Midtvejsevaluering. Midtvejsevaluering af. Lokale korps af rollemodeller

Transkript

1 Midtvejsevaluering Midtvejsevaluering af Lokale korps af rollemodeller Oxford Research April

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opbygning af rapporten Resumé Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen Aktiviteter og målgrupper Den gode historie i centrum Lokal forankring Procesevaluering Motivation og rekruttering Træningen af rollemodellerne Synlighed Organisation Effekt af lokale korps af rollemodeller Rollemodellernes direkte effekt Rollemodellernes synergi-effekt Projektspecifikke resultater Ishøj Rollemodeller i Ishøj og andre Vestegnskommuner Lokal forankring i Kvarterhuset projektets fokus Projektets styrker Kolding Synergi i lokalområdet Somaliske rollemodeller styrer selv projektets fokus Projektets styrker Odense: Etniske Rollemodeller Fyn Et projekt med klart formål projektets fokus Projektets styrker Århus Brug for alle i Danmark korps af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund Stærke kvinder inspirerer andre kvinder projektets fokus Mødet med målgruppen Et kvindefællesskab Projektets styrker Oversigt over bilag

3 1. Indledning Brug af frivillige, lokale rollemodeller er et relativt nyt tiltag i den integrationspolitiske værktøjskasse. Det er derfor målet med evalueringen at kvalificere og dokumentere effekten og betydningen af brugen af rollemodeller, som den udfolder sig i de fire satspuljefinansierede projekter i puljen Lokale korps af rollemodeller. De fire projekter evalueres både sammen og hver for sig. Herved skabes mulighed for dels at vurdere den samlede effekt af projekterne, dels at inddrage projektspecifikke forhold og dermed bane vejen for læring og erfaringsudveksling mellem projekterne. Nærværende rapport er en midtvejsevaluering, der skal pege fremad mod projekternes fortsatte udvikling i den resterende projektperiode. Midtvejsevalueringen stiller skarpt på organiseringen og de bedste erfaringer samt ikke-udnyttede muligheder og ressourcer i hvert af de fire projekter. Derimod er den kvantitative effektevaluering ikke fuldt udfoldet i midtvejsrapporten. Evalueringen afsluttes endeligt i december måned 2009, hvor slutevalueringsrapporten foreligger inklusiv en tilbundsgående afrapportering af effektevalueringen. Erfaringerne fra projekterne er indsamlet i perioden ultimo februar til medio april Der er indhentet erfaringer fra en bred vifte af interessenter: Projektledere, rollemodeller, personer fra målgruppen samt projekternes aftagere og samarbejdspartnere. Midtvejsevalueringen når således hele vejen rundt om de fire projekter og samler derved en række forskelligartede erfaringer og udviklingspotentialer, som projekterne kan bygge videre på. Metoden fremgår af tekstboksen og uddybes i bilag B. Metoder og dataindsamlingselementer i midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen har været bygget op som en 360 evaluering med fokus på løbende læring og kvalificering af de fire projekter. 360 designet indebærer, at alle interessenter i forhold til projekterne er repræsenteret, og at der er anvendt en flerhed af metodikker. I midtvejsevalueringen er der gennemført både et kvalitativt studie og en kvantitativ effekt- og aktivitetsmåling: Det kvalitative studie består af: Indledende telefoninterview med projektledere i alle 4 projekter Deltagerobservation af rollemodellers aktiviteter i Ishøj, Odense og Århus Fokusgrupper med rollemodeller i alle 4 projekter Personlige interview med 9 case personer fra projekternes målgrupper. Den kvantitative effekt- og aktivitetsmåling bygger på: Logbøger over aktiviteter og samarbejdspartnere i de fire projekter Elektronisk survey blandt 27 aftagere i Århus og Odense. 18 aftagere deltog i surveyet (svarprocent 67 %). Telefonisk survey blandt 5 samarbejdspartnere i Ishøj. Det bemærkes, at den kvantitative effekt- og aktivitetsmåling har en begrænset udsagnskraft, da den bygger på besvarelser fra relativt få aftagere og samarbejdspartnere. Kilde: Oxford Research

4 1.1 Opbygning af rapporten Rapporten er bygget op omkring fem kapitler. Efter denne indledning følger et resume af rapporten. Herefter fire kapitler med resultater af evalueringen. Kapitel 2 Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen indeholder resultaterne på tværs af de fire lokale korps af rollemodeller. Kapitlet fokuserer på styrkerne ved lokale korps af rollemodeller. Kapitel 3 Procesevaluering ser nærmere på processen i projekterne indtil nu, herunder rekruttering og træning af rollemodeller. Kapitel 4 Effekt af lokale korps af rollemodeller indeholder resultaterne af den kvantitative effektmåling. Kapitel 5 Projektspecifikke resultater beskriver aktiviteterne i de enkelte projekter og giver en række anbefalinger til hvert enkelt projekts fortsatte udvikling. Ni fortællinger fra case-personers møde med rollemodellerne og metodemæssige overvejelser er placeret i bilag A og B. 4

