STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM TONEMESTER Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1)

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM TONEMESTER Bachelr i musik (BMus) / Bachelr f Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1) August 2011, rev. 2013

2 INDHOLD Frrd Knservatrieuddannelsens pbygning Adgangskrav g ptagelsesprcedure... 4 Udenlandske betalingsstuderende Uddannelsens verrdnede mål g indhld Bachelruddannelsens læringsudbytte... 5 Viden g frståelse... 5 Færdigheder... 5 Kmpetencer Undervisningens planlægning g mfang Fagkmbinatiner g specialer på uddannelserne... 6 Hørelære... 7 Satslære Analyse/Frmidling... 7 Musikhistrie/kulturfag... 8 Entreprenørskab... 8 Basisklaver... 8 Speciel hørelære fr tnemestre... 8 Rytmisk teri Eksamen Karakterbekendtgørelsen... 9 Bedømmelse af eksaminer g ptagelsesprøver Særligt fr betalingsstuderende DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August 2011

3 FORORD Studierdningen er knservatriets verrdnede beskrivelse af knservatrieuddannelsens frmål, indhld g eksamensbestemmelser. Studierdningen er fastsat med hjemmel i Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 11/12/2009 m uddannelserne ved musikknservatrierne g Operaakademiet, der indehlder de verrdnede retningslinjer fr studierdningen. Studierdningen henvender sig til ptentielle g indskrevne studerende, lærere, censrer, andre uddannelsesinstitutiner, musiklivet g verrdnede myndigheder. Studierdningen gælder fr alle studerende, der er ptaget på knservatriet til studieåret 2011/2012 eller senere. Fr tidligere studerende gælder vergangsbestemmelser. Til studierdningen knytter sig en række andre bilag, sm løbende kan ændres g suppleres, uden at selve studierdningen skal ændres. Dette gælder f.eks. detaljerede beskrivelser af de enkelte fag, pensumlister mv. Studierdningen med gældende bilag, regler g retningslinjer findes på knservatriets hjemmeside, hvr den løbende pdateres. ( Gdkendt af Det Kngelige Danske Musikknservatriums Knservatrieråd den 23. august Bertel Krarup Rektr DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August

4 1. KONSERVATORIEUDDANNELSENS OPBYGNING Knservatrieuddannelsen mfatter følgende uddannelser: En 3-årig bachelruddannelse nrmeret til 180 ECTS pint, hvr den studerende kvalificerer sig inden fr en uddannelsesretning En 2-årig kandidatuddannelse, hvr den studerende kvalificerer sig inden fr en uddannelsesretning nrmeret til 120 ECTS pint. Hertil kmmer muligheder fr: En 2-4 årig slistuddannelse, hvr ekstrardinært talentfulde studerende kvalificerer sig inden fr et speciale. Uddannelsen er nrmeret til mellem 120 g 240 ECTS pint En frskeruddannelse i verensstemmelse med Videnskabsministeriets bekendtgørelse m ph.d. uddannelsen g ph.d. graden. 60 pint i Eurpean Credit Transfer System (ECTS) svarer til ét års heltidsstudier. 2. ADGANGSKRAV OG OPTAGELSESPROCEDURE Adgangskravet til bachelruddannelsen er en bestået ptagelsesprøve. Optagelsesprøven består af prøver i både hvedfag g supplerende prhibitive prøver. Ansøgeren kan i pririteret rækkefølge søge m ptagelse på flere knservatrier samtidig. Afgørelse m ptagelse træffes af knservatriet på baggrund af en knkret bedømmelse af ansøgerens evner g færdigheder. Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behv samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter g stemmer. Knservatriernes fælles regler m ptagelsesprcedure: Optagelseskrav, -prcedure g blanketter er tilgængelige på knservatriernes fælles hjemmeside. Optagelsessøgende angiver i pririteret rækkefølge på ansøgningsblanketten, hvilket knservatrium de søger m ptagelse på. Knservatrierne er enige m at anerkende resultaterne af hinandens ptagelsesprøver således, at karakterer pnået på et knservatrium anvendes sm grundlag fr ptagelse på et andet knservatrium. Det enkelte knservatrium kan dg franstalte supplerende prøver hvr særlige frhld taler derfr. UDENLANDSKE BETALINGSSTUDERENDE Betalingsstuderende følger de rdinære ptagelseskrav g studierdninger. Fr udvalgte studieretninger er der mulighed fr at vælge ml. ptagelsesprøve eller fremsendelse af DVD. Der kan tilrettelægges særlige undervisningsfrløb fr betalingsstuderende efter individuel aftale ml. DKDM g den studerende jf. bekendtgørelsen m betalingsstuderende 1 stk UDDANNELSENS OVERORDNEDE MÅL OG INDHOLD Frmålet med en knservatrieuddannelse er at kvalificere de studerende til beskæftigelse sm musiker g musikerpædagg samt beslægtede fag inden fr musik. 4 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August 2011

