Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner?

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan. Dette skyldes, at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er derfor at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i maj Processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme revisioner af de enkelte kapitler. Frem til sommeren 2013 forventes f.eks. kapitel 4, 5, 7 og 8 at blive opdateret. August 2013 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse... IV Figurfortegnelse... VI Resume... XI 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der? Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Befolkningsfremskrivning for de årige, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse Region Syddanmark I Statistik & Analyse

4 4.7. De frie og private grundskoler samt efterskolerne Konklusion Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 5.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1. Antal elever og studerende, Optagne elever Udviklingen i tilgangen Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører en uddannelse Alderen ved gennemførelsen Studietid Gennemførelsesprocenter og frafald Frafald. Dets betydning, måling og årsager Frafald på ungdomsuddannelserne Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Frafald og fastholdelse på de videregående uddannelser Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? 7.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2011, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2011-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? 8.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 Region Syddanmark II Statistik & Analyse

5 8.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter de har forladt grundskolen? Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 9.1. Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark III Statistik & Analyse

6 Tabelfortegnelse Kapitel 1 Tabel 1.1 Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) 4 Kapitel 3 Tabel 3.1 Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, årige i arbejdsstyrken. Pct. 6 Tabel 3.2 Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, Pct. 15 Tabel 3.3 Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, Kapitel 4 Tabel 4.1 Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, Pct. 14 Tabel 4.2 De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, Pct. 27 Tabel 4.3 Forældres og deres børns uddannelse. Pct. 28 Tabel 4.4 Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, Pct. 30 Tabel 4.5 Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, Pct. 31 Kapitel 5 Tabel 5.1 De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, Pct. 5 Tabel 5.2 De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, Pct. 5 Kapitel 6 Tabel 6.1 Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder 6 Tabel 6.2 De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), (excl. 1-årig hhx) 10 Tabel 6.3a Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. 12 Tabel 6.3b Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. 13 Tabel 6.4a De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.4b De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.5 Tabel 6.6 Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) 31 Kapitel 7 Tabel 7.1 Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2011) fra grundskolen. Pct. 7 Region Syddanmark IV Statistik & Analyse

7 Tabel 8.4 Kapitel 8 Tabel 8.1 Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for og 1998-årgangen. Pct. 2 Tabel 8.2 Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct. 3 Tabel 8.3 Unges flytten fra og tilbage til deres hjemegn fordelt på uddannelsesniveau. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. 6 Tabel 8.4 De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Region Syddanmark. Pct. 11 Tabel 8.3 Unges flytten fra og tilbage til deres hjemegn fordelt på uddannelsesniveau. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. 6 De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 11 Tabel 8.5a Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct. 16 Tabel 8.5b Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct. 16 Tabel 8.6 Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. 18 Tabel 8.7a Tabel 8.7b Tabel 8.7c Tabel 8.8a Tabel 8.8b Tabel 8.8c Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 21 Tabel 8.9a Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 23 Tabel 8.9b Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 24 Tabel 8.9c Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 24 Kapitel 9 Tabel 9.1 Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner 2 Region Syddanmark V Statistik & Analyse

8 Figurfortegnelse Kapitel 1 Fig. 1.1 Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i kædede 2005-priser) i perioden Fig. 1.2 Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i Afvigelsen fra landsgennemsnittet 5 Fig. 1.3 Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal årige), Kapitel 2 Fig. 2.1 Det parallelle uddannelsessystem i Danmark 1 Fig. 2.2 Det ordinære uddannelsessystem i Danmark 3 Fig. 2.3 Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.4 Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.5 Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.6 Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, Fig. 2.7 Voksenuddannelser i Region Syddanmark, Fig. 2.8a Adgangen til de gymnasiale uddannelser inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Fig. 2.8b Adgangen til en erhvervsskoleuddannelse inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Kapitel 3 Fig. 3.1 Uddannelsesniveauet i regionerne, Alle årige. Pct. 2 Fig. 3.2 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige i arbejdsstyrken. Pct. 3 Fig. 3.3 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige beskæftigede. Pct. 3 Fig. 3.4 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige arbejdsløse. Pct. 4 Fig. 3.5 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct. 4 Fig. 3.6 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.7 Andelen med en videregående uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.8 Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.9a Uddannelsesniveauet for årige mænd, Pct. 12 Fig. 3.9b Uddannelsesniveauet for årige kvinder, Pct. 12 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, Pct. 13 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, Pct. 13 Fig Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. 16 Fig Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige. Pct. 17 Fig. 3.14a Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige mænd. Pct. 18 Fig. 3.14b Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige kvinder. Pct. 18 Region Syddanmark VI Statistik & Analyse

