Baggrund og beskrivelse: De forventede indtægter er et skøn foretaget af den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende

Transkript

1 konomiudvalget Nummer: A101 jordforsyning - boligformål J Nej X Udgifter Netto De forventede indtægter er et skøn foretaget af den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende jordforsyning. Der er boligparceller til salg i følgende områder: Allingåbro: Brombærvænget 23 parceller, Ådalen 1 parcel, Ådalsvej 1 parcel Auning: Bakkesvinget 18 parceller, Moselunden 1 parcel Fjellerup: Strandparken 4 parceller Gjerrild: Rimsti Bakken 9 parceller Gjesing: Kæragervej 1 parcel Grenaa: Møgelbjerg 30 parceller Holbæk: Vanghavevej 3 parceller Nørager: Hvedevænget 5 parceller

2 konomiudvalget Vivild: Søndergade 5 parceller + 4 jordbrugspc.,toftevej 2 parceller, stergårdsvej 4 parceller Voldby: Søndervang 4 parceller rsted: Skyttevej 1 parcel, sterbakken 15 parceller rum: rumgårdvej 5 parceller Ålsrode: Toftevangen 1 parcel Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

3 konomiudvalget Nummer: A102 jordforsyning - erhvervsformål J Nej X Udgifter Netto De forventede indtægter er et skøn foretaget af den administrativt nedsatte arbejdsgruppe vedrørende jordforsyning. Der er erhvervsgrunde til salg i følgende områder: Allingåbro: Industriparken / Stålvej Auning: Energivej Auning: Industrivej Auning: Vestergade / Mortensensvej Gjesing: Kærmosevej Glesborg: Håndværkervej Grenaa: Hesselvang, Teknologivej Vivild: C. M. Rasmussens Vej, Bunkedal, Nørregade rum: Industrivej

4 konomiudvalget Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

5 konomiudvalget Nummer: A103 Arealerhvervelse J Nej X Udgifter Netto Det foreslås, at der afsættes et budget til erhvervelse af arealer til fremtidige byggemodningsområder. Der arbejdes på at få identificeret de mest interessante arealer med henblik på opkøb til bolig og erhverv, særlig mht. boliger i Auning og Grenaa. Det er et spørgsmål, om Norddjurs Kommune har tilstrækkelige arealer /de rigtige arealer, og at man, - i det omfang økonomien tillader det, skal være aktive/aggressive i opkøb af jord Der kan knyttes følgende bemærkninger til opkøb af areal til boliger og erhverv i Grenaa og Auning: Grenaa:

6 konomiudvalget Opkøb af areal til boligformål Grenaa nord: På Møgelbjerg er der fortsat et pænt antal kommunale parcelhusgrunde grunde til salg, og det dækker behovet i flere år fremover. Grenaa Syd: I den sydlige del af Grenaa er der ikke kommunale grunde til salg, men der er grunde til salg inden for 3 private udstykninger. Hvis kommunen mener, der også skal være mulighed for at købe kommunale grunde i området, skal der indledes forhandlinger med ejerne af disse. Om de vil sælge, vides ikke. Opkøb af areal til erhvervsformål Grenaa nord: Kommunen har ikke grunde til salg inden for kategorierne virksomheder med særlige beliggenhedskrav og afstandskrævende industri. Der bliver brug for at erhverve areal til den nye nordre omfartsvej i I den forbindelse skal der erhverves jord/eksproprieres jord fra flere landbrugsejendomme, og der skal laves en jordfordeling. Herunder kan det komme på tale at erhverve landbrugsejendomme i det område, som foreslås udlagt til industri inden for de nævnte kategorier i forslaget til den nye kommuneplan. Derudover kan det overvejes at købe jord inden for de rammeområder, der allerede er udlagt til industri i Kommuneplan 09. (F.eks. køb af jord som kan afhændes til opførelse et biogasanlæg). Grenaa syd: Kommunen har erhvervsgrunde til salg ved Hesselvang, og her er der grunde nok til at dække behovet i flere år fremover. Auning Opkøb af areal til boligformål Auning øst: Kommunen ejer et større areal i Auning øst, som kan udstykkes, som vil være stort nok til at dække behovet i flere år fremover. Auning nord: Ved Bakkesvinget er der en større kommunal udstykning, hvor der fortsat er mange ledige grunde. Fra forskellig side er der givet udtryk for, at Bakkesvinget ikke er attraktivt for grundkøbere og at Drivhusgrunden kunne være et godt alternativ som kommunal udstykning. Drivhusgrunden er privatejet, og salgsprisen ligger som udgangspunkt på 7,5 mio. kr.

7 konomiudvalget Opkøb af areal til erhvervsformål Kommunen har store erhvervsarealer til salg i Auning. Derfor synes der ikke at være behov for, at kommunen køber mere erhvervsjord i området. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Det kan i forbindelse med ovennævnte arealerhvervelser være nødvendigt at dispensere for reglen om, at jordforsyningens anlægsbudget skal hvile i sig selv indenfor det enkelte år.

8 konomiudvalget Nummer: A104 Stiadgang fra Åbyen via tunnel (mv.) J Ja Udgifter Netto I forbindelse med byggemodning af Åbyen skal der etableres en stiadgang til udstykningen. Stiadgangen er planlagt udført som en tunnel under banen ved Søndergade, der overslagsmæssigt koster 2,1 mio. kr. Sammen med stiadgangen til Åbyen foreslås etableret et nyt torv ved Søndergade. Udgiften hertil udgør 2,9 mio. kr. Disse projekter forudsættes af tekniske grunde anlagt samtidigt. Udgiften hertil fordeles over 2 år i 2014 og Udgiften til begge projekter er af budgetmæssige grunde placeret samlet under jordforsyning, da de er afhængige af hinanden, men udgiften til torvet vil blive registreret særskilt således, at den ikke belaster anlægsregnskabet for Åbyen. Resterende del af projekt Åbyen foreslås færdiggjort i perioden , anslået udgift 8,0 mio. kr. driften: Medfører en årlig driftsudgift til vedligehold af det nye torv og tunnel. Driftsudgiften er ikke opgjort.

9 konomiudvalget Nyt torv og tunnel: etape 2014: 3,816 mio. kr. etape 2015: 1,184 mio. kr. vrige færdiggørelsesarbejder i Åbyen: etape 2015: 1,000 mio. kr. etape 2016: 3,000 mio. kr. etape 2017: 3,000 mio. kr. etape 2018: 1,000 mio. kr. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

10 konomiudvalget Nummer: A105 Hestehaven, færdiggørelse af stamvej J Nej X Udgifter Netto Stamvej i den kommunale udstykning Hestehaven færdiggøres med tilslutning til den private udstykning Hessel Alle mv., mens den nuværende vejadgang til Ramskovvej nedlægges. Afledt drift kan afholdes indenfor nuværende budgetter. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

11 konomiudvalget Nummer: A106 Byggemodning, pulje J Nej X Udgifter Netto Pulje afsat til fremtidige byggemodningsarbejder i bolig- og erhvervsområder. Afledt drift afsættes i forbindelse med bevilling til de konkrete projekter. Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter.

12 konomiudvalget Nummer: A107 Landsbyggefonden grundkapitalindskud Nej X Udgifter Netto Landsbyggefonden kan efter almenboligloven yde støtte til fysiske arbejder i almene boliger. Det drejer sig om opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri. Kommunen skal indbetale 14 pct. af den samlede byggesum i grundkapital. Den samlede sum kendes ikke på nuværende tidspunkt.

13 konomiudvalget Nummer: A108 Modernisering af rådhus og administrationsbygninger Nej Udgifter Netto driften? Der arbejdes p.t. med en kortlægning af behovet for arbejdsmiljømæssige forbedringer af kommunens administrationsbygninger. Dette sker dels gennem en besigtigelse af bygninger og dels ved indsamling af forslag fra områdeudvalg m.v. samt resultater fra APV erne. Arbejdet forestås af teknik & drift og direktionssekretariatet. Arbejdet vil munde ud i en prioriteret liste med arbejdsmiljømæssige forbedringer, som direktionen senere på året vil tage stilling til.

14 konomiudvalget Nummer: A110 IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter Ja X X Udgifter Netto Forvaltningen arbejder løbende på at optimere driften, bl.a. ved hjælp af digitalisering. Målet er at indføre smartere løsninger af driftsopgaver med henblik på at minimere udgifterne til administration. Det tilstræbes at finde de bedste og billigste løsninger f.eks. via KOMBIT, SKI eller egne udbud af it-løsninger. Puljen på 2,000 mio. kr. skal sikre, at Norddjurs Kommune i fremtiden kan deltage i de for kommunen relevante udbud af it-projekter. I budget var der ligeledes afsat en pulje på 2,000 mio. kr. årligt til formålet. KOMBIT er kommunernes it-fællesskab og fødselshjælper for digitaliseringen på en lang række områder inden for den kommunale administration og sagsbehandling. KOMBIT etablerer netværk og samler kommunerne om fælles it-løsninger, rådgiver vedr. kontrakter og priser og sikrer standardisering på tværs af kommunerne. Gennem KOMBIT sikres kommunerne en stærk position for

15 konomiudvalget en ligeværdig dialog med it-leverandørerne om pris og kvalitet, bl.a. ved at KOMBIT bestiller og indkøber it-løsninger på vegne af kommunerne. I 2014 er 1,450 mio. kr. disponeret til betaling af investeringen i KOMBIT-projekterne DUBU og DHUV. Projekterne koster samlet 2,800 mio. kr., hvoraf de 1,350 mio. kr. betales i DUBU er en it-løsning til fremme af effektiviteten og kvaliteten på området for udsatte børn og unge. Løsningen reducerer sagsbehandlernes tidsforbrug til administration, frigør tid til konkret behandling af sager, sikrer overblik over sagsbehandling og dokumentation på området og forbedrer den økonomiske styring. DHUV er et digitalt sagsstyringssystem på handicap- og udsatte voksenområdet udviklet af Socialministeriet og KL. Systemet sikrer hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og styrker den faglige kvalitet samt den økonomiske styring. Den årlige driftsudgift til DUBU og DHUV udgør 0,325 mio. kr., dvs. i alt 0,650 mio. kr. Dette beløb afsættes på driften som en teknisk korrektion til budget 2014.

16 konomiudvalget Nummer: A111 IT-anlægspulje Nej X X Udgifter Netto Pulje til langtidsinvesteringer på IT-området for at kunne foretage løbende udskiftninger af ITudstyr. Ved at have en sådan pulje undgås det at foretage store udskiftninger, som påvirker budgettet væsentligt i det pågældende år. Denne mulighed for at holde serverpakken opdateret og driftssikker vil have en stor betydning for brugerens oplevede brug af systemet. Det vil betyde færre nedbrud, og derved give et bedre workflow i dagligdagen.

17 konomiudvalget Nummer: A112 Handicaprådets tilgængelighedspulje Nej X X Udgifter Netto Handicaprådet har tidligere rådet over et mindre puljebeløb til foranstaltninger, der kan forbedre tilgængeligheden for handicappede borgere i kommunen. Puljen er tidligere blevet brugt til projekter, der ellers ikke ville være blevet realiseret, herunder DSB Handicapservice på Grenaa Station, kørestolslift i Åstrup Hallen samt handicaptoilet på Anholt. Det foreslås, at der fremover afsættes et fast, årligt puljebeløb på 0,050 mio. kr., som handicaprådet kan benytte til foranstaltninger, der kan forbedre tilgængeligheden.

18 Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A301 Etablering af lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs Nej Udgifter Netto driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til, hvordan ledige lokaler på Allingåbroskolen kan anvendes til ungdomsskole- og klubaktiviteter, når overbygningseleverne er flyttet til Auning Skole. UngNorddjurs vurderer, at der er behov for at anvende ca. 800 m2 til ungdomsskole- og klubaktiviteter. Dette svarer til det areal, der anvendes til tilsvarende aktiviteter i rum. Når der er gjort plads til UngNorddjurs vurderes det, at alle m2 er disponeret på Allingåbroskolen.

19 Børne- og ungdomsudvalget Det vurderes, at udgiften til ombygning og istandsættelse af lokalerne til UngNorddjurs er på ca kr. pr. m2. Den samlede anlægsudgift vil således blive på ca. 4,8 mio. kr. I skoleåret 2013/14 vil der fortsat være overbygningselever på Allingåbroskolen, da ombygningen af Auning Skole først forventes færdig den 1. december Dvs. at en ombygning af lokalerne til UngNorddjurs tidligst vil kunne påbegyndes 1. januar Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2013, og 4,3 mio. kr. i 2014.

20 Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A302 It - folkeskolen K Ja , Udgifter Netto driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 blev det besluttet, at afsætte følgende anlægsmidler til it på skoleområdet i perioden : 3,0 mio. kr. i ,5 mio. kr. i ,5 mio. kr. i ,5 mio. kr. i Der er brug for en løbende opdatering og udskiftning af forældet hardware til undervisningsbrug på skolerne, såsom stationære- og bærbare PC'er, servere m.m.

21 Børne- og ungdomsudvalget Derudover er det nødvendigt i lighed med andre it-områder at overgå til ny teknologi, bl.a. virtuelle servere. Der er desuden behov for en udbygning af antallet af smartboards, bærbare/håndholdte medier og andre it-teknologiske læremidler. Endelig er der behov for en it-mæssig opdatering på daginstitutionsområdet, idet børnene jvf. de pædagogiske læreplaner skal tilegne sig fortrolighed med tilgangen til it medier. It-indkøbene på skoleområdet i 2013 og 2014 har afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift og fiberdrift på i alt 0,8 mio. kr. fra og med Heraf medfinansiere skolerne 0,4 mio. kr. årligt. De resterende 0,4 mio. kr. finansieres af anlægsbevillingen. Det skal bemærkes, at der også er afsat 1,5 mio. kr. i det nye overslagsår Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 2. maj 2013 godkendt en investeringsplan for anvendelse af anlægsmidler til it på skoleområdet. Investeringsplanen er vedlagt som bilag.

22 Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A303 Ny daginstitution ved Kattegatskolen, Skolebakken K Nej Udgifter Netto driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Norddjurs Kommune er i færd med at etablere en ny daginstitution ved Kattegatskolen, Skolebakken. Den samlede anlægsramme for daginstitutionen er på 21,0 mio. kr. hvoraf der er afsat 11,5 mio. kr. i Der er ved budgetlægningen i 2012 indregnet en afledt driftsbesparelse i overslagsårene som følge af etablering af den nye daginstitution, der træder i stedet for institutionerne Vores hus og Åboulevarden.

23 Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A304 Ny daginstitution i Auning K Nej Udgifter Netto driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Norddjurs Kommune er i færd med at etablere en ny daginstitution i Auning. Den samlede anlægsramme for daginstitutionen er på 17,0 mio. kr. hvoraf der er afsat 8,8 mio. kr. i Der er ved budgetlægningen til 2012 indregnet afledte driftsbesparelser i overslagsårene, som følge af etablering af den nye daginstitution, der oprindeligt skulle træde i stedet for institutionerne Nyvang og Skovvang. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om at videreføre Skovvang. Der er derfor udarbejdet en teknisk korrektion til budget 2014, som sikre, at der er et driftsbudget til Skovvang fra og med 2015.

24 Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A305 Ny daginstitution i Allingåbro Børneby K Ja Udgifter Netto driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Norddjurs Kommune er i færd med at etablere en ny daginstitution i Allingåbro Børneby. Den samlede anlægsramme for daginstitutionen er på 8,0 mio. kr. hvoraf der er afsat 5,0 mio. kr. i Der kan være afledte driftsudgifter til el, vand, varme, vedligeholdelse og rengøring. Omfanget afhænger af udgiften i den nuværende institution Allingåbro Børnecenter, som den nye institution træder i stedet for.

25 Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A306 Ikke disponeret - kvalitetsfondsområdet K? Udgifter Netto driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 Der er afsat et ikke-disponeret puljebeløb på kvalitetsfondsområdet på 19,257 mio. kr. i 2015 og 27,257 mio. kr. i 2016 og Konsekvenser for driften vil blive undersøgt i forbindelse med, at puljen udmøntes. Det bemærkes, at budgetbeløbet på 27,257 mio. kr. i 2017 er en automatisk videreførelse af budgetbeløbet fra 2016.

26 Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A307 Ny daginstitution i Vivild Børneby K Ja Udgifter Netto driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 I forbindelse med vedtagelse af budget 2013 blev det besluttet, at flytte af Børnehaven Blinklyset til nye lokaler ved Langhøjskolen i Vivild. Den samlede anlægsramme for daginstitutionen er på 8,5 mio. kr., der er fordelt med 0,5 mio. kr. i 2014 og 8,0 mio. kr. i Der kan være afledte driftsudgifter til el, vand, varme, vedligeholdelse og rengøring. Omfanget afhænger af udgiften ved de nuværende lokaler i forhold til de fremtidige lokaler ved Langhøjskolen.

27 Børne- og ungdomsudvalget Nummer: A308 It - dagtilbudsområdet K Ja Udgifter Netto driften? 0,0 0,0 0,0 0,0 På It-dagtilbudsområdet er der afsat 0,75 mio. kr. i It-indkøbene på dagtilbudsområdet har afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift m.m. på 0,3 mio. kr. om året. Dagtilbudsområdet er i en etableringsfase med hensyn til it-udstyr og har hidtil kun haft mindre driftsomkostninger til it. Det foreslås derfor, at de afledte driftsomkostninger finansieres af anlægsbevillingen. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 2. maj 2013 godkendt en investeringsplan for anvendelse af anlægsmidler til it på dagtilbudsområdet. Investeringsplanen er vedlagt som bilag.

28 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A401 Forslag stillet af Museum stjylland Tilgængelighedsprojekt Nej Udgifter Netto driften? Indvielse af nyt indgangsparti i sommeren 2012 til Museum stjylland på Søndergade 1 i Grenaa var samtidig 1. etape af et samlet tilgængelighedsprojekt til museet. Følgende elementer i første etape omfattede tilgængelighed: Rampe, elevator, handicaptoilet, handicap P-plads, murgennembrud mm. Følgende elementer er med i anden og sidste etape af tilgængelighedsprojektet: Fremkommelighed i mellemgangsbygning, etablering af kørepladesystem til udligning af eksisterende ujævne og fredede gulve på 1. sal og etablering af nyt plankegulv på 2 etager og etablering af stenmelssti til kørestolsbrug. Energistyrelsen har den 13. november 2012 givet tilsagn om et tilskud på 25% af udgiften, dog max ,50 kr. Arbejdet skal være udført senest 13. november 2014 for at modtage det nævnte tilskud. 4-5 fonde søges ligeledes om tilskud til projektet, og det forudsættes, at der

29 Kultur- og udviklingsudvalget herved opnås yderligere en ekstern støtte på kr. Nettoudgiften for kommunen vurderes på det grundlag til at udgøre kr. Projektet er forberedt i samarbejde med Norddjurs Handicapråd og efter ønske fra Museum stjylland. Gennemførelse af tilgængelighedsprojektet er forudsætningen for etablering af nye udstillingsarealer i museets tagetage. I forbindelse med færdiggørelse af publikumsarealerne bliver det nødvendigt at nedtage den eksisterende udstilling. Norddjurs Kommunes økonomiske bidrag til projektet er netto 0,495 mio. kr. Ud over tilskud fra energistyrelsen søges øvrige udgiftsbehov på 0,250 mio. kr. finansieret via fondsmidler m.v. Bygningerne er ejet af Norddjurs Kommune, mens driften varetages af Museum stjylland, Randers Kommune. Modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5% af tilskuddet til den kommunal momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. driften: Museum stjylland, Randers Kommune varetager driften, hvorfor Norddjurs Kommune ikke direkte bliver berørt.

30 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A402 Forslag stillet af Museum stjylland Udstillingsområder Nej Udgifter Netto driften? Kulturarvsstyrelsen har i januar 2007 fremsendt kvalitetsvurderingsrapport om Djurslands Museums virksomhed. I rapporten blev givet en række anbefalinger, herunder anbefaling af en nyopstilling af museets basisudstillinger. Det henstilles, at museet formulerer en vision, der kan danne grundlag for en samlet langsigtet plan for en nyopstilling af udstillingerne. Af grundlaget for det fusionerede Museum stjylland fremgår, at hvis museerne også fremover skal kunne tiltrække publikum, er det nødvendigt at museernes kerneydelse på formidlingsområdet udstillingerne er tidssvarende og visuelt spændende. Museum stjylland oplyser derfor at det vil være nødvendigt at etablere nye basisudstillinger i Grenaa. En løbende fornyelse af udstillingerne sikres gennem en opgradering af særudstillingsvirksomheden, hvor der fremover produceres fælles udstillinger, som designes, så de kan cirkulere mellem og tilpasses mellem museets afdelinger.

31 Kultur- og udviklingsudvalget Museets nuværende lokaler er utidssvarende og etablering af nye udstillinger i disse vil ikke være hensigtsmæssigt. Såfremt der fremover skal være moderne udstillinger i museumsbygningen i Grenaa vil det være nødvendigt med renovering af publikumsarealerne. Publikumsarealer: Der foreligger et projekt opdelt i faser. Første fase udgør nyt indgangsparti til Kannikegade samt forbedring af publikumsarealer og tilgængelighed - dette er udført i Den næste fase er yderligere forbedring af publikumsarealer/færdiggørelse af publikumsdelen i 2014, hvilket fremgår af et særskilt anlægsforslag. I forbindelse med færdiggørelse af publikumsarealerne bliver det nødvendigt at nedtage den eksisterende udstilling. Udstillingsarealer: Efter færdiggørelse af publikumsdelen kommer etablering af nye udstillinger. Museum stjylland har igangsat arbejdet med at skaffe fondsmidler til delfinansiering af de nye udstillinger, og udvikling af udstillinger indgår i andre projektforslag, herunder projektforslag vedr. Aarhus kandidatur som europæisk kulturby De samlede udgifter kan skønnes til kr. pr. m2, og med et areal på 500 m2 kan der forventes en samlet udgift på omkring 5 mio. kr. Anlægsforslaget i 2014 og 2015: Når museets lokaler er renoveret opbygges helt nye permanente basisudstillinger i de renoverede rum, så museet overalt kommer til at fremstå som en moderne og tidssvarende kulturinstitution, der er indbydende for et bredt publikum. Udstillingerne med arbejdstitlen Havet, kalken og lette jord tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og de specielle naturressourcer på Norddjursland og placerer Norddjurs centralt i historien gennem de sidste år. Historierne formidles med moderne teknologier i et tidsvarende design. Både indhold og formidlingsformer i udstillingen tilrettelægges som noget helt nyt i Danmark i en proces, der inddrager museets brugere. En del af udstillingsprojektet forventes finansieret med eksterne midler. De ansøgte budgetbeløb er nettobeløb, hvilket er udtryk for Norddjurs Kommunes økonomiske bidrag til projektet. vrige udgiftsbehov søges finansieret via fondsmidler m.v. Bygningerne er ejet af Norddjurs Kommune, mens driften varetages af Museum stjylland, Randers Kommune. Modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5 % af tilskuddet til den kommunale momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. driften: Museum stjylland, Randers Kommune varetager driften, hvorfor Norddjurs Kommune ikke direkte bliver berørt.

32 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A403 Forslag stillet af bestyrelsen for Kulturhuset Pavillonen Fremtidssikring af Kulturhuset Pavillonen Nej Udgifter Netto driften? Kulturhuset Pavillonen har tidligere fremsendt et forslag til fremtidssikring af Pavillonen. Endvidere har Kultur- og udviklingsudvalget fået en orientering om projektet. Huset er gennem de seneste 10 år støt og roligt vokset fra den gamle Pavillon til et stort kulturhus i bred forstand. Kulturhuset Pavillonen tager rollen som kulturel dynamo alvorligt og gearer sig derfor til fremtiden ved projekt fremtidssikring, der er opdelt i tre sammenhængende faser, hvoraf 1. fase er udført og afsluttet i 2012 og gennemført ved kommunal finansiering, hvilket afviger fra fase 2 og 3, der har delvis medfinansiering. Der er ikke aftale om anden finansiering pt. til fase 2 og 3. 1 Opdaterede scene og Kunstnerfaciliteter 2 En ny scene med fokus på det lokale kulturliv og vækstlags kunstnere. 3 Publikums faciliteter Kulturhuset Pavillonen beskriver projektet således:

33 Kultur- og udviklingsudvalget 1 Scene: Større scene samt opdaterede kunstnerfaciliteter. Pris kr. er udført. 2- Lokalscenen: Et kulturelt vækstbed hvor flere kulturelle kunstarter kan få udfoldelsesmuligheder under intime og hyggelige former. Talentmassen vokser på Djursland og har behov for videreudvikling. Lokalscenen kan opfylde dette behov og virke som talent-dynamo. Orkestre kan udvikle sig og tage det næste skridt bands kan spille sammen i nye konstellationer og udvikle sig mod nye højder. Samtidig vil der være mulighed for at præsentere mere niche prægede arrangementer med snævre genrer og et smalt publikum i hyggelige og intime rammer. Vi ønsker at udnytte de smukke naturlige omgivelser ned til grenaaen, hvor natur og kultur kan smelte sammen til et højere kulturel oplevelse. Vi ønsker arkitektonisk at forbinde huset med naturen. Lokalscenen vil yderligere danne en naturlig sammenhæng mellem Kattegat, Åbyen og Grenå bymidte. Ved at vende husets cafè og lægge denne sammen med den nye lokalscene, vil vi indføre en ny logistik i Kulturhuset Pavillonen, der bringer en større sammenhæng i mellem husets mange forskellige aktiviteter. Vi ønsker at opnå langt større synlighed mellem de mange forskelligartede aktiviteter, der er i huset. Vi ønsker at pirre til alles nysgerrighed. Pris ca kr. 3- Publikums faciliteter: Nye og større show-typer har vist sig mulige for Grenå hvor en større kapacitet er nødvendig. Samtidig har de udsolgte skilte måttet frem flere gange i sæsonen da pladserne ofte bliver revet væk til større forestillinger. Med dette projekt kikker vi visionært på udviklingen af nye og større opsætninger hvor et større publikum kan have glæde af forestillingerne. Samtidig vil der blive mulighed for bedre at kunne servicere publikummer og virksomheder ved specialarrangementer og events. Her igennem vil vi kunne hjælpe virksomheder ved at tilbyde noget særligt ved arrangementerne og give mulighed for en særlig oplevelse. Alt sammen tænkt i fleksible rammer der også kan benyttes til det specielle møde eller erhvervs event. Ydermere vil udbygningen af Publikumsfaciliteterne også kunne servicere handicappede og gangbesværede til koncerter med stående publikum hvor udbygningen vil kunne bruges som Balkon til koncerter. Pris ca kr. Husets bestyrelse er tidligere anmodet om at gøre rede for dels mulighederne for extern finansiering. Hertil svares: Vi vurderer, at der er fonde, der kan søges til formålet og bestyrelsen er i gang med at undersøge mulighederne. Der er dog en stor usikkerhedsfaktor omkring hvorvidt fondene ønsker at give tilskud og i så fald i hvilken størrelse. De fleste fonde bærer også præg af, at nøglen til tilskud fra fonden er kommunal opbakning. Det er også meget forskelligt, hvad man ønsker at give tilskud til. Nogle prioriterer arkitektoniske pejlemærker det kunne være arkitekturen omkring de ekstra publikumspladser. Andre til noget der er mere lokalt forankret, det kunne være vores nye lokalscene osv. Husets bestyrelse udtaler den 10. april 2013:

34 Kultur- og udviklingsudvalget Der afsættes et rådighedsbeløb i hvert af årene 2015, 2016 og 2017 på 4 mio. kr. eller i alt over tre år 12 mio. kr. Byggeprojektet skal gå i gang i 2015 til færdiggørelse i 2017, således at den nye lokalscene står klar i.f.m. KULTURBY 2017 og forhåbentlig også, at Kulturhuset Pavillonen fra 2017 er udpeget til regionalt spillested. Kulturhusets bestyrelse er i gang med at søge forskellige fonde til etableringen. I den udstrækning fondsansøgninger imødekommes vil Norddjurs Kommunes endelige bevilling blive reduceret tilsvarende. Der foreslås endvidere, at der afsættes kr. i 2014 til projektering. De ansøgte budgetbeløb er nettobeløb, hvilket er udtryk for Norddjurs Kommunes økonomiske bidrag til projektet. vrige udgiftsbehov søges finansieret via fondsmidler m.v. Bygningen er ejet af Norddjurs Kommune og modtager en kommune tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. skal der tilbagebetales 17,5% af tilskuddet til den kommunale momsrefusionsordning. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. driften: Husets bestyrelse er anmodet om at gøre rede for konsekvenserne for det kommunale tilskud, blandt andet på grund af de forventede øgede billetindtægter. Hertil svares: Vi vurderer, at der ikke vil komme yderlige driftsomkostninger ved de enkelte udbygningsetaper. Med de øgede publikums faciliteter samt scene faciliteter vil der være mulighed for øgede billetindtægter. En øget indtægt vil dække de øgede produktions og personaleomkostninger der følger med større shows og koncerter. Effekten af handlingen vil være øget profilering af området med nye og attraktive arrangementstyper.

35 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A404 Renoveringspulje til særlige bevaringsværdige bygninger Ja Udgifter Netto driften? Norddjurs Kommune ejer en række bevaringsværdige bygninger, som på grund af deres alder og stand kræver en særlig vedligeholdelse. Det gælder eksempelvis museumsbygningen i Grenaa, Baunhøj Mølle, Kulturhuset Pavillonen, Stationen i Allingåbro, Stationsbygningen i Trustrup, Stenvad Mosebrugscenter, Det gamle Rådhus i Grenaa og arresten i Grenaa. Kommunale bygninger indgår i den centrale pulje til vedligehold af kommunale bygningers klimaskal, men da dette ikke er muligt at prioritere ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver for disse bygninger foreslås en renoveringspulje til bevaringsværdige bygninger. Eksempelvis peger en vedligeholdelsesrapport for museumsbygningen på behovet for et nyt tag inden for en overskuelig årrække. Desuden trænger stationsbygningen i Allingåbro til nyt tag, Kulturhuset Pavillonen må forventes også at have behov for renovering inden for en overskuelig fremtid, og Det gamle Rådhus i Grenaa trænger til renovering. På den baggrund afsættes en årlig pulje på 2,0 mio.kr. til renoveringsbehovet i disse bygninger.

36 Kultur- og udviklingsudvalget Puljen administreres af Teknik og Miljø og skal ses i sammenhæng med ovennævnte ordinære vedligeholdelsespulje. Kultur- og udviklingsudvalget forelægges forslag til udmøntning af den årlige pulje. Den del af puljen, der anvendes til energibesparende foranstaltninger vil kunne lånefinansieres. driften: Renovering, der medfører energiforbedrende foranstaltninger, forventes at generere besparelser på omkostninger til opvarmning.

37 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A405 Tilslutning til Danskernes Digitale Bibliotek Ja Udgifter Netto driften? Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) er det fælles digitale bibliotek for folkebiblioteker. DDB er en fælles organisation under kulturstyrelsen for alle biblioteker i Danmark, der i kraft af stordriftsfordele og specialistkompetencer skal udstrække bibliotekernes digitale tilbud om en større mangfoldighed af materialer og med en langt mere tidssvarende og brugervenlig adgang og funktionalitet, end det enkelte bibliotek har mulighed for. Det vil få en lokal udformning med mulighed for tillæg af egne lokale løsninger. DDB vil komme til at fungere som et supplement til Norddjurs Bibliotekers fysiske bibliotek. Med DDB vil borgerne på Norddjurs Bibliotekers hjemmeside få en tidssvarende og nem adgang til en lang række digitale medier som: E-bøger, lydbøger, elektroniske tidsskrifter, film, musik, onlinespil, avisartikler m.m. Da det forventes, at tilslutning til nyt bibliotekssystem via KOMBIT først sker i 2015, vil det være mest hensigtsmæssig at tilslutning til DDB ligeledes sker i På dette tidspunkt vil det formentligt være klarlagt, om der vil være nogle besparelser på nuværende udgifter. Kulturstyrelsen forventer i juni måned 2013 at udsende nærmere oplysninger til kommunerne om

38 Kultur- og udviklingsudvalget DDB, herunder business case til beregning af den enkelte kommunes forventede udgifter ved en evt. tilslutning. driften: Driften af DDB for Norddjurs Kommune vurderes at udgøre kr. årligt, beregnet ud fra en pris på ca. 5 kr. pr. indbygger. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget beregning af effektiviseringsgevinster ved udlån digitalt, men på sigt forventes der besparelse, når det elektroniske udlån bliver populært. Da det på nuværende tidspunkt er tale om en udbudsrunde, vil grundlaget p.t. være udarbejdet på baggrund af anslåede udgifter, hvorfor der kan forekomme ændringer.

39 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A406 Renoveringspulje til kommunale kunstværker Nej Udgifter Netto driften? Norddjurs Kommune ejer eller har ansvaret for en række bevaringsværdige kunstværker, som på grund af deres alder og stand kræver en særlig vedligeholdelse eller renovering. Det gælder eksempelvis Morten Skovmands kunstværk Åguden ved broen på Søndergade over åen, men andre kunstværker har eller får et renoveringsbehov. På miljø- og teknikudvalgets budget er der afsat begrænsede midler til løbende daglig vedligeholdelse af visse skulpturer, vandkunst og mindesmærker, men der er ikke midler til ekstraordinære vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. På den baggrund afsættes en årlig pulje på 0,1 mio.kr. til renoveringsbehovet. Puljen administreres af Teknik og Miljø. Kultur- og udviklingsudvalget forelægges forslag til udmøntning af den årlige pulje.

40 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A407 Medfinansiering af områdefornyelse i Grenaa Ja Udgifter Netto driften? Norddjurs Kommune har ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelse i Grenaa bymidte og forbindelseslinjer i byen, som kan bidrage til at levendegøre bymidten, skabe oplevelsesrige forbindelseslinjer og løfte og synliggøre ungdomsmiljøet i Grenaa. Norddjurs Kommune ansøger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelseprojekt for Grenaa. Der søges en ramme på 5 mio. kr. over 5 år, som skal medfinansieres af 10 mio. kr. Såfremt Norddjurs Kommune opnår tilsagn om de ansøgte rammer for områdefornyelse i Grenaa, vil der i 2013 blive udarbejdet et program for anvendelse af midlerne. Som eksempler på, hvad områdefornyelsen kan bestå i kan nævnes: Pladsen mellem rådhuset, det gamle rådhus og kirken omdannes til et sammenhængende byrum. Pladsen tænkes opdelt i flere rum, således at der skabes mulighed for større og mindre aktiviteter og arrangementer. Infrastrukturen gennem bymidten revurderes uden at tage den kørende trafik ud af midtbyen.

41 Kultur- og udviklingsudvalget Forbindelseslinjen mellem uddannelsesinstitutionerne og bymidten gøres attraktiv, lige som der ved skiltning og information gøres opmærksom på åen som et attraktivt element i bymidten. Der er behov for opgradering af eksisterende smøger og passager til gavn for almenheden. Der er behov for omdannelse af nedlagte erhvervsbygninger til andre formål. Der bliver færre butikker i byen. Det er vigtig at arbejde hen i mod en koncentration af butikkerne i midtbyen for at fastholde et levende butiksmiljø. Såfremt Ministeriet reserverer en ramme til gennemførelse af områdefornyelsesprojektet, skal der efterfølgende i samarbejde med byens borgere, virksomheder, ejere af ejendomme og andre interessenter udarbejdes en mere detaljeret plan for, hvilke arbejder, der ønskes gennemført. Denne plan skal godkendes politisk inden den indsendes til ministeriet til godkendelse. Der er under Miljø- og teknikudvalget tidligere afsat midler til omlægning og forbedringer i Grenaa Centrum indeholdende trafikregulering, omlægning af pladsen foran rådhuset, Jaco hjørnet og omlægning/afvikling af bede. I 2012 afsattes der 0,1 mio. kr. til planlægning og udvikling af projektet og 1 mio. kr. i En del af det afsatte beløb i 2012 på 0,1 mio. kr. er anvendt til køb af konsulentydelse i forbindelse med udarbejdelse af områdefornyelsesansøgningen. Det foreslås, at den kommunale medfinansiering fordeles med 2 mio.kr. i år 1, 2,5 mio. kr. i år 2 og 3, 2 mio. kr. i år 4 og 1 mio. kr. i år 5. Udgiftsbeløbene indsat i ovennævnte tabel er nettobeløb, da det på nuværende tidspunkt ikke er klarlagt, hvornår eventuelle tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tilgår de enkelte regnskabsår. Af tekniske årsager er år 2017 forhøjet med 1,000 mio. kr., der reelt vedrører år Anvendes en del af midlerne til energirigtige foranstaltninger vil disse kunne lånefinansieres. driften: Nye anlæg i bymidten eller på forbindelseslinjerne vil betyde en afledt drift eller en omprioritering af eksisterende midler. Eksempelvis vil der blive set på mulighederne for at arbejde med energirigtige installationer, der kan flytte driftsmidler fra eksempelvis gadebelysning til vedligehold af eksempelvis udendørs motionsredskaber, opholdspladser og legepladser.

42 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A408 Pulje til gennemførelse af naturaktiviteter Ja Udgifter Netto driften? På baggrund af den godkendte natur- og friluftsstrategi er der blevet udarbejdet en handleplan, som er kommet i stand i samarbejde med Grønt Råd, øvrige foreninger i Norddjurs og Destination Djursland. Som eksempler kan nævnes udarbejdelse af infomateriale af forskellig karakter, etablering af forskellige aktiviteter ved Grenaa å, etablering af hundeskov, ridestier i bynære områder. Som udgangspunkt igangsættes aktiviteterne i samarbejde med foreninger og brugergrupper, og ofte vil det give lettere adgang til eksterne midler, såfremt det kan dokumenteres, at kommunen bidrager med en del af finansieringen. Puljen ønskes anvendt som en del af finansieringen i forbindelse med gennemførelse af projekter. Puljen skal anvendes som Norddjurs Kommunes bidrag til forskellige projekter. Sker den øvrige finansiering via fondsmidler m.v., skal kommunen via den kommunale momsrefusionsordning tilbagebetale 17,5% af modtagne tilskud fra fonde, private foreninger, institutioner m.v. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af tilbagebetalingsreglen. driften:

43 Kultur- og udviklingsudvalget Etablering af nye aktiviteter kan medføre nye driftsomkostninger.

44 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A411 Nyt Bibliotekssystem via KOMBIT Ja Udgifter Netto driften? Den 11. december 2012 besluttede kommunalbestyrelsen at gå i udbud med et bibliotekssystem i samarbejde med andre kommuner gennem KOMBIT. KOMBIT indgår såfremt der udpeges et vindende tilbud kontrakt med leverandøren på kommunernes vegne og forestår i samarbejde med kommunerne leverandørstyringen i forbindelse med udviklingen af det nye bibliotekssystem. Systemet omfatter både skole- og folkebiblioteker og når systemet har bestået en driftsprøve, forventes det overdraget til et fællesskab. Vedligeholdelse og drift af selve bibliotekssystemet foretages af KOMBIT, som står i forskud med investeringen og som kommunerne tilbagebetaler via et driftstilskud til KOMBIT. Tidsplanen for projektet er ændret, da en række fremlagte synspunkter for leverandører har medført at tilbudsfristen er ændret til den 17. maj 2013 og en eventuel kontraktunderskrivelse er fastsat til ultimo juni 2013.

45 Kultur- og udviklingsudvalget I 2014 forventes kun 3 10 kommuner tilsluttet det nye bibliotekssystem og det er yderst tvivlsomt om Norddjurs Kommune er heriblandt, hvorfor det forventes at kommunen først tilsluttes på et tidspunkt i Anslåede anlægsudgifter som ikke er indeholdt i bidraget til KOMBIT: Udgifter Anslået beløb i kr. Konvertering og implementering Undervisning Anlægsudgifter i alt Selve konverteringen er indeholdt i driftsbidraget til KOMBIT, men der er på nuværende tidspunkt dog ikke taget stilling til omfanget af konverteringen, herunder hvor mange historiske data, der skal med over i et nyt system. Lokale tilretninger skal afholdes af den enkelte kommune. Det kan dreje sig om opsætning af firewall, printopsætning, ændringer i selvbetjeningsautomater, trimning i forhold til eksisterende hardware. Herudover vil der være udgifter til it-implementering f.eks. til integration til ESDH og økonomisystem. Der tages forbehold for eventuelle følgeudgifter, der først bliver synlige, når systemet er leveret. Afledte driftsudgifter: For kommunens brug af biblioteksløsningen betaler kommunen et årligt vederlag til KOMBIT, som omfatter udvikling, drift, vedligehold og videreudvikling. Det årlige vederlag er estimeret til at ligge mellem 4,75 kr. og 7 kr. pr. indbygger i kommunen. Ved 60% kommunal tilslutning vil driftsbetalingen udgøre 7 kr. pr. indbygger, mens den ved 100% kommunal tilslutning udgør 4,75 kr. pr. indbygger. Iflg. budgetvejledningen er der pr. februar måned 2013 tilmeldt 83 kommuner svarende til godt 88% af befolkningsgrundlaget. På baggrund af ovennævnte foretages et forsigtigt skøn og prisen pr. borger fastsættes på nuværende tidspunkt til en enhedspris på 6 kr. pr. borger. Årligt driftsbidrag til KOMBIT: Antal borgere 1. januar 2013 Pris pr. borger Driftsbidrag i hele kr ,00 kr Nuværende årlige betalinger til systemadministration og licenser: Nuværende udgifter: Beløb Procent andel Folkebiblioteket: Systemadministration, Randers Kommune Licens, Axiell Folkebiblioteket i alt ,7 % Skolebiblioteket: Systemadministration og licens, Dantek Skolebiblioteket i alt ,3% Årlige udgifter total ,0 %

46 Kultur- og udviklingsudvalget Folkebibliotekssystemet er på nuværende tidspunkt Axiell og kommunen er kontraktligt bundet til dette system frem til Systemadministrationen varetages af Randers Kommune og aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Randers Kommune vil også tilgå det nye bibliotekssystem og KOMBIT er orienteret om at begge kommuner gerne skal tilsluttes samtidig. Skolebiblioteket er på nuværende tidspunkt Dantek Bibliomatik der driftes af Dantek i Aarhus. Der er 1 års opsigelse på Dantek løsningen. Der tegnes kontrakt for det kommende år den 1. januar. Norddjurs Kommunes biblioteker har meddelt projektgruppen for det nye fælles bibliotekssystem, at man forventer at kunne overgå til det nye bibliotekssystem ultimo 2014, men det er dog mest realistisk, at dette sker i De afledte driftsudgifter eller effektiviseringsgevinster jf. nedestående tabel er opgjort ud fra den forudsætning, at Norddjurs Kommune har implementeret det nye system pr. 1. januar Driftsbidrag til KOMBIT betales fra det tidspunkt, hvor kommunen gives adgang til løsningen. Fordelingen af de afledte driftsudgifter på folkebiblioteket og skolebiblioteket, kan herefter opgøres således: (Driftsbidrag til KOMBIT er fordelt ud fra hidtidige udgiftsfordeling) Bibliotek År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 Folkebiblioteket: Driftsbidrag KOMBIT Besparelse nuværende udgifter Netto Folkebiblioteket Skolebiblioteket: Driftsbidrag KOMBIT Besparelse nuværende udgifter Netto Skolebiblioteket Total biblioteksområdet I 2015 bevirker tilslutningen til det ny bibliotekssystem en effektiviseringsgevinst på kr., når alle hidtidige aftaler er opsagt til 1. januar 2015 på nær licensen til axiell, som vi er kontraktligt bundet af i Fra 2016 vil der derimod være en årlig besparelse på kr. De afledte driftsudgifter vil påvirke digitaliseringspuljen. Da det på nuværende tidspunkt er tale om en udbudsrunde, vil grundlaget p.t. være udarbejdet på baggrund af anslåede udgifter, hvorfor der kan forekomme ændringer.

47 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A412 Udviklingspulje Kultur- og udviklingsudvalget Nej X Udgifter Netto driften? Anlægspuljen er oprettet til udviklingsformål. Puljen administreres af Kultur- og udviklingsudvalget bevillinger givet fra anlægspuljen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Puljen anvendes til udviklingstiltag, der ikke kan forudses ved budgetvedtagelsen. Den primære anvendelsesmulighed er, at bevilge støtte til analyse/forprojekter til belysning af udviklings- og væksttiltag i Norddjurs Kommune og til konkrete projekter, som kan styrke udviklingen af Norddjurs Kommune inden for kultur- og udviklingsudvalgets ansvarsområde. Administrationen vil herudover løbende søge diverse eksterne puljer til finansiering af udviklingstiltag, men hovedparten af eksterne midler kræver en vis medfinansiering, som kontoen giver mulighed for. Sekundært anvendes puljen til gennemførelse af udviklingstiltag i den kommunale organisation. Der er for hvert af årene 2013, 2014 og 2015 bevilget 0,100 mio. kr. via budgetomplacering til projekt stjyllands Spisekammer, som er et treårigt projekt.

48 Kultur- og udviklingsudvalget driften: Anvendelsen af udviklingspuljens midler til aktiviteter inden for driftsområdet påvirker servicerammen.

49 Kultur- og udviklingsudvalget Nummer: A413 Pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg K Nej X Udgifter Netto driften? Puljen anvendes til renovering af selvejende haller, hvor der er indgået driftsaftale med kommunen. Puljen kan desuden søges af mindre, private idrætsanlæg, der ejes af foreninger, som f.eks. klubhuse og tennisanlæg. Alle selvejende haller og øvrige idrætsanlæg kontaktes med henblik på at indgive ønsker fra puljen. Der udarbejdes årligt en samlet oversigt over indkomne renoveringsprojekter i et samarbejde mellem kultur- og udviklingsafdelingen, teknik og drift samt Norddjurs Idrætsråd. I den overordnede prioritering lægges der vægt på følgende parametre: 1. Sikkerhedsmæssige årsager 2. Driftsmæssige årsager 3. Energibesparende hensyn 4. Frivillig arbejdskraft 5. Tidligere års tildelinger 6. Antallet af brugere, der benytter faciliteten

50 Kultur- og udviklingsudvalget 7. Puljen skal begunstige så mange forskellige projekter som muligt Puljen benyttes overvejende til renovering af eksisterende bygninger og installationer, fremfor at etablere helt nye anlæg og nybygninger. Hvor der er god begrundelse for ny etablering af bygningsmasse eller anlæg medtages dette dog med i prioriteringen. Der kan dog være projekter så store, at de vurderes til ikke at høre under renoveringspuljen. Inden sagen forelægges for kommunalbestyrelsen er der foretaget prioritering af renoveringsopgaverne af kultur- og udviklingsafdelingen, drift og teknik samt Norddjurs Idrætsråd. Selve udmøntningen af projekterne varetages af drift og teknik. Anvendes puljen til delvis finansiering af et projekt og restfinansieringen findes ved låneoptagelse, skal lånet henføres til kommunens låneramme. Konsekvensen er, at enten skal kommunen deponere et beløb svarende til lånets størrelse eller der skal modregnes i kommunens låneadgang. Af tilbudsloven fremgår, at andre udbydere skal følge tilbudsloven, når de udbyder bygge- og anlægsopgaver, som modtager offentlig støtte, herunder garantier. driften: Såfremt der ikke afsættes en pulje til de nævnte udgifter vil de selvejende institutioner skulle øge deres indtægtsniveau for at håndtere udgifterne selv eller serviceniveauet skal sænkes. Hidtil har puljen været anvendt til både drifts- som anlægsopgaver. De udgifter som afholdes som anlægsudgifter kan henregnes til kvalitetsfond, mens dette ikke er muligt for udgifter afholdt på driften. Siden vedtagelsen af budget 2012 har puljen været registret som en driftspulje.