KVINDER OG HJERTESUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDER OG HJERTESUNDHED"

Transkript

1 KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

2 Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder Mette Madsen, Mette Kjøller, & Søren Rasmussen Copyright Statens Institut for Folkesundhed & Hjerteforeningen, København, februar 2003 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgiver: Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed Oplag: 500 eksemplarer Design, tryk og produktion: Datagraf Auning AS Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, 1127 København K Telefon Fax

3 KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder Mette Madsen, Mette Kjøller & Søren Rasmussen Statens Institut for Folkesundhed Februar 2003 UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

4

5 Forord Hjertesygdom har tidligere været en overset sygdom blandt kvinder, men inden for de senere år har der været stigende opmærksomhed på, at hjertesygdom ikke kun er en sygdom, der belaster mænd. Det vides i dag, at kvinder i lige så høj grad som mænd rammes af hjertesygdom, men at kvinder rammes i en senere alder. Sygdommen skal dog også tages alvorligt blandt yngre kvinder. Det er baggrunden for, at Hjerteforeningen har bedt Statens Institut for Folkesundhed (SIF) udarbejde denne rapport om Kvinder og hjertesundhed. Rapporten indeholder en række opdaterede tal om forekomsten af hjertesygdom blandt kvinder samt en række nye opgørelser af sundhedsadfærd og holdning til forebyggelse blandt danske kvinder. Analyserne er dels baseret på de nationale sundhedsregistre og dels på den seneste interviewundersøgelse af befolkningens sundhed og sygelighed gennemført ved SIF år Desuden inddrages i et vist omfang resultater fra andre danske undersøgelser. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe bestående af forskningsleder cand. stat. Mette Madsen, seniorforsker cand.psych. Mette Kjøller og ph.d. studerende cand. scient. Søren Rasmussen. Mette Madsen har skrevet kapitel 1-4 og Mette Kjøller kapitel 3.3, 5 og 6. Søren Rasmussen har gennemført analyserne af dødelighed og hospitalsindlæggelser baseret på de nationale sundhedsregistre. Herudover har forskningschef dr.med. Jørgen Videbæk og projektleder Mette Såby Bro, Hjerteforeningen samt ph.d.-studerende, læge Ann-Dorthe Olsen Zwisler fra SIF bidraget med idéer og gode kommentarer. Jørgen Videbæk har stillet resultater til rådighed fra analyser baseret på data fra Rigshospitalets Hjertecenter og Ann-Dorthe Olsen Zwisler har skrevet afsnittet om hjerterehabilitering. Vi håber rapporten kan bidrage med tal og fakta til debatten om kvinder og hjertesundhed. Februar 2003 Mette Madsen Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed 3

6 4

7 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Dødeligheden af hjertekarsygdom Forekomsten af iskæmisk hjertesygdom Sygehusindlæggelser Undersøgelser i almen praksis Befolkningsundersøgelser Samlet skøn over forekomsten af iskæmisk hjertesygdom og den forventede udvikling de kommende år Behandling af hjertesygdomme Medicinsk behandling Invasiv behandling Rehabilitering Overlevelse efter blodprop i hjertet Sundhedsadfærd Rygning Fysisk aktivitet Kost Overvægt Stress Alkohol Sundhedsadfærd og hjertesygdom Samlet risiko Forebyggelse Holdning til forebyggelse Brug af forebyggende ordninger Referencer

8 6

9 1. Sammenfatning Det vides i dag, at kvinder i lige så høj grad som mænd rammes af hjertesygdomme, men de rammes i en senere alder. Den gruppe af hjertesygdomme, hvor forebyggelsen antages at have størst effekt, er iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævringssygdom), som derfor er i fokus i denne rapport. Iskæmisk hjertesygdom er en samlet gruppe af diagnoser, hvor blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) og hjertekrampe (angina pectoris) er de vigtigste, men hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser kan også skyldes iskæmisk hjertesygdom. Alle iskæmiske hjertesygdomme skyldes sygdomsudvikling i hjertets kransårer, med fedtaflejringer på indersiden af karret. Udvikling af iskæmisk hjertesygdom skyldes et kompleks samspil af mange faktorer, hvoraf nogle kan påvirkes gennem en effektiv forebyggelsesindsats. Det gælder livsstilsfaktorer som rygning, motion, kostvaner, overvægt, alkohol og stress, og det gælder biologiske faktorer som blodtryksforhøjelse og forhøjet kolesterol. Det er muligt, at iskæmisk hjertesygdom har lidt forskellig baggrund hos kvinder og mænd. Resultater fra undersøgelser tyder på, at sygdomsudviklingen blandt kvinder påvirkes anderledes af eksempelvis livsstilsfaktorer sammenlignet med mænd. I dette notat beskrives udbredelse af iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder i Danmark, og hvorledes sygdommen behandles hos kvinder sammenlignet med mænd. Der tegnes desuden et portræt af danske kvinders sundhedsadfærd og holdning til forebyggelse. Danske kvinders sundhedsadfærd og holdning til forebyggelse Kvinder har en positiv holdning til forebyggelse. 2/3 af danske kvinder mener, at egen indsats er meget vigtig, og næsten 9 ud af 10 gør noget for at bevare eller forbedre helbredet. Motion, sund kost og at undlade at ryge er de former for sundhedsadfærd, som flest nævner, når de skal beskrive, hvad de gør for deres helbred. Der er dog stadig et betydeligt potentiale for forbedring af danske kvinders sundhedsadfærd i relation til de kendte risikofaktorer for hjertesygdom: rygning, fysisk inaktivitet, kost, overvægt, stort alkoholforbrug og stress. Rygning Det er velkendt, at rygning er helbredsskadeligt. I 1995 udgjorde de tobaksrelaterede dødsfald 18% af alle dødsfald blandt kvinder og 25% blandt mænd. En kvindelig storryger kan forvente at leve 7 år kortere end en kvinde, der aldrig har røget. Samtidig kan storrygeren forvente flere leveår belastet af dårligt helbred. I år 2000 var 1/3 af kvinder over 35 år dagligrygere, og heraf var halvdelen storrygere; det er lidt færre end blandt mænd. Rygning har en klar social slagside. I år

