DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING 2015

Transkript

1 DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING 2015 DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

2 INDHOLD BERETNING 3 SIKKERHEDEN I RETTERNE ER STYRKET 5 DOMSTOLENE BØD NYE LÆGDOMMERE VELKOMMEN 7 FLERE SAGER SKAL AFSLUTTES VED MÆGLING 8 IT-SYSTEMER ALENE ER IKKE NOK 10 ÅRET DER GIK I TAL 16 FOKUSOMRÅDER Udgivet af Domstolsstyrelsen 2016 Grafisk opsætning: Lund&Mus Grafisk Design Aps Forsidefoto: Dommer ved Retten i Viborg Foto: Kristian Brasen DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

3 BERETNING I 2015 behandlede de danske byretter sager, landsretterne sager og Højesteret 249 sager. Samlet afsluttede retterne flere sager, end de modtog, og det lykkedes dermed at reducere antallet af verserende sager og forkorte sagsbehandlingstiden for de fleste sagstyper. I 2015 modtog de 24 byretter i Danmark i alt sager. Det er lidt flere end i 2014, hvor antallet var Det større antal modtagne sager skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af bødesager og skiftesager, mens antallet af civile sager og fogedsager var lidt lavere end året før. Også det samlede antal afsluttede sager steg en smule fra i 2014 til i I de seneste år har der ved byretterne været en tendens til nogenlunde uændrede gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Der kan dog konstateres en meget positiv udvikling i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesager. Selv om byretterne i 2015 modtog 150 nævningesager mod 113 i 2014, lykkedes det at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til 4,4 måneder fra 5,7 året før. Det er en meget tilfredsstillende udvikling. Domstolene har netop prioriteret behandlingen af nævningesager, blandt andet fordi de tiltalte i langt størstedelen af sagerne er varetægtsfængslet, men også fordi der er tale om de alvorligste straffesager, hvor hensynet til retshåndhævelsen og den almindelige retsfølelse kræver en hurtig sagsbehandling. LIDT FÆRRE VERSERENDE SAGER VED LANDSRETTERNE De to landsretter, Østre Landsret i København og Vestre Landsret i Viborg, behandlede også flere sager, end de modtog i Dermed lykkedes det at reducere det samlede antal verserende sager med næsten 700 sammenlignet med Det betød også, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for næsten alle sagstyper ved landsretterne faldt. Dog steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid lidt for civile ankesager fra 14,1 måneder i 2014 til 14,5 måneder i Til gengæld lykkedes det landsretterne at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesager med næsten en fjerdedel, så den i 2015 var ca. seks måneder mod næsten otte måneder året før. CIVILE SAGER HURTIGERE IGENNEM HØJESTERET Højesteret har i de senere år nedbragt antallet af verserende civile ankesager. Den udvikling fortsatte i 2015, hvor retten modtog 90 civile ankesager, men afsluttede 127 civile ankesager. Det lavere antal verserende sager har i den seneste årrække medført en markant reduktion i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. I 2015 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de civile ankesager i Højesteret ca. 17 måneder, hvor gennemsnittet i 2014 var omkring 20 måneder. Alene i 2015 er sagsbehandlingstiden for civile sager altså reduceret med tre måneder. Til gengæld steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffeankesager ved Højesteret fra 3,8 måneder i 2014 til 4,5 måneder i Højesteret afsluttede i straffeankesager mod 12 i 2014, men det lykkedes ikke at nedbringe sagsbehandlingstiden, fordi antallet af modtagne straffeankesager næsten blev fordoblet til 27 i 2015 fra blot 14 de to foregående år. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

4 HØJ PRODUKTIVITET I SØ- OG HANDELSRETTEN I 2013 blev der indført nye regler om konkurskarantæne. Det har betydet en stigning i tilgangen af civile sager i Sø- og Handelsretten på mere end 160 procent fra 2014 til 2015, og retten behandlede i civile sager mod 403 civile sager i Trods de mange sager formåede retten samtidig at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for civile sager med godt en måned fra 2014 til OMLÆGNING AF BOLIGLÅN KUNNE MÆRKES I TINGLYSNINGSRETTEN Tinglysningsretten i Hobro behandlede i alt sager i Til sammenligning behandlede retten sager i Den store stigning i antallet af sager skyldes, at mange boligejere omlagde deres boliglån. Ifølge tinglysningsloven skal en tinglysning være behandlet senest ti dage efter, at den er anmeldt. I 2015 blev 99,9 procent af sagerne blev afsluttet inden for 10 arbejdsdage. Reelt blev hele 81 procent af sagerne behandlet automatisk på få minutter. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

5 SIKKERHEDEN I RETTERNE ER STYRKET Sikkerhed er altid et indsatsområde, men i 2015 og 2016 er der ekstra fokus på, at retten skal være et trygt sted at være for alle. Sikkerheden ved de danske domstole har været et tilbagevendende emne ved domstolene i de seneste år. Domstolsstyrelsen gennemførte derfor i 2014 en række drøftelser for at afdække retternes ønsker til øget sikkerhed. Drøftelserne viste, at det højest prioriterede ønske til øget sikkerhed var indførsel af permanent adgangskontrol i alle retsbygninger et ønske, som kræver mange ressourcer, og som derfor ikke ville kunne realiseres inden for domstolenes almindelige budget. Domstolsstyrelsen drøftede ønskerne med Justitsministeriet, men der blev ikke trods tidligere positive tilkendegivelser - afsat ekstra midler til domstolene på finansloven for Til gengæld fik domstolene adgang til at bruge omkring 30 mio. kroner af egen opsparing til at øge sikkerheden. Heraf var halvdelen, altså 15 mio. kroner, afsat til at etablere en tidsbegrænset ordning ved fem større byretter for at indsamle erfaringer med adgangskontrol. Den midlertidige ordning med fast adgangskontrol vil blive evalueret i For at kunne måle effekten af de forskellige løsninger, blev der i maj 2015 gennemført en førmåling, som slutmålingen i 2016 kan sammenlignes med. Målingerne vil blive gennemført både i de fem retter med fast adgangskontrol og i fem kontrolretter, som ikke er med i ordningen. Evaluering af ordningen vil danne grundlag for domstolenes videre overvejelser om fast adgangskontrol ved retterne. En videreførelse eller udvidelse af ordningen forudsætter, at den fornødne finansiering kan findes. De resterende 15 mio. kr. til øget sikkerhed er blandt andet blevet brugt til at uddanne medarbejdere med borgerkontakt i konflikthåndtering. I 2015 deltog i alt medarbejdere fra fortrinsvis byretterne, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet i et uddannelsesforløb på to dage, som var tilrettelagt med henblik på at give medarbejderne redskaber til at håndtere konflikter bedst muligt. I juni blev der etableret en midlertidig ordning med fast adgangskontrol i Københavns Byret, i Retten på Frederiksberg og i retterne i Aalborg, Aarhus og Glostrup. I disse fem retter er der, indtil udgangen af 2016, sikkerhedskontrol ved indgangene i hele rettens åbningstid, herunder i weekenden i forbindelse med grundlovsforhør. Formålet er at finde ud af, om en sådan kontrol øger de ansattes og brugernes tryghed i retterne. For at få et solidt erfaringsgrundlag afprøves der forskellige modeller for kontrol i de fem retter. Eksempelvis afprøves der forskellige typer sikkerhedsudstyr, og mens fire af retterne har ansat egne vagter, bliver kontrollen i den femte ret gennemført af privatansatte vagter fra et eksternt firma. Desuden løser sikkerhedspersonalet i nogle retter udelukkende vagt- og sikkerhedsopgaver, mens de andre steder indgår i bemandingen og løser andre serviceopgaver. Der blev ligeledes etableret en ny sikkerhedsorganisation, som har det overordnede ansvar for sikkerheden ved Danmarks Domstole. Sikkerhedsorganisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende sikkerhed på tværs af retterne og samtidig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne. I 2015 blev der for eksempel udarbejdet en fælles beredskabsplan, som træder i kraft, hvis en hændelse vurderes ikke at kunne håndteres tilstrækkeligt hurtigt og effektivt af retternes lokale beredskaber. I 2015 blev der endvidere afsat midler til finansiering af yderligere sikkerhedstiltag ved retterne, herunder til indkøb af udstyr til adgangskontrol, alarmknapper og ombygning af retsbygninger. Domstolsstyrelsen har desuden drøftet sikkerheden i forbindelse med møder i Børne- og Ungeudvalgene med Kommunernes Landsforening. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

6 I 2016 vil der blive afholdt yderligere nogle få uddannelsesmoduler i konflikthåndtering, og Domstolsstyrelsen er ved at undersøge, om foged- og skiftesager på retternes bitingsteder i visse situationer kan afvikles via videolink. En sådan løsning vil kunne mindske risikoen for de involverede parter væsentligt. Herudover arbejdes der videre med initiativer, der kan øge sikkerheden yderligere. Det drejer sig blandt andet om bedre udveksling af informationer med andre myndigheder (risikovurdering af sagerne) og styrkelse af retternes beredskabsplaner. I 2015 blev der etableret en midlertidig ordning med fast adgangskontrol i fem danske byretter. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

