Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Amtssygehuset i Herlev Klinisk kemisk afd. Speciale/specialer: Klinisk biokemi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 3/4 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1. i 1. reservelæge, 1 i undervisningsstilling, 1 i introduktionsstilling og 1 i forskerstilling. Andre relevante personalegrupper: B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Før ansættelsen fremsendes introduktionsmateriale fra afdelingen. Sygehusets introduktionsmateriale afleveres ved introduktionsdagen, den 1. mandag i måneden. De yngre læger beskrev alle, at de havde følt sig særdeles vel modtagne på afdelingen, da de begyndte der. De havde haft samtale med den uddannelsesansvarlige overlæge og var blevet vist rundt på afdelingen. Der blev fra begyndelsen lagt meget vægt på, at de skulle i gang med et forskningsprojekt, hvilket der var stor tilfredshed med. Derimod var introduktionen til afdelingens mere klinisk orienterede funktion ikke så grundig. Der eksisterer ikke noget formaliseret introduktionsprogram, hvor man kan sikre, at de uddannelsessøgende møder de relevante personer på afdelingen og bliver introduceret til disse personers arbejdsogaver. De yngre læger gav udtryk for at en systematisk, nedskrevet introduktoin til afdelingen vil være en fordel. Foranlediget af vores besøg var der nedskrevet et introduktionsprogram til afdelingen, som strakte sig over 6-8 mdr., hvor man et par dage om måneden blev introduceret grundigt til afdelings forskellige afsnit. Man vil gerne afprøve denne måde at gøre det på, før man besluttede om man skulle lave en introduktion, der strakte sig over 2-3 uger. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Afdelingens uddannelsesprogram er ikke revideret for nylig og er meget kortfattet. 1

3 Under samtaler med den uddannelsesansvarlige overlæge blev der tilrettelagt et individuelt uddannelsesprogram, som imidlertid ikke blev nedskrevet og revideret efterhånden som uddannelsen gennemgik de planlagte faser. Der eksisterer en reservelægeinstruksbog, som trænger til revision B 3.3. Evalueringssystemet Der bliver ikke systematisk afholdt introduktions- og justeringssamtaler og der bliver ikke nedskrevet noget individuelt uddannelsesprogram/checkliste. Derimod bliver der gennemført mange samtaler med den uddannelsesansvarlige overlæge, og kontakten med de uddannelsessøgende er meget tæt: Døren står altid åben. B 3.4. Vejledning De yngre læger fandt at vejledningen hang meget på én person, idet den uddannelsesansvarlige overlæge også var vejleder for dem alle sammen. De så gerne at afdelingens anden overlæge i større omfang blev inddraget i vejledningen. Overlægerne var indstillet på at lade den administrerende overlæge indgå i større omfang i vejledningen. B 3.5. Konferencer De yngre læger så det som en stor fordel, at de deltog i personalemøder og driftsmøder, hvor de på skift var mødeledere på det sidste. På den måde fik de også indblik i samarbejdet i afdelingen, og træning i mødeledelse. I øvrigt er der et ugentligt DNA-/forskningsmøde og et journalklubmøde for de yngre læger, ved den uddannelsesansvarlige overlæge som mødeleder. Disse møder, som er fællesmøder for lægerne fra Rigshospitalets og Herlevs kliniske biokemiske afdelinger, bliver holdt skiftevis på de 2 kliniske biokemisk afdelinger. Ved inspektorbesøget blev et journalklubmøde lagt ind i dagens program. Tilrettelæggelse af møder mm. er systematisk og god. B 3.6. Undervisning De yngre læger var af den opfattelse, at de på en række områder manglede undervisning i egentlig klinisk biokemisk viden. De deltog ikke i opsætning af analyser eller evaluering af instrumenter eller samarbejdede i større omfang med afdelingsbioanalytikerne. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Man havde etableret nogle stillinger som forskningslektorer med ligelig finansiering mellem Københavns Universitet og sygehuset. Sygehuset har en forskningspolitik, som man er i gang med at revidere. Man etablerer dialogaftaler mellem sygehuset og de enkelte afdelinger. Det er planen at etablere et nyt fælles forskningsudvalg, og sygehusets vicedirektør gav udtryk for at sygehusets generelle holdning var at forskning og udvikling skal fungere og styrkes mest muligt på sygehuset. Finansiering af Ph.D.-studier ( x 3) lod man afdelingerne om. Overlægerne lagde meget stor vægt på betydningen af forskning og udvikling, herunder specielt molekylærbiologi og etablering af molekylærbiologiske analyser, som en central del i uddannelsen på afdelingen. De uddannelsessøgende fik ikke lejlighed til at deltage i den mere rutineprægede udvikling af afdelingens forskellige analyser ud fra det synspunkt at etablering af deres egne, forskningsrelaterede analyser var tilstrækkelig uddannelse inden for dette område. De kunne også tildeles opgaver ad hoc, som skulle løses enten internt i afdelingen eller i kontakten med klinikerne. Desuden var deres kontakt med de kliniske afdelinger ret sporadisk. Derimod deltog de i gruppemøder om kvalitetssikring af analyser. 2

