og er et screeningsredskab, der måler børn og unges sociale og psykiske situation. SDQ-skemaet er udviklet af psykologen Robert Goodman i 1999 og er siden oversat til en lang række andre sprog, heriblandt dansk. Skemaet er et standardiseret spørgeskema med 25 spørgsmål, som samlet set udgør SDQ-skalaen. De 25 spørgsmål er opdelt på fem kategorier, der hver især afdækkes gennem fem spørgsmål. De fem kategorier er: 1) Emotionelle problemer, 2) Adfærdsproblemer, 3) Hyperaktivitet, 4) Kammeratskabsproblemer samt 5) Prosocial adfærd. Afhængig af besvarelserne på de enkelte spørgsmål opnår hvert barn et pointtal, der indikerer, om barnet falder inden for normalområdet, befinder sig på et midterpunkt eller falder uden for normalområdet inden for hver delkategori. Desuden opnår hvert barn en samlet værdi, der bygger på delkategorierne med undtagelse af den prosociale adfærd. For hvert af de 25 udsagn vurderes på en 3-points-skala om udsagnet ikke passer, passer delvist eller passer godt på barnet. Scoringen sker ved at give hvert svar en værdi: Passer ikke= 0, passer delvist = 1, og passer godt = 2. En eller flere i personalegruppen uddannes til at håntere screeningsværktøjet, og til at anvende de forskellige score der indhentes fra den validerede skala. Spørgsmålene i SDQ-skemaet er blevet anvendt på børn i alderen 3-18 år, så det anbefales at gennemføre en halvårlig måling med SDQ-skemaet på samtlige børn på institutionen. SDQ-skemaet er et godt redskab til dels at identificere områder hvor barnet/den unge har brug for socialpædagogisk støtte, dels at følge udviklingen i de resultater der opnås af indsatsen. Operationalisering SDQ-skemaet skal udfyldes af barnet/den unges primær pædagog i samarbejde med en medarbejder der er trænet i at anvende skemaet. Følgende 25 udsagn udgør den validerede skala og skal besvares af medarbejderen: 12

13 Kilde SDQ-skemaet udfyldes af primær pædagogen og medarbejder uddannet til at håndtere den validerede skala Frekvens Kvartalsvis 13

14 Indikator Selvværd Definition af indikatoren Den unge har en stærk selvværdsfølelse, der ses som en afgørende forudsætning for at den unge kan indgå i og opretholde positive relationer med familie og venner, og for at den unge får et godt udbytte af skoleundervisningen og har et positivt syn på fremtiden og egen kunden Metode Der indsamles data på den unges selvværdsfølelse hver tredje måned (Det skal overvejes om spørgeskemaet skal besvares hver måned for at få data med en frekvens, der muligør en opfølgning på den unges besvarelse om eget selvværd i behandlingsindsatsen. Relevant for behandlingsindsatsen at kunne følge udviklingen i den unges selvværd med hyppige målinger). Til at måle den unges selvværd anvendes et valideret skema (Rosenberg Selvfølelses skala) som er oversat til dansk. En eller flere af Allegårdens pædagoger uddannes i at anvende skalaen og tolke på scoren. Den unge besvarer spørgsmålene efter indledende samtale med behandleren, som støtter den unge undervejs i besvarelsen af spørgsmålene. Operationalisering Behandleren tager en grundig samtale med den unge om forhold der vedrører den unges selvværd, som optakt til den unges besvarelse af spørgeskemaet. Behandleren forklarer indholdet af de enkelte spørgsmål og støtter den unge undervejs i besvarelsen af spørgsmålene. NB: Overvejelse om spørgeskemaet skal anvendes en gang om måneden. Nedenfor er en liste over selvværdsfølelser, man kan have. Læs dem grundigt og vurder hvert enkelt udsagn, og hvor enig du er i om udsagnet passer på de følelser du har Sæt et X ud for det svar, der passer bedst på dig. Udsagn 1. Jeg er stort set tilfreds med mig selv. 2. Nogen gange synes jeg at jeg ikke er god til noget. 3. Jeg synes at jeg har flere gode kvaliteter. 4. Jeg er i stand til at gøre ting lige så godt som de fleste folk. 5. Jeg føler at jeg ikke har meget at være stolt af. 6. Til tider føler jeg mig ubrugelig. 7. Jeg føler at jeg er en værdifuld person, i det mindste på samme niveau som andre. 8. Jeg ville ønske at jeg havde mere respekt for mig selv. 9. Alt i alt er jeg tilbøjelig til at føle mig mislykket. 10. Jeg har en positiv indstilling til mig selv. Kilde Helt enig Enig Uenig Stærkt uenig Den unge udfylder spørgeskemaet med vejledning fra primær pædagog 14

