Forslag til ny budgetmodel

Transkript

1 Forslag til ny budgetmodel på skoleområdet September 2018

2 2

3 Indhold Indhold Indledning Hvorfor en ny budgetmodel Fokus på chancelighed Budgetrammen Forslag til en ny budgetmodel Principper for en ny budgetmodel Opbygning og baggrund for modellen Basismidler Supplementsmidler Samlet overblik over bevillingselementer og tildelingsmetoder klasse Forskel mellem gammel og ny budgetmodel (oversigtsskema) Budgetmodellens balance mellem forskellige hensyn Konsekvenser for skolernes økonomi Forklaring på omfordelingskonsekvenser Politiske behandlinger af budgetmodellen på skoleområdet...21

4 1.0 Indledning Fremtidens skole skal sikre, at alle børn lærer at lære mere, så de kan udfolde deres fulde potentiale. Gladsaxe Kommune skal være kendt for at have skoler, der klæder børn og unge på til et samfund, der stiller nye krav og giver andre muligheder, end der er i dag. Derfor vil vi have skoler i Gladsaxe, der er indrettet til at give børn og unge kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og fremmer det enkelte barns alsidige udvikling. Denne målsætning rækker ind i alle indsatsområder og sætter således retning for, hvordan Gladsaxe Kommunes skolevæsen skal styrkes og drives. For at sikre understøttelse af de strategiske målsætninger er skoleområdets nuværende budgetmodel blevet revideret for at sikre, at de økonomimodeller, der ligger til grund for skolernes økonomi, også understøtter de politiske visioner. Det vurderes, at den nuværende budgetmodel ikke i tilstrækkelig grad understøtter denne ambition, hvorfor nærværende rapport har til formål at præsentere et forslag til en budgetmodel, der i højere grad kan sikre lige muligheder, så alle børn og unge får et solidt afsæt til voksenlivet. Rapporten fokuserer på en række områder, der klarlægger udfordringer og håndteringsmuligheder for skolernes budgettildeling. Følgende temaer behandles blandt andet i forslaget til en ny budgetmodel: - Behovet for en ny budgetmodel - Chancelighed som bærende element i skolernes økonomiøkonomistyring - Abonnementsordning for lejrskoler - Konsekvensberegninger for skolernes økonomi Forslaget til en ny budgetmodel er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen, Økonomisk Sekretariat, Gladsaxe Lærerforening, BUPL og Skolelederforeningen samt både centrale og decentrale ledere på skoleområdet. Dette for at sikre, at udviklingen af en ny budgetmodel sker i samarbejde med de parter, den berører. Ledelsen i skoleafdelingen og øvrige projektledelsesmedlemmer i Børne- og Kulturforvaltningen vil gerne takke involverede parter, der har bidraget med gode perspektiver til, hvordan udfordringer kan løses med tanke på de mange hensyn, der skal inkorporeres i håndteringen af skolernes økonomi. 4

5 2.0 Hvorfor en ny budgetmodel Den strategiske indsats for chancelighed blandt kommunens børn og unge stiller krav til den måde, økonomien styres på. På skoleområdet har dette medført, at den nuværende budgetmodel er blevet efterset for at stille skarpt på, om de strategiske prioriteringer og målsætninger er i tråd med økonomistyringsmodellen. 2.1 Fokus på chancelighed Skoleområdets fremmeste opgave er at sikre, at alle børn og unge lærer at lære mere, så de kan udnytte deres fulde potentialer. Det kræver læringsmiljøer, hvor børn og unge trives, hvor de får lyst til at lære mere, og hvor deres forskellige forudsætninger og livsbetingelser styrkes uanset, hvor de bor. For at denne ambition kan lykkes, skal en økonomimodel understøtte, at alle skoler har den fornødne økonomi til at opbygge læringsmiljøer af høj kvalitet. Den nuværende budgetmodel er opbygget efter en taxametermodel, hvor skolernes tildeles et beløb pr. elev. Denne model giver en høj grad af incitamentsstyring, hvor tiltrækning og fastholdelse af elever har positiv betydning for en skoles økonomi. Selvom modellen har sine styrker, understøtter den ikke til fulde en fordeling af midler mellem skolerne, som kan være med til at sikre chancelighed for alle kommunens børn. Dette blandt andet fordi skoler med lavere klassekvotienter får en mindre robust økonomi og fordi puljemidler, der har til hensigt at skulle anvendes på de opgaver, puljerne er tiltænkt, ikke i tilstrækkelig grad anvendes til disse formål. På den baggrund er der skabt et behov for retænke den måde skolerne tildeles midler på, så skoleområdets budgetmodel også afspejler de strategiske mål og værdier, som skolerne arbejder efter. Det er projektgruppens betragtning, at der skal være flere midler til skoler med flere elever, men at uligheden i mellem skolerne ikke må blive så stor, at det skoletilbud, der gives til Gladsaxe Kommunes elever, bliver for forskelligt. 2.2 Budgetrammen Den nuværende budgetmodels opbygning og samlede ramme: Bevillingselement Beløb (2018) Taxameterbevilling 334,1 mio. kr. Inklusionspulje 13,6 mio. kr. Tosprogspulje 13,8 mio. kr. Sikring af Gladsaxe niveau 5,5 mio. kr. Grundtilskud 92,6 mio. kr. I alt 459,6 mio. kr. *excl. 10. klasse Den nuværende budgetmodel består af taxameterbevilling pr. elev, der omfatter midler til de primære undervisningsaktiviteter (334,1 mio. kr.). Herudover en inklusionspulje, der omfatter midler til at kompensere skoler med øgede udgifter, som følge af elever med større undervisnings- og støttebehov samt fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen (13,6 mio. kr.). Endvidere en tosprogspulje, der omfatter budget til udgifter forbundet med undervisning af tosprogede elever og en pulje til sikring af et Gladsaxe-niveau, der rummer midler til skoler med lave klassekvotienter. Slutteligt et grundtilskud, der omfatter budget til overvejende ikke-aktivitetsafhængige udgifter som ledelse, administration, teknisk-service, kantine, kompetencemidler for SFO og TAP samt bevilling af midler til særlige opgaver, der afholdes af udvalgte skoler. Den nuværende budgetmodel er beskrevet yderligere i sagens bilag 3: Den nuværende budgetmodels opbygning. 5

