Med dette notat gives en orientering om hvorledes der p 0-5 rs omr det er arbejdet med błrnemiljłvurderinger

Transkript

1 Notat Forvaltning: Błrn og skole Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. februar 2010 Udf rdiget af: DB Vedrłrende: Błrnemiljłvurderinger og p dagogiske l replaner i dagtilbud Notatet sendes/sendt til: Med dette notat gives en orientering om hvorledes der p 0-5 rs omr det er arbejdet med błrnemiljłvurderinger og med de p dagogiske l replaner. Orienteringen er udarbejdet p baggrund af de p dagogiske tilsyn, som 2 p dagogiske konsulenter har foretaget i dagtilbuddene. Tilsynene er foretaget som en drłftelse imellem dagtilbudslederen, en repr sentant fra for l- drebestyrelsen, samt en personalerepr sentant. Notatet har fłlgende afsnit: Błrnemiljłvurderingen, herunder hvorledes der er arbejdet med błrnemiljłvurderingen i dagtilbuddene, samt erfaringer med arbejdet P dagogiske l replaner, herunder beskrivelse af hvorledes der konkret er arbejdet med evaluering af planerne En sammenfatning Błrnemiljłvurdering

2 - 2 - Arbejdet med błrnemiljłvurderingen blev introduceret for dagtilbuddene p en temadag, hvor der blandt andet var opl g fra Dansk Center for Undervisningsmiljł, som har forskelligt materiale som kan inspirere til arbejdet med błrnemiljłvurderingen (I det fłlgende forkortet til BMV). Herudover har der v ret nedsat et netv rk af daginstitutioner, som under vejledning fra en p dagogisk konsulent har arbejdet med BMV, ligesom repr sentanter for netv rket flere gange har pr senteret deres erfaringer p daginstitutionsledermłder. Det konkrete arbejde. N r det g lder inspiration til arbejdet har over halvdelen af daginstitutionerne brugt materialet fra Dansk Center for Undervisningsmiljł. Lidt f rre institutioner har fundet materiale hos firmaet Udviklingsforum, mens de resterende institutioner har brugt materiale fra b de Dansk Center for Undervisningsmiljł og Udviklingsforum. De fleste institutioner har givet de 4-5 rige et skema med hjem, som er udarbejdet af Dansk center for undervisningsmiljł spłrgeskema. Der er tale om et samtaleark, som for ldrene har udfyldt sammen med deres błrn. Nogle institutioner har forsłgt sig med Walk and talk, hvor de voksne g r rundt og snakker med błrnene om de konkrete steder, for at f błrnenes vurdering. Andre har valgt interviewformen, hvor de stłrste błrn, typisk de 5- rige besvare nogle spłrgsm l ved computeren. Det s kaldte talende spłrgeskema. En voksne har siddet p sidelinjen og fort ller, at błrnene har levet sig helt ind i situationen og svaret hłjlydt, samtidig med at de skulle afkrydse smileys. En anden form er iagttagelse, som prim rt er brugt af vuggestuepersonalet. Der er tale om dels iagttagelser, der er beskrevet skriftligt, og dels videoklip. Man har iagttaget błrnenes legerelationer, deres interesser, hvor de bev ger sig hen hvad de leger med osv. Nogle institutioner har forsłgt at finde barneperspektivet ved fysisk at s tte sig i błrnehłjde og bev ge sig rundt i institutionen et sted siddende p et skateboard for at fornemme om tingene er tilg ngelige i błrnehłjde, og helt konkret se, hvordan błrnene ser rummene. F institutioner har eller giver udtryk for at de ved n ste błrnemiljłvurdering vil tilrette deres analysemateriale. Nogle institutioner har selv lavet spłrgsm lene til błrneinterviews omkring BMV. Andre har tilrettet materialet fra Dansk center for Undervisningsmiljł. Fotoanalyse sammen med błrnene er ogs blevet brugt.

3 - 3-3 institutioner fort ller at de har haft nogle engagerede studerende, som har haft s rlig fokus p BMV i deres praktikperiode og aktivt deltaget i udfłrelsen af BMV. For ldreinddragelse I langt de fleste institutioner har for ldrene v ret direkte inddraget i arbejdet med błrnemiljłvurdering i institutionerne. Mange har arbejdet sammen med bestyrelserne omkring kortl gningen af det fysiske og stetiske błrnemiljł ved at bruge de s kaldte rundgangsskemaer fra Dansk Center for Undervisningsmiljł F har med succes inviteret for ldre med til en cafeaften sammen med personalet, hvor man har afd kket hvad et godt błrnemiljł er, og hvad man s rlig vil arbejde med at s tte fokus p i den enkelte institution. En meget stor del af institutionerne har samarbejdet med for ldrene og de ldste błrn(4-5 rige). For ldrene har udfyldt et samtaleark med spłrgsm l til błrnene omkring deres opfattelse af det fysiske, psykiske og stetiske błrnemiljł. Det har givet nogle gode drłftelser med for ldrene hvad betyder det n r barnet fłler sig drillet? Hvad kan institutionen głre? Hvordan kan man stłtte barnet? Det er et łjebliksbillede og alligevel en sandhed som man m forholde sig til. Osv. nogle institutioner har valgt at błrnene b de interviewes hjemme og i institutionen. Det kan give forskellige svar afh ngigt af kontekst og humłr. Psykiske miljł. De fleste institutioner har arbejdet med det psykiske miljł ved at bruge sociogrammer og relationsskemaer. Det er skemaer hvor personalet gennemg r hvilke voksne, der har en god relation til de enkelte błrn. Hvis det viser sig, at ingen voksne har en god relation til et barn, bliver der sat ind med at f skabt og oparbejdet gode relationer fra de voksne. Desuden iagttager man barnets relationer til andre błrn hvis det ikke har gode relationer til andre błrn ligger der ligeledes en p dagogisk opgave i at hj lpe barnet til at indg i f llesskab og relationer med andre błrn. Det er meget forskelligt hvor meget de enkelte institutioner har arbejdet med BMV. Nogle har haft det p som punkt p alle personalemłder og lavet et omfattende arbejde med BMV. Andre har haft kortere intensive forlłb. De fleste institutioner giver udtryk for, at det har v ret en givende proces at arbejde med barneperspektiv og v re undersłgende og vurdere błrnemiljłet. Det har v ret et fokus som er faldet godt sammen med f.eks. arbejdet med ICDP anerkendende og relationsorienteret p - dagogik. Det har for de fleste ikke v ret en łjen bner, da man allerede har v ret optaget af at fłlge błrnenes perspektiv. Men de fleste giver udtryk for, at det at have et s rligt fokus p de 3 temaer det fysiske, psykiske og stetiske błrnemiljł har sk rpet deres blik og ogs fłrt til

4 - 4 - konkrete handlinger. De voksne er blevet mere bevidste omkring temaerne, der er kommet mere opm rksomhed p błrnenes perspektiv, og hvad det er, błrnene vokser af. Arbejdet med BMV og det materiale, som man har kunnet hente inspiration i har v ret med til at tilfłre institutionerne et systematisk opfłlgningsarbejde, som kan bruges i andre sammenh n- ge. Der er blevet introduceret mange redskaber som f.eks. błrneinterviews, som har v ret med til at s tte refleksioner i gang. F.eks. svarer błrnene det de voksne gerne vil hłre? Hvis man interviewer flere błrn sammen, retter de s bare ind efter hinanden? Hvordan stiller man entydige spłrgsm l? Osv. I institutionerne gives der udtryk for, at błrnenes tilbagemeldinger generelt er positive. De er overvejende glade for at g i institutionen og har gode legekammerater og er glade for de voksne og deres miljł. De tilbagemeldinger som peger p problematikker fra błrnenes side har givet anledning til gode p dagogiske drłftelser og handleplaner for at forbedre błrnemiljłet i de enkelte institutioner. Nogle af de temaer som har v ret tilbagevendende har v ret: nogle błrn fłler sig drillet men driller ikke selv flere błrn tr nger til ro og uforstyrrede legekroge Mange błrn vil gerne kunne v re p toilettet uforstyrret Nogle błrn synes de voksne sk lder for meget ud F błrn har ingen venner Flere af de stłrre błrn giver udtryk for, at de hellere vil v re omkring institutionen end p tur I flere institutioner taler man om, at man vil arbejde mere bevidst med błrnenes medbestemmelse. Hvordan kan man inddrage błrnene i kommende tiltag og beslutninger? Det har bl.a. v ret interessant at spłrge błrnene om yndlings-legesteder. I et par institutioner blev de voksne overraskede over, at det faktisk var steder, som de voksne havde t nkt at fjerne.(en hygge-sofa og et klatrearrangement) I forhold til at arbejde med Błrnemiljł er det tydeligt at de institutioner, hvor hele personalet har v ret inddraget i processen med kortl gning og opsamling p błrnemiljłvurderingen, har f et mest ud af processen. De f institutioner, hvor nogle f har foretaget BMV, har ikke f et det samme udbytte.

5 - 5 - I flere institutioner har personalet vurderet og kommenteret p hinandens indretning af stuer. Det har givet anledning til nogle gode p dagogiske drłftelser, som ogs er g et t t p hinanden, og udfordret til nogle drłftelser omkring faglige og personlige valg og pr ferencer. Fysiske og stetiske miljł I forhold til indretning har alle institutioner v ret undersłgende p om den indretning man har i huset er den optimale for błrnene. Mange har haft besłg af indretningskonsulent som har hjulpet med at indrette rummene, s błrnene forstyrres mindst muligt. Det har f.eks. v ret at omrokere og sk rme af, s der ikke er hoved rer af trafik midt igennem et rum som forstyrrer mange. Mange har f et ny belysning, som har nedsat stłj og givet en anden stemning p stuerne. Flere har interesseret sig for farvevalg, som ogs har indflydelse p sanserne og lysten til forskellige former for aktivitet i rummene. Legetłj har mange steder f et en fornyet opm rksomhed. Det har givet anledning til drłftelser af hvilket legetłj, man łnsker hvilken kvalitet? Hvad skal legetłjet understłtte? Er der b de legetłj der motiverer og udfordrer drenge og piger? Skal man gemme noget v k? Skal det sorteres? Hvordan holder man orden? Flere giver udtryk for at błrnene leger mere fordybet, n r der er orden omkring dem. En enkel institution har valgt at lade legetłjet ligge p legepladsen og det har betydet, at błrnene har kunnet forts tte en leg de var i gang med tidligere. Orden er et tema som mange institutioner har diskuteret og lavet handleplan omkring. Herunder at inddrage błrnene i at rydde op. Temaet stetik har gjort det relevant at kigge p stemningen i huset, udsmykningen og om den taler til błrnenes sanser og er i błrnehłjde. Nogle er blevet opm rksomme p at der er for f farver, f mange farver, for lidt błrnetegninger osv. en institution har eksperimenteret med at flytte rundt p tingene i forskellige rum at lave overraskelser med indretning. Det har inspireret błrnene til nye lege nye m der at bruge rummene p. Ved rundgang og kortl gning af det fysiske rum har mange erfaret at hygiejne og rengłring kunne tr nge til en sk rpelse. Błrnene har ogs kommenteret toiletforhold herunder łnsket om lidt privatliv.

6 - 6 - Legepladserne er blevet analyseret i forhold til om de giver alle motorisk udfoldelse. Flere har nogle rigtig flotte og velgennemt nkte legepladser med plads til fysik udfoldelse, kroge til uforstyrret leg, god beplantning i forhold til at skabe skygge, give błrnene b r til at plukke og smage p osv. Andre har lavet handleplaner for at opkvalificere legepladsen. Status for offentliggłrelse af błrnemiljłvurderinger er, at Gr shoppen, Troldhłj błrnehave, Unoden og Platang rdens błrnehave ikke lagt har błrnemiljłvurderingen p hjemmesiden. Lindehuset og Midgaard deres hjemmesider er pt. ikke tilg ngelige. Himmeldalen, V rum- rum, Glentevejens błrnehave og Tagrenden har ingen decideret handleplan p BMV. Resten af de 72 dagtilbud har en gennemgang af proces i forhold til de 3 temaer: det fysiske, psykiske og stetiske błrnemiljł og en handleplan for problematikker afd kket under kortl g- ningen. P dagogiske l replaner. Siden 1. august 2004 har alle dagtilbud skulle udarbejde en p dagogisk l replan. De p dagogiske l replaner er en m de at udvikle arbejdet med de 0-5 riges l ring og udvikling. Det er et krav at l replanen forholder sig til 6 hovedtemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bev gelser Naturen og naturf nomener Kulturelle udtryksformer og v rdier Ud over de 6 hovedtemaer er det et krav i Dagtilbudsloven, at det enkelte dagtilbuds l replan specifikt skal forholde sig til hvorledes der arbejdes med l replaner i forhold til udsatte błrn. I dagplejen er det ikke et krav, at der skal udarbejdes en p dagogiske l replan for det enkelte dagplejehjem, her er en samlet p dagogisk l replan for hele daglejen tilstr kkeligt. Med dagtilbudsloven blev kommunalbestyrelsen forpligtet til at drłfte evalueringerne rligt og tage stilling til om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

7 - 7 - Der er hidtil gjort erfaringer med at de p dagogiske l replaner medvirker til en łget refleksion over det p dagogiske arbejde p fłlgende m de: Medvirker til at sikre n rv r og tryghed Udvikler en kultur, der bygger p mere videns deling, udvikling af selvledelse og selvudvikling, lokal jobrotation, samt styrker lysten til at ytre sig i f llesskabet. get bevidsthed ved brug af praksisfort llinger og iagttagelser til refleksion over praksis. L ring i barnets leg og over den voksnes rolle og dens betydning for l ringen Brug af forskellige redskaber bl.a. logbog, brug af nettet, Nye m der at dele błrn op p (f. eks mindre grupper for at imłdekomme błrnenes individuelle behov ) Tydeliggłrelse af nye udviklings m l Bedre udbytte af personalemłdernes form, indhold struktur. Ny viden om hvad forandringer głr ved personalegruppen. I rerne har de p dagogiske l replaners indhold for halvdelen af institutionernes vedkommende prim rt v ret en aktivitets og praksis beskrivelse, som havde form af et station rt dokument, udformet som en virksomhedsplan og hvor de p dagogiske overvejelser generelt var beskrevet under de 6 l replanstemaer temaer. Indhold om overvejelser ift. l reprocesser, definitioner af l ringsforst else og om perspektiver i forhold til p dagogens ansvar og rolle, var ikke beskrevet i l replanen. Overvejelser omkring den bevidste tilrettelagte l ring og det at sikre en fokuseret indsats i forhold til et bestemt l ringsm l, er noget som fłrst er blevet mere afklaret i lłbet af det sidste r. Udviklingen af de p dagogiske l replaner er kommet til udtryk p den m de i stłrstedelen af institutionerne, at l replanerne er blevet et dynamisk arbejdsmateriale, hvor der lłbende sker evaluering p en indsats eller tiltag Der er sket en łget bevidsthed p, at en fokuseret indsats f r betydning for den p dagogiske praksis og udvikling. Denne nye viden f r betydningen i forhold til at udvikle l replanen som et dokument, hvor der lłbende indg r dokumentation og evaluering. Derudover er der via deltagelse i KL s projekter generelt kommet fokus p dialogen omkring kvalitetsdefinitioner, udarbejdelse af temperaturm linger og snart de kommende kvalitetsrapporter og kvalitetsm l som skal v re offentlige tilg ngelig 2011.

8 - 8 - I opsamlingen af de p dagogiske tilsyn frem til efter ret 2009 har der vist sig en stor mangfoldighed i arbejdet med p dagogiske l replaner, men det har ogs vist sig, at l replanerne ikke har opfyldt alle de krav, som stilles i dagtilbudsloven. P den baggrund blev der planlagt et udviklingsprojekt hvor 23 institutionsledere deltog. Projektet gennemfłrtes i samarbejde med Udviklingskonsulenterne og konsulenterne fra Afd. błrn. Dette projekt havde sin opstart den 2.februar 2009 med et introduktionsmłde for alle institutionsledere. Projektets forlłb blev planlagt til gennemfłrelse fra marts 2009 til marts 2010, og er endnu ikke afsluttet. Projektet skulle i sin korthed styrke daginstitutionernes p dagogiske kvalitet, og ved udvikling af nye metoder skulle skabe en meningsfuld praksis og sammenh ng mellem det daglige arbejde og daginstitutionernes p dagogiske l replaner. Desuden skulle projektet styrke ledernes arbejde med l replaner i egen institution, tilfłre ny viden p egen lederrolle i udviklingsprocesser, om dokumentation, evalueringsmetoder og om hvordan de kunne skabe en meningsfuld sammenh ng i l replanerne, BMV og sprogvurderingerne. Vigtigt var, at der i projektperioden skete en vekselvirkning mellem fagligt input, refleksion og videns deling blandt deltagerne. Der blev bl.a. til det form l nedsat en referencegruppe. Som et led i projektet blev der i februar 2010 afholdt en f lles temadag for institutionerne, hvor der blev arbejdet med forskellige m der at udforme en l replan p. Resultatet af projektet er herudover et kompendium, som beskriver rammer med henblik p at danne udgangspunkt for de p dagogiske l replaner i daginstitutionerne. Derudover vil kompendiet indeholde bilag med eksempler p dokumentations og evalueringsredskaber, som kan bruges som inspiration. Kompendiet er f rdigt Marts Herudover er der planlagt cafemłder i marts m ned, som yderligere inspiration til daginstitutionernes videre arbejde. I forbindelse med arbejdet med l replanerne er de 72 institutioner blevet spurgt om deres konkrete arbejde. Institutionernes besvarelse fremg r af det fłlgende: Dokumentation og evaluering af indsats Logbłger/dagbłger 6 Barnets bog 11 Big books 3

9 - 9 - Foto 32 Narrativer 5 Billedcollager 3 Digital kamera/video/mediesk rm 6 Skemaer, evalueringsinstituttet, BMV, Sprogvurdering, 13 etc. Personalemłder/referater 10 For ldresamtaler 9 Ikke rigtig kommet i gang 2 De fleste institutioner arbejder med en kombination af metoderne. Informationsmateriale. 67 % af institutionerne har udarbejdet informationsmateriale om institutionen, og svarer til spłrgsm let om hvorvidt informationsmaterialet afspejler de p dagogiske l replaner udadtil: I meget hłj grad 33 % I hłj grad 43 % I nogen grad 17 % I ringe grad 1 % Ubesvaret 6 % Revurdering af den p dagogiske l replan: Hvorn r er den p dagogiske l replan sidst blevet revurderet rstal Antal institutioner Ubesvaret 9 Lłbende 13 Indg r den p dagogiske l replan som et pejlem rke for de p dagogiske m l? Antal institutioner I meget hłj grad 8

10 I hłj grad 38 I nogen grad 17 I ringe grad 4 Ubesvaret 5 Sammenfatning Erfaringen med BMV har vist, at institutionerne arbejder m lrettet med intentionerne i dagtilbudsloven, og s rligt arbejdet med błrneperspektivet har givet nye erfaringer. N r det g lder de p dagogiske l replaner, har der v ret tale om proces, som set tilbageskuende, har varet meget l nge. At processen har varet s l nge, skal formentlig ses i det perspektiv, at der har v ret en tradition for at daginstitutionerne har arbejdet meget decentral og i nogle tilf lde autonomt. Med en stłrre vidensdeling blandt institutionerne, samt mere koncentreret opfłlgning p om lovens intentioner opfyldes, m dette forventes at ndre sig i den kommende tid. Set fra forvaltningen side, er der stadig et behov for at arbejde fokuseret med l replanerne for de udsatte błrn, og at arbejde med en tydeliggłrelse af dette form l med de p dagogiske l - replaner.