Anbefalinger til læsning i fagene på mellemtrinnet i Ballerup Kommune
|
|
- Bent Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Et løft til mellemtrinnet... 3 Faglig læsning og skrivning... 5 Anbefaling til overordnede mål for skolernes anvendelse af den ekstra lektion på 4., 5. og 6. klassetrin... 6 Anbefaling til specifikke mål... 7 Anbefalinger til skolerne: Hvordan kan den ekstra lektion anvendes mhp. at opnå de overordnede mål... 8 Anbefalinger vedr. tiltag til styrkelse af læsefærdighederne hos eleverne på mellemtrinnet... 9 Anbefalinger til skolerne vedr. relevante kompetenceudviklingsaktiviteter på PUC i relation til ovenstående anbefalinger Anbefalinger til skolernes evaluering af egen indsats i forhold til Læsning i fagene Bilag Bilag Bilag 2a Bilag Bilag
3 Et løft til mellemtrinnet Anbefalinger fra arbejdsgruppen til forberedelse af anbefalinger til skolernes egen handleplan vedr. Servicestrategiens beslutning om Et løft til dansk på mellemtrinnet. Februar 2012 Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat i begyndelsen af januar 2012 og arbejdet forventes afsluttet i begyndelsen af februar Center for Skole og Daginstitutioner ønskede på baggrund vedr. Servicestrategiens beslutning om Et løft til dansk på mellemtrinnet, at en arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, to læsevejledere og to skolekonsulenter skulle komme med anbefalinger til styrkelse af læsefærdigheder på mellemtrinnet til brug for skolernes videre arbejde med egen handleplan for læsning. Oversigt over arbejdsgruppens medlemmer findes i bilag 1. Arbejdsgruppen har fra 10. januar til 31. januar 2012 haft i alt 4 møder. Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1. I kommissoriet får arbejdsgruppen i opdrag at vurdere og anbefale forslag til, hvordan tildelingen af en yderligere ugentlig lektion i 4., 5. og 6. klasse kan nyttiggøres, specielt i relation til styrkelse af læsefærdighederne i faglig læsning hos eleverne på disse klassetrin. En fælles udfordring i Ballerup Kommune. Et løft til læsning i fagene på mellemtrinnet Især i indskolingen ses en flot udvikling af elevernes læsefærdigheder både nationalt og i Ballerup Kommune. Langt de fleste elever kommer godt i gang med deres læseudvikling, men der ligger stadig en læsepædagogisk udfordring i at tilrettelægge undervisningen således, at samtlige elever kan komme godt med fra starten. Den gode udvikling er et bevis på, at kommunens lærere er lykkedes med at styrke elevernes forudsætninger for at lære at læse samt elevernes læsefærdigheder i klasse. Alligevel er det en kendsgerning, at der stadig er færre hurtige og sikre læsere på mellemtrinnet end i 1. og 2. klasse. Derfor skal den gode undervisning i indskolingen fortsættes og indsatserne på mellemtrinnet udbygges. Der må fortsat holdes fokus på den systematiske læseundervisning i indskolingen, så endnu flere elever kan udvikle sig til hurtige og sikre læsere. Desuden er det vigtigt at iværksætte tidlig foregribende undervisning over for de elever, der viser tegn på usikre afkodningsfærdigheder. Også efter at eleverne har knækket koden, skal der fortsættes med at undervises i forskellige afkodningsstrategier og flere forskellige forståelsesstrategier. Det er vigtigt at stimulere til og skabe mulighed for, at alle elever udvikler lyst til at læse, så de via megen læsning i skole og i fritid bliver sikre og hurtige læsere. For at sikre en positiv læseudvikling for alle elever er det vigtigt, at de guides til at læse forskellige tekster og genre af passende sværhedsgrad. På baggrund af gode erfaringer fra skolerne og læsevejlederne anbefales læsebogssystemet Den sikre læsning 1 i 3. og 4. klasse, da den fortsætter arbejdet både med afkodning, som der er fare for bliver glemt/tilsidesat på mellemtrinnet samt læseforståelse. Samtidigt indeholder materialet mange genrer, som styrker læsningen også i andre fag. Det kan i særdeleshed anbefales at have stort fokus på alle elevers sproglige udvikling sprogforståelse og sprogbrug som en forudsætning for læseforståelse. Derfor anbefales det at 1 Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen, Alinea 3
