Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Opsamling fra Temadag i ESB-netværket, trsdag 9 nvember 2017 på Syddansk Erhvervsskles Sklehjem g kursuscenter, Blangstedgårdsvej 1B, 5220 Odense SØ 1 Velkmst v/ Ebbe S Hargbøl (ESH), ESB-sekretariatet ESH bød velkmmen til temadagen, hvr kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser er på dagsrdenen Herefter en krt gennemgang af dagens prgram Tidspunktet fr målingen af ETU på gymnasierne er endnu ikke fastlagt, men frventningen er, at sklerne vil skulle gennemføre målingen i slutningen af indeværende kalenderår eller i starten af 2018 Det anbefales, at I tager dette i betragtning, når I vervejer at gennemføre trivselsmålinger i indeværende skleår (Fra rienteringsbrev nr10 Gymnasierefrmen) 2 Kravene til kvalitetsarbejdet, g hvrdan ngle af temaerne i gymnasierefrmen kan være med til at styrke kvaliteten i uddannelsen Oplæg v/ læringsknsulent Trine Rhein-Knudsen (TRK), STUK TRK er læringsknsulent i STUK g har tidligere arbejdet på VUC-mrådet g senere på STXmrådet TRK er ptaget af at understøtte sklerne med kvalitetsudviklingen i frhld til refrmen Der fregår allerede rigtig meget kvalitetsudvikling på sklerne, g udgangspunktet fr dagens plæg er intentinerne i gymnasierefrmen Lvens intentiner (lven er fra december 2017 (par 71 g 28) Bekendtgørelsen par (kapitel 10) samt par 19 er fra maj 2017 Lven er den sklerne skal frhlde sig til g bekendtgørelsen giver ministeren beføjelser) Styrkelse af fagligheden eleverne skal være dygtigere Dannelse gennem faglig bredde g dybde g gennem fagligt samspil Der fkuseres på viden g kundskaber, sm danner grundlag fr udvikling af dannelse Løbende evaluering med stærkt fkus på elevernes læring Undervisningsbegreb herunder undervisningstid g frdybelsestid Særlige fkuspunkter på matematik, naturvidenskab g sprg (det er et strt ønske fra frligskredsen) Afklaring - der er fkus på, at eleverne bliver mere afklaret, da det giver mere målrettede elever Der skal være fkus på den enkelte elev, g eleven skal hurtigere igennem uddannelsessystemet Frskningsinspiratin g datainddragelse Frenkling af regelkmplekset Fkus på faglighed g dannelse merkantil, erhvervsrettet, digital, almen dannelse dannelsen sker i den enkelte elev, sm en prces ift hvad eleven møder på sin vej igennem både uddannelsen g hverdagen I erhvervssklerefrmen er der ikke på samme måde fkus på elevernes dannelse, men at eleverne skal være fagligt dygtige Kvalitetssystem vejledningen ( 10) til kvalitetssikring er på vej Der er ikke en specifik mdel/ metde fr, hvrdan kvalitetssystemet skal være men der skal være en defineret prcedure i en samlet systematik, g institutinen skal anvende samme system fr alle uddannelser / enkeltfag ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * PrjektCare * Tlf * lajla@prjektcaredk * wwwesb-netvaerkdk 1

2 Kvalitetssystemet skal give et bud på, hvr sklen vil hen, g hvilke udfrdringer den har, g hvrdan den vil arbejde med prblemstillingen Vigtigt at inddrage ledelse/medarbejder, elever/kursister Selvevaluering systematisk indsamling af infrmatin på alle niveauer g viden m undervisningen g dens rammer Afdækning af ptentialer fr frbedringer Der skal være en årlig selvevaluering (nyt ift tidligere), drøftes med bestyrelsen på baggrund af skriftligt materiale, g selvevalueringen skal ffentliggøres på institutinens hjemmesider Opfølgningsplan er typisk et skema, sm udarbejdes på baggrund af selvevalueringen Opfølgningsplanen skal præcisere ændringsbehv, tiltag g frtsatte/nye peratinelle kvalitetsmål Opfølgningsplanen udarbejdes årligt, drøftes i bestyrelsen g ffentliggøres på institutinens hjemmeside Trivselsmålinger fra g med 2017/18 skal alle gymnasiale uddannelser gennemføre en fælles årlig trivselsmåling med henblik på at frbedre elevernes trivsel g læringsmiljøet på sklen Data skal indsendes senest 1 uge efter målingens gennemførelse via STILs webservice Inddragelse - der er en frventning m en åben g gennemsigtig prces, g at alle inddrages i kvalitetsudviklingsprcessen, således at teams, faggrupper, udvalg, enkeltpersner: herunder MUS g GRUS samt samarbejdsudvalg g elevråd invlveres Mål - sklens egne mål målene kan knkretisere de uddannelses- g institutinsplitiske mål, herunder de retningsgivende mål bla Gymnasiesklerne skal udfrdre eleverne Alle mål skal efterstræbe en psitiv udvikling g sklerne skal verveje, hvr langt målene skal strække Evaluering, feedback g prgressin inddragelse, systematisk, mål fr egen læring, selvevaluering g refleksin, tydelige mål g tydelig prgressin Timepulje Timepuljen skal pfyldes fr at eleverne bliver fagligt styrket individuelt Den enkelte elev skal udfrdres, der hvr eleven er Frmålsparagraf se TRKs præsentatin (vedhæftet) Dataanvendelse, hvrdan g hvrfr data er både kvantitative g kvalitative indikatrer, sm kan give s viden m eleverne, g sætte fkus på frhld vi ikke lige umiddelbart kan se Data er et middel ikke et mål Deltagerne diskuterede i grupper nedenstående spørgsmål: 1 Hvilke strukturer på sklen kan bedst understøtte kvalitetsarbejdet? (fx faggrupper, team, prfessinelle læringsfællesskaber, faste udvalg, samarbejdsrganer) 2 Hvrdan kan man beskrive begrebet kvalitet i de gymnasiale uddannelser? 3 Hvr hyppigt g på hvilken måde indgår knkrete data i sklens drøftelse af undervisningens kvalitet g sklens kvalitetsarbejde i øvrigt? 4 Hvilken rlle kan en skles bestyrelse knkret spille i frhld til kvalitetssystemets selvevaluering g pfølgningsplan? Gruppernes tilbagemeldingerne: Der kan være udfrdringer i at få åbnet døre til gymnasieklasserummet Der er en anden kultur både ift undervisningsevaluering g kvalitet på gymnasiemrådet end på EUD Det pleves, sm m at gymnasierne ønsker at gøre tingene på deres egen måde Gymnasierne får et behv fr at ændre tilgangen til arbejdet med kvaliteten/evaluering ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * PrjektCare * Tlf * lajla@prjektcaredk * wwwesb-netvaerkdk 2

3 Lærerne har behv fr en pædaggisk ledelse sm er tæt på, g sm er med helt ude i undervisningen Der er ngle steder mangel på den pædaggiske ledelse Der er mange traditiner på gymnasierne/vuc erne Kan man dkumentere kvaliteten af den gde undervisning g hvilke kriterier stilles der p g er det lærerens pgave Lærerne plever fte, at kvalitetsarbejdet er nget udefrakmmende g vil i stedet hellere drøfte didaktik Prtfli kan være et redskab til at drøfte elevens kvalitet i uddannelsen Herning HF & VUC bruger værktøjet OneNte, sm pgør persnlige g faglige mål fr den enkelte elev Den prfessinelle medarbejder man bliver klar på, hvad ens rlle er Det bliver langstrakte prcesser, i frhld til hvad er det vi vil g hvr skal vi hen 3 Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel g hvad kan vi gøre fr at frbedre den Oplæg m efterfølgende diskussin v/mrådechef Camilla Hutters, EVA Hvad er elevtrivsel i gymnasiesammenhænge? Det er ikke entydigt, g derfr et det vigtig at få gjrt det peratinelt, g få gjrt klart hvilke prcesser, der kan skabe elevtrivsel Det er vigtigt at have øje fr de elever, sm ikke er tp-tunede i gymnasiet, da ngle elever plever, at det er et strt pres at gå i gymnasiet Nye initiativer: Sklen skal stille støtte g vejledning til rådighed fr elever, der ikke trives eller er truet er frafald Elevtrivsel i sklesammenhænge Trivsel kan versættes med velbefindende, der giver den enkelte verskud, gåpåmd, handlekraft g glæde ved livet Mange faktrer har indflydelse på m elever trives Det er vanskeligt at lave et klart skel mellem trivsel g undervisningsmiljø Trivsel skal peratinaliseres fr at kunne undersøges g måles Studiemiljørådgiver er en støttepersn/scialrådgiver, sm kan hjælpe eleven med livets frskellige prblemstillinger Elevtrivsel er blandt andet at trives med sig selv, andre elever, med lærerne g med sklearbejde g sklegang (se Camilla Hutters Bud på indikatrer) (vedhæftet) Sklerne skal tale med eleverne m, hvad der er svære elementer i livet, g eleverne skal rustes til livet De sciale g persnlige kmpetencer er vigtige elementer i frhld til elevens faglige udvikling Prcesser at arbejde med - der er et vervældende valg af valg eleverne har mange valg at træffe dels m uddannelse, fremtidsplaner, venner, kæreste, hldninger g identitet Uddannelsesvalget pleves sm et af de væsentligste valg Der er krav fra samfundet m at træffe det rette valg g træffe det hurtigt, g mange elever plever at stå alene med deres valg Gymnasieelevers trivsel er lavere en andre aldersgrupper i DK g er lavere end unge i en del andre lande Har været faldende ver tid 39% føler sig stressede heraf 12% hver dag 6% føler sig tit eller altid ensmme Trivslen er lavere hs uddannelsesfremmed familier, g hs elever sm har vervejet at drppe ud fra gymnasiet Desuden er trivslen lavere hs piger end hs drenge ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * PrjektCare * Tlf * lajla@prjektcaredk * wwwesb-netvaerkdk 3

4 Præstatinspres g karakterræs fkus på karakterer er blevet større Der er stre frventninger fra frældre g eleven selv ift at klare sig gdt i sklen Karakterer gives sm pejlemærker fr elevens præstatin Det er måske et ensidigt præstatinsfkus, sm kan stå i vejen fr faglig udvikling man risikerer at skabe en uhensigtsmæssig klasserumskultur Karakterer pleves sm vurdering af én sm persn, g er med til at være identitetsskabende Svært at priritere g balancere det gde ungdmsliv der er fkus på at klare sig gdt på alle frnter, faglige g sciale krav knkurrerer m den unges tid g energi Faglige vanskeligheder kan svække den sciale trivsel I en perfekthedskultur vendes prblemer indad Hvad kan stresse i gymnasiet der er meget der skal planlægges, g eleverne skal lære at priritere pgaver/lektier i stedet fr at lave verspringshandlinger Hvad kan man gøre fr at styrke trivslen der skal være fkus på at skabe gde læringsfællesskaber g et gdt læringsmiljø g her har lærerne en str rlle Der skal gså være fkus på feedback g på at skabe en gd læringskultur g en sammenhængende g krdineret ramme mkring undervisningen Desuden skal eleverne hjælpes med at udvikle gde studie- g balanceringsstrategier samt pmærksmhed g hjælp til elever med trivselsprblemer Være pmærksm på de tegn der viser sig hen af vejen hs den enkelte elev g spørge ind til eleven Kmmende EVA-undersøgelser: Elevtrivsel på de gymnasiale uddannelser (fråret 2018) Krtlægning af indsatser fr psykisk sårbare på ungdmsuddannelserne Kmmentarer fra deltagerne: Hvr meget skal sklerne blande sig i elevens liv? Det er et interessant g relevant spørgsmål? Studiemiljørådgiver er en støttepersn/scialrådgiver, sm interesserer sig fr alle faktrer i elevens liv, g sm kan hjælpe eleverne på vej Ngle gymnasier deltager i et frsøg m karakterfrie klasser Det betyder at sklerne skal være meget skarpere på evaluering Kædeansvar/garantiskle mellem kmmuner/skler Være pmærksmme på at klæde underviserne på ift cachingstrategier, pbygning af selvværd mv i frm af kurser g sidemandsplæring Det er en gd ide at ansætte ressurcepersner 4 Data g dannelse Det prblematiske frhld mellem data g dannelse, der splitter uddannelsesverdenen g aktørerne på institutinerne Oplæg v/ frsker g lektr Niels Bjerre Tange, VIA UC NBT frsker i etik g dannelse g underviser lærere i, hvrdan data skal bruges Der er et prblematisk frhld mellem data g dannelse, sm splitter uddannelsesverdenen g aktørerne på institutinerne Splittelse i spil i 80 pstår PISA (OECD), g man finder ud at der kan fretages målinger på frskellige parametre En dannelsesfløj g en datafløj det er blevet et enten/eller : Begrebslig psitinering Uddannelse Dannelse Læring Dannelse ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * PrjektCare * Tlf * lajla@prjektcaredk * wwwesb-netvaerkdk 4

5 Mål frmål Diktmisering spørgsmålet definerer svaret splitning-effekten efterlader en splittet uddannelsesverden Endelig diagnse fløjkrigen har fremmanet den frståelse, at uddannelse enten skal baseres på data eller på dannelse, altså en diktmisk frståelse er det krrekt frståelse: Der er en mdsætning men data er ikke prblemet The map is nt the wrld Dialektisk betyder at reflektere på det mdsatte Hvad er dannelse at lære g gøre det til sit eget/blive sig selv Dannelse kan defineres sm den enkeltes måde at frhlde sig til sig selv, andre g verden Frhldelsesmåde er ikke den viden g de evner man har, men hvrdan jeg frhlder mig til mig selv sm menneske i verden Dannelse handler m bevidsthed/værdier, g er indre g usynlig samt i knstant prces Anerkende begge psitiner (diktmisering/dialektisk) Samspil mellem mål g frmål Fra læringsmålsstyring til frmålsstyret, målbevidst, læringsfkuseret Summativ g frmativ evaluering Emperisk dannelsesfrskning Rammesæt grundlagsdiskussinerne Mennesket skal blive sig selv Der er ikke en bestemt ydre adfærd, der er krrekt Hvrdan ved vi at vi lever p til frmålet det kan vi ikke vide evidensbaseret ift dannelse Det tstrengede uddannelsessystem det indre g det ydre Referent: Lajla Pedersen ESB-sekretariatet Mbil Mail lajla@prjektcaredk ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * PrjektCare * Tlf * lajla@prjektcaredk * wwwesb-netvaerkdk 5