RISMØLLEN AFTALE NOVEMBER 2010

Transkript

1 RISMØLLEN AFTALE NOVEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Daginstitutionen Rismłllen og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og matematikkens mange sprog 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype bningstid Rismłllen Kombineret 52,5 timer Adresse Rismłllegade Randers N Tlf rismollen@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Kirsten Berthelsen Mette Skipper Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 257 P dagogmedhj lpere 146,5 PGU/PAU 30 vrigt personale Kłkken - Leder Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 24 Błrn 3 til 6 r 42 I alt 66 P dagogiske/ faglige profil Rismłllen er en kombineret daginstitution, dejligt beliggende mellem land og by i Dronningborg. Vi er genbo til Rismłlleskolen som er den skole de fleste błrn skal have deres skolegang i. Rismłllen er bygget i Błrnene kommer typisk fra n romr det. Det er for en stor del af błrnenes vedkommende villa kvartererne i Dronningborg % af błrnene kommer fra de omkringliggende blokke p Teglvej, Lłvenholmvej og is r Bjellerupparken. Rismłllen er en Stjerne institution. Pt. modtager 6 błrn s rlig stłtte. Rismłllen har ogs tilbud til unge s rbare młdre. Vi f r oftest kontakt med moderen i graviditeten. Den unge mor f r s en 3

4 kontaktp dagog, som stłtter og vejleder moderen til barnet er omkring 1 r gammelt. Barnet bliver indskrevet i Rismłllen og vi vil derfor kunne fłlge familien til barnet skal i skole. Vi har meget tv rfagligt samarbejde med sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker og andre relevante samarbejdspartnere. Vi er traditionelt opdelt med 2 vuggestuegrupper og 2 błrnehavegrupper. Błrnene har deres faste stue og faste voksne, men kan ogs bev ge sig rundt i huset og p gangen efter aftale med de voksne. Trygheden bliver v gtet meget. For at skabe den gode relation er stabilitet og tryghed nłdvendig. I Rismłllen vil vi gerne kendes p en anerkendende og positiv tilgang til błrn, for ldre, hinanden og arbejdet. Vi har et positivt menneskesyn, tror p det bedste i mennesket og arbejder derfra. Vi vil gerne kendes som imłdekommende, interesserede i dialog og med mod p at ndre daglig praksis. Vi arbejder meget bevidste med den ressource- og relationsorienterede tilgang og synes selv vi er n et nogle skridt op af stigen. Vi har fokus p barnets ressourcer frem for fejl og mangler. Trygheden v gtes hłjt. For at skabe den gode b redygtige relation er stabilitet og tryghed nłdvendig. Det er vi voksnes opgave at planl gge hverdag og aktiviteter, s det bliver positivt og l rerigt for alle błrn at v re i Rismłllen. Alle błrn bidrager med det de kan, og vores opgave er at skabe positive relationer og rammer for det enkelte barns deltagelse. Det er en dynamisk og vedvarende proces. Det der duede i g r, duer m ske ikke i dag. Vi har mange słskendepar i Rismłllen. Vi har et kendskab til de samme familier over mange r, hvilket vi ser som en fordel. Vi betragter for ldrene som de vigtigste sparringspartnere i hverdagen. Kompetence udvikling, videns deling og sparring er vigtige parametre for kontinuerlig udvikling af den p dagogiske praksis. Vi er mange p dagoger i Rismłllen, dette er et bevidst valg for at fastholde viden og erfaring i huset. 4

5 Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Daginstitutionen Rismłllen 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 5

6 4. Udviklingsm l for daginstitutionen F lles udviklingsm l for Lions Błrnehave, Svalebo, Błrnehaven lykke, Bredstrupsgade Błrnehaven, Platang rdens Vuggestuen, Daginstitutionen Rismłllen, Vuggestuen Viborgvej, Tofteg rden, Platang rdens Błrnehave, Hornb k Błrneg rd og Svalereden. Udviklingsm l: M let er, at błrnene udvikler interesse for at udforske matematikkens mange sprog. Form l: At sk rpe bevidstheden hos błrnene om matematikkens muligheder og betydning for herigennem at skabe gode muligheder for l ring. Baggrund: Vi młder matematikken alle vegne i hverdagen, men er nok ikke altid bevidste herom. Vi vil gerne sk rpe vores bevidsthed som voksne omkring dette. N r vi voksne bliver bevidste og opm rksomme, kan vi fange alle de situationer i hverdagen, hvor vi i samspil med błrnene kan sk rpe og udvikle błrnenes interesse for matematik. Med udgangspunkt i vores tidligere aftale m l om ICDP er det vigtigt at tage vores viden om, at błrn l rer i den gode relation med i det nye aftalem l. Vi ved at błrns interesser grundl gges i barndommen, en understłttelse af matematisk t nkning kan f betydning for błrnenes udvikling og forst else af logiske strategier og t nkning. At arbejde med matematik hos błrn under skolealderen er n rt knyttet til den sproglige udvikling. Vi vil v re bevidste om vores sprogbrug. N vne eks. antal og former. ( eks. Sk rer vi blet i b - de eller kvarte) (sidder vi i rundkreds eller i en cirkel). Nogle błrn l rer mens de er i bev gelse, andre mens de sidder stille. Vi skal i vores praksis tage udgangspunkt i błrnenes l ringsstile og sikre der er flere tilgange til matematikken. Nogle vil l re mest i gymnastiksalen eller ude, andre skal rłre ved tingene, og nogle kan sidde stille og tilegne sig viden. Arbejdet med matematik kan relateres til de fleste af l replanstemaerne. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes fire f lles initiativer i forhold til det f lles udviklingsm l. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. Den enkelte institution har endvidere mulighed for at fremh ve et eller flere specifikke underinitiativer. 1. Arbejde med matematiske temaer(antal, former, sammenh nge og rum) 2. Skabe fysiske rammer med tydelige muligheder for at arbejde med matematik (ude og inde). 3. Synliggłr matematikken i hverdagen 4. Ved hj lp af l ringsstile skal vi udforske matematikkens mange sprog Eksempler: Vi vil have matematik p som punkt til hver p.młde s vi i f llesskab kan udvikle og udveksle ideer. Vi vil arbejde med det i b de hverdagen, til samlinger og i temauger hvor der er tid til fordybelse. Vi vil arbejde bevidst med błrnenes forskellige l ringsstile. 6

7 Succeskriterier I nedenst ende beskrives de tre f lles succeskriterier i forhold til det f lles udviklingsm l og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. Endvidere har institutionen mulighed for at uddybe udvalgte succeskriterier. 1. At błrnene bruger matematikken i hverdagen 2. At błrnene fordyber sig i og selv eksperimenterer med matematikken 3. At błrnene viser lyst og gl de ved at deltage i de planlagte aktiviteter. 7

8 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Rismłllen resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Ressource- og relationsorienteret p dagogik F lles udviklingsm l for Rismłllen, Svalereden, Błrnehuset Mariendal, Smłrhullet, Bjerregrav Błrnehave, Udebłrnehaven, Naturfidusen, Błrnehuset Skovdalen, Błrnehaven blehuset og Kristrup Błrnehave M let er at fremme positive, anerkendende og involverende relationer mellem voksen-barn og barn-barn med henblik p at styrke og videreudvikle l ringsmiljłet i institutionen. Initiativer Alle daginstitutioner har uddannet flere eller alle p dagoger i ICDP. De fleste har brugt video eller skriftligt nedf ldet fort llinger med fokus p de gyldne łjeblikke. Der er blevet sat tid af til drłftelser af bekymringsbłrn p p-młder med henblik p at redefinere et barn i problemer og agere ressource- og relationsorienteret. Mange bruger TRIN for TRIN billedmateriale til at udvikle og styrke błrns forst else for andre błrns reaktioner og fłlelser. Błrnemiljłvurderingen er blevet brugt og t nkt ind i forhold til aftalem let. F.eks. har man brugt relationsskemaer og sociogrammer til at afd kke błrnenes venskaber og relationer til voksne. Bjerregrav Błrnehave har med stor succes f.eks. involveret for ldrene i relations- og ressourceorienteret p dagogik og de 8 samspilstemaer p et for ldremłde. Błrnehaven Smłrhullet har f.eks. arbejdet med en s rlig indsats i forhold til 2 błrn med s rlige behov og gennem interviews og planlagte legegrupper etableret gode legerelationer. En brugerundersłgelse blandt for ldrene understłtter, at błrnene generelt profiterer af indsatsen. Rismłllen har f.eks. udviklet en systematik i arbejdet med relationsskemaer. Der udarbejdes handleplaner og j vnlig opfłlgning p błrnene. Personalet har udviklet et idøkatalog til lege/ aktiviteter, som motiverer til positiv kontakt. Skovdalen har f.eks. haft gode erfaringer med at arbejde i aldersopdelte grupper p tv rs af stuerne, hvilket har skabt flere legerelationer błrnene imellem. Indretning og sm legegrupper i alrummet har ogs optimeret błrnenes legerelationer. blehaven har f.eks. udarbejdet en for ldrepjece omkring de 8 samspilstemaer og ICDP. For l- drene inddrages aktivt i forbindelse med handleplaner for błrn med s rlige behov. Konkret er der i forhold til błrnene arbejdet med konfliktlłsning og et opgłr med nej-kulturen. Kristrup Błrnehaven har f.eks. haft alle p dagoger p ICDP-uddannelse og i hverdagen, kan det m rkes, at den positive tilgang til błrnene letter stemningen, og mange konflikter/ problematikker afv rges. Udebłrnehaven har ogs uddannet alle i ICDP og har f.eks. haft fokus p en drengegruppe, som konstant var i konflikt. Det lykkedes gennem en fokuseret indsats med planlagte legetilbud og t t opfłlgning at f drengegruppen til at bruge hinanden konstruktivt, fłr de skulle videre i skole sammen. 9

10 Błrnehuset Mariendal har f.eks. haft succes i arbejdet med at skabe gode relationer blandt en intrigant pigegruppe. Der arbejdes med gennemgang af samspilstemaer p p-młder, og det har v ret godt at f en systematik i forhold til at arbejde anerkendende. Naturfidusen har igennem mange vinkler og tilgange til relationsarbejdet oplevet en positiv drejning i arbejdet med błrnene og l ringsmiljłet i institutionen: BMV, ICDP uddannelse og medvirken i inklusionsprojekt med p dagogisk konsulent. Svalereden har f.eks. brugt massage som redskab til at łge błrnenes empati og fremme deres relationer til hinanden. De har oplevet en nedgang i antallet af konflikter og stłrre opm rksomhed błrnene imellem. Initiativernes betydning for błrnenes l ring Medarbejderne har f et et f lles sprog i form af ICDP- konceptets 8 samspilstemaer. Uddannelsen har gjort det lettere og legalt at rette opm rksomheden mod hinandens praksis, hvilket har styrket egen refleksion over praksis. Der er mere fokus p det positive og ressourcerne i błrnene til gavn for błrnenes trivsel, l ring og udvikling. Generelt er der en forst else af, at det er et f lles projekt at inkludere og finde ressourcer til błrn med s rlige behov. Institutionerne har erfaret, at mindre legegrupper er en succes for błrn med s rlige behov. 10