Benchmarking af regionernes fællesfunktioner 2011:

Transkript

1 N O T A T Benchmarking af regionernes fællesfunktioner 2011: HR og lønadministration Økonomi- og regnskab Indkøb og logistik Byggeri og kvalitetsfondsprojekter Betjening af politiske og administrative ledelse Sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling Praksisområdet Administration og myndighedsvaretagelse på socialområdet Regional udvikling Sag nr. 11/1340 Dokumentnr. 7864/12 Lone Lund Pedersen Rikke Rønnest Michael Henrik Kragh Udarbejdet af fast arbejdsgruppe med regionale repræsentanter under de fem regionsdirektører 9. maj 2012

2 Indhold Side 2 Resumé 3 1. Ressourceforbrug på administrative funktioner Udvikling i regionernes totale ressourceforbrug Benchmarking af regionernes ressourceforbrug Opprioriteringer og reduktioner på administrative delaktiviteter Statslige krav om god byggestyring Effektiviseringer koster administration Reduktioner og opnormering på delområder fra 2010 til Organisering af de administrative funktioner Ressourceforbrug på udvalgte delaktiviteter Byggeri og kvalitetsfondsbyggerier Indkøb og logistik Økonomi og regnskab 26

3 Resumé - baggrund og hovedresultater Regionerne gennemfører i fælleskab årligt en benchmarking af fællesfunktioner baseret på personaledata. Nøgletallene beskæftiger sig med funktioner i forhold til regionernes styring, planlægning, service og administration, herunder strategiske funktioner som eksempelvis at sætte langsigtede mål på lønområdet eller for hvilke specialer der planlægges i regionen. Benchmarkingen af fællesfunktioner i det følgende betegnet som administrative funktioner - tager højde for forskellene mellem central og decentral organisering i regionerne såvel som udviklingen inden for udvalgte delområder. Side 3 Metoden står derved i modsætning til simple træk på udgifterne i budgetog regnskabssystemet eller analyser på personaledata opdelt efter overenskomst-tilhørsforhold. Metoden blev fastlagt i forbindelse med den første benchmarkinganalyse på området, hvor regionerne blev sammenlignet for så vidt angår det samlede ressourceforbrug i oktober 2010 og ressourceforbrug på følgende delområder: HR og lønadministration Økonomi- og regnskab Indkøb og logistik Byggeri og kvalitetsfondsprojekter Betjening af politiske og administrative ledelse Sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling Praksisområdet Administration og myndighedsvaretagelse i forhold til socialområdet Regional udvikling Analysen blev præsenteret for Rigsrevisor, der har anerkendt metoden til at måle det administrative ressourceforbrug i regionerne se boks 1 for kort beskrivelse af metode. Regionerne har valgt forskellige modeller i forhold til hvor centralt eller decentralt de administrative funktioner er organiseret. Nogle regioner har samlet en stor del af de administrative funktioner i fælles enheder, andre har valgt at bibeholde eller lægge større dele af funktionerne decentralt på de enkelte sygehuse, hvor administrationsudgifterne ikke opgøres særskilt fra den almindelige drift. Men fælles for de regionale budgetmæssige beslutninger er et fokus på at indhente administrative gevinster, hvor det er meningsfuldt, og denne proces fortsætter.

4 I økonomiaftalen for 2012 har regionerne forpligtet sig til at reducere den regionale administration med 160 millioner kroner (2011-pl) i forhold til niveauet i 2010 dog som det hedder med respekt for administration i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Side 4 Benchmarking-metoden - kort fortalt Benchmarkinganalysen tager udgangspunkt i en afgrænsning af administrative funktioner på både centralt og decentralt niveau i regionerne frem for at tage udgangspunkt i et begreb om typiske administrative stillingskategorier. Analysen er i lighed med de fleste tidligere analyser - baseret på data fra det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD), hvor der er udnyttet nogle (datafangst)muligheder, der hidtil kun er anvendt i begrænset omfang. Det totale ressourceforbrug opgøres som summen af central administration, administration i dedikerede administrative enheder på sygehuse og øvrige institutioner. Fra de administrative funktioner på både centralt niveau og i dedikeret decentrale enheder er alle ansatte medtaget uafhængigt af det overenskomstmæssige tilhørsforhold. Desuden omfatter opgørelsen af det totale ressourceforbrug administrative chefer, djøfere og lignende samt kontorpersonale, der er ansat på sygehusafdelinger eller psykiatriske og sociale institutioner mv. I forhold til andre analyser baseret på FLD-data inddrager datagrundlaget automatisk sundhedsfagligt personale, som laver administrativt arbejde. Data er omvendt renset for eksempelvis akademikere, der ikke laver administrativt arbejde. Dette kunne være kliniske eller sundheds-akademikere, der løser specifikke tekniske og laboratorieopgaver på sundhedsområdet. Opgørelsesmetoden er ikke direkte sammenlignelig med en opgørelse baseret på regnskabsdata, der kun kan give et billede af den centrale administration i regionerne. Men metoden udnytter de muligheder, der er i FLD data for at afgrænse den centrale administration via de autoriserede kontornumre i budget- og regnskabssystemet. Desuden er oplysninger om de ansattes arbejdssted de såkaldte afdelings- og loskoder i FLD data beriget med en administrationsmarkering i overensstemmelse med den enkelte regions aktuelle organisering af admininstrative funktioner i delaktiviteter og organisatorisk placering hhv. centralt og decentralt Afgræsninger: Alle ordinært ansatte i funktioner, der er regionsrådenes driftsansvar, indgår i analysen, mens der ikke er medtaget elever og personer ansat på ekstraordinære arbejdsmarkedsvilkår som eksempelvis fleksjobansatte. Videre indgår personale ansat på enheder, som lejer sig ind i lønsystemet, ikke, og desuden er udliciteringstypiske servicefunktioner som rengøring, bygningsvedligeholdelse og køkken ekskluderet. Metoden er udførlig beskrevet i rapporten Benchmarking af regionernes fællesfunktioner 2010, der er tilgængelig på Med afsæt heri følger regionerne op med opgørelse af ressourceforbrug på administrative funktioner.

