Forfatter: Microsof Sidst gemt: :00:00 Sidst udskrevet: :14:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2927 Korps af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: Microsof Sidst gemt: 10-03-2010 09:00:00 Sidst udskrevet: 04-08-2010 09:14:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2927 Korps af"

Transkript

1 Forfatter: Microsof Sidst gemt: :00:00 Sidst udskrevet: :14:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2927 Korps af rollemodeller\rapport\slutevaluering\evaluering af Korps af rollemodeller doc Revision: 3 Antal sider: 98

2 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Opbygning af rapporten... 6 Kapitel 2. Resumé... 7 Kapitel 3. Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen Projekternes aktiviteter og fokusområder To typer af rollemodelkorps Traditionel rollemodelfunktion Banebryder/brobyggerfunktion Projekternes målgrupper Den lokale forankring Kapitel 4. Effekt af lokale korps af rollemodeller Målgruppens vurdering af rollemodellernes effekt Aftagere og samarbejdspartneres vurdering af effekt Positiv effekt på rollemodellerne Kapitel 5. Procesevaluering Projekternes organisation Rekruttering af rollemodeller Rollemodellernes motivation Synlighed Forankringen i den videre proces Kapitel 6. Projektspecifikke resultater Ishøj: Banebryderne Odense: Rollemodeller Fyn Kolding: Synergi i lokalområdet Århus: Brug for alle i Danmark korps af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund Oversigt over bilag

4 4

5 Kapitel 1. Indledning Brug af rollemodeller er et relativt afprøvet redskab i den integrationspolitiske værktøjskasse. Rollemodeller har ikke mindst været et vigtigt element i Integrationsministeriets kampagne Brug for alle unge, der siden 2002 har arbejdet for at sikre, at flere unge med en anden etnisk baggrund end dansk fuldfører en ungdomsuddannelse. Igennem Integrationsministeriets satspulje Korps af rollemodeller er der over en treårig periode fra 1. januar 2007 til 31. december 2009 givet tilsagn til fire korps af rollemodeller i Ishøj, Odense, Århus og Kolding. Formålet med puljen Korps af rollemodeller har været at oprette nogle lokale rollemodelkorps, der retter sig imod personer i rollemodellernes lokalområde. Rollemodellernes lokale forankring er et forholdsvist nyt aspekt i forhold til de efterhånden veldokumenterede erfaringer med brug af landsdækkende rollemodelkorps. Det lokale aspekt betyder, at de fire projekter har karakter af at være forsøgsprojekter med en stor grad af metodefrihed i forhold til at udvikle nye aspekter af den traditionelle rollemodelfunktion. Projektholderne er integrationsrådene i Odense, Kolding og Ishøj Kommune samt KVINFO i Århus. De fire projektholdere har truffet forskellige valg i forhold til aktiviteter, målgruppe og organisering af projektet. De forskellige valg betyder, at de fire projekter har udviklet sig i forskellige retninger, og at der ikke mindst er skabt en stor variation i forhold til inddragelsen af den lokale forankring. Formålet med evalueringen er at kvalificere og dokumentere effekten og betydningen af brugen af lokale rollemodeller. De fire projekter evalueres både sammen og hver for sig. Herved skabes mulighed for dels at vurdere den samlede effekt af projekterne og dels at inddrage projektspecifikke forhold, som vurderes at have afgørende betydning for variationen i projekternes resultater. Evalueringen stiller skarpt på de bedste erfaringer samt ikke-udnyttede muligheder og ressourcer i hvert af de fire projekter. På den måde kan evalueringen fungere som springbræt for den fremadrettede udvikling af eventuelle fremtidige lokale korps af rollemodeller. Konkrete anbefalinger og råd til opstart af nye lokale korps af rollemodeller er samlet i et good practice-katalog, der kan anvendes som inspirationsgrundlag for kommuner eller foreninger, der ønsker at etablere et lokalt rollemodelkorps. Kataloget skitserer på baggrund af projekterne i Ishøj og Kolding to forskellige modeller for anvendelsen og organiseringen af et lokalt korps af rollemodeller. Evalueringen er gennemført af Oxford Research og bygger videre på Oxford Researchs midtvejsevaluering fra april Slutevalueringen er udført af analytikerne Mette Slottved, Anne Sidenius og Jakob Stoumann, mens vicedirektør Henrik Manhcke har forestået projektledelsen. Ligesom ved midtvejsevalueringen er der indhentet erfaringer fra en bred vifte af interessenter: Projektledere, rollemodeller, personer fra målgruppen samt projekternes aftagere og samarbejdspartnere. Evalueringen har således været hele vejen rundt om de fire projekter og samler derved en række forskelligartede erfaringer og udviklingspotentialer, som de nuværende såvel som eventuelle fremtidige lokale korps af rollemodeller kan bygge videre på. Metoder med mere fremlægges i bilag B. 5

6 1.1 Opbygning af rapporten Rapporten er bygget op omkring seks kapitler. Efter denne indledning følger et resumé af rapporten. Herefter fire kapitler med resultater af evalueringen. Kapitel 3: Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen indeholder resultaterne på tværs af de fire lokale korps af rollemodeller. Kapitlet fokuserer på de fire projekters opdeling i to typer af lokale rollemodelkorps. Projekterne i Odense og Århus kendetegner sig ved at have hovedvægt på rollemodeloplæg og nå ud til en bred målgruppe i og omkring de to byer. I modsætning hertil retter projekterne i Kolding og Ishøj sig imod en mere afgrænset målgruppe og har fokus på debat og netværksskabende aktiviteter. Kapitel 4: Effekt af lokale korps af rollemodeller beskriver resultaterne af den kvantitative effektmåling blandt målgruppen og projekternes aftager og samarbejdspartnere. Kapitel 5: Procesevaluering ser nærmere på processen i projekterne, herunder rekruttering af rollemodeller og projekternes organisering. Kapitel 6: Projektspecifikke resultater beskriver aktiviteterne i de enkelte projekter og giver en række anbefalinger til hvert enkelt projekts fortsatte udvikling efter ophøret af Integrationsministeriet bevilling. Ved midtvejsevalueringen blev gennemført ni case-interview med personer i målgruppen omkring deres møde med rollemodellerne. I forbindelse med slutevalueringen er der gennemført interview med otte ud af de ni personer, der blev interviewet ved midtvejsevalueringen. De opfølgende fortællinger fra case-personernes møde med rollemodellerne er placeret i bilag A. De metodiske overvejelser i forbindelse med evalueringen fremgår af bilag B. 6

