Afgørelse. efter 48 i jordforureningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009:

Transkript

1 MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 6. august 2010 J.nr. MKN Afgørelse efter 48 i jordforureningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009: Miljøklagenævnet ophæver Nysted Kommunes påbud af 12. oktober 2006 til Preben Hansen, Birkevænget 9, 4892 Kettinge, om oprensning af forurening fra en olietank på ejendommen, og hjemviser sagen til fornyet behandling i Guldborgsund Kommune. Afgørelsen er truffet af konstitueret ankechef, cand.jur. Pouel Pedersen uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3. Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens 87, stk. 1. Afgørelsen indeholder følgende afsnit og bilag: Sagens indbringelse for nævnet...2 Redegørelse for sagen... 2 Klagen til nævnet... 3 Nye oplysninger under nævnsbehandlingen... 5 Beskrivelse af efterladt forurening Miljøklagenævnets bemærkninger Miljøklagenævnets afgørelse Bilag 1 Situationsplan for ejendommen på Birkevænget 9, 4892 Kettinge... 27

2 - 2 - Sagens indbringelse for nævnet Nysted Kommune (nu Guldborgsund Kommune) meddelte den 12. oktober 2006 påbud efter 48 i jordforureningsloven, jf. lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer, til Preben Hansen, Birkevænget 9, 4892 Kettinge, matr. Nr. 53-l Kettinge By, Kettinge om at fjerne alt, som er forurenet med fyringsolie fra ejendommen. Forureningens omfang skønnedes at være ca liter. Sagen er indbragt for Miljøstyrelsen af Topdanmark Forsikring A/S ved advokat Vivi Bruhn Knudsen, der ved brev af 3. november 2006 til Nysted Kommune påklagede afgørelsen af 12. oktober 2006 Klagen er indkommet rettidigt, og Topdanmark Forsikring A/S er klageberettiget i henhold til jordforureningslovens 82, stk. 1, nr. 2. Klagesagen var ikke færdigbehandlet af Miljøstyrelsen den 1. januar Miljøstyrelsen har videresendt sagen til Miljøklagenævnet, idet styrelsens kompetence som klageinstans pr. denne dato er overført til Miljøklagenævnet, jf. 2, stk. 6, i lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord. Redegørelse for sagen Den 9. oktober 2006 anmeldte grundejer, at der var sket en olieforurening fra hans nedgravede kugletank. Grundejer havde konstateret et ret stort svind af olie. Det vides ikke hvor længe spildet har stået på, men grundejer vurderede, at der var spildt ca l fyringsolie. Nysted Kommune varslede den 9. oktober 2006 påbud til tankejer om, at alt der er forurenet med fyringsolie skal fjernes. Ved skrivelse af 12. oktober 2006 meddelte Nysted Kommune påbud i sagen. Påbudet blev stilet til tankejeren Preben Hansen, som er ejer af Birkevænget 9, og var sålydende: PÅBUD Vedrørende forurening af jord fra en kugletank på matr.nr. 53-l, Kettinge By, Kettinge, beliggende Birkevænget 9, 4892 Kettinge, Nysted Kommune. Preben Hansen, Birkevænget 9, 4892 Kettinge, kontaktede Teknisk forvaltning for at anmelde en olieforurening fra en nedgravet kugletank, af typen DIKE A/S, KUGLETANKEN, med nr.: l fabrikeret i Der konstateres følgende: Olietanken er nedgravet. Huset bliver opvarmet ved hjælp af oliefyret. Ejer bliver opmærksom på, at der sker et ret voldsomt svind af olie Hvor længe dette har stået på, ved ejer ikke. Nysted Kommune bliver orienteret om den utætte tank den 9. oktober Ejer mener der er sluppet ca liter ud i jorden. Miljømæssig vurdering af hvad der i dette tilfælde skal gøres. Forvaltningen har undersøgt de miljømæssige interesser i området, som er følgende:

3 Huset ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser. 2. Tilsynet vurdere at der kan ske forurening til undergrunden på grund af den relativ store mængde af olie. 3. Der er en indvindingsboring i umiddelbar nærhed af Birkevænget 9 (ca. 175 meter til boring til Kettinge Frejlev Vandværk, Falkevej) Nysted Kommune giver følgende påbud: 1. Alt, som er forurenet med fyringsolie, skal fjernes og bortskaffes med godkendt transportør. 2. Nysted Kommune skal løbende holdes orienteret om sagens forløb. 3. Når alt det forurenede materiale er fjernet, vil forvaltningen ved tilsyn på forureningsstedet, vurdere om der er mere af forureningen/lugt tilbage 4. Samtidig beder forvaltningen, at der bliver fremsendt kvitteringer, i kopi, til tilsynsmyndigheden, Nysted Kommune, for de afleverede mængder af forurenet materiale. Topdanmark Forsikring A/S fremkom i brev af 12. oktober 2006 med bemærkninger til Nysted Kommunes påbud. Det hedder blandt andet i brevet: Da jeres påbud ikke konkret tager stilling til omfanget af oprensningen skal jeg bede jer bekræfte, at påbuddet skal forstås således, at I ikke påbyder afværgeforanstaltninger overfor den konstaterede olieforurening, der ikke er miljø- og sundhedsmæssigt begrundet, jf. nyeste praksis fra Højesteret, idet der ikke er hjemmel til at påbyde fuldstændig genopretning. Dette betyder bl.a., at der vil kunne efterlades en restforurening. Nysted Kommune svarede i brev af 24. oktober 2006 på Topdanmarks bemærkninger. Det hed blandt andet i svaret: Sagen er den, at der ligger en råvandsboring til Kettinge Frejlev Vandværk ca. 175 meter fra Birkevænget 9, og der efterfølgende er blevet oplyst fra Storstrøms Amt at der kun er et 3 5 meter tykt lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet som hovedsageligt består af sand. Derfor mener Nysted Kommune at man skal fjerne så meget af forureningen som det er muligt, men da det er fyringsolie, som er ret flygtigt, mener Storstrøms Amt hvis der er en restforurening, og dette evt. kommer ned i grundvandsmagasinet og dermed blive ført til boringen, vil det i meget små mængder, kunne behandles på vandværket. Vandværket er blevet gjort bekendt med risikoen for en mindre forurening, og er meget opmærksom på oliefilm samt lugt. Klagen til nævnet Advokat Vivi Bruhn Knudsen klagede med brev af 3. november 2006 på vegne af Topdanmark til Miljøstyrelsen over Nysted Kommunes afgørelse af 12. oktober Af klagen fremgår blandt andet: Sagens faktiske omstændigheder er følgende: Ejendommen Birkevænget 9, 4892 Kettinge ejes af Preben Hansen. På ejendommen ligger et parcelhus fra Huset er i et plan uden kælder. Huset opvarmes med fyringsolie fra en nedgravet olietank på liter, der lå nedgravet få meter fra huset og nær skellet til naboejendommen Birkevænget 11. Tanken var af mærket DIKE og havde serienr Både olietank og fyr blev etableret ved husets opførelse i Statoil fyldte den 11. september olie i tanken. Preben Hansen konstaterede i dagene herefter et større forbrug af olie end forventet. Efter en uges ferie i slutningen af september var forbruget meget større end normalt, og Preben Hansen konstaterede i umiddelbar forlængelse heraf, at der blot var 400 liter olie