5 Hovedresultater Dette års analyse er baseret på regionernes ressourceforbrug pr. oktober 2011 og viser følgende: Side 5 Samlet ressourceforbrug på styring, planlægning, service og administration Regionerne samlede administrative ressourceforbrug falder fra 2010 til Antallet af administrative ansatte er samlet set faldet med 1,8 procent fra 2010 til Det svarer til 134 færre administrative medarbejdere. I de overordnede tal er der taget højde for, at der opbygges projektorganisationer, der skal håndtere kvalitetsfondsbyggerierne for godt 40 milliarder kroner de kommende mange år. Medtages det ekstra personale, der er beskæftiget med kvalitetsfondsstøttede byggerier i opgørelsen, har regionerne i 2011 reduceret med i alt 95 administrative medarbejdere, svarende til et fald på 1,3 procent fra 2010 til Heri er ikke fraregnet det træk, der er fra byggeprojektorganisationerne på personale i andre af regionernes administrative funktioner eksempelvis juridiske funktioner, byggeafdelingen, økonomiafdelingen på sygehus etc. - og køb af ekstern rådgivning mv. Den samlede reduktion i de administrative funktioner skal ses i sammenhæng med, at regionerne på nogle områder har tilført flere ressourcer til strategiske områder som eksempelvis at professionalisere indkøb eller at aflaste det sundhedsfaglige personale, og derfor har reduceret ekstra på andre administrative delområder; herunder i forhold til økonomi- og regnskabsfunktionen. Netto har regionerne altså formået at reducere de administrative funktioner til trods for de strategiske opprioriteringer. Regionerne er dermed godt på vej til at realisere de sparekrav, som hele den samlede offentlige sektor er underlagt fra Antallet af administrativt ansatte på regionernes centrale niveau er vokset i fra 2010 til 2011 samtidig med, at det decentrale administrative niveau er reduceret. Dette afspejler, at regionernes strategiske opprioriteringer ofte sker ved at samle funktioner i fælles enheder, både for at udnytte stordriftsfordele og for at samle spidskompetencer.

6 Delområder Der er regionale forskelligheder i forhold til såvel strategiske opprioriteringer som omfang af reduktioner på de enkelte administrative delaktiviteter fra 2010 til Denne første opfølgning på benchmarkinganalysen for 2010 ser nærmere på regionernes strategiske opprioriteringer i forhold til kvalitetsfondsbyggerier og indkøb- og logistikområdet. Desuden ses der nærmere på økonomi- og regnskabsområdet, hvor der ses den største nedadgående bevægelse fra 2010 til Side 6 Det vil sige at der fokuseres på særligt markante udviklinger i 2011 sammenholdt med 2010, idet det samlede talsæt for 2011 er stillet til rådighed for regionerne elektronisk som grundlag for yderligere analyser i de enkelte regioner og videndeling på tværs. Byggeri- og kvalitetsfondsbyggerier: Alle regioner har ansat flere administrative medarbejdere i projektorganisationer eller tværgående funktioner, der skal håndtere de nye sygehusbyggerier. Der er tale om omfattende og komplicerede byggerier, som kræver en professionel og kompetent organisation, som kan matche entreprenørvirksomheder og eksterne rådgivere og sikre en betryggende økonomi- og byggestyring. Staten har tilsvarende stillet krav om god byggestyring i relation til kvalitetsfondsprojekterne, herunder skærpede krav til indberetninger til staten. Samlet er der i 2011 beskæftiget knap 200 årsværk med planlægning af byggeri mv., svarende til 3 procent af alle administrativt ansatte i regionerne. Region Syddanmark og Region Nordjylland har flest ansatte sat i forhold til alle ansatte umiddelbart efterfulgt af Region Midtjylland. Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger under gennemsnittet. Dette billede har ikke ændret sig i forhold til i Variation i antal ansatte i dedikerede byggeorganisationer og tværgående funktioner afspejler, at regionerne er på forskellige stadier i forhold til opbygningen af projektorganisationer. Ligesom der er valgt forskellige modeller i forhold til, hvor mange opgaver byggeorganisationer selv skal lave hhv. trække på regionernes bestående administrative funktioner eller eksterne rådgivere, der ikke er opgjort. Indkøbs- og logistikområdet er styrket med flere ansatte i fire regioner. Et bevidst valg, der har udgangspunkt i, at der kan opnås store besparelser ved at satse strategisk på indkøbs- og logistikområdet. Det er i

7 2010 politisk vedtaget, at regionernes indsats på indkøbs- og logistikområdet skal frigive 1,0 milliarder kroner frem mod Side 7 Indkøb og logistik er typisk en del af regionernes overordnede økonomiorganisation, men udgør som selvstændigt område 2 procent af regionernes administrative funktioner. Samlet har regionerne ansat 164 medarbejdere i indkøbsfunktionerne, svarende til 0,15 procent af alle ansatte. Tallene skal ses i lyset af, at analyse og udbud tager samme tid, om det foretages i en større eller mindre region, ligesom antallet af varenumre, der købes ind også vil være stort set er det samme. Regionernes vareindkøb udgør ca. 36 milliarder kroner af den samlede omsætning. Der er forskel på størrelsen af indkøbs- og logistikfunktionen. Region Nordjylland har den højeste andel af ansatte i indkøbsfunktionen. Region Midtjylland har den laveste andel ansatte i indkøb og imellem ligger Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Regionernes økonomi og regnskabsfunktioner er reduceret i fire regioner fra 2010 til 2011, svarende til et fald på 5,5 procent i forhold til I 2011 varetages regionernes samlede økonomi på godt 100 milliarder kroner af godt 860 fuldtidsbeskæftigede i dedikerede økonomi- og regnskabsfunktionen i de fem regioner, svarende til ca. 7,5 medarbejdere pr ansatte. Udgiften hertil udgør knap 430 millioner kroner. Det er 49 færre årsværk sammenlignet med Økonomi- og regnskabsområdet beskæftiger 11 procent af alle administrative medarbejdere og er dermed det tredjestørste af regionernes administrative funktioner. Tallene skal ses i lyset af, at der løbende har været fokus på effektiv udnyttelse af ressourcerne, bl.a. i lyset af de årlige krav om produktivitetsforbedringer på 2 procent på sygehusområdet. Fokus på omkostningseffektivitet og ressourceudnyttelse forstærkes af den strammere økonomi i regionerne i disse år. I Region Hovedstaden og Region Syddanmark er andelen af ansatte i økonomi- og regnskabsfunktionen højere end gennemsnittet, med hver omkring 9 medarbejdere pr ansatte, mens Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland ligger under gennemsnittet.

