Forskelle mellem mænd og kvinder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskelle mellem mænd og kvinder"

Transkript

1 Forskelle mellem mænd og kvinder 32 n har færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder. n har færre funktionsindskrænkninger. n vurderer eget helbred mere positivt end kvinder. n Alligevel har mænd i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. n Baggrunden for paradokset er uden tvivl multifaktoriel. Biologiske og genetiske faktorer, livsstil og sundhedsvaner, levevilkår og sociale roller samt forskelle i brug af sundhedsvæsenet er af betydning. Kønsforskelle i helbred og dødelighed et paradoks Der er en påfaldende uoverensstemmelse mellem mænds og kvinders helbred og dødelighed. er generelt stærkere, rapporterer om færre sygdomme og har færre begrænsninger i deres daglige aktiviteter. Alligevel er mænds dødelighedsrater væsentligt højere end kvinders i alle aldre, fra til 1 år. Årsagerne til dette paradoks at kvinder lever længere end mænd, men har et dårligere helbred er mangfoldige. Mange forskellige faktorer synes at kunne bidrage til forklaringen heraf. Biologiske og genetiske faktorer, livsstil og sundhedsvaner, levevilkår samt brug af sundhedsvæsenet er alle faktorer, som på forskellig måde kan bidrage til forklaringen af paradokset. Figur 32.1 illustrerer paradokset. I alle aldersgrupper er andelen af kvinder med langvarig sygdom hhv. langvarig syg- 425 Figur Forekomst (%) af langvarig sygdom hhv. meget hæmmende langvarig sygdom blandt danske mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Langvarig sygdom 7 Hæmmende langvarig sygdom år år år 65 år år år år 65 år Kilde: Ekholm et al, 6. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

2 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel Figur Aldersspecifikke dødelighedsrater for mænd og kvinder i Danmark 4-5. Antal døde pr Alder Kilde: Danmarks Statistik. dom, der er hæmmende for de daglige gøremål, større end blandt mænd. Alligevel har mænd en højere dødelighed i alle aldre (figur 32.2). Overlevelsen blandt ældre danskere er forbedret markant over de sidste 5 år, hvilket er afspejlet i en næsten eksponentiel vækst af 1-årige. Bag den store vækst af 1- årige gemmer der sig imidlertid meget store kønsforskelle væksten skyldes næsten udelukkende en øgning af antallet af 1-årige kvinder. Hvor der for få årtier siden var dobbelt så mange 1-årige kvinder som mænd, er der nu fem gange så mange. Hvis man bruger antallet af 1-årige som indikator for sundhedstilstanden og sundhedsvæsenets behandlende indsats over for de allerældste på samme måde som spædbarnsdødeligheden kan anvendes som indikator for svangre- og børneomsorg tyder det på, at de ældste danske mænd ikke i samme grad som danske kvinder har fået fordel af de forbedrede levevilkår og behandlingsmuligheder for ældre. Andre lande har set en mere parallel udvikling i antallet af 1-årige mænd og kvinder, så den danske udvikling kan næppe blot afskrives som en biologisk, ikke-påvirkelig forskel (2). Kønsforskelle i selvrapporteret helbred, daglige gøremål (ADL) og målinger af fysisk formåen Langt de fleste studier, om end ikke alle, finder ringere selvrapporteret helbred blandt kvinder sammenlignet med mænd (3,4) (figur 32.3). har med alderen også sværere ved at udføre de daglige gøremål (ADL Activities of Kønsforskelle i dødelighed: historisk og internationalt Siden 17-tallet har der været dødelighedsstatistikker i en række vestlige lande, og et gennemgående mønster har været, at kvinder har haft en lidt længere middellevetid på trods af betydelig dødelighed i forbindelse med fødsel og barsel. Med udviklingen i levevilkår og levevaner i forbindelse med den økonomiske fremgang er kvindernes forspring øget op gennem de første tre fjerdedele af det. århundrede i de fleste vestlige lande, inkl. Danmark, mens udviklingen har været uensartet i de sidste 25 år. Mandkvindeforskellene i dødelighed snævredes således ind i de fleste europæiske lande fra 198. I Danmark var forskellen størst i 197 erne og 198 erne (1). Herefter har en gunstigere udvikling i dødeligheden blandt mænd ført til formindskede kønsforskelle i dødelighed, men endnu i 6 var kvindernes middellevetid 8,4 år, hvorimod mændenes var 75,9 år (se kapitel 4). Figur Virkelig godt og godt selvvurderet helbred blandt danske mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 5. Procent Alder Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Kilde: Ekholm et al, 6. Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 32 Forskelle mellem mænd og kvinder Figur Fysisk funktionsniveau blandt danske mænd og kvinder på år eller derover. 5. Procent 1 8 Kan uden besvær gå meter Kilde: Ekholm et al, 6. Kan uden besvær gå op og ned ad en trappe Kan uden besvær bære 5 kg. Tabel Andel (%) blandt mænd og kvinder med langvarig sygdom, forskellige former for specifikke sygdomme *), gener og symptomer **) samt gennemsnitligt antal rapporterede sygdomme. 5. *) Interviewpersonerne udspørges på basis af en liste med 19 forskellige sygdomme, f.eks. allergi, rygsygdom, forhøjet blodtryk, migræne/hyppig hovedpine. **) Interviewpersonerne udspørges på basis af en liste med 14 forskellige former for gener og symptomer, f.eks. smerter i skulder eller nakke, søvnbesvær, eksem, forkølelse og skal for hver rapporteret gene eller symptom angive, om de er meget eller lidt generet af det. Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 5. Langvarige sygdomme 37,8 41,7 1,4 1,5 Specifikke sygdomme 59,4 66,6 1,8 2,2 Gener og symptomer 75,3 84, 2,6 3,3 Meget generende gener og symptomer Andel med sygdom Gennemsnitlig antal sygdomme 32,3 46,8 1,9 2,2 Daily Life), og har dermed større risiko for at udvikle alvorlig funktionsindskrænkning end mænd. Figur 32.4 viser, at blandt -årige kan en større andel af mænd end af kvinder uden besvær klare en række forskellige fysiske funktioner. Forskellene ses inden for alle aldersgrupper. Forløbsundersøgelser viser, at fysiske funktionsindskrænkninger på alle alderstrin er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd både når det gælder forekomst af nye tilfælde af funktionsindskrænkninger (incidens) og forekomst på et givet tidspunkt (prævalens). I Danmark er middellevetiden for kvinder som nævnt næsten fem år længere end for mænd, men antallet af leveår uden funktionsindskrænkning er næsten det samme hos mænd og kvinder (se figur 4.14) (5). Kønsforskelle i sygelighed Spørgsmålet om kønsforskelle i sygelighed er mere komplekst. Eksempelvis sker incidensstigningen i hjerte-karsygdomme ca. ti år tidligere hos mænd end hos kvinder, og dødeligheden er omtrent dobbelt så høj for mænd som for kvinder blandt midaldrende, men den mandlige overvægt af hjerte-kar-sygdom og dødelighed reduceres efter -årsalderen, og efter 8-års alderen er forskellen beskeden (6) (kapitel 5). Nogle studier har fundet, at åreforkalkning (målt ved antal arterosklerotiske plaques) er mere udbredt blandt mænd i næsten alle aldersklasser, hvorimod andre studier viser sværere apopleksier (hjerneblødninger) hos kvinder end hos mænd. Akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertets kranspulsårer) er alvorligst hos enten mænd eller kvinder afhængigt af hvilken målemetode, der bliver brugt til at evaluere sygdommens sværhedsgrad (7). Det betyder, at kønsforskelle ved sygdom kan afhænge af hvilken sygdom og aldersgruppe, man undersøger, og hvilke udfald og procedurer, man anvender til at måle sværhedsgraden. I følge de fleste befolkningsstudier har kvinder højere gennemsnitligt antal rapporterede symptomer end mænd (tabel 32.1), og bortset fra de kønsspecifikke sygdomme en højere prævalens af migræne, bevægeapparatssygdomme (se figur 7.2) og autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme omfatter lidelser, der formentlig opstår som følge af en defekt i immunsystemet og viser sig ved, at patienten reagerer på sit eget væv og beskadiger dette, f.eks. struma og tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. har således en overvægt af sygdomme, der er forbundet med lav dødelighed, mens mænd har en øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme, som er forbundet med en betydelig dødelighed. Indtil 195 erne havde mænd og kvinder samme kræftdødelighed, som kvinder stort set har bibeholdt, mens mændenes kræftdødelighed er steget hovedsageligt på grund af rygerelaterede kræftsygdomme (8) (se også kapitel 6). 427 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

4 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel Forklaringer på helbreds- og dødelighedsparadokset Der er ikke én men mange forskellige teorier om og forklaringer på forskellene i mænd og kvinders sygelighed og dødelighed. Ingen af forklaringerne kan stå for sig selv men indgår i et komplekst samspil. Nedenfor omtales en række af forklaringsmodellerne, idet der sondres mellem forklaringer og teorier med vægt på biologiske forhold, livsstil, levevilkår samt brug af sundhedsvæsenet. Biologi og genetik Blandt de mest fremtrædende biologiske forklaringer er hormonelle, autoimmune og genetiske forklaringer. Østrogen Hos kvinder stiger forekomsten af hjerte-kar-sygdomme markant efter overgangsalderen. Da naturligt (endogent) østrogen sænker skadelige fedtstoffer i blodet (LDL - det dårlige kolesterol) og øger det gode kolesterol (HDL) samtidig med, at det har en gunstig indflydelse på en række degenerative (nedbrydende) processer, mest udtalt osteoporose (knogleskørhed), har det ført til den hypotese, at østrogen er en central faktor i helbreds- og dødelighedsparadokset (9). Indtil for få år siden var det en almindeligt accepteret antagelse, at hormonbehandling (hormone replacement treatment - HRT) kunne reducere kvinders risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme efter overgangsalderen. Imidlertid tyder nyere undersøgelser på, at en sådan hormonbehandling øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, blodprop i lungerne og blodprop i hjernen (1,11). Samtidig er der dokumenteret en beskyttende effekt af HRT-behandling over for kræft i tarm og livmoder samt osteoporose (11,12). Medens østrogenhypotesen kan være en forklaring på helbreds- og dødelighedsparadokset blandt midaldrende og yngre ældre, synes den at være mindre velegnet til at forklare forskellene hos de ældste kvinder, hvor østrogenproduktionen er ophørt i forbindelse med overgangsalderen flere tiår tidligere. Det mandlige kønshormon testosteron virker immunreducerende og den mindre mandlige immunkompetence har været foreslået som en central mekanisme i helbreds- og dødelighedsparadokset. Allerede i spædbarns- og barnealderen har drenge en større sygelighed pga. infektionssygdomme og deres dødelighed er højere end pigers. Højere dødelighed blandt mænd i forbindelse med infektion ses i nogle lande (men ikke udtalt i Danmark, fraset AIDS), men omvendt kan det reducerede immunrespons være årsagen til, at mænd sjældnere får autoimmune sygdomme. Men da infektionssygdomme er en relativt sjælden dødsårsag, synes immunkompetence kun at kunne forklare en mindre del af paradokset om mænd og kvinders sygelighed og dødelighed. X-kromosomet: kvinder har to chancer er en mosaik af to genetisk forskellige cellelinier: en linie, hvor faderens X er aktivt, og en linie, hvor moderens X er aktivt. Dette er åbenlyst en fordel ved kønsbundne sygdomme, men det har også været foreslået, at det generelt er en fordel at have to cellelinier i alle organer. Med alderen er der en øget andel af kvinder, der kun har den ene cellelinie tilbage i blodet. Studier af perifere blodceller hos ældre, enæggede, kvindelige tvillinger viser en stærk tendens til, at den samme cellelinie bliver dominerende med alderen hos to tvillingesøstre, hvilket tyder på, at den ene cellelinie er stærkere end den anden hos mange kvinder. har således et back-up system, når den ene cellelinie uddør (14). Livsstil Kønsforskelle i sygelighed og dødelighed kan til dels forklares ved forskelle i mænd og kvinders livsstil, sundhedsog risikoadfærd. Det er dokumenteret, at mænd langt hyppigere har dårligere sundhedsvaner end kvinder. Det gælder rygning, alkoholforbrug (figur 32.5), kost, overvægt og brug af euforiserende stoffer. Kun mht. fysisk aktivitet har mænd bedre sundhedsadfærd end kvinder (4). Immunapparatet Incidensen og prævalensen af sygdomme i bevægeapparatet er højere hos kvinder end hos mænd, og især de autoimmune systemiske sygdomme er hyppigere hos kvinder (13). Der er generel enighed om, at cigaretrygning er den største, kendte enkeltfaktor, der medvirker til forskellen i middellevetid for mænd og kvinder, men også at det ikke forklarer hele forskellen. Dels er der betydelig forskel i middellevetiden for mænd og kvinder, der aldrig har røget, og dels var der allerede forskelle i middellevetiden, inden rygning blev et betydeligt helbredsproblem (13). Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 32 Forskelle mellem mænd og kvinder Figur Rygeadfærd og alkoholforbrug blandt mænd og kvinder, 5. dobbeltarbejde og til en hypotese om, at psykosocialt stress synes at belaste mænd og kvinder forskelligt (18). 8 Brug af sundhedsvæsenet Procent Dagligryger Storryger Overskrider genstandsgrænsen Kilde: Ekholm et al, 5. Binge drinking Registerbaserede analyser viser, at kvinder har et større forbrug af almen praksis, speciallæge, ambulante kontakter og lægemidler end mænd (19) (tabel 32.2). bruger også flere lægemidler end mænd. Omvendt har mænd flere skadestuekontakter end kvinder, og når der ses bort fra kontakter relateret til svangerskab, fødsel og sygdomme i kønsorganer (urogenitale) sygdomme, indlægges mænd oftere på sygehus end kvinder. Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 5 viser tilsvarende resultater om brug af sundhedsvæsenet og medicinbrug. rapporterer større forbrug end mænd af både håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin (4). Levevilkår Der er i høj grad ligestilling mellem mænd og kvinder i det danske samfund. Alligevel er der forskelle på de betingelser, mænd og kvinder lever under og dermed også på risikoen for at blive syg. Selv om uddannelsesniveauet generelt er steget i Danmark (se figur 3.4) er det fortsat kvinderne, der er dårligst uddannet og dermed også ofte får de mest belastende job. Undersøgelser af arbejdsmiljøforhold viser klare sociale forskelle (4,15). Det generelle billede er, at det fysiske arbejdsmiljø er dårligst blandt lønmodtagere på grundniveau og blandt andre lønmodtagere, dvs. de grupper, der har kortest eller ingen erhvervsmæssig uddannelse. Det er også de grupper, der har ringe indflydelse på deres arbejde, i ringe grad har meningsfyldt arbejde og har ringe fremtidsudsigter (se tabel 33.1 og 33.2). s større sygelighed og især højere forekomst af bl.a. muskel- og skeletsygdom (16) kan således i et vist omfang forklares ved de arbejdsmæssige betingelser. Arbejdsdelingen i hjemmet er fortsat skæv (17) og dermed også et bidrag til forklaringen af kvinders større sygelighed end mænds. Selvom forskellene er mindsket siden 1987 bruger kvinder fortsat mere tid på husholdning og omsorg for børn end mænd. Den større forekomst af stress blandt kvinder end blandt mænd er også sat i relation til kvinders Der er fremsat mange forklaringer på forskellene i mænd og kvinders brug af sundhedsvæsenet. En forklaring er, at kvinder er mere kropsbevidste end mænd og dermed rapporterer flere symptomer, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at kvinder pga. menstruationscyklus og senere graviditet og fødsel tidligt er blevet vænnet til at observere forandringer og reagere på dem. En anden forklaring inddrager forskellene i sygdomsmønstret, hvor mænds sygdomsmønster er præget af iskæmisk hjertesygdom, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom altså livstruende sygdomme mens kvinder i højere grad end mænd har ikke-livstruende sygdomme, f.eks. muskelog skeletsygdomme, herunder osteoporose samt psykiske lidelser. I nogle undersøgelser er der også påvist kønsforskelle i smerteopfattelse, som ligeledes kan være en forklarende faktor i relation til brug af sundhedsvæsenet (). En tredje forklaring peger på betydningen af kønsroller og sociale normer, hvor mænd er utilbøjelige til at søge lægehjælp og vurderer symptomer og sygdom som svagelighed, mens kvinder oftere reagerer på gener og fornemmelser. Det har været benævnt som henholdsvis Tarzansyndromet (sygdomsfornægtelse) og Askepotsyndromet (hjælpeløshed) (21,22). s hyppigere kontakt til sundhedsvæsenet skal også ses i sammenhæng med, at kvinder i den fertile alder har mange flere anledninger til kontakt med sundhedsvæsenet end mænd. Det er kvinder, der går til læge i forbindelse med svangerskabsprævention, det er kvinder, der indkaldes til screeningsundersøgelser, og det er oftere 429 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

6 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel Tabel Voksne kvinder og mænds brug af sundhedsvæsenet i 5 og skadestuer, ambulatorier og sygehuse i 4. Brug af Almen praksis b) Antal/ voksen/ år Kvinde/ mand ratio Aldersstandardiseret antal/ voksen/ år a) Kvinde/ mand ratio Kvinde 9,68 8,885 1,57 1,47 Mand 5,778 6,3 Speciallæge c) Kvinde,933,918 1,43 1,36 Mand,653,674 Ambulatorium d) Kvinde,45,451 1,28 1,19 Mand,351,379 Ambulatorium uden kontakter relateret til svangerskab, fødsel og urogenitale sygdomme Kvinde,2,1 1, 1,11 Mand,344,3 Skadestue e) Kvinde,143,155,68,71 Mand,211,217 Skadestue e) uden kontakter relateret til svangerskab, fødsel og urogenitale sygdomme Kvinde,1,152,67,7 Mand,9,215 Sygehus f) Kvinde,256,249 1,17 1,1 Mand,218,247 Sygehus f) uden kontakter relateret til svangerskab, fødsel og urogenitale sygdomme Kvinde,198,189,96,81 Mand,7,234 Lægemiddel g) Kvinde 569, ,575 1,35 1,22 Mand 4, ,189 Lægemiddel g) uden kønshormoner og hormoner til systemisk brug (ATC-gruppe G og H) Kvinde 479, ,35 1,18 1,6 Mand 5, ,832 a) Standardiseret til aldersfordelingen for hele befolkningen på år og derover. b) Konsultationer, telefonkonsultationer, hjemmebesøg, -konsultationer. c) Konsultationer hos ørelæger, øjenlæger, psykiatere, ortopædkirurger, neuromedicinere, kirurger, internmedicinere, reumatologer og hudlæger. d) Ambulante besg på ambulatorier og ambulante kontakter på afdelinger. e) Besøg på skadestuer. f) Antal udskrivninger fra afdelinger. g) Antal solgte definerede døgndoser udskrevet i primærsektoren for alle ATCgrupper på nær varia (V), cancermidler og lægemidler til behandling af immunsystemet (L). Kilde: Vedsted, Ugeskr Læger 7. kvinder, der går til børneundersøgelser med deres børn. Derfor bliver det mere oplagt, at kontakte læge ved egen sygdom eller gener (22). I denne sammenhæng kan der også peges på tendensen til medikalisering og sygeliggørelse af kvinders normale fysiologiske funktioner (21). Det rapporteres endvidere fra almen praksis, at kvinder i højere grad end mænd har en stor sygdomsfrygt (eller sygdomsindsigt) og hyppigt kontakter praktiserende læge ud fra en forventning om, at alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt, og for nervøse symptomer såsom hjertebanken, træthed og oppustet mave, der i intensitet kan adskille sig fra normale kropsfunktioner men ikke i karakter (23). Forskellene i mænd og kvinders brug af sundhedsvæsenet synes således at tyde på, at danske mænd oftere ignorerer tidlige sygdomstegn og udsætter besøg hos lægen i de tidlige faser af sygdommens udvikling til et tidspunkt, hvor den kræver mere komplekse interventioner, som er mindre effektive i henseende til overlevelse samt mere omkostningskrævende. Figur 32.6 underbygger denne forklaring. Figuren viser forholdet mellem kvinder og mænds brug af praktiserende læge og hospitalsindlæggelser. En kvindemand-ratio på mere end en betyder, at kvinder har højere kontakthyppighed til praktiserende læge henholdsvis indlæggelseshyppighed end mænd. Det ses, at i alle aldersgrupper har kvinder flere kontakter til alment praktiserende læge end mænd, og forskellen er særlig stor blandt de årige, hvilket skal ses i sammenhæng med graviditet og fødsel. Tilsvarende har de årige kvinder markant flere indlæggelser af alle årsager end mænd, men ses der bort fra de kønsspecifikke indlæggelser er der ikke forskel i mænd og kvinders indlæggelseshyppighed. Det er også bemærkelsesværdigt, at efter 5-årsalderen har kvinder fortsat flere kontakter til almen praksis end mænd, mens mænd har højere indlæggelseshyppighed end kvinder. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 32 Forskelle mellem mænd og kvinder Figur Hospitalsindlæggelser og kontakt til alment praktiserende læge. Aldersspecifik kønsratio (rate for kvinder/rate for mænd). 5. Kvinde/mand ratio 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kontakt til praktiserende læge Alle indlæggelser Alle indlæggelser (ekskl. kønsspecifikke) Alder Kilde: Juel og Christensen, J Public Health Som det er fremgået, er der ikke én men mange bidrag og forklaringer på paradokset om mænds højere dødelighed og kvinders højere sygelighed. Ingen af forklaringerne kan på nuværende tidspunkt stå alene, men må hver især ses som elementer i den samlede forklaring. Lige så vigtigt er erkendelsen af, at der er tale om et dynamisk samspil mellem de forskellige faktorer og forklaringer. Konsekvenser for forebyggelse og behandling De konstaterede forskelle mellem mænds og kvinders sundhed, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet fører naturligt til en række overvejelser over, hvor vidt indsatsen for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling fremover skal gøres almen eller gøres forskellig for mænd og kvinder. På udvalgte områder kan en kønsspecifik indsats forekomme rimelig. 431 Litteraturliste 1. Juel K, Christensen K. Kønsforskelle i dødelighed i Danmark Ugeskrift for Læger 7;169: Robine JM, Caselli G, Saito Y, Jagger J, van Poppel PF, Ruisdael CNJ et al. An unprecedented increase in the number of centenarians. Genus LXI 5;61(1): Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. J Health Soc Behav 1997;38(1): Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen L et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 5 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Brønnum-Hansen H. Health expectancy in Denmark, Eur J Public Health 5;15(1): Videbæk J, Madsen M (red.). Hjertestatistik 4. Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, 4. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

8 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel Lezzoni LI, Ash AS, Shwartz M, Mackiernan YD. Differences in procedure use, in-hospital mortality, and illness severity by gender for acute myocardial infarction patients: are answers affected by data source and severity measure? Med Care 1997;35(2): Burr H, Bach E, Gram H, Villadsen E. Arbejdsmiljø i Danmark 5. Arbejdsmiljøinstituttet, Burr H, Jensen C. Bevægeapparatbesvær. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Juel K, Christensen K. Are men seeking medical advice too late? Contacts to general practitioners and hospital admissions in Denmark 5. J Public Health (Oxf ) 7. doi: Austad SN. Why women live longer than men: sex differences in longevity. Gend Med 6;3(2): Løkkegaard E, Pedersen AT, Heitmann BL, Jovanovic Z, Keiding N, Hundrup YA et al. Relation between hormone replacement therapy and ischaemic heart disease in women: prospective observational study. BMJ 3;326(7386): Writing Group for the Women s Health Initiative Investigators. Risks and benefits of estrogen plus progestin in healthy postmenopausal women: principal results From the Women s Health Initiative randomized controlled trial. JAMA 2;288(3): Hundrup YA, Hoidrup S, Ekholm O, Davidsen M, Obel EB. Risk of low-energy hip, wrist, and upper arm fractures among current and previous users of hormone replacement therapy: The Danish Nurse Cohort Study. Eur J Epidemiol 4;19(12): Case A, Paxon C. Sex differences in morbidity and mortality. Demography 5;42(2): Bonke J. Tid og velfærd. Socialforskningsinstituttet, Petersson BH, Hargreave M. Køn og stress. Ugeskrift for Læger 7;169(25): Vedsted P. Kønsforskelle i brug af sundhedsvæsenet. Ugeskrift for Læger 7;169(25): Graven-Nielsen T, Arendt-Nielsen L. Forskelle i smerteperception hos mænd og kvinder. Ugeskrift for Læger 7;169(25): Knudsen L. Køn om forskelle i sygelighed og dødelighed. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P (red.). Medicinsk Sociologi. Samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard, Kruse M, Helweg-Larsen K. Kønsforskelle i sygdom og sundhed. Minister for Ligestilling, Statens Institut for Folkesundhed, Dahl Sørensen M. Hverdagens dårligdomme. I: Helweg-Larsen K, Pedersen BL, Pedersen AT (red.).. Køn, krop og kultur. København: Gyldendal,. 14. Christensen K, Kristiansen M, Hagen-Larsen H, Skytthe A, Bathum L, Jeune B et al. X-linked genetic factors regulate hematopoietic stem-cell kinetics in females. Blood ;95(7): Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED

KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED Udført af Marie Kruse og Karin Helweg-Larsen for Minister for Ligestilling KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED En afdækning af sygdomsområder hvor kvinder og mænd skiller

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Resume. n Folkesygdommene fylder meget, skaber dårlige liv for mange mennesker og belaster sundhedsvæsenet.

Resume. n Folkesygdommene fylder meget, skaber dårlige liv for mange mennesker og belaster sundhedsvæsenet. Resume 1 n Den første samlede danske folkesundhedsrapport er en sammenskrivning af tilgængelig viden om sundhedstilstanden, sygeligheden og udviklingen heri samt determinanter for folkesundheden. Udviklingen

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere