Forskelle mellem mænd og kvinder
|
|
- Olivia Brandt
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskelle mellem mænd og kvinder 32 n har færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder. n har færre funktionsindskrænkninger. n vurderer eget helbred mere positivt end kvinder. n Alligevel har mænd i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. n Baggrunden for paradokset er uden tvivl multifaktoriel. Biologiske og genetiske faktorer, livsstil og sundhedsvaner, levevilkår og sociale roller samt forskelle i brug af sundhedsvæsenet er af betydning. Kønsforskelle i helbred og dødelighed et paradoks Der er en påfaldende uoverensstemmelse mellem mænds og kvinders helbred og dødelighed. er generelt stærkere, rapporterer om færre sygdomme og har færre begrænsninger i deres daglige aktiviteter. Alligevel er mænds dødelighedsrater væsentligt højere end kvinders i alle aldre, fra til 1 år. Årsagerne til dette paradoks at kvinder lever længere end mænd, men har et dårligere helbred er mangfoldige. Mange forskellige faktorer synes at kunne bidrage til forklaringen heraf. Biologiske og genetiske faktorer, livsstil og sundhedsvaner, levevilkår samt brug af sundhedsvæsenet er alle faktorer, som på forskellig måde kan bidrage til forklaringen af paradokset. Figur 32.1 illustrerer paradokset. I alle aldersgrupper er andelen af kvinder med langvarig sygdom hhv. langvarig syg- 425 Figur Forekomst (%) af langvarig sygdom hhv. meget hæmmende langvarig sygdom blandt danske mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Langvarig sygdom 7 Hæmmende langvarig sygdom år år år 65 år år år år 65 år Kilde: Ekholm et al, 6. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7
2 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel Figur Aldersspecifikke dødelighedsrater for mænd og kvinder i Danmark 4-5. Antal døde pr Alder Kilde: Danmarks Statistik. dom, der er hæmmende for de daglige gøremål, større end blandt mænd. Alligevel har mænd en højere dødelighed i alle aldre (figur 32.2). Overlevelsen blandt ældre danskere er forbedret markant over de sidste 5 år, hvilket er afspejlet i en næsten eksponentiel vækst af 1-årige. Bag den store vækst af 1- årige gemmer der sig imidlertid meget store kønsforskelle væksten skyldes næsten udelukkende en øgning af antallet af 1-årige kvinder. Hvor der for få årtier siden var dobbelt så mange 1-årige kvinder som mænd, er der nu fem gange så mange. Hvis man bruger antallet af 1-årige som indikator for sundhedstilstanden og sundhedsvæsenets behandlende indsats over for de allerældste på samme måde som spædbarnsdødeligheden kan anvendes som indikator for svangre- og børneomsorg tyder det på, at de ældste danske mænd ikke i samme grad som danske kvinder har fået fordel af de forbedrede levevilkår og behandlingsmuligheder for ældre. Andre lande har set en mere parallel udvikling i antallet af 1-årige mænd og kvinder, så den danske udvikling kan næppe blot afskrives som en biologisk, ikke-påvirkelig forskel (2). Kønsforskelle i selvrapporteret helbred, daglige gøremål (ADL) og målinger af fysisk formåen Langt de fleste studier, om end ikke alle, finder ringere selvrapporteret helbred blandt kvinder sammenlignet med mænd (3,4) (figur 32.3). har med alderen også sværere ved at udføre de daglige gøremål (ADL Activities of Kønsforskelle i dødelighed: historisk og internationalt Siden 17-tallet har der været dødelighedsstatistikker i en række vestlige lande, og et gennemgående mønster har været, at kvinder har haft en lidt længere middellevetid på trods af betydelig dødelighed i forbindelse med fødsel og barsel. Med udviklingen i levevilkår og levevaner i forbindelse med den økonomiske fremgang er kvindernes forspring øget op gennem de første tre fjerdedele af det. århundrede i de fleste vestlige lande, inkl. Danmark, mens udviklingen har været uensartet i de sidste 25 år. Mandkvindeforskellene i dødelighed snævredes således ind i de fleste europæiske lande fra 198. I Danmark var forskellen størst i 197 erne og 198 erne (1). Herefter har en gunstigere udvikling i dødeligheden blandt mænd ført til formindskede kønsforskelle i dødelighed, men endnu i 6 var kvindernes middellevetid 8,4 år, hvorimod mændenes var 75,9 år (se kapitel 4). Figur Virkelig godt og godt selvvurderet helbred blandt danske mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 5. Procent Alder Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Kilde: Ekholm et al, 6. Statens Institut for Folkesundhed
3 Kapitel 32 Forskelle mellem mænd og kvinder Figur Fysisk funktionsniveau blandt danske mænd og kvinder på år eller derover. 5. Procent 1 8 Kan uden besvær gå meter Kilde: Ekholm et al, 6. Kan uden besvær gå op og ned ad en trappe Kan uden besvær bære 5 kg. Tabel Andel (%) blandt mænd og kvinder med langvarig sygdom, forskellige former for specifikke sygdomme *), gener og symptomer **) samt gennemsnitligt antal rapporterede sygdomme. 5. *) Interviewpersonerne udspørges på basis af en liste med 19 forskellige sygdomme, f.eks. allergi, rygsygdom, forhøjet blodtryk, migræne/hyppig hovedpine. **) Interviewpersonerne udspørges på basis af en liste med 14 forskellige former for gener og symptomer, f.eks. smerter i skulder eller nakke, søvnbesvær, eksem, forkølelse og skal for hver rapporteret gene eller symptom angive, om de er meget eller lidt generet af det. Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 5. Langvarige sygdomme 37,8 41,7 1,4 1,5 Specifikke sygdomme 59,4 66,6 1,8 2,2 Gener og symptomer 75,3 84, 2,6 3,3 Meget generende gener og symptomer Andel med sygdom Gennemsnitlig antal sygdomme 32,3 46,8 1,9 2,2 Daily Life), og har dermed større risiko for at udvikle alvorlig funktionsindskrænkning end mænd. Figur 32.4 viser, at blandt -årige kan en større andel af mænd end af kvinder uden besvær klare en række forskellige fysiske funktioner. Forskellene ses inden for alle aldersgrupper. Forløbsundersøgelser viser, at fysiske funktionsindskrænkninger på alle alderstrin er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd både når det gælder forekomst af nye tilfælde af funktionsindskrænkninger (incidens) og forekomst på et givet tidspunkt (prævalens). I Danmark er middellevetiden for kvinder som nævnt næsten fem år længere end for mænd, men antallet af leveår uden funktionsindskrænkning er næsten det samme hos mænd og kvinder (se figur 4.14) (5). Kønsforskelle i sygelighed Spørgsmålet om kønsforskelle i sygelighed er mere komplekst. Eksempelvis sker incidensstigningen i hjerte-karsygdomme ca. ti år tidligere hos mænd end hos kvinder, og dødeligheden er omtrent dobbelt så høj for mænd som for kvinder blandt midaldrende, men den mandlige overvægt af hjerte-kar-sygdom og dødelighed reduceres efter -årsalderen, og efter 8-års alderen er forskellen beskeden (6) (kapitel 5). Nogle studier har fundet, at åreforkalkning (målt ved antal arterosklerotiske plaques) er mere udbredt blandt mænd i næsten alle aldersklasser, hvorimod andre studier viser sværere apopleksier (hjerneblødninger) hos kvinder end hos mænd. Akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertets kranspulsårer) er alvorligst hos enten mænd eller kvinder afhængigt af hvilken målemetode, der bliver brugt til at evaluere sygdommens sværhedsgrad (7). Det betyder, at kønsforskelle ved sygdom kan afhænge af hvilken sygdom og aldersgruppe, man undersøger, og hvilke udfald og procedurer, man anvender til at måle sværhedsgraden. I følge de fleste befolkningsstudier har kvinder højere gennemsnitligt antal rapporterede symptomer end mænd (tabel 32.1), og bortset fra de kønsspecifikke sygdomme en højere prævalens af migræne, bevægeapparatssygdomme (se figur 7.2) og autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme omfatter lidelser, der formentlig opstår som følge af en defekt i immunsystemet og viser sig ved, at patienten reagerer på sit eget væv og beskadiger dette, f.eks. struma og tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. har således en overvægt af sygdomme, der er forbundet med lav dødelighed, mens mænd har en øget forekomst af hjerte-kar-sygdomme, som er forbundet med en betydelig dødelighed. Indtil 195 erne havde mænd og kvinder samme kræftdødelighed, som kvinder stort set har bibeholdt, mens mændenes kræftdødelighed er steget hovedsageligt på grund af rygerelaterede kræftsygdomme (8) (se også kapitel 6). 427 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7