7 Kapitel 2. Resumé Slutevalueringen har på tværs af de fire projekter otte overordnede konklusioner, som bliver resumeret i det følgende afsnit. Rollemodellerne er både brobyggere og inspiratorer: Der er i de fire projekter to forskellige måder at bruge rollemodeller som virkemiddel i integrationsindsatsen. Enten afholdes inspirationsoplæg til målgruppen, hvor rollemodeller indtræder i en traditionel rollemodelfunktion som gode eksempler på integration. Eller også igangsættes debatskabende aktiviteter i rollemodellernes lokalområde, hvor rollemodellerne indtager en banebryder/brobyggerfunktion i forhold til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet. Den lokale forankring og snævre målgruppe er en styrke: Det er evaluators vurdering, at den lokale forankring er en klar styrke i brugen af rollemodeller som virkemiddel i integrationsindsatsen. Den lokale forankring giver ikke mindst mulighed for at igangsætte en målrettet og intensiv indsats overfor en specifik målgruppe. Den tætte kontakt imellem et lokalt forankret rollemodelkorps og målgruppen muliggør desuden en større grad af tillid samt øger forhåndskendskabet til målgruppens tankegang og udfordringer. Klar formidling til målgruppen omkring rollemodellernes position og opgaver: Særligt i projekter, hvor rollemodellerne indtræder i en banebryder- eller brobyggerfunktion, er der behov for at en klar kommunikation overfor målgruppen omkring rollemodellernes position og opgaver. Projektledelsen skal være synlig: Uanset om der er en stor eller lille grad af styring i forhold til rollemodellerne, er det evaluators vurdering, at rollemodellernes mulighed for selv at tage initiativ skal kombineres med en synlig projektledelse, som tager det overordnede ansvar for at bevare projektets fokus. En fordel at tænke forankringsprocessen ind tidligt i projektforløbet: Evalueringen viser, at tre ud af fire projekter vil blive forankret i en forening, hvor rollemodellerne vil overtage ledelsen. Evaluator vurderer, at projekterne med fordel kunne have tænkt forankringen af projektet ind tidligere i projektforløbet, da det kræver stor forberedelse at klæde rollemodellerne på til at overtage projektledelsen. En overvægt af kvinder og unge under 22 år i målgruppen: En survey blandt målgruppen viser, at 79 % ud af de i alt 182 respondenter er kvinder. Udover en klar overvægt af kvinder, er der i målgruppen desuden en stor procentdel af unge under 22 år. Således udgør 44 % af målgruppen unge i alderen 12 til 21 år. Den store procentdel af unge under 22 år hænger naturligt sammen med, at uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er centrale temaer i de fire rollemodelkorps. Rollemodellernes historier inspirerer: En survey blandt målgruppen umiddelbart efter deres møde med rollemodellerne viser, at langt størstedelen, svarende til 88 %, vurderer, at de er blevet inspireret af rollemodellernes historie. Effektmålingen blandt målgruppen viser, at graden af inspiration ikke er afhængig af, at målgruppen kan identificere sig med rollemodellerne på alle områder. Gruppen af 12 til 16 årige er den aldersgruppe, hvor der procentvist er langt flest, 97 %, som føler sig inspireret af rollemodellernes historie. Samtidig er det den aldersgruppe, hvor færrest har svaret, at de kunne identificere sig med rollemodellernes hverdag. Nye idéer til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder: Ca. halvdelen af målgruppen mener umiddelbart efter deres møde med rollemodellerne, at de har fået en 7

8 række nye idéer til, hvordan de kan få en uddannelse og/eller et arbejde i Danmark. Gruppen af 22 til 29-årige er den aldersgruppe, hvor der procentvist er flest, som mener at have fået nye idéer til, hvordan de kan få en uddannelse og/eller et arbejde. Således bekræfter lidt over 70 % af de 22 til 29-årige, at de har fået nye idéer til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Varierende effekt på målgruppen efter et halvt år: En opfølgende telefonsurvey blandt målgruppen lidt over et halvt år efter deres møde med rollemodellerne viser, at ca. to tredjedele af de i alt 34 adspurgte respondenter kan huske rollemodellerne. 15 ud af de 34 personer i målgruppen svarer, at de enten i høj eller meget høj grad har kunnet anvende rollemodellens historie i deres eget liv siden. Ligeledes er der 15, som svarer, at de enten ikke kan huske rollemodellen eller kun i meget lille eller lille grad har kunnet anvende rollemodellens historie i deres eget liv. Den opfølgende survey til målgruppen tyder således på, at rollemodellerne gør et stort indtryk på nogen, mens de glemmes af andre. Flere har fulgt rollemodellernes råd i forhold til uddannelse og beskæftigelse: Ni ud af de i alt 34 adspurgte respondenter i telefonsurveyen bekræfter efter halvt år, at de har fulgt rollemodellernes råd om at søge uddannelse. Syv personer svarer, at de har søgt vejledning omkring uddannelsesvalg og tilsvarende syv personer bekræfter, at de har fulgt rollemodellernes råd om at søge hjælp i jobcentre. Fire personer bekræfter, at det er rollemodellernes oplæg, som har givet anledning til, at de har truffet nogle nye valg i forhold til deres uddannelsessituation. Aftagere og samarbejdspartnere har stor tillid til effekten på målgruppen: Til sammenligning med midtvejsevalueringen (i foråret 2008) vurderer aftagere og samarbejdspartnere ved slutevalueringen generelt rollemodellernes effekt mere positivt. Den største effekt anslår aftagere og samarbejdspartnere opnås i forhold til målet om, at målgruppe får et øget netværk, der øger beskæftigelsesmuligheder. Hernæst kommer effekten i forhold til målsætningen om, at målgruppen får indsigt i demokrati og samfundsforhold. Et godt supplement til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet: Langt hovedparten, 64 %, af de 39 adspurgte aftagere og samarbejdspartnere vurderer, at det lokale korps af rollemodeller i høj grad er et godt supplement til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet. Ligeledes påpeger 74 % af de i alt 27 aftagere, som indgår i undersøgelsen, at det er meget sandsynligt, at de vil benytte sig af korps af rollemodeller igen. 8

