Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: H:S Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afd. E Speciale/specialer: Psykiatri Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): Reservelæger-almen medicin: 1/1, reservelæger-introduktion:2/5, reservelæger-u-stillinger:2/8,, 1. reservelæger:3/4 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Lægelig direktør Center-/afdelingsledelsen: Ledende overlæge, ledende oversygeplejerske Uddannelsesansvarlig overlæge: Der var interview med denne i begyndelsen og ved slutningen af besøget. Øvrige speciallæger: 4 overlæger og 2 afdelingslæger Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 almenpraksis læge, 1 læge i I- stilling, 1 læge i u-stilling,, 3 1. reservelæger. Andre relevante personalegrupper: 1 Afdelingssygeplejerske,1 uddannelsessygeplejerske, 1 socialrådgiver, 1 ledende ergoterapeut, 1 ledende lægesekretær, 1 ledende psykolog. B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Afdelingen har et introduktionsprogram inklusiv et flow-chart, der beskriver hvad den nyansatte læge skal gennemgå i den første tid på afdelingen. Der er planlagt en 14 dags periode med vagtfrihed og at den nyansatte læge deltager i 2 følgevagter, inden vedkommende selv går i vagt. Programmet overholdes i store træk. De uddannelsessøgende læger ser dog et generelt problem med hensyn til at kollegaer og personale ikke er blevet forberedt, når nye læger begynder på afdelingen. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger uddannelsesprogrammer for alle stillingskategorier. Disse programmer er blevet reviderede i januar Programmerne indeholder tjeklister. De uddannelsesplaner der udarbejdes bliver ifølge de uddannelsessøgende læger sjældent overholdt. Lægerne fortalte, at de bliver flyttet funktionsmæssigt med kort varsel. Til dette anførte afdelingsledelsen, at der i en række tilfælde er blevet taget uddannelsesmæssige frem for driftsmæssige hensyn. B 3.3. Evalueringssystemet 1

3 Evalueringssystemets formalia overholdes. Som bilag til selvevalueringsrapporten blev fremsendt de uddannelsessøgende lægers evaluering af afdelingen i 2001 og Der var tale om gennemsnitstal ud fra henholdsvis 10 og 4 besvarelser. Med forbehold for de små tal viste evalueringerne en faldende tendens. I 2002 blev uddannelsesstedets samlede uddannelsesindsats evalueret til 6,0 og uddannelsesudbyttet til 6,5 mod henholdsvis 7,3 og 7,9 i B 3.4. Vejledning Alle de uddannelsessøgende læger har tilknyttet en uddannelsesvejleder, og de fastlagte vejledningssamtaler afholdes i vid udstrækning. Afdelingen tilstræber at der er 2 uddannelsestrin imellem den uddannelsessøgende og vejlederen. Afdelingslæger der fungerer som vejledere får et løntillæg på 1000 kr. om måneden. Overlæger har i mindre udstrækning end afdelingslæger fungeret som vejledere, og overlægerne har ikke fået løntillæg for denne funktion. Der var på besøgstidspunktet 8 aktive vejledere, der alle havde været på vejlederkursus. B 3.5. Konferencer Afdelingen har daglig morgenkonference og middagskonference for læger. Konferencernes indhold er for en stor del af administrativ karakter. Fra såvel de uddannelsessøgende lægers side som fra den uddannelsesansvarlige overlæges side er der et ønske om, at konferencerne i højere grad kunne blive et forum for faglig drøftelse. Ud over de fælles lægekonferencer deltager de uddannelsessøgende læger i konferencer på deres respektive afsnit og i de distriktspsykiatriske teams. Der har tidligere været konferencer med henblik på supervision af vagtarbejdet, men da disse konferencer lå efter morgenkonferencen valgte den afgående vagthavende læge oftest at tage hjem, hvorfor vagtkonferencerne ikke er blevet afholdte. B 3.6. Undervisning Afdelingen afholder undervisning for alle læger henholdsvis tirsdag og onsdag. Undervisningen planlægges af den uddannelsesansvarlige overlæge. Det blev drøftet at denne funktion med fordel kunne overdrages til en yngre læge som en del af oplæringen i administrative funktioner. Programmet indbefatter såvel undervisning ved egne læger og forskere, fællesrating med psykopatologiskalaer, klinikker som foredrag ved eksterne undervisere. Kvaliteten af undervisningen vurderes af de uddannelsessøgende læger som høj, men de har på grund af travlhed i de kliniske funktioner svært ved at få tid til at deltage i undervisningen. Da lægestaben er meget stor bemærkes det ikke af seniorlægerne, at juniorlægerne er fraværende; ligesom seniorlægerne heller ikke møder op regelmæssigt. Den psykoterapeutiske vejledning er velfungerende på afdelingen, således at det er relativt nemt for de uddannelsessøgende læger at få opfyldt dette krav i speciallægeuddannelsen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingen er forskningsaktiv. Der foreligger korte beskrivelser af de enkelte forskningsprojekter med henblik på at de uddannelsessøgende læger kan få kendskab til, hvilke projekter de eventuelt kan blive tilknyttede. I praksis er de uddannelsessøgende læger imidlertid kun i beskedent omfang involveret i forskning og udvikling. Dette forklares med den store kliniske arbejdsmængde og at mange af forskningsprojekterne er af et omfang, der gør dem mindre egnede for de uddannelsessøgende læger at deltage i. De yngre læger har en oplevelse af at være passanter på afdelingen, og at de ikke aktivt bliver inddraget i forskningsprojekterne. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse 2