6 3.0 Forslag til en ny budgetmodel Forslaget til en ny budgetmodel bygger på skoleområdets nuværende økonomiske ramme og er således udgiftsneutral. Forslaget indebærer ikke et ønske om at ændre på den måde, som skoleområdets samlede ramme fastlægges på, herunder den demografiregulering, der sker med kommunekassen pr. elev. 3.1 Principper for en ny budgetmodel Fremtidens skole skal sikre, at børn og unge har de optimale rammer for læring og trivsel. For at skoleområdets økonomistyring kan understøtte denne målsætning, har arbejdsgruppen udarbejdet en række principper for, hvad en budgetmodel på skoleområdet skal kunne. Principperne er udarbejdet med en ambition om at samtænke Gladsaxe Kommunes overordnede politiske prioriteringer, skoleområdets værdier og målsætninger samt økonomistyringselementer, der kan understøtte en effektiv og driftssikker folkeskole. En ny budgetmodel skal: - understøtte chancelighed blandt skolernes elever - tage højde for de forskellige læringsbehov, der eksisterer på skolerne - sørge for sammenhæng mellem skolernes lovbundne aktivitetsniveau og budgettildeling - sikre, at alle skoler har midler til at leve op til folkeskolens lovkrav og de politiske vedtagne opgaver for området - være gennemskuelig og forståelig for skolerne - tage højde for, at der er elever med særlige behov, med og uden to sprog - Skabe hensigtsmæssig balance mellem styringen fra politisk niveau og forvaltningsniveau og den lokale selvbestemmelse på skolerne - understøtte et fælles skolevæsen, der samlet løfter Gladsaxe Kommunes elever. 6

7 3.2 Opbygning og baggrund for modellen Forslaget til en ny budgetmodel er bygget op efter det grundpræmis, at alle skoler skal kunne leve op til folkeskolens lovkrav, varetage de politiske vedtagne opgaver og herefter være reguleret efter skolernes elevsammensætning. Budgetmodellen er på den baggrund opbygget i to dele. Dels en række basismidler og dels en række supplementsmidler. Basismidlerne skal give skolerne den nødvendige økonomi for at kunne leve op til lovgivningen og de politisk vedtagne opgaver, og supplementsmidlerne er de midler, skolerne modtager på baggrund af, hvordan skolen er sammensat ud fra både størrelse og elevsammensætning. De enkelte bevillingselementer beskrives nærmere neden for. Opbygningen i basismidler og supplementsmidler fremgår af følgende oversigt: Kategori Bevillingselementer Beløb (2018) Basismidler Midler til undervisning (skole, SFO, skoleklub) 340,2 mio. kr. Grundtilskud 91,5 mio. kr. Supplementsmidler +23 elever, skoledel 4,1 mio. kr. +23 børn, SFO-del 0,9 mio. kr. Dansk som andetsprog (DSA) 2,0 mio. kr. Socioøkonomisk pulje* 10,3 mio. kr. Lejrskoler 5,7 mio. kr. Særlige aktiviteter 5,0 mio. kr. I alt 459,6 mio. kr. *Den socioøkonomiske pulje indeholder midler til supplerende undervisning (støtte under ni timer) og udgør 10,3 mio. kr. I tillæg hertil modtager skolerne også 3,8 mio. kr. forlodsfordelt i midler til undervisning til samme formål, hvorfor de samlede midler, der er afsat til supplerende undervisning (støtte under ni timer), i alt udgør 14,1 mio. kr Basismidler Basismidlerne omfatter udgifter til de lovbundne opgaver som følger folkeskoleloven, de politisk vedtagne opgaver for skoleområdet samt grundtilskudsmidler til faste, ikke-elevtalsrelaterede udgifter. Basismidlerne indebærer følgende bevillingselementer: Kategori Bevillingselementer Beløb (2018) Basismidler Midler til undervisning (skole, SFO, skoleklub) 340,2 mio. kr. Grundtilskud 91,5 mio. kr. I alt 431,7 mio. kr. Midler til undervisning (basismidler): Midler til undervisning omfatter budget til skolernes lovpligtige opgaver til fagfordelt undervisning, understøttende undervisning, pauser, deletimer (kreative fag), midler til holddannelse og øvrige undervisningsopgaver, supplerende undervisning (forlodsfordelte midler til støtte under ni timer), vikardækning, undervisningsmidler, elevaktiviteter, inventar, uddannelse af pædagoger og lærere samt lønmidler til SFO og skoleklub. Hertil midler til de politiske vedtagne opgaver for skoleområdet, der vedrører familieklasse, learning local impact coaches (LIC) og læringsagenter (LA) samt lærervejledning i læsning, matematik, naturfag, UEA 1 og inklusionsvejledning. 1 Undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 7