7 DOMSTOLENE BØD NYE LÆGDOMMERE VELKOMMEN DOMSMÆND OG NÆVNINGE VED DANMARKS DOMSTOLE Ca danskere er med til at dømme i sager, som kan føre til fængsel HVEM ER DE? Det er helt almindelige borgere, der hjælper rettens juridiske dommer med at dømme i visse straffesager. De bor i en af de kommuner, retskredsen I efteråret 2015 blev de personer, der skal fungere som domsmænd og nævninge i de næste fire år, udvalgt. Danmarks Domstole var klar til at introducere de nye lægdommere til opgaven. omfatter, og kan have forskellig uddannelse og arbejde. Man kan ikke være domsmand, hvis man fx er ansat ved politiet, er advokat eller fængselsbetjent. Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer. Om man er domsmand eller nævning afhænger af, hvilken type straffesag der er tale om. ARBEJDET SOM DOMSMAND Domsmænd hjælper rettens dommere med at dømme i de straffesager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og hvor anklageren kræver fængselsstraf. I byretten medvirker der to domsmænd og én dommer i hver sag. I landsretten medvirker der tre domsmænd og tre dommere. Domsmand I byretten Dommer Domsmænd er med til at afgøre både skyld og straf og har den samme indflydelse på afgørelsen som rettens dommere. De fleste sager varer en halv til en hel dag, men nogle sager kan vare mange dage. Domsmænd får et honorar for hver dag, de er i retten. Normalt vil de på et år blive indkaldt 4-5 gange. De domsmænd, der har et arbejde, har krav på at få fri til møderne i retten. Inden sagen begynder i retten, mødes domsmændene i et særskilt lokale sammen med dommeren, der kort fortæller, hvad sagen handler om. Efter at have hørt sagens beviser i retten, går domsmændene og dommeren igen for sig selv og drøfter, om den tiltalte er skyldig, og hvad straffen skal være. Herefter bliver dommen læst op i retssalen af rettens dommer. Domsmand Dommer Domsmand Dommer Domsmand Dommer Domsmand I landsretten Det er et alvorligt indgreb, når samfundet idømmer en borger straf, og det er vigtigt, at domstolene har befolkningens tillid, når de dømmer. De danske regler om domsmænd og nævninge er med til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen tager del i det store ansvar med at vurdere skyld og bestemme straf. I alle straffesager, hvor anklageren kræver frihedsstraf, og hvor den tiltalte nægter sig skyldig, er der, foruden juridiske dommere, domsmænd eller nævninge, altså almindelige borgere, med til at afgøre, om den tiltalte er skyldig, og hvad straffen skal være. Der er omkring lægdommere i Danmark. De vælges for en periode på fire år, hvor retterne kan indkalde dem til at fungere som domsmænd og nævninge i straffesager. I 2015 behandlede byretterne straffesager med domsmænd og 146 straffesager med nævninge. Landsretterne behandlede 322 straffeankesager med domsmænd og 52 sager med nævninge. Der er ikke lægdommere i Højesteret. Her deltager alene juridiske dommere. Lægdommere udvælges ved, at alle kommuner hvert fjerde år udarbejder en grundliste med borgere, der repræsenterer et alsidigt udsnit af befolkningen, det vil sige personer med forskellig beskæftigelse, alder, køn og etnisk herkomst, så lægdommerne så vidt muligt afspejler befolkningen. Der er store forskelle på, hvordan kommunerne sammensætter listerne. I nogle kommuner kan borgere selv ansøge om at blive optaget på grundlisten, men alle steder skal lægdommere opfylde nogle bestemte krav. De skal være mellem 18 og 70 år, have valgret til Folketinget, og de må ikke være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Og fordi domstolene skal være uafhængige, kan eksempelvis ministre, advokater, ansatte i den statslige administration, politifolk og præster ikke være lægdommere. Kommunerne sender grundlisterne til de to landsretter, hvor landsretspræsidenterne ved lodtrækning danner de lister med lægdommere, som byretterne og landsretterne skal benytte i de næste fire år. Når listerne er færdige, udsender retterne informationsmateriale og indkalder de nye lægdommere til informationsmøder, hvor man introducerer opgaverne som domsmænd og nævninge. For at sikre tidssvarende og ensartet information på tværs af retterne, blev der i 2015 uarbejdet nye, fælles informationsmaterialer og retningslinjer. Den gamle vejledning til lægdommere blev opdateret, så den er lettere at forstå, mere overskuelig og indeholder flere billeder. Der blev produceret en film, Lægdommere i Danmark, som informerer om, hvad det vil sige at være lægdommer. Filmen blev blandt andet vist som tv-spot i DRs Oplysning til Borgerne om Samfundet (OBS). Der blev også produceret A5-kort med tekst og grafik, der viser aktørerne i domsmandssager og nævningesager. Dem kan retterne have stående i de områder, hvor besøgende har adgang. I vejledningen kan de nye lægdommere blandt andet læse, hvor ofte og hvordan de kan forvente at blive indkaldt til retten, hvor meget de vil modtage i godtgørelse fra retten, hvordan domsmandssager og nævningesager foregår mv. Til informationsmøderne i retten kommer de typisk på en rundvisning og får mulighed for at stille uddybende spørgsmål. For at lette den enkelte rets opgave blev der også udarbejdet et forslag til en invitation til og køreplan for informationsmøder samt et ark med information til arbejdsgivere, som lægdommere kan udlevere til deres arbejdsgivere. Her står blandt andet, at lægdommere har krav på at få fri til at møde i retten, når de indkaldes som lægdommere, men at arbejdsgiverne ikke er pligtige til at aflønne deres medarbejdere for de dage, de er væk. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

8 FLERE SAGER SKAL AFSLUTTES VED MÆGLING Domstolene vil øge brugen af rets- og forligsmægling, så flere sager kan afsluttes, uden at der afsiges dom eller kendelse. Rets- og forligsmægling opleves ofte som en bedre afslutning på en sag for retternes brugere end en dom, fordi parterne selv har medvirket til at finde en acceptabel afslutning på sagen. Desuden betyder det gerne kortere sagsbehandlingstid, når en sag kan afsluttes ved forlig eller retsmægling. Derfor vil domstolene forsøge at øge antallet af sager, der afsluttes, uden at der afsiges dom eller kendelse, ved at sætte særligt fokus på rets- og forligsmægling ved retterne i 2015 og I 2015 blev der gennemført en stor analyse af forskellige temaer i forbindelse med brugen af rets- og forligsmægling. Analysen blev indledt med en undersøgelse, hvor samtlige domstolsjurister ved retterne, bortset fra Højesteret, samt 300 advokater fra hele landet blandt andet skulle svare på spørgsmål om principper for visitation, holdninger til mægling, og hvad de oplever som barrierer og incitamenter for rets- og forligsmægling. Undersøgelsen blev fulgt op af uddybende interviews om barrierer og bedste praksis ved fire byretter og Sø- og Handelsretten. De to undersøgelser skabte grundlag for en efterfølgende analyserapport, som viste, at der er forskel på, hvad der forstås ved retsmægling, og hvordan rets- og forligsmægling bliver anvendt. Der blev derfor iden- En fiktiv retsmægling i domstolenes telt til Folkemødet på Bornholm DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

9 tificeret seks spor, der skulle arbejdes videre med i anden fase af projektet: SPOR 1: Fælles forståelse af rets- og forligsmægling SPOR 2: Uddannelse og kompetenceudvikling SPOR 3: Omverdenen Kommunikation med advokater, borgere, organisationer SPOR 4: Indsatser ved retterne SPOR 5: Ressourcetildeling og ledelsesinformation SPOR 6: Lovgivningstiltag I august blev der afholdt en workshop for alle retsmæglere, hvor temaet var at opnå en fælles forståelse af begrebet retsmægling, herunder hvilke elementer det er væsentligt at være enige om, og hvilke der kan overlades til den enkelte retsmægler og den pågældende ret. På workshoppen blev deltagerne enige om, at retsmægling som udgangspunkt er en faciliterende metode, hvor retsmægleren bistår parterne med at finde en for dem tilfredsstillende afslutning på sagen og deres konflikt. I den forbindelse skal retsmægleren være tilbageholdende med konkrete forslag og kun komme med disse, hvis parterne beder om det. Derudover blev behovet for efteruddannelse og supervision præciseret for at opretholde en ensartet tilgang og udøvelse af retsmægling. Endelig drøftede retsmæglerne også, hvad der i øvrigt er af muligheder for alternativer til dom/kendelse, fx udvidede forligsmøder. I efteråret udpegede retterne ambassadører, som skal have særligt fokus på at styrke brugen af retsog forligsmægling lokalt. Ambassadørerne skal tjene som bindeled mellem de enkelte retter og Domstolsstyrelsen. Rollen som ambassadør og den overordnede planlægning af og implementering af projektet ved retterne blev drøftet på en fælles ambassadørdag i slutningen af oktober, hvor ambassadørerne udvekslede gode ideer til tiltag, der kan fremme målet med fokusområdet. Eksempelvis bør der gøres mere for at vejlede og reklamere for retsmægling, både under forberedelsen, herunder i telefonmøderne, og på retternes hjemmeside. Ambassadørerne var enige om, at der under forberedelse af sagerne bør være mere fokus på forlig, og at der er meget viden at hente hos de retter og jurister, der er særligt dygtige til at forlige sager. Nogle af ambassadørerne gav udtryk for, at de ville forsøge med udvidede forligsmøder i retten. I første kvartal af 2016 besøger projektet 22 retter, hvor der skal arbejdes med de lokale indsatser for at fremme fokusområdets mål. I første halvår af 2016 retter projektet desuden fokus mod ekstern kommunikation med advokater, borgere og organisationer for at øge kendskabet til og anvendelsen af rets- og forligsmægling ved domstolene. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

10 IT-SYSTEMER ALENE ER IKKE NOK Domstolene bruger mange kræfter på at digitalisere sagsgangene, men for at få det meste ud af systemerne, skal it være ordentligt forankret i retterne. Derfor blev der sat særligt fokus på styrkelse af it-organisering og kompetencer i retterne i Det fælles fokusområde Styrkelse af it-organisering og kompetencer ved retterne blev født i erkendelsen af, at it fylder meget i hverdagen. Når alle programmer fungerer, og alle ved, hvordan de skal bruges, tænker de færreste over, hvor vigtig it er for løsning af arbejdsopgaverne, men når it en ikke fungerer, bliver alting pludselig svært. Der kommer hele tiden ny hardware, programmer, systemer og procedurer, som it-kontaktpersoner og superbrugere skal være fortrolige med. En velfungerende it-organisation med de rette kompetencer er således blevet en vigtig faktor for opfyldelse af domstolenes overordnede mål om kortere sagsbehandlingstider og mere ensartethed i opgaveløsningen. Derfor handler det om at identificere, skabe og vedligeholde gode betingelser og rammer for, at domstolenes it-systemer og it-nøglepersoner fungerer bedst muligt i dagligdagen. Formålet med fokusområdet er således at styrke it-organiseringen og kompetencerne hos it-nøglepersonerne ved retterne, så domstolene bliver bedre til at modtage, supportere, bruge og fastholde de digitale løsninger. Projektet varer omkring halvandet år og forventes afsluttet i 3. kvartal Fokusområdet og projektansvaret er forankret i Domstolsstyrelsen, men retterne er i høj grad involveret i projektet. I 2015 blev der gennemført interviews med udvalgte ledere, it-nøglepersoner og brugere ved alle retterne som grundlag for en kortlægning og analyse af den eksisterende it-organisering og kompetencer. De forskellige faggrupper var også involveret i en referencegruppe, som løbende drøftede retternes forskellige behov og ønsker til projektet. På denne baggrund blev der udarbejdet forslag til en række forskellige initiativer og en fælles rammemodel for it-organisering, som skal implementeres sammen med retterne i Den nye fælles rammemodel for it-organisering angiver, hvilke roller, opgaver og kompetencer der skal være til stede for at have en velfungerende it-organisation i den enkelte ret. Modellens omdrejningspunkt er ledelsen, it-kontaktpersoner og superbrugere. Samtidig fastsætter modellen, at hver ret skal besætte en rolle som SPOC (single point of contact), som både har kontakten til Domstolsstyrelsen, men også fungerer som én indgang for alle it-henvendelser ved retten. Til implementering af den fælles rammemodel for it-organisering skal alle retter udarbejde lokale indsatsplaner, hvor de arbejder med at styrke deres it-organisatoriske modenhed. Til brug herfor har hver ret fået tilsendt en vurdering af sin it-organisatoriske modenhed. Derudover får retten tilsendt en implementeringspakke til ledelsen og en beskrivelse af modellen. I 1. kvartal 2016 vil der blev afholdt møder med hver enkelt ret om implementering af den fælles rammemodel for it-organisering. Samtidig skal der gennemføres relevant kompetenceudvikling for nøglepersoner. Omkring 300 medarbejdere, der fungerer som it-kontaktpersoner og superbrugere ved retterne, vil således i 2016 modtage kompetenceudvikling i både faglige og personlige kompetencer, så de kan udfylde deres roller i den fælles rammemodel og understøtte de nye it-processer. Domstolsstyrelsen arbejder derudover videre med andre tiltag, som skal styrke den it-organisatoriske modenhed, for eksempel at styrke netværket blandt it-kontaktpersoner og superbrugere. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

11 ÅRETS GANG GODT OMDØMME Hvert år måler Reputation Institute offentlige organisationers og private virksomheders omdømme i den danske befolkning. I målingen for 2015 får Danmarks Domstole en score på 80,4 ud af 100 mulige. Det placerer domstolene i kategorien af offentlige organisationer med et fremragende omdømme. Til sammenligning fik domstolene i 2014 en score på 75,9 og var placeret i kategorien stærkt omdømme. Danmarks Domstole har gennem de seneste år bevæget sig støt op på listen over de 40 offentlige organisationer i Danmark med bedst omdømme. I 2013 lå domstolene nummer fem, i 2014 nummer fire, og i 2015 har Danmarks Domstole indtaget tredjepladsen på listen, kun overgået af Forbrugerombudsmanden, som ligger på førstepladsen med en score på 85,9, og af Folketingets Ombudsmand med scoren 81,3. DIGITALE RETSMØDER Domstolene startede i 2014 et flerårigt fokusområde, som skal understøtte gennemførelse af digitale retsmøder og dermed bidrage til en modernisering af retternes arbejdsgange og en hurtigere afvikling af retsmøder. I forbindelse med projektet er der installeret nyt AV-udstyr, som gør det muligt at håndtere sagsdokumenter elektronisk, at afspille lydfiler og vise billeder samt videoklip på store skærme i retslokalerne for på den måde at gøre det lettere for alle parter i en sag at følge med. Ved udgangen af 2015 var Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten ved at lægge sidste hånd på en samarbejdsaftale, der beskriver rammerne for, hvordan anklagere og dommere i endnu højere grad kan gennemføre hovedforhandlinger i straffesager digitalt med anvendelse af AV-udstyret i retssalene, og hvilke straffesager der skal afvikles digitalt. Stadigt flere sager behandles digitalt ved retterne. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