4 De uddannelsessøgende læger har tilknytning til et stamafsnit, der også kan være et distriktspsykiatrisk center. Der er to vagtlag, hvor forvagternes tjenestetid er henholdsvis 9-16, og I bagvagtslaget indgår oprykkede kursister, 1.reservelæger, afdelingslæger og enkelte overlæger. Uden for dagarbejdstiden overgår bagvagten til at have vagt fra bolig. På grund af betydelige vakancer med en særlig udtynding af forvagtslaget oplever de uddannelsessøgende læger, at der mangler kontinuitet i afsnitsarbejdet. Ledelsen har taget initiativ til i den nærmeste fremtid at træffe foranstaltninger, der skulle gøre det mere attraktivt for eksterne læger at tage vagter på afdelingen. Planen er således, at de fastansatte læger kun skal dække de vagter der indgår i deres rul. De uddannelsessøgende læger gav udtryk for at der var en række arbejdsopgaver, som de ikke blev medinddraget i. Som eksempel herpå blev nævnt erklæringsskrivning i forbindelse med klager over tvangsanvendelse. Ved sygdom er det aftalt, at overlægerne skal tage sig af arbejdet på den afdeling, der mangler en læge. De uddannelsessøgende læger udtrykte dog, at de alligevel i mange tilfælde er blevet sat til at dække ind for en syge kollega. Der er et højt sygefravær blandt yngre læger, hvilket kan være et tegn på, at arbejdsklimaet ikke er tilfredsstillende. B 3.9. Uddannelsesmiljø Det fremgik af såvel det forud for besøget tilsendte materiale såvel som af interviewene, at afdelingen har fokus på undervisning. Der er gode strukturer for såvel undervisning som vejledning. Et af problem synes dog ifølge såvel ledelse som de uddannelsessøgende læger at være en relativt kritisk interkollegial tone på afdelingen. Der er tiltag i gang for at forbedre uddannelsesmiljøet, herunder måden at føre faglige drøftelser på. Konferencerne har begrænset undervisningsmæssig værdi, og det er et ønske fra de uddannelsessøgende lægers side at konferencernes indhold bliver ændret til at have et større fagligt indhold. Når yngre læger fremlægger ved klinik oplever de, at der er for få overlæger der deltager i undervisningen. De uddannelsessøgende læger gav udtryk for, at der kan mangle opbakning i forhold til de beslutninger om visitation m.v., som bagvagten træffer i vagttiden; samt at de arbejder meget alene, uden tilstrækkelig klinisk supervision. De andre faggrupper på afdelingen anførte, at de uddannelsessøgende læger er utilbøjelige til at møde op i tværfaglige sammenhænge, for eksempel i forbindelse med debriefing, afsnitssupervision og tværfaglige kurser. B Andet Afdelingens instruktionsbog blev af de uddannelsessøgende læger beskrevet som både for omfattende og med for gamle afsnit. Kun få afsnit var blevet reviderede inden for de senere år. De andre faggrupper havde indtryk af, at yngre læger sjældent deltog i tværfaglige sammenhænge som eksempelvis supervision på afdelingerne. De uddannelsessøgende læger fortalte, at de har dårlige kontorforhold, og at kontorerne bliver fordelt på en for dem uigennemsigtig måde. De uddannelsessøgende læger har i skrivelse til afdelingsledelsen påpeget en række mangler ved vagtværelset. De uddannelsessøgende læger og afdelingsledelsen er påbegyndt en dialog med henblik på at forbedre kontor- og vagtværelseforhold. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Årsagsanalysen opdeles i 8 nedenstående temaer: Tema 1: Introduktion 3

5 Afdelingen har et godt introduktionsprogram, men introduktionsperioden bliver præget af, at den store lægegruppe ikke er forberedt når en given yngre læge har sin første arbejdsdag; samt at de første 2 dage går med fælles introduktion til hele hospitalet og til logistikken i afdelingen. Der er en glimrende introduktion til arbejdet, så når der klages over manglende information, må det ses som et udtryk for at det i den store lægegruppe er svært at få kommunikeret alle vigtige informationer ud. Kommunikationsveje må derfor gennemtænkes og formaliseres, da de mere uformelle møder i kaffestuer og lignende ikke findes længere i den store og geografisk spredte lægegruppe. Det kan derfor knibe for de yngre læger at have ansigt på ældre kollegaer og omvendt. Tema 2: Udannelsesprogram og tjekliste Disse er veludformede og reviderede for nylig. Afdelingen kan anbefales at medinddrage yngre læger aktivt i udarbejdelsen af de nye uddannelsesplaner til brug for ikrafttræden af den nye speciallægeuddannelse. På den måde vil de yngre læger kunne opleve at de i højere grad har et medansvar for at tage uddannelsen. I øjeblikket følges de lagte uddannelsesplaner ikke, og de uddannelsessøgende læger tager ikke medansvar for, at det ikke fungerer godt nok. Tema 3: Evalueringssystemet Dette gennemføres. Indholdet af evalueringerne følger af ovenstående problemer. Tema 4: Vejledning De formaliserede vejledninger fungerer, men den daglige ad hoc vejledning på aktuelle kliniske situationer fungerer ikke. Det anbefales derfor, at samtlige speciallæger i afdelingen inddrages i drøftelse af implementeringen af den nye speciallægeuddannelse, således at de også bliver opmærksomme på deres forpligtelse over for yngre kolleger. Tema 5 Konferencer: Afdelingen bør sætte fokus på konferencer. Det er ikke muligt at holde konferencer, hvor alle læger er til stede. I stedet bør man se på, hvilke formål den enkelte konference har, samt se på for hvilke læger det vil være hensigtsmæssigt, at deltage i den enkelte konference. Vedrørende vagtkonferencer må det overvejes om alle læger behøver at være til stede. Behandlingskonferencer ligger mest hensigtsmæssigt i de mindre teams. For undervisningskonferencernes vedkommende kan det opleves utrygt at skulle fremlægge for en gruppe på op til 52 læger. Måske skulle overlæger i de mindre enheder på skift have ansvaret for undervisningskonferencerne i en 3 måneders periode. Overlægerne og afdelingslægerne kunne give faglig sparring til de uddannelsessøgende læger, som på tværs af kanalerne alle skulle være til stede. Man kunne med fordel overveje at få en uddannelseskoordinerende yngre læge. Denne kunne foruden planlægningen have til opgave at kontakte kolleger, der ikke var mødt op til undervisningen. På den måde kunne det signaleres, at undervisning er en vigtig del af tjenesten som uddannelsessøgende læge. Tema 6: Forskning: Det bør sikres, at der er nogle forskningsopgaver, som de uddannelsessøgende læger kan medinddrages i. Det er endvidere vigtigt, at der på afdelingen påbegyndes en dialog i lægegruppen om, hvordan man tilrettelægger fremtidige forskningsprojekter. Dette skal ses på baggrund af, at det at skrive en forskningsprotokol eller en kvalitetssikringsprotokol bliver en obligatorisk del af den fremtidige speciallægeuddannelse. En igangsættelse af en dialog som nævnt vil øge bevidstheden hos såvel junior- som seniorlæger om, at forskning også er en del af uddannelsen. Tema 7: Arbejdstilrettelæggelse Vedrørende dette område bør afdelingsledelsen fortsætte bestræbelserne på at sikre, at de uddannelsessøgende læger, ikke får for meget vagtarbejde. Tema 8: Andet Kontorfaciliteter og vagtværelseforhold er ikke tilfredsstillende. Der bør fortsættes en dialog mellem de uddannelsessøgende læger og afdelingsledelsen om forbedringer af disse forhold. Den store kliniske travlhed i sammenhæng med lægevakancer synes at påvirke undervisningsmiljøet i negativ retning. Det må ses som de vigtigste årsager til, at uddannelsesplaner ikke bliver overholdt, og at de uddannelsessøgende læger kan have svært ved at finde tid til at deltage i den planlagte undervisning. Andre betydende faktorer vurderes at være en nok for kategorisk og kritisk måde at give feedback på i forhold til de uddannelsessøgende læger. Forskningen synes at være blevet for separeret fra den kliniske hverdag. Forslag til forbedringer: 4

6 Som i forvejen planlagt af afdelingsledelsen søges arbejdet tilrettelagt så de fastansatte læger ikke mister for megen tilstedeværelse på stamafsnittet gennem vagtarbejde. Større inddragelse af de yngre læger i eksempelvis erklæringsskrivelse og administrative funktioner bør overvejes. Undervisning samles på én ugedag. Forskningen integreres mere i den kliniske hverdag. Indlæringsfremmende dialog tages op til drøftelse med seniorlæger. Det faglige indhold ved morgenkonferencerne styrkes. Det tages op til overvejelse om middagskonferencen kan erstattes af mindre konferencer i teamet. Der kan her bedre ydes klinisk supervision til de yngre læger. Der genindføres supervision af vagtarbejdet før morgenkonferencen. Der opbygges en struktur der sikrer at nyansatte læger oplever sig ventet og godt taget imod på den første arbejdsdag. B 5. Konklusion Afdelingen har fokus på uddannelse af yngre læger, og der er gode formelle strukturer for dette. Det store arbejdspres og samtidig lægevakance blandt yngre læger betyder, at de uddannelsessøgende læger kan have svært ved at profitere af undervisningstilbudene, og at uddannelsesplaner ikke altid bliver opfyldt. Det vurderes, at afdelingen kunne få fordele af at forbedre arbejdstilrettelæggelsen, det kollegiale miljø og at få gjort forskningen mere tilgængelig for de uddannelsessøgende læger. Særligt skal det anbefales, at afdelingen fokuserer på at forbedre den interne kommunikation inden næste inspektorbesøg. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 5

7 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse 6

8 og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7