4 - 4 - tilbage i tanken. Statoil tømte efterfølgende tanken for fyringsolie. Der blev hældt 400 liter vand i tanken, hvoraf knap 300 liter forsvandt. På den baggrund blev skaden anmeldt til både Topdanmark Forsikring A/S og Nysted Kommune den 9. oktober Den 11. oktober 2006 besigtigede Niras A/S på vegne af Topdanmark Forsikring A/S ejendommen. Der var ingen synlige tegn på jordforurening. Niras A/S udførte en lodret håndboring (B1) umiddelbart ved siden af tanken til 3,2 m under terræn, hvor boringen måtte stoppes på grund af sten. Der var ingen tegn på forurening i boringen, og der blev ikke konstateret forhøjet PID-udslag i jordprøverne udtaget fra boringen. Den 12. oktober 2006 blev tanken gravet op, og der blev konstateret en ca. 20 cm lang synlig revne på tankens underside. Der blev herefter udført to lodrette håndboringer i udgravningen (B2 og B3), hvori der blev konstateret lugte af fyringsolie og forhøjet PID-udslag på op til 324 enheder i B2 3,0 m under terræn. Boringerne blev begge stoppet i 3,2 m under terræn på grund af sten. Der blev endvidere udført en skråboring (B4) ca. 1,5 m under naboejendommen Birkevænget 11 i dybden ca. 2,6 3,1 m under terræn. Jordprøver udtaget under naboejendommen lugtede af fyringsolie og viste forhøjet PID-udslag. Ejendommen er beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser og i umiddelbar nærhed af Frejlev Vandværk, der ligger ca. 175 m fra Birkevænget 9. Topdanmark Forsikring A/S har derfor etableret en afværgepumpebrønd i udgravningen med henblik på at forhindre yderligere spredning af olieforureningen, hvor den nedgravede tank lå placeret. Den 12. oktober 2006 udstedte Nysted Kommune påbud om at "alt som er forurenet med fyringsolie skal fjernes og bortskaffes med godkendt transportør." Nysted Kommune har endvidere udstedt varsel om "tåle"-påbud til grundejer af ejendommen Birkevænget 11 den 13. oktober Nysted Kommune har således udstedt et oprensningspåbud på et tidspunkt, hvor forureningen ikke er afgrænset hverken på selve ejendommen eller på naboejendommen. Der er alene foretaget en meget begrænset undersøgelse på ejendommen den 11. oktober Påbudet er således udstedt, inden det er klarlagt, til hvilket niveau der eventuelt skal ske afhjælpende foranstaltninger, uden at der er foretaget en risikovurdering i forhold til hverken grundvand eller risiko for sundhedsskadelig påvirkning af eventuelt indeklimaet under beboelsesejendommen. Nysted Kommune angiver endvidere ikke, til hvilket niveau, der eventuelt skal foretages oprensning, ligesom Nysted Kommune, inden oprensningspåbudet blev udstedt, heller ikke har foretaget en proportionalitetsvurdering. Jeg mener endvidere, at Nysted Kommunes påbud ikke har en karakter, som gør det egnet til opfyldelse, i og med at påbudet ikke har den fornødne klarhed i relation til fastlæggelse af omfanget af de afhjælpende foranstaltninger. Allerede af disse to grunde er det derfor min opfattelse, at Nysted Kommunes oprensningspåbud af 12. oktober 2006 må tilsidesættes som ugyldigt, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Nysted Kommune. Det bemærkes i denne forbindelse, at Topdanmark Forsikring A/S anser det for nødvendigt, at der udarbejdes en undersøgelse af forureningens udbredelse, således at man på denne baggrund kan opstille alternative afværgeforanstaltninger og dermed foretage en proportionalitetsvurdering af omkostningerne forbundne med de afhjælpende foranstaltninger i forhold til forureningerne på begge ejendomme. Topdanmark Forsikring A/S indstiller derfor til, at oprensningspåbudet bliver tilbagekaldt og erstattet af et undersøgelsespåbud, således at der kan foretages en afgrænsende forureningsundersøgelse på ejendommene Birkevænget 9 og 11.

5 - 5 - Nye oplysninger under nævnsbehandlingen NIRAS har på vegne af Topdanmark Forsikring A/S udført akut afværge samt undersøgelser af forureningen. I en undersøgelsesrapport af 14. december 2007 fremlagde NIRAS resultaterne af undersøgelser, oprensning og supplerende undersøgelser foretaget oktober 2006 til november Der er udført 14 boringer, hvoraf 5 er håndboringer og 9 er forede filtersatte boringer. Der er endvidere udført en målerunde med 3 poreluftsonderinger under husets fundament. I oktober-november 2006 er der oppumpet grundvand og fri fase olie fra en boring benævnt B2 (lå i det område, hvor der blev opboret forurenet jord, se bilag 1). NIRAS vurderede, at der er oppumpet ca. 300 l fri fase olie via olieudskiller fra det sekundære grundvandsspejl i B2. I november 2006 er der opboret forurenet jord til 6,3 m u.t. Der er i alt opboret ca. 160 t forurenet jord. NIRAS vurderede, at der blev opboret og bortskaffet forurenet jord indeholdende l fyringsolie. Efter oprensningen, hvor B2 blev fjernet, blev der i marts-oktober 2007 iværksat oppumpning fra boringen benævnt B13 (se bilag 1). Der blev oppumpet 650 m³ vand og NIRAS vurderede, at der blev opsamlet ca. 70 l fri fase olie. NIRAS vurderede således, at der i alt blev oppumpet 370 l fri fase olie fra det sekundære grundvandsspejl. De filtersatte boringer er pejlet flere gange, og i forbindelse med pejlingerne er der målt fri fase olie i flere af boringerne. NIRAS vurderede, at jordforureningen over 6 m u.t. er fjernet i sin helhed, mens det vurderedes, at der fortsat findes i alt l olie spredt i en smearzone på ca 0,5 m omkring grundvandsspejlet indenfor et areal på m². Indenfor dette areal sås stadig fri fase olie i enkelte boringer. Rapporten fra NIRAS af 14. december 2007 afsluttedes med følgende risikovurdering, konklusion og anbefaling: 6 Risikovurdering 6.1 Arealanvendelse Kontaktrisiko Der vurderes ikke at være nogen risiko for direkte kontakt med forurenet jord, idet forureningen er beliggende ca. 6,0 m.u.t. Afdampning til udeluft

6 - 6 - For at vurdere, om den efterladte restforurening kan udgøre et problem i forhold til uacceptabel afdampning til omgivelserne, er der gennemført en fugacitetsberegning og efterfølgende risikovurdering med JAGG. Parametre anvendt i beregningen fremgår af bilag 9. 1 Beregningen viser, at såfremt det som worst case antages, at der ved fri fase olie vil forekomme en vandkoncentration svarende til den maksimale vandopløselighed og en mættet poreluftkoncentration, kan dette give anledning til en poreluftkoncentration på op til 84 mg/m 3 (hexadecan anvendt som modelstof for totalkulbrinter), se tabel 6. Beregningen er foretaget med de fra borejournalerne kendte jordtyper. Endvidere er afdampningen vurderet ud fra en opblandingshøjde på kun 1,5 m og en lav vindhastighed på 0,1 m/s. En poreluftkoncentration på 84 mg/m 3 kan give anledning til en koncentration i 1,5 meters højde på knap 1,1 x 10-5 mg/m 3, hvilket er en faktor under Miljøstyrelsens afdampningskriterium for totalkulbrinter på 0,1 mg/m 3 /3/. Der vil således ikke være nogen risiko i forhold til udeluften. 6.2 Indeklima Indeklima For at vurdere om indholdet af oliekomponenter i PL1-PL3, vil give anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i beboelsesejendommen, er der udført en indeklimaberegning på baggrund af Miljøstyrelsens JAGG-model. I tabel 7 er vist resultaterne af indeklimaberegningerne, mens de tilhørende JAGG-beregninger er vedlagt i bilag 9 2. Beregningerne er udført for den højeste målte koncentration af stoffet, hvilket er en konservativ betragtning. 1 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. 2 Ikke vedlagt nævnets afgørelse.

7 - 7 - Det ses af tabel 7, at de højeste målte koncentrationer af benzen, C 9 +C 10 aromater og total kulbrinter i poreluften under bygningen, ikke giver anledning til en uacceptabel påvirkning til indeklimaet i bygningen. 6.3 Grundvand og recipient Recipient Da strømningsretningen i det terrænnære grundvand ikke umiddelbart kan bestemmes, kan det ikke vurderes, om olieforureningen kan udgøre en risiko overfor recipienten beliggende ca. 40 m mod vest. Grundvand Grundvandsspejlet træffes ca. 6 m.u.t. (ca. kote +16,5) og har varieret op til ca. 0,8 m i måleperioden. Trykniveauet af det primære grundvand er omkring kote +7,5. Der er således en nedadrettet gradient. Dæklaget over det primære magasin udgøres af ca. 10 meter moræneler. Til vurdering af forureningens mulige påvirkning af det primære grundvand er der foretaget JAGG beregninger for total kulbrinter, med n-heptan som modelstof. Formålet med de gennemførte beregninger er at belyse, hvilken kulbrintekoncentration forureningen i det terrænære grundvand kan give anledning til, hvis den spredes til det primære grundvandsmagasin. Forudsætninger Det er antaget at området med forurenet, terrænnært grundvand, dækker et areal på m 2, se bilag Heraf vil en stor del af arealet kun være svagt forurenet og arealet med fri fase udgør kun ca m 2. Forureningen ligger i et delvist befæstet areal og nedsivningen er derfor sat til 150 mm pr. år. JAGG-beregningerne fremgår af bilag 9 4. Den hydrauliske ledningsevne er skønnet til 2,8 x 10-4 ud fra data fra nærmeste indvindingsboring, se bilag 9 5, og den hydrauliske gradient er skønnet ud fra eksisterende potentialekort /2/ Resultater Resultaterne af JAGG beregningerne er sammenfattet i tabel 8. 3 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. 4 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. 5 Ikke vedlagt nævnets afgørelse.