9 Kapitel 3. Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen Dette kapitel indeholder resultaterne på tværs af de fire lokale korps af rollemodeller med fokus på de enkelte projekters divergerende visioner om funktion og formål samt inddragelsen af den lokale forankring. Fælles for de fire projekter er, at de fokuserer på uddannelse og beskæftigelse. Desuden er der blandt målgruppen en klar overvægt af kvinder og unge under 22 år. Det er evaluators vurdering, at de fire rollemodelprojekter overordnet set deler sig i to grupper, der adskiller sig dels ved deres valg af aktiviteter og dels deres grad af lokal forankring. Endvidere har rollemodellerne i de to typer af projekter forskellige funktioner. Projekterne i Odense og Århus kendetegner sig ved at have hovedvægt på rollemodeloplæg og nå ud til en bred målgruppe i og omkring de to byer. Oplæggene i Odense og Århus har fortrinsvis fokus på rollemodellernes personlige historie og tager mindre udgangspunkt i lokalområdet sammenlignet med projekterne i Ishøj og Kolding. Rollemodellerne indtager i Odense og Århus en meget traditionel rollemodelfunktion som gode eksempler på integration. De lokale rollemodelkorps i Kolding og Ishøj kendetegner sig ved at rette sig imod en mere snæver målgruppe i lokalområdet, som de når ud til igennem gentagne aktiviteter. Således afholder man i Ishøj kvindefredage for kvinderne i et lokalt beboerområde, mens man i Kolding koncentrerer sig om byens somaliere, som man kommer i kontakt med via debatmøder i den somaliske radio og den somaliske forening i Kolding. Rollemodellernes funktion i Ishøj og Kolding adskiller sig fra projekterne i Odense og Århus ved at være en banebryder/brobyggerfunktion snarere end en traditionel rollemodelfunktion. Det er evaluators vurdering, at der overordnet set er store fordele ved ligesom i Ishøj og Kolding at oprette et rollemodelkorps, der bor og færdes i det samme lokalområde som målgruppen og som anvender de fysiske rammer, der er til stede i lokalområdet. Denne model giver mulighed for at igangsætte en mere målrettet og intensiv indsats overfor en specifik målgruppes særlige behov. Desuden betyder rollemodellernes ofte personlige kendskab til målgruppen, at de har større indsigt i de integrationsmæssige barrierer, der gør sig gældende i målgruppen. Endvidere viser evalueringen, at der i Ishøj og Kolding er flere synergieffekter i forhold til den lokale integrationsindsats sammenlignet med projekterne i Odense og Århus, hvor den lokale forankring spiller en sekundær rolle. Det er imidlertid evaluators vurdering, at den lokale forankring stiller krav i forhold til en klar formidling til målgruppen omkring rollemodellernes opgaver og positioner. Det fremgår således af evalueringen, at der i projekter med en høj grad af lokal forankring let kan opstå en fare for signalforvirring i forhold til målgruppen. Særligt kan et samarbejde med kommunen give anledning til forvirring omkring rollemodellernes position og opgaver, hvilket i sidste ende kan betyde, at der skabes en mistillid i forhold til rollemodellerne. Det er derfor evaluators vurdering, at det i projekter med en høj grad af lokal forankring er yderst vigtigt fra starten at tydeligt kommunikere eventuelle samarbejdspartneres rolle til målgruppen. 9

10 3.1 Projekternes aktiviteter og fokusområder De lokale korps af rollemodeller har primært fokus på at styrke målgruppens muligheder i forhold til at opnå job eller uddannelse i Danmark. Som det fremgår af figur 3.1 svarer 75 % af projektets aftagere og samarbejdspartnere, at der i forbindelse med rollemodellernes aktiviteter har været fokus på temaet job og beskæftigelse. Endvidere påpeger 60 %, at rollemodellernes aktiviteter har fokuseret på de muligheder, man som individ har indenfor uddannelsessystemet. Foruden job og uddannelse viser figur 3.1, at rollemodellerne kommer ind på en bred vifte af andre temaer, såsom sammenhængen mellem arbejds- og familieliv, religion og kultur, og demokrati og danske samfundsforhold. Figur 3.1:Hvilke temaer er blevet behandlet i forbindelse med rollemodellernes aktiviteter? /Hvilke temaer er samarbejdet primært rettet imod? At opnå job og beskæftigelse i Danmark 75% At få en uddannelse i Danmark 60% Sammenhæng mellem familieroller og arbejdsliv Demokrati og danske samfundsforhold 38% 43% Sammenhæng mellem religion og arbejdsliv Foreningsliv i Danmark Sundhed og motion Skoler og daginstitutioner At ansætte en flygtning/indvandrer 28% 23% 20% 18% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: Oxford Research 2009 (n = 40) Note: Bygger på survey blandt 13 samarbejdspartnere i Ishøj, Odense og Kolding og 27 aftagere i Odense og Århus 3.2 To typer af rollemodelkorps Selvom de fire projekter i høj grad beskæftiger sig med de samme temaer, adskiller de sig fra hinanden i måden, hvorpå de gør det. Der er således to typer af rollemodelkorps. I den ene type er aktiviteterne centreret om at gennemføre oplæg for skoleelever, studerende, arbejdspladser og sprogskolekursister. I den anden type er aktiviteterne centreret om at fungere som bindeled mellem myndigheder og borger og/eller arrangere forskellige former for netværksskabende aktiviteter for målgruppen. Der er også forskel på rollemodellens rolle i de to typer af rollemodelkorps. Hvor rollemodellen i den første type hovedsagelig fungerer som inspirator og traditionel rollemodel, kan rollemodellens rolle i den anden type bedre karakteriseres som banebryder/brobygger. Tabel 3.1 viser en oversigt over aktiviteterne i de to typer af rollemodelkorps: 10

11 Tabel 3.1: Aktiviteter i de fire projekter Rollemodellens rolle Projekt Aktiviteter Traditionel rollemodel Banebryder/brobygger Kilde: Oxford Research 2009 Odense Århus Kolding Ishøj Oplæg for målgruppen på uddannelsesinstitutioner Dannelse af café som værested for målgruppen og rollemodeller Oplæg for målgruppen på sprogskoler mm. Udstilling på Kvindemuseum Bindeled mellem somaliere og Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Tilrettelæggelse af arrangementer med eksterne foredragsholdere Vejledningsmøder i det somaliske miljø, bl.a. gennem Somalisk radio Sociale arrangementer, såsom kvindefredage 1:1 vejledning og rådgivning Gruppebaseret vejledning og rådgivning I Århus og Odense tager rollemodellerne oftest ud og holder oplæg om deres egne erfaringer og livshistorier. Der er her tale om meget personlige fortællinger om, hvordan det oplevedes af den pågældende rollemodel at komme til Danmark, vokse op i landet og hvilken vej, der har ført dem frem til den situation, han/hun står i nu. Rollemodellerne fortæller således målgruppen om deres gode og dårlige oplevelser indenfor bl.a. uddannelsessystemet og jobmarkedet i Danmark. Rollemodellerne er gerne velintegrerede og har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og en stor del af oplæggene er derfor centreret om, hvorledes rollemodellerne er lykkedes i dette til trods for de mange barrierer og forhindringer, de ofte er stødt på i deres liv. I projekterne i Ishøj og Kolding arrangerer man i højere grad temarelaterede foredrag med udefrakommende oplægsholdere. I stedet for, at rollemodellerne selv fortæller om egne erfaringer, benytter man sig altså af folk med en særlig viden indenfor diverse områder. Foredragene kan eksempelvis dreje sig om, hvordan et jobcenter fungerer i praksis, eller hvordan man skriver en jobansøgning. Foredragene kan også lægge op til en diskussion af, hvordan man eksempelvis kan opdrage sine børn i en dansk kontekst eller forene sin religion med danske traditioner. Endelig tilbyder projekterne i Ishøj og Kolding konkret vejledning i forhold til specifikke problemstillinger eller opgaver, personer i målgruppen står med. Således ligner aktiviteterne i Ishøj og Kolding hinanden langt hen ad vejen, mens aktiviteterne i Århus og Odense har en række fællesnævnere. De fire rollemodelkorps er på trods af deres grundlæggende forskelligheder begyndt at nærme sig hinanden hen imod evalueringens afslutning. Det kommer bl.a. til udtryk i Odense-projektets etablering af en café, der skal fungere som samlingspunkt for målgruppen og rollemodeller og dermed danne ramme om flere sociale arrangementer og diskussioner end hidtil. Den stigende udjævning af forskelle ses ligeledes i f.eks. Kolding, hvor rollemodellerne i højere grad er begyndt at gøre brug af oplæg for skoleelever. Til trods for et stigende antal ligheder mellem de fire projekter er det alligevel muligt at opridse to grundlæggende forskellige måder at være rollemodel på i de to typer af rollemodelkorps. Denne forskel imellem at være traditionel rollemodel, som i Odense og Århus, i forhold til at være banebryder/brobygger, som i Kolding og Ishøj, uddybes i de følgende afsnit. 11

12 3.3 Traditionel rollemodelfunktion I Århus og Odense er aktiviteterne primært rettet mod at inspirere målgruppen og give stof til eftertanke ved hjælp af rollemodellernes livshistorier. I centrum for projekterne i Århus og Odense står oplæg om rollemodellernes beskæftigelses- og uddannelsessituationer og deres strategier til at bryde de barrierer, der kan være forbundet med mødet med det danske samfund. Rollemodellen træder i disse sammenhænge typisk ind i en traditionel rollemodelfunktion som gode eksempler på succesfuld integration Reklame for uddannelse og job Ligesom i kampagnen Brug for alle unge lægger rollemodellerne, specielt i Odense, vægt på at informere om forskellige uddannelsesmuligheder. En rollemodel fra Odense beskriver sin egen funktion som rollemodel som sælger af uddannelser. Han mener således, at han ved at fortælle om sin egen vej igennem uddannelsessystemet er med til at reklamere for det at tage sig en uddannelse: Det er jo reklame! Reklamerer du ikke, får du ikke kunder Som rollemodel er man sælger Vi sælger at tage en uddannelse. Vi prøver at give de unge lyst til at søge arbejde. Projektleder i Odense Stine Brynskov forklarer, at de i sammensætningen af deres rollemodelteam bevidst sørger for at have nogle forskellige faglige profiler, som målgruppen kan lade sig inspirere af. Når det gælder om at skabe det bedste match imellem målgruppen og rollemodellerne, oplever Stine Brynskov, at det ofte er vigtigere at tage hensyn til rollemodellernes uddannelse end til deres etnicitet eller køn. Vi har en kvinde, der er sosu-assistent og lige præcis dét, er der rigtig mange kvinder, der vil høre om. Det er vigtigt at have nogle relevante faglige profiler. Herudover er der det etniske hensyn og hensynet til køn, alder og personlig livshistorie. Det etniske er som oftest mindre vigtigt end de andre ting. For det meste, er det mere fagene og erfaringerne, der er vigtige Den personlige historie Typisk foregår et oplæg ved, at en rollemodel fortæller sin personlige og ofte meget private historie om erfaringer og valg i forbindelse med f.eks. uddannelse og job. Ved at bruge sin egen fortælling som afsæt bliver erfaringerne mere konkrete og levende for målgruppen. Projektleder i Odense Stine Brynskov mener, at det netop er den personlige historie, der gør, at rollemodellerne efter hendes overbevisning har en stor effekt på målgruppen: Den personlige historie er i alt sin enkelhed meget kraftfuld. Også rollemodellerne selv mener, at det er den personlige vinkel på emner som uddannelse og beskæftigelse, der betyder, at målgruppen lytter mere til dem end til andre. En rollemodel fra Odense forklarer: Vi har selv været igennem de ting. Vi har resultatet lige foran dem! Vi fortæller vores egne historier. Det er personlige historier, man skal forholde sig til og de følelser, der er indblandede. Det gør indtryk, og de kan se, at man brænder for det og giver det hele. 12

13 Et andet væsentligt element ved oplæggene er, at de er forberedt af rollemodellerne selv. De fortæller derfor om de aspekter, der optager dem selv og målgruppen mest. Det er evaluators vurdering, at den personlige historie fortalt af én, der selv har oplevet, hvad det vil sige at være dansker med anden etnisk baggrund, ofte rummer flere dimensioner og refleksioner, end eksempelvis en professionel integrationsmedarbejder vil kunne give. Således lægger rollemodellerne ikke skjul på, at der har været mange forhindringer på deres vej, men fokuserer på, hvordan de er blevet overvundet. At de personlige historier gør et stort indtryk fremgår tydeligt i den første survey til målgruppen, hvor én af respondenterne har givet følgende svar på, hvad der gjorde størst indtryk i rollemodellens historie: At hun var så stærk, og hun kæmpede sig videre efter sygdom og mandens svigt. Og at hun skaffede sig et job, ét hvor de var imod tørklæder. Og at hun kæmpede imod fordommene. Visionen bag de to projekter i Århus og Odense er, at rollemodellerne fremstår som personer, der via sin adfærd og sin vilje har formået at nedbryde barrierer og forhindringer og derved skabe sig et godt liv. Selvom rollemodellerne ofte ikke møder deres tilhørere til rollemodeloplæggene igen, er de overbeviste om, at deres opmuntringer og opfordringer til at kæmpe videre har en effekt på målgruppen. En sjælden gang imellem sker det, at rollemodellernes møder deres tilhørere på gaden og får feedback på deres oplæg. Her giver en rollemodel fra Århus et eksempel på, at hendes oplæg har haft en konkret betydning: Jeg var på en sprogskole og snakkede med dem om, hvordan jeg lærte dansk. Jeg fortalte dem, at jeg skrev ned og prøvede at lære det udenad. Jeg opfordrede dem til, at de bare skulle snakke og snakke og snakke. For man laver fejl. Man kan ikke lære perfekt dansk men man kan prøve på det. Der var en kvinde, som sagde: jeg vil også gerne. Så sagde jeg: Det kan du også godt, men ikke hvis du ikke siger noget.. Så mødte jeg hende på gaden senere, og hun sagde, at hun var begyndt at snakke. Det er således både rollemodellernes og projektkoordinatorernes fornemmelse, at den personlige historie gør indtryk og kan være med til at rykke ved målgruppens forestillinger omkring sine egne muligheder. Hvorvidt der, på baggrund af denne evaluering, er belæg for at spore en reel effekt på målgruppen, fremlægges i næste kapitel. 3.4 Banebryder/brobyggerfunktion Mens rollemodellerne i Odense og Århus typisk ser sig selv som gode eksempler på, at det kan lykkes at få sig en uddannelse og et job i Danmark, bærer rollemodelfunktionen i Ishøj og Kolding mere præg af at være en banebryder/brobyggerfunktion. I Ishøj har rollemodellerne omdøbt sig selv til banebrydere, mens betegnelsen brobygger er dukket naturligt op, når rollemodellerne i Kolding skal beskrive deres formidlingsrolle mellem Kolding Kommune og byens somaliere. I både Ishøj og Kolding er såvel rollemodellerne som målgruppen en del af det samme lokalmiljø, hvilket betyder, at de møder hinanden udenfor de formelle aktiviteter i rollemodelprojektet. Rollen som banebryder eller brobygger er derfor ikke en rolle, man tager af og på, men en rolle, som hele tiden stiller krav til ens adfærd og rådighed overfor målgruppen. 13

14 3.4.1 Rollemodel hver dag og hver time I Ishøj bor banebryderne typisk i det samme boligkvarter som målgruppen. Dette resulterer ofte i, at de stoppes på gaden eller ringes op for at blive spurgt til råds. Selvom banebryderne primært betragter det som en fordel, da det muliggør en kontinuerlig kontakt med målgruppen, betyder det også, at det til tider kan være en krævende opgave at være banebryder. I Kolding er rollemodellerne en del af den samme etniske gruppe som målgruppen. De udøver deres virke som rollemodel i de cirkler, hvor de færdes til daglig i den somaliske forening, i det lokale boligkvarter og til sociale sammenkomster. Det faktum, at rollemodellerne i Ishøj og Kolding kender deres målgruppe personligt, betyder, at deres funktion bliver en anden end i Århus og Odense. Banebryderne i Ishøj forklarer, at målgruppen ofte forventer, at de står til rådighed med vejledning eller opfølgning på kvindefredagene: De kommer til os hele tiden, vi kan blive ringet op om alt muligt. Hvis der er nogen, som ikke snakker så godt dansk eller er analfabeter, hjælper jeg med at gå på nettet eller ringe for dem. Flere af banebryderne oplever desuden at blive kontaktet på deres arbejde. En af banebryderne, som arbejder på et apotek, fortæller: Jeg oplever også, at de kommer ind på apoteket: Kan du ikke lige læse det her brev? Min arbejdsgiver er heldigvis rigtig sød, og han ved godt, at jeg ikke laver apoteksarbejde altid. Når de kommer hen til én, må man jo tage den derfra. Det kan være alt, f.eks. hvordan de skal forholde sig til kommunen osv. Banebryderfunktionen er dermed en funktion, der kan være svær at lægge fra sig. Den samme tendens gør sig gældende i Kolding, hvor rollemodellerne ligeledes fortæller, at de ofte får spørgsmål fra målgruppen uden for de formelle rollemodelaktiviteter: Vi er faktisk alle sammen rollemodeller hver dag og hver time, for der kommer faktisk mange med spørgsmål og beder om hjælp: Hvordan har du fået en uddannelse? Hvordan kan det være, at du er dér, hvor du er? Hvad har du gjort? så den funktion har vi hele tiden. Rollemodellerne i Kolding ser det som en vigtig del af deres funktion i forhold til målgruppen at rydde ud i nogle af de misforståelser, der findes omkring religionens begrænsninger for somaliernes deltagelse i arbejdslivet. Et eksempel på den måde, rollemodellerne i Kolding i deres hverdag er rollemodeller eller banebrydere på, er, at de taler med deres venner og bekendtskabskreds omkring religion og job eller uddannelse. Faisa fortæller her om en veninde, som ikke kunne forstå, hvorfor hun kunne uddanne sig som socialrådgiver, da hun havde hørt, at det var forbudt ifølge Koranen: Der var en veninde, der kom over til mig og spurgte: Jamen, Faisa, hvorfor læser du til socialrådgiver? Det er jo haram, altså det er forbudt ifølge Koranen Så spurgte jeg hende: Jamen, hvordan kan det være det?. Hun svarede, at socialrådgivere jo tog børn fra familier og alt muligt Jeg forklarede hende, at børnene ikke bare blev taget fra dem med mindre, at der var et grundlag for det, f.eks. mishandling eller andet. Det er evaluators vurdering, at det er en stor fordel, at målgruppen kender rollemodellerne og ser dem som en del af deres egne. For det første betyder det, at de i højere grad kender til de barrierer, som gør sig gældende i forhold til at få flere somaliere i beskæftigelse, og for det andet kan de kommunikere direkte til målgruppen på deres eget sprog. Herudover fremhæver rollemodellerne i Kolding, at det er en stor motivation for målgruppen, at de kan se, at man som somalier godt kan være rollemodel: 14