4 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel Forklaringer på helbreds- og dødelighedsparadokset Der er ikke én men mange forskellige teorier om og forklaringer på forskellene i mænd og kvinders sygelighed og dødelighed. Ingen af forklaringerne kan stå for sig selv men indgår i et komplekst samspil. Nedenfor omtales en række af forklaringsmodellerne, idet der sondres mellem forklaringer og teorier med vægt på biologiske forhold, livsstil, levevilkår samt brug af sundhedsvæsenet. Biologi og genetik Blandt de mest fremtrædende biologiske forklaringer er hormonelle, autoimmune og genetiske forklaringer. Østrogen Hos kvinder stiger forekomsten af hjerte-kar-sygdomme markant efter overgangsalderen. Da naturligt (endogent) østrogen sænker skadelige fedtstoffer i blodet (LDL - det dårlige kolesterol) og øger det gode kolesterol (HDL) samtidig med, at det har en gunstig indflydelse på en række degenerative (nedbrydende) processer, mest udtalt osteoporose (knogleskørhed), har det ført til den hypotese, at østrogen er en central faktor i helbreds- og dødelighedsparadokset (9). Indtil for få år siden var det en almindeligt accepteret antagelse, at hormonbehandling (hormone replacement treatment - HRT) kunne reducere kvinders risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme efter overgangsalderen. Imidlertid tyder nyere undersøgelser på, at en sådan hormonbehandling øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, blodprop i lungerne og blodprop i hjernen (1,11). Samtidig er der dokumenteret en beskyttende effekt af HRT-behandling over for kræft i tarm og livmoder samt osteoporose (11,12). Medens østrogenhypotesen kan være en forklaring på helbreds- og dødelighedsparadokset blandt midaldrende og yngre ældre, synes den at være mindre velegnet til at forklare forskellene hos de ældste kvinder, hvor østrogenproduktionen er ophørt i forbindelse med overgangsalderen flere tiår tidligere. Det mandlige kønshormon testosteron virker immunreducerende og den mindre mandlige immunkompetence har været foreslået som en central mekanisme i helbreds- og dødelighedsparadokset. Allerede i spædbarns- og barnealderen har drenge en større sygelighed pga. infektionssygdomme og deres dødelighed er højere end pigers. Højere dødelighed blandt mænd i forbindelse med infektion ses i nogle lande (men ikke udtalt i Danmark, fraset AIDS), men omvendt kan det reducerede immunrespons være årsagen til, at mænd sjældnere får autoimmune sygdomme. Men da infektionssygdomme er en relativt sjælden dødsårsag, synes immunkompetence kun at kunne forklare en mindre del af paradokset om mænd og kvinders sygelighed og dødelighed. X-kromosomet: kvinder har to chancer er en mosaik af to genetisk forskellige cellelinier: en linie, hvor faderens X er aktivt, og en linie, hvor moderens X er aktivt. Dette er åbenlyst en fordel ved kønsbundne sygdomme, men det har også været foreslået, at det generelt er en fordel at have to cellelinier i alle organer. Med alderen er der en øget andel af kvinder, der kun har den ene cellelinie tilbage i blodet. Studier af perifere blodceller hos ældre, enæggede, kvindelige tvillinger viser en stærk tendens til, at den samme cellelinie bliver dominerende med alderen hos to tvillingesøstre, hvilket tyder på, at den ene cellelinie er stærkere end den anden hos mange kvinder. har således et back-up system, når den ene cellelinie uddør (14). Livsstil Kønsforskelle i sygelighed og dødelighed kan til dels forklares ved forskelle i mænd og kvinders livsstil, sundhedsog risikoadfærd. Det er dokumenteret, at mænd langt hyppigere har dårligere sundhedsvaner end kvinder. Det gælder rygning, alkoholforbrug (figur 32.5), kost, overvægt og brug af euforiserende stoffer. Kun mht. fysisk aktivitet har mænd bedre sundhedsadfærd end kvinder (4). Immunapparatet Incidensen og prævalensen af sygdomme i bevægeapparatet er højere hos kvinder end hos mænd, og især de autoimmune systemiske sygdomme er hyppigere hos kvinder (13). Der er generel enighed om, at cigaretrygning er den største, kendte enkeltfaktor, der medvirker til forskellen i middellevetid for mænd og kvinder, men også at det ikke forklarer hele forskellen. Dels er der betydelig forskel i middellevetiden for mænd og kvinder, der aldrig har røget, og dels var der allerede forskelle i middellevetiden, inden rygning blev et betydeligt helbredsproblem (13). Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed
5 Kapitel 32 Forskelle mellem mænd og kvinder Figur Rygeadfærd og alkoholforbrug blandt mænd og kvinder, 5. dobbeltarbejde og til en hypotese om, at psykosocialt stress synes at belaste mænd og kvinder forskelligt (18). 8 Brug af sundhedsvæsenet Procent Dagligryger Storryger Overskrider genstandsgrænsen Kilde: Ekholm et al, 5. Binge drinking Registerbaserede analyser viser, at kvinder har et større forbrug af almen praksis, speciallæge, ambulante kontakter og lægemidler end mænd (19) (tabel 32.2). bruger også flere lægemidler end mænd. Omvendt har mænd flere skadestuekontakter end kvinder, og når der ses bort fra kontakter relateret til svangerskab, fødsel og sygdomme i kønsorganer (urogenitale) sygdomme, indlægges mænd oftere på sygehus end kvinder. Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 5 viser tilsvarende resultater om brug af sundhedsvæsenet og medicinbrug. rapporterer større forbrug end mænd af både håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin (4). Levevilkår Der er i høj grad ligestilling mellem mænd og kvinder i det danske samfund. Alligevel er der forskelle på de betingelser, mænd og kvinder lever under og dermed også på risikoen for at blive syg. Selv om uddannelsesniveauet generelt er steget i Danmark (se figur 3.4) er det fortsat kvinderne, der er dårligst uddannet og dermed også ofte får de mest belastende job. Undersøgelser af arbejdsmiljøforhold viser klare sociale forskelle (4,15). Det generelle billede er, at det fysiske arbejdsmiljø er dårligst blandt lønmodtagere på grundniveau og blandt andre lønmodtagere, dvs. de grupper, der har kortest eller ingen erhvervsmæssig uddannelse. Det er også de grupper, der har ringe indflydelse på deres arbejde, i ringe grad har meningsfyldt arbejde og har ringe fremtidsudsigter (se tabel 33.1 og 33.2). s større sygelighed og især højere forekomst af bl.a. muskel- og skeletsygdom (16) kan således i et vist omfang forklares ved de arbejdsmæssige betingelser. Arbejdsdelingen i hjemmet er fortsat skæv (17) og dermed også et bidrag til forklaringen af kvinders større sygelighed end mænds. Selvom forskellene er mindsket siden 1987 bruger kvinder fortsat mere tid på husholdning og omsorg for børn end mænd. Den større forekomst af stress blandt kvinder end blandt mænd er også sat i relation til kvinders Der er fremsat mange forklaringer på forskellene i mænd og kvinders brug af sundhedsvæsenet. En forklaring er, at kvinder er mere kropsbevidste end mænd og dermed rapporterer flere symptomer, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at kvinder pga. menstruationscyklus og senere graviditet og fødsel tidligt er blevet vænnet til at observere forandringer og reagere på dem. En anden forklaring inddrager forskellene i sygdomsmønstret, hvor mænds sygdomsmønster er præget af iskæmisk hjertesygdom, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom altså livstruende sygdomme mens kvinder i højere grad end mænd har ikke-livstruende sygdomme, f.eks. muskelog skeletsygdomme, herunder osteoporose samt psykiske lidelser. I nogle undersøgelser er der også påvist kønsforskelle i smerteopfattelse, som ligeledes kan være en forklarende faktor i relation til brug af sundhedsvæsenet (). En tredje forklaring peger på betydningen af kønsroller og sociale normer, hvor mænd er utilbøjelige til at søge lægehjælp og vurderer symptomer og sygdom som svagelighed, mens kvinder oftere reagerer på gener og fornemmelser. Det har været benævnt som henholdsvis Tarzansyndromet (sygdomsfornægtelse) og Askepotsyndromet (hjælpeløshed) (21,22). s hyppigere kontakt til sundhedsvæsenet skal også ses i sammenhæng med, at kvinder i den fertile alder har mange flere anledninger til kontakt med sundhedsvæsenet end mænd. Det er kvinder, der går til læge i forbindelse med svangerskabsprævention, det er kvinder, der indkaldes til screeningsundersøgelser, og det er oftere 429 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7
