Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan. Dette skyldes, at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er derfor at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme revisioner af de enkelte kapitler. Frem til sommeren 2013 vil f.eks. kapitel 4, 5 og 7 blive opdateret. Det er allerede nu muligt at få nyere data til opdatering af noget af kapitel 7, men det er her valgt at placere denne delopdatering i bilag 23. Maj 2013 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse... IV Figurfortegnelse... VI Resume... XI 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der? Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Befolkningsfremskrivning for de årige, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse Region Syddanmark I Statistik & Analyse

4 4.7. De frie og private grundskoler samt efterskolerne Konklusion Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 5.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1. Antal elever og studerende, Optagne elever Udviklingen i tilgangen Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører en uddannelse Alderen ved gennemførelsen Studietid Gennemførelsesprocenter og frafald Frafald. Dets betydning, måling og årsager Frafald på ungdomsuddannelserne Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Frafald og fastholdelse på de videregående uddannelser Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? 7.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2011, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2011-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? 8.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 Region Syddanmark II Statistik & Analyse

5 8.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter de har forladt grundskolen? Er der uddannelsesmæssig og geografisk mobilitet 15 til 20 år efter afgangen fra grundskolen? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 9.1. Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark III Statistik & Analyse

6 Tabelfortegnelse Kapitel 1 Tabel 1.1 Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) 4 Kapitel 3 Tabel 3.1 Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, årige i arbejdsstyrken. Pct. 6 Tabel 3.2 Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, Pct. 15 Tabel 3.3 Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, Kapitel 4 Tabel 4.1 Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, Pct. 14 Tabel 4.2 De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, Pct. 27 Tabel 4.3 Forældres og deres børns uddannelse. Pct. 28 Tabel 4.4 Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, Pct. 30 Tabel 4.5 Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, Pct. 31 Kapitel 5 Tabel 5.1 De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, Pct. 5 Tabel 5.2 De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, Pct. 5 Kapitel 6 Tabel 6.1 Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder 6 Tabel 6.2 De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), (excl. 1-årig hhx) 10 Tabel 6.3a Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. 12 Tabel 6.3b Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. 13 Tabel 6.4a De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.4b De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.5 Tabel 6.6 Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) 31 Kapitel 7 Tabel 7.1 Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2011) fra grundskolen. Pct. 7 Region Syddanmark IV Statistik & Analyse

7 Tabel 8.4 Kapitel 8 Tabel 8.1 Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for og 1998-årgangen. Pct. 2 Tabel 8.2 Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct. 3 Tabel 8.3 Unges flytten fra og tilbage til deres hjemegn fordelt på uddannelsesniveau. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. 6 De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 11 Tabel 8.5a Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct. 16 Tabel 8.5b Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct. 16 Tabel 8.6 Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. 18 Tabel 8.7a Tabel 8.7b Tabel 8.7c Tabel 8.8a Tabel 8.8b Tabel 8.8c Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 21 Tabel 8.9a Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 23 Tabel 8.9b Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 24 Tabel 8.9c Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 24 Kapitel 9 Tabel 9.1 Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner 2 Region Syddanmark V Statistik & Analyse

8 Figurfortegnelse Kapitel 1 Fig. 1.1 Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i kædede 2005-priser) i perioden Fig. 1.2 Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i Afvigelsen fra landsgennemsnittet 5 Fig. 1.3 Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal årige), Kapitel 2 Fig. 2.1 Det parallelle uddannelsessystem i Danmark 1 Fig. 2.2 Det ordinære uddannelsessystem i Danmark 3 Fig. 2.3 Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.4 Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.5 Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.6 Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, Fig. 2.7 Voksenuddannelser i Region Syddanmark, Fig. 2.8a Adgangen til de gymnasiale uddannelser inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Fig. 2.8b Adgangen til en erhvervsskoleuddannelse inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Kapitel 3 Fig. 3.1 Uddannelsesniveauet i regionerne, Alle årige. Pct. 2 Fig. 3.2 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige i arbejdsstyrken. Pct. 3 Fig. 3.3 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige beskæftigede. Pct. 3 Fig. 3.4 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige arbejdsløse. Pct. 4 Fig. 3.5 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct. 4 Fig. 3.6 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.7 Andelen med en videregående uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.8 Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.9a Uddannelsesniveauet for årige mænd, Pct. 12 Fig. 3.9b Uddannelsesniveauet for årige kvinder, Pct. 12 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, Pct. 13 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, Pct. 13 Fig Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. 16 Fig Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige. Pct. 17 Fig. 3.14a Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige mænd. Pct. 18 Fig. 3.14b Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige kvinder. Pct. 18 Region Syddanmark VI Statistik & Analyse