4 B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Der er ikke nogen overordnet arbejdstilrettelæggelse, men de yngre læger får næsten dagligt supervision fra den uddannelsesansvarlige overlæge, specielt med henblik på deres forskningsarbejde. Ingen vagt. B 3.9. Uddannelsesmiljø Sygehusets vicedirektør beskrev Københavns Amts videreuddannelsesråd, hvor Ole Faber er formand og hvor der af AC-medlemmer var vicedirektør for sygehusene, overlæger, yngre læger og praktiserende læger fra amtet. Videreuddannelsesrådet tager sig fortrinsvist af de mere praktiske, administrative opgaver. Der var ikke egentlige kurser for uddannelsesansvarlige overlæger, men der var etableret et netværk mellem disse på en temadag. Det var planen at dette netværk skulle udbygges og formaliseres mere. Der var ikke planer om at lave egentlige vejlederkurser. Den uddannelsesansvarlige overlæge har ikke været på vejlederkursus. Amtet havde ikke nogen formaliseret uddannelsespolitik, men overvågede de afdelinger, der uddannede yngre læger og lagde meget vægt på slutevalueringsskemaerne, hvoraf de mere problematiske blev gennemset af sygehusets vicedirektør. Spørgsmålet om postgraduate lektorer var ikke afklaret i region øst. Der var ifølge vicedirektørens opfattelse for få penge til uddannelse. Sygehuset havde decentraliseret tidligere puljer til uddannelse m.m. bortset fra nogle midler, som blev brugt til at finansiere diplom- og masteruddannelse. Vicedirektøren gav i øvrigt udtryk for at Klinisk Biokemisk Afd. var en særdeles veldrevet afdeling med betydelig fokus på forskning og uddannelse. Uddannelsesmiljøet på afdelingen er karakteriseret af en betydelig forskningsindsats af høj kvalitetet, som i nogen grad overskygger træningen i løsningen af mere dagligdags problemstillinger og udviklingsarbejde inden for specialet som sådan. B Andet De yngre læger blev ikke orienteret om den lovgivning og de bekendtgørelser, der regulerer klinisk biokemisk virksomhed. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingen fokuserer meget på forskning, specielt molekylærbiologisk forskning. Afdelingens overlæger er opmærksomme på den mulige mangel på balance i uddannelse til varetagelse af mere dagligdags funktioner og har planer om at tilføre uddannelsen disse elementer. B 5. Konklusion Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Sygehus er en forskningsintensiv afdeling og da specialet er forskningstungt opfylder uddannelsen her et væsentligt krav til et godt uddannelsessted. Der mangler en planlagt træning i mere rutineprægede funktioner, men afdelingen er opmærksom på det jfr. aftaleskema. 3

5 B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4

6 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 5

7 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6