12 BESKED FRA RETTEN I E-BOKS Den 1. februar 2015 fik retterne mulighed for at forkynde digitalt, så de nu kan sende indkaldelser, stævninger og betalingspåkrav til borgere og virksomheder via e-boks. Både digital forkyndelse og telefonisk forkyndelse er med til at forkorte sagsbehandlingstiderne, fordi det øger chancen for hurtigt at komme i kontakt med og indgå aftaler med personer, der skal møde i retten eller svare i en sag. Også for retternes brugere er det et plus, fordi både telefonisk og digital forkyndelse øger diskretionen og er en let kommunikationsform i forbindelse med at modtage en meddelelse fra retten. I det forløbne år har projektet haft fokus på at beskrive alle processer fra start til slut, herunder at identificere de domme, der skal være tilgængelige, og afklare grænseflader til domstolenes nye system til digital behandling af civile sager. Efter planen skal domsdatabasen etableres i 2017 og vil i første omgang indeholde domme i civile sager. Domsdatabasen vil blive suppleret med straffe- og andre sager parallelt med, at behandlingen af disse sagstyper bliver digitaliseret. Den 15. december 2015 vedtog et enigt Folketing lov nr. 1867, som er forudsætning for såvel digital sagsbehandling af de civile sager som for introduktionen af en domsdatabase. DEBAT VED FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM Hvor går grænsen mellem lummer adfærd og ulovlig sexchikane? Hvor langt vil vi gå med overvågning af borgere for at bekæmpe terror? Kan retten hjælpe, når naboen fælder dit blommetræ? Og hvad skal der til for, for at du bliver fængslet? Det var temaerne, da domstolene i 2015 for fjerde år i træk deltog i Folkemødet på Bornholm. 30 medarbejdere fra retterne og Domstolsstyrelsen indgik i vagtplanen og sørgede sammen med amatørskuespillere og professionelle ordstyrere for, at alt kørte efter planen til debatarrangementer og rollespil. Imellem de faste punkter på programmet stod medarbejderne til rådighed med svar på spørgsmål om retssystemet og den tredje statsmagt. Det førte til, at rekordmange besøgende lagde vejen forbi domstolenes hvide telt på Kæmpestranden i Allinge. FORBEDRING AF DØDSBOSKIFTE I GANG I 2015 startede Domstolsstyrelsen et projekt om simpel digitalisering af dødsboskifteområdet gennem udvikling af det eksisterende it-system. Målet med projektet er, at oprettelsen af nye sager sker delvist automatisk, så en sag oprettes, når skifteretten modtager en dødsanmeldelse fra begravelsesmyndighederne. Det sætter gang i automatiske opslag i CPR, GRUNDLAG FOR DOMSDATABASE PÅ PLADS I 2014 iværksatte Domstolsstyrelsen et projekt om etablering af en domsdatabase, som skal give alle nem og direkte adgang til domme fra Højesteret, landsretterne, Sø- og Handelsretten og byretterne. I foråret 2015 vedtog Domstolsstyrelsens bestyrelse et forslag til indhold, struktur og drift af domsdatabasen, som bliver placeret ved Retten på Bornholm. Humøret var højt i domstolenes telt på Folkemødet. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

13 Personbogen, Skat og skifteretternes oplysninger om tidligere afdøde ægtefælles bo. En medarbejder ved retten skal kontrollere oplysningerne, hvorefter sagen bliver automatisk oprettet i DSI Dødsboskiftesystemet. Forbedringen af dødsboskiftesystemet vil medføre et løft af arbejdsgangene i skifteretterne, fordi medarbejderne skal bruge mindre tid på at finde og indtaste oplysninger, der allerede findes andre steder. Løsningen bliver testet i pilotdrift ved Retten på Bornholm og Retten i Roskilde i 1. kvartal 2016 og vil derefter blive rullet ud til de øvrige skifteretter efter påske VIDENDELING PÅ SKINNER Siden 2014 har domstolene haft særligt fokus på, hvordan retterne kan arbejde struktureret med at udvælge, kvalificere og formidle domstolsspecifik viden i og på tværs af retterne til gavn for ret og retfærdighed. I 2015 var det ene spor i projektet, videndeling i hverdagen, allerede blevet et punkt i retternes handlingsplaner, og overvejelser om god praksis for videndeling var indarbejdet i arbejdsgange alle steder i organisationen. som løber frem til midten af 2016, om, hvordan domstolene kan fastholde de gode vaner, når der ikke længere er særligt fokus på og ekstra ressourcer til videndeling. BEVILLING TIL NY RETSBYGNING TIL ØSTRE LANDSRET I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2015 blev der afsat midler til en ny retsbygning til Østre Landsret. Bygningsstyrelsen og Domstolsstyrelsen begyndte derfor i samarbejde med landsretten at undersøge mulighederne for placering af bygningen og påbegyndte sideløbende en beskrivelse af bygningens lokaler og funktioner, som kan danne grundlag for udbud af byggeopgaven. GYMNASIEELEVER BLEV KLOGERE PÅ RETSSYSTEMET I 2015 introducerede domstolene et nyt undervisningsforløb om retssystemet og kriminalitet til sam- Det andet spor, juridisk videndeling, blev også godt forankret. Fire faste arbejdsgrupper, en for hvert af områderne: strafferet, civilret, foged- og skifteret, indsamlede, kvalitetssikrede og delte systematisk viden om retspraksis og sagsbehandling via domstolenes fælles intranet. For eksempel blev der i foråret 2015 afsat midler til en skrivepulje, så 11 domstolsjurister kunne frikøbes til at skrive større artikler om faglige emner til stor glæde for kolleger rundt om i landet og til gavn for høj kvalitet og ensartethed i opgaveløsningen. Nu hvor der er kommet godt gang i den faglige videndeling, handler den afsluttende fase af projektet, Elever fra Frederiksborg Gymnasium spillede rollespil i Retten i Hillerød. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