8 - 8 - Som det fremgår af beregningsresultaterne (se tabel 8 og bilag 9 6 ), fortyndes det nedsivende, forurenede grundvand ved opblandingen i det primære magasin umiddelbart under lokaliteten (C 1 ). Ifølge beregningsresultaterne vedlagt i bilag 9 7, er porevandshastigheden i det primære magasin ca. 47 m/år. Erfaringsmæssigt vil der dog være zoner i magasinet med både højere og lavere porevandshastigheder og værdien skal derfor opfattes som en gennemsnitsværdi. Beregning uden nedbrydning Såfremt det antages, at der ikke sker nedbrydning af forureningen under transporten i det primære magasin, viser modelberegningerne, at koncentrationerne (C 2 ) af totalkulbrinter (n-heptan) i den kritiske afstand, svarende til den afstand, som grundvandet strømmer på et år, vil overskride Miljøstyrelsens vejledende grundvandskriterier med en faktor knap 50. Beregning med nedbrydning Der er ikke foretaget redoxmålingerne i det sekundære grundvand og der findes ingen boringer, som er filtersat i det primære magasin. Antages dog en langsom nedbrydning for n-heptan (k= 0,001 d -1 ), svarende til nedbrydningskonstanten for benzen, som er svært nedbrydelig under anaerobe forhold, ses, at der i den kritiske afstand på 47 m, svarende til et års strømning, opnås en reduktion af koncentrationen i grundvandet til under grundvandskvalitetskriteriet på 9 µg/l for mineralolie. Sammenfatning, grundvand På baggrund af JAGG-beregningerne samt vurderingen af, at der er efterladt l olie i området kan det ikke afvises, at forureningen kan udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin. Såfremt der sker en nedbrydning af oliekomponenterne i det primære magasin, vil grundvandskvalitetskriteriet dog være overholdt i den kritiske afstand, (47 m) svarende til 1 års strømning. 7 Konklusion og anbefaling 7.1 Konklusion Spild fra kugletank Der blev i efteråret 2006 konstateret et oliespild fra en utæt kugletank på Birkevænget 9, Kettinge. På vegne af Topdanmark Forsikring og Oliebranchens Miljøpulje (OM) har NIRAS A/S forestået undersøgelser og oprensning af oliespildet. 6 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. 7 Ikke vedlagt nævnets afgørelse.

9 - 9 - Opgravet mængde olie Der er bortgravet og opboret i alt ca. 160 ton olieforurenet jord. Antages en gennemsnitlig koncentration af total kulbrinter på mg/kg er der opgravet/-boret bortgravet kg olie, svarende til liter fyringsolie. Oppumpede oliemængder Herudover er der via olieudskiller opsamlet ca. 370 liter fri fase olie fra det sekundære grundvandsspejl under den tidligere kugletank. Der er således totalt set fjernet mere end 1000 l fyringsolie. Terrænnær jordforurening Det vurderes, at jordforurening er fjernet i sin helhed, således at der fjernet ikke findes olie i koncentrationer over kvalitetskriteriet for ren jord inden for den øverste 6 m jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998 /3/. Olieforurening omkring grundvandsspejlet Olien har dog spredt sig i det terrænnære grundvand, og det vurderes, at der indenfor et område på m 2 findes i alt l olie spredt i en smear zone på ca. 0,5 m omkring grundvandsspejlet. Indenfor et areal på m 2 ses stadig fri fase olie i enkelte boringer. Arealanvendelse Det vurderes, at oliespildet ikke længere udgør en risiko overfor areal-anvendelsen, idet der ikke er risiko for kontakt med forurenet jord, og der ikke er risiko i forhold til uacceptabel afdampning til udeluften. Indeklima Olieforureningen vurderes heller ikke at udgøre en risiko i forhold til uacceptabel afdampning til indeklimaet i beboelsen på grunden. Recipient Idet strømningsretningen ikke er entydig, kan det ikke på det foreliggende grundlag afvises, at olieforureningen kan udgøre en risiko for søen, som er beliggende ca. 40 m vest for lokaliteten. Grundvand På det foreliggende grundlag kan det ikke afvises, at olieforureningen i det terrænnære grundvand kan udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin. 7.2 Anbefalinger Det anbefales at: Der udføres minimum to boringer til ca. 7 m.u.t. udenfor det område, som formodes påvirket at olieforureningen. Fra boringerne udtages vandprøver til analyse for totalkulbrinter og redoxparametre. Der foretages fornyet vandprøvetagning i boringerne B6-B13. Vandprøverne analyseres for totalkulbrinter således at det kan vurderes, om koncentrationen er faldet siden januar Endvidere analyseres vandprøver fra boringerne B6, B7 og B8 for redoxparametre. Herved fås en indikation af, om der sker naturlig nedbrydning i det terrænnære grundvand. Samtlige filtersatte boringer (eksisterende samt nyetablerede) pejles og der foretages en kontrol af den udførte kotesætning. Såfremt den tidligere udførte kotesætning er fejlbehæftet, kan der måske efterfølgende bestemmes en strømningsretning i det terrænnære grundvand. Såfremt der stadig kan påvises fri fase olie i nogle boringer, lænses disse boringer. Ud fra ovennævnte undersøgelser foretages en fornyet risikovurdering i forhold til det primære grundvandsmagasin og det vurderes, hvorvidt en aktiv oprensning af grundvandet bør igangsættes eller om en monitering af det sekundære/primære grundvand er tilstrækkelig.

10 Ved brev af 13. marts 2008 til Miljøklagenævnet fremsendte advokat Vivi Bruhn Knudsen supplerende bemærkninger til klagen. Advokaten bemærkede således blandt andet: Nysted Kommune udstedte den 12. oktober 2006 et påbud efter jordforureningslovens 48 til Preben Hansen, Birkevænget 9, 48 Kettinge om, at "Alt, som er forurenet med fyringsolie, skal fjernes og bortskaffes med godkendt transportør." På vegne af Topdanmark Forsikrings A/S skal jeg fastholde, at Nysted Kommunes påbud af 12. oktober 2006 skal tilsidesættes som ugyldigt under henvisning til, - at Nysted Kommune har udstedt et oprensningspåbud på et tidspunkt, hvor forureningen ikke var afgrænset, hverken på selve ejendommen eller på naboejendommen, - at påbuddet er udstedt, uden der er foretaget en risikovurdering i forhold til hverken grundvand, indeklimaet, arealanvendelsen og recipienter, - at Nysted Kommune ikke, inden oprensningspåbuddet blev udstedt, har foretaget en proportionalitetsvurdering, og - at oprensningspåbuddet ikke har en karakter, som gør det egnet til opfyldelse, i og med at påbuddet ikke har den fornødne klarhed i relation til fastlæggelse af omfanget af de afhjælpende foranstaltninger. Det er således min opfattelse, at oprensningspåbuddet skal ophæves, og sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Guldborgsund Kommune. Sagens faktiske omstændigheder For så vidt angår omstændighederne i forbindelse med olieskadens opståen henvises til sagsfremstillingen i mit brev af 3. november Umiddelbart efter olieskadens konstatering udførte NIRAS på vegne af Topdanmark Forsikring A/S den 12. oktober boringer på ejendommen (B1 - B4). Disse fire boringer er nærmere beskrevet i NIRAS' feltnotat af 13. oktober 2006, der vedlægges til orientering 8, samt i min klage af 3. november Derefter har NIRAS i oktober og november 2006 udført en række yderligere boringer på ejendommen med henblik på undersøgelse af forureningsudspredningen samt foretaget en oprensning af oliespildet. Der henvises i denne forbindelse til NIRAS' rapport vedrørende udførte foranstaltninger på ejendommen januar 2008, der ligeledes vedlægges til orientering 9. Nævnte rapport indeholder en sammenfatning af den fra oktober 2006 til november 2007 gennemførte undersøgelse, oprensning og supplerende undersøgelse. For at undersøge udbredelsen af olieforureningen i jorden samt det terrænnære grundvand, blev der udført 10 yderligere boringer B5 til B14. B1 B5 er udført som 3" håndboringer til ca. 3 meter under terræn. De øvrige boringer er udført som forede 6" snegleboringer til 7,0 8,00 meter under terræn. De forede boringer blev filtersatte med 2 meter filter i intervallet ca. 5,0 7,0 meter under terræn. Fra boringerne blev der udtaget jord og vandprøver, som er analyseret for oliekomponenter. Herudover er samtlige filtersatte boringer pejlet ca. to gange om måneden i perioden oktober 2006 til november Efter opgravning af olietanken er der i november 2006 foretaget opboring af forurenet jord til ca. 6,3 meter under terræn. Der er bortgravet og opboret i alt ca. 160 ton olieforurenet jord med en gennemsnitlig koncentration af totalkulbrinter på mg/kg. Der er således bortgravet mellem 575 og 750 kg olie, svarende til liter fyringsolie. 8 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. 9 Ikke vedlagt nævnets afgørelse.

11 Derudover er der via olieudskiller i perioden oktober november 2006 og marts oktober 2007 opsamlet ca. 370 liter fri fase olie fra det sekundære grundvandsspejl under den tidligere kugletank. Der er således fjernet mere end 1000 liter fyringsolie. Der er endvidere udført 3 stk. poreluftmålinger gennem fundamentet ind under beboelsen for at undersøge, om olieforureningen udgjorde en risiko for indeklimaet. Endelig har NIRAS udtaget vandprøver fra boringerne B6, B7, B11 og B12 og udløb fra olieudskiller før opboringen af olieforurenet jord samt fra B6, B7, B11 og B12 efter opboringen. Det er NIRAS' vurdering, at jordforureningen forårsaget af den lækkede olietank er fjernet i sin helhed, således at der ikke findes olie i koncentrationer over kvalitetskriteriet for ren jord indtil 6 meter under terræn. Det vurderes, at der ikke er nogen risiko for direkte kontakt med forurenet jord. De udtagne poreluftsprøver viste endvidere, at indholdet af totalkulbrinter under bygningen ikke giver anledning til en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i bygningen. De udtagne vandprøver fra det terrænnære grundvandsmagasin har dog vist, at olien har spredt sig i det terrænnære grundvand, og det antages, at der inden for et område på m 2 findes i alt liter olie spredt i en smear zone på ca. 0,5 meter omkring grundvandsspejlet på grund af et varierende niveau på det terrænnære grundvandsspejl. De udtagne vandprøver viser endvidere, at der inden for et areal på m 2 er konstateret fri fase olie i enkelte boringer. Efter anvendelsen af JAGG-modellen har NIRAS konkluderet, at såfremt det antages, at der ikke sker nedbrydning af forureningen under transporten til det primære magasin, vil koncentrationen af totalkulbrinter i den kritiske afstand dvs. den afstand grundvandet strømmer på et år overskride Miljøstyrelsens vejledende grundvandskriterier med en faktor 50 svarende til 407 µg/l. NIRAS har ikke i forbindelse med prøveudtagningerne foretaget redoxmålinger i det sekundære grundvand, og der er ikke sat boringer, som er filtersat i det primære magasin. Det kan således ikke på det foreliggende grundlag afvises, at olieforureningen i det terrænnære grundvand kan udgøre en risiko for det primære magasin. NIRAS har endvidere ikke været i stand til at bestemme strømningsretningen i det terrænnære grundvand, hvorfor det ikke på det foreliggende grundlag har været muligt at vurdere, om olieforureningen konstateret i det terrænnære magasin kan udgøre en risiko over for søen, som er beliggende ca. 40 meter vest for ejendommen. Yderligere supplerende undersøgelser Med henblik på foretagelse af en fornyet risikovurdering i forhold til det primære grundvandsmagasin og den nærliggende sø, vil Topdanmark Forsikring A/S igangsætte følgende supplerende tiltag: - Der udføres minimum to boringer til ca. 7 meter under terræn uden for det område, som formodes påvirket af olieforureningen. Fra boringerne skal der udtages vandprøver til analyse for totalkultbrinter og redoxparametre. - Fra boringerne B6 til B13 udtages vandprøver, der analyseres for totalkulbrinter, således at det kan vurderes, om koncentrationen er faldet siden januar Vandprøver fra boring B6, B7 og B8 analyseres endvidere for redoxparametre, med henblik på at opnå en indikation af, om der sker naturlig nedbrydning. - Med det formål endnu en gang at forsøge at bestemme strømningsretningen pejles samtlige filtersatte boringer, og der udføres kontrol af den udførte kotesætning. - Hvis der stadig kan påvises fri fase olie i nogle af boringerne, lænses disse boringer. Ud fra de nævnte undersøgelser og den fornyede risikovurdering, vil Topdanmark Forsikring A/S vurdere, om der skal igangsættes en aktiv oprensning af grundvandet, eller om yderligere monitering af det sekundære og

12 primære grundvand er tilstrækkelig for at afhjælpe en eventuelt miljø- og sundhedsmæssig risiko i forhold til den konstaterede forurening i det terrænnære grundvandsmagasin. Proportionalitetsvurdering og påbuddets klarhed De faktiske undersøgelses- og oprensningsomkostninger på ejendommen har hidtil beløbet sig til kr ,95 eksklusive moms. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på Højesterets dom af 30. juni 2005 (Kolding-sagen). Højesteret udtalte, at selvom det fremgår af jordforureningslovens 48, at olieforurening kan påbydes fjernet, således at tilstanden forud for forureningen genoprettes, så følger det imidlertid af bemærkningerne til loven, at genoprettelsesprincippet modificeres af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Højesteret fandt, at proportionalitetsprincippet blandt andet måtte føre til, at en forurening eller en restforurening med olie uafhængigt af omkostningernes størrelse som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljøeller sundhedsmæssig risiko. Efter indholdet af det påbud, som Nysted Kommune udstedte den 12. oktober 2006, og de oplysninger Nysted Kommune på daværende tidspunkt var i besiddelse af, har Nysted Kommune ikke foretaget nogen konkret vurdering af, om et krav om, at "alt som er forurenet med fyringsolie, skal fjernes og køres væk", er rimelig i forhold til den miljøgevinst, som søges opnået ved det pågældende påbud. På det tidspunkt, hvor Nysted Kommune udstedte påbuddet, var forureningens karakter og udbredelse ukendt, ligesom der ikke forelå noget grundlag for vurderingen af afværgeforanstaltningerne og omkostningerne forbundet hermed. Nysted Kommune havde dermed ikke grundlag for at foretage en konkret afvejning af forholdet mellem oprensningsomkostninger og miljø- og sundhedsmæssig risiko. I og med at Nysted Kommune således ikke har foretaget nogen proportionalitetsvurdering, vil påbuddet allerede af denne grund være ugyldigt. Dertil kommer, at et oprensningspåbud, ganske som andre påbud og forvaltningsafgørelser, dels skal være præcise og bestemte, dels skal begrundes. Nysted Kommunes påbud af 12. oktober 2006 kan på ingen måde anses for at være præcist, idet der ikke foreligger nogen former for indikationer for, hvordan og til hvilket niveau forureningen skal fjernes, ligesom påbuddet heller ikke indeholder nogen begrundelse for kravet om, at alt, som er forurenet med fyringsolie, skal fjernes. Afslutningsvis skal det for en god ordens skyld bemærkes, at Nysted Kommune nu Guldborgsund Kommune skal afholde omkostningerne forbundet med yderligere oprensning på ejendommen udover kr eksklusive moms (kr inklusive moms), jf. jordforureningslovens 49, stk. 5. NIRAS udførte herefter supplerende undersøgelser med henblik på at foretage en fornyet risikovurdering i forhold til det primære grundvandsmagasin samt en vurdering af, hvorvidt en aktiv oprensning af grundvandet burde igangsættes, eller om en monitering af det sekundære/primære grundvand var tilstrækkelig. NIRAS udførte yderligere 2 boringer med henblik på at bestemme strømningsretningen i det terrænnære grundvand. På baggrund af pejlinger i de filtersatte boringer vurderede NIRAS, at strømningsretningen i det terrænnære grundvand var vest-nordvestlig. Hældningen på vandspejlet var dog lille og NIRAS vurderede, at der er årstidsvariationer i såvel vandspejlets højde som strømningsretningen. NIRAS bemærkede at pejlingerne viste, at i perioden november 2006 til maj 2007 varierede grundvandsspejlet med ca. 0,8 m, og at strømningsretningen var vanskelig at bestemme, og at den kan variere over året. I en undersøgelsesrapport af 19. august 2008 fremlagde NIRAS resultaterne af den supplerende forureningsundersøgelse foretaget i april og maj Af rapporten fremgik følgende risikovurdering, konklusion og anbefaling:

13 Risikovurdering 4.1 Arealanvendelse og indeklima. Det er på baggrund af den indledende forureningsundersøgelse /ref. 1/ vurderet, at den resterende forurening på lokaliteten ikke udgør nogen risiko i forhold til arealanvendelse og indeklima. Resultaterne fra nærværende supplerende undersøgelse giver ikke anledning til ændringer af denne risikovurdering. 4.2 Recipient Strømningsretningen i det terrænnære grundvand vurderes på baggrund af potentialekortet, bilag 3 10 og de tidligere udførte pejlinger, at være vest-nordvestlig. Hældningen på vandspejlet er dog lille ( 0,14 %) og der vurderes at være årstidsvariationer i såvel vandspejlets højde og strømningsretningen. Det vurderes dog sandsynligt, at strømningsretningen fra kildeområdet til enhver tid er vestlig til nordlig. Der er således en risiko for, at forureningen kan udbredes i retningen af søen, beliggende vest for Birkevænget 9. På baggrund af hældningen på vandspejlet, en antaget hydraulisk ledningsevne for moræneaflejringerne på 1-5 x 10-5 m/s og en effektiv porøsitet på 0,2 kan der beregnes en årlig porevandshastighed på 2-11 m/år. Nedstrøms forureningskilden er der målt en koncentration af totalkulbrinter på µg/l (B8, B10). I bilag 7 11 er foretaget en konservativ beregning, som viser at denne stofkoncentration maksimalt vil belaste søen med mg totalkulbrinter årligt. En eventuel belastning af søen med kulbrinter i denne størrelsesorden vurderes ikke at udgøre en risiko for søens dyre- og planteliv. 4.3 Grundvand I den indledende undersøgelse /ref. 1/ er der foretaget en JAGG-beregning. Beregningen viser, at koncentrationen i den kritiske afstand, svarende til den afstand, som grundvandet strømmer på et år, (ca. 47 m) vil overskride Miljøstyrelsens vejledende grundvandskriterier med en faktor knap 50 såfremt der ikke sker nedbrydning af forureningen. Antages en meget langsom nedbrydning (k = 0,001 d -1 ), svarende til nedbrydningskonstanten for benzen, som er svært nedbrydelig under anaerobe forhold, viser beregningen, at der i den kritiske afstand opnås koncentrationer i grundvandet lavere end grundvandskvalitetskriteriet på 9 µg/l. I de seneste vandanalyser ses, at forureningskoncentrationerne i det terrænnære grundvand er faldende i forhold til niveauet umiddelbart før og efter oprensningen. Det må forventes, at niveauet i løbet af de kommende år vil falde yderligere, idet der vil ske en betydelig mindre udvaskning til grundvandet, da det meste af kilden nu er fjernet. Laboratorieanalyser af vandprøverne viser endvidere, at olieforureningen er under nedbrydning. Redoxmålinger viser at det sekundære grundvand er svagt reduceret og at der er et godt potentiale for videre nedbrydning af forureningen med nitrat- og efterfølgende sulfatreduktion som de dominerende processer. Den tidligere udførte JAGG-beregning med nedbrydning anses derfor at være tilstrækkelig konservativ. Det vurderes således, at den efterladte restforurening på i den terrænnære grundvandszone på l olie ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen i området. 5. Konklusion De supplerende undersøgelser viser, at strømningsretningen i det sekundære grundvand kan være i retning af grusgravssøen vest for kildeområdet. En konservativ beregning foretaget på baggrund af målte koncentrationer nedstrøms forureningskilden viser dog, at en eventuel belastning af søen vil være af ubetydelig størrelse. Forureningskoncentrationerne i det sekundære grundvand er faldet kraftigt ved de seneste analyser. Samtidigt viser redoxmålinger, at der er et godt potentiale for fortsat forureningsnedbrydning. Risikoberegningen udført i forbindelse med den indledende undersøgelse /ref. 1/, som medregner en langsom anaerob nedbrydning, betragtes derfor som konservativt retvisende. 10 Ikke vedlagt nævnets afgørelse 11 Ikke vedlagt nævnets afgørelse

14 Restforureningen vurderes jf. den samlede risikovurdering ikke at udgøre en risiko for mennesker og miljø. 6. Anbefaling Der er tydelige tegn på naturlig nedbrydning og reduktion af forureningsindholdet i det sekundære grundvand. Der er dog stadig høje forureningskoncentrationer i det sekundære grundvand og udviklingen i grundvandsforureningen har kun været fulgt i 2 moniteringsrunder (16 måneder) siden bortgravning af jordforureningen i kildeområdet. Det foreslås derfor at iværksætte et moniteringsprogram, der kan verificere den faldende tendens i koncentrationen. Det foreslås, at der iværksættes et 2-årigt moniteringsprogram, hvor boringerne B6 B12 prøvetages og analyseres akkrediteret for BTEX og totalkulbrinter. Det anbefales, at der udtages prøver 2 gange årligt (forår og efterår), således at det med sikkerhed kan siges, at koncentrationen er faldende og således ikke blot årstidsafhængig. Første moniteringsrunde foretages i efteråret Ud fra resultaterne forventes det, at det kan fastslås, at forureningen ikke i fremtiden vil udgøre en risiko for det primære grundvand. Herefter kan det vurderes, om moniteringen skal fortsætte, eller om sagen kan afsluttes. Ved brev af 9. september 2008 til Miljøklagenævnet fremsendte advokat Vivi Bruhn Knudsen følgende supplerende bemærkninger på baggrund af Niras undersøgelsesrapport af 19. august 2008: De af NIRAS foretagne supplerende undersøgelser bekræfter, at den resterende forurening på ejendommen ikke udgør nogen risiko i forhold til arealanvendelsen og indeklimaet i beboelsen. I forhold til recipienten vurderer NIRAS, at der er en risiko for, at forureningen kan udbredes i retning af søen beliggende vest for Birkevænget 9. NIRAS har imidlertid på baggrund af en konservativ beregning, jf. rapportens bilag 7, vurderet, at under henvisning til, at der er målt koncentration af total kulbrinter på µg/l i B8 og B10, vil et sådant kulbrinteindhold maksimalt belaste søen med mg total kulbrinter årligt. Det er Topdanmark Forsikring A/S vurdering, at en eventuel belastning af søen med kulbrinter i denne størrelsesorden ikke vurderes at udgøre en risiko for søens dyre- og planteliv. De seneste foretagne vandprøver viser endvidere, at forureningen i det terrænnære grundvand er kraftigt faldende i forhold til niveauet målt umiddelbart før og efter oprensningen. Det er endvidere NIRAS forventning, at niveauet i løbet af det kommende år vil falde yderligere, idet der vil være en betydelig mindre udvaskning til grundvandet, da det meste af kilden til forureningen nu er fjernet. Dertil kommer, at laboratorieanalyserne af vandprøverne har vist, at olieforureningen er under nedbrydning. Redoxmålinger viser, at det sekundære grundvand er svagt reduceret, og at der er et godt potentiale for videre nedbrydning af forureningen med nitrat og efterfølgende sulfatreduktion som de dominerende processer. Dermed vurderes den tidligere udførte JAGG-beregning at være tilstrækkelig konservativ. Med henblik på at verificere ovenstående vil Topdanmark Forsikring A/S iværksætte et 2-årigt moniteringsprogram, hvor boringerne B6-B12 prøvetages og analyseres for BTEX og total kulbrinter. Prøverne forventes udtaget to gange årligt, forår og efterår - første gang efterår således at det med sikkerhed kan siges, at koncentrationerne er faldende, og ikke blot årstidsafhængig. Det er således Topdanmark Forsikring A/S vurdering, at den efterladte restforurening på det terrænnære grundvandsmagasin på liter olie ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen i området. Med henvisning til ovenstående og det tidligere anførte i mit brev af 13. marts 2008 er det derfor min vurdering, at restforureningen ikke udgør en risiko for hverken mennesker eller miljø.

15 Med skrivelse af 18. juni 2010 sendte Miljøklagenævnet de berørte parter og myndigheder et udkast til nævnets afgørelse i sagen med anmodning om eventuelle bemærkninger inden 2. august Ved fristens udløb var der ikke kommet yderligere bemærkninger. Beskrivelse af efterladt forurening På grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen har Miljøklagenævnet foretaget nedenstående sammenfattende beskrivelse af de udførte undersøgelser og tiltag samt den efterladte restforurening på ejendommen. Resultaterne kommenteres nedenfor i afsnittet om Miljøklagenævnets bemærkninger. I november 2006 er der opboret og bortkørt ca. 160 tons forurenet jord, med et olieindhold på ca l olie I perioderne oktober november 2006 og marts oktober 2007 er der oppumpet og bortledt olieforurenet grundvand fra 2 filtersatte boringer (benævnt B2 og B13), se bilag 1. Ved oppumpningen er der i alt oppumpet ca. 370 l fri fase olie via olieudskiller. NIRAS har skønnet, at der samlet set ved disse tiltag er fjernet mellem ca og 1215 l olie fra ejendommen, og at der ikke resterer jordforurening over det sekundære grundvandsspejl, som er beliggende ca. 6 m u.t. Hvad angår jordforureningen, er der fjernet en stor del ved opboringen. Der er udført en skrå boring i udgravningen, hvorfra prøverne er benævnt JP1, JP2 og JP3. Den skrå boring er ikke beskrevet i rapporten fra NIRAS. JP1 er tilsyneladende udtaget i kanten af udgravningen, men er i rapporten gengivet i tabel over bortkørt jord, se nedenstående tabel 1. Nævnet bemærker, at der ikke foreligger dokumentation for, at siderne af oprensningen var rene, idet der ikke er udtaget og analyseret prøver til dokumentation af rene sider. Tabel 1 Analyseresultater for bortkørt jord (gengivelse af tabel 1 i NIRAS rapport af 14. december 2007)

16 Til dokumentation af opnået oprensningsniveau og restforurening har NIRAS udtaget prøver i bunden af oprensningsboringerne. Tabel 2 viser de jordprøver, der er udtaget og analyseret i oprensningsfeltet og i de omkringliggende boringer. Prøverne AB1, AB4, AB6, AB7 og AB9 er udtaget fra bunden af udgravningen. Tabel 2 Resume af analyseresultater fra bund af udgravning samt omkringliggende boringer (gengivelse af tabel 3 i NIRAS rapport af 14. december 2007) Efter opboring af forurenet jord har NIRAS udført tre poreluftmålinger gennem fundamentet og ind under huset. Placeringen af de tre målepunkter fremgår af bilag 1. Analyseresultaterne herfra er resumeret i tabel 3 nedenfor.

17 Tabel 3 Resume af analyseresultater for poreluftprøver (gengivelse af tabel 5 i NIRAS rapport af 14. december 2007) Tabel 4 Resume af analyseresultaterne for vandprøver (gengivelse af tabel 2 i NIRAS rapport af 19. august 2008)

18 I løbet af perioden med oppumpning af terrænnært grundvand og opboring af forurenet jord er der udtaget og analyseret i alt 18 vandprøver fra de 11 filtersatte boringer. Analyseresultaterne er resumeret i tabel 4 ovenfor. Som det ses af tabel 4, er der konstateret et indhold af benzen i vandprøven fra B15. Der er endvidere konstateret et indhold af toluen på 0,21 mg/kg TS i en jordprøve udtaget 7,5 m u.t. i samme boring. NIRAS vurderede, at de fundne benzen- og toluenindhold ikke er sammenhængende med forureningen på Birkevænget 9, idet boringen ligger mere end 40 meter opstrøms forureningskilden, og fordi boringen havde en ringe ydelse, og var svær at renpumpe. NIRAS vurderede derfor, at vandanalysen var mindre pålidelig og bør tillægges mindre vægt. NIRAS har i boringerne benævnt B6, B7, B8, B14 og B16 analyseret for indhold af redoxparametre. NIRAS bemærkede til redoxparametrene, at: Analysen af vandprøven fra B6 viser både indhold af opløst ilt, samt et moderat højt indhold af opløst jern og nitrat. I en stabil vandtype vil opløst jern ikke forekomme sammen med ilt og nitrat. Jernindholdet peger i retning af reducerede forhold mens ilt- og nitratindholdet peger i retning af mere oxiderede forhold. Årsagen til det inkonsekvente analyseresultat kan ikke umiddelbart afdækkes. Indholdet af redoxparametre i vandprøverne er resumeret i tabel 5 nedenfor: Tabel 5 resume af analyseresultater for redoxparametre (gengivelse af tabel 3 i NIRAS rapport af 19. august 2008) Miljøklagenævnets bemærkninger Principper for sagens afgørelse Ved vurderingen af omfanget af den forureningsfjernelse, der kan påbydes i medfør af jordforureningslovens 48, finder nævnet at måtte lægge vægt på, at det af forarbejderne til loven fremgår, at en genopretning efter 48 (og 41) som udgangspunkt rækker videre end den forureningsfjernelse, der finder sted som led i den offentlige oprydningsindsats. Der henvises til redegørelse herfor i nævnets afgørelse af 14. juli 2006 i sag nr. 43-2: Påbud om udarbejdelse af projekt til oprensning af olieforurening fra villaolietank på ejendommen Stenkær 15, Smørum. Det fremgår af forarbejderne til jordforureningsloven, herunder lovforslagets bemærkninger til bestemmelserne i 41 og 48, at genopretningsprincippet begrænses af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette betyder efter nævnets opfattelse ikke, at den

19 principielle forskel på oprydningsomfanget i forhold til offentligt foranstaltede oprydninger ikke kan opretholdes men alene, at omkostningerne ved beskyttelsesforanstaltningerne i henhold til et eventuelt påbud i visse konkrete tilfælde vil kunne overstige, hvad der må anses for rimeligt set i forhold til den opnåede miljøgevinst. Sådanne påbud vil ikke kunne meddeles. Højesteret har i en dom af 30. juni 2005 bemærket følgende om forholdet mellem genopretnings- og proportionalitetsprincippet: Efter jordforureningslovens 48, stk. 1, kan en olieforurening påbydes fjernet, således at tilstanden forud for forureningen genoprettes. Det fremgår imidlertid af de af landsretten citerede bemærkninger til lovens 41, hvortil der henvises i bemærkningerne til 48, at genopretningsprincippet skal administreres under hensyn til og dermed modificeres af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. I denne forbindelse udtales bl.a.: For at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen. Ved en forurening, som ikke er særlig mobil, og som ligger dybt nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt forureningen nu eller i fremtiden vil kunne udgøre noget problem. Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til, at en forurening eller restforurening med olie uafhængigt af omkostningernes størrelse som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. En forudsætning for, at der kan meddeles påbud om oprydning efter jordforureningslovens 41 og 48 er således, at forureningen udgør en risiko aktuel eller fremtidig for miljø eller sundhed. Ved vurderingen af om der foreligger en risiko, som kan begrunde et genopretningspåbud, kan der tages udgangspunkt i den risikoberegningsmodel, der er indeholdt i Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter. En forurening antages ifølge vejledningen at udgøre en uacceptabel risiko, såfremt forureningen efter risikoberegningerne må vurderes at kunne overskride de i vejledningens kapitel 6 fastlagte kvalitetskriterier. For så vidt angår opfyldelse af kvalitetskriterierne for grundvand anføres det i vejledningen, at Risikovurderingen tager udgangspunkt i, at grundvandskvalitetskriterierne skal være opfyldt overalt i grundvandsressourcen. Dette uddybes i vejledningen ved følgende: Kvalitetskravene skal være opfyldt i de primære grundvandsmagasiner. Kvalitetskravene skal ligeledes være opfyldt i det øverstliggende grundvandsmagasin, der kan forårsage en betydende forureningsspredning eller som kan være anvendeligt til vandforsyningsformål. Vejledning 6/1998 giver anvisning på en risikovurdering bestående af tre trin. Ved hjælp af en beregningsmodel for forureningsudbredelsen beregnes i trin 1 forureningen af grundvandet umiddelbart under den pågældende forureningskilde. I trin 2 foretages en beregning af forureningen i en afstand fra forureningskilden, som svarer til grundvandets transportafstand på 1 år, dog maksimalt 100 m. I trin 3 foretages en beregning i samme punkt, idet tillige sorption og nedbrydning af forureningen inddrages i vurderingen. En vurdering baseret på beregningsmodellens trin 2 eller 3 indebærer, at der ikke tages hensyn til en eventuel forurening af grundvandet i zonen mellem forureningskilden og det fastlagte 1 års grundvandstransport-punkt for disse to trin. Miljøklagenævnet finder det ikke velbegrundet, at der i påbudssituationer skulle gælde en generel retningslinje om at se bort fra

20 hensynet til grundvandsbeskyttelsen inden for en sådan afstand fra en jordforureningskilde. Efter nævnets opfattelse forekommer det bedst stemmende med forudsætningerne i jordforureningslovens forarbejder om indholdet af genopretnings- og forureneren betalerprincippet, såfremt vejledningens grundvandskvalitetskriterier i påbudssager kræves overholdt umiddelbart under forureningskilden. Det er således vejledningens trin 1, der som udgangspunkt bør anvendes ved vurderingen af, om påbud skal meddeles. Det fremgår endvidere af vejledningen, at ( ) De gennemførte foranstaltninger skal eliminere den aktuelle arealanvendelseskonflikt. Ved vurderingen af, om påbud skal meddeles, må myndighederne imidlertid, som det fremgår af det ovenfor anførte, tillige tage stilling til, om forureningen udgør en fremtidig risiko for miljø eller sundhed. I forlængelse heraf bemærker nævnet, at der ved risikovurderingen ikke uden videre kan gås ud fra, at en forurening under eksempelvis bygningsanlæg vil være beskyttet af disse i ubegrænset tid. Nævnet finder, at der i sådanne situationer bør foretages en konkret vurdering, hvori blandt andet bygningernes tilstand og alder, områdets planlægningsmæssige karakter og eventuelle konkrete planer om bygningsmæssige forandringer må indgå. Ved vurderingen af risikoen i forbindelse med forureninger under almindelige beboelsesejendomme finder nævnet i denne forbindelse som udgangspunkt, at det ikke kan forudsættes, at sådanne ejendomme består uændrede på stedet i mere end år. Med en tidsperiode af en sådan varighed tilgodeses efter nævnets opfattelse dels hensynet til at imødegå risikoen for krav om gennemførelse af unødigt omfattende afværgeforanstaltninger dels hensynet til grundejerens behov for inden for en overskuelig tidshorisont at kunne foretage bygningsmæssige forandringer, der blotlægger eller på anden vis berører forureningen. Det bemærkes i denne forbindelse, at risikoen for en eventuel senere blotlægning af forureningen i forbindelse med byggearbejder på ejendommen efter meddelelsen af påbudet i almindelighed må antages at påhvile grundejeren. Endvidere bemærkes, at det tilkendegivne tidsrum alene repræsenterer et udgangspunkt for den nødvendige vurdering. Konkrete forhold kan begrunde et andet resultat. Garager, udhuse og udestuer bør efter nævnets opfattelse ligeledes som udgangspunkt anses som midlertidige. Tilsvarende bør belægninger anses som midlertidige. Det følger af det ovenfor nævnte, at der som udgangspunkt ikke bør efterlades større mængde forurening under en beboelsesbygning, end der kan antages at ville blive nedbrudt ved naturlige processer i jordmiljøet i løbet af den periode, hvor bygningen i overensstemmelse med det af nævnet forudsatte må forventes at bestå i sin nuværende skikkelse, og forureningen må ikke udgøre risiko for grundvand, recipienter eller indeklima i bygningen i denne periode. I tilknytning til sidstnævnte bemærker nævnet, at modelsimuleringer og undersøgelsesresultater fra andre lignende sager i øvrigt viser, at der også kan pågå infiltration af nedbør fra ubefæstede arealer ind under og gennem jorden under et hus. Denne infiltration vil yderligere afhængigt af de konkrete forhold på ejendommen kunne forøges ved eksempelvis afledning af tagvand til faskine nær huset eller til utæt nedløbsbrønd og afløb.

21 Nævnets ovenstående bemærkninger er uddybet i nævnets ovennævnte afgørelse af 14. juli 2006 i sag nr samt i andre tidligere afgørelser truffet i sager om forurening fra villaolietanke, jf. jordforureningslovens Gyldighed af den trufne afgørelse I klagen af 3. november 2006 fra Advokat Vivi Bruhn Knudsen er det gjort gældende, at Nysted kommunes påbud af 12. oktober 2006 er ugyldigt, fordi det ikke med tilstrækkelig klarhed angiver omfanget af afhjælpende foranstaltninger. I den forbindelse er det anført, at forureningen ikke var afgrænset på påbudstidspunktet, samt at der ikke var ikke gennemført de nødvendige risikovurderinger, ligesom der ikke forelå nogen proportionalitetsvurdering fra kommunens side. I kommunens påbud af 12. oktober 2006 slog man fast, at der var tale om en villaolietank som nævnt i lovens 48. Kravet til oprensningen var, at "alt, som er forurenet med fyringsolie, skal fjernes...". Som grundlag for afgørelsen anførte kommunen blandt andet, at der var tale om et ganske stort udslip, der indebar en risiko for et vandværks nærliggende indvindingsboring. Miljøklagenævnet bemærker, at kommunens påbud blev udstedt kort efter, at en nyligt opstået olieforurening var konstateret. Et hurtigt påbud efter lovens 48 om, at der skal udføres undersøgelser og oprensning, er i denne situation normalt nødvendigt for at give grundlag for, at forsikringsselskabet efter den lovpligtige forsikringsordning efter 49 kan gå ind i sagen. En hurtig indsats for om muligt at begrænse forureningens udbredelse er samtidig ønskelig både af miljømæssige og økonomiske grunde. På dette tidlige stadium er det sjældent umiddelbart muligt for kommunen at udstede et påbud, som angiver, at der skal ske undersøgelser og oprensning, og som samtidig opfylder de forvaltningsretlige krav om en fyldestgørende beskrivelse af forpligtelserne efter påbuddet. Efter nævnets opfattelse er det ikke nødvendigvis kritisabelt, at en kommune på baggrund af ret få oplysninger som i den foreliggende sag tidligt meddeler påbud i henhold til 48 om undersøgelser og oprensning. Kommunen må dog i en sådan afgørelse samtidig tage det forbehold, at den i en evt. senere supplerende afgørelse, når der foreligger oplysninger fra iværksatte undersøgelser og eventuelt oprensning, vil fastsætte de endelige krav til oprensningens omfang. I denne forbindelse vil kommunen i givet fald skulle vurdere spørgsmålet om, hvorvidt det vil være i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip at forlange de ønskede oprensningsforanstaltninger. En sådan afgørelse kan påklages til Miljøklagenævnet. Miljøklagenævnet konstaterer, at Nysted Kommunes påbud i denne sag var formuleret som et ubetinget krav om forureningsfjernelse uden modifikation for, at forurening eventuelt kan efterlades, såfremt der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at forureningen ikke indebærer nogen risiko. Uanset at der som begrundelse var anført en forventet risiko for grundvandsmagasinet og vandværkets indvindingsboring, var der ikke tale om en fyldestgørende konkret risikovurdering af samtlige relevante risikofaktorer, baseret på 12 Nævnets afgørelse af 13. oktober 2006 i sag nr. 43-5: Påbud om udarbejdelse af projekt til oprensning af olieforurening fra villaolietank på ejendommen Sofielundsvej 78, Glostrup; og nævnets afgørelse af 20. december 2006 i sag nr. 43-7: Påbud om undersøgelse og udarbejdelse af projekt til oprensning af olieforurening fra villaolietank på ejendommen Brådevej 15, Egebjerg, 4500 Nykøbing Sjælland.

22 tilstrækkelige undersøgelsesresultater. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at stille det pågældende oprensningskrav. Endelig savnes en proportionalitetsvurdering i forhold til de stillede krav. På denne baggrund må Miljøklagenævnet ophæve Nysted Kommunes afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling i Guldborgsund Kommune. Det videre forløb Kommunen må herefter træffe en ny afgørelse. Kommunen må her inddrage oplysningerne fra de senere udførte undersøgelser og oprensninger samt nævnets bemærkninger hertil som anført nedenfor. Nævnet fremhæver i den forbindelse, at det blandt andet fremgår heraf, at den af kommunen forventede risiko for forurening af grundvandet er bekræftet, idet det ved undersøgelserne er konstateret, at grundvandet aktuelt er forurenet i væsentlig grad. Risikoen er således realiseret. I sin afgørelse skal kommunen tage stilling til behovet for yderligere oprensningsforanstaltninger og fastlægge det nærmere omfang af sådanne, idet det samtidig skal vurderes, om proportionalitetshensyn er til hinder herfor. Det tilkommer i den forbindelse kommunen at tage stilling til behovet for at forlange yderligere oplysninger og undersøgelser for at have det tilstrækkelige grundlag for sin afgørelse. Nedenfor følger nævnets bemærkninger til sagen, som den er oplyst for nævnet, om omfanget af den efterladte restforurening og den gennemførte risikovurdering. Efterladt restforurening på ejendommen Efter indgivelse af klagen er der fremkommet væsentlige nye oplysninger i sagen fra de udførte undersøgelser og oprensningstiltag. NIRAS har den 14. december 2007 og den 19. august 2008 afrapporteret resultaterne af undersøgelser, oprensning og supplerende undersøgelser. Olietanken blev opgravet og omkringliggende jord blev fjernet. Herudover er der opsamlet fri fase olie fra det sekundære grundvand under tanken. NIRAS har skønnet, at der er efterladt en restforurening på l olie omkring grundvandsspejlet i en smearzone i det sekundære grundvand. Efter nævnets opfattelse er dette skøn forbundet med stor usikkerhed. Nævnet har udført en beregning over, hvad der kan være efterladt i smearzonen og grundvandet. Følgende forudsætninger er gjort: - det antages, at jorden på ejendommen har en kapacitet for tilbageholdelse af olie på 5000 mg/kg TS. Denne antagelse er gjort på baggrund af en gennemsnitsbetragtning af de jordkoncentrationer, der er fundet omkring grundvandsspejlet ved opboring af forureningen. Der er sivet en stor mængde olie ned gennem jorden og ud til siderne ved mødet med grundvandsspejlet. Den oliemængde der ikke tilbageholdes, spredes videre som fri fase. Ved fluktuationer i grundvandet fordeles den frie fase olie i jordmatricen. I de områder, hvor der har været konstateret fri fase, kan det estimeres, at der er efterladt jordkoncentrationer på ca mg/kg TS. Den eneste jordprøve, der er udtaget under

23 grundvandsspejlet er fra B2, hvor der er fundet en oliekoncentration på mg/kg TS 7 m u.t. Grundvandsspejlet ligger ca. 6 m u.t. - Smearzonen sættes ud fra NIRAS vurdering til 0,5 meter. - Tørstofindholdet i smearzonen sættes til 83,2%, som er fundet i B2 7 m u.t. - Jordens rumvægt sættes til kg/m³. NIRAS har angivet en udbredelse af den frie fase olie til m². Der er dog på et tidspunkt også konstateret fri fase olie i B8, B9 og B11 (se bilag 1). Nævnet vurderer, at et område på 100 m², hvor der har været fri fase, ikke er usandsynligt. Ud fra ovenstående forudsætninger kan en restforurening med olie i smearzonen beregnes til 375 kg olie, svarende til ca. 440 l olie ved en densitet for olie på 0,85 kg/l. Gennemføres samme beregning med NIRAS vurdering af den arealmæssige udbredelse af fri fase olie, fås l olie. Til dette skal bemærkes, at fluktuationerne i grundvandet er målt til 0,8 m, og det derfor er muligt, at smearzonen har samme udbredelse. Til gengæld vil en gennemsnitlig koncentration på 5000 mg/kg TS i jorden i hele området med fri fase olie over en dybde på 0,8 m formodentlig være en overestimering. Dertil kommer den mængde olie, der er opløst i grundvandsmagasinet uden for området med den fri fase olie. NIRAS vurderer udbredelsen til m², men nævnet bemærker, at denne udbredelse ikke er afgrænset ved de gennemførte undersøgelser. Den mængde olie, der er opløst i vandet i dette område, er dog lille i forhold til den mængde olie, der er efterladt i området med fri fase olie. Restforureningen opgjort på denne måde, sammenholdt med den allerede fjernede forurening giver en samlet mængde på op til l spildt olie. Tanken kunne rumme 2500 l. Grundejer vurderede på basis af den seneste opfyldning, at der var spildt mellem 900 og 1000 l. Der var tale om en underjordisk tank, og det er således muligt, at der har været en mindre utæthed, der kan have forårsaget udsivning af olie over en længere periode, uden at det er blevet bemærket af grundejer. Det er derfor muligt, at l er et for lavt estimat. Risikoforholdene Grundvand Der er konstateret forurening i det underliggende grundvandsmagasin. Der er her tale om et regionalt udbredt sekundært magasin. Forureningen er ikke afgrænset, og NIRAS har lavet en risikovurdering for det primære magasin, der er adskilt fra det sekundære af et kalkholdigt morænelerlag på ca meter. Til dette bemærker nævnet, at kvalitetskriterierne for grundvand skal være opfyldt umiddelbart under forureningskilden, dvs. i det underliggende magasin. Dette er også beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 2/2009. Hvis JAGG-modellen skal anvendes, skal trin 1 dermed være overholdt i det underliggende magasin. I dette tilfælde er restforureningen beliggende i det underliggende magasin, og der er allerede konstateret en overskridelse af kriterierne her.

24 NIRAS har anvendt JAGG-modellen til at regne på det primære magasin. Til dette bemærker nævnet, at risikoberegningen med JAGG-modellen viser, at indholdet af totalkulbrinter også overskrides i det primære magasin (i trin 1a), hvor koncentrationen af totalkulbrinter beregnes til 1012 µg/l, hvilket overskrider grundvandskvalitetskriteriet mere end 100 gange. I trin 2 er koncentrationen af totalkulbrinter 47 meter nedstrøms kilden beregnet til 407 µg/l, hvilket overskrider grundvandskvalitetskriteriet 45 gange. Således er grundvandkvalitetskriteriet for totalkulbrinter i det primære magasin først overholdt 47 meter fra kilden og udelukkende ved at inkludere JAGGs trin 3, som yderligere medtager sorption og biologisk nedbrydning i beregningerne. I JAGG-beregningen har NIRAS anvendt n-heptan som modelstof for total kulbrinter, og anvendt n-heptans opløselighed på 3100 µg/l i beregningen. Nævnet bemærker, at det ikke er nødvendigt at benytte modelstoffer for at bestemme opløseligheden af olie. Opløseligheden af olie i porevand i ligevægt med fri fase olie svarer til opløseligheden af fyringsolie i vand, som er omkring 6000 µg/l, jf. Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 223 fra Ved at anvende modelstoffer på den måde, som NIRAS har gjort, nemlig at anvende modelstoffets opløselighed som koncentrationen af olie i grundvandet, fås ikke en korrekt estimering af olieindholdet. Hvis der skal anvendes modelstoffer, vil det være mere korrekt, at regne på forskellige fraktioner af kulbrinter, som det f.eks. er gjort i beregningsmetoderne i Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1220 fra NIRAS forudsætning med biologisk nedbrydelighed finder nævnet ikke dokumenteret i sagens materiale. NIRAS har undersøgt redoxforholdene i det sekundære grundvand, og som NIRAS også anfører, så viser flere af analyserne både højt indhold af opløst ilt samtidig med et indhold af opløst jern på over 0,2 mg/l. Dette er ikke muligt i en stabil vandtype, hvilket indikerer, at analyseresultaterne er fejlbehæftede, og derfor ikke kan anvendes til at dokumentere, at der sker nedbrydning af olie. Redoxforholdene i det primære magasin, hvor JAGG-beregningerne foregår, er ikke undersøgt. Der er fundet indhold af toluen i jorden og benzen i vandet i boring B15. NIRAS ser bort fra disse analyseresultater med den begrundelse, at boringen har en ringe ydelse og er beliggende opstrøms restforureningen. Der er ikke indikation af andre kilder til denne forurening i området. Nævnet finder det umiddelbart betænkeligt, at se bort fra resultaterne af disse jordog vandanalyser. Strømningsretningen i grundvandet er usikkert bestemt, og vandforureningen fra forureningskilden er ikke afgrænset. Nævnet finder derfor ikke, at der er dokumentation for at se bort fra disse analyser. Så længe det ikke er bedre dokumenteret, at der kan ses bort fra analyserne, f.eks. ved en bedre afgrænsning af vandforureningen, bør de indgå i den samlede vurdering af forureningsudbredelsen. Udeklima NIRAS har anvendt hexadecan som modelstof ved beregning af restforureningens bidrag til udeluften, og anvendt hexadecans opløselighed som grundvandskoncentration. Som nævnt ovenfor, anser nævnet ikke denne anvendelse af modelstoffer som korrekt, og det vil ikke give en rigtig estimering af oliekoncentrationen i udeluften. I Miljøprojekt 1220 fra 2008 er der angivet metoder til beregning med modelstoffer.

25 Indeklima Nævnet bemærker, at det af de af NIRAS udførte beregninger fremgår, at risikovurderingerne beror på, at gulvet i huset kan bevirke en dæmpning af forureningsbidraget fra poreluften under gulvet forstået som indholdet af forurenende stoffer i poreluften i forhold til de beregnede bidrag til indhold i indeluften. Det fremgår således, at der er regnet med, at gulvet kan bevirke en dæmpning af størrelsesordenen 250 til 275 gange. Det bemærkes hertil, at det af Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 fremgår, at en dæmpning af størrelsesordenen 100 gange, fordrer en gulvkonstruktion af god kvalitet, opbygget som armeret betongulv med en tykkelse på mindst 80 mm og uden synlige revner, samt fordrer et godt luftskifte i de påvirkede rum. Vejledningen tager efter sit indhold sigte på offentlige oprydninger, og kan ikke anvendes direkte i påbudssager, jf. indledningen til vejledningen. En restforurening kan i påbudssager efterlades, hvis den hverken aktuelt eller fremtidigt indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, og dette kan godtgøres med høj grad af sikkerhed. Nævnet finder derfor, at selv en dæmpning af størrelsesordenen 100 gange ikke uden videre bør forudsættes uden en sikkerhedsmargen, hvormed der kan tages hensyn til, at en nødvendig dæmpning skal være opfyldt i hele den periode, hvor en forurening kan udgøre en risiko for påvirkning af indeklima. Nævnet bemærker, at NIRAS ved JAGG-beregningen har forudsat et 100 mm armeret betongulv. Denne forudsætning for beregningen er ikke dokumenteret i sagens materiale. Der er endvidere kun udført én målerunde af poreluft under gulv. Nævnet finder på den baggrund, at den foreliggende dokumentation i sagen for omfanget af indeklimapåvirkningen er spinkel. Recipient NIRAS har på baggrund af pejlinger angivet en strømningsretning af det sekundære grundvand, som vurderes at være vest-nordvestlig, og derfor delvist mod den nærliggende sø. NIRAS har med denne forudsætning beregnet en forureningsbelastning af søen på mg/år. NIRAS har vurderet, at der ikke er risiko for søens dyre- og planteliv, men har ikke redegjort nærmere for, hvilken koncentration der kan forekomme i søen, ligesom NIRAS heller ikke har redegjort for søens målsætning og hvilke kvalitetskriterier, der gælder. NIRAS har anvendt en nettonedbør på 150 mm/år. Med et forurenet areal på 40 m², hvor grundvandskoncentrationen er 6000 µg/l, og et forurenet areal på 400 m², hvor grundvandskoncentrationen er 700 µg/l, fås en olieflux, der forlader det forurenede grundvandsområde af størrelsesordenen mg/år. Det bør i den forbindelse overvejes om en nettonedbør på 150 mm/år er underestimeret i forhold til arealet på 400 m². De mg/år udgør således en meget lille del af forureningsfluxen fra området.

26 Miljøklagenævnets afgørelse Nysted Kommunes påbud af 12. oktober 2006 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Guldborgsund Kommune. P.N.V. Pouel Pedersen

27 Bilag 1 Situationsplan for ejendommen på Birkevænget 9, 4892 Kettinge Gengivet fra Niras rapport af 19. august 2008

28 - 28 -