9 Kapitel 4 Fig. 4.1 Overgangsfrekvenser fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 4 Fig. 4.2a Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, Pct. 5 Fig. 4.2b Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, Pct. 5 Fig. 4.2c Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, Pct. 6 Fig. 4.2d Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, Pct. 7 Fig. 4.3 Fig. 4.4a Fig. 4.4b Fig. 4.5 Fig. 4.6 Fig. 4.7 Fig. 4.8 Fig. 4.9a Fig. 4.9b Fig. 4.9c Fig. 4.10a Fig. 4.10b Fig. 4.10c Fig Fordelingen på grundskoletype for de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en folkeskole, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en efterskole, Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 13 Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, Region Syddanmark. Pct. 13 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afgangen fra folkeskoen pr. 15. marts Piger 15 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Piger 16 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Piger 17 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Drenge 18 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Drenge 19 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Drenge 20 Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Fig. 4.12a Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, Indeks 2012= Fig. 4.12b Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, Indeks 2012= Fig. 4.12c Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, Indeks 2012= Fig. 4.12d Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, Indeks 2012= Fig Antal årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Region Syddanmark VII Statistik & Analyse

10 Kapitel 5 Fig. 5.1 Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2a Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), Fig. 5.2b Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, Fig. 5.2c Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.3a Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli Fig. 5.3b Antal optagne på SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli Fig. 5.3c Antal optagne på de mellemlangenge videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Fig. 5.3d Antal optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Kapitel 6 Fig. 6.1 Fig. 6.2 Fig. 6.3 Fig. 6.4 Fig. 6.5 Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 2 Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 3 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. 4 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, , fordelt på uddannelsestype. Pct. 5 Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct. 7 Fig. 6.6 Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Fig. 6.7 Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, Fig. 6.8 Fig. 6.9 Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, Indeks 2002= Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, Indeks 2002= Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse en ungdomsuddannelse, Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på ungdomsuddannelserne, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, Fig Basisårgange for gymnasiet og hf, , Fyn 29 Fig Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, , Fyn. Pct. 29 Fig Antal optagne elever, , Fyn 30 Fig Antal klasser, , Fyn 32 Fig. 6.18a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 34 Fig. 6.18b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 35 Fig. 6.19a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 35 Fig. 6.19b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 36 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantom- Region Syddanmark VIII Statistik & Analyse

11 rådet 36 Fig. 6.21a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.21b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.22a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig. 6.22b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland 39 Fig. 6.24a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.24b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.25a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig. 6.25b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig Kapitel 7 Fig. 7.1 Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland 42 Uddannelsesudviklingen for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 2 Fig. 7.2 Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 3 Fig. 7.3 Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.4 Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2011, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.5 Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 5 Fig. 7.6 Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 6 Fig. 7.7a Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse), Fig. 7.7b Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, Fig. 7.7c Andelen, der gennemfører en lang videregående uddannelse, Fig. 7.7d Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, Fig. 7.8a Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.8b Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.9 Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2011-årgangen, hele landet. Pct. 14 Region Syddanmark IX Statistik & Analyse

12 Kapitel 8 Fig. 8.1 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen i de 5 regioner. Årgang Pct. 7 Fig. 8.2 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 8 Fig. 8.3a Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Drenge i Region Syddanmark 9 Fig. 8.3b Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Piger i Region Syddanmark 9 Fig. 8.4 Antal år de tilbageflyttede har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.5 Antal år de tilbageflyttede med en lang videregående uddannelse har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.6 Antal år de tilbageflyttede til Region Syddanmark med forskellige uddannelser har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 13 Fig. 8.7 Uddannelsesforløbet for årgangene Syddanmark. Pct. 14 Fig. 8.8 Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af gymnasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl Region Syddanmark X Statistik & Analyse

13 4. Hvad søger de unge efter 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? I dette kapitel ses der på en af de faktorer, der på sigt har betydning for uddannelsesniveauet i regionen og kommunerne. Det drejer sig om tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts fra hhv. 9. og 10. klasse. Dette er et af opmærksomhedspunkterne for kommunerne, idet målsætningen om at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse betyder et ønske om, at eleverne starter en uddannelse, når de forlader folkeskolen. En tilmelding pr. 15. marts er dog ikke nok. Eleven skal også rent faktisk starte på uddannelsen og gennemføre den. Søgemønsteret fra folkeskolen behandles i afsnit Dette suppleres i afsnit 4.5 med en fremskrivning af antallet af unge i kommunerne. I afsnit 4.6 ses søgemønsteret i relation til den sociale baggrund. Afslutningsvis ses også på søgningen fra de øvrige grundskoleformer i afsnit 4.7. Forinden vil der kort blive set på, hvad der har betydning for uddannelsesvalget, fordi det er centralt at kende disse for at kunne sætte ind med initiativer for at øge uddannelsesfrekvensen (afsnit 4.1) Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overordnet set har en række undersøgelser påvist, at bl.a. flg. faktorer har betydning for den unges valg af uddannelse 1 : individfaktorer o køn, som har indirekte betydning både for hvilken uddannelse, der vælges og for det valgte uddannelsesniveau, jvf. f.eks. det kønsopdelte arbejdsmarked, som udspringer af kønnenes traditionelle tænkning omkring uddannelsesvalg 2 o skolepræstationer, som bl.a. har betydning for ens egen vurdering af de videre uddannelsesmuligheder, men også andres vurdering o aspirationsniveau, holdninger og motivation, som påvirker valget og ofte udspringer af egnes skolepræstationer, andres forventninger og social baggrund 3. familie- og sociale situation Bemærk at listen ikke er udtømmende, og at der mellem punkterne er en klar interaktion, hvilket kort vil fremgå at de flg. afsnit. I forbindelse med den øgede fokus på, at de unge skal have en ungdomsuddannelse, blev projektet Uddannelse til alle igangsat. Her blev der taget forskellige initiativer til fremme af uddannelse og hermed også indirekte til at modvirke negative tendenser. Erfaringerne kan bl.a. ses i Katznelson, Murning og Pless (2009 og 2010). Efterfølgende er projektet Sammen om de unge igangsat. Det er gennemført i 24 kommuner, og erfaringerne er gennemgået i Kommunernes Landsforening (2012). Også førskole forhold kan have en indflydelse. Bauchmüller, Gørtz og Rasmussen (2011) finder således, at kvaliteten af institutioner for 3-6 årige har sammenhæng med resultaterne ved afgangseksamen i 9. klasse. Ved kvaliteten forstås her personaleressourcer pr. barn, andelen af mandlige ansatte, andelen med pædagogisk uddannelse og andelen med en ikke-dansk baggrund. Se også Ringsmose (2012). Endvidere skal nævnes betydningen af om man tager 10. klasse. Uddannelsesvalget er således markant forskelligt for dem, der forlader hhv. 9. og 10. klasse, jvf. Danmarks Evalueringsinstitut (2011b). En bredere undersøgelse, der knytter sig til PISA-undersøgelserne skal nævnes: Pilegaard Jensen og Østergaard Larsen (2011). Se f.eks. og Baagøe Nielsen & Rieck Sørensen (2004) for diskussion af køn og vejledning som faktor, og Holt m.fl. (2006) om kønsopdelingen i uddannelsessystemet og den deraf følgende kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Karlson (2012a) og Hutters & Katznelson (2012). Danmarks Evalueringsinstitut (2012d) finder, at motivation kan øges gennem 10. klasse. Se f.eks. Pilegaard Jensen og Husted (2008), Høyen og Tjørnelund (2008), Baadsgaard (2010), Lange m.fl. (2010), McIntosh & Munk (2006, 2007a og 2007b) samt Jæger (2006) om betydningen af geografi og social baggrund. FBE (2009a) finder, at sandsynligheden for, at et barn fra en akademisk familie starter på en universitetsuddannelse, er 18 gange større end for, at et barn fra en familie, hvor den højeste uddannelse er en grundskole. Gaard (2009) diskuterer, hvorledes faktorernes negative betydning kan imødegås. Region Syddanmark 4.1 Strategi & Analyse