15 Det er første gang, at somaliere kan komme og selv være en rollemodel. Rollemodellerne i Kolding fremhæver, at de i forvejen er rollemodeller, men at de igennem Lokale korps af rollemodeller har fået en mere formel status som rollemodel, som ifølge dem motiverer andre somaliere til også selv at ville være rollemodeller: Ja, som jeg har sagt, har jeg selv oplevet folk, der kommer og siger: Hvorfor er du rollemodel? Kan jeg blive det?. Det kunne være fint, siger jeg så til ham. Jeg synes, det er en succes, når der er andre, der begynder at konkurrere om at være rollemodeller! Det er dejligt Fare for signalforvirring overfor målgruppen Den tætte kontakt med målgruppen i Kolding og Ishøj opleves af begge rollemodelkorps som en stor fordel, men samtidig stiller den krav i forhold til en klar formidling til målgruppen omkring rollemodellernes opgaver og positioner. Således bliver det i Ishøj nævnt, at det nogle gange kan være stressende at skulle stå til rådighed overfor målgruppen i alle døgnets timer. Herudover opstår der en fare for, at målgruppen giver opgaver videre til banebryderne, fordi det er det letteste. Herved lærer de ikke selv at løse dem: Nogen tror, vi skal lave alt! Nogen tror, at man bare fortsætter hele tiden: nu er du banebryder, så er du det hele tiden. I Kolding har rollemodellerne et tæt samarbejde med jobcenteret i Kolding Kommune. De har således siddet med til jobcenterets møder med arbejdsløse somaliere for at bidrage til en bedre forståelse imellem de to parter. Denne brobyggerfunktion har ifølge projektleder og rollemodel Mohamed Abdulahi grundlæggende været meget givtig for relationen mellem kommunen og byens somaliere: Det har været en stor fordel for Kolding Kommune, at de kunne trække på os. Det betyder utrolig meget, at vi er somaliere. Det betyder først og fremmest tillid. Der er mange fordomme. Der er mange, som synes Kolding Kommune er dumme. De har mistet tilliden til staten og kommunen. Vi har fungeret som en bro. Det har været en fordel både for somalierne og for kommunen. På trods af de mange fordele ved brobyggerfunktionen indebærer den ifølge Mohamed Abdulahi også en risiko for signalforvirring overfor målgruppen: Når vi havde så mange møder med Kolding Kommune, var der også nogle somaliere, der deltog i møderne. Når vi sidder der og diskuterer, var der nogle somaliere, der opfattede det som om, at vi var ansat hos kommunen. Det er en af tingene, der er lidt svær. Vi er jo ikke ansat; vi er rollemodeller. Vi hjælper bare folk Det er derfor, jeg synes, det skal nævnes i rapporten, at det skaber noget forvirring. På baggrund af erfaringerne i Ishøj og Kolding er det evaluators vurdering, at det er yderst vigtigt at præsentere rollemodelprojekterne rigtigt fra starten, afklare hvilke funktioner og forbindelser, rollemodellerne har til projektet samt tydeligt kommunikere eventuelle samarbejdspartneres rolle overfor målgruppen. Hvis denne afklaringsfase ikke finder sted, vurderer evaluator, at der opstår en risiko for, at målgruppen ikke er lige så lydhøre overfor rollemodellerne, der således mister funktionen som brobygger. 15

16 3.5 Projekternes målgrupper Når der kigges ned over projekternes målgrupper, er der overordnet set en overvægt af kvinder i målgruppen. Ligeledes er der en overvægt af unge mellem 12 og 21 år. For alle fire rollemodelkorps er personer med anden etnisk baggrund den primære målgruppe, alligevel betragtes også danskere som en potentiel og vigtig målgruppe. Også i forhold til målgruppevalg deler projekterne sig i to lejre. Århus og Odense, hvor man har valgt at operere med en bred målgruppe i modsætning til Ishøj og Kolding, hvor målgruppen er mere afgrænset En overvægt af kvinder i målgruppen Surveyen blandt målgruppen i Ishøj, Odense og Århus viser, at 79 % ud af i alt 182 respondenter er kvinder. Ligeledes henvender projektet i Kolding sig oprindeligt til de somaliske kvinder, hvor der har været de største problemer med arbejdsløshed. I Ishøj har det været en meget bevidst strategi at få mobiliseret kvinderne. Således oplever banebryderne i Ishøj, at der har været et behov for at få kvinderne ud af hjemmene: Vi fik ideen til at lave noget for kvinder, fordi vi så et behov for, at de kom mere ud. Mændene har mange aktiviteter i forvejen. Problemet med manden er at få ham til at gå hjem! De har brug for at komme hjem til deres familier, ikke at være ude og være aktive, som er det, kvinderne har brug for. Desuden betragtes kvinden som en yderst central figur, når der handler om at få hele familien bedre integreret. En banebryder fra Ishøj forklarer: Hvis man integrerer kvinden, integrerer man hele familien. Hvis man kun integrerer manden, er det kun manden, der bliver integreret! Kvinden går hjem og fortæller de ting, hun har hørt til sin mand og til sine børn Overvægt af unge under 22 år Udover en klar overvægt af kvinder i målgruppen tegner der sig desuden et billede af, at der i målgruppen er en overvægt af unge under 22 år. Således udgør 44 % af de i alt 185 respondenter i den første survey til målgruppen unge i alderen 12 til 21 år. Aldersfordelingen blandt målgruppen kan ses i figur

17 Figur 3.2: Målgruppens alder 30% 25% 22% 22% 20% 15% 15% 18% 16% 10% 7% 5% 0% år år år år år 50år- Kilde: Oxford Research Survey til målgruppen i Ishøj, Århus og Odense n = 185 Overvægten af unge under 22 år hænger naturligt sammen med, at uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er centrale temaer i de fire rollemodelkorps. Især er der mange unge under 22 år i Odense og Århus, hvor rollemodellerne bliver bestilt til at tage ud og holde oplæg i folkeskole- og gymnasieklasser. Også i Kolding er der hen imod slutningen af evalueringsperioden kommet et forøget fokus på unge. Således har man her fået tre yngre rollemodeller med i korpset, som på samme måde som i Århus og Odense er begyndt at holde oplæg på skolerne i lokalområdet. Grunden til, at man har valgt at fokusere mere på de unge, er, at der stadig er meget få somaliske unge, som får en studentereksamen Danskere anses også som en del af målgruppen Den primære målgruppe er for alle fire rollemodelkorps personer med anden etnisk baggrund end dansk. Der er imidlertid i Odense, Kolding og Århus også eksempler på, at projekterne retter sig imod personer med dansk baggrund. Således har man i Århus enkelte gange afholdt oplæg for sagsbehandlere, mens man i Odense har afholdt informationsmøder på danske virksomheder om muligheden for at ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk. I Kolding har rollemodellerne desuden afholdt oplæg for danske virksomheder, ligesom der også har været oplæg og informationsmøder for sagsbehandlerne i Kolding Kommune. I Århus har rollemodellerne haft til huse i Kvindemuseet, hvor de bl.a. har haft en udstilling, hvor udefrakommende har kunnet få et indblik i rollemodellernes livshistorier. Udstillingen har ifølge tidligere projektleder Mette Fenger først og fremmest været en succes i forhold til at få flere etniske danskere gjort opmærksom på projektet. 17