9 Kapitel 4 Fig. 4.1 Overgangsfrekvenser fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 4 Fig. 4.2a Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, Pct. 5 Fig. 4.2b Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, Pct. 5 Fig. 4.2c Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, Pct. 6 Fig. 4.2d Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, Pct. 7 Fig. 4.3 Fig. 4.4a Fig. 4.4b Fig. 4.5 Fig. 4.6 Fig. 4.7 Fig. 4.8 Fig. 4.9a Fig. 4.9b Fig. 4.9c Fig. 4.10a Fig. 4.10b Fig. 4.10c Fig Fordelingen på grundskoletype for de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en folkeskole, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en efterskole, Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 13 Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, Region Syddanmark. Pct. 13 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 15 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 16 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 17 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 18 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 19 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 20 Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Fig. 4.12a Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, Indeks 2012= Fig. 4.12b Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, Indeks 2012= Fig. 4.12c Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, Indeks 2012= Fig. 4.12d Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, Indeks 2012= Fig Antal årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Region Syddanmark VII Statistik & Analyse

10 Kapitel 5 Fig. 5.1 Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2a Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), Fig. 5.2b Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, Fig. 5.2c Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.3a Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli Fig. 5.3b Antal optagne på SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli Fig. 5.3c Antal optagne på de mellemlangenge videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Fig. 5.3d Antal optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Kapitel 6 Fig. 6.1 Fig. 6.2 Fig. 6.3 Fig. 6.4 Fig. 6.5 Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 2 Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 3 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. 4 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, , fordelt på uddannelsestype. Pct. 5 Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct. 7 Fig. 6.6 Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Fig. 6.7 Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, Fig. 6.8 Fig. 6.9 Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, Indeks 2002= Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, Indeks 2002= Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse en ungdomsuddannelse, Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på ungdomsuddannelserne, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, Fig Basisårgange for gymnasiet og hf, , Fyn 29 Fig Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, , Fyn. Pct. 29 Fig Antal optagne elever, , Fyn 30 Fig Antal klasser, , Fyn 32 Fig. 6.18a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 34 Fig. 6.18b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 35 Fig. 6.19a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 35 Fig. 6.19b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 36 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantom- Region Syddanmark VIII Statistik & Analyse

11 rådet 36 Fig. 6.21a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.21b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.22a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig. 6.22b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland 39 Fig. 6.24a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.24b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.25a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig. 6.25b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig Kapitel 7 Fig. 7.1 Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland 42 Uddannelsesudviklingen for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 2 Fig. 7.2 Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 3 Fig. 7.3 Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.4 Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2011, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.5 Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 5 Fig. 7.6 Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 6 Fig. 7.7a Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse), Fig. 7.7b Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, Fig. 7.7c Andelen, der gennemfører en lang videregående uddannelse, Fig. 7.7d Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, Fig. 7.8a Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.8b Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.9 Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2011-årgangen, hele landet. Pct. 14 Region Syddanmark IX Statistik & Analyse

12 Kapitel 8 Fig. 8.1 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen i de 5 regioner. Årgang Pct. 7 Fig. 8.2 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 8 Fig. 8.3a Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Drenge i Region Syddanmark 9 Fig. 8.3b Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Piger i Region Syddanmark 9 Fig. 8.4 Antal år de tilbageflyttede har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.5 Antal år de tilbageflyttede med en lang videregående uddannelse har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.6 Antal år de tilbageflyttede til Region Syddanmark med forskellige uddannelser har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 13 Fig. 8.7 Uddannelsesforløbet for årgangene Syddanmark. Pct. 14 Fig. 8.8 Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af gymnasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl Region Syddanmark X Statistik & Analyse

