Forfatter: Microsof Sidst gemt: :00:00 Sidst udskrevet: :14:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2927 Korps af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: Microsof Sidst gemt: 10-03-2010 09:00:00 Sidst udskrevet: 04-08-2010 09:14:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2927 Korps af"

Transkript

1 Forfatter: Microsof Sidst gemt: :00:00 Sidst udskrevet: :14:00 R:\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\2927 Korps af rollemodeller\rapport\slutevaluering\evaluering af Korps af rollemodeller doc Revision: 3 Antal sider: 98

2 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Opbygning af rapporten... 6 Kapitel 2. Resumé... 7 Kapitel 3. Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen Projekternes aktiviteter og fokusområder To typer af rollemodelkorps Traditionel rollemodelfunktion Banebryder/brobyggerfunktion Projekternes målgrupper Den lokale forankring Kapitel 4. Effekt af lokale korps af rollemodeller Målgruppens vurdering af rollemodellernes effekt Aftagere og samarbejdspartneres vurdering af effekt Positiv effekt på rollemodellerne Kapitel 5. Procesevaluering Projekternes organisation Rekruttering af rollemodeller Rollemodellernes motivation Synlighed Forankringen i den videre proces Kapitel 6. Projektspecifikke resultater Ishøj: Banebryderne Odense: Rollemodeller Fyn Kolding: Synergi i lokalområdet Århus: Brug for alle i Danmark korps af rollemodeller med etnisk minoritetsbaggrund Oversigt over bilag

4 4

5 Kapitel 1. Indledning Brug af rollemodeller er et relativt afprøvet redskab i den integrationspolitiske værktøjskasse. Rollemodeller har ikke mindst været et vigtigt element i Integrationsministeriets kampagne Brug for alle unge, der siden 2002 har arbejdet for at sikre, at flere unge med en anden etnisk baggrund end dansk fuldfører en ungdomsuddannelse. Igennem Integrationsministeriets satspulje Korps af rollemodeller er der over en treårig periode fra 1. januar 2007 til 31. december 2009 givet tilsagn til fire korps af rollemodeller i Ishøj, Odense, Århus og Kolding. Formålet med puljen Korps af rollemodeller har været at oprette nogle lokale rollemodelkorps, der retter sig imod personer i rollemodellernes lokalområde. Rollemodellernes lokale forankring er et forholdsvist nyt aspekt i forhold til de efterhånden veldokumenterede erfaringer med brug af landsdækkende rollemodelkorps. Det lokale aspekt betyder, at de fire projekter har karakter af at være forsøgsprojekter med en stor grad af metodefrihed i forhold til at udvikle nye aspekter af den traditionelle rollemodelfunktion. Projektholderne er integrationsrådene i Odense, Kolding og Ishøj Kommune samt KVINFO i Århus. De fire projektholdere har truffet forskellige valg i forhold til aktiviteter, målgruppe og organisering af projektet. De forskellige valg betyder, at de fire projekter har udviklet sig i forskellige retninger, og at der ikke mindst er skabt en stor variation i forhold til inddragelsen af den lokale forankring. Formålet med evalueringen er at kvalificere og dokumentere effekten og betydningen af brugen af lokale rollemodeller. De fire projekter evalueres både sammen og hver for sig. Herved skabes mulighed for dels at vurdere den samlede effekt af projekterne og dels at inddrage projektspecifikke forhold, som vurderes at have afgørende betydning for variationen i projekternes resultater. Evalueringen stiller skarpt på de bedste erfaringer samt ikke-udnyttede muligheder og ressourcer i hvert af de fire projekter. På den måde kan evalueringen fungere som springbræt for den fremadrettede udvikling af eventuelle fremtidige lokale korps af rollemodeller. Konkrete anbefalinger og råd til opstart af nye lokale korps af rollemodeller er samlet i et good practice-katalog, der kan anvendes som inspirationsgrundlag for kommuner eller foreninger, der ønsker at etablere et lokalt rollemodelkorps. Kataloget skitserer på baggrund af projekterne i Ishøj og Kolding to forskellige modeller for anvendelsen og organiseringen af et lokalt korps af rollemodeller. Evalueringen er gennemført af Oxford Research og bygger videre på Oxford Researchs midtvejsevaluering fra april Slutevalueringen er udført af analytikerne Mette Slottved, Anne Sidenius og Jakob Stoumann, mens vicedirektør Henrik Manhcke har forestået projektledelsen. Ligesom ved midtvejsevalueringen er der indhentet erfaringer fra en bred vifte af interessenter: Projektledere, rollemodeller, personer fra målgruppen samt projekternes aftagere og samarbejdspartnere. Evalueringen har således været hele vejen rundt om de fire projekter og samler derved en række forskelligartede erfaringer og udviklingspotentialer, som de nuværende såvel som eventuelle fremtidige lokale korps af rollemodeller kan bygge videre på. Metoder med mere fremlægges i bilag B. 5

6 1.1 Opbygning af rapporten Rapporten er bygget op omkring seks kapitler. Efter denne indledning følger et resumé af rapporten. Herefter fire kapitler med resultater af evalueringen. Kapitel 3: Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen indeholder resultaterne på tværs af de fire lokale korps af rollemodeller. Kapitlet fokuserer på de fire projekters opdeling i to typer af lokale rollemodelkorps. Projekterne i Odense og Århus kendetegner sig ved at have hovedvægt på rollemodeloplæg og nå ud til en bred målgruppe i og omkring de to byer. I modsætning hertil retter projekterne i Kolding og Ishøj sig imod en mere afgrænset målgruppe og har fokus på debat og netværksskabende aktiviteter. Kapitel 4: Effekt af lokale korps af rollemodeller beskriver resultaterne af den kvantitative effektmåling blandt målgruppen og projekternes aftager og samarbejdspartnere. Kapitel 5: Procesevaluering ser nærmere på processen i projekterne, herunder rekruttering af rollemodeller og projekternes organisering. Kapitel 6: Projektspecifikke resultater beskriver aktiviteterne i de enkelte projekter og giver en række anbefalinger til hvert enkelt projekts fortsatte udvikling efter ophøret af Integrationsministeriet bevilling. Ved midtvejsevalueringen blev gennemført ni case-interview med personer i målgruppen omkring deres møde med rollemodellerne. I forbindelse med slutevalueringen er der gennemført interview med otte ud af de ni personer, der blev interviewet ved midtvejsevalueringen. De opfølgende fortællinger fra case-personernes møde med rollemodellerne er placeret i bilag A. De metodiske overvejelser i forbindelse med evalueringen fremgår af bilag B. 6