5 2. Resumé Midtvejsevalueringen har på tværs af de fire projekter seks overordnede konklusioner, som bliver resumeret i det følgende afsnit: Rollemodellerne er både brobyggere og inspiratorer: Der er i de fire projekter to forskellige måder at bruge rollemodeller som virkemiddel i integrationsindsatsen: Enten afholdes inspirationsoplæg til målgruppen - eller rollemodellerne kan fungerer som brobyggere eller bindeled mellem målgruppen og den øvrige integrationsindsats/offentlige institutioner, herunder jobcentre, distriktspsykiatri mm. Begge former for indsats er væsentlige at arbejde videre med fremover. Organisering top down eller bottom up: Projekternes organisering er forskellig med hensyn til graden af selvstyring fra rollemodellernes side. I nogle projekter er projektlederen den koordinerende og projektdefinerende enhed (top down). I andre projekter er det rollemodellerne, der definerer og koordinerer indsatsen (bottom up). Begge dele kan fungere effektivt. I de selvstyrende projekter er det imidlertid vigtigt, at der er et klart fokus i projektet, således at rollemodellerne kan opnå en god forståelse for deres opgave og kan se en tydelig progression i projektet. Lokal forankring er væsentlig: Den lokale forankring spiller en væsentlig rolle i projekterne i Ishøj, Kolding og til dels Odense. I projektet i Århus spiller den en mindre rolle. Styrken ved den lokale forankring består i, at rollemodellerne har særligt kendskab til hverdagen i lokalområdet, herunder de specifikke barrierer som de etniske minoriteter i området møder i forhold til at opnå uddannelse og beskæftigelse. Rollemodellen kan her give levende eksempler på strategier til, hvordan de konkrete barrierer kan overvindes. Personerne i målgruppen kan i højere grad forfølge disse strategier, når de bor i samme område som rollemodellen. Herved styrkes identifikationen mellem rollemodel og målgruppe. Surveyen blandt aftagere og samarbejdspartnere understreger dette, idet 76 % af aftagerne og samarbejdspartnerne vurderer, at den lokale forankring har positiv betydning for effekten over for målgruppen. Træning virker: I tre ud af fire korps har man anvendt træning som middel til at binde rollemodelkorpsene sammen og klæde dem på til at varetage den til tider krævende opgave som rollemodel. Rollemodellerne selv vurderer, at de har fået en god ballast med træningen. Ansvarliggørelse af gruppen et nyt virkemiddel for lokale rollemodeller?: Projektet i Kolding peger måske - i en ny retning for brugen af rollemodellerne. Her har man haft held til at i højere grad at gøre en bestemt etnisk gruppe, somaliere, ansvarlige for at sikre gruppens deltagelse på arbejdsmarkedet. Det er sket ved at rollemodellerne har rejst debatter internt i gruppen om fordelene ved og mulighederne for at få job. De foreløbige resultater viser, at debatten kan have en afsmittende effekt i form af, at man internt i gruppen bliver inspireret til at støtte hinanden i f.eks. at søge job. Denne form for ansvarliggørelse kan tjene til inspiration i andre rollemodelkorps hvis man vel at mærke har øje for særlige lokale forhold (herunder, at der er tale om en afgrænset etnisk gruppe, der bor i samme lokalområde, og som er internt velorganiseret). Rollemodellerne har effekt: Survey blandt samarbejdspartnere og aftagere viser, at vurderingen blandt samarbejdspartnere og aftagere er, at rollemodellerne forbedrer målgruppens muligheder. Rollemodellerne vurderes særligt at have effekt i forhold til uddannelse, styrket netværk og beskæftigelse. Næsten alle - 96 % - af samarbejdspartnere og aftagere vurderer desuden, at rollemodellerne er et godt supplement til den øvrige inte- 5

6 grationsindsats. 83 % af aftagerne svarer, at de meget sandsynligt vil benytte korpset igen. Der skal dog tages forbehold for undersøgelsens kvantitative resultater i midtvejsevalueringen, idet et begrænset antal respondenter (23) har besvaret spørgeskemaet. Det forventes, at et større antal aftagere og samarbejdspartnere indgår i slutevalueringens spørgeskemaundersøgelse. Ifølge rollemodellerne selv skyldes effekten af deres indsats, at rollemodellerne kan skabe identifikation og gensidig tillid til målgruppen. 6

7 3. Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen Dette kapitel indeholder resultaterne på tværs af de fire lokale korps af rollemodeller. Kapitlet vil først og fremmest fokusere på korps af rollemodeller som et virkemiddel i integrationsindsatsen, herunder betydningen af den lokale forankring, og de personlige fortællinger som drivkraft i indsatsen. Allerførst en oversigt over indholdet i de fire projekter. 3.1 Aktiviteter og målgrupper Der er to typer af rollemodelkorps. I den ene type er aktiviteterne centreret om at gennemføre oplæg for skoleelever, studerende, arbejdspladser, og sprogskole-kursister. I den anden type er aktiviteterne centreret om at fungere som bindeled mellem myndigheder og borger og/eller arrangere forskellige former for netværksskabende aktiviteter for målgruppen. Tabel 3.1 viser en oversigt over aktiviteterne i de fire projekter. Tabel 3.1: Aktiviteter i de fire projekter Projekttype Projekt Aktiviteter Oplæg Bindeled og/eller netværk Odense Århus Kolding Ishøj Kilde: Oxford Research 2008 Oplæg for målgruppen på uddannelsesinstitutioner Oplæg for målgruppen på sprogskoler mm. Udstilling på Kvindemuseum Bindeled mellem somaliere og Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Tilrettelæggelse af arrangementer med eksterne oplægsholdere Oplæg for grupper i det somaliske miljø Sociale arrangementer 1:1 vejledning og rådgivning Gruppebaseret vejledning og rådgivning Målgruppen for projekterne er først og fremmest kvinder med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis familiemæssige rolle i visse tilfælde kan hindre arbejdsmarkedsdeltagelse. Mænd og unge indgår dog også som målgruppe. Alle fire projekter beskæftiger sig derfor i forskelligt omfang med kvindespecifikke problemstillinger. Det kan f.eks. være strategier til at forene et arbejde med en rolle som enlig forsørger eller at forene religion og arbejdsmarkedsdeltagelse. Eller det kan være at illustrere, at kvinder kan tage initiativ selv. En rollemodel fra Århus fortæller eksempelvis, at de irakiske kvinder i Hanstholm-lejren oplevede det som grænseoverskridende at tage bussen selv, uden deres mænd, men at rollemodellens erfaringer var med til at rykke ved kvindernes opfattelse af det mulige. Projektet i Kolding fokuserer udelukkende på borgere med somalisk baggrund i Kolding Kommune. Projekterne i Odense, Århus og Ishøj orienterer sig ikke mod specifikke etniske minoriteter. Flere af projekterne har derudover tiltag rettet mod at informere danske virksomheder om ansættelse af personer med anden etnisk baggrund eller rettet mod at styrke den sociale og sundhedsmæssige indsats over for indvandrere (f.eks. SOSUuddannelsesstederne eller distriktspsykiatrien). 7