13 Resume Det er Region Syddanmarks hensigt at kunne leve op til de nationale politiske målsætninger om forøget uddannelsesniveau 1 : 1. Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Mindst 60% skal gennemføre en videregående uddannelse i Mindst 25% skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020 Målsætningerne skyldes også ønsket om at kunne være en konkurrencedygtig region i fremtidens globale samfund, idet det bl.a. kræver stadig større kompetencer blandt medarbejderne, dvs. behovet for uddannelse og kompetenceudvikling stiger. Uddannelsesniveauet har været stigende i Region Syddanmark - især for kvindernes vedkommende, men da det også generelt har været stigende i det øvrige Danmark, ligger Region Syddanmark stadig relativt lavt. Det gælder uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer udenfor arbejdsstyrken. Der er relativt færre med en lang videregående uddannelse og relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse i Region Syddanmark end i hovedparten af de øvrige regioner. Uddannelsesniveauet varierer betydeligt mellem kommunerne. Specielt Odense, Svendborg og Fanø kommuner har få uden en kompetencegivende uddannelse og mange med en lang videregående uddannelse. Det lave uddannelsesniveau skyldes kun delvist, at der er en anden erhvervsstruktur i Region Syddanmark, hvor der er overrepræsentation af brancher, som anvender personer med gennemgående lavere uddannelsesniveau. Men det skyldes således også, at den enkelte branche i Region Syddanmark benytter arbejdskraft, der har et lavere uddannelsesniveau end samme branche har i hele landet. Hvis Region Syddanmark skulle have samme uddannelsesniveau som i hele landet - givet samme branchesammensætning som i hele landet, burde ca personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse have mindst en ungdomsuddannelse, og ca flere personer i Syddanmark burde have en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal øges. Dette skal ske ved både at øge niveauet for de unge, der indtræder på arbejdsmarkedet, og ved at øge den nuværende arbejdskrafts kvalifikationer gennem efteruddannelse mv. og ved at arbejde for at få en øget andel videnstunge brancher, der typisk beskæftiger personer med et relativt højt uddannelsesniveau. Da uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau, er der derfor behov for på kort sigt både at efteruddanne og opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke samt især af arbejdskraftreserven. Da de ældre generelt har det laveste uddannelsesniveau, kan der fortsat ventes en relativ stigning i uddannelsesniveauet. De årige i Region Syddanmark har således et højere uddannelsesniveau end de årige. Problemet er imidlertid, at der er små årgange på vej ind på arbejdsmarkedet, så der skal ske en relativ stor forbedring af uddannelsesniveauet for at kunne opretholde det numeriske antal med en videregående uddannelse. For de to betragtede aldersgrupper synes det dog at være tilfældet mht. lang videregående uddannelse. På længere sigt handler det bl.a. om at få de unge til i højere grad at søge, starte på og især gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. 1 Resumeet tager udgangspunkt i situationen i regionen. For en opsummering af de enkelte kommuners situation henvises til kapitel 9. Region Syddanmark XI Statistik & Analyse

14 Det lavere uddannelsesniveau i regionen synes at have betydning for de unges valg af uddannelse, dvs. der er risiko for en selvforstærkende effekt, der skal overvindes. Søgningen fra 9. klasse til 10. klasse var entydigt faldende i perioden Det gælder i hele landet, i Region Syddanmark og i de fire delområder i regionen. Herefter er billedet vendt, og tendensen er stigende i Region Syddanmark - i større omfang end i hele landet. Det betyder naturligvis ikke, at færre går i gang med en ungdomsuddannelse, men at flere gør det lidt senere. Den regionale tendens genfindes i hovedtræk i de enkelte kommuner, men på forskelligt niveau. Blandt afgangseleverne har der i regionen overordnet set været tale om en svagt faldende tendens til at søge en erhvervsuddannelse i den første del af perioden. Herefter stabiliserede søgningen, men fra 2008 skete der et kraftigt fald. Dette er parallelt med udviklingen i hele landet, idet andelen i Region Syddanmark dog ligger på et relativt højere niveau end i hele landet. Siden 2007 er forskellen imidlertid mindsket, dvs. faldet i Region Syddanmark har været større end i hele landet, og andelen, der søger en erhvervsuddannelse, er i 2012 mindre end i hele landet. Afgangselevernes søgning til de gymnasiale uddannelser (gymnasium, hf, hhx og htx) var stigende i regionen i første del af perioden, hvorefter den stabiliserede sig. Fra 2008 til 2010 har der været en stærk stigning - endog stærkere end i hele landet, hvorefter søgningen igen har stabiliseret sig. Overgangsfrekvensen er i hele landet højere end i Region Syddanmark frem til 2010, hvor søgningen i hele regionen når op over landsniveauet. Uddannelsesmønsteret er overordnet set meget ens i de fire regioner uden for Hovedstaden, hvor søgningen til de gymnasiale uddannelser ligger markant højere, samtidig med at søgningen til erhvervsuddannelserne ligger tilsvarende lavere. Det er således ikke umiddelbart et problem at få de unge til at ønske at starte på en uddannelse efter folkeskolen. Når det alligevel er noget færre, der rent faktisk får en ungdomsuddannelse, skyldes det derfor i meget høj grad (netto-)frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Selve valget af ungdomsuddannelse i kommunerne er bl.a. afhængigt af socialøkonomiske forhold. Uddannelsesvalget hænger således sammen med uddannelsesniveauet i kommunens arbejdsstyrke og branchefordelingen for de beskæftigede i kommunen. Ligeledes er der sammenhæng mellem forældres og deres børns opnåede uddannelsesniveau, således at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større sandsynlighed er der for, at børnene får et højt uddannelsesniveau. At bryde den sociale arv er således én måde, der kan benyttes for at få hævet uddannelsesniveauet. Ser vi specifikt på de 16 årige, som står overfor valget af (en gymnasial) ungdomsuddannelse, har vi set en ændret adfærd over tid. Imidlertid er niveauet af antal 16 årige også vigtigt. Her står Region Syddanmark i en mindre gunstig position end i hele landet. Der ventes således en tilbagegang i antallet af 16 årige i Region Syddanmark på 21% frem til 2030, mens tilbagegangen på landsplan forventes at være noget mindre (16%). Alt andet lige betyder færre unge, at tilgangen til arbejdsstyrken bliver mindre. Det øger selvsagt behovet for at få flere unge gennem uddannelsessystemet og gerne holde på dem i regionen (eller få dem tilbage, når de evt. har været væk for at få en uddannelse). Region Syddanmark står således overfor et demografisk problem, idet der bliver færre til at forsørge flere. Adgangen til uddannelser kan ligeledes spille ind ved valg af uddannelse. Region Syddanmark XII Statistik & Analyse