4 arbejde systematisk på at udvide alle elevers ordforråd i alle fag, dvs. både de fagspecifikke ord, de før-faglige ord, fremmedord og hverdagsord. Det tilstræbes, at eleverne kan forstå og anvende præcise og relevante ord og begreber. Det er væsentligt at være særlig opmærksom på, at elever med dansk som andetsprog i alle skolens fag kan få rig mulighed for at udvikle både deres forståelse og brug af det danske sprog. Men også elever med dansk som modersmål kan have stærkt brug for at udvikle både deres sprogforståelse og sprogbrug for at kunne forstå de tekster, de præsenteres for i de forskellige fag. Det anbefales specielt for denne elevgruppe at inddrage australsk genrepædagogik 2 se The Teaching-Learning Cycle 3. 2 Se eksempelvis Knutbyskolan: exemplet-knutbyskolan/ og Sølystskolen i Silkeborg: og Bodil Hedeboe: 3 Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen. Gyldendal
5 Faglig læsning og skrivning Alle læreres ansvar Det er dansklærerens opgave at undervise i faglig læsning i danskfagets forskellige genrer og læseforståelsesstrategier. Det er faglærernes ansvar at undervise eleverne i, hvordan de læser deres fags tekster. Som hjælp til lærere i alle fag har Undervisningsministeriet produceret et elektronisk materiale, der formidler forskningsbaseret viden om undervisning i læseforståelsesstrategier. Såvel dansklærer som faglærer og læsevejleder kan få viden og inspiration her: Skolerne kan med stort udbytte arbejde systematisk med indføring af læseforståelsesstrategier ud fra Gerd Fredheims progressionsplan 4. Læsning er ikke et fag, men en kompetence på tværs af fag! 5 Læsning er ikke bare en færdighed, som eleverne lærer sig én gang for alle de første skoleår God læsekompetence er noget, der kræver kontinuerlig udvikling i mødet med stadig mere avancerede tekster Det drejer sig om at videreudvikle elevernes læseforståelse, at få dem engageret i at læse og at lære dem gode læseforståelsesstrategier. God forståelse af fagtekster forudsætter at læseren har et tilstrækkeligt kendskab til det faglige område og det faglige ordforråd at læseren kan aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne at læseren kan drage følgeslutninger (inferenser) på basis af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster at læseren kan udnytte viden om fagtekstens særlige struktur (fx valg af læsestrategi) at læseren kan opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sine læseaktiviteter at læseren kan anvende relevante læseforståelsesstrategier. 4 Gerd Fredheims progressionsplan (plakat fra Gyldendal): 5 Vi læser for livet.2 af Merete Brudholm. Link: %20Brudholm.pdf 5
6 Læsning i alle fag alle læreres ansvar! Alle faglærere har sammen med dansklæreren et stort ansvar for undervisningen i læsning af fagenes tekster herunder anvendelse af relevante læseforståelsesstrategier. Faglig læsning er med de nye Fælles Mål 2009 et nødvendigt element i alle skolens fag De faglige tekster i skolens fag kræver fagspecifik kompetence faglæreren er derfor den, der bedst kan vurdere hvad/hvilke, hvorfor og hvordan de forskellige læseforståelsesstrategier kan implementeres, herunder hvordan der bedst kan undervises i dem Lærerne arbejder ud fra fælles læsefaglige mål gennem arbejdet med en handleplan for læsning. Faglærerens opgave! Kun faglæreren har den nødvendige indsigt i at udpege centrale fagord og begreber i faget kan sikre, at eleverne er i stand til at bruge disse konstruktivt i fagets læse- og skriveopgaver kan bevidstgøre eleverne om formålet med og strukturen i opgaven kan udvikle elevernes bevidsthed om de faglige teksttyper kan udarbejde en læsbarhedsanalyse af den anvendte fagbog og efterfølgende udvælge og undervise i relevante læseforståelsesstrategier 6 Anbefaling til overordnede mål for skolernes anvendelse af den ekstra lektion på 4., 5. og 6. klassetrin Det anbefales: At styrke forudsætningerne hos alle elever for at kunne læse, for at lære, dvs. at styrke de basale ordlæsefærdigheder (præcision og hastighed i læsningen af enkeltord) 7 at styrke elevernes ordkendskab at styrke elevernes læringsstrategier, dvs. strategier til at lære eller evne til at lære fagstof og løse en opgave at styrke elevernes refleksion over egen læring 6 Vedr. de fire afsnit ovenfor, se note 4 7 Se Bilag 2: Øvrige specifikke mål og Bilag 2a: Sammendrag fra præsentation af første resultater fra Projekt Læseforståelse 6
7 Anbefaling til specifikke mål Udover de gældende trinmål for læsning i Fælles Mål 2009, Faghæfte 1. Dansk, anbefales specifikke mål: Specifikke mål for læseforståelsesstrategier klasse 8 at aktivere sin baggrundsviden at stille spørgsmål til teksten at anvende sin viden om teksten for bedre at forstå den sproglige opbygning og sammenhængen i teksten at hukommelsesstrategier at organiseringsstrategier Specifikke mål for læseforståelsesstrategier klasse 9 at aktivere sin baggrundsviden at stille spørgsmål til teksten at anvende sin viden om teksten for bedre at forstå den sproglige opbygning og sammenhængen i teksten hukommelsesstrategier organiseringsstrategier elaboreringsstrategier overvågningsstrategier Specifikke mål for faglige strategier klasse Hvad skal jeg lære? Er der nogle fagord, jeg skal have forklaret? Hvordan skal jeg holde rede på det, jeg læser? Har jeg fået det forventede udbytte af at læse teksten? Specifikke mål for faglige strategier klasse Hvad er læseformålet? Hvad ved jeg i forvejen? Hvilke læsestrategier skal jeg vælge? Hvordan er teksten opbygget? Specifikke mål for læseteknikker klasse Begynde at nærlæse, skimme, punktlæse og læse med notater Specifikke mål for læseteknikker klasse Er sikker i at nærlæse, skimme, punktlæse, overblikslæse og læse med formålsbestemte notater 8 Ivar Bråten: Leseforståelse om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon. Link: 9 Se note 7 7
8 Anbefalinger til skolerne: Hvordan kan den ekstra lektion anvendes mhp. at opnå de overordnede mål? Model 1 En model, hvor ressourcen anvendes som en ekstra dansktime A. Dansklæreren kan i samarbejde med periodevist skiftende faglærere i klassen forberede eleverne på læsning af udvalgte fagtekster, som skal anvendes umiddelbart efterfølgende i de konkrete fag. Der kan både fokuseres på tekstens forstyrrende ikkefagord, fagbegreber, udvalgte læsestrategier m.m. Det vil således være hensigtsmæssigt, at skoleåret bliver inddelt i perioder, så man i de forskellige perioder har fokus på en læsestrategi i forbindelse med et emne, som klassen/årgangen alligevel arbejder med. B. Arbejdet med læsning i fagene tilrettelægges i klassen som et tværfagligt periodekursus fx i fagene dansk, matematik, natur/teknik, historie, musik. 10 Dansklæreren er tovholder. Teamet omkring klassen planlægger og evaluerer sammen forløbet samt elevernes udbytte af kurset. Model 2 En model, hvor ressourcen anvendes skiftevis på flere fag i løbet af skoleåret: Forudsætter mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af skemaer. A. Den ekstra lektion tillægges periodevis de forskellige fag, fx natur/teknik, matematik og historie: klassens/årgangens forskellige fag bliver tillagt en ekstra lektion i en periode af 4-6 uger, hvor faglæreren i et antal lektioner støttes af læsevejlederen til at fokusere på de anvendte teksters særlige udfordringer (læseruter, ord, fagbegreber, figurer m.m.) og der arbejdes med relevante læsestrategier. Det er af afgørende betydning, at læsning bliver en integreret del af undervisningen i alle fag og ikke kun bliver givet som kursus i kortere perioder. Eleverne skal opleve en sammenhæng mellem læsning og læsestrategier i de forskellige fag. B. Timerne læses af flere lærere i løbet af året fx 4.årgang: Natur/teknik og historie 5. årgang: Sløjd og matematik 6. årgang: Hjemkundskab og kristendomskundskab Måske kan timerne varetages af både tre og fire lærere, så det sikres, at man i løbet af de tre år kan komme alle fag igennem. C. Timerne placeres i læsebånd, fx 15 minutter tre dage ugentlig, hvor læsebåndet varetages i perioder på 4-6 uger af klassens skiftende faglærere. Årgangs- eller klasseteam koordinerer arbejdet omkring læsning i fagene for at opnå en sammenhængende udvikling i læsning i alle fag. Generelt: Faglærerne skal være bevidste om det særlige sprog, der knytter sig til netop deres fag. Faglærerne skal være i stand til at udvælge centrale ord for deres fag, der skal arbejdes fokuseret og systematisk med. Det skal være de samme ord, der senere i forløbet evalueres på i forhold til forståelse. Arbejdet i de enkelte fagteam bør have høj prioritet. Læsevejlederen bør inddrages som mulig inspirator for at sikre at læsning, skrivning og udvikling af ordforråd udvikles på tværs af fagene. 10 Se eksempelvis Læsning i fagene af Gerd Fredheim og Marianne Trettenes. Gyldendal
9 Anbefalinger vedr. tiltag til styrkelse af læsefærdighederne hos eleverne på mellemtrinnet Skoleledelse Det anbefales at skoleledelsen har fokus på faglig læsning og skrivning i alle fag og giver skolens læsevejledere og dansklærere tid og mulighed for at støtte faglærerne i at udvikle deres kompetencer til at arbejde med faglig læsning og skrivning at skoleledelsen deltager i klasselæsekonferencer på alle klassetrin Teamsamarbejde Det anbefales at sætte faglig læsning og skrivning på dagsordenen i teamet, så metoderne bliver anvendt i alle fag. Dansklærerne er tovholdere for teamets arbejde med faglig læsning og skrivning at teamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning, hvori alle klassens faglærere gøres ansvarlige at teamet samarbejder om at planlægge arbejdet med læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at teamet udvikler metoder til differentiering af undervisningen med udgangspunkt i elevernes afkodningsfærdigheder, ordforråd og baggrundsviden at teamet samarbejder om at anvende de fire trin i læringsprocessen: introduktion, modellering, lærerstyret vejledning og selvstændigt arbejde Ressourcepersoner Det anbefales at læsevejlederen indgår i det enkelte fagteam og vejleder i forhold til læsestrategier i de enkelte fag at skolerne udvikler samarbejdet mellem læsevejleder og skolebibliotekar mhp. at støtte faglærernes arbejde med læsning i fagene at skolerne beskriver ressourcecenter-vejledernes rolle i forhold til læseindsats på mellemtrinnet at skolerne beskriver skolebibliotekets rolle i forhold til læseindsats på mellemtrinnet Aktiviteter Det anbefales at synliggøre det enkelte fags særlige fagsprog og læsestrategier i klassen, faglokalet og på relevante steder på skolen (fx på lærerværelset, i kopirummet og på skolebiblioteket) at faglig læsning og skrivning sker i funktionelle sammenhænge, hvor eleverne alligevel skal læse tekster i fagene at lave læsekontrakter med eleverne for at styrke deres flydende læsning og for at udvikle og fastholde hensigtsmæssige læserutiner at der læses hver dag i skolen gerne i læsebånd at skolernes læsebånd udvikles, så der læses både skøn- og faglitteratur at skolerne arbejder med forskellige projekter, fx at elever på mellemtrinnet læser for børn i daginstitutioner at CD-ord er et tilgængeligt og brugbart værktøj for alle elever at elever i læsevanskeligheder får adgang til indscannede tekster og lydbøger både til frilæsning og klasseundervisning, se eksempelvis: og 9
10 Evaluering Det anbefales at indføre logbog til bl.a. at styrke elevernes opmærksomhed på egen læreproces at læseprøveresultaterne på mellemtrinnet mærkbart forbedres, så det undgås, at resultaterne på mellemtrinnet fremover dykker i forhold til indskolingen at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster Forældresamarbejde Det anbefales at forældregruppen introduceres til de forskellige læsestrategier, som anvendes på de enkelte årgange, evt. forestået af læsevejlederen at forældrene løbende informeres om arbejdet med læsning (herunder læsning i fagene), så samarbejdet medfører et fælles ansvar for elevernes fortsatte læseudvikling og tilegnelse af fagene Anbefalinger til skolerne vedr. relevante kompetence-udviklingsaktiviteter på PUC i relation til ovenstående anbefalinger Det anbefales at 1. netværk for de relevante vejledere oprettes: DSA-, Matematik-, Naturfagligt netværk 2. netværk for læsevejledere fortsættes Det anbefales, at følgende kurser oprettes i prioriteret rækkefølge: 1. Læsning og skrivning i fagene på skolens mellemtrin 6 (2x3) timer Målgruppe: Lærere på mellemtrinnet, samt læsevejledere, DSA-lærere, specialundervisningslærere. Det anbefales, at hele årgangsteam deltager 2. Den sikre læsning læsning, stavning og skrivning på mellemtrinnet 6 (2x3) timer. Målgruppe: Dansklærere klasse, læsevejledere, specialundervisnings-lærere 3. Australsk genrepædagogik Målgruppe: Skoler med mange tosprogede elever. Det kan anbefales at flere skoler slår sig sammen i en fælles strategi 4. Jævnlige spotkurser af faglig karakter med indbygget fokus på Læsning i fagene. 10
11 Anbefalinger til skolernes evaluering af egen indsats i forhold til Læsning i fagene Det anbefales at ud over de i Ballerup Kommune anbefalede læsetest 11 på de respektive klassetrin samt de nationale test anbefales det, at den enkelte faglærer selv evaluerer elevernes tilegnelse og forståelse af de aktuelle fagbegreber, der har været fokus på i de udvalgte undervisningsforløb. der planlægges evalueringsformer på de enkelte skoler i forhold til sammenhængen mellem læsning i fagene og de konkrete undervisningsforløb, herunder skal der også udvikles evaluering af fagenes sprog, fx spoletekst 12, betydningskort 13, begrebskortlægning 14. Inspiration fra Fredensborg Kommune: Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området, revideret Kursus med Lene Møller: Fokus på læsning i 1.klasse, Se bilag 4 12 Se note 3 13 Se note 4 14 Se note 4 11
12 Bilag1 Kommissorium og medlemmer/ udvalg til forberedelse af anbefalinger til skolernes egen handleplan vedr. Servicestrategiens beslutning om Et løft til dansk på mellemtrinnet. Baggrund Det fremgår af Servicestrategien Et løft til Folkeskolen, at Ballerup Kommune i årene fremover vil sætte yderligere fokus på folkeskolen og understøtte en udvikling, hvor kvaliteten øges, og børnenes tid til undervisning prioriteres højt. Det fremgår af punktet Et løft til mellemtrinnet, at eleverne læser over middel i indskolingen, men på mellemtrinnet dykker deres standpunkt. Der igangsættes en særlig indsats for faglig læsning ved at tilføje en ugentlig lektion på 4., 5., og 6. klassetrin. Timerne skal målrettet anvendes til faglig læsning. Udvalgets opgaver Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, to læsevejledere og to skolekonsulenter. Arbejdsgruppens opgave er følgende: Udforme anbefalinger til overordnede mål for skolernes anvendelse af den ekstra lektion. Udforme anbefalinger til skolerne om, hvordan skolerne konkrete kan anvende den ekstra lektion mhp. at opnå de overordnede mål a. en model, hvor ressourcen anvendes som en ekstra dansktime b. en model, hvor ressourcen anvendes skiftevis på flere fag i løbet af skoleåret c. evt. øvrige modeller Vurdere og udforme anbefalinger vedr. a. tiltag til styrkelse af læsefærdighederne hos eleverne på mellemtrinnet b. relevante kompetenceudviklingsaktiviteter på PUC i relation til ovenstående anbefalinger c. evalueringsformer til skolernes evaluering af egen læseindsats Anbefalingerne vil indgå som input i skolernes videre overvejelser og beslutning om iværksættelse og evaluering af læseindsatsen på mellemtrinnet. Arbejdsgruppens medlemmer Skoleleder Jytte Frostholm, Højagerskolen Læsevejleder Anne Rævehøj Jensen, Hedegaardsskolen Læsevejleder Tine Lerche, Lundebjergskolen Skolekonsulent Keld Nørgaard, PUC Læsekonsulent Marianne Thougaard, PUC, tovholder for udvalget. Tidsplan Udvalgsarbejdet påbegyndes primo januar 2012 og afsluttes medio februar 2012 Estimering af ressourcer Skoleleder Jytte Frostholm, 20 timer Læsevejleder Anne Rævehøj Jensen, 20 timer Læsevejleder Tine Lerche, 20 timer Skolekonsulent Keld Nørgaard, 30 timer Læsekonsulent Marianne Thougaard, 40 timer 12
13 Bilag 2 Øvrige specifikke mål Specifikke mål for afkodning 3.-4.klasse sikker og automatiseret læsning af lydligt mere komplicerede ord med konsonantkombinationer, sammensatte ord og fremmedord op til 11 bogstaver fx struds, fængsel, fiskekrog, spøgelse, cirkusklovn, chimpanse sikker orddeling efter betydningsprincippet Specifikke mål for afkodning 5.-6.klasse sikker og automatiseret læsning også af sammensatte ord og fremmedord på op til 14 bogstaver: garage, vindrueklase, ambulance, gummistøvler, camping-vogn, ishockey sikker og automatiseret orddeling efter forskellige principper Specifikke mål for fagligt læseniveau klasse læse sagprosa på ca. lix med godt udbytte Specifikke mål for fagligt læseniveau klasse læse sagprosa på ca. lix med godt udbytte Specifikke mål for læsehastighed klasse selvstændigt niveau:140 ord pr. minut udviklende niveau: 100 ord pr. minut Specifikke mål for læsehastighed klasse selvstændigt niveau:200 ord pr. minut udviklende niveau:140 ord pr. minut 13
14 Bilag 2a Sammendrag fra præsentation af første resultater fra Projekt Læseforståelse 2009/2010. Læsevejledermøde, Ballerup kommune, 21. september 2010 Audiologopæd og ph.d.-stipendiat Louise Rønberg, DPU. Overordnet formål med undersøgelsen Formålet med projekt læseforståelse er overordnet: at undersøge, hvilke sproglige færdigheder der har størst betydning for læseforståelse i 3. og 4. klasse. dertil har projektet til formål at udvikle nye evalueringsmaterialer af ordforråd og genrekendskab at undersøge, hvad der kendetegner elever med svag læseforståelse. Hvad viser mine foreløbige analyser? Danske etsprogede børn, der har deltaget i samtlige test i 3. og begyndelsen af 4. kl.: Resultaterne fra slutningen af 3. klasse blandt 179 etsprogede danske børn viser, at alle de delfærdigheder, der undersøges (se herunder) hænger sammen med læseforståelse på en eller anden måde. Det interessante er at finde ud af, hvilke delområder der er stærkest forbundet med læseforståelse på et tidspunkt (mellemtrinnet), hvor eleverne for alvor skal til at bruge deres læsning til noget. Lidt overraskende viser det sig, at helt basale ordlæsefærdigheder (præcision og hastighed i læsningen af enkeltord) stadig er den delfærdighed, der er stærkest forbundet med læseforståelse i slutningen af 3. klasse. Forskellige aspekter af ordforråd og genrekendskab har også indflydelse, men slet ikke lige så meget endnu. Konklusioner Denne undersøgelse kan ikke bekræfte, at der i begyndelsen af mellemtrinnet er etsprogede danske elever, der læser ord sikkert og hurtigt og samtidig har besvær med at forstå tekster til alderstrinnet. Men den viser klart, at de elever der har besvær med at forstå tekster har en usikker ordlæsning og for mange af dem også et mangelfuldt genrekendskab. Resultaterne her understreger vigtigheden af, at der fortsat på mellemtrinnet gøres en ihærdig indsats for at automatisere og sikre udviklingen af børnenes ordlæsning som et sikkert fundament for læseforståelse. Vurderingsmaterialer benyttet i Projekt Læseforståelse 3. til 4. klasse 2009/2010 Læseforståelse (IEA prøven fra 91+ PIRLS 2006) Nonverbal problemløsning (CHIPS) Ordlæsefærdigheder (Find det, der lyder som et ord + Find det ord, der er rigtigt stavet) Basale stavefærdigheder (ny vrøvlediktat) Genrekendskab Læseerfaring (Ny prøve) Aspekter af ordforråd Receptivt ordkendskab (ny prøve) Semantisk kategorisering/find synonymer (Nye) Skriftlig ordmobilisering (Nye) Kommentarer og spørgsmål til undersøgelsen? I er meget velkomne til at ringe eller maile til mig. Louise Rønberg roenberg@dpu.dk tlf: tlf:
15 Bilag 3 Litteraturliste til faglig læsning: Mest til dansk og spec. uv. lærere kl Kirsten Jakobsen: Læsenøglen 1 A, Gyldendal Kirsten Jakobsen: Læsenøglen 2 A, Gyldendal Kirsten Jakobsen: Læsenøglen 3, Gyldendal Læsestrategier 3 4. klasse Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen: Læs og skriv, Fagtekster 1, Øjne på dansk Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen, Camilla Gellert Nielsen: Læs!. Læsetræning i 3. klasse, Alinea + tekstbog + lærervejledning Læsestrategier mellemtrinnet: Hanne Fabrin, Lissie Munk- Jensen, Camilla Gellert Nielsen: Læs til! Læsetræning i 4. og 5. klasse. Grundbog. Alinea. + tekstbog + lærervejledning Tina Sejling, Anne Carlsen: Læsepaletten 1. Læsestrategier og fiktion. Tekstbog. Alinea + arbejdsbog + lærervejledning Anne Carlsen, Tina Sejling: Læsepaletten 2. Læsestrategier og fiktion. Tekstbog. Alinea + arbejdsbog + lærervejledning Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1. Faglig læsning. Gyldendal + lærervejledning Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 2. Faglig læsning. Gyldendal + lærervejledning Kirsten Jakobsen, Katja Tang: Læsningens landskab. Læseforståelse og læringsstrategier. Alinea + lærervejledning Læsestrategier klasse Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen, Birthe Post: Læs med!. Grundborg. Dansklærerforeningen. + tekstbog + logbog + lærerhæfte Læsestrategier klasse Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen, Birthe Post: Læs på!. Logbog. Dansklærerforeningen Birte Hasner, Merete Faurschou: Løsningshæfte til læsestrategier. Avisen i undervisningen Birte Hasner, Merete Faurschau: Læsestrategier. Grundbog med løsningshæfte. Avisen i undervisningen. 15
16 Lærerhenvendt litteratur om faglig læsning Gerd Fredheim: At læse for at lære. En praksisbog i læsestrategier. Gyldendal Gerd Fredheim, Mariann Trettenes: Læsning i fagene. Gyldendal. findes en lærervejledning Materialet er beregnet til at faglærere kan arbejde med læsestrategierne sammen med deres elever. Indholdet er ikke det væsentligste, det er metoderne! Ivar Bråten (red.) Læseforståelse læsning i videnssamfundet teori og praksis. Klim Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Læsningsarenaen. Alinea. Michael Wahl Andersen: Matematiske billeder, sprog og læsning: Dafolo Ingvar Lundberg, Görel Stern: Regne og læse vanskeligheder. Alinea Prosjekt CRISS. Creating Independence through Student-owned Strategies. Lære å lære. Rummelighed i matematik om elevers vanskeligheder i matematik. Malling Beck Mette Charlotte Jensen: Utrolige regnehistorier. Gyldendal Bent Dyrsen: Matematrix. Børnehaveklassen 1. Klasse. Regnehistorier. Alinea Bodil Hedeboe: Kan en eksplicit genrepædagogisk undervisning udvikle elevers læse- og skrivefærdigheder? Link: Hedeboe.pdf Ord- og begrebs forklaringsbøger henvendt til elever: Ord i dansk v. Jette Eiberg. Gyldendal Gyldendals små opslagsbøger til Historie Gyldendals små opslagsbøger til Biologi Gyldendals små opslagsbøger til ord i Natur/teknik Gyldendals små opslagsbøger til Fysik/kemi Gyldendals små opslagsbøger til Matematik Gyldendals små opslagsbøger til Geografi Gyldendals små opslagsbøger til Sagprosaens mønstre Mogens Lerbeck Jensen: Håndbog til geografi. Begreb fakta - værktøjer analyser. Alinea. Anette Hansen og Poul Bøje Pedersen: Ordbog til problemregning på let dansk. Pædagogisk Center Albertslund. 16
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereVelegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier
Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Læsning i danskundervisningen Indskoling Legeskolen legende læsestart Læs om dette materiale på: www.legeskolen.dk - eller se det på CFU
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereDet vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mere6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mere3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 Læse- skriveindlæring i indskolingen 3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereL = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)
Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mere1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mere2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 Højtlæsning 2. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer En masse spændende Dialogisk læsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever Indhold At være tosproget et læringsvilkår... 3 At læse på andetsproget dansk.... 5 Sprog og læsning i 0. klasse.... 6 Sprog og læsning i indskolingen...
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereDybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015
Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereLæsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13
Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13... 3 Vores mål for læsning i skoleåret
Læs mereLæseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune
Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereForord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mere4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Hele året 4. kl. lærere Biblioteket Fælles
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereFra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereEVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet
EVALD Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet dortheklintpetersen@gmail.com Louise Rønberg Københavns Professionshøjskole lour@kp.dk Læseforståelse
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereHandleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereStøtteundervisning på Den lille Skole
Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereLæsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14
Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2013-14... 3 Vores mål for læsning i skoleåret
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereForskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold
Læs mere