14 o jo højere forældreuddannelse, jo større sandsynlighed er der for, at barnet får en videregående uddannelse. Dette skyldes bl.a. et samspil, således at forældres uddannelse, erhverv og indkomst har betydning for skolepræstationer via klimaet i hjemmet (aktive og stimulerende familier), f.eks. gennem større eller mindre samtalekultur; samtidig kan de have betydninger for forældrenes forventninger 5 o forældres forventninger og ambitioner 6 o søskendes uddannelse og erhverv, som kan give den unge særligt kendskab til disse områder og dermed have betydning for uddannelsesvalget skoleforhold 7 o lærerpåvirkninger, -holdninger og -forventninger, som på den ene side er påvirket af f.eks. den unges præstationer, men på den anden side også har betydning for valget, f.eks. bestemt af den unges tilknytning til lærer og vejleder (rollemodel) o undervisningsforhold som klassestørrelse, fagudbud, undervisningsmetoder etc. kan have både negativ og positiv betydning for den unges ønske om fortsat uddannelse og i givet fald hvilken uddannelse 8 o kammeraters uddannelses- og erhvervsønsker øver også indflydelse på valget, men formentlig mindre end forældrenes betydning samfundsforhold o boligområdets urbaniseringsgrad samt sociale og erhvervsstruktur kan have en udlignende indflydelse på valget, dvs. mulighed for at mindske den sociale arvs betydning, jvf. nedenfor Munk (2012) peger dog på, at sandsynligheden er mindsket efter UNI-C (2012) viser, at ikke alene har de sociale forhold betydning for valg af uddannelse, men de har endvidere betydning for eksamensresultaterne på de gymnasiale uddannelser. Jensen (2011) har set på den socialøkonomiske baggrunds betydning for karaktererne i grundskolen. Sociale forhold har ikke kun betydning for det indledende valg af uddannelse. F.eks. har Mattsson & Munk (2008) og Thomsen (2012) set på den sociale mobilitet på de lange videregående uddannelser. En aktiv og stimulerende familiestruktur kan således i et vist omfang (men ikke helt) substituere for manglende uddannelsesniveau hos forældrene. OECD (2012) fremhæver generelt betydningen af, at forældrene involverer sig i børnenes uddannelse. Jæger () taler om kulturel kapital, herunder deltagelse i kulturelle aktiviteter, læseomgivelser og -vaner. Når der kontrolleres for social baggrund, har også kulturel kapital betydning for uddannelse. Andrade (2012) ser en tydelig korrelation mellem forældres indkomstniveau og eget indkomstniveau. Danmarks Evalueringsinstitut (2012b) finder at den sociale baggrund har haft øget betydning efter gymnasiereformen. Munk & Thomsen (2012) peger på, at den sociale arv videreføres forskelligt mellem universiteterne, og Olsen (2012) samt Larsen (2012a og 2012b) finder, at der er regionale forskelle i den sociale mobilitet. Karlson (2012b) peger både på, at højtuddannede forældre har større ambitioner på deres børns vegne, men også at de er bedre i stand til at hjælpe børnene med at knække den kode, som betyder, at man klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Se f.eks. Myrup Jensen & Palmhøj Nielsen (2010) om folkeskolens betydning og Nordenbo m.fl. (2010) om skolefaktorers betydning for læring samt Heinesen (2010) og Fredriksson, Oosterbeek & Ôckert (2012) om klassestørrelsens betydning. Mehlbye (2010) ser på højt præsterende skoler (gode resultater ved elevernes afgangsprøver i 9. klasse) og finder her, at disse skoler kan løfte elever med svag social baggrund. Det er i denne sammenhæng interessant, at der ikke kan konstateres en sammenhæng mellem klassekvotienten og frafaldsprocenten på de gymnasiale uddannelser. Krevi (2012) peger på, at den faglige kvalitet i folkeskolen godt kan øges uden at det påvirke økonomien. Det er ligeledes interessant, at i PISA-undersøgelserne kan man ikke påvise, at resultaterne er højere på privatskoler end på offentlige skoler, når der tages højde for den socioøkonomiske baggrund (OECD (2011). Privatskoler har en anden elevsammensætning end folkeskolerne, men er også meget forskellige, jvf. Tornhøj Christensen & Ladenburg (2012). Schytz Juul 82011) viser, at den sociale arv brydes forskelligt i kommunerne, når man ser på andelen af de unge fra ufaglærte hjem. Region Syddanmark 4.2 Strategi & Analyse

