AFTALE NOVEMBER 2010

Transkript

1 AFTALE NOVEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Błrnehaven lykke og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og matematikkens mange sprog. 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Błrnehaven lykke Stłtteinstitution Błrnehave 3-6 r. bningstid (1 mindre ugentligt efter nyt budget) Adresse Hvidemłllevej Randers NV Tlf aalykke@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Marianne Illeris Bundg rd Niels Bech-Larsen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 143 ( incl. leder 37 timer) P dagogmedhj lpere 68,25 PGU/PAU vrigt personale ( specialp dagog ifht. stłtteinstitution) Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r - Błrn 3 til 6 r 41 I alt 41 3

4 P dagogiske/ faglige profil Relationer, anerkendelse og ressourceorientering: Vi arbejder meget med egen relationskompetence og relationen til det enkelte barn. Det er igennem relationerne at barnet udvikler sig og f r skabt sit selvbillede. S jo mere anerkendende barnet bliver młdt, jo mere positivt bliver dets selvbillede og dermed den enkeltes udvikling. Vi arbejde med den fłlelsesm ssige og den l rende kommunikation i alt hvad vi głr med błrnene i forhold til alle błrnene, men helt klart mest i forhold til błrnene med fłlelsesm ssige og sociale vanskeligheder. Vi videooptager os selv i relationen og f r supervision p egne kompetencer for derigennem at udvikle det p dagogiske arbejde. Udgangspunktet tages i ressourcerne, alts det barnet magter. Dog uden at lukke łjnene for de vanskeligheder der kan v re, - vanskelighederne f r bare ikke lov til at fylde hele billedet. Vi bruger tiden p at p pege/anerkende den opfłrsel vi łnsker og ikke s megen tid p at fokuserer p den opfłrsel, vi ikke łnsker. For at tilgodese relationen prioriterer vi at arbejde med błrnene i mindre grupper for at skabe s meget n rv r som muligt en voksen/et barn, - en gruppe p 2-3 błrn og en voksen, - eller i vores projektgrupper som er aldersopdelte og indeholder ca. 12/13 błrn og to, m ske tre voksne. Inklusion: I kraft af vores błrn med s rlige behov og vores funktion som stłtteinstitution, arbejder vi meget med inklusion og med stor succes. Det er vigtigt at fłle sig som en del af f llesskabet for at kunne udvikle sig optimalt. Błrnene med s rlige behov fungerer i dagligdagen og er med i de aktiviteter der nu forekommer, men altid med mulighed for specielle hensyn og stor voksenguidning. Dette kr ver n rv rende personaler, der er i stand til at se bagved błrnenes handlinger og młde dem anerkendende i hensigten. Ligeledes kr ver det opbakning fra for ldregruppen, hvilket vi har i stor stil. Natur: Desuden har vi meget fokus p naturen og aktiviteter i denne, idet dette understłtter vores p dagogiske profil p alle m der. Vi har mindst 2 hele uger i skoven om ret, hvor vi arbejder med forskellige temaer. Vi benytter naturen som vi har lige uden for dłren hver dag det kan v re tur i vaders i b kken, sejltur i kano p b kken, b l og madlavning i vores b lhus, snitte i tr, indsamling af frłer, hulebygning i n rmiljłet, fremstilling af hłjbede og s ning i disse osv. 4

5 Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Błrnehaven lykke 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 5

6 4. Udviklingsm l for daginstitutionen F lles udviklingsm l for Lions Błrnehave, Svalebo, Błrnehaven lykke, Bredstrupsgade Błrnehaven, Platang rdens Vuggestuen, Daginstitutionen Rismłllen, Vuggestuen Viborgvej, Tofteg rden, Platang rdens Błrnehave, Hornb k Błrneg rd og Svalereden. Udviklingsm l: M let er, at błrnene udvikler interesse for at udforske matematikkens mange sprog. Form l: At sk rpe bevidstheden hos błrnene om matematikkens muligheder og betydning for herigennem at skabe gode muligheder for l ring. Baggrund: P landsplan ses der samlet et stort fald i tilgange til naturvidenskabelige uddannelser. De unge uddannelsessłgende interesserer sig ikke i tilstr kkelig grad for omr det. Idet vi ved at grundl g- gende interesser anl gges i den tidlige barndom er det oplagt at vi i daginstitutionerne arbejder med at understłtte błrnenes interesse for det naturvidenskabelige felt. At arbejde med matematikken og dens mange sprog, har betydning for błrnenes udvikling af og forst else for logiske strategier og t nkning. Błrnene udvikler og benytter matematiske begreber og t nkning, n r de kommunikerer, opstiller, sammenligner og fortolker forskellige objekter og materialer. Leg er drivkraften i udviklingen af błrns matematiske kunnen. I lykke har vi, indtil nu, ikke haft en s rlig fokus p feltet og det er derfor interessant og nłdvendigt for os at blive mere bevidste om denne del af błrnenes udvikling. I fłrste omgang kr ver dette en sk rpelse af bevidstheden hos personalet, s vi efterfłlgende kan understłtte błrnenes udvikling - s vel i den matematik, der hele tiden forg r i błrnenes lege og hverdagssituationer, samt som udgangspunkt for planlagte voksenstyrede aktiviteter. I arbejdet med temaet vil vi have fokus p relationerne, det anerkendende, det ressourceorienterede, n rv ret, inklusion, samt hvordan vi ogs i naturen kan arbejde med matematikkens mange sprog. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes fire f lles initiativer i forhold til det f lles udviklingsm l. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. Den enkelte institution har endvidere mulighed for at fremh ve et eller flere specifikke underinitiativer. Arbejde med matematiske temaer (antal, former, sammenh nge og rum). Vi vil minimum lave to temauger henover de to r med fokus p matematiske temaer. Ligeledes vil det v re et tilbagevendende tema til vore samlinger, hvor vi vil have en gennemg ende figur/dukke/bamse, som symbolisere den matematiske fokus og l ring. Skabe fysiske rammer med tydelige muligheder for at arbejde med matematik (ude og inde). Vi vil indkłbe spil o.a. materialer, der har fokus p matematikkens mange sprog - herunder lave sm poser der indeholder forskellige former for matematisk materialer (feks. pinde i forskellige l ngder) det hele skal v re tilg ngelig og synlig i huset. Synliggłre matematikken i hverdagen. Vi vil have łje for og understłtte den matematik der findes i hverdagen feks ved bordd k- ningen, i garderoben, i sandkassen osv, ved at s tte de korrekte matematiske udtryk p det, błrnene laver i forvejen (vi deler blerne i halve og kvarte ikke i b de) samt under- 6

7 stłtte yderligere udvikling af dette ved at komme med forslag og pr helt nye muligheder. sentere błrnene for Ved hj lp af l ringsstile skal vi udforske matematikkens mange sprog. Błrn l rer p forskellige m der, s I vores arbejde omkring matematikken vil vi have fokus p aktiviteter indenfor łjne, łre, h nder og krop. Succeskriterier I nedenst ende beskrives de tre f lles succeskriterier i forhold til det f lles udviklingsm l og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. Endvidere har institutionen mulighed for at uddybe udvalgte succeskriterier. At błrnene bruger matematikken i hverdagen. at vi kan hłre at błrnene har f et flere matematiske udtryk som de benytter sig af i dialogen, samt se at de benytter sig af matematik i deres handlinger/lege. At błrnene fordyber sig i og eksperimentere med matematikken at vi kan se og hłre at de materialer vi har anskaffet og har gjort tilg ngelige bliver benyttet af błrnene ogs p eget initiativ. At błrnene viser lyst og gl de ved at deltage i aktiviteterne. at błrnene udstr ler lyst og gl de ved de forskellige aktiviteter feks at den matematiske figur/dukke som vi vil benytte ved samlinger bliver noget de udtrykker forventningen gl de ved og selv efterspłrger. Vi vil i lykke dokumentere ud fra iagttagelser og billedmateriale, som gennem de to r lłbende vil blive indsamlet. 7

8 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Błrnehaven lykke resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Kost og bev gelse. F lles udviklingsm l for Błrnehaven Troldhłj, Błrnehuset Unoden, Błrnehaven Tagrenden, Vuggestuen Firklłveren, Błrnehaven lykke, Błrnehaven Essenb kken, Platang rdens Vuggestue, Błrnehaven Lang. M let er at styrke błrns udvikling og trivsel gennem sund kost og bev gelse. Initiativer Der er arbejdet med kultur ndringer i institutionerne, og det har bl.a. resulteret i mindre kage og mere frugt og sundt slik til fłdselsdagene. I flere institutioner har personalet f et justeret eller udarbejdet en ny sundhedspolitik. Flere for ldre er begyndt at g eller cykle til błrnehaven med deres błrn. Flere personalegrupper er tilmeldt Vi cykler p arbejde, og flere institutioner har uddannet sundhedsambassadłrer. Derudover er der foretaget renoveringer af legepladser, der głres brug af gymnastiksale p skolen, og der deltages i Fladbrolłbet med for ldre. Błrnehaven Troldhłj kan konstatere, at det inspirationsmateriale de har udarbejdet i forbindelse med sunde fłdselsdage bliver anvendt af for ldrene, og błrnenes madpakker indeholder mindre af det usunde. P legepladsen kan der konstateres, at błrnene klatrer og lłber oftere end fłr. Błrnehuset Unoden har arbejdet med en holdningsbearbejdelse i forhold til vaner og normer p personale-, for ldre- og błrneniveau. nsket har v ret at opn en f lles forst else, s der skabes bedre trivsel og opm rksomhed omkring den sunde kost. Derudover er der kommet flere fysiske udfordringer/ bev gelser ind i dagligdagens aktiviteter, og der udarbejdes en sundhedspolitik.. Lang błrnehave har etableret en kłkkenhave, og der er fokus p l ring af biologiske processer og sansning gennem bearbejdelse og aktiv inddragelse i madproduktionen. Der er etableret motionsrum og uddannet en sundhedsambassadłr, ligesom de er udformet en ny kostpolitik. Platang rden Vuggestue har styrket bevidstheden omkring en sundere kost, f et błrn til at smage p nye retter og anvender nu mindre sukker end tidligere. De har udarbejdet en idøbog til aktiviteter til den nye gymnastiksal, og kostpolitikken er revideret. Derudover er legepladsen renoveret, og de ser mere aktive voksne og gladere błrn. Błrnehaven Essenb kken har łget inddragelsen af błrnene i produktionen af maden, styrket dialogen om mad, og der kan konstateres en stłrre selvhjulpenhed ved de mindste błrn. Dette er sket ved at placere de stłrre błrn ved forskellige borde. Det har ogs łget błrnenes lyst til at smage mad, de ikke kender, da de stłrre błrn er rollemodeller. Vuggestuen Firklłveren har iv rksat en konkret registrering af sygefrav r blandt błrn og voksne, og der anvendes trivselsskemaer (anvender farverne grłn, gul, rłd som indikator p barnets trivsel ved ankomst om morgenen). P baggrund af registreringerne kan der konstateres en sammenh ng mellem błrn/voksnes sygdom og trivslen p stuen. 9

10 Błrnehaven lykke har i forhold til emnet kost udarbejdet en sundhedspolitik samt en guide til Sund fłdselsdag, og błrnene har v ret optaget af forskellige plancher, der viser sukkerindholdet. Derudover er der blevet eksperimenteret med forskellige former for bev gelse f.eks. morgengymnastik og forhindringsbaner, hvor błrnene har v ret optaget af at f pulsen op. Błrnehaven Tagrenden har arbejdet med kostpyramiden og błrnene er derigennem blevet bevidste om sund/usund mad. Derudover deltager błrn og for ldre i Fladbrolłbet, ligesom alle er ude hver dag uanset vejrets beskaffenhed. Initiativers betydning for błrnenes udvikling, sundhed og trivsel Błrnene er blevet mere fysisk aktive, bl.a. cykles der mere i błrnehaven og til błrnehaven. Błrnenes sprog er blevet styrket. De har bl.a. f et udvidet deres begreber/ordforr d omkring kroppens funktioner/dele. Der er en aktiv dialogen omkring maden, is r n r błrnene deltager aktivt i fremstillingen. De mindste błrn i błrnehaven er blevet mere selvhjulpne omkring bordet, hvilket kan henfłres til, at de stłrre błrn er placeret sammen med dem. Błrnene blevet mere beviste om forskellen p sund / usund mad ved at arbejde aktivt med kostpyramiden. Błrnene er meget fokuseret p, at hjertet banker (de f r pulsen op) og de f r sved p panden. P legepladsen klatrer og lłber błrnene oftere end fłr. Błrnenes łgede koncentration har gjort, at de har łje for hinandens ressourcer og giver inspiration til hinanden. Błrnenes balance er blevet forbedret.. Den voksnes aktive fysiske udfoldelse giver flere aktive og tilfredse błrn. Brug af flere fysisk aktiviteter p tv rs af błrnegrupper har łget błrnene motorisk og socialt, og de har f et nye venner. 10