10 var andelen af dagligrygere 18% blandt kvindelige højere funktionærer, og 43% blandt ufaglærte arbejdere. Halvdelen af de kvindelige rygere vil gerne holde op med at ryge, og de efterspørger hjælp til rygestop. Andelen af kvinder, der ryger dagligt, er faldet fra 40% i 1987 til 33% i år Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet reducerer risikoen for hjertesygdom. Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet på minimum et moderat niveau i mindst 30 minutter om dagen. Hver 5. kvinde over 35 år har overvejende stillesiddende aktiviteter i fritiden, og andelen stiger med alderen. Samtidig har mere end hver 3. kvinde i den erhvervsaktive alder et stillesiddende aktivitetsniveau på arbejde. Kvinder med kort skoleuddannelse har hyppigere stillesiddende fritidsaktiviteter men sjældnere et stillesiddende aktivitetsniveau på arbejde. Siden 1987 er andelen af fysisk aktive i fritiden steget markant for kvinder i alderen år. Kost Kvinder spiser gennemgående sundere end mænd. Når man spørger et repræsentativt udsnit af danskere, hvor hyppigt de indtager forskellige fødevarer, svarer 18% kvinder mod 11% mænd, at de dagligt spiser kogte grøntsager, 58% kvinder mod 37% mænd spiser dagligt frugt, og 18% kvinder mod 11% mænd spiser aldrig fedtstof på brødet. Sunde kostvaner har sammenhæng med uddannelsesniveau. Jo flere års uddannelse, jo sundere kost. Andelen, der undlader fedtstof på brødet, er steget siden midten af 80 erne. Overvægt Den stigende hyppighed af overvægt er en af de største trusler mod folkesundheden. I 2000 var 39% af kvinder over 35 år overvægtige, og heraf var de 10% svært overvægtige. Overvægt er endnu hyppigere blandt mænd, hvor 57% var overvægtige, heraf 12% svært overvægtige. Hyppigheden af overvægt er størst i alderen år, og hyppigheden er stigende med faldende uddannelsesniveau. Hyppigheden af svær overvægt blandt kvinder er steget fra 8% i 1987 til 10% i Stress Stress i dagligdagen er et stigende problem især i de yngre aldersklasser. Det er især de årige kvinder, der føler sig stressede i hverdagen. I denne aldersklasse angiver næsten to ud af tre kvinder, at de af og til eller ofte føler sig stressede. Andelen er størst for kvinder med en lang uddannelse. Andelen, der føler sig stressede, er steget markant siden Alkohol Alkohol i moderate mængder forebygger hjertesygdom. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen, og at mænd højst drikker 21 genstande. Langt hovedparten af voksne drikker alkohol. ¾ af kvinder over 35 år har drukket mindst én genstand den seneste uge, og 9% har overskredet genstandsgrænsen anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Alkoholforbruget stiger med sti- 8

11 gende uddannelsesniveau. Andelen, der drikker alkohol, er uændret siden 1987, men flere drikker på hverdage. Brug af forebyggende ordninger ¼ af kvinder over 35 år har inden for de seneste 3 år fået målt deres kolesterol, og ¾ har fået målt blodtryk. Flere får målt deres kolesterol i år 2000 sammenlignet med Dødelighed, sygelighed og behandling af hjertesygdom Dødelighed Hvert år dør danske kvinder af hjertekarsygdomme. Hjertesygdom er dermed den hyppigste dødsårsag. Ud fra fordelingen af dødsårsager kan hver tredje kvinde forvente at dø af hjertesygdom, mens hver fjerde vil dø af kræft. Samlet set er der flere kvinder end mænd, der dør af hjertekarsygdom, men de dør i en ældre alder. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til 42% af hjertekardødsfaldene blandt kvinder og 50% blandt mænd. Dødeligheden af hjertesygdomme har i Danmark, ligesom i øvrige vesteuropæiske lande været faldende de sidste 25 år for både mænd og kvinder. Danske kvinders middellevetid stagnerede i perioden , men er nu igen begyndt at stige, først og fremmest som følge af faldet i hjertedødeligheden. Middellevetiden for danske kvinder er dog stadig lavere end i de fleste andre vesteuropæiske lande. Forekomsten af iskæmisk hjertesygdom Det er ikke muligt at få et præcist tal for antallet af personer med iskæmisk hjertesygdom, men ud fra forskellige datakilder kan man give et skøn over det samlede antal. Hvert år er hjertekarsygdomme årsag til indlæggelser blandt kvinder og blandt mænd. Det svarer til 10% af indlæggelserne for kvinder og 16% for mænd. Antallet af kvinder, der indlægges med iskæmisk hjertesygdom, har igennem de sidste 20 år været faldende blandt ældre og stigende blandt yngre. I de allerseneste år er der dog sket en stigning i alle aldersklasser, som kan hænge sammen med den øgede kapacitet til behandling med bypass operationer og ballonudvidelser. Interviewundersøgelser om befolkningens sundhed og sygelighed viser, at kvinder og mænd har et erkendt forhøjet blodtryk, og at kvinder og mænd nu eller tidligere har haft hjertekrampe eller blodprop i hjertet. Ud fra befolkningsundersøgelser og undersøgelser i almen praksis skønnes det, at der samlet er danskere, der lider af iskæmisk hjertesygdom, og at ca. 40% heraf er kvinder. Behandling af hjertesygdom Behandling af hjertesygdom omfatter både medicinsk behandling, invasive indgreb som ballonudvidelse og bypass og rehabilitering af patienter, der har været indlagt for akut hjertesygdom. 9

12 I alt kvinder fik i 2001 en revaskulariserende behandling med bypass eller ballonudvidelse. Det er kun 1/3 af antallet blandt mænd. Når man opgør behandlingen for patienter med samme sværhedsgrad af sygdom, behandles samme andel blandt kvinder som blandt mænd. Ca kvinder får regelmæssigt hjertemedicin, det er omtrent samme antal som for mænd. Kvinder får hyppigere betablokkere og sjældnere statiner end mænd, men det skyldes primært, at kvindelige hjertepatienter er ældre. Der er alt i alt ikke noget, der tyder på en underbehandling af kvinder. Behandlingen af akutte hjertepatienter er forbedret væsentligt i de sidste 15 år. Overlevelsen efter blodprop i hjertet er steget markant og er næsten den samme for mænd og kvinder. Rehabiliteringen efter udskrivning fra sygehuset er derimod mangelfuld. Kun 1/3 af landets sygehuse lever op til gældende retningslinier for hjerterehabilitering. 10

