Afrapportering til styregruppe på baggrund af visionsseminar

Transkript

1 Afrapprtering til styregruppe på baggrund af visinsseminar Studieliv g rammer fr læring

2 Studieliv g rammer fr læring Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke fr inden fr jeres hvedmråde? TEMA 1 (udvalgt) Faglige g sciale fællesskaber TEMA 2 (udvalgt) Prfessinsuddannelsesdidaktik BEGRUNDELSER FOR VALG AF TEMAER De t temaer dækker ver hvilken type studiemiljø (tema 1: faglige g sciale fællesskaber) g undervisning samt studieaktiviteter (tema 2: prfessinsuddannelsesdidaktik), arbejdsgruppen ønsker på den nye prfessinshøjskle. Begrundelser fr valg af tema 1: Faglige g sciale fællesskaber Det er arbejdsgruppens pfattelse, at et scialt g fagligt tilhørsfrhld til uddannelsen er nøglen til at styrke studieintensiteten, mindske frafaldet g mindske gennemførselstiden. Den faglige g sciale integratin er derfr central fr et gdt studiemiljø med højt engagement blandt studerende g undervisere. De studerende skal pleve et tilhørsfrhld både til medstuderende, undervisere g det prfessinsfaglige miljø på studiet. Der skal derfr være gde fysiske g rganisatriske rammer, fr at de faglige g sciale fællesskaber kan skabes. Det handler fx m: Undervisningen skal fregå på hld med nærhed mellem studerende g undervisere Der er et fysisk miljø sm understøtter faglige g sciale fællesskaber, herunder studenterfreningers virke Der er et campusmiljø, hvr der fregår en faglig interaktin med prfessinerne. Begrundelser fr valg af tema 2: Prfessinsuddannelsesdidaktik Kun gennem den bedst mulige undervisning kan prfessinssklen løfte sin samfundspgave. Den relevante g engagerende undervisning på en prfessinshøjskle er netp kendetegnet af en særlig praksisintegrerende didaktik. Undervisningen bør have en tæt kbling til praksis. Det handler fx m: Den teretiske undervisning er g bliver gjrt meningsfuld i frhld til praksis, g den indehlder praksisbaserede frskningsresultater Undervisningen g andre studieaktiviteter indehlder knkrete muligheder fr at træne g øve praksis med simulatin, cases mm. Træne g øve i simulatin er ikke nk. Virkelig praksis skal være en integreret del af uddannelserne. Med assistance fra undervisere skal selvplevede prblemstillinger fra praksis perspektiveres g kbles til relevante terier. De studerende uden fr undervisningen har mulighed fr at være invlveret g engageret i praksis, bl.a. gennem tilknytning til frskningsarbejde, frivilligt arbejde mm.

3 Hvad er de væsentligste pejlemærker inden fr temaet? PEJLEMÆRKER TEMA 1: Faglige g sciale fællesskaber 1) Alle studerende har adgang til meningsfulde fællesskaber, både faglige g sciale Det betyder bl.a. at: Det understøttes, at de studerende indgår i faglige g sciale fællesskaber, både i g uden fr undervisningen Det understøttes, at de ansatte indgår i faglige g sciale fællesskaber med de studerende, både i g uden fr undervisningen Det understøttes, at der er mulighed fr nærhed g gde faglige relatiner mellem undervisere g studerende Det understøttes, at gså prfessinerne inddrages i relevante fællesskaber på uddannelserne. Et stærkt g mangfldigt studenterfreningsliv understøttes, både rganisatrisk g ressurcemæssigt. 2) Strt engagement blandt studerende g undervisere Det betyder bl.a. at: Stærke relatiner medvirker til strt fremmøde både i undervisningen g til faglige g sciale arrangementer uden fr undervisningen Underviserne leverer en nuanceret undervisning i samspil med de studerendes faglige g sciale udvikling (fr uddybning se pejlemærker fr tema 2) 3) De fysiske rammer understøtter fællesskaber g praksisintegratin Det betyder bl.a. at: Der er gde undervisningslkale, freningslkaler g gruppelkaler Der er gde faciliteter fr praksisintegratin i undervisningen g andre studieaktiviteter Lkaler, labratrier, simulatinsrum g virkelig praksis er tilgængelig fr de studerende når der ikke er planlagt undervisning. Bemærk: Uddybningerne under hvert pejlemærke er udtryk fr de mere knkrete drøftelser, der var i arbejdsgruppen. Det er eksempler på knkretiseringer af pejlemærkerne, men de er ikke nødvendigvis fyldestgørende fr, hvrdan pejlemærkerne kan knkretiseres.