7 Kapitel 2. Resumé Slutevalueringen har på tværs af de fire projekter otte overordnede konklusioner, som bliver resumeret i det følgende afsnit. Rollemodellerne er både brobyggere og inspiratorer: Der er i de fire projekter to forskellige måder at bruge rollemodeller som virkemiddel i integrationsindsatsen. Enten afholdes inspirationsoplæg til målgruppen, hvor rollemodeller indtræder i en traditionel rollemodelfunktion som gode eksempler på integration. Eller også igangsættes debatskabende aktiviteter i rollemodellernes lokalområde, hvor rollemodellerne indtager en banebryder/brobyggerfunktion i forhold til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet. Den lokale forankring og snævre målgruppe er en styrke: Det er evaluators vurdering, at den lokale forankring er en klar styrke i brugen af rollemodeller som virkemiddel i integrationsindsatsen. Den lokale forankring giver ikke mindst mulighed for at igangsætte en målrettet og intensiv indsats overfor en specifik målgruppe. Den tætte kontakt imellem et lokalt forankret rollemodelkorps og målgruppen muliggør desuden en større grad af tillid samt øger forhåndskendskabet til målgruppens tankegang og udfordringer. Klar formidling til målgruppen omkring rollemodellernes position og opgaver: Særligt i projekter, hvor rollemodellerne indtræder i en banebryder- eller brobyggerfunktion, er der behov for at en klar kommunikation overfor målgruppen omkring rollemodellernes position og opgaver. Projektledelsen skal være synlig: Uanset om der er en stor eller lille grad af styring i forhold til rollemodellerne, er det evaluators vurdering, at rollemodellernes mulighed for selv at tage initiativ skal kombineres med en synlig projektledelse, som tager det overordnede ansvar for at bevare projektets fokus. En fordel at tænke forankringsprocessen ind tidligt i projektforløbet: Evalueringen viser, at tre ud af fire projekter vil blive forankret i en forening, hvor rollemodellerne vil overtage ledelsen. Evaluator vurderer, at projekterne med fordel kunne have tænkt forankringen af projektet ind tidligere i projektforløbet, da det kræver stor forberedelse at klæde rollemodellerne på til at overtage projektledelsen. En overvægt af kvinder og unge under 22 år i målgruppen: En survey blandt målgruppen viser, at 79 % ud af de i alt 182 respondenter er kvinder. Udover en klar overvægt af kvinder, er der i målgruppen desuden en stor procentdel af unge under 22 år. Således udgør 44 % af målgruppen unge i alderen 12 til 21 år. Den store procentdel af unge under 22 år hænger naturligt sammen med, at uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er centrale temaer i de fire rollemodelkorps. Rollemodellernes historier inspirerer: En survey blandt målgruppen umiddelbart efter deres møde med rollemodellerne viser, at langt størstedelen, svarende til 88 %, vurderer, at de er blevet inspireret af rollemodellernes historie. Effektmålingen blandt målgruppen viser, at graden af inspiration ikke er afhængig af, at målgruppen kan identificere sig med rollemodellerne på alle områder. Gruppen af 12 til 16 årige er den aldersgruppe, hvor der procentvist er langt flest, 97 %, som føler sig inspireret af rollemodellernes historie. Samtidig er det den aldersgruppe, hvor færrest har svaret, at de kunne identificere sig med rollemodellernes hverdag. Nye idéer til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder: Ca. halvdelen af målgruppen mener umiddelbart efter deres møde med rollemodellerne, at de har fået en 7

8 række nye idéer til, hvordan de kan få en uddannelse og/eller et arbejde i Danmark. Gruppen af 22 til 29-årige er den aldersgruppe, hvor der procentvist er flest, som mener at have fået nye idéer til, hvordan de kan få en uddannelse og/eller et arbejde. Således bekræfter lidt over 70 % af de 22 til 29-årige, at de har fået nye idéer til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Varierende effekt på målgruppen efter et halvt år: En opfølgende telefonsurvey blandt målgruppen lidt over et halvt år efter deres møde med rollemodellerne viser, at ca. to tredjedele af de i alt 34 adspurgte respondenter kan huske rollemodellerne. 15 ud af de 34 personer i målgruppen svarer, at de enten i høj eller meget høj grad har kunnet anvende rollemodellens historie i deres eget liv siden. Ligeledes er der 15, som svarer, at de enten ikke kan huske rollemodellen eller kun i meget lille eller lille grad har kunnet anvende rollemodellens historie i deres eget liv. Den opfølgende survey til målgruppen tyder således på, at rollemodellerne gør et stort indtryk på nogen, mens de glemmes af andre. Flere har fulgt rollemodellernes råd i forhold til uddannelse og beskæftigelse: Ni ud af de i alt 34 adspurgte respondenter i telefonsurveyen bekræfter efter halvt år, at de har fulgt rollemodellernes råd om at søge uddannelse. Syv personer svarer, at de har søgt vejledning omkring uddannelsesvalg og tilsvarende syv personer bekræfter, at de har fulgt rollemodellernes råd om at søge hjælp i jobcentre. Fire personer bekræfter, at det er rollemodellernes oplæg, som har givet anledning til, at de har truffet nogle nye valg i forhold til deres uddannelsessituation. Aftagere og samarbejdspartnere har stor tillid til effekten på målgruppen: Til sammenligning med midtvejsevalueringen (i foråret 2008) vurderer aftagere og samarbejdspartnere ved slutevalueringen generelt rollemodellernes effekt mere positivt. Den største effekt anslår aftagere og samarbejdspartnere opnås i forhold til målet om, at målgruppe får et øget netværk, der øger beskæftigelsesmuligheder. Hernæst kommer effekten i forhold til målsætningen om, at målgruppen får indsigt i demokrati og samfundsforhold. Et godt supplement til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet: Langt hovedparten, 64 %, af de 39 adspurgte aftagere og samarbejdspartnere vurderer, at det lokale korps af rollemodeller i høj grad er et godt supplement til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet. Ligeledes påpeger 74 % af de i alt 27 aftagere, som indgår i undersøgelsen, at det er meget sandsynligt, at de vil benytte sig af korps af rollemodeller igen. 8