18 Rollemodellerne i Århus ser et stort potentiale i i højere grad at holde oplæg for danske sagsbehandlere. Ikke mindst mener de, at mange sagsbehandlere kunne blive bedre til at forstå den situation, målgruppen står i, når de lige er lige er kommet til Danmark og skal til at finde ud, hvad de skal stille op med deres liv. Eksempelvis mener de, at det er vigtigt, at sagsbehandlerne ikke tager initiativet fra folk, men lærer at bakke op og støtte så godt, de kan: Jeg synes, det vil være godt at holde oplæg for sagsbehandlere, for det er godt at høre de her historier. Mange indvandrere bruger sagsbehandlere som vejledere. Men når man ingenting ved, går man i stå! I stedet for at gøre det hele, skulle de hellere sætte os i gang og sige: Du skal ringe hér og hér. I Odense sidder der ofte mange danske elever i de skoleklasser, som rollemodellerne er ude at holde oplæg i. Når rollemodellerne kommer ud til en klasse med mange danskere, er det ifølge projektleder i Odense, Stine Brynskov, meget vigtigt, at rollemodellerne ikke opererer i os og dem, da det kan have en decideret negativ effekt. Således påpeger hun, at rollemodellernes formål netop er at nedbryde og ikke skabe fordomme, hvad enten oplæggets tilhørere har dansk eller anden etnisk baggrund end dansk: Både overfor danskere og personer med anden etnisk baggrund handler det om at nedbryde fordomme. Overfor personer med anden etnisk baggrund handler det desuden om at inspirere og vise muligheder. Når rollemodellerne skal holde oplæg for etniske danskere, stiller det indimellem nogle andre krav til refleksivitet og analytiske evner. Det er vigtigt, at rollemodellerne ikke kommer til at generalisere men derimod har fokus på at udfordre os og dem - forståelser Bred/snæver målgruppe De to forskellige typer af rollemodelkorps adskiller sig ikke alene i forhold til typen af igangsatte aktiviteter, men også i forhold til valget af målgruppe. Hvor man i Odense og Århus igennem oplæggene når ud til en bred målgruppe, er projekterne i Ishøj og Kolding rettet imod en mere snæver og afgrænset målgruppe. Således er projektet i Ishøj hovedsageligt rettet imod kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i og omkring Vejlåparken, mens projektet i Kolding, som nævnt, retter sig imod byens somaliere. I Odense og Århus har man bevidst valgt at rekruttere et rollemodelkorps, der gør det muligt at nå ud til en så bred målgruppe som muligt. Derved tilstræbes det, at rollemodellerne har forskellige profiler i forhold til faglighed, etnisk baggrund, alder og dansksprogligt niveau. I Århus har man valgt primært at målrette sig kvinder, mens man i Odense også tilstræber en balance i forhold til køn. Bredden i rollemodelkorpsene betyder, at rollemodellerne har mulighed for at komme ud og holde oplæg mange forskellige steder og overfor en stor og varieret målgruppe. Dette anses som et plus, da man herved har mulighed for at inspirere og påvirke mange mennesker. I Ishøj og Kolding er logikken en anden. Her bliver der, som nævnt, fokuseret på en mere afgrænset målgruppe, som rollemodellerne til gengæld er i kontakt med mange gange. Det er evaluators vurdering, at det kan være en styrke at målrette rollemodellernes aktiviteter imod en mere snæver målgruppe, da rollemodellerne igennem en længere periode og flere forskellige aktiviteter får mulighed for langsomt at flytte målgruppen. 18

19 3.6 Den lokale forankring Selvom alle fire rollemodelkorps er lokale, er der stor forskel på, hvad den lokale forankring betyder i det enkelte projekt. Der er desuden stor forskel på de enkelte rollemodelkorps identifikation med det lokale tilhørsforhold. Mens rollemodellerne i Ishøj og Kolding er meget bevidste om det lokale aspekt og bevidst inddrager det i de planlagte aktiviteter, stiller rollemodellerne i Århus spørgsmålstegn ved, hvorvidt projektet overhovedet er lokalt. Evaluator betragter den lokale forankring som en stor fordel i forhold til rollemodellernes effekt på målgruppen. Således vurderes det, at den lokale forankring giver en unik mulighed for at kunne målrette projektet imod en specifik målgruppes særlige behov Forskellige grader af lokal forankring Ishøj repræsenterer sammen med Kolding de to projekter, der er mest lokalt forankrede, idet Kolding udelukkende henvender sig til somaliere i områderne Munkebo og Skovparken, mens banebryderne i Ishøj primært opererer i Vejleåparken og er fysisk lokaliseret i Kvarterhuset, der er tilknyttet beboerforeningen. I begge projekter er holdningen, at relevansen og mængden af fællesnævnere øges væsentligt i kraft af, at man holder til i samme lokalområde. Rollemodelkorpset i Århus er det projekt, der er mindst lokalt orienteret. Projektet i Århus dækker en større del af Jylland og til dels også Fyn, og rollemodellerne i Århus afviser helt at være lokale. Rollemodellerne i Odense er lidt mere lokale, idet projektet retter sig mod Odense Kommune. Hverken rollemodellerne i Århus eller Odense mener, at det nødvendigvis er en fordel at være lokalt forankret, og det er derfor ikke noget, de fokuserer særligt på, hverken generelt eller i oplæggene. Rollemodellerne mener, at der derimod kan være flere fordele ved at komme fra forskellige byer og områder. Eksempelvis kan man skabe et større hold, der kan komme ud til flere steder af landet, fordi man ikke er begrænset geografisk. Rollemodellerne i Århus forklarer: Næh, det går vi ikke så meget op i Vi præsenterer bare, hvor vi kommer fra. Det kommer også an på, hvor mange vi er. Fordelen er, at man kan skabe et stort hold, en stor gruppe af rollemodeller. Vi kommer jo ikke kun fra lokalområdet, så vi kan komme mere ud til flere steder i landet Det er altså næsten en fordel ikke at være lokal. I Odense er projektkoordinator Stine Brynskov imidlertid af en anden opfattelse. Hun mener, at det godt kan være en fordel, at rollemodellerne kommer fra den samme by som målgruppen, da det giver en fælles referenceramme. Hun mener dog ikke, at rollemodellernes lokale tilhørsforhold er vigtigere end deres faglige og uddannelsesmæssige profil. Således mener hun, at målgruppen får mere ud af at møde en person med den rigtige faglige profil end en person, der er fra det samme lokalområde som dem selv. Endvidere påpeger hun, at den lokale forankring kan være en ulempe, hvis rollemodellerne har et personligt kendskab til de personer, de skal holde oplæg for. Hun har i disse situationer oplevet, at der kan være nogle skjulte dagsordener på spil, som kan virke forstyrrende Styrkerne ved den lokale forankring Det er evaluators vurdering, at fordelene ved den lokale forankring i rollemodelprojekterne vejer op for de ulemper, der er i forhold til faren for skjulte dagsordener og signalfor- 19

20 virring. Den lokale forankring giver øget tillid og identifikationsmuligheder i forhold til målgruppen, en større forhåndskendskab til målgruppens tankegang og udfordringer samt bedre muligheder for, at effekten af projekterne kan brede sig som ringe i vandet. Lokal forankring øger graden af tillid og identifikation En styrke ved den lokale forankring er, at den muliggør en højere grad af tillid mellem målgruppen og rollemodellerne samtidig med, at muligheden for identifikation øges. Fælles for projekterne er, at de alle finder det meget vigtigt, at målgruppen kan spejle sig selv og sin egen situation i rollemodellerne. Målgruppen skal kunne genkende de historier, rollemodellerne fortæller fra deres liv og de erfaringer, rollemodellerne kan viderebringe, skal være relevante og vedkommende for målgruppen. Resultaterne af evalueringens effektmåling blandt målgruppen viser, at målgruppen ikke behøver at kunne spejle sig selv på alle områder for at kunne lade sig inspirere af rollemodellernes historier, hvilket vil blive udfoldet i næste kapitel. På baggrund af målgruppens åbne besvarelser bekræftes det imidlertid, at det gør indtryk, hvis personer i målgruppen kan genkende deres eget liv i rollemodellernes. Det er på denne baggrund, at evaluator vurderer, at den lokale forankring giver en fælles referenceramme, som styrker målgruppens udbytte af rollemodellernes historier. Derudover vurderes det, at det ofte vil være lettere for målgruppen at kopiere og forfølge rollemodellernes strategier i forhold til integration, når de bor i samme område. En samarbejdspartner for projektet i Ishøj forklarer: Det kan samle folk der, hvor de bor, og hvor de har let adgang til at mødes. Det kan åbne nogle døre lokalt, hvilket den enkelte vil have sværere ved at gøre selv. Forhåndskendskab til målgruppens tankegang og udfordringer Ved at etablere et lokalt rollemodelkorps, som er tæt på målgruppen og personligt kender til den, er det desuden lettere at målrette indsatsen overfor de specifikke problemer, som man ønsker at gøre noget ved. Både i Ishøj og Kolding tilpasser rollemodellerne deres projektaktiviteter ud fra en viden om målgruppens behov og interesser. Der diskuteres relevante og aktuelle udfordringer og problematikker, og i begge projekter er der mulighed for at fokusere ekstra på dette og gå mere i dybden, fordi alle i målgruppen kan genkende udfordringerne. Projektet i Kolding er blevet til, fordi der var et stort problem med at få somaliere og primært somaliske kvinder i arbejde. Da projektet startede op, oplevede projektleder og rollemodel Mohamed Abdulahi, at Kolding Kommune havde svært ved at forstå, at der var en række skjulte dagsordener og forskellige problemer i målgruppen. Rollemodellerne i Kolding dæmmer op for de skjulte problemstillinger ved at være vedholdende og hele tiden have svar på tiltale, når personer i målgruppen fortæller om problemer, de ikke kan se en løsning på. I sådanne tilfælde kan rollemodellerne sige: Jamen, så gør vi sådan eller sådan. Det betyder, at der, som Mohamed udtrykker det:.næsten ikke var nogle steder at gemme sig til sidst. Rollemodellerne i Kolding har alle tilknytning til den somaliske forening og fungerede i praksis som rollemodeller, inden de blev en del af Lokale korps af rollemodeller. Rollemodellerne forklarer: 20

21 Alle der er her, er i forvejen rollemodeller og kæmper for at ændre det somaliske image. Men projektet giver en mulighed for at systematisere arbejdet som rollemodel og gennemføre forskellige aktiviteter, der ellers ville koste for mange penge, f.eks. lave lokale konferencer. Projektet i Kolding har således taget udgangspunkt i de eksisterende rollemodeller for den somaliske gruppe. Det har ifølge rollemodellerne selv haft den store fordel, at de på forhånd har haft den status, der skulle til for at opnå målgruppens accept og lydhørhed. Endvidere betragter evaluator det som en fordel, at rollemodellerne kender til og har adgang til de formidlingskanaler, som målgruppen på forhånd gør brug af. Ved at have lederen af den somaliske radio med i rollemodelkorpset har det været muligt at afholde debatarrangementer over radioen, som når direkte ind i de somaliske hjem. Til debatterne er forskellige gæster blevet inviteret ind i studiet, herunder repræsentanter for jobcentret i Kolding, som har svaret på spørgsmål fra lytterne. Udsendelserne har igennem muligheden for dialog og debat haft til formål at aflive de somaliske borgeres misforståelser og fordomme omkring jobmarkedet og kommunen. Et fysisk sted som ankerpunkt for målgruppen Ishøj og Kolding adskiller sig desuden fra projekterne i Århus og Odense ved at have et fysisk sted som ankerpunkt for målgruppen. Både i Ishøj og Kolding er projekterne lagt an på debatskabende arrangementer i lokalt forankrede tilhørssteder for målgruppen. Mens den somaliske forening og den somaliske radio spiller en stor rolle i Kolding, har det i Ishøj været det lokale beboerhus i Vejlåparken, som har været omdrejningspunktet. I Odense og Århus har rollemodellernes aktiviteter været mere udadgående, og der har således ikke på samme måde været et fysisk sted, som målgruppen har kunnet søge til for at komme i kontakt med rollemodellerne. I Odense har man imidlertid i slutningen af projektperioden taget initiativ til at oprette en café, hvor målgruppen én gang om ugen kan søge rådgivning hos rollemodellerne. I Ishøj tillægger rollemodellerne deres tilknytning til et lokalt beboerhus stor betydning i forhold til deres kontakt med målgruppen. En rollemodel forklarer: Man skal have et fysisk sted. Ellers opstår der frustrationer om, hvor man skal gå hen. I november 2009 afholdt evaluator et fortolkningsseminar, hvor projektlederne i alle fire lokale rollemodelkorps var samlet for at give deres vurderinger af evalueringens resultater. Der blev til seminaret bl.a. udtrykt stor enighed om betydningen af det fysiske sted. At rollemodellerne har et sted, hvor de rent fysisk hører til, vurderes ikke mindst at være med til at styrke deres synlighed i forhold til målgruppen. Desuden er det med til at skabe et indtryk af, at rollemodellerne står til rådighed i forhold til at hjælpe personer med specifikke udfordringer. I forhold til den lokale forankring og til at skabe en mere intensiv indsats, vurderer evaluator derfor, at tilknytningen til et fysisk sted i målgruppens lokalområde er en nødvendighed. Effekten kan brede sig som ringe i vandet Den lokale forankring vurderes ikke mindst at skabe mulighed for en god synergieffekt i forhold til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet. 21

Midtvejsevaluering. Midtvejsevaluering af. Lokale korps af rollemodeller

Midtvejsevaluering. Midtvejsevaluering af. Lokale korps af rollemodeller Midtvejsevaluering Midtvejsevaluering af Lokale korps af rollemodeller Oxford Research April 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Opbygning af rapporten... 4 2. Resumé...5 3. Lokale rollemodelkorps

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd

INDSTILLING Til Århus Byråd ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere