Pensionisttillægget

Transkript

1 Pensionisttillægget Baggrund Pensionisttillægget blev indført i 1974 og fra starten fastsat til 30 pct. Tillægget var uændret frem til 1984, hvor det blev nedsat til 27 pct. I de følgende år skete der en aftrapning frem til 1997, hvor tillægget blev nedsat fra 13 pct. til 12 pct. Herefter blev tillægget gradvist øget op til 19 pct. i , hvorefter tillægget blev nedsat til 18 pct. i 2007 og 16 pct. i Udviklingen i pensionisttillægget i perioden fremgår af figur 1. I det det følgende redegøres nærmere for, hvordan der i de årlige beretninger gennem perioden er orienteret om fastsættelse af pensionisttillægget. Der orienteres herefter om omtalen af pensionisttillægget i valgmaterialet udsendt i forbindelse med Pensionsvalg Der afsluttes med en sammenfatning. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Pensionisttillægget Principper for fastsættelse af pensionisttillægget I beretningen for 1972/73 nævnes, at bestyrelsen har besluttet at gennemføre en bonusordning. Ordningen beskrives på følgende måde: Bonusordningen vil bestå af dels et fast procentvis tillæg til pensionstilsagnene, bonustillægget, dels af en årlig forhøjelse af de aktuelle pensioner, pensionisttillægget. Pensionistillægget fastsættes til 30 pct. uden særskilt begrundelse. I beretningen for 1974/75 sammenlignes tillæggets størrelse med andre pensionsordninger: Pensionskassen har valgt at fastsætte et forholdsvis lavt pensionisttillæg (30%) mod en større årlig stigning end i visse andre pensionsordninger. I maj 1974 udsendes et notat om principperne for bonustilskrivning ( Medlemsorientering om principper for bonustilskrivning ). Det forklares heri, at der på grund af de i grundlaget forsigtigt 1

2 valgte forudsætninger om rente, dødelighed og invaliditet opstår et overskud, som skal anvendes til bonusudlodning. Det nævnes, at Forsikringsrådet har godkendt bestyrelsens bonusmodel: Forsikringsrådet har godkendt at en mindre del af dette løbende overskud anvendes til en gruppelivsordning og en gruppeulykkesordning. Yderligere har man fået godkendt en forhøjelse af samtlige aktuelle pensioner med et pensionisttillæg, der for tiden er fastsat til 30%. Det resterende overskud vil hvert år blive fordelt blandt medlemmerne og benyttet til gradvis forhøjelse af såvel pensionstilsagn som aktuelle pensioner. I beretningen for 1975/76 fremlægges overvejelser om at hæve pensionstillægget, hvilket dog afvises med henvisning til, at de forventede årlige reguleringer så ville blive for små: Da rentefoden som nævnt for tiden er betydeligt højere end både 4 ¼% og 5 ½% ville der kunne gives tilsagn om et højere pensionisttillæg end 30%. Der kunne f.eks. ydes 50%. Såfremt man valgte denne løsning ville der blive en mindre del af overskuddet tilovers til den årlige bonustilskrivning, d.v.s. at pensionen på pensioneringstidspunktet ville blive forholdsvis høj, men den årlige stigning til gengæld mindre. Bestyrelsen er af den opfattelse, at et pensionisttillæg på 30% og et højere årligt bonustilllæg er mere attraktivt for medlemmerne i en gennemsnitlig pensionsperiode. I beretningen for 1978/79 nævnes det at pensionisttillægget fastsættes for 3 år ad gangen. I beretningen for 1983 meldes det ud, at pensionisttillægget vil blive nedsat til 27 pct. for 1984, hvilket begrundes med indførelsen af realrentebeskatningsloven. I beretningen for det følgende år bebudes en yderligere nedsættelse med samme begrundelse: I konsekvens af indførelse af realrenteafgiften fastsatte bestyrelsen pensionisttillægget i 1984 til 27 procent. Pensionskassens bestyrelse har besluttet at fastsætte pensionisttillægget til 25 procent for I beretningerne for 1985 og 1986 informeres om yderligere nedsættelse af pensionisttillægget til hhv. 22 pct. og 20 pct., igen med henvisning til indførelse af realrenteafgiften. Tillægget fastholdes på 20 pct. i De følgende 2 år nedsættes tillægget til hhv. 18 pct. og 16 pct. uden særskilt begrundelse. I 1992 nedsættes tillægget med 3 procentpoint til 13 pct. Der gives ingen særskilt begrundelse, men konsekvenserne for de udbetalte pensioner sammenholdes med virkningerne af årets høje kontorente på 11,2 pct. før realrenteafgift og 8,5 pct. efter realrenteafgift: For de udbetalte pensioner opvejer den ekstra bonusrente og den store nedsættelse af pensionisttillægget stort set hinanden. Pensionisternes pension stiger pr i gennemsnit 3 pct. afhængig af størrelsen af det realrenteafgiftsfri beløb. Tillægget fastholdes på 13 pct. frem til 1997, hvor det nedsættes til 12. pct. I beretningen for 1996 gives følgende begrundelse: Den del af JØPs afkast, der ikke bruges til at forrente pensionshensættelserne, lægges til egenkapitalen. Egenkapitalen kommer også de nuværende pensionister til gode i form af en forhøjelse af deres pensioner med det såkaldte pensionisttillæg. Formålet med pensionisttillægget er at undgå omfordelinger mellem generationer af pensionister i JØP; tillægget er dog ikke garanteret. Over en længere periode har bestyrelsen søgt at nedsætte pensionisttillægget. Målet er, at pensionisttillægget mere præcist afspejler forholdet mellem egenkapital plus bonusudjævningshensættelser og pensionshensættelser. Dermed sikres, at en passende andel af egenkapital og bonusudjævningshensættelser fordels til medlemmerne i takt med den løbende udbetaling af pensionerne. 2

3 For 1997 nedsættes pensionisttillægget fra 13 til 12 procent. Som følge af det gode 96-resultat er 12 procent tæt på bestyrelsens mål. Ifølge regnskabet for 1996 udgjorde egenkapitalen 923 mio. kr. Bonusudjævningshensættelserne udgjorde 200 mio. kr., dvs. i alt mio. kr. Pensionshensættelserne var på mio. kr. Forholdet mellem egenkapital plus bonusudjævningshensættelser og pensionshensættelserne var således 11,5 pct. I 1998 sættes pensionisttillægget op til 14 pct. begrundet med stigningen i de bogførte reserver. I øvrigt anføres følgende vedrørende fastsættelse af pensionisttillægget: Størrelsen af pensionskassens reserver defineres af såvel myndigheder (minimumskrav) som af JØPs bestyrelse. Store reserver kan føre til omfordelinger mellem pensionisterne og de øvrige medlemmer. For at undgå det forhøjer JØP de udbetalte pensioner med et ikke-garanteret pensionisttillæg, der fastsættes som forholdet mellem egenkapitalen og pensionshensættelserne. Herved får pensionisterne udbetalt en forholdsmæssig andel af de bogførte reserver. I 1999 sættes tillægget yderligere op til 16 pct. I beretningen for 1998 gives følgende begrundelse: Det er bestyrelsen, der fastsætter pensionisttillægget. Bestyrelsens politik har i de seneste år været, at pensionisttillægget skulle afspejle forholdet mellem de regnskabsmæssige reserver og den del af formuen, der er forpligtelser overfor medlemmerne. Som følge af ændrede regnskabsregler, der kræver at aktierne fra og med 1998 optages til markedsværdi, er de regnskabsmæssige reserver forøget betydeligt, hvilket andet lige kunne begrunde et væsentligt højere pensionisttillæg. Flere forskellige forhold har imidlertid trukket i den modsatte retning. Dels overvejer Finanstilsynet nye regler for opgørelse af hensættelserne, dels tyder noget på, at den generelle levealder også for jurister og økonomer er højere, end aktuarerne hidtil har antaget. Holder den antagelse, skal hensættelserne øges, hvis pensionerne skal bevares. Bestyrelsen er nødt til at afvente en afklaring af disse forhold, før der kan tages stilling til, om pensionisttillægget kan forhøjes yderligere. Udviklingen i solvensprocent og pensionisttillæg er vist i tabel 1. Det fremgår heraf, at solvensprocenten i var steget til pct. Stigningen i de ufordelte reserver fører altså til en forøgelse af pensionisttillægget, men langt fra svarende til beregnede solvensprocent. Tabel 1. Solvensprocent og pensionisttillæg Solvensprocent 15,2% 21,3% 29,6% 32,0% 36,2% 30,7% 23,8% 16,6% 22,2% 26,0% 27,8% 27,8% 28,0% Pensionisttillæg 13,0% 13,0% 12,0% 14,0% 16,0% 16,0% 16,0% 16,0% 16,0% 17,0% 19,0% 19,0% 18,0% I 2000 indføres et nyt beregningsgrundlag og i forbindelse hermed øges pensionisttillægget til 30 pct. Da grundlaget senere underkendes af Finanstilsynet, genindføres det hidtil gældende beregningsgrundlag og pensionisttillægget føres tilbage til 16 pct. I beretningen for 2001 informeres om, at pensionisttillægget fastholdes på 16 pct. Baggrunden er det lave afkast, der også er begrundelsen for, at kontorenten fastsættes til 4,25 pct. I 2002 informeres om et uændret pensionisttillæg. Det oplyses, at pensionisttillægget fastsættes med udgangspunkt i solvensprocenten. 1 I forbindelse med indførelse af ændrede regnskabsregler er tallene af sammenligningshensyn korrigeret tilbage i tid for udvalgte år. 3

4 I 2004 sættes tillægget op fra 16 til 17 pct. I beretningen for 2003 gives følgende begrundelse: Pensionisttillægget fastsættes med udgangspunkt i solvensprocenten. Tillægget er variabelt og vil helt eller delvist kunne bortfalde. Bestyrelsen har valgt at øge pensionisttillægget fra 16 pct. til 17 pct. for Hermed får pensionisterne andel i de øgede reserver, der er en følge af den nødvendige konsolidering, og for bidragsbetalende medlemmer, hvis pensioner er beregnet med en rente på 3 pct., vil reguleringen kunne bevare købekraften I 2005 sættes tillægget yderligere op til 19 pct. I beregningen for 2004 gives følgende begrundelse: Pensionisttillægget fastsættes med udgangspunkt i solvensprocenten. Tillægget er variabelt og kan helt eller delvist bortfalde. Bestyrelsen har i år valgt at øge pensionisttillægget for 2004 fra 17 til 19 pct. Pensionisttillægget giver pensionisterne andel i de øgede reserver, som det har været nødvendigt at opbygge pga. rentefaldet. Forøgelsen af tillægget betyder, at næsten alle pensioner bevarer købekraften. I 2006 fastholdes pensionisttillægget på 19 pct. Baggrunden herfor beskrives på følgende måde i beretningen for 2005: Udviklingen i renten og levetiden har således medført, at reserverne i 2005 ekstraordinært er blevet forøget med 2,3 mia. kr. Denne reserveforøgelse har dog kunnet finansieres uden at trække på egenkapitalen, takket være det gode afkast. JØPs solvensmæssige stilling er fortsat tilfredsstillende, og kassen har gennem hele året været i grønt lys. På denne baggrund har bestyrelsen valgt at fastholde pensionisttillægget på 19 pct. Pensionisttillægget giver medlemmerne i afdeling 1 andel i de ufordelte reserver, og virker ved at JØP lægger aktuelt 19 pct. oveni pensionerne. Pensionisttillægget kan helt eller delvist bortfalde. Det ønsker bestyrelsen ikke, men det kan på længere sigt blive en konsekvens. Hvis de ufordelte reserver skal betale for vigende afkast og/eller længere levetid mangler pengene til pensionisttillægget. I 2007 reduceres pensionisttillægget fra 19 til 18 pct., samtidig med at kontorenten efter i flere år at have været 4,25 pct. forøges til 6,25 pct. Der gives følgende begrundelse i beretningen for 2006: I afdeling 1 fastsættes kontorenten til 6,25 pct. Det er første gangs siden 2001, at kontorenten stiger. Baggrunden er en række år med gode afkast og øget konsolidering. Pensionisttillægget reduceres samtidig med 1 procentpoint til 18 pct. For de fleste pensionister vil der samlet set blive tale om positive reguleringer af pensionsbeløbene. De pensionistmedlemmer, som har valgt ordningen med forhøjet pension, vil dog kun få beskedne eller negative reguleringer. Indførelsen af ændrede vilkår for bonus, bidragsstigninger og indskud vil i de kommende år lette presset på JØPs reserver. Det forklares nemmest ved et eksempel: Et medlem optaget med f.eks. 3 pct. i grundlagsrente skal have sine oprindeligt aftalte, månedlige bidragsbetalinger beregnet med 3 pct. Siden 1. januar 2000 har grundlagsrenten efter krav fra Finanstilsynet imidlertid højst kunnet udgøre 2 pct. for bonus, bidragsstigninger og indskud. Fra 1. januar 2006 er bonus, bidragsstigninger og indskud endvidere blevet beregnet med samme skærpede beregningsgrundlag, som anvendes i afdeling 2 altså en grundlagsrente på 0 pct. og indregnede forventninger om forlænget levetid. Konsekvensen af de ændrede vilkår for bonus, bidragsstigninger og indskud er, at medlemmernes gennemsnitlige grundlagsrente generelt vil falde i de kommende år. Hermed reduceres kravene til reserver, hvilket øger råderummet for fastsættelsen af kontorenten. I det omfang der udloddes mere i kontorente, vil de ufordelte reserver falde, og dermed vil grundlaget for fastsættelse af pensionisttillægget også svinde ind. Årets beretning for 2007 indeholder et særskilt afsnit om pensionisttillægget med begrundelse for nedsættelsen fra 18 til16 pct.: 4

5 Pensionisttillægget Pensionisttillægget har til formål at give pensionisterne andel i de ufordelte reserver, de har været med til at spare op. Pensionisttillægget fastsættes årligt af bestyrelsen på grundlag af størrelsen af JØPs ufordelte reserver samt forventninger til fremtidige reservekrav. Tillægget kan helt eller delvist bortfalde. I de kommende år vil råderummet for fastsættelsen af pensionisttillægget blive reduceret, hvis levetiden fortsat stiger. I valgmaterialet udsendt til pensionsvalget i 2007 forudsatte vi af denne grund, at pensionisttillægget gradvist blev afviklet. Ændrede vilkår for bonus, bidragsstigninger og indskud, der blev indført pr. 1. januar 2006 vil over tid lette presset på JØPs reserver. Vi forventer altså at kunne klare os med lavere ufordelte reserver, end hvis vi ikke havde indført de nye vilkår. Dette vil give mulighed for højere kontorenter, men lavere ufordelte reserver betyder samtidig mindre mulighed for pensionisttillæg. Af disse grunde må det forventes, at der over en årrække sandsynligvis vil ske yderligere reduktioner i pensionisttillægget, mens grundpensionerne forventes at stige. Konsekvenserne for den udbetalte pension vil afhænge af, hvor meget vi fremover kan give i kontorente. Nedsættelsen af pensionisttillægget fra 18 til 16 pct. pr. 1. juli i år vil indebære, at den udbetalte månedlige pension falder for alle pensionister. Langt de fleste pensionister vil imidlertid et år frem holdes skadesløse i den forstand, at der udbetales et engangsbeløb som skattekompensation, der mere end opvejer nedgangen i den månedlige pension. Pensionsvalg 2007 I valgmaterialet udsendt til medlemmerne i forbindelse med Pensionsvalg 2007 informeres om vilkårene vedr. pensionisttillægget i afdeling 1. Oversigtsfolderen Pensionsvalg 2007 indeholder et afsnittet To vigtige tillæg med følgende ordlyd: To vigtige tillæg Udover hvad der allerede er tilskrevet dit depot, har du som medlem af pensionskassen været med til at opspare kassens ufordelte reserver. Derfor har vi i mange år haft ordningen med et pensionisttillæg, som giver dig andel i reserverne. Pensionisttillægget forøger din pension med en procentsats, som bestyrelsen fastsætter hvert år. Pr. 1. juli 2007 nedsættes satsen fra 19 til 18 pct. Den vedlagte pensionsoversigt viser, hvor meget pensionisttillægget øger din pension. Som det fremgår, ville din pension falde mærkbart, hvis pensionisttillægget forsvandt. Det er der risiko for. Den længere levetid og lavere rente lægger så store beslag på reserverne, at det over tid kan blive nødvendigt at nedtrappe og måske helt afvikle pensionisttillægget. I pensionsfremskrivningerne på denne folders bagside, har vi forudsat, at pensionisttillægget i afdeling 1 aftrappes. Hvis du skifter til afdeling 2 giver du afkald på pensionisttillægget. Som kompensation får du en omvalgsbonus, der udmøntes som en forhøjelse af dit depot med 20 pct. I afdeling 2 får du desuden et variabelt tillæg til pensionen på pt. 5 pct. Tillægget fastsættes løbende. Læs mere om omvalgsbonus og tillæg i suppleringshæftet Mere at vide. I hæftet med mere uddybende forklaringer Mere at vide findes 2 afsnit med omtale af pensionisttillægget, samt en ordforklaring. 5

6 På side 8 findes afsnittet to vigtige tillæg : To vigtige tillæg I den vedlagte pensionsoversigt kan du læse, hvor meget pensionisttillægget forøger din pension i kroner. Som det fremgår, vil din pension falde mærkbart, hvis pensionisttillægget blev reduceret eller faldt væk. Det er der en reel risiko for. Stigende levetid og lavt renteniveau sætter JØPs reserver under pres og vil på sigt svække egenkapitalen. Derfor er der en risiko for, at pensionisttillægget må afvikles, hvis ikke kontorenten skal under 4,25 pct. I afdeling 2 forhøjes pensionen med et pensionstillæg på pt. 5 pct. Pensionstillægget beregnes på grundlag af medlemmernes bidrag til egenkapitalopbygning i form af særlige bonushensættelser. Medlemmernes bidrag til særlige bonushensættelser udgør 5 pct. af bidrag og indskud. Læs nærmere under Omvalgsbonus og særlige bonushensættelser på næste side. Pensionstillægget vises særskilt på pensionsoversigten. Tillægget fastsættes løbende og kan helt eller delvist bortfalde. På side 13 redegøres for beregningsforudsætninger for pensionsfremskrivningerne. Afsnit 4 omhandler pensionisttillægget: 4. Pensionisttillæg Pensionisttillægget findes kun i afdeling 1. Mulgihederne for at opretholde pensionisttillægget afhænger først og fremmest af afkastudsigterne samt af kontorentepolitikken. I beregningerne er det forudsat, at der fra 2020 sker en gradvis nedtrapning af pensionisttillægget fra det aktuelle niveau på 18 pct. til 0 pct. Aftrapningen sker med 1 procentpoint om året 2. Aftrapningen af pensionisttillægget skyldes en forventning om, at kravet til ufordelte reserver gradvist aftager i takt med, at en stadig større del af pensionsopsparingen beregnes på det skærpede beregningsgrundlag indført for bidragsstinginer og bonus pr. 1. januar I det skærpede beregningsgrundlag regnes med 0 pct. i grundlagsrente, og den forudsatte levetid er forlænget svarende til forudsætningerne i afdeling 2. På side 18 gives i ordforklaringen følgende beskrivelse af pensionisttillægget: Pensionisttillæg Et tillæg, som giver alle pensionerede medlemmer i afdeling 1 andel i de ufordelte resever den overskudformue, som medlemmerne har været med til at spare op, men som endnu ikke er fordelt ud på den enkeltes depot. Tillægget kan helt eller delvist bortfalde. Tilllægget er fastsat til 18 pct. pr. 1. juli Beløbet fremgår af pensionsoversigten. Sammenfatning Pensionisttillægget indføres i 1974 uden at der i beretningerne gives nogen særskilt begrundelse herfor. Pensionisttillægget betragtes oprindeligt som en del af bonustilskrivningen, jfr. notat om principper for bonustilskrivningen fra Det forklares ikke, hvorfor tillægget fra starten blev fastsat til 30 pct., men det forsøges at afbalancere ønsket om et rimeligt niveau, med ønsket om en passende årlig regulering. Fra 1984 nedtrappes tillægget med henvisning til indførelse af realrenteafgiften. 2 I scenarie 1 med lav rente (obligationsrente på 3 pct.) er det dog nødvendigt at begynde aftrapningen tidligere. 6

7 I beretningen for 1996 meldes ud, at målet er, at pensionisttillægget mere præcist afspejler forholdet mellem egenkapital plus bonusudjævningshensættelser og pensionshensættelser (solvensprocenten). I de følgende år meldes ud, at pensionisttillægget fastlægges med udgangspunkt i solvensprocenten. Der er imidlertid ikke tale om nogen entydig sammenhæng. Når pensionisttillægget f.eks. ikke forøges svarende til stigningen i solvensprocenten, henvises bl.a. til risikoen for levetidsforlængelse som begrundelse herfor. I 2007 reduceres pensionisttillægget med 1 procent point til 18 pct. I indstillingen til bestyrelsen i december 2006 skønnes ud fra forventninger til årets afkast og under hensyntagen til en foreslået kontorente på 6,0 pct., at solvensprocenten vil udgøre i niveauet 18 pct. I kraft af den forhøjede kontorente på 6,25 pct. oplyses i beretningen, at de fleste pensionister samlet set vil få positive reguleringer. Det forklares, at vi fremadrettet i kraft af indførelsen af det skærpede grundlag for bidragsstigninger og bonus - forventer at kunne udlodde mere end vi ellers ville have været i stand til. Til gengæld bliver råderummet for udbetaling af pensionisttillæg mindre. Fastsættelsen af pensionisttillægget og kontorenten for 2007 er i overensstemmelse hermed. I 2008 fortsættes denne politik med forhøjet kontorente dog kun til 5,25 pct. og reduceret pensionisttillæg dog med 2 procent points reduktion. I udmeldingen i beretningen lægges vægt på, at flertallet af pensionister holdes skadesløse i kraft af den samtidige udbetaling af PAL kompensation. Størrelsen af JØPs reserver kunne isoleret set godt retfærdiggøre et højere pensionisttillæg, i og med at solvensprocenten i indstillingen til bestyrelsen i januar 2008 skønnes at blive 30 pct., opgjort ultimo Når der indstilles et lavere pensionisttillæg, hænger det først og fremmest sammen med, at årgangene med alderspensionister tegner sig for en uforholdsmæssig stor andel af de styrkelser, der skyldes lav rente og længere levetid. Dette fremgår af nedenstående tabel 2, der svarer til den i januar indstillingen viste tabel, ajourført med de endelige regnskabstal for Tabel 2 Pensionisttillæg og styrkelser aldersfordelt 2007/ alle Pensionisttillæg % 16% 16% 16% Styrkelser ultimo % 15% 7% 3% I alt 38% 31% 23% 19% Ufordelte reserver ift. depoter 33% 33% 33% 33% Opgjort ultimo 2007 blev JØPs solvensprocent 28 pct. Lægger vi styrkelserne til de ufordelte reserver og sætter tallet i forhold til summen af depoterne (den retrospektive reserve), kan bufferens størrelse alternativt beregnes til 33 pct. (i tabellen vist som Ufordelte reserver ift. depoter ). Heroverfor står et pensionisttillæg sat ned fra 18 til 16 pct. samt medlemmernes andel af styrkelserne. Som det fremgår af tabellen, udgør styrkelserne i alt 3 pct. af depoterne. Dette gennemsnitstal dækker imidlertid over, at styrkelserne for medlemmer over 80 udgør 22 pct. af depoterne, styrkelser for gruppen af medlemmer mellem 70 og 80 udgør 15 pct. af depoterne, mens styrkelserne udgør 7 pct. af depoterne for de årige. Forklaringen på den skæve aldersfordeling er, at de ældre medlemsgrupper har høje grundlagsrenter. Med det gældende renteniveau har disse medlemsgrupper derfor ikke noget bonuspotentiale, der kan finansiere de forudsatte levetidsforlængelser. De allerældste medlemmer er således ifølge denne opgørelse overkompenseret, hvilket er baggrunden for, at der ikke er vurderet at være tilstrækkeligt råderum til at fastholde pensionisttillægget. 7