Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 1: Hvorfor interessere sig for uddannelse?

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 1: Hvorfor interessere sig for uddannelse? Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme yderligere revisioner af de enkelte kapitler. Januar 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 5 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Region Syddanmark I Strategi & Analyse

4 DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse? De formelle faglige forudsætninger Vurderingen af uddannelsesparathed Delkonklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse De frie og private grundskoler samt efterskolerne Søgningen fra grundskolen Konklusion DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Udviklingen i antal ansøgere Hvor kommer ansøgerne fra? Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, Optagne elever, Udviklingen i tilgangen Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Alder, studietid og spildtid Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Alder ved gennemførelsen Studietid Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid Konklusion Region Syddanmark II Strategi & Analyse

5 8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling Frafaldets årsager Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Frafaldets omfang Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Gennemførelse og fastholdelse Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Fastholdelse på de videregående uddannelser DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Befolkningsfremskrivning for de årige, Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Region Syddanmark III Strategi & Analyse

6 11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen? Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage? Delkonklusion De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse

7 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? Uddannelse er af afgørende betydning for den enkelte, for virksomhederne og for det offentlige på alle niveauer Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Uddannelse er en forudsætning for den unges fremtidsmuligheder og levestandard, idet uddannelse medvirker til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet samt give bedre muligheder for at navigere i det globale samfund. For den enkelte viser en række undersøgelser således, at jo højere uddannelse 1 - jo oftere i beskæftigelse og jo lavere ledighedsrisiko 2 - jo større produktivitet 3 - jo højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og senere tilbagetrækningsalder 4 - jo højere livsindkomst 5. At være i beskæftigelse har også indvirkning på den enkeltes sundhedstilstand 6. En person står på kort sigt i en valgsituation, om nytten skal maksimeres på længere sigt, dvs. satse på uddannelse med højere livsindkomst, eller der evt. skal tages en umiddelbar gevinst ved at komme hurtigt i job 7. Den kortsigtede løsning vælges oftere i perioder med højkonjunktur end lavkonjunktur, hvor jobmulighederne er gode. Den lavkonjunktur, vi nu befinder os i, vil derfor - alt andet lige - betyde større interesse for at få en uddannelse. Søgningen til hf er et godt eksempel på, at uddannelsesvalget kan være konjunkturfølsomt Se Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2014). Ledigheden blandt de årige er mindst dobbelt så stor blandt personer uden erhvervsuddannelse som blandt de personer, der har en erhvervsuddannelse, jvf. bilag 26. Se også Mandag Morgen (2012). Ledigheden er også forskellig inden for de forskellige uddannelsesniveauer, jvf. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014). Erhvervsstyrelsen (2012) beskæftiger sig med den relativt lave produktivitet i Danmark og argumenterer for, at et øget uddannelsesniveau vil styrke produktiviteten. Skytte (2011), Junge & Skaksen (2010), FBE (2009b), DØR (2010) og Damvad (2010) beskæftiger sig ligeledes med uddannelsesniveauets indvirkning på produktiviteten. Sidstnævnte argumenterer specifikt med, at DJØF ernes løn er lavere end grænseproduktiviteten. CEBR (2012) ser specifikt på ph.d. ernes betydning for produktivitet. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Se DØR (2014) om effekten af forskellige ungdomsuddannelser, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013) om den positive sammenhæng mellem både livsværditilvæksten og afkastet af uddannelse og uddannelsesniveauet, Dalskov (2010) om den positive sammenhæng mellem disponibel livsindkomst og uddannelsesniveau, Dalskov (2012a og b) om det privatøkonomiske uddannelsesafkast, Andreasen (2012) om uddannelsesvalg og levestandard og Gaard & Knudsen (2010) om den positive sammenhæng mellem uddannelse og konkurrenceevne. Der er ikke kun forskelle mellem uddannelsesniveauer, men også inden for det enkelte uddannelsesniveau. I Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014) er sammenlignet bruttofuldtidsmånedslønninger for forskellige uddannelsesgrupper fordelt på uddannelsesniveau. Dette vil dog ikke blive gjort til genstand for yderligere behandling her. Der er naturligvis også mange andre væsentlige grunde til at uddannelse har betydning og værdi for den enkelte, men i denne sammenhæng ses kun på den arbejdsmarkeds- og indkomstmæssige side. At blive ledig kan betyde højere risiko for hospitalisering og dødelighed, jvf. Browning & Heinesen (2011). Greve & Weatherall (2013) påviser, at gennemsnitsvægten er lavere blandt mænd med lang uddannelse end mænd uden lang uddannelse, hvis de kommer fra lavindkomstfamilier. I praksis er valget naturligvis væsentligt mere kompliceret, da f.eks. interesser kan spille en langt væsentligere rolle, jvf. DEA (2013a). Se også kapitel 4, der ser nærmere på uddannelsesvalget. Det kan også betale sig at videreuddanne sig f.eks. for faglærte senere at tage en videregående uddannelse - både for den enkelte og de offentlige kasser, jvf. Houmark Andersen (2012) og Flensburg (2013). Region Syddanmark 1.1 Strategi & Analyse

8 Yderligere står personen i en valgsituation mellem hvilken uddannelse, der skal vælges og hvor, den skal tages. Skal man f.eks. vælge den næstbedste uddannelse, for at kunne blive i lokalområdet eller for at have de bedste beskæftigelsesmuligheder? Eller skal førsteprioriteten pga. interesse for studiet og faget samt interessant beskæftigelsesmulighed vælges, selvom det f.eks. betyder en flytning og ringere beskæftigelsesmulighed? Hvad påvirker disse valg? Nogle af faktorerne er den sociale og kulturelle baggrund. Andre faktorer er de muligheder, der faktisk er til stede, f.eks. beliggenhed af uddannelsesinstitutioner og transportforholdene, men også beskæftigelsesmulighederne på længere sigt. Tradition og køn spiller ligeledes en rolle ved valget. Disse faktorer, der har betydning for valget, vil kort blive nærmere belyst i afsnit 4.1 med henblik på at illustrere, hvor det kan være hensigtsmæssigt at sætte en indsats ind. Det fremgår heraf, at det ikke er nok kun at se på uddannelsessystemet som isoleret enhed. Uddannelse er ikke kun en investering for den enkelte med et økonomisk afkast. DØR (2014) nævner således, at der kan være et personligt udbytte ved at deltage i uddannelsen, uddannelse kan give et større udbytte af fritidsaktiviteter og mere interessante arbejdsopgaver, og uddannelse kan give social status Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Globaliseringen har bl.a. betydet, at virksomhederne har fået adgang til et større marked, men samtidig har de konkurrerende virksomheder ligeledes fået adgang til det samme marked. Konkurrencen er dermed blevet stadig større. Det kan bl.a. ses ved, at priserne stiger relativt mindre på typiske eksportvarer, hvor produktivitetsstigningerne til gengæld er relativt større. Netop produktivitetsstigninger har en positiv sammenhæng med uddannelsesniveauet, dvs. jo højere uddannelsesniveau, jo højere produktivitetsstigninger til gavn for virksomheder og samfund 9. At kunne klare sig i en dansk kontekst, hvor lønningerne generelt er relativt højere end i mange andre lande, betyder bl.a. at virksomhederne må følge med den teknologiske udvikling og lægge et højere vidensniveau i produktionen Et centralt spørgsmål er her hvor Danmark som udgangspunkt har sin styrkeposition, og hvor vi skal satse. Krarup & Bjerre (2010) peger f.eks. på 4 globale trends, som vil føre til øget efterspørgsel, større produktion og højere kompetencer i arbejdsstyrken: - Miljø. Løsninger på udfordringerne omkring klimaforandringer, forurening, vandmangel, øget energibehov og mangel på fossile brændstoffer - Sundhed. Løsninger, der fremmer sundhed og ernæring - Kreativitet. Løsninger, der tilgodeser efterspørgslen efter unikke kreative ydelser - Digitalisering. Løsninger inden for digital teknologi, som kan anvendes af andre erhverv Omstilling af produktiviteten, forøget innovation og iværksætteri samt forøgelsen af produktiviteten kræver et stadig større kompetence- og uddannelsesniveau hos arbejdskraften. Innovation kræver typisk uddannelsesmæssige kompetencer, men er omvendt med til at skabe produktivitetsvækst Det er her endvidere interessant, at ud over en person får større produktivitet gennem uddannelse, så er der endvidere en fælleseffekt, dvs. produktiviteten øges i hele virksomheden, se Junge & Skaksen (2010) om uddannelsesniveauets indvirkning på produktiviteten. Og produktivitetsstigningen slår også igennem på bruttoværditilvæksten. Øget vækst er direkte koblet til uddannelse, jvf. Kraka (2014) og OECD (2010). Se Statsministeriet (2011) og Junge & Sørensen (2010). Region Syddanmark 1.2 Strategi & Analyse

9 En balanceret lønstigning i virksomheden kræver - alt andet lige - som minimum en tilsvarende produktivitetsvækst for at kunne bevare konkurrencedygtigheden. Det er derfor et væsentligt problem, at den danske produktivitet har været relativ lav siden midten af 1990 erne 11. Opbygningen af kompetenceniveauet foregår i første række i det offentlige uddannelsessystem, herunder en del efteruddannelse. Men hertil kommer den virksomhedsbaserede oplæring og efteruddannelse - lige fra sidemandsoplæringen til længerevarende efteruddannelseskurser i privat regi. Det er derfor afgørende at se virksomhederne som medspillere i arbejdet med at forøge arbejdskraftens kompetencer. I rapporten bliver der pt. primært taget udgangspunkt i det formelle, offentlige uddannelsessystem, hvor data er mest tilgængelige. Branchernes anvendelse af arbejdskraft med forskellige kvalifikationer vil også blive belyst i rapporten, fordi ændringerne i erhvervsstrukturen er med til at ændre kompetencebehovet og har forskelligt gennemslag i de forskellige regioner og kommuner Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Regional udvikling og vækst kræver bl.a. et dynamisk erhvervsliv i stadig udvikling - fra industrisamfund til videnssamfund, hvilket igen bl.a. kræver stadig større/flere kompetencer blandt medarbejderne, hvilket igen øger behovet for uddannelse og kompetenceudvikling. Det er derfor både en kommunalpolitisk og en regionalpolitisk målsætning at øge uddannelsesniveauet blandt regionens borgere. Det offentlige skal sørge for rammen om en forøgelse af uddannelsesniveauet, f.eks. gennem ud- og opbygningen af et relevant og sammenhængende uddannelsesudbud, herunder både indholdsmæssigt og geografisk samt økonomisk 13. Men det er ikke nok at øge uddannelsesniveauet. Der skal også være en sammenhæng mellem efterspørgslen efter og udbuddet af bestemte kvalifikationer. Det betyder, at uddannelsesindsatsen ikke kun omhandler de nye (unge) på arbejdsmarkedet, men i høj grad også den nuværende arbejdsstyrke, der gennem efter- og videreuddannelse hele tiden må opkvalificeres i forhold til arbejdsmarkedets behov. I nærværende rapport vil dette emne dog ikke indgå yderligere, idet der fokuseres på det formelle uddannelsessystem 14. Det offentlige har omvendt også selv brug for kompetenceforøgelsen, fordi kommuner, regioner og staten er meget store og væsentlige arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere med vidt forskellige uddannelser Se Regeringen (2012a og 2014a) samt Blohm Graversen, Napier & Rosted (2011). En diskussion om fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet kan ses i Beskæftigelsesregion Syddanmark (2014) samt Copenhagen Economics (2011). Se endvidere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011) for en vurdering af de fremtidige kvalifikationskrav, TrendEduc (2009) for specielt situationen på LVU-området (lange videregående uddannelser) samt Brøndum & Fliess (2011) vedr. kompetencebehov på specifikt område. Se f.eks. Dalskov (2012a og b) om uddannelses betydning for velstand og offentlige finanser og Arendt (2011) om betydningen af SU. Det kan dog eksempelvis nævnes, at Voksen- og efteruddannelse (VEU-aktiviteten) har en positiv effekt på branchemobiliteten blandt ufaglærte og faglærte og dermed på beskæftigelsessandsynligheden, jvf. Kristensen & Rotger (2011). Danmarks Evalueringsinstitut (2015) viser, at der er et stort potentiale i at gøre flere ufaglærte faglærte. De ufaglærte mener også i betydeligt omfang, at det vil gavne dem, men kun hver femte har lyst. Nogle af de faktorer, der har indflydelse på om de ufaglærte vil have en erhvervsuddannelse, er ledighedsrisikoen, faglige forudsætninger og socioøkonomiske forhold. Omvendt hæmmes lysten af økonomiske forhold, kan ikke forenes med job, skønnes ikke nødvendigt i relation til jobbet og vanskeligheder ved at finde læreplads. Region Syddanmark 1.3 Strategi & Analyse

10 Og mere generelt har samfundet en interesse i en opbygning af f.eks. indbyggernes almendannelse, fleksibilitet og social sammenhængskraft. Dette er i tråd med de overordnede politiske målsætninger for uddannelsesområdet, som på det nationale niveau har udmøntet sig i, at 1. Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Mindst 60% skal gennemføre en videregående uddannelse i Mindst 25% skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020 Disse målsætninger indgår også i de regional- og kommunalpolitiske målsætninger, men her vil effekten naturligvis først vise sig på det lange sigt 15. En diskussion af målsætningerne gennemføres i kapitel Samfundsøkonomiske perspektiver Der kan være en samfundsøkonomisk gevinst ved uddannelse, som ligger ud over den privatøkonomiske 16. I et større samfundsøkonomisk perspektiv kan fremhæves, at øget uddannelse er rentabelt for de offentlige finanser 17, fordi det gennemsnitlige antal år i beskæftigelse stiger med stigende uddannelse pga. øget beskæftigelsesgrad og senere tilbagetrækningsalder. Et højere uddannelsesniveau kan medvirke til teknologiske fremskridt, der ikke kun behøver at afspejle sig i lønnen, men kan komme til udtryk i den generelle vækst. Hvis den samfundsøkonomiske gevinst er større end den privatøkonomiske, kan man risikere, at omfanget af uddannelse alt andet lige vil være mindre end det optimale set fra et samfundsperspektiv. Det er en af grundene til, at der er en offentlig subsidiering af uddannelse. Der ligger dog også her et fordelingshensyn. Vi står over for et demografisk problem, hvor der bliver relativt færre i den erhvervsaktive alder, som skal forsørge stadig flere. Alene derfor er det vigtigt, at de, der er i arbejdsstyrken, er velkvalificerede og motiverede til at søge beskæftigelse. Imidlertid behøver det demografiske problem ikke at blive af så stort omfang, hvis uddannelsesniveauet øges, fordi øget uddannelsesniveau som tidligere nævnt, betyder flere år på arbejdsmarkedet. Både erhvervsfrekvensen og den gennemsnitlige arbejdstid stiger med stigende uddannelsesniveau. Og netop flere med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse indgår i de overordnede politiske uddannelsesmålsætninger. Hertil kommer en udvikling, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft med forskellige kvalifikationer er under forskydning. Vi har oplevet en proces, hvor flere får uddannelse og færre står uden uddannelse, men efterspørgslen efter ufaglærte må forventes at falde endnu mere end faldet i udbuddet. Samtidig ventes det, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft vil stige lidt, men udbuddet vil falde, dvs. der her bliver mangel af arbejdskraft, jvf. tabel 1.1. Endelig forventes det, at udbuddet af personer med en videregående uddannelse fortsat vil stige, men slet ikke i samme omfang som Danske Regioner (2012) argumenterer for, at bedre ungdomsuddannelser også har betydning for den regionale vækst. DØR (2014). Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011). Ledighed har således negative samfundsmæssige konsekvenser, jvf. Dalskov Pihl & Baadsgaard (2011). Region Syddanmark 1.4 Strategi & Analyse

11 efterspørgslen stiger, dvs. der bliver mangel på personer med videregående uddannelse på alle niveauer 18. Vi står derfor med en betydelig ubalance på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke får - flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse, herunder opkvalificering af ufaglærte 19 - flere til at tage en videregående uddannelse, herunder mindsker andelen, der slutter med en gymnasial uddannelse og øger andelen, der fortsætter på en videregående uddannelse efter at have gennemført en erhvervsfaglig uddannelse 20 - flere virksomheder til at ansætte personer med en videregående uddannelse Tabel 1.1. Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) Ændring Ændring Ændring Ubalance i udbud i efterspørgsel i ledighed Ufaglært Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). De overordnede uddannelsespolitiske målsætninger falder således godt i tråd med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor der i stigende grad er behov for uddannet arbejdskraft. Et af problemerne er imidlertid, at en evt. opfyldelse af de uddannelsespolitiske målsætninger i 2015 betyder, at den årgang, der forlader 9. klasse først efter 25 år skal have opnået det tilstræbte uddannelsesniveau, dvs. langt senere end behovet tilsiger. Uddannelsesløftet hos de kommende arbejdstagere skal derfor suppleres med uddannelsesløft af den nuværende arbejdsstyrke. En konsekvens af fortsat ubalance bliver større brug af underkvalificeret arbejdskraft eller udenlandsk arbejdskraft eller større outsourcing. Førstnævnte må forventes at give lavere produktivitet og mindre konkurrenceevne, dvs. mindre vækst og velstandsudvikling. Det er dog på sin plads også at nævne uddannelse som en væsentlig faktor bag vores velfærdssystem, idet uddannelse f.eks. danner basis for deltagelse i et demokratisk samfund, der bl.a. bygger på tillid Se også Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014). En væsentlig pointe her er, at beskæftigelsen især skal være på det private arbejdsmarked. Det er på den baggrund overraskende, at meget få anvender GVU-ordningen, jvf. Dansk Evalueringsinstitut (2013c). Beskæftigelsesreformen i 2014 giver uddannelsesindsatsen en central placering, idet ledige skal kunne få en realkompetencevurdering og et reelt uddannelsesløft rettet mod virksomhedernes efterspørgsel. Endvidere skal der ske en koordineret indsats mellem De nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, regionerne og vækstfora. Se Beskæftigelsesministeriet (2014). Danmarks Evalueringsinstitut (2015) viser, at der er et stort potentiale i at gøre flere ufaglærte faglærte. De ufaglærte mener også i betydeligt omfang, at det vil gavne dem, men kun hver femte har lyst. Nogle af de faktorer, der har indflydelse på om de ufaglærte vil have en erhvervsuddannelse, er ledighedsrisikoen, faglige forudsætninger og socioøkonomiske forhold. Omvendt hæmmes lysten af økonomiske forhold, kan ikke forenes med job, skønnes ikke nødvendigt i relation til jobbet og vanskeligheder ved at finde læreplads. Houmark Andersen (2012) viser således, at det kan betale sig (lønmæssigt) for en faglært at tage en videregående uddannelse. Region Syddanmark 1.5 Strategi & Analyse

12 Fig Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i kædede 2005-priser) i perioden Kilde: Danmarks Statistik Fig Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i Afvigelsen fra landsgennemsnittet Kilde: Danmarks Statistik Region Syddanmark 1.6 Strategi & Analyse

13 1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der? Vækstmålsætningen er højt på den politiske dagsorden i Region Syddanmark. Udfordringer på et regionalt niveau er bl.a. - Den årlige BNP-vækst i perioden er i Region Syddanmark den næstlaveste blandt de 5 regioner, jvf. fig Arbejdsproduktiviteten ligger langt under hele landet og især under Region Hovedstaden, jvf. fig Der bliver færre til at forsørge stadig flere, jvf. fig Der bliver færre job til de ufaglærte, jvf. tabel 1.1. Ét af bidragene til at afbøde disse problemer er at få en større og bedre uddannet arbejdsstyrke. Det vil bl.a. fremme produktiviteten og væksten. Fig Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal årige), Kilde: Danmarks Statistik Udgangspunktet i Region Syddanmark er imidlertid, at uddannelsesniveauet er under landsgennemsnittet, selvom vi tager højde for, at erhvervsstrukturen er anderledes end i hele landet. Der burde således være godt færre personer, der ikke havde en uddannelse ud over grundskolen, og der burde være flere, der havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er derfor af afgørende betydning at finde metoder til at hæve uddannelsesniveauet, f.eks. 1. Tiltrække mere højtuddannet arbejdskraft 2. Efteruddanne den eksisterende arbejdskraft 3. Sikre at de unge får/kan få en (god) uddannelse og gerne motivere dem til at blive/komme tilbage til regionen Region Syddanmark 1.7 Strategi & Analyse

14 Den regionalpolitiske indsats fra Region Syddanmark sker bl.a. gennem 1. Regional udviklingsplan (RUP) 21 Her fremgår det bl.a. at Region Syddanmark skal være en kompetent region i verden, og at det skal sikres, at vi har veluddannede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker potentialer. Endvidere skal borgerne være omstillingsparate og livsvarigt lærende 2. Uddannelsesstrategien Visionen er, at Region Syddanmark skal være en region med uddannelser i verdensklasse på alle niveauer, og hvor alle unge udfolder deres potentiale i forhold til arbejdsmarkedet. Dette er konkretiseret til tre strategiske mål: - 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse - 50% af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse - 20% flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til Handlingsplanen for uddannelsesstrategien er samtidig handlingsplan for Syddansk Uddannelsesaftale (se nedenfor). 3. Syddansk Uddannelsesaftale 23 Region Syddanmark har gennem Syddansk Uddannelsesaftale skabt en samarbejdsplatform, der skal sikre en løbende dialog og et tæt samarbejde på uddannelsesområdet. Samarbejdspartnere er bl.a. - kommunerne i Region Syddanmark - ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark - Syddansk Vækstforum Handlingsplanen for er samtidig handlingsplanen for uddannelsesstrategien (se ovenfor) og har dermed samme tre strategiske mål 24. For at nå disse mål er udpeget 6 centrale udfordringer, hvoraf 1 og 6 skal adresseres i de unges egne forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse - styrke børn og unges faglige forudsætninger - øge interessen og styrke unges faglighed inden for Science i grundskolen 2. frafald på ungdomsuddannelserne ved studiestart 3. afstanden til ungdomsuddannelserne 4. manglende praktikpladser 5. for få uddanner sig inden for science-fag 6.- for få drenge tager sig en videregående uddannelse - udbrede EUD-vejen til videregående uddannelse - øge antallet der påbegynder en videregående uddannelse efter studentereksamen Syddansk Uddannelsesaftale har udviklet et uddannelsesbarometer, der viser udviklingen på en række indikatorer 25. Regionsrådet i Region Syddanmark har årligt en pulje til forsøgs- og udviklingsinitiativer, der udspringer af Syddansk Uddannelsesaftale Erhvervsudviklingsstrategi (Syddansk Vækstforum) Et af de redskaber, som skal være et bærende element erhvervsudviklingsindsatsen er Menneskelige ressourcer og uddannelse, herunder efteruddannelse af arbejdsstyrken, erhvervsrettet uddannelse på alle niveauer samt tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. For er der udarbejdet en handlingsplan 28, hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal iværksættes en særlig indsats som skal tiltrække og fastholde talenter Region Syddanmark (2011a). Region Syddanmark (2011b). Region Syddanmark (2009a). Region Syddanmark (2013). Region Syddanmark (2014a). Region Syddanmark (2009b). Syddansk Vækstforum (2010). Syddansk Vækstforum (2013). Region Syddanmark 1.8 Strategi & Analyse

15 5. Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum 30 Denne aftale indeholder 21 initiativer, herunder bl.a. - bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats, herunder afdække arbejdsmarkedets kompetencebehov - med inddragelse af regionen, de regionale arbejdsmarkedsråd og VEU-centrene - initiativer der kan styrke indsatsen for at unge og voksne får erhvervsrettede kompetencer i samspil med virksomhedernes behov, herunder kompetenceløft til ufaglærte og faglærte og så flere gennemfører en erhvervsuddannelse - med inddragelse af bl.a. regionerne, jobcentrene, erhvervsskoler, erhvervsakademier, VEU-, AMU- og VUC-centre - styrket indsats for at dække kompetencebehovet i sektoren for energieffektive teknologier - styrke det dansk-tyske samarbejde indenfor videregående uddannelse Det er af afgørende vigtighed, at indsatsen sker i et samarbejde med de mange interessenter på området, f.eks. - grundskolerne (hvor kommunerne har ansvaret for folkeskolerne) - Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der vejleder om overgangen fra grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne - ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der modtager de unge fra grundskoleområdet og videresender (især efter en gymnasial uddannelse) en stor del af dem til de videregående uddannelser - Studievalg, der vejleder ved overgangen til de videregående uddannelser - de videregående uddannelsesinstitutioner - de kommunale jobcentre, der ofte møder de unge, der er faldet ud af systemet - kommunerne generelt, der som oftest også arbejder på at nå målsætningen om at mindst 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse - Regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedskontor Syddanmark Et hovedproblem her er, at de arbejder under forskellige lov- og regelsæt, herunder har forskellige formål og forskellige datasystemer, som ikke kan eller må snakke sammen. Det er derfor vanskeligt at se den unge som værende i centrum, og som de forskellige interessenter skal samarbejde om at hjælpe. Mere generelt må der også peges på, at uddannelsespolitik ikke kan ses isoleret fra f.eks. erhvervsog beskæftigelsespolitik Syddansk Vækstforum (2011). Syddansk Vækstforum og Regeringen (2014). Danske Regioner (2011a). Region Syddanmark 1.9 Strategi & Analyse

16 Bilag 26a. Ledighedsprocenten for de årige fordelt på uddannelse, Region Syddanmark. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU2. Bilag 26b. Ledighedsprocenten for de årige fordelt på uddannelse, Hele landet. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU2. Region Syddanmark 1.10 Strategi & Analyse