9 Kapitel 3. Lokale rollemodelkorps som virkemiddel i integrationsindsatsen Dette kapitel indeholder resultaterne på tværs af de fire lokale korps af rollemodeller med fokus på de enkelte projekters divergerende visioner om funktion og formål samt inddragelsen af den lokale forankring. Fælles for de fire projekter er, at de fokuserer på uddannelse og beskæftigelse. Desuden er der blandt målgruppen en klar overvægt af kvinder og unge under 22 år. Det er evaluators vurdering, at de fire rollemodelprojekter overordnet set deler sig i to grupper, der adskiller sig dels ved deres valg af aktiviteter og dels deres grad af lokal forankring. Endvidere har rollemodellerne i de to typer af projekter forskellige funktioner. Projekterne i Odense og Århus kendetegner sig ved at have hovedvægt på rollemodeloplæg og nå ud til en bred målgruppe i og omkring de to byer. Oplæggene i Odense og Århus har fortrinsvis fokus på rollemodellernes personlige historie og tager mindre udgangspunkt i lokalområdet sammenlignet med projekterne i Ishøj og Kolding. Rollemodellerne indtager i Odense og Århus en meget traditionel rollemodelfunktion som gode eksempler på integration. De lokale rollemodelkorps i Kolding og Ishøj kendetegner sig ved at rette sig imod en mere snæver målgruppe i lokalområdet, som de når ud til igennem gentagne aktiviteter. Således afholder man i Ishøj kvindefredage for kvinderne i et lokalt beboerområde, mens man i Kolding koncentrerer sig om byens somaliere, som man kommer i kontakt med via debatmøder i den somaliske radio og den somaliske forening i Kolding. Rollemodellernes funktion i Ishøj og Kolding adskiller sig fra projekterne i Odense og Århus ved at være en banebryder/brobyggerfunktion snarere end en traditionel rollemodelfunktion. Det er evaluators vurdering, at der overordnet set er store fordele ved ligesom i Ishøj og Kolding at oprette et rollemodelkorps, der bor og færdes i det samme lokalområde som målgruppen og som anvender de fysiske rammer, der er til stede i lokalområdet. Denne model giver mulighed for at igangsætte en mere målrettet og intensiv indsats overfor en specifik målgruppes særlige behov. Desuden betyder rollemodellernes ofte personlige kendskab til målgruppen, at de har større indsigt i de integrationsmæssige barrierer, der gør sig gældende i målgruppen. Endvidere viser evalueringen, at der i Ishøj og Kolding er flere synergieffekter i forhold til den lokale integrationsindsats sammenlignet med projekterne i Odense og Århus, hvor den lokale forankring spiller en sekundær rolle. Det er imidlertid evaluators vurdering, at den lokale forankring stiller krav i forhold til en klar formidling til målgruppen omkring rollemodellernes opgaver og positioner. Det fremgår således af evalueringen, at der i projekter med en høj grad af lokal forankring let kan opstå en fare for signalforvirring i forhold til målgruppen. Særligt kan et samarbejde med kommunen give anledning til forvirring omkring rollemodellernes position og opgaver, hvilket i sidste ende kan betyde, at der skabes en mistillid i forhold til rollemodellerne. Det er derfor evaluators vurdering, at det i projekter med en høj grad af lokal forankring er yderst vigtigt fra starten at tydeligt kommunikere eventuelle samarbejdspartneres rolle til målgruppen. 9

10 3.1 Projekternes aktiviteter og fokusområder De lokale korps af rollemodeller har primært fokus på at styrke målgruppens muligheder i forhold til at opnå job eller uddannelse i Danmark. Som det fremgår af figur 3.1 svarer 75 % af projektets aftagere og samarbejdspartnere, at der i forbindelse med rollemodellernes aktiviteter har været fokus på temaet job og beskæftigelse. Endvidere påpeger 60 %, at rollemodellernes aktiviteter har fokuseret på de muligheder, man som individ har indenfor uddannelsessystemet. Foruden job og uddannelse viser figur 3.1, at rollemodellerne kommer ind på en bred vifte af andre temaer, såsom sammenhængen mellem arbejds- og familieliv, religion og kultur, og demokrati og danske samfundsforhold. Figur 3.1:Hvilke temaer er blevet behandlet i forbindelse med rollemodellernes aktiviteter? /Hvilke temaer er samarbejdet primært rettet imod? At opnå job og beskæftigelse i Danmark 75% At få en uddannelse i Danmark 60% Sammenhæng mellem familieroller og arbejdsliv Demokrati og danske samfundsforhold 38% 43% Sammenhæng mellem religion og arbejdsliv Foreningsliv i Danmark Sundhed og motion Skoler og daginstitutioner At ansætte en flygtning/indvandrer 28% 23% 20% 18% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: Oxford Research 2009 (n = 40) Note: Bygger på survey blandt 13 samarbejdspartnere i Ishøj, Odense og Kolding og 27 aftagere i Odense og Århus 3.2 To typer af rollemodelkorps Selvom de fire projekter i høj grad beskæftiger sig med de samme temaer, adskiller de sig fra hinanden i måden, hvorpå de gør det. Der er således to typer af rollemodelkorps. I den ene type er aktiviteterne centreret om at gennemføre oplæg for skoleelever, studerende, arbejdspladser og sprogskolekursister. I den anden type er aktiviteterne centreret om at fungere som bindeled mellem myndigheder og borger og/eller arrangere forskellige former for netværksskabende aktiviteter for målgruppen. Der er også forskel på rollemodellens rolle i de to typer af rollemodelkorps. Hvor rollemodellen i den første type hovedsagelig fungerer som inspirator og traditionel rollemodel, kan rollemodellens rolle i den anden type bedre karakteriseres som banebryder/brobygger. Tabel 3.1 viser en oversigt over aktiviteterne i de to typer af rollemodelkorps: 10

11 Tabel 3.1: Aktiviteter i de fire projekter Rollemodellens rolle Projekt Aktiviteter Traditionel rollemodel Banebryder/brobygger Kilde: Oxford Research 2009 Odense Århus Kolding Ishøj Oplæg for målgruppen på uddannelsesinstitutioner Dannelse af café som værested for målgruppen og rollemodeller Oplæg for målgruppen på sprogskoler mm. Udstilling på Kvindemuseum Bindeled mellem somaliere og Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Tilrettelæggelse af arrangementer med eksterne foredragsholdere Vejledningsmøder i det somaliske miljø, bl.a. gennem Somalisk radio Sociale arrangementer, såsom kvindefredage 1:1 vejledning og rådgivning Gruppebaseret vejledning og rådgivning I Århus og Odense tager rollemodellerne oftest ud og holder oplæg om deres egne erfaringer og livshistorier. Der er her tale om meget personlige fortællinger om, hvordan det oplevedes af den pågældende rollemodel at komme til Danmark, vokse op i landet og hvilken vej, der har ført dem frem til den situation, han/hun står i nu. Rollemodellerne fortæller således målgruppen om deres gode og dårlige oplevelser indenfor bl.a. uddannelsessystemet og jobmarkedet i Danmark. Rollemodellerne er gerne velintegrerede og har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og en stor del af oplæggene er derfor centreret om, hvorledes rollemodellerne er lykkedes i dette til trods for de mange barrierer og forhindringer, de ofte er stødt på i deres liv. I projekterne i Ishøj og Kolding arrangerer man i højere grad temarelaterede foredrag med udefrakommende oplægsholdere. I stedet for, at rollemodellerne selv fortæller om egne erfaringer, benytter man sig altså af folk med en særlig viden indenfor diverse områder. Foredragene kan eksempelvis dreje sig om, hvordan et jobcenter fungerer i praksis, eller hvordan man skriver en jobansøgning. Foredragene kan også lægge op til en diskussion af, hvordan man eksempelvis kan opdrage sine børn i en dansk kontekst eller forene sin religion med danske traditioner. Endelig tilbyder projekterne i Ishøj og Kolding konkret vejledning i forhold til specifikke problemstillinger eller opgaver, personer i målgruppen står med. Således ligner aktiviteterne i Ishøj og Kolding hinanden langt hen ad vejen, mens aktiviteterne i Århus og Odense har en række fællesnævnere. De fire rollemodelkorps er på trods af deres grundlæggende forskelligheder begyndt at nærme sig hinanden hen imod evalueringens afslutning. Det kommer bl.a. til udtryk i Odense-projektets etablering af en café, der skal fungere som samlingspunkt for målgruppen og rollemodeller og dermed danne ramme om flere sociale arrangementer og diskussioner end hidtil. Den stigende udjævning af forskelle ses ligeledes i f.eks. Kolding, hvor rollemodellerne i højere grad er begyndt at gøre brug af oplæg for skoleelever. Til trods for et stigende antal ligheder mellem de fire projekter er det alligevel muligt at opridse to grundlæggende forskellige måder at være rollemodel på i de to typer af rollemodelkorps. Denne forskel imellem at være traditionel rollemodel, som i Odense og Århus, i forhold til at være banebryder/brobygger, som i Kolding og Ishøj, uddybes i de følgende afsnit. 11

12 3.3 Traditionel rollemodelfunktion I Århus og Odense er aktiviteterne primært rettet mod at inspirere målgruppen og give stof til eftertanke ved hjælp af rollemodellernes livshistorier. I centrum for projekterne i Århus og Odense står oplæg om rollemodellernes beskæftigelses- og uddannelsessituationer og deres strategier til at bryde de barrierer, der kan være forbundet med mødet med det danske samfund. Rollemodellen træder i disse sammenhænge typisk ind i en traditionel rollemodelfunktion som gode eksempler på succesfuld integration Reklame for uddannelse og job Ligesom i kampagnen Brug for alle unge lægger rollemodellerne, specielt i Odense, vægt på at informere om forskellige uddannelsesmuligheder. En rollemodel fra Odense beskriver sin egen funktion som rollemodel som sælger af uddannelser. Han mener således, at han ved at fortælle om sin egen vej igennem uddannelsessystemet er med til at reklamere for det at tage sig en uddannelse: Det er jo reklame! Reklamerer du ikke, får du ikke kunder Som rollemodel er man sælger Vi sælger at tage en uddannelse. Vi prøver at give de unge lyst til at søge arbejde. Projektleder i Odense Stine Brynskov forklarer, at de i sammensætningen af deres rollemodelteam bevidst sørger for at have nogle forskellige faglige profiler, som målgruppen kan lade sig inspirere af. Når det gælder om at skabe det bedste match imellem målgruppen og rollemodellerne, oplever Stine Brynskov, at det ofte er vigtigere at tage hensyn til rollemodellernes uddannelse end til deres etnicitet eller køn. Vi har en kvinde, der er sosu-assistent og lige præcis dét, er der rigtig mange kvinder, der vil høre om. Det er vigtigt at have nogle relevante faglige profiler. Herudover er der det etniske hensyn og hensynet til køn, alder og personlig livshistorie. Det etniske er som oftest mindre vigtigt end de andre ting. For det meste, er det mere fagene og erfaringerne, der er vigtige Den personlige historie Typisk foregår et oplæg ved, at en rollemodel fortæller sin personlige og ofte meget private historie om erfaringer og valg i forbindelse med f.eks. uddannelse og job. Ved at bruge sin egen fortælling som afsæt bliver erfaringerne mere konkrete og levende for målgruppen. Projektleder i Odense Stine Brynskov mener, at det netop er den personlige historie, der gør, at rollemodellerne efter hendes overbevisning har en stor effekt på målgruppen: Den personlige historie er i alt sin enkelhed meget kraftfuld. Også rollemodellerne selv mener, at det er den personlige vinkel på emner som uddannelse og beskæftigelse, der betyder, at målgruppen lytter mere til dem end til andre. En rollemodel fra Odense forklarer: Vi har selv været igennem de ting. Vi har resultatet lige foran dem! Vi fortæller vores egne historier. Det er personlige historier, man skal forholde sig til og de følelser, der er indblandede. Det gør indtryk, og de kan se, at man brænder for det og giver det hele. 12

13 Et andet væsentligt element ved oplæggene er, at de er forberedt af rollemodellerne selv. De fortæller derfor om de aspekter, der optager dem selv og målgruppen mest. Det er evaluators vurdering, at den personlige historie fortalt af én, der selv har oplevet, hvad det vil sige at være dansker med anden etnisk baggrund, ofte rummer flere dimensioner og refleksioner, end eksempelvis en professionel integrationsmedarbejder vil kunne give. Således lægger rollemodellerne ikke skjul på, at der har været mange forhindringer på deres vej, men fokuserer på, hvordan de er blevet overvundet. At de personlige historier gør et stort indtryk fremgår tydeligt i den første survey til målgruppen, hvor én af respondenterne har givet følgende svar på, hvad der gjorde størst indtryk i rollemodellens historie: At hun var så stærk, og hun kæmpede sig videre efter sygdom og mandens svigt. Og at hun skaffede sig et job, ét hvor de var imod tørklæder. Og at hun kæmpede imod fordommene. Visionen bag de to projekter i Århus og Odense er, at rollemodellerne fremstår som personer, der via sin adfærd og sin vilje har formået at nedbryde barrierer og forhindringer og derved skabe sig et godt liv. Selvom rollemodellerne ofte ikke møder deres tilhørere til rollemodeloplæggene igen, er de overbeviste om, at deres opmuntringer og opfordringer til at kæmpe videre har en effekt på målgruppen. En sjælden gang imellem sker det, at rollemodellernes møder deres tilhørere på gaden og får feedback på deres oplæg. Her giver en rollemodel fra Århus et eksempel på, at hendes oplæg har haft en konkret betydning: Jeg var på en sprogskole og snakkede med dem om, hvordan jeg lærte dansk. Jeg fortalte dem, at jeg skrev ned og prøvede at lære det udenad. Jeg opfordrede dem til, at de bare skulle snakke og snakke og snakke. For man laver fejl. Man kan ikke lære perfekt dansk men man kan prøve på det. Der var en kvinde, som sagde: jeg vil også gerne. Så sagde jeg: Det kan du også godt, men ikke hvis du ikke siger noget.. Så mødte jeg hende på gaden senere, og hun sagde, at hun var begyndt at snakke. Det er således både rollemodellernes og projektkoordinatorernes fornemmelse, at den personlige historie gør indtryk og kan være med til at rykke ved målgruppens forestillinger omkring sine egne muligheder. Hvorvidt der, på baggrund af denne evaluering, er belæg for at spore en reel effekt på målgruppen, fremlægges i næste kapitel. 3.4 Banebryder/brobyggerfunktion Mens rollemodellerne i Odense og Århus typisk ser sig selv som gode eksempler på, at det kan lykkes at få sig en uddannelse og et job i Danmark, bærer rollemodelfunktionen i Ishøj og Kolding mere præg af at være en banebryder/brobyggerfunktion. I Ishøj har rollemodellerne omdøbt sig selv til banebrydere, mens betegnelsen brobygger er dukket naturligt op, når rollemodellerne i Kolding skal beskrive deres formidlingsrolle mellem Kolding Kommune og byens somaliere. I både Ishøj og Kolding er såvel rollemodellerne som målgruppen en del af det samme lokalmiljø, hvilket betyder, at de møder hinanden udenfor de formelle aktiviteter i rollemodelprojektet. Rollen som banebryder eller brobygger er derfor ikke en rolle, man tager af og på, men en rolle, som hele tiden stiller krav til ens adfærd og rådighed overfor målgruppen. 13

14 3.4.1 Rollemodel hver dag og hver time I Ishøj bor banebryderne typisk i det samme boligkvarter som målgruppen. Dette resulterer ofte i, at de stoppes på gaden eller ringes op for at blive spurgt til råds. Selvom banebryderne primært betragter det som en fordel, da det muliggør en kontinuerlig kontakt med målgruppen, betyder det også, at det til tider kan være en krævende opgave at være banebryder. I Kolding er rollemodellerne en del af den samme etniske gruppe som målgruppen. De udøver deres virke som rollemodel i de cirkler, hvor de færdes til daglig i den somaliske forening, i det lokale boligkvarter og til sociale sammenkomster. Det faktum, at rollemodellerne i Ishøj og Kolding kender deres målgruppe personligt, betyder, at deres funktion bliver en anden end i Århus og Odense. Banebryderne i Ishøj forklarer, at målgruppen ofte forventer, at de står til rådighed med vejledning eller opfølgning på kvindefredagene: De kommer til os hele tiden, vi kan blive ringet op om alt muligt. Hvis der er nogen, som ikke snakker så godt dansk eller er analfabeter, hjælper jeg med at gå på nettet eller ringe for dem. Flere af banebryderne oplever desuden at blive kontaktet på deres arbejde. En af banebryderne, som arbejder på et apotek, fortæller: Jeg oplever også, at de kommer ind på apoteket: Kan du ikke lige læse det her brev? Min arbejdsgiver er heldigvis rigtig sød, og han ved godt, at jeg ikke laver apoteksarbejde altid. Når de kommer hen til én, må man jo tage den derfra. Det kan være alt, f.eks. hvordan de skal forholde sig til kommunen osv. Banebryderfunktionen er dermed en funktion, der kan være svær at lægge fra sig. Den samme tendens gør sig gældende i Kolding, hvor rollemodellerne ligeledes fortæller, at de ofte får spørgsmål fra målgruppen uden for de formelle rollemodelaktiviteter: Vi er faktisk alle sammen rollemodeller hver dag og hver time, for der kommer faktisk mange med spørgsmål og beder om hjælp: Hvordan har du fået en uddannelse? Hvordan kan det være, at du er dér, hvor du er? Hvad har du gjort? så den funktion har vi hele tiden. Rollemodellerne i Kolding ser det som en vigtig del af deres funktion i forhold til målgruppen at rydde ud i nogle af de misforståelser, der findes omkring religionens begrænsninger for somaliernes deltagelse i arbejdslivet. Et eksempel på den måde, rollemodellerne i Kolding i deres hverdag er rollemodeller eller banebrydere på, er, at de taler med deres venner og bekendtskabskreds omkring religion og job eller uddannelse. Faisa fortæller her om en veninde, som ikke kunne forstå, hvorfor hun kunne uddanne sig som socialrådgiver, da hun havde hørt, at det var forbudt ifølge Koranen: Der var en veninde, der kom over til mig og spurgte: Jamen, Faisa, hvorfor læser du til socialrådgiver? Det er jo haram, altså det er forbudt ifølge Koranen Så spurgte jeg hende: Jamen, hvordan kan det være det?. Hun svarede, at socialrådgivere jo tog børn fra familier og alt muligt Jeg forklarede hende, at børnene ikke bare blev taget fra dem med mindre, at der var et grundlag for det, f.eks. mishandling eller andet. Det er evaluators vurdering, at det er en stor fordel, at målgruppen kender rollemodellerne og ser dem som en del af deres egne. For det første betyder det, at de i højere grad kender til de barrierer, som gør sig gældende i forhold til at få flere somaliere i beskæftigelse, og for det andet kan de kommunikere direkte til målgruppen på deres eget sprog. Herudover fremhæver rollemodellerne i Kolding, at det er en stor motivation for målgruppen, at de kan se, at man som somalier godt kan være rollemodel: 14

15 Det er første gang, at somaliere kan komme og selv være en rollemodel. Rollemodellerne i Kolding fremhæver, at de i forvejen er rollemodeller, men at de igennem Lokale korps af rollemodeller har fået en mere formel status som rollemodel, som ifølge dem motiverer andre somaliere til også selv at ville være rollemodeller: Ja, som jeg har sagt, har jeg selv oplevet folk, der kommer og siger: Hvorfor er du rollemodel? Kan jeg blive det?. Det kunne være fint, siger jeg så til ham. Jeg synes, det er en succes, når der er andre, der begynder at konkurrere om at være rollemodeller! Det er dejligt Fare for signalforvirring overfor målgruppen Den tætte kontakt med målgruppen i Kolding og Ishøj opleves af begge rollemodelkorps som en stor fordel, men samtidig stiller den krav i forhold til en klar formidling til målgruppen omkring rollemodellernes opgaver og positioner. Således bliver det i Ishøj nævnt, at det nogle gange kan være stressende at skulle stå til rådighed overfor målgruppen i alle døgnets timer. Herudover opstår der en fare for, at målgruppen giver opgaver videre til banebryderne, fordi det er det letteste. Herved lærer de ikke selv at løse dem: Nogen tror, vi skal lave alt! Nogen tror, at man bare fortsætter hele tiden: nu er du banebryder, så er du det hele tiden. I Kolding har rollemodellerne et tæt samarbejde med jobcenteret i Kolding Kommune. De har således siddet med til jobcenterets møder med arbejdsløse somaliere for at bidrage til en bedre forståelse imellem de to parter. Denne brobyggerfunktion har ifølge projektleder og rollemodel Mohamed Abdulahi grundlæggende været meget givtig for relationen mellem kommunen og byens somaliere: Det har været en stor fordel for Kolding Kommune, at de kunne trække på os. Det betyder utrolig meget, at vi er somaliere. Det betyder først og fremmest tillid. Der er mange fordomme. Der er mange, som synes Kolding Kommune er dumme. De har mistet tilliden til staten og kommunen. Vi har fungeret som en bro. Det har været en fordel både for somalierne og for kommunen. På trods af de mange fordele ved brobyggerfunktionen indebærer den ifølge Mohamed Abdulahi også en risiko for signalforvirring overfor målgruppen: Når vi havde så mange møder med Kolding Kommune, var der også nogle somaliere, der deltog i møderne. Når vi sidder der og diskuterer, var der nogle somaliere, der opfattede det som om, at vi var ansat hos kommunen. Det er en af tingene, der er lidt svær. Vi er jo ikke ansat; vi er rollemodeller. Vi hjælper bare folk Det er derfor, jeg synes, det skal nævnes i rapporten, at det skaber noget forvirring. På baggrund af erfaringerne i Ishøj og Kolding er det evaluators vurdering, at det er yderst vigtigt at præsentere rollemodelprojekterne rigtigt fra starten, afklare hvilke funktioner og forbindelser, rollemodellerne har til projektet samt tydeligt kommunikere eventuelle samarbejdspartneres rolle overfor målgruppen. Hvis denne afklaringsfase ikke finder sted, vurderer evaluator, at der opstår en risiko for, at målgruppen ikke er lige så lydhøre overfor rollemodellerne, der således mister funktionen som brobygger. 15

16 3.5 Projekternes målgrupper Når der kigges ned over projekternes målgrupper, er der overordnet set en overvægt af kvinder i målgruppen. Ligeledes er der en overvægt af unge mellem 12 og 21 år. For alle fire rollemodelkorps er personer med anden etnisk baggrund den primære målgruppe, alligevel betragtes også danskere som en potentiel og vigtig målgruppe. Også i forhold til målgruppevalg deler projekterne sig i to lejre. Århus og Odense, hvor man har valgt at operere med en bred målgruppe i modsætning til Ishøj og Kolding, hvor målgruppen er mere afgrænset En overvægt af kvinder i målgruppen Surveyen blandt målgruppen i Ishøj, Odense og Århus viser, at 79 % ud af i alt 182 respondenter er kvinder. Ligeledes henvender projektet i Kolding sig oprindeligt til de somaliske kvinder, hvor der har været de største problemer med arbejdsløshed. I Ishøj har det været en meget bevidst strategi at få mobiliseret kvinderne. Således oplever banebryderne i Ishøj, at der har været et behov for at få kvinderne ud af hjemmene: Vi fik ideen til at lave noget for kvinder, fordi vi så et behov for, at de kom mere ud. Mændene har mange aktiviteter i forvejen. Problemet med manden er at få ham til at gå hjem! De har brug for at komme hjem til deres familier, ikke at være ude og være aktive, som er det, kvinderne har brug for. Desuden betragtes kvinden som en yderst central figur, når der handler om at få hele familien bedre integreret. En banebryder fra Ishøj forklarer: Hvis man integrerer kvinden, integrerer man hele familien. Hvis man kun integrerer manden, er det kun manden, der bliver integreret! Kvinden går hjem og fortæller de ting, hun har hørt til sin mand og til sine børn Overvægt af unge under 22 år Udover en klar overvægt af kvinder i målgruppen tegner der sig desuden et billede af, at der i målgruppen er en overvægt af unge under 22 år. Således udgør 44 % af de i alt 185 respondenter i den første survey til målgruppen unge i alderen 12 til 21 år. Aldersfordelingen blandt målgruppen kan ses i figur

17 Figur 3.2: Målgruppens alder 30% 25% 22% 22% 20% 15% 15% 18% 16% 10% 7% 5% 0% år år år år år 50år- Kilde: Oxford Research Survey til målgruppen i Ishøj, Århus og Odense n = 185 Overvægten af unge under 22 år hænger naturligt sammen med, at uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er centrale temaer i de fire rollemodelkorps. Især er der mange unge under 22 år i Odense og Århus, hvor rollemodellerne bliver bestilt til at tage ud og holde oplæg i folkeskole- og gymnasieklasser. Også i Kolding er der hen imod slutningen af evalueringsperioden kommet et forøget fokus på unge. Således har man her fået tre yngre rollemodeller med i korpset, som på samme måde som i Århus og Odense er begyndt at holde oplæg på skolerne i lokalområdet. Grunden til, at man har valgt at fokusere mere på de unge, er, at der stadig er meget få somaliske unge, som får en studentereksamen Danskere anses også som en del af målgruppen Den primære målgruppe er for alle fire rollemodelkorps personer med anden etnisk baggrund end dansk. Der er imidlertid i Odense, Kolding og Århus også eksempler på, at projekterne retter sig imod personer med dansk baggrund. Således har man i Århus enkelte gange afholdt oplæg for sagsbehandlere, mens man i Odense har afholdt informationsmøder på danske virksomheder om muligheden for at ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk. I Kolding har rollemodellerne desuden afholdt oplæg for danske virksomheder, ligesom der også har været oplæg og informationsmøder for sagsbehandlerne i Kolding Kommune. I Århus har rollemodellerne haft til huse i Kvindemuseet, hvor de bl.a. har haft en udstilling, hvor udefrakommende har kunnet få et indblik i rollemodellernes livshistorier. Udstillingen har ifølge tidligere projektleder Mette Fenger først og fremmest været en succes i forhold til at få flere etniske danskere gjort opmærksom på projektet. 17

18 Rollemodellerne i Århus ser et stort potentiale i i højere grad at holde oplæg for danske sagsbehandlere. Ikke mindst mener de, at mange sagsbehandlere kunne blive bedre til at forstå den situation, målgruppen står i, når de lige er lige er kommet til Danmark og skal til at finde ud, hvad de skal stille op med deres liv. Eksempelvis mener de, at det er vigtigt, at sagsbehandlerne ikke tager initiativet fra folk, men lærer at bakke op og støtte så godt, de kan: Jeg synes, det vil være godt at holde oplæg for sagsbehandlere, for det er godt at høre de her historier. Mange indvandrere bruger sagsbehandlere som vejledere. Men når man ingenting ved, går man i stå! I stedet for at gøre det hele, skulle de hellere sætte os i gang og sige: Du skal ringe hér og hér. I Odense sidder der ofte mange danske elever i de skoleklasser, som rollemodellerne er ude at holde oplæg i. Når rollemodellerne kommer ud til en klasse med mange danskere, er det ifølge projektleder i Odense, Stine Brynskov, meget vigtigt, at rollemodellerne ikke opererer i os og dem, da det kan have en decideret negativ effekt. Således påpeger hun, at rollemodellernes formål netop er at nedbryde og ikke skabe fordomme, hvad enten oplæggets tilhørere har dansk eller anden etnisk baggrund end dansk: Både overfor danskere og personer med anden etnisk baggrund handler det om at nedbryde fordomme. Overfor personer med anden etnisk baggrund handler det desuden om at inspirere og vise muligheder. Når rollemodellerne skal holde oplæg for etniske danskere, stiller det indimellem nogle andre krav til refleksivitet og analytiske evner. Det er vigtigt, at rollemodellerne ikke kommer til at generalisere men derimod har fokus på at udfordre os og dem - forståelser Bred/snæver målgruppe De to forskellige typer af rollemodelkorps adskiller sig ikke alene i forhold til typen af igangsatte aktiviteter, men også i forhold til valget af målgruppe. Hvor man i Odense og Århus igennem oplæggene når ud til en bred målgruppe, er projekterne i Ishøj og Kolding rettet imod en mere snæver og afgrænset målgruppe. Således er projektet i Ishøj hovedsageligt rettet imod kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i og omkring Vejlåparken, mens projektet i Kolding, som nævnt, retter sig imod byens somaliere. I Odense og Århus har man bevidst valgt at rekruttere et rollemodelkorps, der gør det muligt at nå ud til en så bred målgruppe som muligt. Derved tilstræbes det, at rollemodellerne har forskellige profiler i forhold til faglighed, etnisk baggrund, alder og dansksprogligt niveau. I Århus har man valgt primært at målrette sig kvinder, mens man i Odense også tilstræber en balance i forhold til køn. Bredden i rollemodelkorpsene betyder, at rollemodellerne har mulighed for at komme ud og holde oplæg mange forskellige steder og overfor en stor og varieret målgruppe. Dette anses som et plus, da man herved har mulighed for at inspirere og påvirke mange mennesker. I Ishøj og Kolding er logikken en anden. Her bliver der, som nævnt, fokuseret på en mere afgrænset målgruppe, som rollemodellerne til gengæld er i kontakt med mange gange. Det er evaluators vurdering, at det kan være en styrke at målrette rollemodellernes aktiviteter imod en mere snæver målgruppe, da rollemodellerne igennem en længere periode og flere forskellige aktiviteter får mulighed for langsomt at flytte målgruppen. 18

19 3.6 Den lokale forankring Selvom alle fire rollemodelkorps er lokale, er der stor forskel på, hvad den lokale forankring betyder i det enkelte projekt. Der er desuden stor forskel på de enkelte rollemodelkorps identifikation med det lokale tilhørsforhold. Mens rollemodellerne i Ishøj og Kolding er meget bevidste om det lokale aspekt og bevidst inddrager det i de planlagte aktiviteter, stiller rollemodellerne i Århus spørgsmålstegn ved, hvorvidt projektet overhovedet er lokalt. Evaluator betragter den lokale forankring som en stor fordel i forhold til rollemodellernes effekt på målgruppen. Således vurderes det, at den lokale forankring giver en unik mulighed for at kunne målrette projektet imod en specifik målgruppes særlige behov Forskellige grader af lokal forankring Ishøj repræsenterer sammen med Kolding de to projekter, der er mest lokalt forankrede, idet Kolding udelukkende henvender sig til somaliere i områderne Munkebo og Skovparken, mens banebryderne i Ishøj primært opererer i Vejleåparken og er fysisk lokaliseret i Kvarterhuset, der er tilknyttet beboerforeningen. I begge projekter er holdningen, at relevansen og mængden af fællesnævnere øges væsentligt i kraft af, at man holder til i samme lokalområde. Rollemodelkorpset i Århus er det projekt, der er mindst lokalt orienteret. Projektet i Århus dækker en større del af Jylland og til dels også Fyn, og rollemodellerne i Århus afviser helt at være lokale. Rollemodellerne i Odense er lidt mere lokale, idet projektet retter sig mod Odense Kommune. Hverken rollemodellerne i Århus eller Odense mener, at det nødvendigvis er en fordel at være lokalt forankret, og det er derfor ikke noget, de fokuserer særligt på, hverken generelt eller i oplæggene. Rollemodellerne mener, at der derimod kan være flere fordele ved at komme fra forskellige byer og områder. Eksempelvis kan man skabe et større hold, der kan komme ud til flere steder af landet, fordi man ikke er begrænset geografisk. Rollemodellerne i Århus forklarer: Næh, det går vi ikke så meget op i Vi præsenterer bare, hvor vi kommer fra. Det kommer også an på, hvor mange vi er. Fordelen er, at man kan skabe et stort hold, en stor gruppe af rollemodeller. Vi kommer jo ikke kun fra lokalområdet, så vi kan komme mere ud til flere steder i landet Det er altså næsten en fordel ikke at være lokal. I Odense er projektkoordinator Stine Brynskov imidlertid af en anden opfattelse. Hun mener, at det godt kan være en fordel, at rollemodellerne kommer fra den samme by som målgruppen, da det giver en fælles referenceramme. Hun mener dog ikke, at rollemodellernes lokale tilhørsforhold er vigtigere end deres faglige og uddannelsesmæssige profil. Således mener hun, at målgruppen får mere ud af at møde en person med den rigtige faglige profil end en person, der er fra det samme lokalområde som dem selv. Endvidere påpeger hun, at den lokale forankring kan være en ulempe, hvis rollemodellerne har et personligt kendskab til de personer, de skal holde oplæg for. Hun har i disse situationer oplevet, at der kan være nogle skjulte dagsordener på spil, som kan virke forstyrrende Styrkerne ved den lokale forankring Det er evaluators vurdering, at fordelene ved den lokale forankring i rollemodelprojekterne vejer op for de ulemper, der er i forhold til faren for skjulte dagsordener og signalfor- 19

20 virring. Den lokale forankring giver øget tillid og identifikationsmuligheder i forhold til målgruppen, en større forhåndskendskab til målgruppens tankegang og udfordringer samt bedre muligheder for, at effekten af projekterne kan brede sig som ringe i vandet. Lokal forankring øger graden af tillid og identifikation En styrke ved den lokale forankring er, at den muliggør en højere grad af tillid mellem målgruppen og rollemodellerne samtidig med, at muligheden for identifikation øges. Fælles for projekterne er, at de alle finder det meget vigtigt, at målgruppen kan spejle sig selv og sin egen situation i rollemodellerne. Målgruppen skal kunne genkende de historier, rollemodellerne fortæller fra deres liv og de erfaringer, rollemodellerne kan viderebringe, skal være relevante og vedkommende for målgruppen. Resultaterne af evalueringens effektmåling blandt målgruppen viser, at målgruppen ikke behøver at kunne spejle sig selv på alle områder for at kunne lade sig inspirere af rollemodellernes historier, hvilket vil blive udfoldet i næste kapitel. På baggrund af målgruppens åbne besvarelser bekræftes det imidlertid, at det gør indtryk, hvis personer i målgruppen kan genkende deres eget liv i rollemodellernes. Det er på denne baggrund, at evaluator vurderer, at den lokale forankring giver en fælles referenceramme, som styrker målgruppens udbytte af rollemodellernes historier. Derudover vurderes det, at det ofte vil være lettere for målgruppen at kopiere og forfølge rollemodellernes strategier i forhold til integration, når de bor i samme område. En samarbejdspartner for projektet i Ishøj forklarer: Det kan samle folk der, hvor de bor, og hvor de har let adgang til at mødes. Det kan åbne nogle døre lokalt, hvilket den enkelte vil have sværere ved at gøre selv. Forhåndskendskab til målgruppens tankegang og udfordringer Ved at etablere et lokalt rollemodelkorps, som er tæt på målgruppen og personligt kender til den, er det desuden lettere at målrette indsatsen overfor de specifikke problemer, som man ønsker at gøre noget ved. Både i Ishøj og Kolding tilpasser rollemodellerne deres projektaktiviteter ud fra en viden om målgruppens behov og interesser. Der diskuteres relevante og aktuelle udfordringer og problematikker, og i begge projekter er der mulighed for at fokusere ekstra på dette og gå mere i dybden, fordi alle i målgruppen kan genkende udfordringerne. Projektet i Kolding er blevet til, fordi der var et stort problem med at få somaliere og primært somaliske kvinder i arbejde. Da projektet startede op, oplevede projektleder og rollemodel Mohamed Abdulahi, at Kolding Kommune havde svært ved at forstå, at der var en række skjulte dagsordener og forskellige problemer i målgruppen. Rollemodellerne i Kolding dæmmer op for de skjulte problemstillinger ved at være vedholdende og hele tiden have svar på tiltale, når personer i målgruppen fortæller om problemer, de ikke kan se en løsning på. I sådanne tilfælde kan rollemodellerne sige: Jamen, så gør vi sådan eller sådan. Det betyder, at der, som Mohamed udtrykker det:.næsten ikke var nogle steder at gemme sig til sidst. Rollemodellerne i Kolding har alle tilknytning til den somaliske forening og fungerede i praksis som rollemodeller, inden de blev en del af Lokale korps af rollemodeller. Rollemodellerne forklarer: 20

21 Alle der er her, er i forvejen rollemodeller og kæmper for at ændre det somaliske image. Men projektet giver en mulighed for at systematisere arbejdet som rollemodel og gennemføre forskellige aktiviteter, der ellers ville koste for mange penge, f.eks. lave lokale konferencer. Projektet i Kolding har således taget udgangspunkt i de eksisterende rollemodeller for den somaliske gruppe. Det har ifølge rollemodellerne selv haft den store fordel, at de på forhånd har haft den status, der skulle til for at opnå målgruppens accept og lydhørhed. Endvidere betragter evaluator det som en fordel, at rollemodellerne kender til og har adgang til de formidlingskanaler, som målgruppen på forhånd gør brug af. Ved at have lederen af den somaliske radio med i rollemodelkorpset har det været muligt at afholde debatarrangementer over radioen, som når direkte ind i de somaliske hjem. Til debatterne er forskellige gæster blevet inviteret ind i studiet, herunder repræsentanter for jobcentret i Kolding, som har svaret på spørgsmål fra lytterne. Udsendelserne har igennem muligheden for dialog og debat haft til formål at aflive de somaliske borgeres misforståelser og fordomme omkring jobmarkedet og kommunen. Et fysisk sted som ankerpunkt for målgruppen Ishøj og Kolding adskiller sig desuden fra projekterne i Århus og Odense ved at have et fysisk sted som ankerpunkt for målgruppen. Både i Ishøj og Kolding er projekterne lagt an på debatskabende arrangementer i lokalt forankrede tilhørssteder for målgruppen. Mens den somaliske forening og den somaliske radio spiller en stor rolle i Kolding, har det i Ishøj været det lokale beboerhus i Vejlåparken, som har været omdrejningspunktet. I Odense og Århus har rollemodellernes aktiviteter været mere udadgående, og der har således ikke på samme måde været et fysisk sted, som målgruppen har kunnet søge til for at komme i kontakt med rollemodellerne. I Odense har man imidlertid i slutningen af projektperioden taget initiativ til at oprette en café, hvor målgruppen én gang om ugen kan søge rådgivning hos rollemodellerne. I Ishøj tillægger rollemodellerne deres tilknytning til et lokalt beboerhus stor betydning i forhold til deres kontakt med målgruppen. En rollemodel forklarer: Man skal have et fysisk sted. Ellers opstår der frustrationer om, hvor man skal gå hen. I november 2009 afholdt evaluator et fortolkningsseminar, hvor projektlederne i alle fire lokale rollemodelkorps var samlet for at give deres vurderinger af evalueringens resultater. Der blev til seminaret bl.a. udtrykt stor enighed om betydningen af det fysiske sted. At rollemodellerne har et sted, hvor de rent fysisk hører til, vurderes ikke mindst at være med til at styrke deres synlighed i forhold til målgruppen. Desuden er det med til at skabe et indtryk af, at rollemodellerne står til rådighed i forhold til at hjælpe personer med specifikke udfordringer. I forhold til den lokale forankring og til at skabe en mere intensiv indsats, vurderer evaluator derfor, at tilknytningen til et fysisk sted i målgruppens lokalområde er en nødvendighed. Effekten kan brede sig som ringe i vandet Den lokale forankring vurderes ikke mindst at skabe mulighed for en god synergieffekt i forhold til den øvrige integrationsindsats i lokalområdet. 21

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

NIF. Evaluering 2010. (Netværk I Fagbevægelsen) Udarbejdet for LO

NIF. Evaluering 2010. (Netværk I Fagbevægelsen) Udarbejdet for LO NIF (Netværk I Fagbevægelsen) Evaluering 2010 Udarbejdet for LO Mette Semey Kubix November 2010 Kubix ApS Nørre Voldgade2 1358 København K Tlf. 3332 3352 kubix@kubix.dk www.kubix.dk Indhold Resumé... 4

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE jobcenter T Roskilde Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet Postadresse.-......, Jobcenter Roskilde Weidekampsgade 10 Kogevej 90 Postboks 3370 1000 Roskilde 2300 København

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk Bestyrelsesmøde den 5. januar 2014 i Deltagere: Helle Kristensen, Laila Qvant, Helge Bøgegaard og Søren Kristensen. Invitation til fællesmøde med DN København Bestyrelsen har modtaget en invitation til

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Bydelsmødre projekterne

Bydelsmødre projekterne side 1 Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv Bydelsmødre projekterne resultater og erfaringer i komparativt perspektiv side 2 Indhold Indledning

Læs mere