8 3.2 Den gode historie i centrum Rollemodeller er, ifølge Integrationsministeriets definition: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der har fået fodfæste i det danske samfund, og som har en troværdig og god historie at fortælle. De kan noget, som professionelle integrationsmedarbejdere normalt ikke kan og er beviser på, at det kan betale sig at tage en uddannelse, og at det kan lykkes at få et arbejde og få et velfungerende liv i Danmark. 1 Den gode historie forstået som den positive historie er væsentlig ifølge denne definition. Det er også væsentligt, at rollemodellerne er personer, som målgruppen kan identificere sig med. De er inde i en positiv udvikling, samtidig med, at deres strategi er realistisk for andre at forfølge. De må med andre ord ikke være for suveræne og dermed uigenkendelige for målgruppen, idet det er vigtigt for projekternes succes, at der er det rette match mellem målgruppen og rollemodellen. Genkendelighed og identifikation er nøgleord. Rollemodel-korpsene handler om det gode eksempels magt: Rollemodellerne kan udvise selvtillid og gå-på-mod. De kan være med til at vise at undskyldningerne ikke gælder, fordi vi også er fra Somalia, og at det ikke er en undskyldning for at stå uden for arbejdsmarkedet (fokusgruppedeltager, Kolding). I centrum for projekterne står rollemodellernes egen beskæftigelses- og uddannelsessituation og deres strategier til at bryde de barrierer, der har været forbundet med f.eks. sprogbeherskelse, at vinde accept og at bryde mønstre. Rollemodellerne lægger ikke skjul på de barrierer, der har været, men fokuserer på, hvordan de er blevet overvundet. Der inddrages private forhold, såsom familiemæssige forhold, fritidsaktiviteter, vennekreds og ønsker og drømme for fremtiden. Temaer, der ellers kan være tabubelagte, f.eks. skilsmisse, kan komme op at vende, men med fokus på at fortælle de meget forskellige historier. Et markant træk ved projekterne er, at rollemodellernes egne fortællinger og/eller initiativer er drivkraften. Typisk foregår et rollemodel oplæg ved, at rollemodellen fortæller om sine erfaringer og valg til en forsamling, der både kan være store forsamlinger på en teknisk skole eller intime forsamlinger som mindre mødregrupper. At rollemodellen bruger sin egen historie som afsæt betyder, at erfaringerne bliver konkrete over for målgruppen. Rollemodellerne fortæller ved oplæggene om det, der optager dem selv og deltagerne, og ikke nødvendigvis det, som sprogskolelærere, erhvervsvejledere eller andre vil have, at det skal handle om. Derved er de frivillige og ikke professionelle. Det gælder for eksempel, når en rollemodel på et tidspunkt siger til en forsamling kvinder med anden etnisk baggrund, at hun havde lyst til at læse til pædagog for at blive en bedre mor - hvor en erhvervsvejleder måske havde lagt vægt større på det faglige indhold og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Rollemodellerne varetager overordnet to væsentlige funktioner: De er med til at nedbryde fordomme om det danske samfund og informere om mulighederne primært via oplæg til målgruppen, hvilket gælder i alle projekter. Derved kan de potentielt set være med til at flytte holdninger og normer i kraft af deres eget eksempel og dialogen med målgruppen. Særligt i to projekter (Ishøj og Kolding) fungerer rollemodellerne desuden som et brobyggende led mellem kommunens forvaltninger og indsatser og personerne i målgruppen. I Kolding og Ishøj tager rollemodellerne i høj grad selv initiativ til andre former 1 8

9 for indsats over for målgruppen end oplæg, og er i høj grad med til selv at definere indsatsen ud fra rollemodellernes viden om målgruppens behov. Det er imidlertid en væsentlig pointe, at der ved denne form for til dels selvstyrende indsats skal være et fokus i projektet, og en klar arbejdsdeling mellem rollemodeller og projektkoordinator om hvem, der tager initiativ til hvad. I forhold til det normbearbejdende potentiale ved at anvende rollemodeller som virkemiddel i integrationsindsatsen er særligt projektet i Kolding interessant. I Kolding er der sket store fremskidt i det somaliske område og åbnet op for nye debatter og diskussioner, der rækker ud over selve deltagelsen i møderne med rollemodellerne. Dette skyldes ikke mindst at rollemodel-møderne sendes i den somaliske lokalradio, som høres af mange somaliere i Kolding. Denne særlige indsats kan med fordel inspirere andre projekter, evt. med brug af andre formidlingskanaler lokal-tv, debatter på internettet mv. Interaktive fora kan således udbrede dialog fra face-to-face mødet mellem rollemodel og målgruppe. Profiler på rollemodellerne eksempler fra de fire projekter Irakisk rollemodel: Kvinde på 40 år, og har tre børn på 19, 16 og 11 år. Hun har en studentereksamen fra Irak, og studerer i dag på Pædagogseminaret i Århus. Ghanesisk rollemodel: Kvinde, har boet i Danmark siden Hun har 3 børn og er uddannet og arbejder som social- og sundhedshjælper. Palæstinensisk rollemodel: Kvinde på 24 år, og under uddannelse til folkeskolelærer og er efter sommeren 2008 færdiguddannet. Hun har studiejob som lærervikar. Hun har endnu ikke stiftet familie og har boet i Danmark siden 1989, hovedsageligt i Vollsmose. Somalisk rollemodel: Mand på 44 år, somalisk flygtningebaggrund. Han har boet i Danmark i 13 år, og er gift og har fire børn. Han har tidligere arbejdet i Kolding Kommune som jobkonsulent og er i dag selvstændig erhvervsdrivende. Tyrkisk rollemodel: Mand, har boet i Danmark i over 20 år, uddannet civilingeniør og beskæftiget på Sprogskolen i Ishøj. Han deltager aktivt i Ishøjs foreningsliv. Kilde: Oxford Research Lokal forankring Lokale korps af rollemodeller hviler til forskel fra tidligere statslige kampagner med f.eks. Brug for alle unge på lokal forankring, og målgruppen er voksne med anden etnisk baggrund 2. Fordelen ved den lokale forankring er, at identifikationen i højere grad muliggøres, når rollemodellen og personerne i målgruppen bor i samme lokalområde. Ligesom det er lettere for målgruppen at kopiere rollemodellernes strategier, f.eks. ved at starte i samme job eller uddannelsesinstitution som rollemodellen eller anvende samme tilbud som rollemodellen, f.eks. lokalt forankrede mentornetværk. Et eksempel herpå er Hasan, der er startet i praktik i en fritidsklub, hvor rollemodellen Ismet tidligere har arbejdet som vikar. Eller når rollemodellen Kathy forklarer tilhørerne ved et kursus tæt på Gellerupparken, hvordan Kvinfos mentornetværk har hjulpet hende til at komme i gang med en uddannelse og skabe et netværk i Danmark, og der samtidig gøres reklame for mentortilbuddet. Eller når rollemodellen Ahmad i Odense kan fortælle 2 Brug for alle unge-kampagnen er dog udvidet til også at omfatte en række lokale rollemodelkorps. 9

10 om dengang, han selv var studerende på skolen, når han fortæller de unge studerende på Odense Tekniske Skole om sin sejr i kampen om at finde en praktikplads. Den lokale forankring muliggør samtidig, at rollemodellerne kan være i kontinuerlig kontakt med målgruppen. Det er lettere for målgruppen at tage uformel kontakt til rollemodellerne, hvis de alligevel mødes på vejen eller ved andre lejligheder. De projekter, hvor der ikke er så tæt lokal kontakt, efterspørges det af rollemodellerne, der er indstillet på at give mere til målgruppen end et oplæg. I de fire projekter er det forskelligt, hvor tæt den lokale forankring er. I Kolding er den lokale forankring meget tæt, idet man henvender sig til somaliere i områderne Munkebo og Skovparken. I Ishøj opererer rollemodellerne primært i Vejleåparken og er fysisk lokaliseret i Sprogcentret og særligt det lokale kvarterhus knyttet til beboerforeningen. Odense er lidt mindre lokalt orienteret, da projektet retter sig mod hele Odense Kommune. Projektet i Århus dækker en større del af Jylland og til dels også Fyn. Imidlertid viser erfaringerne fra både Ishøj og Kolding, at den lokale forankring af rollemodelkorpsene også kan være kilde til signalforvirring. Med termen rollemodeller signaleres over for lokalsamfundet, at hér er en gruppe, der i en vis forstand er bedre end det øvrige lokalsamfund - uanset hvordan projektet i øvrigt præsenteres. I Ishøj har man forsøgt at imødekomme denne problematik ved at benævne projektet banebrydere frem for rollemodeller. I Kolding har den Somaliske Forening, som er en væsentlig samarbejdspartner for projektet, ment sig forbigået af projektet, idet centrale medlemmer af foreningens bestyrelse ikke fik del i den udmærkelse, der for dem var forbundet med at være udnævnt til rollemodel. Disse vanskeligheder er nu løst igen, idet foreningen har fået en ny bestyrelse, men det har krævet en ekstra indsats fra både projektledelsens og rollemodellernes side. Omvendt er dette ikke en problematik, der gør sig gældende i Århus, hvor projektet ikke er så tæt lokalt forankret som i Ishøj og Kolding. Det er derfor vigtigt, at rollemodelprojekterne præsenteres rigtigt ikke kun ved selve arrangementerne, men også ved projekternes start. At ændre titlen fra rollemodel til banebryder, formidler eller lignende kan skabe bedre grobund for projekterne de steder, hvor rollemodellerne opererer i et lille lokalområde og har en mere kontinuerlig kontakt til målgruppen. En styrke ved den lokale forankring er, ifølge både rollemodellerne og projektlederne, at det muliggør en høj grad af tillid mellem målgruppen og rollemodellerne. Projektlederen fra Ishøj siger eksempelvis: Banebryderne skal virke i kraft af, at der er tillid til dem i det lokale miljø. Det er prøvet mange gange før, at der er nogen, der har klaret sig godt og på den måde er rollemodeller i traditionel forstand. Men skal det virke i kraft af, at det er identifikationsgivende, er det noget med at have folk i øjenhøjde, og at tale med folk, der ellers ikke kommer ud, og som aldrig ville tage til et møde. 3 Flere af rollemodellerne peger ligeledes på, at de kan opnå en større tillid og skabe mere information om mulighederne i det danske samfund. En rollemodel fra Odense fortæller således om en oplevelse fra et oplæg på en skole, hvor en elev på pludselig havde åbnet op og fortalt alt hvad han havde på hjertet. Læreren havde kendt ham i mange flere år, men vidste slet ikke alle de ting. Og fordi vi var der, kom det frem (fra Erfa-møde 10. april 2008). En rollemodel i Ishøj peger ligeledes på, at der er større tillid og tryghed, end når hjælpen kommer fra integrationsmedarbejdere og systemet (fokusgruppedeltager i Ishøj), og noget tilsvarende gælder i Kolding: vi kan skabe tryghed og tillid, fordi vi har en fælles referenceramme, som en fokusgruppedeltager siger. 3 Interview med projektleder Annemarie Løppenthin, 22. februar

11 Den kvantitative effekt-undersøgelse blandt projekternes aftagere og samarbejdspartnere indeholder et spørgsmål om, hvor stor betydning rollemodellernes lokale forankring har for deres effekt på flygtninge-/indvandrere i lokalområdet. Svarene på dette spørgsmål fremgår af figur 3.1. Der skal dog tages forbehold for, at kun 21 respondenter har besvaret spørgsmålet i midtvejsevalueringen se evt. uddybning i metodeafsnit i bilag. Figur 3.1: Den lokale forankring har stor betydning, siger samarbejdspartnere og aftagere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 57% 19% Hvor stor betydning vurderer du, at rollemodellernes lokale forankring har for deres effekt på flygtninge/indvandrere i lokalområdet? (N = 21) 10% 14% 0% Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Ved ikke Note: Bygger på survey blandt 1) aftagere i Odense og Århus og 2) samarbejdspartnere i Ishøj. Note: 2 respondenter har svaret ikke relevant, hvorfor de ikke indgår i beregningerne Kilde: Oxford Research 2008 Som det fremgår af tabellen, tillægger over halvdelen af aftagerne og samarbejdspartnerne det stor betydning, at rollemodelkorpsene er lokalt forankrede, i forhold til at nå målgruppen i lokalområdet. Spørgeskemaundersøgelsen dækker dog ikke Kolding 4. Den lokale forankring er således et væsentligt element i alle projekterne, uanset at graden af den lokale forankring varierer fra projekt til projekt. 4 Projektet i Kolding har ikke aftagere, og anvender samarbejdspartnere på en anden måde end de øvrige projekter. Derfor indgår projektet i Kolding ikke i surveyet. Se metodeafsnit i bilag for uddybning heraf. 11

12 4. Procesevaluering Dette kapitel fokuserer på processen i projekterne i forhold til rekruttering og træning af rollemodeller samt på organiseringen af projekterne. 4.1 Motivation og rekruttering At hjælpe andre, der har været i samme situation som rollemodellerne selv, og at videregive egne erfaringer, er den væsentligste motivation for at påtage sig rollen som rollemodel for andre. En fokusgruppedeltager udtrykker det således: Det med at hjælpe andre og blive brugt, det er nok for mig. At være med til at gøre nogle mennesker glade. (fokusgruppedeltager, Ishøj) Denne udlægning er karakteristisk for holdningen blandt rollemodellerne. En rollemodel fra Århus fortæller, at hun som ny i Danmark havde hørt oplæg fra andre kvinder og tænkt: hvis de kan, så kan jeg også. Gennem inspiration kan man hjælpe hinanden, mener rollemodellerne. Det gælder ikke mindst i forhold til at vise kvinders mulighed for selvstændighed. Det vurderes at være afgørende for deltagelsen, at rollemodellerne oplever et udbytte af indsatsen at det nytter både i forhold til sig selv, rollemodel-fællesskabet og særligt i forhold til at hjælpe målgruppen. Erfaringerne fra projektet viser eksempelvis, at det er vigtigt at pleje det sociale fællesskab i gruppen og ikke kun holde arbejdsmøder, men også sociale arrangementer som restaurant- og biografbesøg, bowling, etc. For rollemodellerne i Århus er korpset blevet et vigtigt netværk. Rollemodellernes udbytte af deltagelsen er blandt andet: større selvtillid større netværk flere kompetencer kommunikationsevner, holde oplæg, styre en forsamling få øje på egne ressourcer I forhold til rekrutteringen har der været anvendt forskellige strategier. Rekrutteringen hænger også sammen med projektets synlighed i lokalområdet om rollemodellerne selv henvender sig, eller om projektkoordinatorerne må headhunte rollemodellerne. Det har i alle projekterne undtagen ét været vanskeligt i løbet af et års tid at opnå et korps af 15 rollemodeller. Disse vanskeligheder skyldes dog ikke, at der ikke er mulige rollemodeller, men snarere, at det er vanskeligt at lokalisere disse. Det er imidlertid lykkes at opnå bredt sammensatte rollemodelkorps i alle projekterne. Anbefalinger om rekruttering: Erfaringerne viser, at det mest effektive er at rekruttere gennem folk, der kender målgruppen godt, og som har et bredt netværk blandt målgruppens medlemmer, f.eks. Integrationsrådenes medlemmer, etniske foreninger eller ved at tage kontakt til den lokale moské og tale med imamen. Pleje af det sociale fællesskab i korpsene styrker motivationen og erfaringsdeling blandt rollemodellerne. 12

13 4.2 Træningen af rollemodellerne I tre af de fire projekter er der afholdt træningsforløb for rollemodellerne. Kolding har ikke afholdt træning, hvilket dog ikke er udtryk for et bevidst fravalg. Træningen har i de øvrige projekter bl.a. omhandlet præsentationsteknik og redskaber i forhold til at skabe interesse for og opmærksomhed på deres budskab også i forhold til målgrupper, som ellers ikke er vant til at befinde sig i undervisningssammenhænge, hvor evnen til at lytte koncentreret er påkrævet. Rollemodellerne er tilfredse med denne træning og efterlyser generelt mere træning, både i forhold til at varetage funktionen som rollemodel og i forhold til udvikling af kompetencer, der kan anvendes i andre sammenhænge. Træningen har været gavnlig og ressourceopbyggende for rollemodellerne, som oplever, at de kan bruge træningen i andre sammenhænge, f.eks. til at holde oplæg på deres uddannelsessted eller til jobsamtaler. Træningen vurderes samtidig at være central i forhold til at knytte rollemodellerne sammen som korps at skabe korpsånd og tilhørsforhold. Træningen af rollemodellerne er bl.a. dokumenteret i Kvindemuseet i Århus rollemodelprojekt af træningskonsulenten Bente Lindgaard i forbindelse med en uddannelse i organisationsstudier (Lindgaard 20085), jf. tekstboksen. Her viste træningen sig at være en effektiv måde at knytte rollemodellerne til hinanden som team. Samtidig er deltagerne blevet klædt godt på til at holde oplæggene, så de taler i billeder og hele fortællinger. De har lært at skjule nervøsitet og undgå emner, som de ikke føler sig trygge ved at tale om (f.eks. skilsmisse). Træning til ressourcespejder i Århus Træningen i Århus varede to dage og gik på to ben: Dels en træning i ressourcespejder at opdage hvad deltagerne kan og dramaturgisk træning i oplægs- og fortælleteknik at stå på en scene uden manuskript. Som led i den første undervisningsdag som ressourcespejder øvede deltagerne sig i at interviewe hinanden for på den måde at opdage hinandens ressourcer. Det skete ud fra tilgangen Appreciative Inquiry (AI) og storytelling, hvor øvelserne er med til at forme rollemodellernes historier dramaturgisk og finde de gode historier frem - også dem, de ikke umiddelbart selv havde fået øje på (Lindgaard 2008). I denne tilgang er der taget udgangspunkt i, at rollemodellerne i forvejen praktiserer storytelling og AI, i og med at de er valgt til at blive rollemodeller (Lindgaard 2008). Træningen via interview hjalp rollemodellerne til at blive bevidste om, hvad de rent faktisk havde opnået, og de valg, de havde truffet. Træningskonsulenten har tidligere brugt de samme metoder til at afdække kompetencer i et team og teamudvikling, hvilket også har været et element i denne forbindelse, i og med at rollemodelkorpset også skal tømres sammen socialt. Anbefalinger om træning: Træning kan bidrage til at give rollemodellerne kompetencer, som kan bruges i andre sammenhænge, fx jobsamtale og oplæg på uddannelsesstedet. Træning styrker korpsånden og letter fastholdelsen. Det kan betale sig at investere i professionel træning, og der kan evt. arrangeres fælles træning på tværs af projekterne. 5 Lindgaard, Bente 2008: Rollemodeller med anden etnisk baggrund. En systemisk anerkendende tilgang til at flytte fokus i retning af ressourcer og potentialer og fremadrettede fortællinger/selvberetninger. Upubliceret opgave i MSc in Systemic Leadership and Organisation Studies, University of Bedfordshire 13

14 4.3 Synlighed Projekterne har i forskelligt omfang prioriteret at komme i medierne. Mediedækningen er imidlertid væsentlig for at opnå kontakt til samarbejdspartnere og for at udbrede de positive historier til både borgere med anden etnisk baggrund end dansk og borgere med dansk baggrund. Mediedækningen har både omhandlet rollemodelkorpsets indsats og effekten for målgruppen fortalt via en personlig historie. På tværs af projekterne er rollemodellerne stolte af mediedækningen, men også bekymrede for, om de er synlige nok over for målgruppen og samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt fortsat at have fokus på synligheden af korpsene fremover. Samtidig med, at synligheden er central for rekrutteringen og for at komme ud for aftagerne, har synligheden også en væsentlig dimension som motivationsfaktor for rollemodellerne: Pressedækning styrker korpsånden. I forlængelse af ovenstående afsnit om rollemodelkorpset i Århus kan det nævnes at et vigtigt men ikke på forhånd forudset led i opbygningen til at blive rollemodel i Århus, var fotograferingen af alle rollemodellerne til projektets pjece og udstilling. Selve fotograferingen var således med til at give rollemodellerne et selvtillidsmæssigt boost. Anbefalinger om synlighed: Succeshistorier fra målgruppen kan være med til at give synlighed i den lokale presse. Synlighed er fortsat vigtigt at arbejde med i alle projekterne. 4.4 Organisation Dette afsnit vil se nærmere på forskellige modeller for organisering af lokale korps af rollemodeller. Projekterne er organiseret forskelligt, særligt i forhold til graden af rollemodellernes styring og fokus på målgrupper og problemstillinger. Projektet i Kolding er kendetegnet ved, at ledelsen af projektet i vidt omfang er lagt ud til gruppen af rollemodeller, men med sparring og overordnet styring fra forvaltningen side. I de tre andre projekter er projektledelsen placeret hos den ansatte projektkoordinator. I evalueringen af de fire projekter tegner der sig et billede af, at begge modeller kan fungere med succes. Det rollemodel-ledede projekt i Kolding er kendetegnet ved at have en klart defineret målgruppe (somaliere i Kolding Kommune) og ved at have et relativt afgrænset formål (fremme af arbejdsmarkedstilknytning). Disse klare rammer vurderes at være en del af forklaringen på, at gruppen af rollemodeller kollektivt mestrer ledelsen af projektet. Hertil kommer en række andre faktorer, herunder kompetencerne i rollemodelkorpset og evne til at samarbejde samt definere og løse relevante problemstillinger. Samt ikke mindst opbakningen til projektet i forvaltningen og jobcenteret. I de tre øvrige projekter er ledelsen af projekterne placeret hos en ansat projektleder. Særligt i projekterne i Ishøj og Odense har rollemodellerne i forbindelse med fokusgruppeinterviewene efterlyst en mere synlig projektledelse i projekterne. Rollemodellerne har i de to projekter haft oplevelsen af, at mange møder er forløbet med diskussioner om projektets formål og aktiviteter, som de gerne ville have haft afsluttet på et tidligere tids- 14

15 punkt, så energien i stedet kunne anvendes på konkrete aktiviteter. I denne proces kunne en mere håndhævet projektledelse fra projektlederens side have været et middel til at styre diskussionerne mod en tidligere konklusion, så rollemodellerne kunne være kommet mere ud til målgruppen. Samtidig er det dog værd at bemærke, at rollemodellerne i de to projekter ikke giver udtryk for, at diskussionerne af projektets indhold var irrelevante for dem, eller at de ikke ønskede at være inddraget i denne del. Blot var der et ønske om, at have diskussionerne afsluttet på et tidligere tidspunkt. Anbefaling om organisering: Jo mere klart projektet er defineret i jo højere grad kan styringen overlades til rollemodellerne selv. Og omvendt, at projektlederen for projekter, der ikke er klart afgrænsede med hensyn til formål og målgrupper, med fordel kan udøve en højere grad af projektledelse. 15

16 5. Effekt af lokale korps af rollemodeller I dette kapitel præsenteres de foreløbige resultater af evalueringens effektmåling, der er udformet som en survey blandt projekternes aftagere og samarbejdspartnere (jf. metodeovervejelser i bilag B). Det er dog vigtigt at understrege, at resultaterne er foreløbige, idet der ved midtvejsevalueringen er prioriteret at sætte fokus på projekternes organisering og fremadrettede udvikling, frem for effektmålingen, som til gengæld vil blive udfoldet i slutevalueringen i Kapitlet fokuserer på rollemodellernes effekt i forhold til 2 parametre: 1. Rollemodellernes direkte effekt for målgruppens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, samt generelle deltagelse og indsigt i danske samfundsforhold 2. Rollemodellernes synergieffekt for den øvrige integrationsindsats i lokalområderne. Samlet viser den kvantitative del af midtvejsevalueringen, at rollemodellerne både har stor direkte effekt i forhold til særligt målgruppens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder samt indsigt i demokrati og samfundsforhold, og stor synergieffekt i forhold til den øvrige integrationsindsats. Imidlertid må disse konklusioner tages med et forbehold for, at populationen af aftagere og samarbejdspartnere er relativ lille mellem 18 og 23 respondenter, og ikke inkluderer projekt Synergi i lokalområdet Kolding pga. projektets særlige organisering. Ved slutevalueringen forventes et højere antal respondenter. Omvendt har svarprocenten været relativ høj, 67 %, hvilket styrker validiteten. Surveyen bygger på svar fra projekternes aftagere i hhv. Århus og Odense og samarbejdspartnere i Ishøj. 5.1 Rollemodellernes direkte effekt Den direkte effekt er målt ud fra, om samarbejdspartnere og aftagere i høj grad eller i nogen grad vurderer, at rollemodellerne er aktivt medvirkende til at forbedre målgruppens muligheder i forhold til en række områder. Størsteparten af respondenterne vurderer, at dette er tilfældet (15 ud af 23 respondenter (65 %) svarer i høj grad eller i nogen grad til mindst et af områderne). Svarene er vist i figur

17 Figur 4.1: Rollemodellerne er aktivt medvirkende til at forbedre målgruppens muligheder I hvor høj grad vurderer du/i at rollemodellerne er aktivt medvirkende til at målgruppen: (N=23) Påbegynder uddannelse Får indsigt i demokrati og samfundsforhold Får netværk, der øger beskæftigelsesmuligheder Taler mere dansk i hverdagen 30% Opnår beskæftigelse 30% Får bedre forståelse af sundhedssystemet 26% Forbedrer deres sundhedstilstand 22% Deltager aktivt i foreningsliv 22% Opnår bedre samarbejde med skole/daginstitution 17% 35% 35% 39% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Note: Bygger på survey blandt 1) aftagere i Odense og Århus og 2) samarbejdspartnere i Ishøj. Note: Den procentvise andel er beregnet ud fra summen af respondenter, der har svaret hhv. I høj grad og I nogen grad på spørgsmålet: I hvor høj grad vurderer du/i, at rollemodellerne er aktivt medvirkende til at målgruppen.. Kilde: Oxford Research 2008 Som figuren viser, er fordelingen på de forskellige områder relativt jævn. Der er flest, der angiver, at rollemodellerne er aktivt medvirkende til at personer i målgruppen påbegynder en uddannelse. En stor del - 35 % - af aftagere og samarbejdspartnere mener desuden, at rollemodellerne er aktivt medvirkende til at give målgruppen indsigt i demokrati og samfundsforhold i Danmark og til at introducere målgruppen til netværk, der kan øge deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Hertil kommer, at omkring hver tredje vurderer, at rollemodellerne er aktivt medvirkende til at personer i målgruppen taler mere dansk i hverdagen og til at de opnår beskæftigelse. Som det fremgår af figur 4.2, er der et sammenfald mellem den direkte effekt og indsatsen, da samarbejdspartneres og aftageres vurdering af rollemodellernes effekt, stemmer overens med de temaer, der er blevet behandlet i forbindelse med rollemodellernes aktiviteter. Det skal dog bemærkes, at det ikke er alle aftagere, der ser en klar sammenhæng mellem indsats og effekt inden for et givent tema. Der kan være flere grunde hertil, og vil derfor være et element, der bliver behandlet mere tilbundsgående i slutevalueringen. 17

18 Figur 4.2: Rollemodellerne har fokus på uddannelse og beskæftigelse At opnå job og beskæftigelse i Danmark At få en uddannelse i Danmark 70% 74% Sammenhæng mellem familieroller og arbejdsliv 57% Andet Sundhed og motion At ansætte en flygtning/indvandrer Sammenhæng mellem religion og arbejdsliv Skoler og daginstitutioner Demokrati og danske samfundsforhold Foreningsliv i Danmark 17% 17% 17% 13% 9% 9% 35% Hvilke temaer er blevet behandlet i forbindelse med rollemodellernes aktiviteter?/ Hvilke problemstillinger er samarbejdet primært rettet mod? N=23 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: Bygger på survey blandt 1) aftagere i Odense og Århus og 2) samarbejdspartnere i Ishøj. Note: 35% har svaret at rollemodellernes aktiviteter har behandlet andre temaer end de ovenfor angivne. Her er der tale om en række forskellige temaer som det at bære tørklæde på en dansk arbejdsplads, udvikling af beskæftigelsesindsatsen, sygdomsforløb og arbejdsliv i Danmark, samt at rollemodellerne er anvendt som brobyggere mellem samarbejdspartnere og målgruppen, Kilde: Oxford Research 2008 Figur 4.2 viser, at det primært er temaer vedrørende job og beskæftigelse samt uddannelse begge omkring tre fjerdedele der er blevet behandlet i forbindelse med rollemodellernes aktiviteter. At flere oplæg retter sig mod en målgruppe af kvinder fremgår af, at mere end hvert andet oplæg har omhandlet sammenhængen mellem familieroller og arbejdsliv. I spørgeskemaet har aftagerne desuden haft mulighed for at uddybe de fordele, de kan se ved lokale korps af rollemodellerne, i et åbent spørgsmål. Et udpluk af svarene fremgår af tekstboksen neden for. Som det fremgår, er det særligt målgruppens identifikation, oplevelse af nye muligheder og projektets effektive organisering, der fremhæves. Aftagerne om korps af rollemodeller Hvad er efter din mening særligt godt ved det lokale korps af rollemodeller? Begrund gerne dit svar. Identifikationsmulighederne - den personlige kontakt. Det er en rigtig god ide at høre om andre kvinders måde at overvinde problemer på. Det er også en god ide, når rollemodellerne er så dygtige, at de kan kaste spørgsmål til diskussion ud i forsamlingen, og derefter give deres egne bud på svar, således at deltagerne også aktiveres og må tænke over egne holdninger. Vore kursister oplever, at der er muligheder for uddannelse/arbejde i Danmark. At de har fået træning i at fortælle deres historie og reflektere over den, samt håndtere også nærgående, grænsende til intimiderende spørgsmål. Det er muligt at få en rollemodel til at deltage med et bestemt tema, og det er meget nemt og hurtigt at få et tidspunkt aftalt. Kilde: Survey blandt aftagere til Brug for alle i Danmark korps af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund. Oxford Research

19 5.2 Rollemodellernes synergi-effekt Et af surveyens mest markante resultater er, at langt størstedelen af aftagerne i Århus og Odense med stor sandsynlighed vil benytte sig af de lokale korps af rollemodeller igen. Dette ses illustreret i figur 4.3 nedenfor. Figur 4.3: Aftagere vil gerne benytte lokale korps af rollemodeller igen 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 83% Hvor sandsynligt er det, at du igen vil benytte dig af korps af rollemodeller? N=18 20% 10% 0% Meget sandsynligt 11% Lidt sandsynligt 0% 0% Usandsynligt Meget usandsynligt 6% Ved ikke Note: Bygger på survey blandt aftagere i Odense og Århus. Kilde: Oxford Research 2008 Som figur 4.3 viser, angiver 83 % af rollemodellernes aftagere, at det er meget sandsynligt, at de vil benytte rollemodellerne igen. Det tyder derfor på, at aftagerne har positive erfaringer med rollemodellerne. Det samme forhold afspejles ligeledes i aftagere og samarbejdspartneres vurderinger af, hvorvidt rollemodellerne er et godt supplement til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet, jf. figur

20 Figur 4.4: Rollemodellerne er et godt supplement til den øvrige integrationsindsats 80% 70% 60% 50% 40% 70% I hvor høj grad synes du alt i alt, at det lokale korps af rollemodeller er et godt supplement til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet? N=23 30% 26% 20% 10% 0% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 4% Note: Bygger på survey blandt 1) aftagere i Odense og Århus og 2) samarbejdspartnere i Ishøj. Kilde: Oxford Research 2008 Som det fremgår af figur 4.4, vurderer 70 % af rollemodellernes aftagere og samarbejdspartnere, at rollemodellerne i høj grad er et godt supplement til den øvrige integrationsindsats i deres lokalområde. Dertil mener 26 %, at rollemodellerne i nogen grad fungerer som et godt supplement i forhold til den overordnede integrationsindsats i området. 96 % vurderer således, at rollemodellerne bidrager positivt til integrationen af flygtninge/indvandrere i lokalområderne. 20

21 5. Projektspecifikke resultater Dette kapitel viser resultaterne af evalueringen for hvert af de fire lokale korps af rollemodeller. For hvert projekt beskrives dets fokusområde og aktiviteter samt fremadrettede anbefalinger i forhold til den videre proces. Anbefalingskapitlerne tager i høj grad udgangspunkt i projektledernes og rollemodellernes egne refleksioner og er delt op i to dele: En del med projektets fokusområder og en del med styrker, herunder forslag til fremadrettede udviklingspotentialer. 5.3 Ishøj Rollemodeller i Ishøj og andre Vestegnskommuner Projektet i Ishøj er rettet mod at bryde isolation for grupper, der er isolerede eller er i fare for at blive isolerede. Det sker gennem en række forskelligartede tiltag, herunder sociale arrangementer, oplæg til målgruppen og motion. Der er 9 banebrydere i Ishøj, og projektet hviler på en udstrakt grad af lokal forankring med Sprogcenteret og den lokale beboerforening som fysiske ankerpunkter. Banebrydere i Ishøj I alt er der i Ishøj 9 rollemodeller eller banebrydere, som de kaldes i lokalt. Rollemodellernes etnicitet afspejler beboersammensætningen i området: De har tyrkisk, kurdisk, marokkansk og pakistansk baggrund. Hovedparten af rollemodellerne har boet i Danmark i længere tid, omkring år, enkelte kortere tid. Uddannelsesmæssigt tæller rollemodellerne akademisk uddannede (fx civilingeniør og bibliotekar), eller er under uddannelse til fx pædagog. Andre har kort uddannelse inden for fx SOSUområdet. Rollemodellerne har en lige fordeling af mænd og kvinder Lokal forankring i Kvarterhuset projektets fokus I Ishøj er der pt. rekrutteret 9 banebrydere, både mænd og kvinder, og en ny er på vej. To er faldet fra undervejs. Rekrutteringen er sket gennem personlige kontakter på Sprogcentret, og gennem personlige kontakter i projektets styregruppe. Projektets målsætning var oprindeligt at rekruttere 15 banebrydere med tillid i baglandet og solidt fodfæste i det danske samfund. Planen er at starte projektet op i Ishøj og senere udbrede det til at dække større dele af Vestegnen, bl.a. Vallensbæk, i løbet af andet og tredje projektår projektet afsluttes medio

22 Der er indtil nu afholdt ca. 15 banebryderoplæg til målgruppen, med en samlet tilhørerskare på personer i målgruppen. Ofte foregår disse oplæg i Sprogcentret, der således både er bruger af indsatsen og huser projektlederfunktionen. Men disse oplæg er ikke den mest centrale del af projektet. Projektet bygger på en stærk lokal forankring. De fleste banebrydere og brugere bor tæt på Kvarterhuset i Ishøj, som er projektets fysiske ankerpunkt, og som anvendes til banebryderarrangementer. Og da projektet skiftede navn fra Rollemodeller i Ishøj og andre Vestegnskommuner skete det gennem en konkurrence i lokalområdet, som blev annonceret i projektets nyhedsbrev. Projektet afspejler, at Ishøj har en landsbylignende karakter, idet lokalområdet består af fast sammentømrede lokale fællesskaber. Disse fællesskaber er både en ressource og en barriere for målgruppen, idet fællesskabernes normer kan bidrage til at fastholde målgruppen i eksempelvis en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Banebryderne kan derimod som ressourcestærke personer med uddannelse og beskæftigelse og i kraft af anseelsen i netop disse fællesskaber være medvirkende til at bryde mønstre. Udgangspunktet er således den lokale forankring og forandring med banebryderne som drivkraft. Denne tilgang betyder blandt andet, at modtagerne af indsatsen i flere tilfælde ikke véd, at de er en del af en særlig indsats, hvilket kan være en fordel, fordi man på denne måde undgår at klientgøre målgruppen. Det viste sig f.eks. ved rekrutteringen til de personlige case-historier at være lidt vanskeligt, fordi man var nødt til at forklare personerne i målgruppen, at de havde været en del af en særlig indsats. En væsentlig del af projektet er samarbejdet med Kvarterhuset, som er et lokalt beboerhus, men som primært bruges af etnisk danske beboere på trods af, at der bor 70 pct. beboere med etnisk minoritetsbaggrund i området 6. Målet er at involvere beboere med etnisk minoritetsbaggrund i beboerforeningen og få større indflydelse på beslutninger. At banebryderne har et fysisk sted at gennemføre aktiviteter, vurderes at være af stor betydning for projektets stabilitet. Projektet har søsat to kontinuerlige tiltag over for målgruppen, begge i Kvarterhuset. Det ene et motionshold for kvinder to gange om ugen, det andet en ugentlig kvindeaften hver fredag, hvor der vejledes om sundhed og diskuteres kvindespecifikke problemstillinger. Banebrydernes mange roller Det er projektlederen og projektmedarbejderen, der arrangerer oplæggene og er medarrangør på festerne og støtter banebryderne på forskellig vis. Banebryderne mødes relativt hyppigt, omkring hver 3. uge. Projektets tilgang er at lade banebryderne selv definere projektets indhold. De to nævnte tiltag er således sket på initiativ af to banebrydere, ligesom banebryderne har været medarrangør af to større fester med deltagere, og som har fungeret som en reklamesøjle for projektet. I Ishøj bruges banebryderne desuden til at informere om målgruppen over for forskellige indsatser f.eks. den lokale beboerforening, distriktspsykiatrien, hvor der er afholdt fire møder og sundhedsplejerskerne, hvor der er afholdt et møde. Der er desuden lektiehjælp for Strandgårdsskolens elever tæt ved Vejleåparken, der ligeledes arrangeres af en banebryder. Sammenfattende er de roller, banebryderne kan tage på sig bl.a.: Samtaler på tomandshånd Samle mindre grupper til vejledning om emner, banebryderen har viden om 6 Jf. samtale med projektlederen 22

23 Følge en person fra målgruppen på vej, f.eks. ved at være tolk Være mentor Arrangere lektielæsning eller motionshold Informere om målgruppen i institutioner og skoler Invitere til sociale sammenkomster Det er dog ikke alle, der har fundet sted i lige stort omfang, f.eks. er mentordelen kun blevet anvendt i begrænset omfang. Banebryderne er på den ene side tilfredse med selv at definere indsatsen, men omvendt har de også savnet mere fokus og styring, særligt i starten af projektet. For eksempel var det vanskeligt for dem at definere indsatsen og de temaer, der optager målgruppen, idet dette er meget bredt: Sundhed, kriminalitet, lovgivning, integration, job, uddannelse, opdragelse (jf. fokusgruppe-interview). Mens denne vidtfavnende tilgang betyder, at banebryderne kan byde ind i forhold til alle behov, er der også risiko for at komme til at sætte sig mellem flere stole. En fokusgruppedeltager fra projektet siger: Skal vi ikke snart sætte gang i noget? Jeg savnede noget handling i starten. Der kunne med fordel være færre møder mellem banebryderne, og flere aktiviteter rettet mod målgruppen, mener banebryderne i fokusgruppen. At det gik lidt langsomt i starten, skyldtes dog ifølge fokusgruppedeltagerne, at der i starten kom nye banebrydere til, som skulle læres op. Nu er der fundet et leje med en med fast kerne og mere løst tilknyttede banebrydere. Banebryderne mener endvidere, at målgruppen er for stor og diffus, og at man med fordel kunne dele det op, så nogle banebrydere eksempelvis har ansvaret for kvinder, og andre for mænd. Et par banebrydere er desuden indstillet på mere samarbejde mellem banebrydere og socialforvaltning og lignende nøgleinstitutioner. Banebryderne efterlyser samtidig mere projektstøtte i form af reklame for projektet, så det vinder mere udbredelse. Denne del er dog også på vej, for som en banebryder siger: Så er der flere og flere, der henvender sig til banebryderne, fordi de tænker Nu kan hun godt hjælpe med det og det, for hun har kontakt dér og dér. Der har været afholdt ét træningsarrangement, hvor banebryderne særligt har fået udbytte af den del, der havde fokus på præsentationsteknik og kommunikation. Der har desuden været undervisning i motionsvejledning for de banebrydere, der udbyder motionshold. Socialt har der været restaurant og biografbesøg, hvilket af banebryderne blev vurderet som godt, fordi de her kunne udveksle erfaringer på en anden måde end de kan til møderne. Banebryderne mener derfor, at det kunne være en god idé at arrangere mere træning og flere konkrete, sociale arrangementer og færre projektmøder Projektets styrker Landsby-organiseringen: Projektets organisering og arbejdsmåde harmonerer godt med lokalområdets landsby-karakter. Denne lokale forankring med en hverdagslig kontakt mellem målgruppen, projektledelsen og banebryderne i kraft af møder på gaden etc. er vanskelig at indfange evalueringsteknisk, men vurderes at være en væsentlig del af projektets kvalitet. Social nursing: Projektet har mange sociale initiativer over for målgruppen, hvilket kan være en måde at reklamere for projektet på i starten. Der har også været et socialt arrangement for banebryder-korpset, med træning, biografbesøg etc., hvilket er medvirkende til at gruppen af banebrydere fungerer socialt og får mulighed for at udvikle ideer og erfaringsudveksle. 23