Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Sygehus Fyn Svendborg Ortopædkir. afd Speciale/specialer: Ortopædkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 10/12 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 1 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 turnus, 1 almen blok, 1 intro, 1 fase 3 Andre relevante personalegrupper: 1 assistent B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Før besøget modtog vi introduktionsskrivelsen til afdelingen, der opdeles 3 afsnit 1) et generelt velkomstbrev, Dateret , således nyrevideret. Brevet pointerer, at processen med introduktions-samtale og øvrige samtaler drives af den uddannelsesøgende 2 ) generelt introprogram for alle, specielle programmer til de enkelte stillingstyper revideret februar 1999, oplysninger om udefunktionen i Fåborg således ikke indføjet. Ligeledes er lægebemanding ændret. Ifølge afdelingens selvevalueringsrapport er der forslag til bedre introduktions program, men det fremgår ikke hvilke elementer, der arbejdes med. Ved besøget oplyser de uddannelsessøgende, at den praktiske introduktion er vekslende, meget afhængig af den aktuelle stillingssituation. Der har været en periode med flere ubesatte stillinger, hvilket medfører hurtig vagt. Det er et problem, at stillingsskift er samlet. Således skifter 4 læger 1.3 og 1.9. Der angives usikkerhed med metodebøgers placering, det generelle program nævner, at det er den uddannelsessøgendes forpligtelse at holde sig løbende orienteret om eventuelle ændringer via mappe på adm. Ovl. kontor. Metodebøgernes placering nævnes ikke, men findes på alle kontorer,afsnit,ambulatorium og skadestue B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister 1

3 Der findes udannelsesprogrammer og checklister, sidstnævnte er dateret 1995 De fremsendes eller udleveres og kan efter samtaler med vejleder tilpasses eventuelle individuelle behov. Det er imidlertid vanskeligt at få justeret eventuelle mangler, specielt i de yngstes korte uddannelsesforløb. Der er et relevant og tilstrækkeligt tilbud til fase 3 lægerne, men det kniber meget for de yngste, som satser på en decideret ortopædkirurgisk uddannelse. Der er et utilstrækkeligt operationstilbud til introduktionslægerne, og med den tidligere organisation, har det ikke været muligt at ændre på dette. I vagterne bredt stort tilbud på primærmodtagelse af patienter, men det er svært at få lejlighed til at følge patienten. Der er ikke gennemgang af ambulatoriepatienterne, som er set af speciallægerne, det er ikke muligt løbende at følge en problemstillings afklaring. B 3.3. Evalueringssystemet Det sædvanlig system benyttes, med samtaler og udfyldelse af evalueringsskemaer Afdelingen lægger vægt på, at initiativ til samtalerne ligger hos de uddannelsessøgende, og lægerne oplyser, at det er meget forskelligt, hvornår samtalerne afholdes, samt i hvilken grad skemaer udfyldes. Den uddannelsesansvarlige overlæge oplyser, at det kan være svært at få skemaer udfyldt. Sygehusledelse og videreuddannelseråd holdes orienteret om evalueringerne. B 3.4. Vejledning Der er velvilje i hele afdelingen til at vejlede og hjælpe i de konkrete problemstillinger, men der kan selvfølgelig være person-relaterede forskelle i opgaveløsningerne. Alle får en vejleder, der oftest tildeles ved ankomsten til afdelingen, således har den uddannelsessøgende selv mulighed for at vælge. Kun 2 har været på vejlederkursus, det er ikke meriterende i afdelingen eller særlig honoreret at varetage vejledeopgaven. Der er sjældent arbejdssituationer med vejlederen. B 3.5. Konferencer afdelingen har formaliseret morgenkonference, primært med gennemgang af patienterne, men der er mulighed for at diskutere faglige emner, om end disse muligheder både ifølge selvevalueringen og ved samtalerne ikke udnyttes tilstrækkeligt. Udefunktionen i Fåborg tillader ikke at deltage i konferencerne. Der efterlyses en samlet sen konference - som har været forsøgt men med svagt fremmøde. Der efterlyses en gennemgang af ambulatoriepatienter, herunder rtg. billeder. Skadekonferencen ønskes tilrettelagt således, at skadevagten kan deltage ved vurdering af egne patienter. Skadekonferencen er dog tilrettelagt, så aften/nattevagten kan deltage i vurderingen af egne patienter B 3.6. Undervisning Planlagt undervisning en gang om ugen. De uddannelsessøgende deltager i planlægningen og emner udvælges efter ønske, der foreligger en emneliste ca 3 mdr. frem. Der er forsøgt etablering af eftermiddagsundervisning men fremmødet er begrænset. Aftenmøder med blandet fagligt socialt indhold, rimeligt besøgt. Lægerne i almen blok stilling har på amtsplan fællesundervisning hvert ½ år. Et færdighedslaboratorium er under etablering, de generelle fysiske forhold for de uddannelsessøgende forventes bedret ved nybygning. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der synes kun at være beskeden forskningsaktivitet, herunder projekter til kvalitetssikring. Ifølge selvevalueringsrapporten er der ideer til styrkelse af de uddannelssøgendes deltagelse i projekter, men der savnes inspiration. 2