8 Budgetforudsætningerne for midlerne til undervisning er beregnet som antallet af timer ud fra det vejledende timeantal og medarbejdernes gennemsnitlige timeløn. Budgetforudsætninger tager således udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimums- (dansk, matematik og historie) og vejledende timetal (øvrige fag). Gennemsnitsløn for alle medarbejderkategorier er genberegnet på baggrund af regnskab 2017, fremskrevet til 2018 med KL s pris- og lønfremskrivning. Midlerne til undervisning fordeles for både skole og SFO efter antallet af klasser 2, hvorimod budgettildelingen til skoleklubber sker efter antallet af skoleklubmedlemmer. Årsagen til, at budgetbevillingen til skoleklubber ikke tildeles efter antal af klasser, som øvrige midler til undervisning, skyldes, at nogle skoler har et større antal privatskolelever i skoleklubben. Eftersom midlerne til undervisning fordeles pr. klasse, og nogle skoler har flere elever end andre, modtager skoler med højere klassekvotient end gennemsnittet supplementsmidler ( +23 skoledel og +23 SFO-del ), hvilket uddybes under beskrivelserne af supplementsmidlerne i kapitel Bevillingen pr. klasse skal således sikre, at skoler med lave klassekvotienter også har den tilstrækkelige økonomi til at kunne drive undervisningen samtidig med, at det tager højde for, at de skoler, som har flere elever i klasserne, også modtager midler til denne meropgave. I forslaget til en ny budgetmodel er den samlede bevilling til SFO på niveau med den bevilling, der er i dag. Således er der ikke lagt op til ændringer af SFO ernes økonomi. I den nuværende budgetmodel bevilges der 49,9 mio. kr., og fremadrettet vil basisbevillingen til SFO udgøre 49,3 mio. kr. 3 Bevilling til skoleklub er derimod forøget fra 16,8 mio. kr. til 18,3 mio. kr. efter et vurderet behov for at styrke det skoleklubtilbud, der gives i dag. Det vedrører primært en forøgelse af normeringen, og på den baggrund er området øget med 1,5 mio. kr. Kategori Bevillingselement Indhold Beløb (2018) Basismidler Midler til undervisning Skole 272,5 mio. kr. SFO 49,3 mio. kr. Skoleklub 18,3 mio. kr. I alt 340,2 mio. kr. Grundtilskud (basismidler): Grundtilskuddet omfatter budget til overvejende ikke-aktivitetsafhængige udgifter som ejendom, ledelse og administration, teknisk-service, kantine, kompetencemidler (SFO og TAP), dyrehold, aldersreduktion (udfases) samt IT-medarbejder. I grundtilskuddet bevilges midler til ledelse, administration, teknisk-service og kantine via en trappemodel. Trappemodellen er opbygget efter fire niveauer, der baserer sig på skolens elevtal: Under 500, , og Antal elever Størrelse Under Skoleleder (stillinger) Faglig leder (stillinger) Undervisnings- og elevaktivitetsmidler samt midler til uddannelse og inventar tildeles efter elevtal og ikke pr. klasse, som lønmidlerne til skole og SFO-del. 3 I supplementsmidlerne bevilges der yderligere 0,9 mio. kr. til SFO erne på de skoler, der har en højere klassekvotient end den gennemsnitlige klassekvotient for indskolingsklasserne. På den baggrund er den samlede bevilling til SFO 49,3 mio. kr. + 0,9 mio. kr. = 50,2 mio. kr. 8

9 Sekretær (timer/uge) 32 50,5 61,5 61,5 Teknisk-serviceleder (stillinger) Teknisk-servicemedarbejder (timer/uge) ,5 49,5 Kantineleder (stillinger) Kantinemedarbejder (timer/uge) 31 49,5 60,5 60,5 IT-medarbejder (timer/uge) NY 28,6 32,2 35,1 35,1 Trappemodellen er i sin opbygning uændret i forhold til den gældende budgetmodel, dog med tilføjelse af en IT-medarbejder. Med vedtagelse af digitaliseringsstrategien på skoleområdet er der sat fokus på, at IT skal anvendes som en integreret del af undervisningen for at hæve kvaliteten af undervisningen og styrke elevers faglige niveau. På den baggrund er det valgt at prioritere midler i grundtilskuddet til at sikre en faglig ekspertise, så de digitale læringsmiljøer styrkes, og udbyttet af undervisningen forøges. Udover ovenstående bevillingsoversigt tildeles en afdelingslederstilling til gruppeordninger på henholdsvis Enghavegård, Grønnemose, Skovbrynet, Søborg og Buddinge skoler. Disse stillinger er ikke en del af den aktivitetsbaserede budgetmodel, men indgår i afregningsmodellen (gruppeordningstaksten) mellem skoleområdet og budgetområdet Støttekrævende børn og unge. Samlet set udgør grundtilskuddet og midler til undervisning (skole, SFO og skoleklub) de samlede basismidler for skolerne. Disse midler rummer forudsætningerne for, at alle skoler kan leve op til folkeskolens lovkrav samt de politisk vedtagne opgaver for området Supplementsmidler Supplementsmidlerne er tiltænkt de opgaver, der følger af skolernes sammensætning og forskellige profiler. Nogle skoler har en særlig opgave som følge af høje klassekvotienter, flere elever med særlige behov, sprogstøttebehov i dansk som andetsprog eller levering af specifikke tilbud som f.eks. Teaterskolen eller Byøkologisk Center. Supplementsmidlerne skal sikre, at der er midler til de meropgaver, som skolerne står overfor, som følge af deres forskellige profiler. I supplementsmidlerne indgår følgende bevillingselementer. Kategori Bevillingselementer Beløb (2018) Supplementsmidler +23 elever, skoledel 4,0 mio. kr. +23 børn, SFO-del 0,9 mio. kr. Dansk som andetsprog (DSA) 2,0 mio. kr. Socioøkonomisk pulje 10,3 mio. kr. Lejrskoler 5,7 mio. kr. Særlige aktiviteter 5,0 mio. kr. I alt 27,9 mio. kr. +23 elever (skoledel) Puljen til +23 elever (skoledel) tildeler midler til skoler med høje klassekvotienter. Tildelingen sker efter antallet af elever i de enkelte klasser, der overstiger den gennemsnitlige klassekvotient. Således er det hensigten at sikre, at de skoler, der har mange elever i klasserne, også har midler til at løfte denne opgave. I 2018 udgør antallet af elever i klasser, der overstiger den gennemsnitlige klassekvotient (23,1), 377 elever. Således vil hver skole fra puljen tildeles ekstra kr. pr. elev, som overstiger den gennemsnitlige klassekvotient. Konkret medfører dette, at eksempelvis Bagsværd Skole vil få kr. fra 9

10 puljen som følge af de 79 elever, der overstiger den gennemsnitlige klassekvotient. Beregningen følger det konkrete antal elever pr. klasse, således at den 24., 25., 26. elev osv. udløser bevilling. Kategori Bevillingselement Beløb (2018) Supplementsmidler +23 elever skoledel 4,0 mio. kr. Puljen udmønter sig i følgende fordeling (simuleret budgetbevilling svarende til Budget 2018): Skole Antal elever over den gennemsnitlige klassekvotient Beløb kr. (2018) Bagsværd Buddinge Enghavegård Gladsaxe Grønnemose Mørkhøj Skovbrynet Stengård Søborg Vadgård I alt Størrelsen på puljen er fastlagt ud fra hensynet til, at alle skoler skal kunne leve op til folkeskolens lovkrav og de politiske vedtagne opgaver for området, og at der ikke bør være for store bevillingsforskelle på skoler med 22 eller 23 elever i klasserne samtidig med, at skoler med høje klassekvotienter bør tildeles midler til den meropgave, der følger af høje klassekvotienter. I den nuværende budgetmodel tildeles en skole med gennemsnitlig klassekvotient på 23,2 ca. 1,4 mio. kr. mere end en skole med en gennemsnitlig klassekvotient på 22,2. Denne bevillingsforskel er forsøgt bedre balanceret, så skolernes tilbud til eleverne ikke bliver væsentlig forskelligt af, at have gennemsnitlig én elev mere i hver klasse. +23 elever SFO-del Puljen til +23 børn i SFO-del tildeler på samme måde midler til skolernes SFO er, hvor der er flere elever end den gennemsnitlige klassekvotient for indskolingsklasserne. Hensigten med puljen er således, ligesom +23 skoledel, at de SFO er, hvor der kommer mange børn, tildeles flere midler til denne meropgave. Puljen medfører, at skolen for hver elev der overstiger den gennemsnitlige klassekvotient i indskolingen bevilges kr. Kategori Bevillingselement Beløb (2018) Supplementsmidler +23 elever, SFO-del 0,9 mio. kr. Størrelsen på puljen er fastlagt ud fra hensynet til, at skolernes budgettildeling skal modsvare den meropgave, der følger af at have flere elever i klasserne, uden at tildelingen får betydning for alle skolers mulighed for at leve op til lovgivningen, herunder de politiske vedtagne opgaver. Puljen udmønter sig i følgende fordeling: 10

11 Antal elever over den gennemsnitlige klassekvotient i indskolingen Beløb kr. (2018) SFO Bagsværd SFO Buddinge SFO Enghavegård SFO Gladsaxe SFO Grønnemose SFO Mørkhøj SFO Skovbrynet SFO Stengård SFO Søborg SFO Vadgård SFO I alt Dansk som andetsprog (DSA) DSA-puljen rummer midler til undervisning i dansk som andetsprog. Puljen fordeles til skoler efter antallet af tosprogede elever 4 og har til formål at sikre undervisning i dansk som andetsprog til elever, der har et andet modersmål end dansk med særligt behov for sprogstøtte. Kategori Bevillingselement Beløb (2018) Supplementsmidler Dansk som andetsprog (DSA) 2,0 mio. kr. Bevillingen udmøntes for skolen efter den procentandel, som skolen har af det samlede antal. Såfremt en skole har 12 pct. af skolernes samlede antal tosprogede, modtager skolen således 12 pct. af den samlede puljestørrelse. Puljen udmønter sig i følgende fordeling: Skole Antal tosprogede Antal elever i alt Beløb kr. Bagsværd Buddinge Enghavegård Gladsaxe Grønnemose Mørkhøj Skovbrynet Stengård Søborg Vadgård I alt Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk (Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, BEK. Nr af 29/06/2016 Gældende). 11

12 Socioøkonomisk pulje Den socioøkonomiske pulje bevilliges til skolerne til supplerende undervisning (støtte under ni timer) til elever, der har et ekstra støttebehov. Fordelingen af midlerne sker efter skolernes socioøkonomiske profiler baseret på data fra Danmarks Statistiks socioøkonomiske analyser. Kategori Bevillingselement Beløb (2018) Supplementsmidler Socioøkonomisk pulje 10,3 mio. kr. De socioøkonomiske data bygger på følgende kriterier: 1. Barn af enlige forældre 2. Herkomst 3. Uddannelsesniveau for familien 4. Arbejdsmarkedstilknytning for familien 5. Indkomstniveau for familien 6. Andel af indkomsterstattende ydelser for familien Danmarks statistik anvender en rækker registre til indhentning af data og udarbejder ud fra deres klassifikationsmoduler opgørelser af de elever, der har tre eller flere belastningskriterier. Fra forskningen om udsatte børn og unge er der belæg for, at sandsynligheden for, om et barn bliver udsat, stiger ved antallet af risikofaktorer 5. Således vil enkeltstående kriterier ikke give tilstrækkeligt valide indikationer af, om et barn er i en udsat position med risiko for mistrivsel og afvigende adfærd. Derfor lægges der i forslaget til en ny budgetmodel op til, at der skal tre eller flere kriterier for en elev til, at der udløses bevilling til skolen fra puljen. På denne måde forsøges det at målrette skolernes midler til supplerende undervisning for de elever, der har et særligt støttebehov. Har skolen således 8 pct. af kommunens elever med tre eller flere kriterier, så modtager skolen 8 pct. af puljen. Der lægges op til, at den socioøkonomiske analyse genberegnes hvert andet år. Den socioøkonomiske pulje foreslås udmøntet i følgende fordeling: Skole Antal elever med 3+ kriterier I alt antal elever Andel elever med 3+ kriterier på skolen Skolens andel af det samlede elevantal med 3+ kriterier Beløb kr. (2018) Bagsværd % 8% Buddinge % 8% Enghavegård % 10% Gladsaxe % 13% Grønnemose % 21% Mørkhøj % 11% Skovbrynet % 14% Stengård % 3% Søborg % 5% Vadgård % 6% I alt % 100% Niels Ploug, Socialt udsatte børn - Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner, København 2007, SFI Det nationale forskningscenter for velfærd, ISBN:

13 Den socioøkonomiske pulje kan umiddelbart se ud til at være mindre end den nuværende budgetmodels inklusionspulje, der udgør 13,6 mio. kr. ekskl. 10. klasse, 2018-niveau. Årsagen til forskellen skyldes, at der i nærværende forslag til en ny budgetmodel også indgår midler til supplerende undervisning (støtte under ni timer) i basisbevillingen i bevillingselementet midler til undervisning, se side 6. Placeringen af midler til supplerende undervisning i basismidlerne er valgt af hensyn til, at det for skolerne er en lovbunden opgave at give elever med særligt behov supplerende undervisning, og herudover, at skolerne, uafhængigt af familiernes socioøkonomiske sammensætning, kan have elever med et ekstra støttebehov. Det samlede budget til supplerende undervisning udgør således i alt 14,1 mio. kr., hvoraf de 3,8 mio. kr. indgår i basisbevillingen under midler til undervisning og de 10,3 mio. kr. indgår i supplementsmidlerne i Den socioøkonomiske pulje. Budgetmodel Kategori Bevillingselement Specifikation Beløb (2018) Gældende budgetmodel Puljemidler Inklusionspulje (ex. 10. klasse) 13,6 mio. kr. Forslag til ny budgetmodel Basismidler Midler til undervisning Supplerende undervisning 3,8 mio. kr. Supplementsmidler Socioøkonomisk pulje 10,3 mio. kr. I alt til supplerende undervisning 14,1 mio. kr. Udover supplerende undervisning (støtte under ni timer) har budgetområdet, der vedrører specialundervisning, Støttekrævende børn og unge fortsat budget til foranstaltninger af større timemæssig omfang, herunder gruppeordninger på skolerne. Støttekrævende børn og unge virker fremadrettet forsat efter BUM-modellen. Lejrskole Puljen til lejrskole rummer budget til afholdelse af lejrskoleophold. Puljens størrelse svarer til afholdelse af i alt tre lejrskoleophold pr. skoleforløb, og indeholder budget til lønudgift og lejrskoleophold. Modellen for lejrskole rummer to ophold på Gladsaxe Lærerforenings kolonier fordelt på indskoling og mellemtrin. Herudover midler til ét lejrskoleophold i udskolingen, hvor skolerne selv kan vælge destinationen. Kapaciteten på lærerforeningens kolonier kan rumme lejrskoleaktiviteten for indskolingen og mellemtrinnet, men kun i begrænset grad for udskolingen. Der er i beregningsforudsætningen lagt op til, at 3. klasserne tager ophold på Isøre (Rørvig) mandage til onsdage eller onsdage til fredage med to overnatninger, og at 6. klasserne har fire overnatninger på Halleklippen (Bornholm) eller Loddenhøj (Sønderjylland). Opholdene på lærerforeningens kolonier foreslås afholdt i perioden april (uge 14) til midt-oktober (uge 41) med enkeltklasser eller to klasser afsted af gangen. For nogle skoler har det tidligere været ønsket af afholde opholdene med hele årgange (ofte tre klasser). Dette ønske kan ikke indfries på grund af koloniernes kapacitet. Til hvert ophold er der beregnet to lærere pr. klasse. Type Beløb (2018) Udgift til lejrskoleophold 3., 6., og 8. klasser 1,6 mio. kr. Udgift til lærerløn 3., 6., og 8. klasser 4,7 mio. kr. Forældrebetaling -0,6 mio. kr. I alt 5,7 mio. kr. Udgiften består af midler til lærerløn samt lejrskoleophold og forældrebetaling for i alt ca elever årligt. Den samlede nettoudgift udgør 5,7 mio. kr. årligt. 13

14 Kategori Bevillingselement Beløb (2018) Supplementsmidler Lejrskole 5,7 mio. kr. Særlige aktiviteter Særlige aktiviteter rummer midler, som skolerne får tildelt til afholdelse af særlige opgaver, der er placeret på skolerne. Følgende oversigt viser tildelingen af midler til de særlige aktiviteter i mio. kr.: Skole Styrket social indsats Ind-skolingsgrupper Øget åbningstid skoleklub Byøkologisk center, Gyngemosen Svømmelærer-timer Teaterskolen I alt Bagsværd 1,0 1,0 Buddinge Enghavegård 0,8 0,1 0,9 Gladsaxe 0,1 0,1 Grønnemose 0,7 0,1 0,8 Mørkhøj Skovbrynet 1,3 0,1 0,8 2,2 Stengård Søborg Vadgård I alt 2,0 1,0 0,2 0,3 0,2 0,8 5,0 Tildelingen er uforandret i forhold til den gældende budgetmodel. De særlige aktiviteter dækker over styrket social indsats på Skovbrynet Skole, der indeholder budget til koordinator, mentorer, profilskole og samarbejde med foreninger. Herudover Indskolingsgrupper, der rummer midler til sproggrupper på Bagsværd Skole, der skal styrke tosprogede elevers danskkundskaber i indskolingen. Endvidere har Grønnemose og Skovbrynet skolers skoleklubber øget åbningstid og Enghavegård og Gladsaxe skoler tildeles svømmelærertimer. Enghavegård Skole varetager drift og lønudgifter for Byøkologisk Center og Skovbrynet Skole varetager Teaterskolen. Midlerne er udmøntet som konkrete bevillinger på baggrund af aktiviteternes omfang. Den samlede udgift til særlige aktiviteter udgør 5,0 mio. kr. Kategori Bevillingselement Beløb (2018) Supplementsmidler Særlige aktiviteter 5,0 mio. kr. Supplementsmidlerne udgør samlet set: +23 skoledel, +23 SFO-del, DSA, socioøkonomisk pulje, lejrskole og særlige aktiviteter for i alt 27,9 mio. kr., og bevilliges som beskrevet på baggrund af de forskellige profiler, som skolerne har. Midlerne sikrer, at der i budgettildelingen fokuseres på skoler, der har flere elever i klasserne, skoler, som har flere elever med særlige udfordringer, lejrskoletilbud for alle elever i Gladsaxe Kommune og midler, der er særligt målrettet aktiviteter, som udvalgte skoler har til opgave at løfte. Udover ovenstående har Vadgård Skole Gladsaxe Kommunes modtagerklasser, der varetager undervisning af elever, der af sproglige årsager endnu ikke kan indgå i undervisningen i en almenklasse. Modtagerklassen er placeret på skoleområdets fællesudgifter, hvorfor den ikke fremgår af ovenstående oversigt. Bevillingen til modtagerklassen på Vadgård Skole udgør årligt 5 mio. kr. og der er i forslaget til en ny budgetmodel ikke lagt op til ændringer hertil. 14

15 3.3 Samlet overblik over bevillingselementer og tildelingsmetoder Kategori Bevillingselement Beløb Budgettildeling til: Tildelingsform Basismidler Supplementsmidler Midler til undervisning (skole, SFO, skoleklub) Grundtilskud 340,2 mio. kr. 91,5 mio. kr. - undervisning i overenstemmelse med folkeskoleloven og de politiske vedtagne opgaver. - overvejende ikke-aktivitetsafhængige udgifter: Administration, ledelse, ejendom, teknisk-service, kantine, IT-medarbejder, +23 elever, skoledel 4,0 mio. kr. - opgaver, der følger af flere elever i klasserne +23 børn, SFO-del 0,9 mio. kr. - opgaver, der følger af flere børn i SFO erne Dansk som andetsprog (DSA) Socioøkonomisk pulje 2,0 mio. kr. 10,3 mio. kr. - undervisning i dansk som andetsprog for sprogstøttekrævende elever med andet modersmål end dansk - understøttelse af chancelighed på skolerne med henblik på at støtte elever med særlige udfodringer Efter antal klasser (skoleklub efter skoleklubmedlemmer) Efter skolestørrelse Efter elevantal over den gennemsnitlige klassekvotient Efter elevantal over den gennemsnitlige klassekvotient i indskoling Efter antal tosprogede Lejrskoler 5,7 mio. kr. - tre lejrskoleophold for alle elever pr. skoleforløb Efter antal klasser Efter elevernes socioøkonomiske forhold I alt Særlige aktiviteter 5,0 mio. kr. 459,6 mio. kr. - særlige aktiviteter på udvalgte skoler (eks. Teaterskolen, Byøkologisk Center, indskolingsgrupper etc). Specifikke afsatte midler 15