15 o tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner (grad af decentralisering og infrastrukturen) har ligeledes betydning for hvilken uddannelse, der ønskes, da en nærtliggende uddannelsesinstitution alt andet lige som regel vil vælges 10 o beskæftigelsesforhold nu og i fremtiden kan have betydning, men næppe afgørende betydning i dagens Danmark. Som det fremgår, er sammenhængene således stærkt forbundne, hvilket yderligere kan illustreres på flg. måde: Selvom der er en tæt sammenhæng mellem forældrenes og den unges uddannelse og beskæftigelse er forældrenes indflydelse indirekte. F.eks. er de unge mindre uddannelsesfremmede, når deres forældre har en højere uddannelse. Desuden tales der mere ved middagsbordet i veluddannede familier, hvilket også har en positiv indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Forældrenes forventninger er af betydning for den unge, men de er samtidig afhængige af den unges præstationer. Det er dog interessant, at de unge ikke i så høj grad er bevidste om denne sammenhæng. De unge lader sig også inspirere af deres øvrige omgivelser, f.eks. kammeraternes holdninger. Disse er omvendt påvirket af deres forældre, og samspillet har forskellig outcome afhængig af boligområdets karakter. F.eks. har børn af mindre veluddannede familier større sandsynlighed for at få en god uddannelse, hvis de bor i et område, hvor uddannelsesniveau generelt er højt, end hvis de bor i et område med mindre højt uddannelsesniveau. Boligområder med blandet social struktur giver således større mulighed for at være med til at bryde den sociale arv 11. Vejledning og information ydes af mange forskellige aktører og kan være meget personorienteret. Det er også her interessant, at de unge trods den massive indsats ikke altid er bevidste om betydningen, og at de ofte ikke skelner mellem de instanser, der yder den. Det er derfor i praksis vanskeligt at måle betydningen af råd og vejledning Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I dette afsnit belyses først udviklingen i andelen, der fortsætter i 10. klasse (afsnit 4.2.1) og dernæst ses på i hvor høj grad eleverne fortsætter i folkeskolen, eller de skifter til en anden grundskoleform (afsnit 4.2.2) I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? Andelen, der ønsker at fortsætte i 10. klasse efter 9. klasse har været genstand for stor politisk debat, idet de unge generelt ønskes hurtigere gennem uddannelsessystemet, hvilket bl.a. vil sige flere direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne Søgningen har været entydigt faldende frem til 2008, jvf. fig Det gælder i hele landet, i Region Syddanmark og i de fire delområder, der opereres med. Herefter er billedet vendt, og tendensen er stigende i Region Syddanmark - i større omfang end i hele landet. I 2012 og 2013 er der imidlertid igen sket et svagt fald i andelen, der fortsætter i 10. klasse fra folkeskolens 9. klasse. En forøgelse af andelen i en periode betyder naturligvis ikke, at færre går i gang med en ungdomsuddannelse, men at flere gør det lidt senere - se afsnittet om afgangseleverne Danske Regioner (2011b). I PISA-undersøgelserne ser man ikke på uddannelsesvalg, men på scorer i forskellige sammenhænge, f.eks. læsning. Her finder man bl.a. også en sammenhæng mellem læsescoren og den social status i skoledistriktet samt den socialøkonomiske baggrund. Læsescoren er igen korreleret med uddannelsesvalget via bl.a. ens egne forventninger, der bl.a. afhænger af hvordan man klarer sig i grundskolen (Egelund (2010)). Region Syddanmark 4.3 Strategi & Analyse

16 Fig Overgangsfrekvenser fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Fyn ligger over regionsgennemsnittet, mens de øvrige delområder i varierende omfang ligger under regionsgennemsnittet. I hele perioden er overgangsfrekvensen imidlertid endnu lavere i hele landet. Den regionale tendens genfindes i hovedtræk i de enkelte kommuner, men på forskelligt niveau, jvf. fig. 4.2a-4.2d. Nogle af grundene til stigningen i slutningen af 00 erne kan være den øgede kommunale satsning på 10. klassescentre (se fig. 4.4) samt den nye parathedsvurdering. Fyn Fyn ligger over regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet. Odense Kommune har en parallel udvikling med hele Fyn, men andelen er i alle årene lavere end på Fyn. Assens, Nyborg og Svendborg kommuner har ligeledes haft en parallel udvikling med hele Fyn, men ligger gennemgående over Fynsgennemsnittet. Det gjorde også Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommuner, men de ligger nu under Fynsgennemsnittet, om end stadig over regionsgennemsnittet. Middelfart og Nordfyns kommuner har ligeledes haft et fald, men større end Fynsgennemsnittet, så andelen siden 2004 som hovedregel har ligget under Fyns- og regionsgennemsnittet. Langeland og Ærø kommuner har udvist store svingninger, hvilket kan skyldes det begrænsede antal unge (procentgrundlaget). På Øst- og Sydfyn er der således en tendens til at andelen, der går i 10. klasse, er højere end på Fyn som helhed, mens den i Odense og på (Nord-)vestfyn er mindre. Region Syddanmark 4.4 Strategi & Analyse

17 Fig. 4.2a. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Trekantområdet Trekantområdet ligger som Sønderjylland og Sydvestjylland under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Fig. 4.2b. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.5 Strategi & Analyse

18 Udviklingen har her været nogenlunde parallel i de tre kommuner. Fredericia har typisk ligget under gennemsnittet for Trekantområdet, men er i de seneste år kommet op på områdets gennemsnit. Kolding har tidligere hovedsageligt ligget over gennemsnittet for Trekantområdet og under regionsgennemsnittet, men er de senere år kommet under gennemsnittet for Trekantsområdet. Vejle har hovedsageligt ligget over områdets gennemsnit, men under regionsgennemsnittet. Sydvestjylland Andelen, der fortsætter i 10. klasse i Sydvestjylland ligger lidt under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Der er også her store kommunale variationer, jvf. fig. 4.2c. Esbjerg Kommune ligger som den eneste markant under områdets og regionens gennemsnit, mens de øvrige kommuner i varierende grad ligger over områdets og regionens gennemsnit. Fanø Kommune har udvist store svingninger, hvilket kan skyldes det begrænsede antal unge (procentgrundlaget). Fig. 4.2c. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Sønderjylland Sønderjylland ligger som Trekantområdet og Sydvestjylland under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Der er stor spredning kommunerne imellem. Sønderborg Kommune ligger markant under gennemsnittet for Sønderjylland og regionen, mens omvendt Tønder Kommune ligger markant over gennemsnittet for Sønderjylland og regionen. Haderslev og Aabenraa kommuner har siden 2004 ligget over gennemsnittet for Sønderjylland og regionen. Region Syddanmark 4.6 Strategi & Analyse

19 Fig. 4.2d. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Generelt Der synes således at være en tendens til, at kommuner med store bysamfund ligger under regionsgennemsnittet I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Lige godt halvdelen af de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, vælger i 2013 at gøre det i en folkeskole eller ungdomsskole, jvf. fig Og godt 40% vælger at skifte til en efterskole incl. husholdnings- og håndarbejderskoler. Det gælder både i Region Syddanmark og i hele landet. Der er imidlertid forskelle inden for regionen. I Trekantområdet er der relativt færre, der fortsætter i en folkeskole (og flere, der fortsætter på en efterskole), mens forholdet er det omvendte i Sønderjylland og Sydvestjylland. På Fyn svarer fordelingen til regionsgennemsnittet. Ser vi på udviklingen i andelene, der fortsætter i folkeskolen hhv. skifter til en efterskole, har disse ændret sig meget siden 2003, jvf. fig. 4.4a og 4.4b. I 2003 gik knap 60% videre i 10. klasse på en folkeskole og knap 40% på en efterskole. Herefter faldt andelen, der gik videre på en folkeskole nogenlunde jævnt frem til 2010, hvor andelen var nede på under 50%, mens andelen, der fortsatte på en efterskole steg til 45%. Region Syddanmark 4.7 Strategi & Analyse

20 Fig Fordelingen på grundskoletype for de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, 2013 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Fig. 4.4a. Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en folkeskole, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.8 Strategi & Analyse

21 Fig. 4.4b. Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en efterskole, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. I 2011 er der sket et klart brud på denne tendens. Ikke alene er andelen, der fortsætter i 10. klasse, steget, men den er specielt steget i folkeskolen, der samtidigt har øget sin markedsandel. Dette tyder på en søgemæssig succes for de mange 10. klassescentre, der er blevet oprettet i mange kommuner. I 2013 har efterskolerne igen øget deres andel på bekostning af folkeskolerne Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Vi ser dernæst på afgangseleverne, dvs. de elever, der på tilmeldingstidspunktet, 15. marts, ønskede at forlade folkeskolen, hvad enten det var fra 9. eller fra 10. klasse (se bilag 1 for en detaljeret oversigt på kommuneniveau). Da vi ser på afgangseleverne fra folkeskolen i de enkelte kommuner vil vi ikke få det helt reelle billede af de unges søgning fra de enkelte kommuner, fordi vi derved ikke medtager de unge, der først vælger at gå i en fri grundskole eller efterskole inden de forlader grundskolesystemet. Det aktuelle datamateriale fra UNI-C giver imidlertid ikke mulighed for på kommunalt niveau at følge de elever, der ikke forlader grundskolen efter folkeskolen. Dette vil blive diskuteret i afsnit 4.7. Ser vi på overgangen til erhvervsuddannelse, har der i regionen overordnet set været tale om en nogenlunde stabil søgning frem til 2007, men fra 2008 er der sket et kraftigt fald, jvf. fig Dette er parallelt med udviklingen i hele landet, men andelen i Region Syddanmark ligger dog på et højere niveau end i hele landet. Siden 2007 er forskellen imidlertid mindsket, dvs. faldet i Region Syddanmark har været større end i hele landet. Region Syddanmark 4.9 Strategi & Analyse

22 Fig Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. I de fire syddanske områder har andelen svinget omkring regionsgennemsnittet og over landsgennemsnittet. Det dækker naturligvis over stærkt varierende andele i de enkelte kommuner, hvilket kan ses i bilag 1. Fig Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.10 Strategi & Analyse

23 Søgningen til de gymnasiale uddannelser (gymnasium, hf, hhx og htx) var nogenlunde stabil frem til Herefter har der været en betydelig stigning, men det har der også været i hele landet, jvf. fig Udviklingen er således til dels et spejlbillede af udviklingen på EUD-området, hvilket skyldes at over 90% ønsker at starte på en enten en EUD- eller en gymnasial uddannelse. Overgangsfrekvensen har specielt været høj i Sydvestjylland og lav på Fyn. Ser vi specifikt på det almene gymnasium (stx og hf), ligger Region Syddanmark ca. 5 procentpoint under hele landet i 2013, jvf. bilag 1. Fyn og Trekantområdet ligger lidt over regionsgennemsnittet, men langt under landsgennemsnittet. På Fyn ligger både gennemsnittet for stx og hf over regionsgennemsnittet. Vi finder her gennemgående den største søgning i Odense (både stx og hf), Ærø Kommune (hf) og Faaborg-Midtfyn Kommune (stx). Langeland, Svendborg, Assens og Nordfyns kommuner ligger relativt lavt (stx og hf). I Trekantområdet ligger frekensen lidt over (stx) hhv. lidt under (hf) regionsgennemsnittet. Vejle (stx) og Fredericia (hf) kommuner ligger over regionsgennemsnittet, mens Kolding ligger lavere (stx og hf). I Sydvestjylland ligger stx-frekvensen på regionsgennemsnittet, mens hf-frekvensen ligger lidt under regionsgennemsnittet. Fanø (stx) og Billund (stx) kommuner ligger over regionsgennemsnittet, mens Varde (stx) og Vejen (stx og hf) ligger under. I Sønderjylland ligger stx-frekvensen under regionsgennemsnittet, mens hf-frekvensen ligger lidt over regionsgennemsnittet. Haderslev (hf) og Sønderborg (stx) kommuner ligger lidt over regionsgennemsnittet, mens Aabenraa (stx) og især Tønder (stx)kommuner ligger under. I Sydjylland er der stort set gymnasier i alle kommunerne, således at en specifik geografisk betydning af beliggenheden for søgningen stort set ikke kan være til stede. Søgningen til hhx ligger i Region Syddanmark lidt over søgningen i hele landet. Der er en relativt lav andel på Fyn sammenlignet med hele regionen, men også med hele landet. Søgningen er lav i alle de fynske kommuner - bortset fra Assens og Langeland kommuner. I Sydjylland udbydes hhx i de fleste kommuner, og frekvensen i de tre områder ligger over over regionsgennemsnittet og dermed også landsgennemsnittet. I Trekantområdet udbydes hhx i alle tre kommuner, og frekvensen ligger lige over regonsgennemsnittet. Det skyldes imidlertid, at der er en relativ høj søgning i Kolding Kommune, hvorimod den ligger under regionsgennemsnittet i både Fredericia og Vejle kommuner. I Sydvestjylland ligger søgningen til hhx noget over regionsgennemsnittet. Dette er også tilfældet i Varde, Esbjerg og Billund kommuner, hvorimod søgnnger er meget lav i Fanø Kommune I Sønderjylland ligger søgningen på regionsniveauet. Ddet skyldes på den ene side at Tønder og især Aabenraa kommuner ligger over, mens Haderslev og især Sønderborg kommuner ligger under. Søgningen til Htx ligger i Region Syddanmark nogenlunde på niveauet i hele landet. Hvor Fyn lå relativt lavt ved søgningen til hhx, ligger den ved htx lidt over regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet. Htx udbydes i Odense og Svendborg. Odense og især Kerteminde kommuner Region Syddanmark 4.11 Strategi & Analyse