15 Region Syddanmark er relativt velforsynet med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hvis vi ser bort fra de to ø-kommuner, Langeland og Fanø, er der adgang til et gymnasium, hf-kursus eller handelsskole i af de 20 kommuner. Hertil kommer adgang til en teknisk skole i 11 af de 20 kommuner. Sosu-, landbrugs- og søfartsskolerne er væsentligt mere geografisk koncentrerede, men den samlede søgning er også betydeligt mindre. De videregående uddannelser er betydeligt mere geografisk koncentrerede og især beliggende i Odense, Svendborg, Trekantområdet og Esbjerg. Dette kan have en betydning for søgningen. Hvis man alligevel skal flytte for at få en videregående uddannelse, kan det lige så godt være uden for regionen for at komme på præcis den ønskede uddannelse. Søgningen til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark har generelt været stigende - bortset fra til hhx - hvilket dog bl.a. hænger sammen med det stigende antal unge i perioden. Til de videregående uddannelser har der de sidste par år været en stigning i søgningen efter et fald - især til professionsbacheloruddannelserne. De unge fra Region Syddanmark vælger for 2 ud af 3 s vedkommende en videregående uddannelse i Region Syddanmark (2011), dvs. 1/3 forlader regionen for at få en videregående uddannelse. Tager vi udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne i regionen kommer 80% af de nye studerende fra regionen (2011), dvs. hver femte kommer udefra. Der ligger et potentiale i både at øge uddannelsesudbuddet i regionen, så flere kan tage deres videregående uddannelse her, og i at tiltrække flere studerende fra andre regioner. Men også øget motivation til i det hele taget at tage en videregående uddannelse efter både en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er vigtigt. Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark nogenlunde udviklingen i hele landet, og udgør ca. 24% af den samlede tilgang. På det erhvervsfaglige grund- og hovedforløb samt på de erhvervsgymnasiale uddannelserne er andelen højere, mens den lavere ved stx. På de videregående uddannelser udgør andelen i Region Syddanmark ca %, dvs. en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Ved de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne ligger andelen højere, mens den ligger lavere ved universitetsuddannelserne. Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nordjylland. Særligt på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav. For at øge andelen, der tager en videregående uddannelse, er det derfor nødvendigt, at flere tager en gymnasial uddannelse, og at de efterfølgende går i gang med og ikke falder fra en videregående uddannelse. Hertil komme, at flere med en erhvervsfaglig uddannelse også gerne må fortsætte på en videregående uddannelse. Den geografiske spredning af de almene gymnasier medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. Også de videregående uddannelser optager i udstrakt grad studerende fra den region, hvori uddannelsesinstitutionen er beliggende. Region Syddanmark trækker dog færre til regionen end der flytter væk. Udviklingen i antallet, der fuldfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Region Syddanmark og hele landet, hvorimod udviklingen går langsommere i Region Syddanmark end i Region Syddanmark XIII Statistik & Analyse

16 hele landet på de videregående uddannelser. De positive afvigelser er på de gymnasiale uddannelser samt universitetsuddannelserne, hvor antallet af fuldførte viser en mere positiv udvikling i Region Syddanmark end i hele landet. Forskellene i den gennemsnitlige startalder på de forskellige uddannelsesniveauer er generelt større end der kunne forventes, hvis der gås lige igennem uddannelsessystemet. Dette skyldes især uddannelsespauser, men også omvalg og studietidsforsinkelse. Det er således beregnet, at der i gennemsnit er godt 3½ års spildtid, dvs. mertidsforbrug i forhold til normeret studietid, som består af klasse (6 måneder) - dobbelt ungdomsuddannelse (3 måneder - især i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse) - studieskift (5 måneder) - forsinkelse i uddannelsen (5 måneder - især i forbindelse med en lang videregående uddannelse) - uddannelsespause (24 måneder) De gennemsnitlige studietider er overordnet set de samme i Region Syddanmark som i hele landet mht. ungdomsuddannelserne. På professionsbachelor- og de lange videregående uddannelser ligger de gennemsnitlige studietider over den normerede studietid, hvilket også er i overensstemmelse med det generelle tidsregnskab, jvf. ovenfor. Der et betydeligt frafald på uddannelserne, specielt på erhvervsuddannelserne. I en del af tilfældene er der ganske vist kun tale om omvalg, dvs. den unge skifter uddannelse. Frafaldet skyldes bl.a. socioøkonomiske baggrundsfaktorer og manglende faglige kvalifikationer. Men også vejledning mellem uddannelserne og under uddannelserne samt støtte og rådgivning undervejs i uddannelsen har stor betydning. Frafaldet må dog betragtes som en af de væsentligste årsager til at mange unge ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. Og her kræves en koordineret indsats af mange interessenter. For at se de langsigtede tendenser af uddannelsesadfærden har Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI-C udarbejdet en profilmodel, som viser, hvordan en årgang fra 9. klasse forventes at gå gennem uddannelsessystemet de kommende 25 år. Når der vælges 25 år, skyldes det, at også år efter afgangen fra grundskolen sker der ændringer i den højeste uddannelse. Set i relation til uddannelsesmålsætningerne nærmer Region Syddanmark sig målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse. Pigerne forventes således at nå op på 94% i 2036, mens drengene kun ventes at nå op på 91%. Der er kun kort vej til målet om at mindst 60% skal have en videregående uddannelse. Pigerne forventes således at have nået målet i 2036 (67%), mens drengene kun ventes at nå op på 52%. Også målsætningen om at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse forventes i 2036 at være nået for pigernes vedkommende (27%), og næsten nået for drengenes vedkommende (24%). Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er en smule højere i Region Syddanmark end i hele landet. Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Region Syddanmark XIV Statistik & Analyse

17 Det er også her et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf især en videregående uddannelse. Drenge og piger vælger fortsat traditionelt, idet drengene i væsentligt højere grad får en teknisk erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden erhvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). På lang sigt forventes uddannelsesniveauet i Region Syddanmark fortsat at være lidt lavere end i hele landet. Specielt er der behov for at motivere flere drenge til at få en kompetencegivende uddannelse. Et problem ved modellen er, at den overvurderer uddannelsesniveauet i regionen, fordi regionen ikke får tilstrækkeligt glæde af dem pga. bortflytning. Ser vi på de unge, der afslutter 9. klasse i 1991 finder vi, at i forhold til Region Hovedstaden og Region Midtjylland taber Region Syddanmark unge i mobilitetsregnskabet. Nogle af dem vender dog tilbage fra Region Hovedstaden på et senere tidspunkt. Ligeledes flytter nogle unge til regionen fra andre regioner. Samlet set er der dog en nettofraflytning fra Region Syddanmark. Yderligere kan man konstatere, at - de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau - de fra- men senere tilbageflyttende opnår det næsthøjeste uddannelsesniveau - tilflytterne opnår det tredjehøjeste uddannelsesniveau - de tilbageblevne opnår det laveste uddannelsesniveau Mobilitetsregnskabet viser således både en nettofraflytning samt en uddannelsesdræn fra Region Syddanmark. Men det er også mobilitet, der generelt medfører et højere uddannelsesniveau Det er i væsentlig grad for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse, at de unge flytter, og der er her en direkte sammenhæng mellem mobiliteten og forældrenes uddannelsesniveau. På den anden side ser modellen kun på gennemførelsen af kompetencegivende uddannelser og dermed ikke tager højde for de kompetencer, der i øvrigt er erhvervet gennem et arbejdsliv. Tilsvarende tager modellen formentlig endnu ikke i fuldt omfang højde for den øgede fokus og indsats fra kommunernes side på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvor ligger der problemer og udfordringer? 1. Mange unge går i gang med en ungdomsuddannelse, men skifter eller falder helt fra, hvorved andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse bliver for lav i relation til den overordnede målsætning. Der er mange parter inde i forbindelse med den unges valg og gennemførelse af uddannelse. Kan man forbedre samarbejdet omkring vejledningen yderligere, så flere starter hurtigere og færre starter det forkerte sted? Hvordan motiveres specielt drengene til at tage en ungdomsuddannelse Hvilke tiltag kan uddannelsesinstitutioner gøre for at forbedre gennemførelsesmulighederne? Kan omvalgsmulighederne og -hastigheden forbedres? 2. For få gennemfører en videregående uddannelse, hvorved andelen ligger under den ønskede. Det handler især om de lange videregående uddannelser. Kan man få flere til at gennemføre en gymnasial uddannelse, som er den vigtigste fødekilde til de videregående uddannelser? Region Syddanmark XV Statistik & Analyse