16 klasse 10. klasse på GXU Gladsaxe 10.klasse og Ungdomsskole er i dag i en væsentlig anden situation end det var for få år siden. De ændringer, der er sket, vedrører både elevernes faglige profil og søgemønstret til 10. klasse. De elever, der i dag søger 10. klasse, bliver i højere grad vurderet ikke-uddannelsesparate og deres karaktergennemsnit er lavere. Data fra UU-nord viser således, at andelen af elever, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate er steget fra 38,1 pct. til 49,7 pct. på et år. Hertil kommer, at der i 2016/2017 var 14 elever, der blev vurderet ikke-parate til EUD, mens tallet for 2017/2018 er steget til 44. Gladsaxe Kommune 10. klasse Ikke udd.-parate elever (før screening) Antal ikke parate til EUD Antal ikke parate til gymnasium 2016/ ,1% / ,7% Udover den faglige nedgang er der sket et større fald i antallet, der søger 10. klasse. Således var antallet af 10. klasses elever for 6 år sider over 300, mens i det 2017 udgjorde 163 elever. År Elevtal Forskel til året forinden Den samlede udvikling medfører, at 10. klasse står i en andet situationen med en meget mindre organisation og en elevgruppe, der har væsentlig ringere forudsætninger for at klare sig. I tillæg til ovenstående forandringer eksisterer der også det tekniske anliggende, at 10. klasse både er fysisk og organisatorisk placeret sammen med Ungdomsskolen på GXU med fælles ledelse, teknisk-service, administration etc., mens budgettet til Ungdomsskolen er rammestyret og 10. klasse ligger som en del af budgetmodellen sammen med folkeskolerne. 10. klasse indgår ikke i nærværende forslag til ny budgetmodel og forudsættes således at fortsætte med nuværende aktivitetsbaserede budgetmodel. For 10. klasse foreslås det, at den nuværende økonomi for 10. klasses (Budget 2018) låses fast, således at de puljemidler, der i budget 2018 tilfalder 10. klasse, vil indgå fremadrettet i deres budget. På den måde vil 10. klasse kunne opretholde midler til elever med faglige og sociale udfordringer og samtidig varetage undervisningen hensigtsmæssigt, selvom aktiviteten falder. Nuværende budgetmodel Forslag til ny budgetmodel Bevillingselement Beløb (2018) Bevillingselement Beløb (2018) Taxameterbevilling kr Taxameterbevilling kr Grundtilskud kr Grundtilskud kr Inklusionspulje kr Tosprogspulje kr Pulje til faglig understøttelse kr I alt kr I alt kr *Forskellen i grundtilskuddet skyldes tilføjelse af IT-medarbejder samt genberegning af gennemsnitlige lønudgifter. Konsekvenserne for udskillelsen af 10. klasse fra folkeskolernes budgetmodel vil på baggrund af anbefalingen ikke have nogle omfordelingsmæssige konsekvenser. Den andel af puljerne, som 10. klasse modtog fra inklusions- og tosprogspuljen i 2018, videreføres i en ny pulje, der skal understøtte opgaven med de faglige og sociale udfordringer, som en væsentlig del af elever har. 16

17 5.0 Forskel mellem gammel og ny budgetmodel (oversigtsskema) Følgende oversigtsskema viser forskellen mellem den nuværende budgetmodel og forslaget til en ny. Som det fremgår af skemaet beholdes den nuværende demografiregulering for skoleområdets samlede økonomi. Herudover adskilles 10. klasse fra de øvrige folkeskolernes budgetbevilling, som beskrevet i kapitel 4, og flere af de nuværende bevillingselementer erstattes af nye. Nuværende budgetmodel Rammebevilling Demografiregulering fra kommunekassen pr. elev Ungdomsskolen 10. klasse Folkeskoler klasse (almenområdet) Bevillingselementer Mio. kr. Bevillingselementer Mio. kr. Kategori Bevillingselementer Mio. kr. Tildelingsmetode Fast ramme 14,0 Grundtilskud 3,9 Elevtaxameter 267,3 pr. elev I alt 14,0 Elevtaxameter 10. klasse 5,1 - Elevtaxameter 0-3. klasse Pr. elev 0-3. klasse Inklusionspulje 0,6 - Elevtaxameter 4-6. klasse Pr. elev 4-6. klasse Tosprogspulje 0,9 - Elevtaxameter 7-9. klasse Pr. elev 6-9. klasse I alt 10,4 - Elevtaxameter SFO 49,9 Pr. barn SFO - Elevtaxameter skoleklub 16,8 Pr. skoleklubmedlem Grundtilskud 92,6 Trappemodel og delvist faste bev. Pulje til gladsaxe niveau (lave klassekvotienter) 5,5 Lave klassekvotienter Tosprogspulje 13,8 Antal elever og antal tosprogede Inklusionspulje 13,6 Antal elever og socioøkonomisk profil I alt 459,6 Forslag til ny budgetmodel Rammebevilling Demografiregulering fra kommunekassen pr. elev Ungdomsskolen GXU 10. klasse Folkeskoler klasse (almenområdet) Bevillingselementer Mio. kr. Bevillingselementer Mio. kr. Kategori Bevillingselementer Mio. kr. Tildelingsmetode Fast ramme 14,0 Grundtilskud 4,2 Midler til undervisning I alt 14,0 Elevtaxameter 10. klasse 5,1 - Skole 272,5 Pr. klasse Pulje til faglig Basismidler - SFO 49,3 Pr. klasse understøttelse 1,2 - Skoleklub 18,3 Pr. skoleklubmedlem I alt 10,4 Grundtilskud 91,5 Trappemodel og delvist faste bev. +23 elever skoledel 4,0 Pr. elev over gen. klassekvotient +23 børn SFO-del 0,9 Pr. elev over gen. Indskol.-klassekv. Dansk som andetsprog (DSA) 2,0 Antal tosprogede Supplementsmidler Socioøkonomisk pulje 10,3 Socioøkonomisk profil Lejrskoler 5,7 Antal klasser Særlige aktiviteter 5,0 Specifikke skolebevillinger I alt 459,6 17

