Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Rigshospitalet Afd. for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Speciale/specialer: Tand-, Mund og Kæbekirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 3/3 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 1 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2 Andre relevante personalegrupper: 1 B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der fremsendes før ansættelsen en omfattende introduktionsmappe, som der blandt de uddannelsessøgende (US) er stor tilfredshed med. Mappen indeholder generelle oplysninger om RH's mål, visioner og værdigrundlag samt en række praktiske informationer om arbejdsgange, procedurer, kommandoveje mm. Denne mappe er tilsendt inspektorerne, og synes at give en god bagrund for start i afdelingen. Derudover findes netbaserede procedurervejledninger og patientinformationer, som den nye uddannelsestandlæge introduceres til. I introduktionsmaterialet findes også checkliste for gennemgang af informationer samt en standardjournal. Der bliver udleveret en lommebog, som indeholder diagnosekoder og praktiske oplysninger. De US er vagtfri den første måned. Det tilstræbes, at de US går som føl hos en bestemt seniortandlæge i den første periode. Men p.gr.a. arbejspresset i afdelingen bliver det, efter de US's mening, ofte til for kort tid. De US ser gerne at følordningen får højere prioritet. Den uddannelsesansvarlige vurderer, at der er for lidt tid til en grundig indføring i arbejdsgangene på et hospital, hvis den US ikke har forudsætninger forinden. Øvrige personale anfører, at introduktionsforløbet er tydeligt forbedret i forhold til tidligere, og det skønnes at være en stor hjælp. Samme gruppe oplever også, at de US for hurtigt kastes ud i at skulle passe ambulatorie selv. Dette giver problemer med, at der er behov for meget hjælp, dette giver yderligere tidspres. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister 1

3 Der er netop udarbejdet et udkast til målbeskrivelse med checklister/kompetenceskemaer til brug for alle dele af uddannelsen. De tidligere US har været med til udarbejdelsen af dette. De US introduceres for dette program med checklister mm ved introdutionssamtalen med den uddannelsesansvarlige overtandlæge. De US's uddannelsesprogrammer justeres løbende i forhold til evalueringerne. I afdelingen bruges listerne således til en målrettet tilsætning af specielle behandlingstyper ved behov, og på surnumerære tjenester er de med til at præcisere formålet med opholdet og give den uddannelsesansv-ot et redskab til at tilrettelægge uddannelsesforløbet. B 3.3. Evalueringssystemet Håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige vederuddannelse" anvendes ikke. Der afholdes systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler, idet den uddannelsesansavrlige OT indkalder. Der føres referat af disse samtaler. Der foretages justeringer i uddannelsesprogrammet for den enkelte US i henhold til evalueringen. Efter afsluttet uddannelsesforløb orienteres sygehusledelsen og videruddannelsesrådet om evalueringen. Der kommer angiveligt ikke tilbagemeldinger fra ledelsessystemet. B 3.4. Vejledning Alle specialtandlæger deltager i vejlederfunktionen, men der er ikke nogen formelt tilknyttet vejleder til den enkelte US. Det opleves som positivt og givende at have uddannelsesfunktion, men nogle af seniortandlægerne er ikke bekendt med vejlederkursus. De US giver udtryk for, at de for hurtigt afslutter følordningen for arbejdsmæssigt at indgå i afdelingens normale tandlægeteam. De ønsker mere mesterlære, men oplyser dog at de altid kan få hjælp, når der er behov for det. Der efterlyses en mere struktureret vejledning, men der er angiveligt ikke tid til det. De US anføres at ORN-ambulatoriet og ORTO-KIR-ambulatoriet er gode eksempler på struktureret vejledning, der ønskes udbredt til andre uddannelsesområder. Mht til de større operationer (f.eks. ORTO-KIR og frakturer), kunne de US godt ønske sig at deltage mere aktiv på et tidligt tidspunkt. De føler, at overtandlægen p.gr.a. travlhed ofte skynder sig at færdiggøre operationen. Et specielt tema, som er et problem for US, er den dent-alveolære kirurgi. Der udtrykkes ønske om mere træning på dette område. Afdelingsledelsen er opmærksom på problemet, og det er planlagt at tage dette emne ind i uddannelsen. Der er allerede planer om at åbne en operationsstue én dag mere om ugen til disse operationer. Patientmæssigt kunne f.eks. de indledende amotio'er på ORTO-KIRpt'erne være relevante emner for denne del af uddannelsen. Der er ikke som tidligere noget uddannelsessamarbejde med Tandlægeskolens kirurgiske afdeling. Både OT og de US er kede af dette, idet netop træningen i minor sugery formentlig ville kunne tilgodeses ved et års ophold der. Ingen af OT eller afdelingstandlægerne har deltaget i vejlederkursus. Centerledelsen udtrykker ønske om, at alle der udfylder vejlederfunktion også har deltaget i vejlederkurset. Det er helt åbent at deltage, og afdelingen opfordres til at sende folk på kursus. B 3.5. Konferencer Tre ud af fire torsdagskonferencer er fokuseret på uddannelse. For at sikre at de US kan deltage, er der ikke planlagt andre aktiviteter i afd., når der er konference. Den uddannelsesmæssige værdi af disse konferencer har man ikke evalueret. Mange konkrete patientrelaterede konferencer medinddrager de US ( f.eks. ORTO-KIR og ORN - se ovenfor). Der er stor tilfredshed blandt de US med denne form for undervisning. I perioder har arbejde med arbejdsgange, akkreditering, økonomi o.lign. udfyldt meget af tiden. Det vurderes af uddannelsesansv. OT, at der er et godt udbytte af disse konferencer. Der har tidligere været gjort forsøg på at afholde fælleskonferencer med Glostrup, men dette har ikke været praktisk muligt p.gr.a. transportproblemerne. B 3.6. Undervisning 2

4 Der tilbydes undervisning ca 1 time ugentlig (torsdagsmøde). Indhold og planlægning foretages af klinikchefen og uddannelsesansvarlige OT, men hele staben inkl. de US kan kommme med forslag om valg af emner. De US medinddrages i undervisningen. Der foregår mest mulig undervisning på klinikken og ved operationer, men det kan ofte være et problem at finde tid til at afsætte to tandlæger til en klinik og til en mindre operation. Alle specialtandlæger har evne og vilje til at lære fra sig og er principielt indstillet på, at ting tager længere tid, når der samtidig skal undervises. I dagligdagen bliver der dog hurtig en tendens til at man pgra tidspres ikke når at undervise og evaluere US. Mht deltagelse i eksterne kurser/kongresser savner de US mere vejledning i hvilke der er relevante. De US kan uden problemer få fri med løn til deltagelse i ekster kursuser. Der er i nogen grad mulighed for financiering af kurserne. Som et nyt tiltag er der planlagt indførelse af "residents hour" specielt rettet mod US, hvor der vil blive gennemgået grundlæggende emner inden for specialet og der vil være mulighed for at drøfte uddannelsesforhold og behandlingsplaner. Der er stor forventning til dette. Det anføres at der er begrænset mulighed for dentoalveolær kirurgi og implantatbehandling, men der er forventning om, at etablering af amtsspecialtandplejen vil give mulighed for oplæring i knogleopbygning og implantatbehandling. Den øvrige dentoalveolær kirurgi kunne med fordel læres på Tandlægeskolen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Rigshospitalet prioriterer forskningen højt, men det oplyses at der er stor konkurrence om få midler. På dette område lider afdelingen under, at professoratet er ubesat, og der dermed ikke er ressourcer til at prioritere forskning. JO Andreassen er ansvarlig for forskningen. Afdelingsledelsen er ansvarlig for udviklings- og kvalitetsarbejdet. Der er omkring 20 projekter i gang, og der gøres meget for at involvere de US i projekter. Processen omkring akkreditering har været udbytterig og har også involveret US. Afdelingen er blevet anerkendt for sit arbejde med akkreditering. Der arbejdes med et klinisk monitoreringsprojekt (KMS) vedr frakturbehandling ved MW. Afdelingen har altid stået for et højt fagligt niveau og i samarbejde med Tandlægehøjskolen haft en international anerkendt forskningsprofil. Det er svært at opretholde denne profil pgra manglende professorat og generelt manglende vilje i systemet til at afsætte tid til forskningsarbejde. Der er frustration over at have materiale til videnskabelig produktion, men ikke tid til at samskrive til publikation. Der er stor forventning til besættelse af professoratet og tilhørende klinisk assistent. Fra centerledelsen slåes det fast, at lønmidler til disse stillinger bliver lagt til afdelingens nuværende lønramme. Afdelingengens forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde fastlægges ved kliniksamarbejdsmøderne. De US oplyser at de hurtigt efter ansættelse i afdelingen opfordres til at gå i gang med et forskningsarbejde. Der er imidlertid inden for ansættelsestiden ikke tid til f.eks. litteraturstudier og skrivning, men kun dataindsamling. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Arbejdet forsøges tilrettelagt så det tilgodeser de US's behov for supervision. Men overtandlægerne føler at kravet om produktionen er stort og, at det har højere prioritet end uddannelse. De US mærker dette i dagligdagen, og oplever at der er manglende tid til undervisning. De efterlyser en mere struktureret vejledning generelt. De nævner dog at specielt ORTO-KIR-ambulatoriet fungere fint med god klinisk undervisning. På operationsstuen tilstræbes det at der ved alle major surgeries deltager både en uddannelsessøgende og en uddannelsesgivende tandlæge. De tre US går sammen med to afdelingstandlæger (der deler én vagt) og en militærtandlæge i 5- skiftet forvagt. Da der ikke er økonomi til at få udbetalt hverken tilkald eller rådighed, skal al vagt afspadseres. Dette betyder, at de i et 4-ugers rul skal afspadsere 11 ud af 20 arbejdsdage. Denne beskedne tilstedeværelse medfører, at kontinuiteten i patientforløb mistes, ligesom det i det hele taget betyder reduceret praktisk, klinisk træning. De US er stærkt utilfredse med denne ringe tilstedeværelse. Afdelingens OT er opmærksomme på problemet, men har ikke kunnet skaffe økonomi til at løse det. 3

5 Sygeplerskerne oplever det ligeledes som et problem, at US er for lidt til stede i dagtiden, da det er svært at planlægge sammenhængende patientforløb og opfølgning af egne patienter. Centerlederen anfører, at vagtarbejdet i nogle specialer er en væsentlig del af uddannelsen, men i dette speciale foretages en stor del af traumebehandlingen i dagtiden, mens vagtarbejdet i højere grad omfatter mindre skader og modtagelse/planlægning af frakturbehandlinger. Det ville være hensigtsmæssigt med færre vagter (eller delvis udbetaling af vagtarbejdet) og mere dagtid. Der er dog ikke i øjeblikket penge til dette. B 3.9. Uddannelsesmiljø Uddannelsesansvarlige (UA) er ikke bekendt med om afd. har en uddannelsespolitik, og mener at RH i for ringe grad tilgodeser uddannelse i budgettet. Der er generelt en stor velvilje i forhold til uddannelse, men råderummet er for lille pgra økonomi og arbejdspres. UA giver udtryk for at stå i modsætning til sin afdelingsledelse, som primært vægter hensynet til økonomi og produktion, mens UA fra et uddannelseshensyn oplever meget begrænset råderum,og dermed strander mange tiltag for at forbedre uddannelsen på økonomske og produktionsmæssige begrænsninger. Der er ønske om bedre uddannelsesmiljø ved genoptagelse af samarbejdet med Tandlægeskolen, ligesom øget samarbejde med Glostrup kunne styrke de US interesse. Det øvrige personale giver udtryk for accept af, at der kræves særlige hensyn til US, men i praksis opstår der dog situationer, hvor det øgede tidsforbrug giver anledning til utålmodighed og utilfredshed i andre personalegrupper. B Andet Inspektorerne har noteret sig, at selvevalueringsrapporten alene er udarbejdet af UA OT og har været til gennemsyn hos den administrerende OT, som ikke har redigeret i indholdet. Rapporten er ikke kendt af det øvrige personale eller centerchefen. Dette finder inspektorerne er uheldigt, da der hermed ikke har været den ønskelige proces i forbindelse med stillingtagen til de enkelte evalueringstemaer. Man har derfor ikke opnået den fordel, der kan være ved at øge opmærksomheden overfor disse forhold, ligesom interviewene ikke i samme grad kunne afholdes ud fra rapporten. Det skal dog fremhæves, at der ikke synes at være væsentlige uoverensstemmelser mellem de forskellige personalegrupper. Centerchef Tom Petersen har erfaring med inspektorbesøg fra andre afdelinger og har oplevet, at de har givet et løft for den lægelige uddannelse, og for de enkelte afdelinger har det været medvirkende til forbedringer af uddannelsen. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingen har igennem de senere år haft et ubesat professorat og har endvidere gennemgået en række ændringer i personalestaben, hvilket har givet et stort arbejdspres på det nuværende personale. Der er vilje til at arbejde med uddannelse og der er i afdelingen stor kompetence til at give en god uddannelse. Der har dog ikke tidligere været en tydelig placering af uddannelse som et særskilt mål for afdelingens aktiviteter, men der er tydeligvis et ønske om øget opmærsomhed på dette, såvel internt i afdelingen som i RH's overordnede mission. Det vurderes, at der stadig er behov for at tydeliggøre for hele afdelingen, at uddannelse kræver prioritering og der må afsættes nødvendig tid til dette. Tilsvarende må US være indstillet på selv at opsøge læringssituationer og udnytte de muligheder der er indenfor de givne rammer. Der kan være en tendens til utålmodighed for at opnå kompetencer så hurtigt som muligt, men det er her vigtigt at præcisere, at opbygning af kompetencer sker gradvist i løbet af de 5 års uddannelse. Til at præcisere hvad der forventes på de enkelte niveauer, vil de nye kompetenceskemaer være en hjælp. Den begrænsede dagarbejdstid udgør et væsentligt problem. Der har været overvejet forskelige muligheder for at bedre dette. Nogle af disse omfatter: tilførsel af lønmidler, så det er muligt at udbetale en del af vagtarbejdet; vurdere den reelle vagtbelastning og forsøge at reducere den, så der udløses færre afspadseringdage; finde midler internt i afdelingens budget til udbetaling af vagtarbejde; dele vagtfunktionen med Glostrup og dermed få mindre vagtbelastning. 4

6 Der er i afdelingen tre US, hvilket bevirker, at der ikke er kontinuitet i US's niveau. På nogle områder er volumen af behandlinger for lille (dentoalveolær kirurgi, evt frakturer), og der kan derfor ses muligher i at uddannelserne i Glostrup og RH knyttes tættere sammen, således at der kunne arbejdes mod at få en kontinuerlig tilgang af nye US ( én hvert år). Der kunne på denne måde samarbejdes om vagten, og dermed give den enkelte US mere dagtid. En forudsætning for at denne omstrukturering af vagten vil gavne uddannelsen er dog, at de frigjorte ressourcer anvendes til at højne uddannelsen, og ikke bliver et besparelsesobjekt. B 5. Konklusion En uddannelseafdeling med stor vilje til at give en god videruddannelse. Nogle af de gode intentioner strander imidlertid på et stort produktionskrav og en stram økonomi. Der er behov for øget dagtid for US, og der gives flere forslag til at opnå dette. Der kunne opnås betydelige fordele ved et uddannelsessamarbejde med Glostrup, ligesom samarbejde med Tandlægeskolen bør genptages. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet 5

7 Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 6

8 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7