4 I forbindelse med den store alloplastikproduktion samt introduktion af operationsrobot og etablering af speciel scopistue/udstyr synes der at være mulighed for en række projekter til dokumentation af nytteværdien ved de tekniske anskaffelser. Cheflægen oplyser, at der arbejdes med tilskud fra forskningspulje både med økonomi, men også med en stilling (ph.d.?) Planerne præsenteres for afdelingen efteråret Der er fra sygehusledelsen krav om deltagelse i landsdækkende databaser, der deltages således i hoftedatabase. Og der er planlagt at deltage i den nationale knædatabase B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Meget præget af lægemangel til at besætte normerede stillinger. Der har længe været ubesatte stillinger, og produktionen er forsøgt opretholdt (øget), hvilket giver vanskeligheer indenfor de ikke decideret produktionsrelaterede opgave. Der er etableret en vikarpulje af tidligere ansatte læger, m.h.på at nedsætte vagthyppighed, og dermed fremme de uddannelsesøgendes tilstedeværelse i afdelingen. Der er ikke formaliseret opdeling i arbejdsopgaverne svarende de yngste lægers funktion. Turnus-, almen blok- og introlæger løser de samme opgaver, kan eventuelt bytte alt efter interesse eller behov. En stor del af tiden foregår i skadestuen, et udmærket uddannelsestilbud, men ikke hvis funktionen for hyppigt foregår der. Operationsassitance er ofte til den samme type operation, som hurtigt ikke indeholder nogen uddannelsesværdi. Specielt i udefunktionen på Fåborg sygehus er dette markant. Fremmødetiden bruges nu helt væsentligt til asistance, hvor der tidligere var selvstændig funktion i ambulatorie eller ved mindre indgreb. I vagterne fylder skadestuen meget, der er ikke muligheder for at følge patientforløb endsige deltage i operationerne, hverken som assistance eller operatør. Sjældent mulighed for gennemgang af journaler eller planlægning omkring forløbet hos de patienter, der indlægges. Der er for kort tid siden indført ny vagtstruktur, hvor der imidlertid er startvanskeligheder, især med at ændre arbejdsfordelingen, således at de yngste - forvagtslaget - kan frigøres fra opgaver tilknyttet skadestue- og stuelægefunktion. Det vanskeliggør deltagelse i mere uddannelses-orienterede funktioner som f.eks. superviseret skadestue/operationsvirksomhed. B 3.9. Uddannelsesmiljø Miljø beskrives som påvirket af den store produktion og bemandingsproblemerne. Påvirker især stillingerne i forvagtslag. Evalueringsbedømmelserne gennem de sidste 2-3 år ikke tilfredsstillende. Afdelingen gennemførte maj 2002 en undersøgelse af uddannelsesklima (besvaret af 12 ud af 24) og den viste generelt god kollegiel støtte, men der afsætes ikke mange ressourcer til uddannelse. Når det noget uinteressante rutinearbejde skal gennemføres er alle ikke klar. Afdelingens videreuddannelsesfunktion er ikke videre synlig. Der er nogen forskel i de enkelte grupper og generelt er introduktionslægerne mindre tilfredse, når det gælder undervisningseffekten. Selv om man i forvagtlaget forsøger bytninger efter interesser mangler intro-lægerne operations- og ambulatoriedage. Operationsdage går oftest med at holde ben til alloplastikker. Vagterne går med pasning af skadestue. Disse forhold skærpes af udefunktionen i Fåborg, og den øgede alloplastik produktion. Der savnes mulighed for at deltage i forundersøgelseambulatorie. Afdelingen håber på, at den nyindførte højteknologiske teknik vil medføre større søgning til afdelingen - også af udviklingsorienteret personale. B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring 3

5 Interview og selvevaluering - i overensstemmelse med inspektorernes opfattelse - peger på, uddannelsefunktionen ikke er meriterende i samme grad som produktion og patientbehandling. Der er få læger, som har været på vejlederkursus, og den generelle prioritering af opgaverne favoriserer produktionen. Denne er øget såvel i antal som tyngde. De uddannelsessøgende anvender en væsentlig del af deres arbejdstid på rutine-assistance Der er ikke i kontrakten særlige bemærkninger om uddannelsen og ikke afsat mærkede ressourcer til denne opgave, selv om midlerne angives udlagt til afdelingens budget. Der er problemer med at besætte normerede stillinger, og en ændring i vagtstruktur har endnu ikke virket fremmende på uddannelsen. Opgaverne fordeles ligeligt og der sker ikke en systematisk opgave omfordeling. Det er svært at korrigere konkrete mangler, specielt i de korte ansættelsesforløb. Afdelingen er generelt interesseret og engageret i videreformidling af viden i de konkrete situationer, men tiden med formaliseret undervisning og sammen med vejlederen er kort og usystematisk. Der er udannelsesprogrammer og checklister, men opfølgning usystematisk. Indsatsen bør rettes mod bedre vejlederuddannelse, bedre kontakt til vejlederen - selvfølgelig med bevarelse af den uddannelsesøgendes eget nødvendige initiativ Det er væsentligt af fastholde det gensidige ansvar for et godt uddannelsesforløb. Uddannelsesaspektet skal i højere grad vægtes når produktionsøgning tilrettelægges, gerne præciseres i afdelingskontrakt. B 5. Konklusion Afdelingens uddannelsespotentiale er sikkert både med hensyn til turnus, almen blok, introduktion og videre speciallægeuddannelse. En række forhold mener vi kan bedre uddannelsesfunktionen på afdelingen - der bør lægges mere vægt på en individuel uddannelseplan - skemalægning som i større grad tager hensyn til lægens uddannelsesbehov. Ændret vagtopgavefordeling. - Rutineopgaver uden uddannelseværdi bør mindskes - udnyttelse af den elektive funktion til planlagt oplæring i forskellige operationer - etablering af udviklings- og forskningsopgaver med andre afdelinger i og udenfor amt. Interview har givet en række forslag - som vi mener afdelingen bør vurdere - mere systematisk undervisning, repeteret når den uddannelsesøgende lægestab ændres. Faste basale emner ved fredagsundervisningen (eks. undersøgelsteknik, beh. øjenskader) - mere nuanceret deltagelse i operationer (rutinop. Assistance ved operationsassistenter) - aflastning i skadestue- og stuelægefunktion, ændrede opgavefordelinger i lægestab - større praktisk tilknytning til vejleder - flere uddannede vejledere - tidsbegrænset vejleder- og uddannelsesansvarlig funktion Det er væsentligt at introduktionslægernes uddannelse bedres. Rekruteringen til specialet sker væsentligt gennem dette, og det videre uddannelseforløb kræver en god introduktionstid. Det vil også bedre afdelingens muligheder for at tiltrække læger. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? 4

6 Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5

7 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 6

8 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7