24 ligger over regionsgennemsnittet, mens især Langeland og Ærø kommuner ligger under regionsgennemsnittet. I Sydjylland er der htx i de fleste kommuner i Sønderjylland og Trekantområdet, mens der i Sydvestjylland kun er htx i Esbjerg og Billund kommuner. I Trekantområdet ligger søgningen under regionsgennemsnittet, hvilket især er tilfældet i Vejle Kommuner. I Sydvestjylland ligger søgningen på regionsgennemsnittet. Bilund og især Varde kommuner ligger over regionsgennemsnittet, mens de tre øvrige kommuner - især Fanø Kommune - ligger under. I Sønderjylland ligger frekvensen under regionsgennemsnittet, hvilket også er tilfældet i Haderslev, Sønderborg og Tønder kommuner. Andelen, der ikke umiddelbart søger videre i ungdomsuddannelsessystemet (gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse) har i det meste af perioden ligget på 8-10% i hele landet og i regionen og i de enkelte delområder frem til Herefter har der været store udsving, jvf. fig På Fyn og i Sønderjylland er andelen over regionsgennemsnittet, mens den ligger under i Trekantområdet og i Sydvestjylland. Det er dog ikke kun søgemønsteret, der har betydning for de unges uddannelsesniveau. At søge ind på en ungdomsuddannelse er ikke ensbetydende med, at man også starter (samme år). Ligeledes er der et betydeligt fra- og omvalg undervejs i forløbet. Omvendt kan en manglende søgning umiddelbart efter grundskolen blot være en udskydelse af en ungdomsuddannelse. Disse forhold vil blive diskuteret i senere kapitler. Fig Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.12 Strategi & Analyse

25 Der er meget store kønsmæssige forskelle i søgemønsteret. I fig. 4.8 ser vi, at drengene er stærkt overrepræsenterede i søgningen til de teknisk orienterede erhvervsuddannelser og Htx samt til dels hhx. Pigerne er overrepræsenterede i søgningen til de øvrige erhvervsuddannelser (især social- og sundhedsuddannelserne og service) samt stx og hf. Det er også drengene, der i højere grad en pigerne ikke umiddelbart tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Fig Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, Region Syddanmark. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. For udvalgte uddannelser og uddannelsesgrupper er overgangsmønsteret fra de enkelte kommuner i 2013 illustreret i fig , hvor den kønsmæssige forskel også fremtræder 12. Vi ser her bl.a., at pigeandelen, der søger en teknisk erhvervsuddannelse er meget lav i alle kommunerne og markant lavere end den tilsvarende andel af drenge. Omvendt er andelen af piger, der søger en ikke-teknisk erhvervsuddannelse højere i alle kommuner - og markant højere end den tilsvarende andel af drenge. Andelen af piger, der søger en gymnasial uddannelse, er høj i alle kommunerne og klart højere end den tilsvarende andel af drengene. Det klassiske mønster genfindes således i alle kommunerne. 12 Der er ingen afgangselever blandt drengene på Fanø og Langelands kommuner. Region Syddanmark 4.13 Strategi & Analyse