8 1. Ressourceforbrug på administrative funktioner Benchmarkinganalysen bygger i udgangspunktet på tal for antal administrative medarbejdere, men inddrager de lønmæssige udgifter, når det er relevant. Antal ansatte er i alle tilfælde omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede. Side 8 Der fokuseres på særligt markante udviklinger i 2011 sammenholdt med 2010, idet det samlede talsæt er stillet til rådighed for regionerne elektronisk som grundlag for yderligere analyser i de enkelte regioner og videndeling på tværs. Generelt gælder, at figurer og tabeller baseret på antal ansatte i forhold til alle ansatte er grønne, mens lønsums- og udgiftsopgørelser er blå 1.1 Udvikling i regionernes totale ressourceforbrug på administrative funktioner Regionerne har i 2011 godt ansatte, der er beskæftiget i administrative funktioner inklusiv it-personale. Den samlede lønsum for administrativt personale ligger på 4,4 procent af den samlede omsætning på godt 100 milliarder i Omsætningen er her defineret som summen af bruttodriftsudgifter på socialområdet og nettodriftsudgifter på regional udvikling og sundhedsområdet inklusive medicin (regionernes standardiserede økonomiopfølgning på baggrund af 4. kvartal 2011). Administrationsgraden er uændret i forhold til i 2010, hvor den tilsvarende lå på 4,4 procent.

9 1.2 Benchmarking af regionernes ressourceforbrug Side 9 Ud af de godt ansatte, der arbejder i administrative funktioner samlet set i 2011, arbejder knap fuldtidsbeskæftigede med it, hvor det i højere grad end for andre administrative funktioner er svært at skelne mellem driftsunderstøttende funktioner (klinisk it) og it, der er del af de mere administrative funktioner. It-området er desuden i højere grad end andre områder præget af betydelige forskelle i anvendelse af eksterne konsulenter regionerne imellem, hvilket gør sammenligninger på tværs af regionernes vanskelig. Dette er nærmere uddybet i rapporten for I det lys er det valg, at it-området ikke inddrages i selve benchmarkingen af regionerne. Antallet af administrative ansatte er samlet set faldet med 1,3 procent fra 2010 til Det svarer til 95 færre administrativt ansatte. Figur Udvikling i administrative medarbejder eksklusive it i de enkelte regioner fra 2010 til 2011 Det samlede fald dækker over reduktioner i administrativt ansatte i de enkelte regioner i 2011 på mellem 1,0 procent i Region Nordjylland og 3,2 procent i Region Sjælland med Region Midtjylland og Region Syddanmark mellem disse yderpunkter med reduktioner på hhv. 1,9 og 2,5 procent. I Region Hovedstaden ses en mindre stigning i administrativt ansatte på 0,8 procent i forhold til i I figur nedenfor er det samlede antal administrative medarbejdere opgjort i procent af alle ansatte i 2011 i de enkelte regioner, eksklusive itområdet.

10 Generelt er der tale om bemærkelsesværdigt små forskelle regionerne imellem hvad angår administrativt personale i forhold til alle ansatte. Blot marginale ændringer i antallet af ansatte vil flytte de enkelte regioner op eller ned omkring gennemsnittet. Side 10 Figur Antal administrative medarbejdere i 2011 i de enkelte regioner i procent af alle ansatte, eksklusiv it-området 1 Det administrative personale udgør i 2011, eksklusive it, 6,7 procent af alle ansatte i regionerne. Andelen af administrative medarbejdere i forhold til alle ansatte er uændret sammenholdt med 2010, hvor den tilsvarende lå på 6,7 procent for regionerne samlet set. Dette skal ses i sammenhæng med, at der sket en reduktion i det øvrige personale i perioden. Det generelle beskæftigelsesfald er årsagen til, at det absolutte fald i antal administrative medarbejdere ikke kan ses i udvikling i administrationsandelen fra 2010 til Regionernes placering i forhold til gennemsnittet er ændret marginalt fra 2010 til Region Sjælland er flyttet fra at ligge på gennemsnittet til at ligge 0,1 procentpoint under gennemsnittet. Region Syddanmark ligger forsat under gennemsnittet med 0,3 procentpoint mod 0,1 procentpoint i Region Nordjylland ligger uændret 0,1 procentpoint over landsgennemsnittet. Region Midtjylland og Region Hovedstaden er rykket over gennemsnittet (0,1 procentpoint) fra en placering under (0,1 procentpoint) i Ovenstående skal ses i lyset af, at der i især i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011 har været en kraftig opbremsning i produktionen på sygehu- 1 Antal administrativt ansatte i Region Hovedstaden er korrigeret for 264 kontorpersonalestillinger på sygehusafdelinger, jf. metodeafsnit i bilagsmateriale.

11 sene, som især i Region Midtjylland og i Region Hovedstaden har betydet reduktioner i ansatte i driften på sundhedsområdet i 2010/2011. Side 11 Figur Udvikling fra 2010 til 2011 i administrativt og alle ansatte Samlet er det administrativt ansatte personale ikke faldet helt i samme takt som det øvrige personale. Da alle regioner skal have en politisk ledelse, en administrativ ledelse og en række støtte funktioner som eksempelvis økonomi- og aktivitetsstyring er der heller ikke nødvendigvis den sammenhæng, at generelle personalereduktioner automatisk skal fører til relativt tilsvarende besparelser på alle administrative delområder. Ligeledes er kravene til plangrundlag for sygehuse, psykiatri og praksis, krav til samarbejde med kommuner og til opfølgning på overenskomster ikke særligt afhængige af regionsstørrelse, men opgaverne er ofte specialiserede og kræver derfor en vis ekspertise. Det betyder, at der er behov for en minimumsnormering af bestemte funktioner uanset regionens størrelse, strukturelle forhold og lokale prioriteringer i øvrigt. Tilsvarende ser man heller ikke en en-til-en stigning i det administrativt ansatte personale i perioder med stigende generel beskæftigelse i regionerne.

12 1.3 Opprioriteringer og reduktioner på administrative delaktiviteter Side 12 Udviklingen i regionernes samlede ressourceforbrug fra 2010 til 2011 er et udtryk for, at besparelser kan være svære at se i de overordnede tal, da der samtidig er et behov for at styrke administrative funktioner på udvalgte områder Krav om god byggestyring I disse år opbygges der i alle regioner projektorganisationer, der skal håndtere kvalitetsfondsbyggerierne på godt 40 milliarder kroner de kommende mange år. Der er tale om omfattende og komplicerede byggerier, som kræver en professionel og kompetent organisation, som kan matche entreprenørvirksomheder og eksterne rådgivere og sikre en betryggende økonomi- og byggestyring. Staten har tilsvarende stillet krav om god byggestyring i relation til kvalitetsfondsprojekterne, herunder skærpede krav til indberetninger til staten, da det er statslige tilskudsmidler. I den samlede udvikling over tid i regionernes administrative funktioner giver det derfor ikke mening at inddrage denne aktivitet, idet der dog ses nærmere på det administrative personale i byggeriorganisationerne over tid og på tværs af regioner i rapportens 2. del. Ses således bort fra personale beskæftiget med kvalitetsfondsstøttede byggerier, har regionerne i 2011 reduceret med i alt 134 administrative ansatte, svarende til et fald på 1,8 procent fra 2010 til Figur Udvikling i administrative medarbejdere fra 2010 til 2011 eksklusive it og byggeri samlet set og i de enkelte regioner Ser man på den samlede udvikling eksklusive personale tilknyttet kvalitetsfondsprojekter i de enkelte regioner, øges reduktionerne i administrativt

13 personale mere i nogle regioner (Region Hovedstaden og Region Syddanmark) end andre. Side 13 Dette afspejler, at regionerne er på forskellige stadier i forhold til opbygning af projektorganisationer. Ligesom der er valgt forskellige modeller i forhold til, hvor mange opgaver byggeorganisationer selv skal lave hhv. trække på regionernes bestående administrative funktioner eller eksterne rådgivere. I det opgjorte ressourceforbrug i 2011 sammenholdt med 2010 er der ikke fraregnet det træk, der er fra byggeprojektorganisationerne på personale i andre af regionernes administrative funktioner - eksempelvis juridiske funktioner, byggeafdelinger, økonomiafdelingen på sygehus etc.- og køb af ekstern rådgivning mv Effektiviseringer koster administration Effektiviseringer kan også i sig selv kræve flere administrative ressourcer til bl.a. at professionalisere indkøb. Der kan eksempelvis opnås store besparelser på indkøb og logistik ved at satse strategisk på området. Samtidig kan klog administration i regionerne aflaste det sundhedsfaglige personale i faktaboks 1.3 ses konkrete eksempler på, at administration frigiver tid til kerneopgaver. Til trods for reduktion i de administrative funktioner samlet set, har det været muligt for regioner at tilføre flere personaleressourcer til sådanne strategiske områder Reduktioner og opnormering på delområder fra 2010 til 2011 Reduktioner og opnormering af personale fra 2010 til 2011 på de udvalgte administrative delaktiviteter i regionerne ses i tabel Det ses, at sideløbende med den opprioritering, der i disse år foregår i regionerne på kvalitetsfondsbyggeri og indkøbsområderne, reduceres der på en række andre administrative delaktiviteter, herunder i regionernes økonomiog regnskabsfunktion. Disse bevægelser analyseres nærmere i de efterfølgende analyser af udvalgte delområder i rapportens del 2.

14 Tabel Reduktioner og opprioriteringer på dedikerede administrative delområder i 2011 Ansatte omregnet til årsværk Vækst Andel Årv. pct. i 2011 HR og lønadministration ,3% 16% Sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling ,1% 13% Økonomi og regnskab % 11% Indkøb og logistik % 2% Byggeri og kvalitetsfonds-projekter % 3% Praksisområdet % 3% Betjening af politiske og administrative ledelse ,0% 7% Andet % 5% Regional udvikling ,7% 7% Socialområdet ,9% 2% Øvrig decentral administration - sociale institu % 4% Øvrig decentral administration - sygehusafdeli ,3% 26% Note: 1) Øvrige decentral administration (trin 1.c) er opdelt i den administration, der foregår på sygehusafdelinger, klinikker etc. og den der foregår på institutionsniveau på socialområdet. 2) Administrativt ansatte i regional udvikling i Region Syddanmark omfatter ca. 20 medarbejdere der er beskæftiget ved Region Sønderjylland Schleswig, der som en arv fra Sønderjyllands Amt administreres af regionen. Desuden varetager regionen en del af sekretariatsbetjeningen for et program for den landfaste dansk-tyske grænseregion (interreg 4Aprogrammet). Side 14 Principper i opgørelse af administrative delaktiviteter og udviklingen heri fra år til år - kort fortalt Opgørelsen på de enkelte delområder omfatter al dedikeret administrativt personale uanset om de er ansat ligger i en central funktion eller i en mere decentral struktur, men ikke den del af den decentrale administration, der er ansat på kliniske afdelinger eller de psykiatriske og sociale institutioner. Afgræsningen baserer sig på den aktuelle organisering i de enkelte regioner i de enkelte år. Der kan være forskelle i de konkrete opdelinger af områder i regionerne. Opgørelsen for et enkelt år giver således en pejling på regionernes ressourceforbrug på de enkelte delområder samlet set og forskelle heri regionerne i mellem. På baggrund af opgørelsen kan dog ikke konkluderes 100 procent sikkert på forskelle mellem regionernes på de enkelte delområder. Ændringer i ressourceforbrug fra år til år udtrykker, at der er truffet en bevidst ledelsesmæssig beslutning om reduktioner henholdsvis opprioriteringer af bestemte funktioner. Ændringer i ressourceforbrug på delområderne afspejler også at der løbende i regionerne arbejdes med at optimere administrationerne, hvorfor der bl.a. laves organisationsændringer. Disse betyder, at udvikling i tallene fra år til år også afspejler, at områdeafgrænsningerne flere steder løbende vil være i proces. For den enkelte region er tallene for de enkelte delområder så beskedne, at vakancer eller barselsorlov vil kunne påvirke tallene fra år til år. I bilagsmaterialet til rapporten ses en oversigt over de uddybende begrundelser, som ændringer i de enkelte regioner fra 2010 til 2011 er ledsaget af.

15 Side 15 Faktaboks 1.3 Eksempler på, at administration frigør tid til kerneopgaver: Centrale regionale LEAN enheder understøtter arbejdet med hensigtsmæssige arbejdsgange på virksomhederne og medvirker til, at der frigøres tid til patienterne inden for de mulige personalenormeringer, at der leveres bedre kvalitet, produktivitet og patient- og medarbejdertilfredshed. Logistiske tiltag har gjort det lettere for de kliniske afdelinger at bestille, modtage og betale for varer. Bemanding af buffeterne i afdelingerne med bestilling af kolonialvarer og juice gør, at det kliniske personale sparer tid på madbestilling ligesom madspild reduceres. Indkøbslagermodul ILM, der har snitflade til økonomisystemet, automatiserer hele betalingsproceduren. Der er frigjort ressourcer på de kliniske afdelinger fra det administrative arbejde i håndteringen af selve varebestillingsproceduren og i det efterfølgende regnskabsmæssige arbejde. Fokus på effektiv mail-kommunikation har medført, at en tværfaglig arbejdsgruppe har haft som opgave at ændre adfærden og kulturen i organisationen. Digitalt aftalekatalog og E-handel/elektronisk fakturering/integreret lagerstyring har givet samlet overblik, digitaliserede arbejdsgange, integration til økonomisystem mv. Driften bruger mindre tid på indkøb/bestilling og betalinger. Bedre central viden kan indgå i arbejdet med at opnå bedre aftaler. Det bliver lettere at sikre rettidig betaling og få overblik over udestående betalinger og dermed bedre styr på økonomien. Vagtplanlæggere har som opgave er at gennemgå lægernes vagtplan med henblik på en rationel udnyttelse af ressourcerne. Flere afdelinger gør brug af vagtplanlæggere, hvilket sparer andet fagpersonale for opgaven, hvorved de kan koncentrere sig om den primære opgave. Rekrutteringsmedarbejdere har ansvaret for rekruttering af hovedsageligt læger samt integration og fastholdelse. De nye læger føler, at der bliver taget hånd om dem, at deres opstart på sygehuset bliver lettere og de kan dermed koncentrere sig om forholdene på afdelingerne samt om eventuelt at lære dansk. Administrative medarbejdere varetager HR-partner og budget- og planopgaver. De administrative medarbejdere varetager administrative opgaver, der erstatter og aflaster opgaver for især afdelingsledelserne i de pågældende afdelinger samt generelle administrative opgaver i sygehusledelsen

16 1.4 Organisering af de administrative funktioner I figur ses udviklingen fra 2010 til 2011 i antal administrative medarbejdere på centralt og decentralt det vil sige fælles henholdsvis lokalt niveau. Side 16 Figur Udvikling fra 2010 til 2011 i antal administrative medarbejdere på centralt og decentralt niveau eksklusive it og byggeri Det ses, at selvom det samlede ressourceforbrug falder, så stiger antallet af administrative medarbejdere på centralt niveau, hvilket blandt andet afspejler, at regionernes strategiske opprioriteringer netop ofte sker via samling af funktioner i fælles enheder, både for at udnytte stordriftsfordele og for at samle spidskompetencer. Disse bevægelser analyseres nærmere i de efterfølgende analyser af udvalgte delområder i rapportens del 2. Principper i opgørelse af centrale og decentrale administrative funktioner - kort fortalt Centralt niveau er i denne sammenhæng afgrænset ved hjælp af de kontonumre, der i den autoriserede kontoplan afgrænser regionernes tværgående administration (funktion på konto 4 Fælles formål og administration) samt central administration i forbindelse med sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling. Der er tale om administrative funktioner, der servicerer hele regionen og/eller hele driftsområder. Disse funktioner vil typisk være placeret i regionshuset i de enkelte regioner. Men der er også eksempler på funktioner, der dækker hele regionen eller et helt driftsområde, der er placeret i forbindelse med en driftsenhed. Den decentrale dedikerede administration betegner administrative funktioner, der servicerer hele sygehuse og/eller driftsenheder, mens den øvrige decentrale administration refererer til den administration, der foregår spredt i driftsafdelingerne på sygehuse eller en psykiatrisk eller social institution.

17 I tabel er præsenteret den relative fordeling af personale mellem centralt (trin 1.a), dedikeret decentralt (trin 1.b) og decentralt niveau i øvrigt (trin 1.c). Side 17 Det ses, at tendensen til flere ansatte i centrale funktioner genfindes i fire region. I Region Syddanmark ses i stedet en stigning i antal ansatte i decentrale dedikerede enheder på sygehusene og lign. Tabel Andel af alle administrative medarbejdere på centralt og decentralt niveau i procent i de enkelte regioner samt ændring i forhold til i 2010, ekskl. it Ændring fra 2010 til 11 Trin 1.a Trin 1.b Trin 1.c Procentpoint Trin 1.a Trin 1.b Trin 1.c Regioner 34% 36% 30% 0,6-0,4-0,2 NJ 57% 20% 23% 2,6-2,4-0,1 MJ 41% 27% 32% 0,9-0,4-0,5 SD 34% 37% 29% 0,0 0,7-0,7 SJ 38% 34% 28% 0,2-1,2 1,1 RH 19% 47% 34% 0,6-0,3-0,2 Fordelingen i 2011 af det samlede antal administrative medarbejdere på centralt og decentralt niveau i de enkelte regioner i forhold til alle ansatte ses i figur Figur Antal ansatte i administration i de enkelte regioner fordelt på centralt og decentrale niveau i procent af alle ansatte, ekskl. it Det ses, at regionerne alle med stort set den samme procentvise andel af administrative medarbejdere - har valgt en meget forskellig struktur i forhold til, hvor centralt eller decentralt de administrative funktioner er organiseret. Nogle regioner har samlet en stor del af administrative funktioner i fælles enheder, andre har valgt at bibeholde eller lægge større dele af de

18 administrative funktioner decentralt på de enkelte sygehuse, hvor administrationsudgifterne ikke opgøres særskilt fra almindelig drift. Side 18 Set i forhold til centrale administrative funktioner har Region Nordjylland den mest centrale struktur (med en placering 1,6 procentpoint over gennemsnittet). I den modsatte ende finder man Region Hovedstaden (1,0 procentpoint under). Region Midtjylland har den næststørste centrale administrationsgrad (0,5 point over gennemsnittet), efterfulgt umiddelbart af Region Sjælland (0,2 point over). Region Syddanmark har relativt set det næstmindste antal ansatte i centrale administrative funktioner (svarende stort set til gennemsnittet). Generelt set er langt den overvejende del af regionernes administrative funktioner placeret i dedikerede enheder enten i fælles funktioner på centralt niveau eller i dedikerede administrative enheder på sygehuse og de større institutioner. I 2011 er 70 procent af det regionale personale, der er beskæftiget med administration, ansat i centrale funktioner eller i stabe på sygehusene og andre dedikerede administrative enheder. Cirka 30 procent er placeret på sygehusafdelingerne og de psykiatriske og sociale institutioner. Region Nordjylland og Region Sjælland ligger over gennemsnittet i forhold til placering af administrative funktioner i centrale enheder og dedikerede decentrale enheder. Omvendt har Region Hovedstaden og Region Midtjylland en større del af administrative funktioner placeret på sygehusafdelingerne og de psykiatriske og sociale institutioner. Region Syddanmark ligger nogenlunde midt i mellem med hensyn til administrative funktioner centralt og i dedikerede enheder. I rapporten for 2010 findes en mere detaljeret beskrivelse af organisering af administrative funktioner i de enkelte regioner samt en grafisk fremstilling af organisering i forhold til centrale og dedikerede decentrale niveau.

19 2. Ressourceforbrug på udvalgte delaktiviteter Side 19 Denne første opfølgning på benchmarking- analysen for 2010 ser nærmere på regionernes strategiske opprioriteringer i forhold til kvalitetsfondsbyggerier og indkøb- og logistikområdet. Desuden ses der nærmere på økonomiog regnskabsområdet, hvor der er set den største nedagående bevægelse fra 2010 til I afrapporteringen for 2011 sammenlignes regioner ikke på disse områder, da der er tale om mindre ændringer i forhold til 2010: HR og lønadministration Betjening af politiske og administrative ledelse Sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling Praksisområdet Administration og myndighedsvaretagelse i forhold til socialområdet Regional udvikling Det samlede talsæt er stillet til rådighed for regionerne elektronisk som grundlag for yderligere analyser i de enkelte regioner og videndeling på tværs.

20 2.1 Byggeri og kvalitetsfondsbyggerier Antal ansatte beskæftiget med planlægning af byggeri og kvalitetsfondsprojekter i regionerne er opnormeret med cirka 40 medarbejdere fra 2010 til 2011, svarende til en stigning på 24,4 procent i forhold til Side 20 Det er især i byggeorganisationer decentralt, at der ses en stigning fra 2010 til 2011 (netto med 39 årsværk). Denne tendens ses især i Region Hovedstaden, men også i Region Syddanmark og Region Midtjylland. I de to øvrige regioner ses i stedet opnormeringer af antal medarbejdere i centrale funktioner. Figur Antal ansatte i byggeri og kvalitetsfonds-projektorganisationer Figur Udvikling centralt og decentralt Den største udvikling i byggeorganisationerne i forhold til 2010 finder man i Region Hovedstaden, hvor antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med byggeri i dedikerede enheder er halvanden gang større i 2011 i forhold til Herefter følger Region Syddanmark (med en stigning på 20,5 procent), Region Sjælland (plus 17 procent), Region Nordjylland (plus 16 procent) og endelig Region Midtjylland (plus 13 procent). Figur Udvikling i de enkelte regioner, procent Aktuelt er der beskæftiget ca. 200 årsværk i regionerne med planlægning af renovering af den eksisterende bygningsmasse og projektering af nyanlæg. Den samlede lønsum for ansatte i byggeriplanlægning eller projektorganisationer omkring kvalitetsfondsbyg-

21 geri udgør 122 millioner kroner i 2011, hvilket er en stigning på ca. 28 millioner kroner i forhold til Det er en vækst på 30 procent fra 2010 til Side 21 Anlæg og byggeri er typisk en del af regionernes overordnede økonomiorganisation, men som selvstændigt område udgør det 3 procent af regionerne administrative opgaver. I 2010 var tallet 2 procent. Fra 2010 er der afsat i alt 42,6 milliarder kroner (11-niveau) til en historisk fornyelse af sygehusinfrastrukturen med finansiering af blandt andet kvalitetsfondsmidler. Figur viser antal fuldtidsbeskæftigede i administrative funktioner vedrørende byggeri i de enkelte regioner i procent af alle ansatte i Figur Antal ansatte i byggeri og kvalitetsfonds-projektorganisationer i de enkelte regioner i procent af alle ansatte i 2011 Note: Tallene er baseret på en funktionel afgræsning af byggeri og kvalitetsfondsprojekter, og kan derfor afvige fra tal baseret på en konkret optælling af antal medarbejdere i de enkelte byggeorganisationer samt tværgående enheder omkring kvalitetsfondsbyggerierne Eksempler på den række af skal-opgaver, der typisk løses i byggeorganisationerne omkring kvalitetsfondsprojekterne, ses i faktaboks 2.1. Faktaboks 2.1 Eksempler på opgaver i byggeorganisationerne for kvalitetsfondsbyggerierne. Ekspertpanelet har ved vurderingen af projekterne og som forudsætning for tilsagn lagt afgørende vægt på, at der er etableret en byggeorganisation i tilknytning til hvert projekt. Opgaverne for byggeorganisationerne omfatter blandt andet: Koordinering og gennemførelse af en række analyser og opgaver knyttet til projektet. Kontraktindgåelse og styring Ansvar for den praktiske gennemførelse af byggeriet, herunder kontakt til leverandører, overholdelse af de lovgivningsmæssige rammer m.v. Fysisk planlægning (byggeprogram, planlægningsprogram, kommune- og lokalplaner, screeninger m.v.) Fagligt fundament (brugerinddragelsesprocesser, organisering m.v.) Sikre at projektet er i overensstemmelse med de af regionsrådet og administrationen fastsatte rammer. Sikre at projektet er organiseret, ressourcesat og bemandet forsvarligt gennem hele projektet Udarbejdelse af model for risikostyring, eventuelt i samarbejde med relevante medarbejdere i regionen, med henblik på at sikre at projektet gennemføres uden unødige overraskelser og indenfor den aftalte tids- og økonomiske ramme. Løbende opfølgning på indhold, tid, økonomi og kvalitet. Udarbejdelse af materiale og sikring af rapportering til den politiske ledelse, herunder status for tid, økonomi og risiko og ansøgninger om budgetbevillinger. Sikre realisering af de fastsatte målsætninger og visioner for byggeriet. Tallene afspejler, at kvalitetsfondsprojekterne er i en etableringsfase, hvor regionerne enten lige har igangsat eller står overfor at opbygge de projektorganisationer, der skal til for at håndtere kvalitetsfondsbyggerierne. Der er

22 tale om omfattende og komplicerede byggerier, som kræver en professionel og kompetent organisation, som kan matche entreprenørvirksomheder og eksterne rådgivere og sikre en betryggende økonomi- og byggestyring. Staten har tilsvarende stillet krav om god byggestyring i relation til kvalitetsfondsprojekterne, herunder skærpede krav til indberetninger til staten, da det er statslige tilskudsmidler. Side 22 Regionerne er på forskellige stadier i forhold til processen. Ligesom der er valgt forskellige modeller i forhold til, hvor mange opgaver byggeorganisationer selv skal lave hhv. trække på regionernes bestående admininstrative funktioner eller eksterne rådgivere. Eksempler på den række af skal-opgaver, der løses i byggeorganisationerne for kvalitetsfondsbyggerierne ses i faktaboks 2.1. Med tiden vil man se en vis udjævning af ressourceforbruget på administration af byggeri i regionerne måske med en slagside i forhold til de små regioner. I 2011 udgør det administrative personale beskæftiget med byggeri og kvalitetsfondsprojekter 0,18 procent af alle ansatte. I 2010 var procenten 0,14 procent. Region Syddanmark og Region Nordjylland har flest ansatte sat i forhold til alle ansatte umiddelbart efterfulgt af Region Midtjylland. Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger under gennemsnittet. Dette billede har ikke ændret sig i forhold til i 2010.

23 2.2 Indkøb og logistik Indkøbs- og logistikområdet i regioner er i 2011 opprioriteret med 16 årsværk. Det svarer til en stigning på 11 procent i 2011 i forhold til i Side 23 Det er helt overvejende indkøbsfunktionerne på centralt niveau, der opnormeres. Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har samlet set opnormeret indkøbs- og logistikfunktionen med 16 medarbejdere i forhold til Figur Antal ansatte i indkøb og logistik Figur Udvikling centralt decentralt I Region Midtjylland er der dog i realiteten tale om et lille fald i antallet af medarbejdere på indkøbsområdet grundet besparelser. Væksten i regionen afspejler således en sammenlægning af Indkøb og Logistik-afdelingen med en medicoteknik afdeling, der tidligere lå under sygehusafdelingerne i regionen. Nettotilvæksten i antallet af medarbejdere på centralt niveau i regionernes indkøbs- og logistikfunktion er på 14 medarbejdere i forhold til Figur Udvikling i de enkelte regioner, procent Til at varetage indkøbs- og logistikfunktionen er ansat i alt 164 årsværk i regionerne under ét, hvilket udgør 0,15 procent af alle ansatte. I 2010 var andelen 0,13 procent. Tilsvarende anlæg og byggeri er indkøbs- og logistikområdet mange steder en del af

24 regionernes overordnede økonomiorganisation, men som selvstændigt område udgør det ca. 2 procent af regionernes samlede administrative funktioner. Dette er uændret i forhold til i Eksempler på den række af skalopgaver, der typisk løses på indkøbs- og logistikområdet, ses i faktaboks 2.2. Side 24 Regionernes vareindkøb i 2010 udgjorde ca. 36 milliarder kroner, svarende til godt en tredjedel af regionernes samlede udgifter. I figur er vist antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere på indkøbs- og logistikområdet i enkelte regioner i procent af alle ansatte Figur Antal ansatte i indkøb og logistik i de enkelte regioner i procent af alle ansatte i 2011 Faktaboks 2.2 Eksempler på opgaver inden for indkøbs- og logistikområdet Note: Tallene er baseret på en funktionel afgræsning af indkøbsfunktionen og kan derfor afvige fra tal baseret på en konkret optælling af professionelle indkøber i centrale og decentrale funktioner i regionerne Tallene indikerer, at Region Nordjylland har den højeste andel af ansatte i indkøbsfunktionen. Region Midtjylland har den laveste andel ansatte i indkøb og imellem ligger Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Blandt indkøbsfunktionens primære arbejdsopgaver er ansvaret for: At der på varer og tjenesteydelser, som forbruges i regionen, etableres aftaler, der dækker pris, kvalitet, service, leveringssikkerhed og lignende. Implementering og synliggørelse af aftalerne, herunder at der følges løbende op på brugen af aftalerne. At vareforsyningen til institutionerne foregår med en så hensigtsmæssig logistik som muligt. Implementering af elektronisk handel i organisationen. At gældende lovgivning på indkøbsområdet overholdes, så som EUudbudsdirektiver, bekendtgørelser, standarder og lignende. Leverandørstyring og leverandørsamarbejde. Som offentlig myndighed er regionerne endvidere forpligtet i forhold til at sende alle indkøb over 1,4 millioner kroner i offentligt udbud, hvilket for regionerne stort set er alle indkøb. I forhold til 2010 har Region Sjælland flyttet sig fra en placering på gennemsnittet til at ligger over gennemsnittet. For Regions Syddanmark er det modsatte tilfældet

25 Der kan forekomme forskellige ansvarsområdeopdelinger i de enkelte regioner. Eksempelvis ligger fakturering og bogføringsfunktioner i indkøbsfunktionen i Region Nordjylland, hvor den kan ligge særskilt i andre regioner. Der kan også være forskel på, om der er medarbejdere i centrale juridiske afdelinger, der støtter op om indkøbs- og logistikafdelingen, eller i hvor høj grad medicotekniske indkøb er en del af indkøbsafdelingens ansvarsområde. Side 25 Antallet af varenumre, der købes ind, er stort set det samme i alle regioner, fordi de laver nogenlunde de samme ting inden for dette område. Tilsvarende tager eksempelvis analyse og udbud lige lang tid om den foretages i en lille eller en stor region. Prioriteringen omkring antallet af ansatte siger i sig selv ikke noget om effektiviteten i forhold til at opnå besparelser i direkte udgifter via indkøb. Danske Regioner har igangsat en mininøgletalsanalyse på indkøbs- og logistikområdet, hvor det blandt andet undersøges, hvor stor en del af den samlede vareomsætning, der er udbudsdækket i de enkelte regioner. Nøgletallene opdateres årligt. Der er i 2010 politisk vedtaget at regionernes indsats på indkøbs- og logistikområdet skal frigive 1,0 milliarder kroner frem mod 2015.

26 2.3 Økonomi og regnskab Regionernes økonomi og regnskabsfunktioner er reduceret med 49 medarbejdere fra 2010 til 2011, svarende til et fald på 5,5 procent i forhold til Side 26 Det er især i økonomi- og regnskabsfunktionerne i dedikerede administrative enheder på sygehuse og de større institutioner, der er reduceret i antal medarbejdere i forhold til 2010 (netto 41 årsværk). Det sker i både Region Midtjylland, Region Syddanmark og i Region Nordjylland især. I Region Midtjylland er også reduceret i økonomi- og regnskabsfunktionen på centralt niveau, og i Region Sjælland ses alene en reduktion økonomifunktionen på centralt niveau. På centralt niveau er der i de to regioner samlet reduceret med 8 årsværk. I Region Hovedstaden har man øget antal medarbejdere i regionens centrale økonomifunktion, men reduceret næsten tilsvarende i økonomi- og regnskabsfunktionerne i dedikerede administrative enheder på sygehuse og de større institutioner. Figur Antal ansatte i økonomi og regnskab Figur2.3.2 Udvikling centralt og decentralt Den største udvikling i økonomifunktionerne fra 2010 til 2011 finder man i Region Nordjylland, hvor antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med økonomi- og regnskab i dedikerede enheder er faldet med 22,1 procent. Herefter følger Region Midtjylland (-8,6 procent), Region Sjælland (-5,2 procent) og Region Syddanmark (-4 procent). Region Hovedstaden har en marginal stigning på knap et halvt årsværk. I Region Nordjylland blev Ortopædkirurgien, Anæstesien og Graviditet og Fødsel fra 1. januar 2011 nedlagt som selvstændige organisatoriske enhe-

27 der/sektorer forbindelse med et administrativt eftersyn - inklusiv de tilknyttede dedikerede økonomifunktioner. Enhederne blev lagt ind under øvrige sygehuse i regionen samt i fællesstaben. Side 27 Region Midtjylland gennemførte gennem omstillingsplanen i 2011 en reduktion i antallet af somatiske hospitalsenheder fra 7 til 5 herunder reduktioner i de decentrale administrative funktioner på hospitalerne. Dette slår bl.a. igennem på økonomifunktionen. Derudover er der gennemført en reduktion i den centrale økonomifunktion på 4 medarbejdere i 2011, samtidig med at omstillingsplanens ansættelsesstop medvirkede til at der på opgørelsestidspunktet i efteråret 2011 var flere ubesatte stillinger. Figur Udvikling i de enkelte regioners antal ansatte i økonomi- og regnskabsfunktioner fra I 2011 varetages regionernes samlede økonomi på godt 100 milliarder kroner af i alt godt 860 fuldtidsbeskæftigede, der er ansat i økonomi og regnskab, med en samlet lønmæssig udgift på ca. 430 millioner kroner årligt. Den samlede lønsum på økonomiområdet er reduceret med 8,5 millioner kroner i forhold til Det svarer til fald på 1,9 procent fra 2010 til 2011 i regionerne under ét. Området udgør i procent af regionernes samlede administrative funktioner, og er dermed det tredjestørste delområde af regionernes administration. I faktaboks 3.3 ses eksempler på den række af skal-opgaver, der typisk løses på økonomi- og regnskabsområdet. Figur Antal ansatte på økonomiområdet i de enkelte regioner i procent af alle ansatte i 2011

28 De i alt godt 860 årsværk, der beskæftiger sig med disse opgaver i regionerne, udgør samlet set 0,76 procent af alle ansatte. I 2010 udgjorde økonomi og regnskabsmedarbejderne 0,79 procent. Som figur viser, er der en vis variation regionerne imellem i forhold til årsværksforbruget på økonomi- og regnskabsområdet set i forholdt til alle ansatte. Umiddelbart ser det ud til, at Region Hovedstaden og Region Syddanmark har den højeste andel af økonomimedarbejdere - begge ligger omkring 0,1 procentpoint over gennemsnittet for regionerne under ét. Region Nordjylland ligger i den anden ende, umiddelbart efterfulgt af Region Midtjylland og Region Sjælland. Der kan forekomme forskellige ansvarsområdeopdelinger i de enkelte regioner. Eksempelvis ligger sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling på sygehusene i Region Hovedstaden i et vist omfang sammen med økonomifunktioner i en samlet økonomi- og planafdeling, der her tæller som økonomi. I andre regioner ligger denne planlægningsopgave mere entydigt under sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling. Tallene siger ikke noget om hvilke af de givne økonominormeringer, der er de rette til at have en effektiv økonomistyring. Men der er selvfølgelig en nødvendig minimumsnormering i forhold til opgaveporteføljen på området. Faktaboks 3.3 Eksempler Side 28 på skal-opgaver inden for økonomi og regnskab De primære opgaver i økonomifunktionen omfatter: Udarbejdelse af budget, økonomiopfølgning og regnskab. Opkrævning og betaling af regninger. Effektivisering og sikring af en effektiv ressourceudnyttelse. Væsentlige elementer i opgaveporteføljen er herunder: Sikring af korrekt bogføring og registrering i henhold til budget- og regnskabssystemet Registrering af aktivitet og økonomi Sikring af et robust og dokumenteret grundlag for effektiv regional økonomistyring, herunder opfølgning på kapacitet og aktivitet og overholdelse af centrale økonomiaftaler. Indberetninger til statslige myndigheder, herunder Danmarks Statistik. Revision Den strammere økonomi i regionerne i disse år kræver i voksende grad et løbende fokus på effektivisering og opfølgning på en effektiv udnyttelse af ressourcerne.