13 2. Dødeligheden af hjertekarsygdomme Hvert år dør kvinder af hjertekarsygdomme. Hjertekarsygdom er dermed den hyppigste dødsårsag. Mere end hver tredje kvinde dør af hjertekarsygdom og en fjerdedel af kræft Samlet set er der flere kvinder end mænd, der dør af hjertekarsygdom, men de dør i en højere alder Iskæmisk hjertesygdom er årsag til 42% af hjertekardødsfaldene blandt kvinder mod 50% blandt mænd Dødeligheden af hjertesygdomme har været faldende igennem de sidste 25 år både for mænd og kvinder Danske kvinders middellevetid stagnerede i perioden , men er nu igen begyndt at stige først og fremmest pga. faldet i hjertedødeligheden. I 1999 døde i Danmark personer af hjertekarsygdom svarende til mere end 1/3 af alle dødsfald. Kvinderne tegnede sig for mere end halvdelen af disse dødsfald (i alt ). Kvinder dør således lige så hyppigt eller hyppigere af hjertekarsygdomme som mænd, men kvinder dør af deres hjertesygdom i en senere alder. Figur 2.1 og 2.2 viser dødsfald blandt mænd og kvinder for hovedgrupper af dødsårsager. Som det fremgår af figurerne, er antal dødsfald af hjertekarsygdomme blandt personer under 75 år kun halvt så stort for kvinder som for mænd, mens kræftdødsfald i denne aldersklasse er næsten lige hyppige blandt mænd og kvinder. I den ældre aldersgruppe er der derimod mange flere dødsfald blandt kvinderne især af hjertekarsygdomme. Figur 2.1 Dødsfald i Danmark efter dødsårsagsgruppe Mænd og kvinder under 75 år Antal dødsfald Hjertekarsygdomme Kræft Luftvejssygdomme Ulykker og selvmord Øvrige dødsårsager Kvinder Mænd Datakilde: Dødsårsagsregistret 11

14 Figur 2.2 Dødsfald i Danmark efter dødsårsagsgruppe Mænd og kvinder på 75 år eller ældre Antal dødsfald Hjertekarsygdomme Kræft Luftvejssygdomme Ulykker og selvmord Øvrige dødsårsager Kvinder Mænd Datakilde: Dødsårsagsregistret Ser man på den relative fordeling af dødsårsagerne (tabel 2.1) er hjertekarsygdom årsag til 37% af alle dødsfald blandt kvinder og 36% for mænd. I de yngre aldersklasser under 75 år har hjertedødsfaldene relativt større betydning for mænd end for kvinder (28% af dødsfaldene blandt mænd mod 21% blandt kvinder). Blandt de ældre over 75 år er billedet omvendt. Her er hjertekarsygdommene årsag til 45% af dødsfaldene blandt kvinder mod 43% blandt mænd. Tabel 2.1 Dødsfald i Danmark Den relative fordeling (%) af dødsårsager for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Kvinder Mænd <75 år 75+ år I alt <75 år 75+ år I alt Hjertekarsygdom 21,0 44,8 37,2 28,5 42,6 35,9 Kræft 43,9 28,2 26,4 32,9 23,5 28,0 Luftvejssygdomme 10,1 9,7 9,8 6,7 11,7 9,3 Ulykker og selvmord 5,5 4,5 4,8 10,1 4,1 7,0 Øvrige dødsårsager 19,5 22,8 21,7 21,9 18,1 19,9 I alt Datakilde: Dødsårsagsregistret 12

15 Set i forhold til befolkningens størrelse er dødeligheden af hjertekarsygdomme lavere for kvinder end for mænd i alle aldersklasser (tabel 2.2). Blandt de 85+ årige er der mere end dobbelt så mange dødsfald blandt kvinder som blandt mænd, men omregnet til antal dødsfald pr i befolkningen er dødeligheden stadig lavere end blandt mænd. Tabel 2.2 Dødeligheden af hjertekarsygdomme 1999 i forskellige aldersgrupper for kvinder og mænd. Antal dødsfald og antal pr i befolkningen. Alder Kvinder Mænd Antal Antal pr Antal Antal pr < I alt Datakilde: Dødsårsagsregistret Det største antal hjertekardødsfald hos både kvinder og mænd skyldes iskæmisk hjertesygdom. I 1999 var iskæmisk hjertesygdom årsag til næsten dødsfald - lidt færre blandt kvinder end blandt mænd. Hertil kommer næsten pludselige dødsfald af ukendt årsag, hvor en væsentlig del antages af være forårsaget af iskæmisk hjertesygdom (tabel 2.3). Karsygdomme i hjernen (herunder apopleksi) er den næststørste gruppe med i alt dødsfald heraf blandt kvinder. Tabel 2.3 Antal dødsfald af forskellige undergrupper af hjertekarsygdomme 1999 for kvinder og mænd. Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Iskæmisk hjertesygdom , ,2 Andre hjertesygdomme , ,1 Karsygdomme i hjernen , ,4 Øvrige hjertekarsygdomme , ,4 I alt , ,0 Pludselig død af ukendt årsag Datakilde: Dødsårsagsregistret 13

16 Dødeligheden af hjertesygdom har været faldende i alle vesteuropæiske lande. For kvinder har dødeligheden været faldende siden 1950 og for mænd siden 1980 (1;2). Figur 2.3 viser udviklingen i dødeligheden siden 1970 blandt kvinder i alderen år. Da dødsårsagsstatistikken er meget usikker i de ældste aldersklasser, er de ikke medtaget i figuren. Kurven viser udviklingen i dødeligheden, når der er taget højde for ændringer i befolkningens alderssammensætning i perioden. Da antallet af pludselige dødsfald af ukendt årsag varierer over tid, er der en risiko for at fejlfortolke udviklingen. I figuren vises derfor både udviklingen i hjertedødeligheden og udviklingen, hvis de pludselige dødsfald af ukendt årsag inkluderes. Figur 2.3 Dødeligheden af hjertesygdom og pludselig død af ukendt årsag , kvinder år. Antal dødsfald pr Hjertesygdom Pludselig død Hjertesygdom incl pludselig død 0 Kilde (1) Danske kvinders middellevetid Middellevetiden er et ofte anvendt samlet mål for dødelighedsforholdene i en befolkning. Middellevetiden er et statistisk mål, der angiver den forventede levetid baseret på den dødelighed, der ses i forskellige aldersgrupper på et givet tidspunkt. 14

17 Figur 2.4 Middellevetiden for danske kvinder sammenlignet med udvalgte europæiske lande. 84,0 82,0 Middellevetid i år 80,0 78,0 76,0 Danmark Finland 74,0 Frankrig Italien Holland Norge Sverige 72, Kilde (3) Kvinder lever længere end mænd. Forskellen mellem kvinders og mænds middellevetid har varieret over tid. I 1840 var middellevetiden for nyfødte piger 45 år og for drenge 42 år. Den forventede levetid for en nyfødt dansker er i dag 79,2 år for kvinder og 74,5 år for mænd ( år ). Forskellen mellem kvinders og mænds forventede levetid var mindst omkring 1930, hvor forskellen var under 2 år og størst omkring 1980, hvor forskellen var oppe på 6 år. Siden da er forskellen i levetid igen blevet mindre og er nu 4,7 år (3). Fra midten af 70 erne og frem til midten af 90 erne stagnerede den danske middellevetid, mens levetiden fortsatte med at stige i de lande, vi normalt sammenligner os med. Den negative udvikling var særligt markant for kvinder. I midten af 90 erne vendte udviklingen, og levetiden stiger nu igen i Danmark i samme takt som i andre lande (figur 2.4). Danske kvinder har dog stadig en lavere middellevetid end kvinder i andre vesteuropæiske lande. Når man ser nærmere på hjertedødelighedens betydning for udviklingen i middellevetiden, kan det undre, at middellevetiden er stagneret i en periode, hvor der har været et klart fald i hjertedødeligheden. Den positive udvikling for hjertekarsygdomme må således være opvejet af en negativ udvikling for andre sygdomme. Det gælder først og fremmest kræft, hvor især lungekræft har været markant stigende for danske kvinder. Også andre livsstilsrelaterede sygdomme som kronisk obstruktiv lungesygdom (rygelunger) og levercirrose har vist en negativ udvikling. Dertil kommer, at faldet i hjertedødeligheden for danske kvinder har været lidt mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med (4). 15

18 16

19 3. Forekomsten af iskæmisk hjertesygdom Hvert år er hjertekarsygdomme årsag til indlæggelser blandt kvinder og blandt mænd. Det svarer til 10% og 16% af alle indlæggelser for mænd og kvinder Der er for alle hovedgrupper af hjertesygdomme færre kvinder, der indlægges end mænd, mens lige mange kvinder og mænd indlægges for karsygdomme i hjernen. Antallet af kvinder, der indlægges for iskæmisk hjertesygdom har igennem de sidste 20 år været faldende for de ældre og stigende for de yngre. I de allerseneste år er der dog sket en stigning i alle aldersklasser. Interviewundersøgelse om befolkningens sundhed- og sygelighed viser, at kvinder har et erkendt forhøjet blodtryk, heraf er under 65 år. Ud fra befolkningsundersøgelser og undersøgelser i almen praksis skønnes det, at danskere lider af iskæmisk hjertesygdom, og heraf er ca. 40% kvinder. Det er ikke muligt at give et præcist tal for antallet af personer med iskæmisk hjertesygdom i befolkningen, da hovedparten af sygdomstilfældene behandles i almen praksis, hvor der ikke er en central registrering af sygdomsmønstret. Men det er dog muligt ud fra forskellige datakilder at give et skøn over det samlede antal. Blodprop i hjertet fører næsten altid til sygehusindlæggelse eller til pludselig død uden for sygehuset, og hyppigheden kan derfor beskrives ud fra registre, der omfatter sygehusindlæggelser og dødsfald. Det samme gælder ikke øvrige iskæmiske hjertesygdomme, som i betydeligt omfang behandles hos praktiserende læge. En person, der indlægges eller dør af iskæmisk hjertesygdom, vil ofte have haft sygdommen i mange år uden af den grund at have haft kontakt med sygehusvæsenet. Oplysninger om sygehusindlæggelser og dødsfald kan benyttes til at få oversigt over den alvorligste del af sygdomsspektret, men en samlet vurdering af sygdomsforekomsten kan kun opnås ved stikprøveundersøgelser af kontakterne til almen praksis og i repræsentative stikprøver af befolkningen. 17

20 3.1 Sygehusindlæggelser Hvert år indlægges mere end danskere på sygehus, og de har tilsammen mere end én million indlæggelser og er indlagt mere end seks millioner sengedage. Hjertekarsygdomme er årsag til 10% af indlæggelserne for kvinder og 16% for mænd. Tabel 3.1 Antal indlæggelser i 2001 for kvinder og mænd fordelt efter den primære diagnose. Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Hjertekarsygdomme , ,0 Kræft , ,6 Skader og forgiftninger , ,9 Sygdomme i fordøjelsesorganerne , ,5 Luftvejssygdomme , ,3 Muskel- og skeletsygdomme , ,6 Urin- og kønsorganer , ,3 Nervesystem og sanseorganer , ,0 Infektionssygdomme , ,8 Ernærings- og stofskiftesygdomme , ,2 Svangerskab, fødsel og barsel ,1 - - Symptomer , ,7 Faktorer af betydning for sundheden , ,4 Øvrige sygdomme , ,8 I alt , ,0 Datakilde: Landspatientregisteret Tabel 3.2 Indlæggelser for udvalgte hjertekarsygdomme blandt kvinder og mænd Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Hjertesygdom Angina pectoris , ,8 Akut myokardieinfarkt , ,2 Atrieflagren/flimren , ,7 Hjertesvigt , ,5 Karsygdom Karsygdomme i hjernen , ,8 Datakilde: Landspatientregisteret 18

21 Blandt hjertekarsygdommene er karsygdommene i hjernen årsag til flest indlæggelser, og antallet er næsten det samme for kvinder og mænd. Karsygdommene i hjernen er årsag til mere end 1/3 af indlæggelserne med hjertekarsygdom blandt kvinder og 1/4 blandt mænd. For angina pectoris og akut myokardieinfarkt er antallet af indlæggelser blandt kvinder kun godt halvt så stort som for mænd. Den store forskel i antal indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom for kvinder og mænd ses især for personer under 75 år (figur 3.1). Men hvis antallet af indlæggelser sættes i forhold til befolkningens størrelse, er hyppigheden af iskæmisk hjertesygdom væsentligt lavere for kvinder end for mænd i alle aldersklasser (figur 3.2). Figur 3.1 Antal indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder og mænd Antal indlæggelser Kvinder Mænd alder Datakilde: Landspatientregisteret 19

22 Figur 3.2 Indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder og mænd Antal pr personer i befolkningen. Antal indlæggelser pr Kvinder Mænd alder Datakilde: Landspatientregisteret Selvom dødeligheden af hjertekarsygdomme og især af iskæmisk hjertesygdom har været faldende gennem de sidste år, ses i samme periode en stigning i antallet af indlæggelser for hjertekarsygdomme. Hvis man kun ser på indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom, ses et fald i den ældste aldersgruppe, men en lille stigning blandt de yngste (figur 3.3). I de allerseneste år er der sket en stigning i alle aldersklasser, som kan hænge sammen med den øgede kapacitet i den invasive behandling med ballonudvidelser og bypass operationer (se kapitel 4). Figur 3.3 Iskæmisk hjertesygdom hos kvinder Antal pr år år 75+ år Datakilde: Landspatientregisteret og kilde (1) 20

23 3.2 Undersøgelser i almen praksis Institut for Almen Medicin ved Århus Universitet gennemfører regelmæssigt undersøgelser af konsultationer hos et repræsentativt udsnit af praktiserende læger i Århus Amt. I undersøgelsen bliver diagnoserne i almen praksis opgjort på patienter med nye sygdomstilfælde og patienter med en kendt sygdom. Ved den seneste undersøgelse i 1993 fandtes 16 nye tilfælde af angina pectoris pr. praksis pr. år i Århus Amt, hvilket på landsplan svarer til mellem og nye tilfælde af angina pectoris (5). Dansk Lægemiddel Information (DLI) har siden 1993 rutinemæssigt undersøgt konsultationsmønstret hos praktiserende læger. Resultaterne i perioden viste en forekomst af nye tilfælde af angina pectoris på i gennemsnit pr. år. Udfra incidensen i almen praksis og den forventede sygdomsvarighed, skønnes det samlede antal patienter med angina pectoris at være ca Befolkningsundersøgelser Helbredsundersøgelser ved repræsentative stikprøver i befolkningen gennemføres regelmæssigt af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Københavns Amt og Østerbroundersøgelserne. Der findes imidlertid ikke fra disse undersøgelser publicerede opgørelser over forekomsten af iskæmisk hjertesygdom inden for de sidste 10 år. Opgørelser fra midten af 80 erne peger på en forekomst af iskæmisk hjertesygdom i befolkningen på skønsmæssigt Disse tal er behæftet med usikkerhed, da de diagnostiske kriterier og tekniske hjælpemidler ved diagnosticeringen varierer. Dertil kommer, at der er sket en så betydelig udvikling i såvel den medicinske som den kirurgiske behandling, at mere end 10 år gamle tal næppe kan benyttes som skøn over antallet af personer med iskæmisk hjertesygdom i den danske befolkning i dag. Interviewundersøgelser om befolkningens sundhed og sygelighed i år 2000 ved Statens Institut for Folkesundhed blandt personer viste, omregnet til hele den danske befolkning, at personer på 35 år eller derover har eller tidligere har haft hjertekrampe eller blodprop i hjertet(6). Ser man alene på tilstedeværelsen af brystsmerter på interviewtidspunktet, kunne antallet beregnes til knap (tabel 3.3). I alt 13% af kvinder på 35 år eller derover har forhøjet blodtryk, og 18% har forhøjet blodtryk nu eller har haft det tidligere. Under 1 procent (0,8%) har hjertekrampe eller blodprop i hjertet nu, og 3% har det nu eller har haft det tidligere. Det er de svar, man får, når man præsenterer en liste med en række almindelige sygdomme og symptomer, og for hver nævnt sygdom beder folk angive, om de har den nu eller har haft den tidligere, men hvor der har været klart ophør af sygdommen mellem to eller flere sygdomsepisoder. 21

24 Tabel 3.3 Forekomst af forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet eller hjertekrampe blandt 35+ årige kvinder i forskellige aldersgrupper og blandt alle 35+ årige mænd. I procent. Kvinder Kvinder Mænd år år år 75+ år i alt i alt Forhøjet blodtryk nu Forhøjet blodtryk nu eller tidligere Blodprop i hjertet eller hjertekrampe nu procent 3,7 12,5 24,3 28,1 12,9 11,0 antal procent 8,0 17,7 30,4 34,5 18,1 15,4 antal procent 0,2 0,9 1,1 2,1 0,8 0,9 antal Blodprop i procent 0,7 2,6 4,7 11,1 3,4 5,6 hjertet eller hjertekrampe nu eller tidligere antal Antal svarpersoner Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) Omregnet til hele den danske befolkning viser undersøgelsen, at mere end kvinder har erkendt forhøjet blodtryk. Hyppigheden er klart stigende med stigende alder. Flere kvinder end mænd har forhøjet blodtryk nu eller har haft det tidligere. Der er ikke forskel mellem kvinder og mænd i forekomsten af blodprop eller hjertekrampe nu, men relativt færre kvinder end mænd angiver at have haft sygdommen tidligere. I perioden 1987 til 2000 er der sket en lille stigning i forekomsten af forhøjet blodtryk men stigningen er alene sket blandt de allerældste. Forekomsten af blodprop eller hjertekrampe er uændret (tabel 3.4). Tabel 3.4 Udviklingen i forekomst at forhøjet blodtryk og blodprop eller hjertekrampe blandt 35+ årige kvinder. 1987, 1994 og I procent Forhøjet blodtryk nu 11,0 10,0 12,9 Blodprop eller hjertekrampe nu - 0,9 0,8 Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) 22

25 3.4 Samlet skøn over forekomsten af iskæmisk hjertesygdom og den forventede udvikling de kommende år Det er ikke muligt at give et præcis skøn over antallet af personer med iskæmisk hjertesygdom i befolkningen. Udfra befolkningsundersøgelserne og undersøgelserne i almen praksis må det antages, at personer har sygdommen, og heraf er der ca hvert år, der behandles på sygehus eller dør af sygdommen. Udfra interviewundersøgelsen af befolkningens sundhed og sygelighed må det antages at ca. 40% er kvinder. Det samlede skøn over antal personer med iskæmisk hjertesygdom understøttes af tallene for hjertemedicin i kapitel 4, der viser, at får nitroglycerin på recept, får betablokkere og får ACE hæmmere. Der er sket en forbedring af såvel den forebyggende som den behandlende indsats over for hjertekarsygdomme med deraf følgende reduktion i sygdomsforekomsten og reduktion i dødeligheden blandt dem, der har fået sygdommen. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvilken effekt det har på den fremtidige udvikling i den samlede forekomst af iskæmisk hjertesygdom i befolkningen. Den forebyggende indsats vil udsætte den alder, hvor befolkningen rammes af iskæmisk hjertesygdom, og nye og effektive behandlingsmetoder medfører, at flere overlever deres hjertesygdom. Hvis forebyggelsen er effektiv, kan den periode af livet, hvor man svækkes af sygdom, derfor forkortes (kompression af svækkelsesperiode). Hvis flere patienter behandles effektivt for deres hjertesygdom, vil flere leve i høj alder med deres sygdom. Antallet af patienter i befolkningen med iskæmisk hjertesygdom vil derfor stige (extension af sygeligheden). Afhængig af balancen mellem disse to mekanismer kan den samlede forekomst af iskæmisk hjertesygdom således stige, når forebyggelse og behandling forbedres, men sygdomsforekomsten vil være mindre blandt de yngre og større blandt de ældre. Derfor kan kapaciteten i sundhedsvæsenet til behandling af hjertesygdom ikke nødvendigvis reduceres, selvom både forebyggelse og behandling forbedres. 23

26 24

27 4. Behandling af hjertesygdomme Ca kvinder får regelmæssigt hjertemedicin Kvinder får hyppigere betablokkere og sjældnere statiner end mænd, men forskellen skyldes primært forskelle i aldersfordeling kvinder fik i 2001 en revaskulariserende behandling med bypass operation eller ballonudvidelse. Det er kun 1/3 af antallet for mænd. Tilbudet om revaskulariserende behandling er det samme til kvinder som til mænd ved samme sværhedsgrad af sygdom Overlevelsen efter blodprop i hjertet er forbedret markant i de sidste 10 år, og overlevelsen er næsten den samme for kvinder og mænd Kun 1/3 af landets sygehuse lever op til gældende retningslinier for hjerterehabilitering Behandlingen af hjertesygdomme omfatter den forebyggende behandling af personer med væsentligt øget risiko for at udvikle hjertesygdom, behandling af patienter som allerede har udviklet hjertesygdom mhp. at forebygge tilbagefald og den akutte behandling af patienter med blodprop i hjertet eller anden akut livstruende hjertesygdom. Behandlingen omfatter både medicinsk behandling og invasive indgreb som ballonudvidelse og bypass-operation samt rehabilitering af patienter, der har været indlagt med en akut hjertesygdom. En del internationale studier har peget på en mulig underbehandling af kvinder i forhold til mænd. I de næste afsnit præsenteres nogle aktuelle tal for behandlingen. 4.1 Medicinsk behandling Den medicinske behandling af hjertesygdom kan opgøres på baggrund af antal indløste recepter. I Figur 4.1 er vist antal mænd og kvinder, der har indløst en recept med forskellige typer af hjertemedicin. Som det fremgår af figuren, er antallet af kvinder og mænd i behandling med hjertemedicin af samme størrelsesorden, men forbruget af de forskellige typer af medicin varierer mellem kvinder og mænd. Flere kvinder end mænd får betablokkere, mens færre kvinder får statiner. Foruden de nævnte præparater får næsten kvinder vanddrivende medicin mod kun ca mænd. Forskellen mellem kvinder og mænd skyldes primært forskel i aldersfordeling. 25

28 Figur 4.1 Antal kvinder og mænd, der har indløst en recept på lægemiddel Lipidsænkende midler ACE hæmmere Calciumantagonister Betablokkere Nitroglycerin Digoxin Kvinder Mænd Antal personer Datakilde: Lægemiddelregistret & kilde (1) 4.2 Invasiv behandling De invasive behandlinger omfatter revaskulariseringer (ballonudvidelser og bypass-operationer) og de tilhørende forundersøgelser (koronararteriografier). Hyppigheden af revaskulariseringer var i 1980 erne betydeligt lavere i Danmark end i andre vesteuropæiske lande. Sundhedsstyrelsen iværksatte derfor i 1993 den såkaldte Hjerteplan, som medførte en kraftig øgning af kapaciteten til at gennemføre disse indgreb. Indgrebene bliver foretaget på 5 invasive hjertecentre. Sundhedsstyrelsen udsender hver måned opgørelser over aktiviteten på sygehusene. De invasive indgreb bliver også registreret i hospitalsregistrene, så det er muligt at opgøre indgrebenes fordeling på køn og alder. Registreringen i Landspatientregisteret har ikke været komplet, specielt hvad angår forundersøgelserne. Fra 2001 synes registreringen dog at være tilstrækkeligt god til at beskrive hyppigheden for henholdsvis kvinder og mænd i forskellige aldersklasser. Antallet af forundersøgelser registreret i Landspatientregisteret er 5% lavere end de tal, der er indrapporteret til Sundhedsstyrelsen, og antallet af revaskulariseringer er 2% lavere. I 2001 blev der ifølge Landspatientregisteret i alt gennemført forundersøgelser (tabel 4.1). Kvinder fik gennemført knap halvt så mange indgreb som mænd. Hvis tallene sættes i forhold til befolkningens størrelse, bliver ældre kvinder over 75 år kun undersøgt med en hyppighed, der er godt 1/3 af hyppigheden for mænd. Som vist i afsnit 2 og 3 er sygdomsforekomsten målt ved hospitalsindlæggelser og dødelighed også væsentligt lavere for kvinder end for mænd. Undersøgelser fra bl.a. Rigshospitalet viser, at de kvinder, der bliver undersøgt for iskæmisk hjertesygdom med koronararteriografi (KAG), har mindre udbredt syg- 26

29 dom i karrene end de mænd, der bliver undersøgt, så der er ikke umiddelbart noget der peger på, at kvinder bliver underbehandlet (1;7). Tabel 4.1 Antal kvinder og mænd, der har fået foretaget en koronararteriografi (KAG) i Alder Kvinder Mænd Antal Antal pr Antal Antal pr < I alt Datakilde: Landspatientregisteret De koronararteriografiske fund blandt patienter, der blev undersøgt på indikationen mistanke om iskæmisk hjertesygdom på Rigshospitalet i årene 1996 og 2000, fremgår af fig Det ses at der på samme indikation for undersøgelse findes generelt mindre udbredt sygdom hos kvinderne end hos mændene, således har over 20 % af kvinderne normale koronararteriografisk fund. Fig. 4.2 Resultatet af koronararteriografi (KAG) for kvinder og mænd. I procent. Hovedstamme læsion + andre forandringer Kvinder Mænd Signifikante forandringer 3 kar Signifikante forandringer 2 kar Signifikant forandring 1 kar Ikke signifikante vægforandringer Normal 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Kilde: (1) Halvdelen af de patienter, der på landsplan bliver undersøgt med en koronararteriografi, bliver efterfølgende revaskulariseret med en ballonudvidelse eller en bypassoperation. Andelen af revaskulariserede stiger med alderen især for kvinder (tabel 4.2) 27

30 Tabel 4.2 Andel af de patienter, der bliver undersøgt med koronararteriografi (KAG), som efterfølgende får en bypass eller ballonudvidelse Alder Kvinder Mænd Antal i procent af i procent af Antal KAG KAG < , , , , , , , ,4 I alt Datakilde: Landspatientregistret Da der som vist i figur 4.2 er flere normale koronararteriografier blandt kvinder end blandt mænd, er det relevant at sammenligne, hvor hyppigt der gennemføres en revaskularisering for samme sværhedsgrad af sygdommen. I ovennævnte materiale fra Rigshospitalet for årene 1996 og 2000 findes, at mellem 83% og 88 % af kvinder med signifikante forandringer i karrene blev revaskulariseret. For mænd er de tilsvarende tal 82 og 89 %. Der er således ved samme grad af sygdom ingen forskel på tilbud om revaskularisering til kvinder og mænd. Ved 5 års opfølgen af patienterne er der ingen forskel på overlevelse blandt mænd og kvinder med samme grad af sygdom (8). Der er således ikke holdepunker for at antage, at tilbudet er forskellig for kvinder og mænd, når de som patienter kommer med sammenlignelig sværhedsgrad af iskæmisk hjertesygdom. 4.3 Rehabilitering Hjerterehabilitering retter sig mod patienter, som allerede har udviklet iskæmisk hjertesygdom, og omfatter et samlet efterbehandlingstilbud i form af: a) livsstilsintervention (fysisk træning, støtte til kostændring og rygeafvænning), b) patientundervisning og psykosocial omsorg, samt c) medikamentel forebyggende behandling. Hjerterehabilitering kan bidrage positivt til patienternes fysiske, psykiske og sociale trivsel samt forebygge tilbagefald og død (9). Der findes ikke i Danmark oplysninger om, hvor mange patienter med iskæmisk hjertesygdom, der modtager hjerterehabilitering i forbindelse med og efter udskrivelse fra sygehuset. Undersøgelser gennemført i andre lande har vist, at kvinder i mindre grad end mænd henvises til hjerterehabilitering, og at kvinder i mindre grad end mænd ønsker at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. Hvorvidt dette er gældende i Danmark vides ikke. En mindre undersøgelse gennemført på Bispebjerg Hospital tyder på, at færre kvinder blev henvist til hjerterehabilitering, men at kvinderne i lige så høj grad som mændene ønskede at deltage, hvis de fik tilbu- 28

31 det (10). Undersøgelsen er for lille til at vurdere, om dette gælder generelt i Danmark. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse (11) til landets sygehuse har kun hvert tredje sygehus et hjerterehabiliteringstilbud, som lever op til de gældende retningslinier på området (12). En del af tilbudene henvender sig kun til de yngre hjertepatienter (op til 70 år), hvilket udelukker den store gruppe af ældre kvinder, som rammes af iskæmisk hjertesygdom efter 70 års alderen. 4.4 Overlevelsen efter blodprop i hjertet Den akutte behandling af patienter med blodprop i hjertet er blevet væsentligt forbedret i gennem de sidste 15 år. Dødeligheden de første 28 dage efter en blodprop var næsten konstant frem til 1987, hvorefter der har været et markant fald (13). Faldet indtrådte samtidig med, at den systematiske behandling med acetylsalisylsyre og trombolysebehandlingen blev indført. Faldet i dødeligheden er fortsat, som det ses af figur 4.3, der viser udviklingen i dødeligheden under indlæggelsen for patienter med blodprop i hjertet fra 1994 til 2001 (14). Dødeligheden er i denne periode næsten halveret både for kvinder og mænd og både blandt yngre og ældre. Figur 4.3 Dødeligheden under indlæggelsen for kvinder og mænd med blodprop i hjertet. Udviklingen i to aldersgrupper Procent Mænd år Kvinder år Mænd 71+ år Kvinder 71+ år Kilde (13) Dødeligheden efter blodprop i hjertet er stærkt stigende med alderen som det fremgår af tabel 4.3. Det gælder, både hvis man ser på dødeligheden de første 28 dage og dødeligheden ét år efter blodproppen. Dødeligheden er næsten den samme for kvinder og mænd. 29

32 Tabel 4.3 Dødeligheden efter AMI for mænd og kvinder I procent. Alder Kvinder Mænd Død inden for 28 dage efter AMI procent Død inden for 1 år efter AMI procent Død inden for 28 dage efter AMI procent Død inden for 1 år efter AMI procent ,7 7,4 8, ,3 13,3 8,0 11, ,9 24,9 15,8 24, ,8 47,7 30,2 46,5 Datakilde: Landspatientregisteret og CPR 30

33 5. Sundhedsadfærd Dette kapitel handler om sundhedsadfærden blandt danske kvinder og specielt om de faktorer, der har betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme: rygning, fysisk aktivitet, kost, overvægt, stress og alkohol. Til sidst i kapitlet omtales sundhedsadfærden hos kvinder med erkendt hjertesygdom. Data stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, der er en nationalt repræsentativ undersøgelse af forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning og af faktorer af betydning herfor, fx sundhedsvaner og livsstil. Undersøgelsen er baseret på personligt interview med svarpersoner, svarende til 74% af de, der blev udtrukket til at deltage i undersøgelsen. De resultater, der præsenteres i dette og det næste kapitel, er baseret på besvarelserne fra kvinder i alderen 35 år eller derover og mænd i samme aldersgruppe (6). 5.1 Rygning En 20-årig kvindelig storryger kan forvente at leve 7 år kortere end en kvinde, der aldrig har røget. Samtidigt kan storrygeren forvente flere år belastet af dårligt helbred Andelen af dagligrygere er lidt lavere blandt kvinder end blandt mænd I 2000 var en tredjedel af 35+ årige kvinder dagligrygere og heraf var halvdelen storrygere (røg 15 cigaretter eller mere) Andelen af dagligrygere blandt 35+ årige kvinder er faldet fra 40% i 1987 til 33% i 2000, men andelen af storrygere er ikke faldet Der er flest rygere blandt de socialt dårligst stillede, men der er sket et fald i andelen af dagligrygere i alle socioøkonomiske grupper. I 2000 var andelen af dagligrygere 18% blandt kvinder i funktionærgruppe 1 og 43% blandt ufaglærte arbejdere Halvdelen af de kvindelige rygere vil gerne holde op, og de efterspørger hjælp til rygestop Det er velkendt, at rygning er helbredsskadeligt. I 1995 udgjorde de tobaksrelaterede dødsfald 18% af alle dødsfald blandt kvinder og 25% blandt mænd. Beregninger har desuden vist, at hvis den tobaksrelaterede dødelighed helt forsvandt, 31

34 ville middellevetiden for danske kvinder være 2,1 år længere og for mænd 3 år længere (15). En 20-årig kvinde, som aldrig begynder at ryge, kan forvente at leve yderligere 60,9 år hvoraf 46,4 år vil være gode leveår, dvs. år med selvvurderet godt helbred. Sammenlignet hermed kan en 20-årig kvindelig storryger forvente at leve yderligere 53,8 år, hvoraf 33,8 år vil være år med selvvurderet godt helbred. De tilsvarende tal for en 20-årig ikke-rygende mand er en restlevetid på 56,7 år, hvoraf 48,7 år er med godt selvvurderet helbred og for en 20-årige mandlig storryger en restlevetid på 49,5 år, hvoraf 36,5 år er med selvvurderet godt helbred (16). I forhold til aldrig rygere må storrygerne således ikke blot forvente at leve 7-9 år kortere men også at få flere år med reduceret helbredstilstand. De hyppigst rygerelaterede sygdomme er hjerte-karsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft. Flere undersøgelser tyder på, rygning påvirker kvinders helbred mere end mænds. Således er det vist, at rygning øger risikoen for at udvikle blodprop i hjertet mere hos kvinder end hos mænd, og at rygning medfører et relativt større lungefunktionstab og større sygelighed og dødelighed af kronisk obstruktiv lungesygdom blandt kvinder end blandt mænd (17). I år 2000 angav en tredjedel af kvinder i alderen 35 år eller derover, at de røg dagligt, heraf røg 16% moderat (dvs cigaretter dagligt), og 17% var storrygere (røg 15 eller flere cigaretter dagligt). En fjerdedel af kvinderne angav, at de havde røget tidligere. Figur 5.1 Forekomst af dagligrygere og lejlighedsvise rygere blandt 35+ årige kvinder i forskellige aldersgrupper og blandt alle mænd. I procent. procent 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, år år år 75+ år Alle kvinder Ryger dagligt Ryger lejlighedsvis Alle mænd Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) I figur 5.1 sondres der mellem dagligrygere og lejlighedsvise rygere. Færre kvinder end mænd ryger dagligt, og med stigende alder aftager andelen af dagligrygere fra 37% blandt de årige kvinder til 21% blandt kvinder på 75 år eller 32

35 derover. Forskellen i andelen af dagligrygere blandt kvinder og mænd kan især tilskrives andelen af storrygere. Ca. 2% ryger kun lejlighedsvis. Tabel 5.1 viser rygemønstret i forhold til cigaretter. Andelen af storrygere falder markant med stigende alder, og der er også klart færrest moderate rygere i den ældste aldersgruppe. Der er klart flere storrygere blandt mænd end blandt kvinder, og der er også relativt flere mænd end kvinder, der ryger andre former for tobak. I alt 40% har aldrig røget, og 25% er tidligere rygere. Kun en ganske lille del af kvinder ryger andet end cigaretter. Tabel 5.1 Rygeadfærd (cigaretter) blandt 35+ årige kvinder i forskellige aldersgrupper og blandt mænd. I procent år år år 75+ år Alle kvinder Alle mænd Ryger 1-4 cigaretter 3,5 2,7 2,2 2,9 2,9 2,9 dagligt Ryger 5-14 cigaretter dagligt 13,2 13,8 16,2 10,0 13,4 7,0 Storryger (15 eller flere 22,3 18,8 11,1 3,8 17,0 21,3 cigaretter dagligt) Ryger ikke cigaretter 0,9 1,3 1,9 4,8 1,7 9,0 Er holdt op med at ryge 23,3 22,5 34,4 26,4 25,0 27,3 Har aldrig røget 36,8 40,8 34,0 51,4 39,8 32,3 Antal svarpersoner Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) Udviklingen i rygemønstret blandt mænd og kvinder i forskellige generationer (fødselsårgange) fremgår af figur 5.2. Blandt de ældste generationer af mænd havde 80-90% røget på et eller andet tidspunkt i deres liv. For kvinders vedkommende ses det, at maximalt 70% af en generation nogensinde har røget. I de yngre generationer er der stort set lige store andele blandt mænd og kvinder, der nogensinde har røget. Andelen af dagligrygere i forskellige generationer fremgår af de nederste kurver. I næsten alle generationer er der større andele dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder. Afstanden mellem de øverste og nederste kurver viser andelen, der er ophørt med at ryge. Det ses, at betydeligt flere mænd end kvinder i de ældste aldersgrupper er ophørt med at ryge. 33

36 Figur 5.2 Udviklingen i rygemønstret blandt mænd og kvinder i forskellige generationer. I procent procent Mænd: nogensinde rygere Kvinder: nogensinde rygere Mænd 2000: dagligrygere Kvinder 2000: dagligrygere Fødselsårgang Kilde: (18) På landsplan falder andelen af såvel dagligrygere som storrygere med stigende antal års uddannelse fra 41% blandt personer med mindre end 15 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse til 22% blandt personer med 15 eller flere års uddannelse. Andelen af dagligrygere og storrygere er relativ lavest blandt funktionærer i gruppe I og II og højst blandt ikke-faglærte arbejdere. Der er der meget høj forekomst af dagligrygere og storrygere blandt førtidspensionister (18). Forekomsten af dagligrygere blandt kvinder i forskellige socioøkonomiske grupper i 1994 og 2000 er vist i figur 5.3. I alle grupper ses et klart fald i andelen af dagligrygere, mest udtalt blandt ikke-faglærte kvinder og kvinder i funktionærgruppe III. Også blandt mænd er andelen af dagligrygere faldet i alle socioøkonomiske grupper dog er det blandt mænd mest udtalt i funktionærgrupperne (ikke vist). Udviklingen kan tages som tegn på, at alle grupper i samfundet har taget budskabet om rygningens sundhedsskadelige virkninger til sig, selv om nogle grupper har været hurtigere til det end andre. 34

37 Figur 5.3. Andel dagligrygere blandt kvinder i forskellige socioøkonomiske grupper. I procent. Funktionær I Funktionær II Funktionær III Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Arbejdsløs Kilde: (18) Andelen af dagligrygere blandt 35+ årige kvinder faldt fra 40% i 1987 til 33% i Nedgangen i andelen af dagligrygere kan først og fremmest tilskrives nedgangen blandt de årige og de årige kvinder (figur 5.4). Figur 5.4 Udviklingen i forekomsten af dagligrygere blandt kvinder i forskellige aldersgrupper. 1987, 1994 og I procent. procent år år år 75+ år Datakilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (6) 35

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere