Forslag til ny dagtilbudsstruktur

Transkript

1 Forslag til ny dagtilbudsstruktur 1

2 Indholdsfortegnelse: Baggrund Side 3 Forslag til fremtidig struktur Side 5 Forslaget i hovedtr k Side 5 Reduktion Side 7 Ressourcetildeling Side 9 Samarbejdsstruktur Side 9 Personaleforhold Side 10 Forvaltning Side 10 Selvejende daginstitutioner Side 10 Puljeinstitutioner Side 11 Private institutioner Side 11 Proces Side 11 Bilag Side 12 2

3 Baggrund Over tid har dagtilbudsomr det gennemg et omfattende forandringer. Fra at v re offentlig omsorg og forsorg for f błrn, har dagtilbudsomr det i takt med ndringen af arbejdsmarkedet udviklet sig til at v re et tilbud, som benyttes af omkring 96 % af alle błrn. Forandringerne p omr det skyldes flere forhold, blandt andet ndret lovgivning, som har flyttet dagtilbuddenes fokus fra pasning til udvikling. Desuden har ogs dagtilbudsomr det gennemg et forandringer med henblik p modernisering i lighed med den łvrige offentlige sektor. P den ene side er opgaver decentraliseret, p den anden side er der centrale krav til m l og kvaliteten p omr det. S ledes er lovgivningen p omr det gennem de senere r blevet pr ciseret og sk rpet. Form let med dagtilbud er at sikre l ring, udvikling og trivsel i samarbejde med for ldrene, ligesom der i lovgivningen stilles krav til rapportering til politisk niveau, og til offentliggłrelse af resultaterne i de enkelte dagtilbud. I takt med at kravene fra omverdenen sk rpes, fordrer det samtidig at dagtilbuddene udvikler sig. Det vil samtidig sige der sker en ndring af daginstitutioner som autonome decentrale enheder, til dagtilbud der indg r som elementer i en stłrre sammenh ng. Disse ndringer og den deraf fłlgende kompleksitet betyder tilsammen, at der i dag stilles andre krav til ledelse af dagtilbud end tidligere. Lederen er en central person, n r det g lder udvikling af dagtilbuddet, og bliver dermed garanten for implementering af statslige og kommunale beslutninger. Ved siden af den almenp dagogiske indsats, er der et stigende behov for udvikling af s rlige kompetencer hos medarbejderne i dagtilbud. Det g lder for eksempel arbejdet med udsatte błrn, sprogarbejde eller spidskompetencer inden for idr t, musik eller natur. Disse krav til lłbende udvikling betyder sammen med generelle łkonomiske udfordringer, at dagtilbud som er pr get af relativt sm arbejdspladser med f medarbejdere, er under pres. Allerede nu sker der en stłrre udskiftning af daginstitutionsledere, og i 2015 vil 25 af de nuv rende daginstitutionsledere i Randers Kommune v re fyldt 60 r. Samtidig er det ikke let at tiltr kke daginstitutionsledere til ledige stillinger. Ofte er stillingerne ude i genopslag. Dette opl g indeholder forslag til en struktur ndring med afs t i fłlgende: 3

4 Dagtilbudsloven Byr dets vision 2017 Den overordnede błrn og unge politik Sektorpolitikken for dagtilbudsomr det M let med forslaget er, at skabe rammer for udvikling af god kvalitet og hłj faglighed. sikre understłttelse af sammenh ng i dagtilbud, og imellem dagtilbud og skole, samt tv rfaglig udvikling videreudvikle og opprioritere rammer for den tidlige og forebyggende indsats i forhold til błrn som har behov for en s rlig indsats, idet der b de i dagtilbudsloven og i Byr dets visioner l gges v gt p dagtilbuddenes s rlige rolle i forbindelse hermed. sikre en struktur af en stłrrelse, som giver robusthed og mulighed for fleksibel udnyttelse af de samlede ressourcer. opn fleksibilitet med hensyn til at imłdeg udsving i błrnetal og błrnesammens tning. skabe rammer for samspil, vidensdeling mellem de enkelte dagtilbud og skoler skabe bedre vilk r for at faglige/p dagogiske ledelse sikre muligheder for lłbende opfłlgning p medarbejderes kompetencer, som er nłdvendige for at lłse opgaverne p dagtilbudsomr det skabe rammer for en rationel lłsning af de administrative opgaver i dagtilbuddene P den baggrund er der udarbejdet forslag til hvorledes de nuv rende institutioner kan samles i stłrre enheder, og dermed styrkes og fortsat udvikle sig til et fleksibelt, effektivt dagtilbudsomr de med hłj kvalitet. Institutioner, som er beliggende p fritidshjem er ikke indeholdt i forslaget. De 17 selvejende daginstitutioner p 0-5 rs omr det er selvst ndige juridiske enheder. Tanken med strukturforslaget er, at de selvejende institutioner indbydes til en dialog om at v re fuldt med i den nye struktur, og dermed overgang til kommunal status. De selvejende institutioners s rlige status beskrives i et s rskilt afsnit. 4

5 Forslag til fremtidig struktur: Kommunale institutioner Nuv rende struktur 51 institutioner Forslag til fremtidig struktur 12 dagtilbud, 58 afdelinger *) - vuggestuer - błrnehaver - kombinerede institutioner - landsbyordninger **) dagplejen 1 1 Selvejende institutioner 17 institutioner 0-17 institutioner***) - vuggestuer - błrnehaver - kombinerede institutioner Puljeinstitutioner -kombinerede 3 institutioner 3 O institutioner 0 Private institutioner -vuggestuer -błrnehaver - kombinerede 3 institutioner institutioner Institutioner i alt *) De 2 nuv rende 2 sm institutioner Smłrhullet og Naturfidusen indg r ikke som en del af forslaget **) Gr shoppen har 2 afdelinger, Unoden har 2 afdelinger ***) Afh ngig af hvilke valg, de selvejende institutioner tr ffer omkring fremtidig organisering Forslaget i hovedtr k Med forslaget arbejdes der med en model hvor der fremover prim rt vil v re kommunale eller private institutioner i Randers Kommune. 5

6 Der opn s herved en stłrre robusthed, fleksibilitet og sammenh ng. Der opn s en styrkelse af ledelsen, idet lederne f r mulighed for at v re fuldtidsledere og dermed koncentrere sig om ledelsesopgaven. Herudover styrkes den faglig b redygtighed, hvor mulighederne for specialisering blandt personalet hłjnes. En stłrre personalegruppe głr det nemmere at have tovholdere p forskellige kerneomr der. Endelig kan institutionsstrukturen som den er skitseret, medvirke til en styrkelse af samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. Det g lder b de samarbejdet med skoler, og det tv rfaglige samarbejde. Herved optimeres mulighederne for at arbejde meget m lrettet med en tidlig indsats og overgange. P trods af de skitserede fordele ved omr deledelse, viser erfaringer fra andre kommuner, at der er forhold, som man s rligt skal v re opm rksom p i forbindelse med en struktur ndring. Det v sentlige arbejde i forbindelse med ny struktur, er ikke at tr ffe beslutning herom, eller at stille krav til lederne p dagtilbudsomr det. Det helt centrale i forbindelse med at en s omfattende forandringsproces skal have virkning, er at der arbejdes intenst med mulighederne i modellen. Her indg r b de medarbejdere og for ldre som v sentlige og centrale parter. Den proces, som fłlger heraf, betyder at det ikke er uden omkostninger at indfłre en ndret struktur i Randers kommune. Da der er tale om en omfattende strukturforandring, m det s ledes forventes at der skal afs ttes ressourcer til processen, ligesom potentialet ved at indfłre ndringen, ikke kan forventes at have fuld effekt i Forslaget betyder, at kommunale og selvejende daginstitutioner som udgangspunkt samles i 12 dagtilbudsenheder, hvor hver enhed er et dagtilbud, og de underliggende institutioner bliver afdelinger i dagtilbuddet. Inddelingen i enheder tager et geografisk udgangspunkt, men sammens tningen er ogs sket p en m de, der giver hvert omr de et budget af en v sentlig tyngde til lłsning af den samlede opgave inden for dagtilbudslovens rammer. Hvert omr de er et dagtilbud, og dermed Øn aftale enhed, hvor de nug ldende institutioner indg r som afdelinger i et omr de med f lles budget, f lles omr deleder, en bestyrelse og et MED-udvalg. Der ans ttes en dagtilbudslederleder i hvert dagtilbud. Dagtilbudslederen har det overordnede ansvar for omr det, s ledes b de det p dagogiske og det personalem ssige og łkonomiske ansvar, 6

7 og danner sammen med afdelingsledere i de enkelte afdelinger ledelsesteam, som har fokus p udvikling af dagtilbuddene og p udnyttelse af omr dets ressourcer. Medarbejdere i de nuv rende daginstitutioner, vil fremover v re ansat i et dagtilbud. I den ndrede struktur indg r der ikke souschefer. KL og BUPL har indg et en lederoverenskomst, hvorefter det ikke l ngere er et krav at der skal v re souschefer i hvert enkelt dagtilbud. Stłttep dagogindsatsen varetages i łjeblikket med et centralt stłttekorps og ressourcer som er udlagt lokalt. Med den nye struktur fordeles ogs ressourcerne til stłttep dagoger fuldt ud til de enkelte dagtilbud, som s ledes har ansvaret for at fordeling af ressourcerne til de enkelte afdelinger og for at lłse opgaven. Endelig f r det enkelte dagtilbud ogs ansvaret for at varetager opgaver i forhold til uddannelse. Det betyder, at det enkelte dagtilbud skal stille det nłdvendige antal praktikpladser til r dighed, n r det g lder p dagogstuderende og p dagogisk assistent uddannelse (PAU), samt varetage administrationen i forbindelse hermed. Den f lles ferieplanl gning tilrettel gges fremover i de enkelte dagtilbud. Reduktion De łkonomiske ndringer af en ndret dagtilbudsstruktur berłrer fłlgende: lederlłnnen rationaliseringsgevinst besparelse p forvaltningen Lederlłnnen Der indg r 2 trin i beregningen af lederlłn ved en ndret struktur. 1. Fłrst neds ttes de nuv rende lłn til lłnniveauet for p dagoger, hvilket betyder en besparelse p 3,8 mio. kr. 2. De kommende dagtilbudsledere og afdelingslederen i de enkelte afdelinger skal have en lłn, som beregnes som en merudgift fra lłnniveauet for p dagoger til de 2 slags ledere. Det betyder en merudgift p 2,5 mio. kr. 7

8 N r lederne i de nuv rende daginstitutioner fremover ikke l ngere oppeb rer den samme lłn, skyldes det fłrst og fremmest at opgaven som afdelingsleder ikke har den samme ledelsesm ssige tyngde, som de nuv rende stillinger som daginstitutionsledere. Der skal forhandles en lokal forh ndsaftale med BUPL om indplacering af afdelingsledere og dagtilbudsledere, herunder aftale om at dagtilbudsledere er ansat efter BUPLs lederoverenskomst, og afdelingsledere efter p dagogoverenskomst. Samlet set betyder den nye struktur en besparelse p lłn til ledere p i alt 1,4 mio. kr. Rationaliseringsgevinst Sammenl gningen til stłrre dagtilbud betyder, at der kan opn s en rationaliseringsgevinst. Med struktur ndringen er det forudsat at dagtilbuddene samlet set i dag bruger en v sentlig del af deres tid p ledelse. En v sentlig tid skal i den sammenh ng forst s som halvdelen af lederens tid. Heri er ligger, at der er forskel p den ledelsestid, som ledere i store institutioner bruger og den tid som lederne i sm institutioner bruger. Halvdelen af ledernes tid svarer til i alt timer pr. uge. Der skal afs ttes 444 timer til brug for at de nye 12 dagtilbudsledere kan arbejde p fuld tid. Herudover er der afsat 148 timer til administration til de i alt 12 dagtilbud. Besparelsen som fłlge af rationalisering giver en besparelse p 629 timer, hvilket svarer til 6,7 mio. kr.. som omregnet svarer til 17 stillinger. Besparelse p forvaltningen Forslaget til ny struktur indeb rer samtidig et forvaltningsm ssigt rationale, idet der med oml gningen forventes f rre kontakter til forvaltningen, ligesom flere administrative opgaver bliver udlagt, herunder koordineringen af stłttep dagoger. P den baggrund er der beregnet et rationale i forvaltningen p 1,1 mio. kr. svarende til 2,5 stillinger. Fra den samlede reduktion p 1,4 mio. p lłn til ledere, og de 6,7 mio. kr. i rationalisering skal fratr kkes beregning af fripladser og for ldrebetaling, hvilket herefter giver en besparelse p 6,5 mio. kr. 8

9 Besparelsen p institutionsniveau p 6,5 mio. kr. og p 1,1 mio. kr. i forvaltningen, giver en samlet besparelse p 7,6 mio. kr., hvilket omregnet svarer til 19,5 stillinger Ressourcetildeling Den hidtidige ressourcetildeling har bygget p et princip om, at alle institutioner har f et en startydelse, plus et belłb pr. barn i institutionen. Med dette forslag, indfłres samtidig en ndret ressourcetildeling, hvorefter der fremover alene tildeles en ressource pr. barn under 3 r henholdsvis over 3 r, Herefter er omkostningerne pr. barn den samme, uanset hvilken plads błrnene optager. De midler der i dag anvendes til sociale kriterier i den nuv rende tildelingsmodel er fortsat udlagt. En arbejdsgruppe ser i łjeblikket n rmere p en ny form for kommunalt indeks til. N r dette indeks er f rdigt kan der ske en omfordeling af de nuv rende sociołkonomiske ressourcer. Herudover er der i modellen afregnet for tiltag, s ledes at det enkelte dagtilbud selv fordeler midlerne til de enkelte afdelinger uanset deres stłrrelse, og uanset om der er tale om s rlige tiltag som udegrupper eller andet. Virkningen af ressourcetildelingen fremg r af bilag. De ndringer som kan ses i forslaget til ressourcefordeling skyldes s ledes virkningen af Lederlłn Rationaliseringsgevinst i institutionerne og p forvaltningen Omfordeling p grund af den nye ressourcetildelingsmodel, hvor der ikke l ngere ydes en startydelse til hver institution. Den vedlagte łkonomioversigt tager s ledes ikke hensyn til eventuelle andre ndringer i budgettet. Samarbejdsstruktur I en ny organisering vil lederne af dagtilbuddene have en central placering. Forvaltningen vil frem over afholde j vnlige młder, hvor dagtilbudsledere og lederen af dagplejen deltager. Frekvensen for młderne vil v re efter behov, men formentligt 1 gang m nedligt. Der vil ligeledes v re młder ca. 1 gang i kvartalet for de private institutioner som hidtil. For de selvejende institutioner, som v lger ikke at indg i den ny struktur, vil der ligeledes blive afholdt j vnlige młder, kun for de selvejende institutioner. 9

10 Personaleforhold I forbindelse med oml gningen, h ndteres den personalem ssige del i overensstemmelse med personalepolitikken. Det bliver muligt for nuv rende daginstitutionsledere at słge stillingerne enten som dagtilbudsledere, eller som afdelingsledere i de nuv rende afdelinger. Der indledes forhandlinger med relevante fagforbund om forh ndsaftale og aflłnning af dagtilbudsledere. Ligeledes er der enkelte medarbejdere som er reglementsansatte, for dem g lder der i processen s rlige regler. Herudover skal den fysiske placering af dagtilbudslederne i de enkelte dagtilbud afklares. Der er en forventning om at dagtilbudslederne placeres lokalt i dagtilbuddene og ikke p forvaltningen. Der bliver ansat personer med administrative kompetencer, s ledes at 3 dagtilbud deles om en 37 timers medarbejder. Forvaltning Forslaget f r ligeledes en virkning i forhold til forvaltningen. Der er s ledes indregnet en besparelse, hvorefter der ikke l ngere er en leder af daginstitutionerne og en koordinator af stłttekorpset, samt administrativt i łvrigt. Det betyder at dagtilbudsledere fremover refererer direkte til Błrnechefen, som afholder lederudviklingssamtaler med de p g ldende. Selvejende daginstitutioner Da de selvejende daginstitutioner er selvst ndige juridiske enheder, som har egen bestyrelse og egen leder, er dette ikke umiddelbart foreneligt med en ny struktur. Derfor er det med dette forslag til en ndret struktur forudsat, at de selvejende daginstitutioner kommunaliseres. Ud af de nuv rende 72 daginstitutioner i Randers Kommune, er der i alt 17 selvejende daginstitutioner. Begge parter har mulighed for at opsige driftsoverenskomsten med et opsigelsesvarsel p 9 m neder. Daginstitutionens bygningsm ssige ejerforhold har betydning for, om Randers Kommune har mulighed for at indlede en drłftelse og forhandling med de selvejende daginstitutioner om en kommunalisering. 10

11 7 selvejende daginstitutioner anvender egne bygninger. De p g ldende institutioner kan tilbydes at bibeholde den nuv rende status som selvejende institutioner, at deltage i en kommende struktur, eller at overg til privat drift. Puljeinstitutioner P nuv rende tidspunkt er der desuden 3 puljeinstitutioner i Randers kommune. Puljeinstitutioner er institutioner, som typisk er oprettet af en kreds af for ldre eller andre., og hvor der er driftsoverenskomst med Randers Kommune. Puljeinstitutionerne er forskellige fra de selvejende institutioner p den m de, at puljeinstitutionerne f r tildelt et fast rligt belłb, hvorimod de selvejende institutioner f r tildelt ressourcer svarende til de kommunale institutioner. Siden puljeinstitutionerne blev oprettet, er det endvidere blevet muligt at oprette private institutioner. Nuv rende puljeinstitutioner har mulighed for at forts tte som hidtil, men dagtilbudsloven giver ikke l ngere giver mulighed for at oprette nye puljeinstitutioner. Med dette forslag opsiges driftsoverenskomsten med puljeinstitutionerne, som herefter har mulighed for at blive privat institutioner. Private institutioner De private institutioner forts tter som hidtil, og vil v re uberłrt af oml gningen. Proces Som tidligere n vnt, s vil det v re v sentligt for gennemfłrelsen, at der l gges stor v gt p en proces, som inddrager ledere, medarbejdere og for ldre. Forinden hłringsfristen den 14. september 2010, vil forvaltningen afholder et orienterende młde med daginstitutionsledere og form nd for for ldrebestyrelserne. Hvis forslaget bliver vedtaget vil der blive fremlagt en procesplan, som bygger p denne inddragelse. 11

12 Bilag 1 Dagtilbud 1 Ca. antal błrn: 450 Vuggestuen Firklłveren Grłnnegade Vuggestue Viborgvejens vuggestue Dragonvejens błrnehave Lindehuset Birkebo Viborgvejens błrnehave 12

13 Dagtilbud 2 Ca. antal błrn: 300 Nyvang Błrnehave Tagrenden błrnehave Nyvang vuggestue Minimax vuggestue Randers Błrneasyl (S) Błrnehaven Bredstrupsgade (S) 13

14 Dagtilbud 3 Ca. antal błrn: 250 Błrnehuset Jennumparken Błrnehaven Glentevej (S) Lions Vuggestue (S) Lions błrnehave (S) 14

15 Dagtilbud 4 Ca. antal błrn: 200 Solstr len Havndal błrnehave (S) Grłftekanten (Landsbyordning) Błrnehaven i Hald (Landsbyordning) 15

16 Dagtilbud 5 Ca. antal błrn: 250 Spentrup błrnehus Unoden Korshłj błrnehave 16

17 Dagtilbud 6 Ca. antal błrn: 200 Błrnehaven Essenb kken Tofteg rden Svalebo błrnehave 17

18 Dagtilbud 7 Ca. antal błrn: 500 Rismłllen Skovly błrnehave Błrnehuset B kkestien Himmeldalen Midgaard Tj rbyvejens vuggestue (S) Tj rbyvejens błrnehave (S) Platang rdens błrnehave (S) Platang rdens vuggestue (S) 18

19 Dagtilbud 8 Ca. antal błrn: 300 Bjerregrav błrnehus Fussingł błrnehave Svalereden Gr shoppen 19

20 Dagtilbud 9 Ca. antal błrn: 425 Regnbuen vuggestue Hłrhaven K rnehuset Regnbuen błrnehave Stjernehuset Solsikken vuggestue Helsted błrnehus (S) 20

21 Dagtilbud 10 Ca. antal błrn: 350 Skovdalen Vorup vuggestue Orkestervejens błrnehave Himmelbl błrnehave (S) Mariendal (S) 21

22 Dagtilbud 11 Ca. antal błrn: 450 Kombi Troldhłj Romalt błrnehave Tirsdalen błrnehave (S) Kristrup vuggestue (S) Kristrup błrnehave (S) Błrnehaven R. Houg rdsvej (S) 22

23 Dagtilbud 12 Ca. antal błrn: 525 Lang błrnehave Rubjerg błrnehave Udebłrnehaven Stevnstrup błrnehave Hornb k błrneg rd blehaven lykke 23