18 6.0 Budgetmodellens balance mellem forskellige hensyn Den foreslåede budgetmodel lægger op til, at skolernes økonomi er balanceret mellem særligt tre forhold: - at alle skoler skal kunne levere undervisning i overensstemmelse med folkeskolens lovkrav samt de politiske vedtagne opgaver - at skolernes budgettildeling skal understøtte chancelighed - at der fortsat skal være økonomisk incitament til at tiltrække elever De tre hensyn er forsøgt balanceret, så de alle bringes i spil, uden at de får for stor betydning i forhold til de andre. Derfor er opbygningen i forslaget til en ny budgetmodel også sket omkring basismidlerne, der først og fremmest skal sikre lovgivningen, og herefter om de næste to hensyn, der begge skal have vægt. Lægges der for stor vægt på, at der skal være midler til at tiltrække elever, kan dette hensyn påvirke muligheden for at skabe chancelighed (socioøkonomisk regulering) og omvendt. På samme måde lægger folkeskolens lovkrav (minimumstimetal) og de politisk vedtagne opgaver en bund for, hvor mange midler det kræver, at opretholde skolens undervisningsaktiviteter. Drøftelsen har mundet ud i en balance, som skoleområdets ledelse, GLF, BUPL, Skolelederforeningen med inddragelse af decentrale skoleledere og administrative ledere har vurderet fagligt bedst muligt understøtter hensynene. På den baggrund vurderes det, at forslaget til en ny budgetmodel understøtter en folkeskole i Gladsaxe, der både sikrer både omkostningseffektiv økonomistyring og en strategisk prioritering af chancelighed. 18

19 7.0 Konsekvenser for skolernes økonomi Konsekvenserne af forslaget til en ny budgetmodel medfører en ændret fordeling af skolernes samlede budget. Bagsværd, Enghavegård og Søborg skoler vil i medfør af forslaget få reduceret deres budgettildeling mest, mens Grønnemose Skole og i mindre omfang Skovbrynet Skole vil få reduceret deres budgetmidler i mindre grad. Samtidig vil Mørkhøj, Vadgård, Buddinge, Stengård skoler - og i mindre grad Gladsaxe Skole - få øget deres budgettildeling. 7.1 Forklaring på omfordelingskonsekvenser Ændringerne i budgettildelingen for skolerne sker som konsekvens af, at forslaget til den nye budgetmodel sikrer, at der er midler til de klasser, der er på skolerne, også selvom klassekvotienterne er lavere. Som det fremgår af nedenstående tabel vil den nye budgetmodel medvirke til, at skolernes økonomi bliver mere robust. Således har eksempelvis Bagsværd og Søborg skoler i henhold at den nuværende budgetmodel ca kr. og ca kr. pr. klasse til andre opgaver end udgiften til undervisning i klassen. Samtidig har Mørkhøj og Vadgård et tilsvarende underskud på ca kr. og ca kr. pr. klasse. Det kan betyde, at skolerne, for at kunne dække deres omkostninger til almenundervisningen jf. folkeskolens lovkrav og de politisk vedtagne opgaver for området, må anvende puljemidler, der er tiltænkt opgaver på baggrund af elevsammensætningen, for at kunne levere undervisning til de klasser, som skolerne har. Nuværende budgetmodel Forslag til ny budgemodel pct. udsatte elever Overskud pr. klasse (kun taxameter) Midler udover lovbunden undervisning Midler i alt udover lovbunden Overskud pr. klasse (kun basis: midler til undervisning) Midler udover lovbunden undervisnin g pr. klasse Midler i alt udover lovbunden undervisnin g pr. skole Skole Klasser Klassekvotient Elevtal pr. klasse undervisning pr. skole Bagsværd 32 25, % Buddinge 29 23, % Enghavegård 32 24, % Gladsaxe 34 23, % Grønnemose 35 23, % Mørkhøj 20 20, % Skovbrynet 19 18, % Stengård 24 24, % Søborg 23 24, % Vadgård 29 22, % I alt , % Gennemsnitlig udgift pr. klasse I ovenstående oversigt indikerer de farvede kolonner, hvor stort et over- eller underskud skolerne har ud fra den nuværende taxameterbevilling og via basismidlerne til undervisning i forslaget til en ny budgetmodel (inkl. puljer). Af opgørelsen fremgår det, at skolernes midler til opgaver, der ligger udover udgiften til den lovbundne undervisning, i den nuværende budgetmodel er meget forskellige. Forslaget til en ny budgetmodel udligner denne ubalance og sikrer, at skolerne tildeles midler i overensstemmelse med det antal klasser, skolen har, og herefter bevilges puljemidler til de meropgaver, der følger af 19

20 skolens elevsammensætning både for skoler med høje klassekvotienter, men også for skoler med flere elever, der kræver ekstra støtte. Omfordeling i forslaget til en ny budgetmodel afspejler således en balance mellem, at chancelighed er en væsentlig prioritering i skolernes økonomi samtidig med, at der er incitament og merøkonomi til de skoler, der har høje klassekvotienter - uden, at der er nogle skoler, der ikke kan efterleve folkeskolens lovkrav og de politisk vedtagne opgaver. Indfasning Til forslaget om en ny budgetmodel på skoleområdet foreslås en indfasningsperiode på tre år med fuld indfasning det tredje år, således at skolerne kan tilpasse deres økonomi i en kadence, der er håndterbar. En treårig indfasningsperiode vil udmønte sig i følgende årlige regulering: Skole Samlet ændring mio. kr. Regulering mio. kr. B2019 (skoleår 19/20) B2020 B2021 Bagsværd -2,4-0,4-1,0-1,0 Buddinge 0,4 0,1 0,2 0,2 Enghavegård -1,2-0,2-0,5-0,5 Gladsaxe 0,2 0,0 0,1 0,1 Grønnemose -0,5-0,1-0,2-0,2 Mørkhøj 1,6 0,3 0,7 0,7 Skovbrynet -0,1-0,0-0,1-0,1 Stengård 0,6 0,1 0,3 0,3 Søborg -0,8-0,1-0,3-0,3 Vadgård 2,1 0,4 0,9 0,9 I alt

21 10.0 Politiske behandlinger af budgetmodellen på skoleområdet Den aktivitetsbaserede budgetmodel på skoleområdet blev indført fra Formålet var blandt andet at etablere en ressourcetildelingsmodel, som kunne understøtte det frie skolevalg. Et frit skolevalg skulle kunne tilbydes forældre og elever under hensyntagen til effektiv kapacitetsudnyttelse og social balance skolerne imellem, og håndteres økonomistyringsmæssigt via en aktivitetsbaseret ressourcetildelingsmodel. Økonomistyringen skulle således sikre, at der blev fordelt, tilført og frigjort ressourcer efter aktivitetsniveau, så tildelingen kunne matche de behov, der vil følge af, at skoler vælges til og fra Budgetmodellen på skoleområdet er siden indførelsen i 2006 evalueret to gange. Første gang i 2007, hvor der var fokus på skoler, der vokser samt skoler med lave klassekvotienter. Evalueringen resulterede i en aftale om at kompensere skoler, der klassemæssigt vokser kontinuerligt over en periode. Endvidere blev det på Børne- og Undervisningsudvalget , punkt 4, vedtaget, at udlægge midler til daværende enkeltintegration jf. folkeskolelovens 20 stk. 1 til skolerne, således at ansvar for midlerne fragik Støttekrævende børn og unge og i stedet blev placeret under skoleområdets varetagelse Ved den anden evaluering i 2009 var der fokus på budgetmodellens tildelingskriterier generelt, herunder forholdet mellem grundtilskud og taxameterbevilling, tildeling af midler til to-sprogede elever, den sociale pulje, effekten af det frie skolevalg samt skoler med lave klassekvotienter. Evalueringen resulterede i flere tilpasninger, herunder omlægning af puljer og fordelingskriterier samt oprettelse af en særtilskudspulje til skoler med lave klassekvotienter. Herudover blev midler til daværende udvidet enkeltintegration af elever jf. folkeskolelovens tidligere 20.2 udlagt fra budgetområdet Støttekrævende børn og unge til skolerne således, at skoleområdet kom til at varetage den samlede enkeltintegration af elever (tidligere 20.1 og 20.2). Midlerne hertil blev samlet i en pulje, puljen til enkeltintegration, der samtidig blev nedjusteret for at finansiere et merforbrug på området Støttekrævende børn og unge. Endelig blev der flyttet midler fra elevtaxametrene til skolernes grundtilskud med henblik på at sikre, at alle skoler kunne efterkomme de politisk fastsatte målsætninger og indsatsområder. Samtidig besluttes det at evaluere budgetmodellen i / Budgetmodellen blev efterfølgende evalueret i 2012/2013, på baggrund af den førnævnte politiske beslutning og samtidig på grund af en række forhold, der understøttede behovet for en evaluering. Det blev blandt andet påpeget, at budgetmodellen var blevet mere uigennemskuelig og at der med sammenlægningen af flere skoler var sket en forøgelse af den gennemsnitlige skolestørrelse, der krævede justering af modellen. På den baggrund blev en større andel af bevillingen overflyttet til elevtaxametrene og herudover blev den sociale pulje og puljen til enkeltintegration lagt sammen i én pulje, benævnt inklusionspuljen. Med sammenlægning af den sociale pulje og puljen til enkeltintegration til inklusionspuljen blev ca. halvdelen af puljen til enkeltintegration samtidig indlagt i taxameterbevillingen, således af inklusionspuljen havde en mindre størrelse end de to forudgående puljer tilsammen. Således blev taxameterbevillingen også indrettet, så den indeholdte midler til støtte af elever med særlige udfordringer. Den eksisterende pulje til skoler med lave klassekvotienter blev nedlagt og erstattet af en pulje til små skoler. Skolernes grundtilskud blev herudover genberegnet og budgettet til ledelse, teknisk/administrativt personale samt kantinepersonale gradueret efter skolestørrelse. Hertil, at inklusionspuljen skulle genberegnes hvert andet år og have indbygget forlodsfordeling til Skovbrynet skole med 0,5 mio. kr. for at understøtte skolens deltagelse i projekt Styrket Social Indsats, herunder udvikling af særlig profil og tiltrækningen af elever. Ændringen af budgetmodellen model blev endeligt godkendt af Byrådet , Punkt

22 Den ny budgetmodel på skoleområdet trådte efterfølgende i kraft med virkning fra I den mellemliggende periode, fra modellen blev godkendt i marts 2013 til den trådte i kraft i januar 2014, blev der mellem daværende regeringspartier (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen (folkeskolereformen). I december 2013 vedtog Folketinget de to love, som udmønter størstedelen af de lovændringer, der er nødvendige for gennemførelse af folkeskolereformen. Børne- og Undervisningsudvalget tiltrådte , Punkt 142, den samlede finansiering af folkeskolereformen i Gladsaxe og udsendte beskrivelse af mål, indhold, struktur og rammer for reformen i høring. Realisering af folkeskolereformen blev endelig besluttet af Byrådet , Punkt. 29. Ved udgangen af 2014 blev budgetmodellen efterfølgende tilpasset med overgang fra fritidsklubber til skoleklubber som en integreret del af skoleområdet. Skolernes elevtaxametre blev tilpasset beslutningen om den længere og varierede skoledag. Dette vedrører flere fagopdelte undervisningstimer, den ny understøttende undervisning samt flere voksne i børnehaveklassen. SFO og skoleklubtaxametrene blev tilpasset beslutninger om flere voksne i skoledagen fra klasse ud over den understøttende undervisning og reduceres som følge af reduktion af fritidstilbuddenes åbningstid. Desuden blev puljen til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen overført til inklusionspuljen og den daværende pulje til vikardækning ved langtidssygdom blandt lærere og skolepædagoger blev nedlagt og midlerne udlagt i taxametrene. Hertil, at fordelingen af tosprogspuljen blev ændret, så den fremover blev delt mellem socioøkonomiske indikatorer (50 pct.) og antallet af tosprogede elever (50 pct.) med henvisning til nyere undersøgelser om, at socioøkonomiske karakteristika har større forklaringsgrad for udsathed end etnicitet isoleret. Tilpasningen af budgetmodellen blev endeligt vedtaget på Byrådet , punkt