14 fundsfag i gymnasiet. 21 byretter gennemførte i alt 54 undervisningsforløb i samarbejde med gymnasier i hele landet, og den efterfølgende evaluering viser, at både lærere og deltagere ved retterne har været meget tilfredse. Mange af de involverede dommere har sat stor pris på at komme ud i klasserne og fortælle om deres arbejde, ligesom de er overraskede over, hvor dygtige de unge er til at gennemføre rollespillet, som bygger på en fiktiv straffesag. De fleste byretter har derfor besluttet, at de vil tilbyde undervisningsforløbet igen i Undervisningsforløbet understøttes af websitet gymnasie.kenddinret.dk, som i 2015 blev besøgt gange af brugere. RET GODT AT VIDE FOR JOURNALISTER OM DOMSTOLENE Retsstoffet kan være omfattende og komplekst at gå til ikke mindst for journalister, der kun har kort tid til at sætte sig ind i et emne og til at få en artikel eller et nyhedsindslag klar inden deadline. Derfor udgav domstolene i november 2015 håndbogen Ret godt at vide for journalister om domstolene, som samler de vigtigste informationer, journalister har brug for, når de skal dække en retssag. Ret godt at vide for journalister findes både i en trykt version, der blev udsendt til blandt andre retsreportere, og som website, med søgefunktion og mulighed for at abonnere på opdateringer. Håndbogen indeholder fx forklaringer på de særlige ord og begreber, der bruges hyppigst i retssystemet. Den beskriver også, hvilke rettigheder og pligter journalister har, og giver et overblik over, hvilke muligheder journalisterne har for at indhente informationer og få hjælp fra domstolene. Derudover forklarer bogen, hvordan retssystemet hænger sammen, og hvilke love det er særligt godt at have kendskab til som journalist, der skriver om retsstof. Pressen møder gerne talstærkt op til de store straffesager i retterne. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

15 for eksempel er vakance, eller der skal afvikles ferie. For deltagerne betyder ordningen, at de bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet. TILKALDEORDNING FOR PENSIONEREDE DOMSTOLSJURISTER Domstolene havde i 2015 nytte af den nye ordning, som giver retspræsidenter mulighed for at tilkalde en pensioneret dommer eller retsassessor til at virke ved retten i en nærmere bestemt periode, eksempelvis hvis en medarbejder har orlov eller er langtidssygemeldt. Tilkaldeordningen omfatter både byretter, landsretter, Sø- og Handelsretten og Højesteret, og pensionerede dommere og retsassessorer kan være med i ordningen, indtil de fylder 72 år. Ved udgangen af 2015 var der indgået 21 aftaler om tilkaldedommerassistance for kortere eller længere perioder. Der var seks pensionerede dommere og retsassessorer registreret på listen over personer, som var interesseret i at blive kontaktet som tilkaldedommer. I flere tilfælde var der dog også pensionerede dommere, der ikke var opført på listen, som konkret indvilligede i at fungere som tilkaldedommer ved en ret. Begge landsretter og otte byretter gjorde brug af ordningen i Begrundelsen var i de fleste tilfælde forfald på grund af sygdom, men ordningen har også været anvendt ved stillingsvakance og til bunkebekæmpelse. Retterne har tilkendegivet, at der med ordningen er skabt større fleksibilitet til at tilrettelægge arbejdsgangene, så der ikke opstår bunker eller overbelastning af medarbejdere, når der VELLYKKET BUNKEBEKÆMPELSE I GRØNLAND I november 2013 afsatte den daværende regering 20 millioner kroner til at nedbringe antallet af ophobede kriminalsager ved kredsretterne i Grønland. Der blev etableret en taskforce med danske domstolsmedarbejdere og medarbejdere fra Anklagemyndigheden, der tager til Grønland i perioder af ca. tre måneder for at hjælpe med at nedbringe sagsbunkerne. Arbejdet er gået godt, og sagsbunkerne er reduceret væsentligt. Da taskforcen begyndte arbejdet medio 2014, var der verserende kriminalsager. Ved udgangen af december 2015 var antallet af verserende kriminalsager 826. Nedbringelsen af sagsbunkerne betyder, at kredsretterne i dag i højere grad kan få behandlet de modtagne sager løbende. Borgerne får en hurtigere sagsbehandling, og det giver også større arbejdsglæde blandt retternes dommere og øvrige personale. Grønlands Domstole har endvidere, i samarbejde med Domstolsstyrelsen, iværksat en række tiltag, som skal forhindre, at der opstår bunker igen. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet drøfter desuden en række initiativer, som kan stabilisere den fremtidige sagsbehandling ved retsvæsenet i Grønland. DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

16 2015 I TAL Hvert år behandler Danmarks Domstole mange forskellige typer af sager. Det drejer sig først og fremmest om civile sager, straffesager, fogedsager og skiftesager. Her kan du se de seneste års udvikling i statistikkerne. CIVILE SAGER Civile sager er sager, der handler om at få afgjort en uenighed mellem to parter. En civil sag kan for eksempel handle om mangler ved køb af fast ejendom, økonomiske mellemværender, ægteskabssager, nabotvister eller en virksomheds opsigelse af en medarbejder. En civil sag kan også handle om en borgers eller en virksomheds uenighed med en offentlig myndighed, fx en skattesag, en sag om sociale ydelser, en byggesag eller en miljøsag. Byretter Modtagne civile sager Afsluttede civile sager STRAFFESAGER En straffesag er en sag, hvor retten afgør, om en person skal straffes for en lovovertrædelse. Tallene dækker alt fra sager om færdselsbøder til overlagt drab Modtagne straffesager Afsluttede straffesager Note: I 2015 udgjorde bødesager omkring to tredjedele af alle straffesager ved byretterne. FOGEDSAGER Fogedsager handler om gæld. Hvis en skyldner ikke betaler sin gæld, kan kreditor, hvis han har det nødvendige grundlag, få sagen behandlet i fogedretten. Tvangsauktioner og udsættelse af lejemål er nogle af de andre sager, som fogedretten behandler Modtagne fogedsager Afsluttede fogedsager DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

17 SKIFTESAGER I skiftesager behandler skifteretten spørgsmål om skifte af formuer. Det vil sige de situationer, hvor der skal fordeles formue efter et dødsfald eller en konkurs Modtagne skiftesager Afsluttede skiftesager VERSERENDE SAGER Verserende sager er de sager, der er under behandling ved domstolene på et givet tidspunkt Skiftesager Fogedsager Civile sager Straffesager SAGSBEHANDLINGSTID Sagsbehandlingstiden er det antal dage, der går, fra retten modtager sagen, til den er afsluttet med en afgørelse. Sagsbehandlingstider for straffesager ved byretterne Sager med domsmænd Sager uden domsmænd Tilståelsessager Nævningesager DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

18 Sagsbehandlingstider for civile sager ved byretterne Almindelige sager Boligretssager Småsager Forældreansvarssager Ægteskabssager TINGLYSNING Ifølge tinglysningsloven skal en tinglysning være behandlet senest ti dage efter, den er anmeldt. Antal sager ved Tinglysningsretten afgjort inden for 10 dage Tinglysningssager afgjort indenfor 10-dages-fristen 81 % 84 % 97 % 99,9 % 99,9 % 99,9 % 99,9 % Se flere tal for domstolenes sagsbehandling i Danmarks Domstoles årsrapport 2015 og på domstol.dk DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

19 FOKUSOMRÅDER I 2016 Danmarks Domstole arbejder i 2016 videre med en række flerårige fokusområder, som skal bidrage til at understøtte og realisere de overordnede mål om korte sagsbehandlingstider, tidssvarende kommunikation, ensartethed i opgaveløsningen og en attraktiv offentlig arbejdsplads. 1. DIGITALISERING AF DE CIVILE SAGER, JFS CIVIL ( ) I 2014 startede det 3-årige fokusområde, hvis formål er at etablere mulighed for digital kommunikation i civile sager med eksterne parter via en portal, digital sagsbehandling og digital betaling af retsafgifter. Målet er at levere digitale sager fra start til slut, hvilket forventes at ske i Desuden er målet at oprette mobile arbejdspladser, så medarbejderne kan tilgå de civile sager fra kontoret, mødelokalet, retssalen eller hjemmefra. Det understøtter en effektiv arbejdsproces og sikrer kvaliteten i arbejdet. 2. DIGITALE RETSMØDER ( ) Fokusområdet har til formål at understøtte afvikling af digitale retsmøder. Det bidrager til en modernisering af retternes arbejdsgang og muliggør en hurtigere afvikling af retsmøder, når processkrifter og bilag er digitalt tilgængelige, og deltagerne kan tilføje noter til sagen under retsmødet. 3. STYRKELSE AF IT-ORGANISERING OG KOMPETENCER VED RETTERNE ( ) Fokusområdet er en paraply over forskellige indsatser, der skal styrke organisering og it-kompetencer for it-nøglepersoner ved retterne. Fokusområdet har til formål at understøtte brugen af it i retternes dagligdag bedst muligt, og at domstolene får optimal nytte af investeringer i it. Dette skal ske ved at sikre, at retterne er klædt på til at modtage, supportere og fastholde brugen af digitale løsninger ved retterne. I 2016 skal retterne implementere deres it-organisation efter en ny fælles rammemodel. Samtidig skal der gennemføres relevant kompetenceudvikling for it-nøglepersoner ved retterne. afsigelse af dom eller kendelse ved retterne både internt og eksternt. Der kan tilbydes mægling inden for mange typer af sager, og fokusområdet skal også medvirke til, at flere sager bliver løst uden afsigelse af dom eller kendelse, og at der identificeres bedste praksis for de nævnte områder. En øget brug af tvistløsning inden hovedforhandlingen forventes også at kunne give kortere sagsbehandlingstider, hvis mæglingen lykkes, samt bedre løsninger, hvor parterne sammen har engageret sig i at finde et acceptabelt kompromis. 5. SIKKERHED ( ) Sikkerhed er en eksisterende og permanent opgave, men det kommende år vil der være særligt fokus på at skabe sammenhæng, opmærksomhed og forankring af begrebet sikkerhed på tværs i organisationen. Der sker bl.a. ved evaluering af en tidsbegrænset ordning med fast adgangskontrol i fem retter, udrulning af en beredskabsplan for større ulykker og katastrofer, implementering af ISO27001, som er en international standard for informationssikkerhed, en vejledning for håndtering og forebyggelse af cyberchikane samt gennemførelse af de sidste planlagte uddannelser i konflikthåndtering. DE NÆSTE SKRIDT ER VIGTIGE De fem fokusområder fremgår af Danmarks Domstoles handlingsplan for 2016 og bliver udmøntet i præcise mål og indsatser i retternes individuelle handlingsplaner og i Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer. 4. RETS- OG FORLIGSMÆGLING ( ) Fokusområdet har til formål at udbrede kendskabet til rets- og forligsmægling som alternativer til DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING

20 DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSTOLSSTYRELSEN Store Kongensgade København K