5 Bachelruddannelsen er et afrundet uddannelsesfrløb, sm giver den studerende grundlag fr videre studier på kandidatuddannelsen. Bachelruddannelsen kan gså danne grundlag fr udøvelse af erhvervsfunktiner. Udviklingen g plejen af den enkelte studerendes særegne talent er undervisningens centrale element. Kernen i en knservatrieuddannelse er de studerendes tilegnelse af kunstneriske kvalifikatiner på højt niveau. Rammen herfr er en kmbinatin af slundervisning, hldundervisning g prjektarbejde. Størstedelen af alle knservatriekandidater kmmer i deres senere beskæftigelse til at virke både sm musikere g undervisere. Derfr indgår i samtlige bachelruddannelsesfrløb såvel kunstneriske sm pædaggiske fag. Hertil kmmer almene fag. Der lægges vægt på at udvikle de studerendes evne til at danne synteser af indhldet i bachelruddannelsens frskellige fag samt i særlig grad de almene g pædaggiske fags relatin til hvedfaget. Sm en del af de pædaggiske kvalifikatiner er det vigtigt, at de studerende under uddannelsen udvikler mundtlig g skriftlig fremstillingsevne med henblik på frmidling i undervisningssammenhænge, større g mindre frsamlinger herunder frskellige, bredt sammensatte publikumsgrupper. Efter afsluttet uddannelse skal de studerende hnrere prfessinelle krav ikke alene fra det institutinaliserede, men gså det ikke-institutinaliserede arbejdsmarked. I alle uddannelsesfrløb indgår derfr faget Entrepenørskab, der kvalificerer de studerende til freelance g anden bred beskæftigelse. Knservatriet lægger vægt på at undervisningen fremmer de studerendes selvstændighed samt evne til selv at tage ansvar fr deres uddannelse. Undervisningen skal anspre de studerende til selvstændigt at psøge viden g kmpetencer samt sætte dem i stand til at sammenknytte de enkelte fag g discipliner. 4. BACHELORUDDANNELSENS LÆRINGSUDBYTTE Viden g frståelse Efter endt bachelruddannelse Har den studerende kunstnerisk baseret viden m musikalsk praksis g metder samt frskningsbaseret viden m teri inden fr relevante dele af fagmrådet Kan den studerende frstå g reflektere ver kunstnerisk praksis g metder, samt indenfr særlige fagmråder relevant videnskabelig teri Færdigheder Efter endt bachelruddannelse: Kan den studerende anvende kunstneriske g relevante videnskabelige metder, redskaber g udtryksfrmer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden fr fagmrådet Kan den studerende vurdere kunstneriske udfrdringer, praktiske g teretiske prblemstillinger samt begrunde g vælge relevante udtryk g løsningsmdeller Kan den studerende frmidle kunstneriske udtryk g faglige prblemstillinger til både fagfæller g ikke-specialister Kmpetencer Efter endt bachelruddannelse DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August