4 BEGRUNDELSER FOR VALG AF PEJLEMÆRKER UNDER TEMA Faglige g sciale fællesskaber Pejlemærke 1: Alle studerende har adgang til meningsfulde fællesskaber, både faglige g sciale Pejlemærket er valgt, frdi de faglige g sciale fællesskaber på et studium er centrale fr at sikre et gdt studiemiljø, med høj engagement g studieintensitet samt gd trivsel. Det vil antageligt lede til større fasthldelse, samt på sigt bedre rekruttering. Pejlemærke 2: Strt engagement blandt studerende g undervisere Pejlemærket strt engagement blandt studerende g undervisere er både et mål i sig selv, g anses gså fr en knsekvens af arbejdet med at skabe faglige g sciale fællesskaber. Det er helt afgørende fr at få gde prfessinsudøvere g et gdt studiemiljø, at der er engagerede undervisere g studerende. Det høje engagement blandt både undervisere g studerende er endvidere et vigtigt element i at skabe en prfessinsstlthed. Det høje engagement kan endelig være med til at understøtte bedre fasthldelse g på sigt rekruttering. Pejlemærke 3: De fysiske rammer understøtter fællesskaber, praksisnærhed g praksisintegratin Pejlemærket er et vigtigt middel til at pnå de t venstående pejlemærker, men er ikke et mål i sig selv. De fysiske rammer er centrale fr at sikre: Undervisningen kan fregå på hld g kan inddrage praksis Der er mulighed fr at have faglige g sciale fællesskaber Der er mulighed fr at kunne arbejde praksisintegrerende 24/7, dvs. både i g uden fr undervisningstiden, fx gennem åbent praksishus, simulatinsrum mm.

5 PEJLEMÆRKER TEMA 2 Prfessinsuddannelsesdidaktik 1) Undervisningen er kendetegnet af praksisintegratin Det betyder bl.a., at: Der arbejdes mere med simulatin (fx simlab) i undervisningen Der arbejdes mere med kmmunikatin med patienter, brgere mm. i undervisningen Der anvendes ny teknlgi i undervisningen, frdi ny teknlgi gså anvendes i prfessinerne Underviserne har praksiserfaring, sm de kan sætte i spil i undervisningen gså i den teretiske del Der er en stærk kbling til aftagere, sm gør at prblemstillinger g viden fra praksis kan inddrages direkte i undervisningen Undervisere underviser i praksisnært frskningsbaseret stf Om muligt gennemføres dele af undervisningen ude i praksis. 2) Der er et aktiverende g trygt læringsmiljø Det betyder bl.a., at: Der er undervisning på hld fr at skabe tryghed, styrke relatiner både mellem de studerende g til underviserne, bedre tid til hver enkelt studerende samt mere dynamik g aktivitet i undervisningen De studerendes gruppeprcesser bliver understøttet, så de studerende ikke kun mdtager faglig vejledning, men gså vejledning ift. gruppeprcesser De studerende får en faglig relatin til undervisere g relevant feedback De studerende får en faglig g scial relatin til ældre studerende Den studerende har medbestemmelse ift. pgaver mm. 3) Der er meningsfuld g relevant tværprfessinalitet Det betyder bl.a. at De studerende skal arbejde sammen med studerende fra andre relevante prfessiner m meningsfulde g virkelighedsnære prblemstillinger, gerne hentet direkte fra praksis. Bemærk: Uddybningerne under hvert pejlemærke er udtryk fr de mere knkrete drøftelser, der var i arbejdsgruppen. Det er eksempler på knkretiseringer af pejlemærkerne, men de er ikke nødvendigvis fyldestgørende fr, hvrdan pejlemærkerne kan knkretiseres.

6 BEGRUNDELSE FOR VALG AF PEJLEMÆRKER TIL TEMA 2 Prfessinsuddannelsesdidaktik Pejlemærke 1: Undervisningen er kendetegnet af praksisintegratin Den praksisintegrerende undervisning er fr det første valgt sm pejlemærke, frdi det er med til at skabe en meningsfuld g inspirerende undervisning, at stffet er tæt tilknyttet praksis. Fr det andet er den praksisintegrerende undervisning med til at klæde de studerende bedre på til deres kmmende prfessin. Undervisningen understøtter, at de studerende får handlekmpetence i frhld til prfessinen, således at de sm dimittender ikke blt indgår i deres prfessin, de udvikler den gså. Derfr må praksis ikke stå alene sm en praktik uden faciltering. Praksis skal altid understøttes af perspektivering g relevant teriinddragelse. Derfr skal praksis være en del af undervisningen g den må ikke stå alene. Pejlemærke 2: Der er et aktiverende g trygt læringsmiljø Pejlemærket er valgt, frdi det skaber et større læringsudbytte, at der er et trygt g aktiverende læringsmiljø. M.a.. man lærer bedst, hvis man selv deltager aktivt (i stedet fr blt passivt at mdtage infrmatin) g hvis man tør kaste sig ud i pgaverne, uden at være bange fr at begå fejl. Et aktiverende g trygt læringsmiljø vil give større engagement g igennem læring i fællesskaber gså mindre ensmhed g frmentlig lavere frafald. Pejlemærke 3: Der er meningsfuld g relevant tværprfessinalitet At de studerende bliver frberedt på det tværprfessinelle arbejde vil højne kvaliteten i pgaveløsningen i praksis. Med tværprfessinel læring vil de studerende kunne pnå en større viden g frfrståelse fr de prfessiner, sm bliver deres fremtidige samarbejdspartnere. Det er centralt, at det tværprfessinelle arbejde på uddannelsen planlægges, så det giver mening ift. virkelighedsnære samarbejdsrelatiner g prblemstillinger i prfessinerne.

7 Hvilke udviklingsperspektiver vil pnåelsen af pejlemærkerne give? UDVIKLINGSPERSPEKTIV 1 Prfessinshøjsklen er kendt fr at dimittender leverer fra dag ét, g indgår i at udvikle deres prfessin UDVIKLINGSPERSPEKTIV 2 Prfessinshøjsklen er kendt fr sit invlverende g engagerende studiemiljø, der giver faglig stlthed til studerende g ansatte BEGRUNDELSE FOR VALG AF UDVIKLINGSPERSPEKTIVER De t udviklingsperspektiver er valgt, frdi de hhv. referer til en ydre (samfundsmæssig) g indre (uddannelses/studiemiljømæssig) udvikling. Det er centralt, at prfessinsuddannelserne fører til dygtige g innvative prfessinsudøvere, der kan udvikle deres prfessiner. Fr at det kan lykkes, er det gså centralt, at prfessinshøjsklen har et studiemiljø, der er kendetegnet af strt engagement g invlvering, g sm bidrager til faglig stlthed. Et sådant studiemiljø vil frmentlig være med til at tiltrække, mtivere g fasthlde studerende.

8 Hvrdan vil en avisfrside m den gde histrie se ud på baggrund af udviklingsperspektiverne?

9 Hvilke tre visinære udsagn psummerer bedst pejlemærker, udviklingsperspektiver g avisfrsiden? Udsagn 1 Hver eneste studerende har et tilhørsfrhld (sense f belnging) til studiet. Det betyder, at de plever, at de hører til både fagligt g scialt på hldet, i relatin til underviserne, i de fysiske lkaler, i prfessinsfagligheden mm. Udsagn 2 Hver eneste studerende skal pleve et trygt g udfrdrende læringsmiljø, hvr praksis altid er en vigtig del af undervisningen, g hvr varierende undervisningsfrmer er et must. Udsagn 3 Der er mulighed fr LÆRING 24/7. Det betyder bl.a., at der altid er adgang til: - Online webinarer g studiefællesskaber - Streaming af undervisning - Adgang til praksisbaseret læring, fx simulatinslkaler g faglkaler - Adgang til praksis, eksempelvis gennem samarbejdsaftaler med skler, daginstitutiner mm. så de studerende kan bservere eller drøfte praksis med prfessinsudøvere, når de føler behv fr det. - Dimittend-netværk på nettet Øvrige (sm ikke blev udvalgt) - Prfessinshøjsklen understøtter et stærkt g mangfldigt studenterfreningsliv. (Nte: Punktet kan ses sm en delmængde af udsagn 1)

10 Præsentatin

11 Generelle betragtninger venpå seminaret ift. visin g ambitin fr den nye prfessinshøjskle Det har været vanskeligt fr arbejdsgruppen at frskyde perspektivet fra hvad man burde kunne i dag, g så til hvad en samlet institutin er i stand til efter fusinen.