6 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel Tabel Voksne kvinder og mænds brug af sundhedsvæsenet i 5 og skadestuer, ambulatorier og sygehuse i 4. Brug af Almen praksis b) Antal/ voksen/ år Kvinde/ mand ratio Aldersstandardiseret antal/ voksen/ år a) Kvinde/ mand ratio Kvinde 9,68 8,885 1,57 1,47 Mand 5,778 6,3 Speciallæge c) Kvinde,933,918 1,43 1,36 Mand,653,674 Ambulatorium d) Kvinde,45,451 1,28 1,19 Mand,351,379 Ambulatorium uden kontakter relateret til svangerskab, fødsel og urogenitale sygdomme Kvinde,2,1 1, 1,11 Mand,344,3 Skadestue e) Kvinde,143,155,68,71 Mand,211,217 Skadestue e) uden kontakter relateret til svangerskab, fødsel og urogenitale sygdomme Kvinde,1,152,67,7 Mand,9,215 Sygehus f) Kvinde,256,249 1,17 1,1 Mand,218,247 Sygehus f) uden kontakter relateret til svangerskab, fødsel og urogenitale sygdomme Kvinde,198,189,96,81 Mand,7,234 Lægemiddel g) Kvinde 569, ,575 1,35 1,22 Mand 4, ,189 Lægemiddel g) uden kønshormoner og hormoner til systemisk brug (ATC-gruppe G og H) Kvinde 479, ,35 1,18 1,6 Mand 5, ,832 a) Standardiseret til aldersfordelingen for hele befolkningen på år og derover. b) Konsultationer, telefonkonsultationer, hjemmebesøg, -konsultationer. c) Konsultationer hos ørelæger, øjenlæger, psykiatere, ortopædkirurger, neuromedicinere, kirurger, internmedicinere, reumatologer og hudlæger. d) Ambulante besg på ambulatorier og ambulante kontakter på afdelinger. e) Besøg på skadestuer. f) Antal udskrivninger fra afdelinger. g) Antal solgte definerede døgndoser udskrevet i primærsektoren for alle ATCgrupper på nær varia (V), cancermidler og lægemidler til behandling af immunsystemet (L). Kilde: Vedsted, Ugeskr Læger 7. kvinder, der går til børneundersøgelser med deres børn. Derfor bliver det mere oplagt, at kontakte læge ved egen sygdom eller gener (22). I denne sammenhæng kan der også peges på tendensen til medikalisering og sygeliggørelse af kvinders normale fysiologiske funktioner (21). Det rapporteres endvidere fra almen praksis, at kvinder i højere grad end mænd har en stor sygdomsfrygt (eller sygdomsindsigt) og hyppigt kontakter praktiserende læge ud fra en forventning om, at alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt, og for nervøse symptomer såsom hjertebanken, træthed og oppustet mave, der i intensitet kan adskille sig fra normale kropsfunktioner men ikke i karakter (23). Forskellene i mænd og kvinders brug af sundhedsvæsenet synes således at tyde på, at danske mænd oftere ignorerer tidlige sygdomstegn og udsætter besøg hos lægen i de tidlige faser af sygdommens udvikling til et tidspunkt, hvor den kræver mere komplekse interventioner, som er mindre effektive i henseende til overlevelse samt mere omkostningskrævende. Figur 32.6 underbygger denne forklaring. Figuren viser forholdet mellem kvinder og mænds brug af praktiserende læge og hospitalsindlæggelser. En kvindemand-ratio på mere end en betyder, at kvinder har højere kontakthyppighed til praktiserende læge henholdsvis indlæggelseshyppighed end mænd. Det ses, at i alle aldersgrupper har kvinder flere kontakter til alment praktiserende læge end mænd, og forskellen er særlig stor blandt de årige, hvilket skal ses i sammenhæng med graviditet og fødsel. Tilsvarende har de årige kvinder markant flere indlæggelser af alle årsager end mænd, men ses der bort fra de kønsspecifikke indlæggelser er der ikke forskel i mænd og kvinders indlæggelseshyppighed. Det er også bemærkelsesværdigt, at efter 5-årsalderen har kvinder fortsat flere kontakter til almen praksis end mænd, mens mænd har højere indlæggelseshyppighed end kvinder. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed
7 Kapitel 32 Forskelle mellem mænd og kvinder Figur Hospitalsindlæggelser og kontakt til alment praktiserende læge. Aldersspecifik kønsratio (rate for kvinder/rate for mænd). 5. Kvinde/mand ratio 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kontakt til praktiserende læge Alle indlæggelser Alle indlæggelser (ekskl. kønsspecifikke) Alder Kilde: Juel og Christensen, J Public Health Som det er fremgået, er der ikke én men mange bidrag og forklaringer på paradokset om mænds højere dødelighed og kvinders højere sygelighed. Ingen af forklaringerne kan på nuværende tidspunkt stå alene, men må hver især ses som elementer i den samlede forklaring. Lige så vigtigt er erkendelsen af, at der er tale om et dynamisk samspil mellem de forskellige faktorer og forklaringer. Konsekvenser for forebyggelse og behandling De konstaterede forskelle mellem mænds og kvinders sundhed, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet fører naturligt til en række overvejelser over, hvor vidt indsatsen for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling fremover skal gøres almen eller gøres forskellig for mænd og kvinder. På udvalgte områder kan en kønsspecifik indsats forekomme rimelig. 431 Litteraturliste 1. Juel K, Christensen K. Kønsforskelle i dødelighed i Danmark Ugeskrift for Læger 7;169: Robine JM, Caselli G, Saito Y, Jagger J, van Poppel PF, Ruisdael CNJ et al. An unprecedented increase in the number of centenarians. Genus LXI 5;61(1): Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. J Health Soc Behav 1997;38(1): Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen L et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 5 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Brønnum-Hansen H. Health expectancy in Denmark, Eur J Public Health 5;15(1): Videbæk J, Madsen M (red.). Hjertestatistik 4. Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, 4. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7
8 Forskelle mellem mænd og kvinder Kapitel Lezzoni LI, Ash AS, Shwartz M, Mackiernan YD. Differences in procedure use, in-hospital mortality, and illness severity by gender for acute myocardial infarction patients: are answers affected by data source and severity measure? Med Care 1997;35(2): Burr H, Bach E, Gram H, Villadsen E. Arbejdsmiljø i Danmark 5. Arbejdsmiljøinstituttet, Burr H, Jensen C. Bevægeapparatbesvær. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Juel K, Christensen K. Are men seeking medical advice too late? Contacts to general practitioners and hospital admissions in Denmark 5. J Public Health (Oxf ) 7. doi: Austad SN. Why women live longer than men: sex differences in longevity. Gend Med 6;3(2): Løkkegaard E, Pedersen AT, Heitmann BL, Jovanovic Z, Keiding N, Hundrup YA et al. Relation between hormone replacement therapy and ischaemic heart disease in women: prospective observational study. BMJ 3;326(7386): Writing Group for the Women s Health Initiative Investigators. Risks and benefits of estrogen plus progestin in healthy postmenopausal women: principal results From the Women s Health Initiative randomized controlled trial. JAMA 2;288(3): Hundrup YA, Hoidrup S, Ekholm O, Davidsen M, Obel EB. Risk of low-energy hip, wrist, and upper arm fractures among current and previous users of hormone replacement therapy: The Danish Nurse Cohort Study. Eur J Epidemiol 4;19(12): Case A, Paxon C. Sex differences in morbidity and mortality. Demography 5;42(2): Bonke J. Tid og velfærd. Socialforskningsinstituttet, Petersson BH, Hargreave M. Køn og stress. Ugeskrift for Læger 7;169(25): Vedsted P. Kønsforskelle i brug af sundhedsvæsenet. Ugeskrift for Læger 7;169(25): Graven-Nielsen T, Arendt-Nielsen L. Forskelle i smerteperception hos mænd og kvinder. Ugeskrift for Læger 7;169(25): Knudsen L. Køn om forskelle i sygelighed og dødelighed. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P (red.). Medicinsk Sociologi. Samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard, Kruse M, Helweg-Larsen K. Kønsforskelle i sygdom og sundhed. Minister for Ligestilling, Statens Institut for Folkesundhed, Dahl Sørensen M. Hverdagens dårligdomme. I: Helweg-Larsen K, Pedersen BL, Pedersen AT (red.).. Køn, krop og kultur. København: Gyldendal,. 14. Christensen K, Kristiansen M, Hagen-Larsen H, Skytthe A, Bathum L, Jeune B et al. X-linked genetic factors regulate hematopoietic stem-cell kinetics in females. Blood ;95(7): Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereHelbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereKØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED
KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED Udført af Marie Kruse og Karin Helweg-Larsen for Minister for Ligestilling KØNSFORSKELLE I SYGDOM OG SUNDHED En afdækning af sygdomsområder hvor kvinder og mænd skiller
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereSundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg
Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.
Læs mereKVINDER OG HJERTESUNDHED
KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSvend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereArbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs merenud uel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
e e erru o h i h el vidsen nud uel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereSundhedstilstanden - status og udvikling
Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et
Læs mere