6 Kan den studerende håndtere kmplekse g udviklingsrienterede situatiner i studie- g arbejdssammenhænge Kan den studerende selvstændigt indgå i fagligt g tværfagligt samarbejde med en prfessinel tilgang Kan den studerende identificere egne læringsbehv g strukturere egen læring i frskellige sammenhænge 5. UNDERVISNINGENS PLANLÆGNING OG OMFANG Undervisningsåret strækker sig fra de sidste uger af august til ultim juni. Undervisningen veksler mellem uger med skemalagt undervisning g prjektuger, hvri bl.a. rkesterprjekter g anden undervisning er placeret, der mfatter større grupper af studerende på tværs af uddannelsesretninger g faggrupper. Frud fr undervisningsåret mdtager de studerende et skema, der viser placeringen af den skemalagte undervisning. Endelig afvikles såvel i skemalagte sm i skemafri uger prjekter g kncerter, hvrtil de studerende indkaldes efter behv I studierdningens bilag findes bestemmelser m de studerendes medvirken i kncerter g ikkeskemalagt undervisning. 6. FAGKOMBINATIONER OG SPECIALER PÅ UDDANNELSER- NE Knservatriet udbyder bachelruddannelsen med følgende 5 frskellige fagkmbinatiner: Bachelruddannelsen sm instrumentalist eller sanger Bachelruddannelsen sm kirkemusiker Bachelruddannelsen sm kmpnist Bachelruddannelsen sm tnemester Bachelruddannelsen med musikpædaggisk hvedfag 7. FORLØBET AF BACHELORUDDANNELSEN SOM TONEME- STER Bachelrfrløbet består af en kmbinatin af: Hvedfag Indspilningsteknik Musikprduktin Tekniske teretiske fag Almene fag bestående af Hørelære 6 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August 2011

7 Satslære Analyse/Frmidling Musikhistrie g kulturfag Entrepenørskab Specielle bifag Speciel hørelære fr tnemestre Rytmisk Teri Instrumentatin Basisklaver Studieplancherne viser placeringen af de enkelte fag på uddannelsens 6 semestre samt deres mfang angivet i ECTS pint. I det følgende beskrives krt indhld, frløb g sammenhæng mellem de 4 fagmråder. 7.1 HOVEDFAG (1.-6. SEMESTER) Undervisningen på 1. g 2. semester skal bibringe eleverne et grundkendskab til det tekniske apparatur g til prduktinsarbejdet, samt sætte dem i stand til at gennemføre ptagelser i DKDM s prduktinsfaciliteter. Fr at udbygge elevernes frståelse af fysiske, akustiske g elektrniske frhld undervises desuden i en række teretiske fag. På 3. til 6. semester udbygger undervisningen elevernes beherskelse af det tekniske apparat, herunder teretisk frståelse af digitalteknik. Udver undervisningen i indspilningstekniske fag undervises der i faget Musikprduktin med henblik på at styrke de studerendes færdigheder sm prducere. Gennem hele bachelrfrløbet gennemføres bundne pgaver (Obligatrisk prduktin) i frm af prduktiner, hvr den erhvervede teretiske viden msættes til praksis. Sm et væsentligt element i undervisningen frudsættes det at eleverne, udver de bundne pgaver, selvstændigt gennemfører prduktiner. Disse prduktiner superviseres g evalueres løbende g er en integreret del af den praktiske undervisning. 7.2 ALMENE FAG (1.-5. SEMESTER) Undervisningen i de almene fag skal verrdnet bibringe de studerende en almen musikalsk dannelse, færdighed g viden sm grundlag fr hvedfaget. Undervisningen styrker de studerendes evne til at kmmunikere præcist med instrumentalister g sangere samt skærper deres evne til selvstændigt at fretage musikalske vurderinger af indspillet materiale. Hørelære Faget hørelære bidrager til udvikling af den studerendes musikermæssige bevidsthed g færdighed. Hvedpunkterne i undervisningen er udvikling af det indre gehør, pbygning af færdigheder i at verskue g realisere et ndebillede samt træning af den musikalske hukmmelse. Satslære Analyse/Frmidling I Satslære Analyse/Frmidling tilegner den studerende sig de frskellige analytiske værktøjer, sm er relevante fr den teretiske frståelse af den musik, der indgår i hvedfagsundervisningen. Desuden trænes de studerende i den praktiske anvendelse g frmidling af denne frståelse. DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August

8 Musikhistrie/kulturfag I musikhistrie g kulturfag lærer den studerende m den histriske g alment kulturelle baggrund fr hvedfagsundervisningens repertire. Undervisningen mfatter den vestlige verdens musikhistrie gennem det seneste årtusind med hvedvægt på tiden efter ca Der fkuseres på repræsentative værker inden fr de vigtigste genrer g frmer af de frskellige epkers mest betydningsfulde kmpnister. Entreprenørskab Faget mfatter 6 mduler: 1. Prjektudvikling, prjektarbejde g prjektstyring 2. IT 3. Skrivekursus frmulering af prjektansøgninger g legatansøgninger, herunder pstilling af CV 4. Musiklivets jura - verenskmster, rettigheder, skat, etc. 5. Egen ledelse herunder markedsføring g fundraising samt udarbejdelse af PR materiale 6. Mental træning 7.3 SPECIELLE BIFAG (1-6. SEMESTER) De specielle bifag giver de studerende undervisning i særlige musikalske discipliner, der er vigtige i frhld til hvedfaget, g i musikalske fag der ligger ud ver de almene fag. Basisklaver I basisklaver lærer den Tnemesterstuderende at anvende klaveret sm et arbejdsredskab, der støtter dem i det musikprduktinelle arbejde. Samtidig er basisklaver et fag, der støtter hørelære samt teretisk grundkursus/frmlære, idet de studerende får trænet tilegnelsen af flerstemmig, hmfn g plyfn sats. Speciel hørelære fr tnemestre Fagets frmål er at træne de studerendes indre gehør i en sådan grad at de kan kntrllere verensstemmelse mellem lydbillede g ntatin på alle planer gså indenfr rytmisk musik. Undervisningen skal desuden bibringe de studerende en evne til mundtligt at gengive en frm- g detalje analyse af frespillet musik samt bibringe de studerende de nødvendige indfaldsvinkler til frståelse af samtidens musik, herunder særligt at pnå frståelse af de særlige klanglige frhld, i frhld til instrumentatin, den ny musik stiller krav m. Rytmisk teri Faget har til frmål at styrke den studerendes teretiske frståelse af genren, herunder arbejde med den rytmiske musiks rytmik, harmnik g meldik. 8. EKSAMEN 8 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August 2011

9 Der findes flere frmer fr bedømmelse. Bedømmelse af de knkrete eksaminer fremgår af de specifikke studierdninger. Eksaminerne bedømmes efter karakterbekendtgørelsen, se venligst efterfølgende. Attest Fr at pnå attest i et fag skal den studerende i fag med 1 g 2 undervisningsgange ikke have fravær. i fag med 3 g 4 undervisningsgange have max. 1 fraværsdag. i fag med 5 undervisningsgange eller derver have minimum 80 % fremmøde. 8. EKSAMEN Der findes flere frmer fr bedømmelse. Bedømmelse af de knkrete eksaminer fremgår af de specifikke studierdninger. Eksaminerne bedømmes efter karakterbekendtgørelsen, se venligst efterfølgende. 9. PRAKTIK Praktik kan indgå sm undervisningselement i enkelte af bachelruddannelsens fag, men kan ikke alene træde i stedet fr en eksamen. 10. MERITMULIGHEDER Den studerende kan søge knservatriet m merit fr et eller flere af uddannelsens fag på baggrund af beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet eller afsluttet dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Hvedfag vil under nrmale mstændigheder ikke kunne meritverføres. Den studerende kan søge knservatriet m verflytning til et senere studieår på baggrund af hidtidige studier ved et andet dansk musikknservatrium. 11. KARAKTERBEKENDTGØRELSEN BEDØMMELSE AF EKSAMINER OG OPTAGELSESPRØVER Karakter gives i verensstemmelse med bekendtgørelse nr af 11/12/2009 m karakterskala g anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutiner under Kulturministeriet. Til grund fr bedømmelsen lægges eksaminandens adfærd i eksamenssituatinen. Fr så vidt angår kunstneriske frtlkningsfag gælder følgende: Eksamensadfærden er den måde, hvrpå eksaminanden gennem sin fremførelse viser sin frståelse af de musikalske g udtryksmæssige karakteristika ved de fremførte værker g demnstrerer sin tekniske g kunstneriske frmåen. Eksaminandens måde at fremføre et værk på må bedømmes i frhld til værkets vanskelighedsgrad. DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August

10 Bedømmelsen skal fretages således, at den vedrører eksaminandens frståelse af de fremførte værkers musikalske g udtryksmæssige karakteristika g eksaminandens evne til tekniske g kunstnerisk at klarlægge disse. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af de tre begreber: Meget gd: Karakteren 10 g 12 Gd: Karakteren 02, 4 g 7 Mindre gd: Karakteren -3 g 00 Den meget gde eksamensadfærd karakteriseres ved at: eksaminanden har en dybtgående frståelse af de fremførte værkers musikalske g udtryksmæssige karakteristika, g eksaminanden evner at give et abslut verbevisende udtryk fr denne gennem en fuldstændig beherskelse af værkernes tekniske g kunstneriske prblemer Den gde eksamensadfærd er karakteriseret ved at eksaminanden har en gd frståelse af de fremførte værkers musikalske g udtryksmæssige karakteristika, g eksaminanden evner at give ngenlunde dækkende udtryk fr denne gennem en acceptabel teknisk g kunstnerisk udførelse. Den mindre gde eksamensadfærd er karakteriseret ved at eksaminanden har utilstrækkelig frståelse af de fremførte værkers musikalske g udtryksmæssige karakteristika, g eksaminandens fremførelse er præget af usikkerhed i den tekniske beherskelse g den kunstneriske hldning til de fremførte værker Fr kunstneriske frtlkningsfag gælder, at karakteren 02 gives fr den adfærd, der bedømmes sm udtryk fr det mindstemål af frståelse g udtryksevne, der kan anerkendes, fr at prøven betragtes sm bestået. Fr så vidt angår øvrige fag gælder: 1. Eksamensadfærden er den måde, hvrpå eksaminanden gennem sin fremstilling viser sin viden m g færdighed i at anvende de begreber, metder g data, der indgår i studiet. 2. Fremstillingen mfatter, at eksaminanden redegør fr sin viden g begrunder, hvrfr den fremkaldte viden tages p i den freliggende sammenhæng. 3. Eksaminandens viden fremgår af den sammenstilling af begreber, metder g data, sm eksaminanden fretager g af mfanget af denne sammenstilling. 4. Eksaminandens frståelse fremgår af vurderingen af den fretagne sammenstilling af begreber, metder g data, således at sammenhængen mellem disse beskrives, g frskellige frmer fr generalisering ud fra den beskrevne sammenhæng kritisk vurderes 5. Eksaminanden anvender sin viden ved at vise, hvrdan freliggende principper kan benyttes til en syntese, der fører til løsningen af prblemstillinger af kendt type. Da sådanne prblemstillin- 10 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August 2011

11 ger varierer fra den enkle til den meget kmplicerede, må eksaminandens måde at løse et prblem på, bedømmes i frhld til hvr kmpliceret prblemet er. 6. Eksaminanden kan endvidere, hvis eksamenssituatinen muliggør det, vise hvrdan prblemer af ikke kendt type kan læses ved at anvende freliggende principper i nye kmbinatiner g derigennem pstille løsningsmuligheder. Bedømmelsen skal fretages sådan, at den vedrører eksaminandens viden, redegørelse fr denne, begrundelse fr redegørelsen, vurdering af den fremstillede viden g anvendelsen af den. Karakteriseringen af eksamensadfærden sker ved anvendelse af de tre begreber: Meget gd: Karakteren 10 g 12 Gd: Karakteren 02, 4 g 7 Mindre gd: Karakteren -3 g 00 Den meget gde eksamensadfærd karakteriseres ved, at eksaminanden har en meget mfattende viden m begreber, metder g data eksaminanden redegør fr disse p en sådan måde, at næsten alle relevante frhld medtages eksaminanden giver en næsten helt dækkende begrundelse fr at fremdrage disse frhld eksaminanden sammenligner eller kmbinerer begreber, metder g data på meget sikker måde g tilsvarende vurderer dem g generaliserer ud fra dem eksaminanden anvender sin viden ver fr kendte prblemstillinger på meget sikker måde, g eventuelt ver fr ikke kendte prblemstillinger ved at kmbinere freliggende principper så løsningsmulighederne pstilles. Den gde eksamensadfærd er karakteriseret ved, at eksaminanden har en mfattende viden m begreber, metder g data eksaminanden redegør fr disse på en sådan måde, at mange relevante frhld medtages eksaminanden giver en ngenlunde dækkende begrundelse fr at fremdrage disse frhld eksaminanden sammenligner eller kmbinerer begreber, metder g data på ret sikker måde g tilsvarende vurderer dem g generaliserer ud fra dem, g eksaminanden anvender sin viden ver fr kendte prblemstillinger på ret sikker måde. Den mindre gde eksamensadfærd er karakteriseret ved, at eksaminanden har viden m begreber metder g data, sm mfatter ngle af disse men ikke tilstrækkeligt mange eksaminanden redegør fr disse på en sådan måde, at kun få relevante frhld medtages eksaminanden giver en begrundelse fr at fremdrage disse frhld, der ikke er dækkende eksaminanden sammenligner eller kmbinerer begreber, metder g data på en måde, der er meget usikker g tilsvarende vurderer g generaliserer ud fra dem, g DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August

12 eksaminanden anvender sin viden ver fr kendte prblemstillinger på en måde, der er meget usikker De anførte beskrivelser dækker hvert sit trin i karakterskalaen, g der skal ved bedømmelsen af eksamensadfærden ud fra disse beskrivelser afgøres, på hvilket trin eksamensadfærden kan placeres. Når trinbedømmelsen er fastlagt, fretages en gradbedømmelse i verensstemmelse med karakterbekendtgørelsens skala. Fr øvrige fag gælder, at karakteren 02 gives fr den adfærd, der kan bedømmes sm udtryk fr det mindstemål af viden g anvendelse af viden, der kan anerkendes, fr at prøven kan betragtes sm bestået. 12. DISCIPLINÆRE FORANSTALTNINGER Reglerne m disciplinære franstaltninger ver fr studerende ved Det Kngelige Danske Musikknservatrium fremsendes til den studerende ved studiestart g findes endvidere på DKDM s intranet. Alle studerende ved Det Kngelige Danske Musikknservatrium er mfattet af de disciplinære franstaltninger, g den studerende er derfr frpligtet til at kende g hlde sig rienteret m reglerne. 13. DISPENSATION Knservatriet kan dispensere fra de regler i studierdningen, der alene er fastsat af knservatriet. 14. SÆRLIGT FOR BETALINGSSTUDERENDE Frud fr studiestart skal der være indgået en juridisk bindende aftale ml. DKDM g den studerende (Cntract determining the Cnditins set fr the Prvisin f Educatin fr Internatinal Students at the Ryal Danish Academy f Music). 12 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Tnemester Bind 1. August 2011