15 Frekvens Baseline data ved indskrivning Efterfølgende måles der hver 3. måned (overvejelse om månedlig registrering), samt ved udskrivning af den unge 15

16 Indikator Forældrekontakt Definition af indikatoren Er der den aftalte kontakt mellem institutionen og forældrene i form af forældrenes fremmøde til planlagte møder og mellem barnet/den unge og forældrene og hvor hyppig og i hvilken form er denne kontakt. Metode Til at indsamle løbende dokumentation på udviklingen i forældrekontakten er opsat et sæt spørgsmål der registrere udeblivelse fra aftaler, hyppighed af kontakt, og omfanget af forældredeltagelsen i møder og arrangementer. Spørgeskemaet udfyldes kvartalsvis af barnets/den unges primær pædagog, og der laves en dataindsamling for samtlige børn og unge på institutionen Operationalisering Hvor mange gange i løbet af det sidste kvartal er barnets forældre udeblevet fra planlagt kontakt? Ingen udeblivelser 1-2 udeblivelser 3-5 udeblivelser 6 eller flere udeblivelser Hvor hyppig har forældrenes eller andre omsorgspersoners kontakt med barnet/den unge været det sidste kvartal? a) Kontakt via besøg Barnet/den unge har daglig kontakt Barnet/den unge har ugentlig kontakt Barnet/den unge har kontakt hver 14. dag/månedligt Barnet/den unge har kontakt er uregelmæssig/sjældnere b) Anden kontakt (breve, telefon, ) Barnet/den unge har daglig kontakt Barnet/den unge har ugentlig kontakt Barnet/den unge har kontakt hver 14. dag/månedligt Barnet/den unge har kontakt er uregelmæssig/sjældnere Har barnets/den unges forældrene eller andet netværk deltaget i møder eller arrangementer på institutionen det sidste kvartal? Barnets/den unges forældre eller andet netværk har deltaget i samtlige eller næsten alle møder og arrangementer på institutionen Barnets/den unges forældre eller andet netværk har deltaget i ca. halvdelen af møderne og arrangementerne Barnets/den unges forældre eller andet netværk har deltaget i få møder og arrangementer Barnets/den unges forældre eller andet netværk ikke har deltaget i møder eller arrangementer 16

17 Hvordan er barnets/den unges relation til familien generelt? Forholdet er meget problemfyldt Forholdet er med betydelige problemer Forholdet er problemfyldt Barnet/den unge har kun mindre problemer med familien Barnet/den unge har normale relationer til familien Andet Kilde Barnet/den unges primær pædagog Frekvens Kvartalsvis 17

18 Indikator Forældrenes opfattelse af samarbejdet Definition af indikatoren Hvordan ser forældrene udviklingen i samarbejdet og dialogen med Allegården om barnet/den unges ophold. Skabes der en respekt og tryghed hos forældrene for institutionens arbejde med barnet/den unge. Metode Til at indsamle løbende dokumentation på udviklingen i forældrenes opfattelse af samarbejdet er opsat et sæt spørgsmål der registrere om forældrene har følt sig inddraget i beslutninger der vedrører barnets ophold på institutionen, og om de opfatter relationen baseret på respekt og tryghed. Spørgeskemaet udfyldes kvartalsvis af forældrene, og der laves en dataindsamling for samtlige børn og unge på institutionen Operationalisering I hvilken grad føler du/i jer informeret om de beslutninger der træffes om jeres barns ophold på Allegården? Næsten ikke I hvilken grad føler du/i jer aktivt involveret i de beslutninger der træffes om jeres barns ophold på Allegården? Næsten ikke Bliver du/i mødt med respekt af jeres kontaktperson på Allegården? Næsten ikke Er du/i tryg ved jeres barns ophold på Allegården? Næsten ikke Kilde Barnets forældre Frekvens Kvartalsvis 18