18 Kan man få flere til at gå videre med en videregående uddannelse også efter en erhvervsfaglig uddannelse? Kan flere unge, herunder især drenge, motiveres til at tage en (lang) videregående uddannelse og gøre det hurtigere? Kan man få den store andel, der har taget en gymnasial uddannelse, men ikke er fortsat i uddannelsessystemet, til at tage en videregående uddannelse? Vil en udbygning af de videregående uddannelser i regionen øge efterspørgslen efter uddannelsespladser? 3. En del af de unge flytter fra regionen for at videreuddanne sig. Mange kommer ikke tilbage og der bliver ikke tiltrukket et tilsvarende antal til regionen med mindst det samme uddannelsesniveau. Kan vi fastholde og/eller få flere af de unge tilbage til regionen? Hvordan kan vi mere generelt tiltrække personer med høje kompetencer til regionen - hvilke faktorer har betydning for attraktionen? Den regionalpolitiske indsats fra Region Syddanmark sker bl.a. gennem 1. Regional udviklingsplan (RUP) Her fremgår det bl.a. at Region Syddanmark skal være en kompetent region i verden, og at det skal sikres, at vi har veluddannede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker potentialer. Endvidere skal borgerne være omstillingsparate og livsvarigt lærende 2. Uddannelsesstrategien Visionen er, at Region Syddanmark skal være en region med uddannelser i verdensklasse på alle niveauer, og hvor alle unge udfolder deres potentiale i forhold til arbejdsmarkedet. Dette er konkretiseret til tre strategiske mål: - 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse - 50% af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse - 20% flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til Syddansk Uddannelsesaftale Region Syddanmark har gennem Syddansk Uddannelsesaftale skabt en samarbejdsplatform, der skal sikre en løbende dialog og et tæt samarbejde på uddannelsesområdet. Samarbejdspartnere er bl.a. - kommunerne i Region Syddanmark - ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark - Syddansk Vækstforum For at nå de tre strategiske mål i uddannelsesstrategien er der udpeget 6 indsatsområder: - de unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse - frafald på ungdomsuddannelserne ved studiestart - afstanden til ungdomsuddannelserne - manglende praktikpladser - for få uddanner sig inden for science-fag - for få drenge tager sig en videregående uddannelse 4. Erhvervsudviklingsstrategi (Syddansk Vækstforum) Et af de redskaber, som skal være et bærende element erhvervsudviklingsindsatsen er Menneskelige ressourcer og uddannelse, herunder efteruddannelse af arbejdsstyrken, erhvervsrettet uddannelse på alle niveauer samt tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. For er der udarbejdet en handlingsplan, hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal iværksættes en særlig indsats som skal tiltrække og fastholde talenter. 5. Partnerskabsaftale mellem Vækstforum og regeringen Denne aftale underbygger Syddansk Uddannelsesaftale og der peges på målrettede indsatser mod - at skabe mere fleksible overgange mellem uddannelser - fremme lokale samarbejder på tværs af uddannelser Region Syddanmark XVI Statistik & Analyse

19 - sikre flere praktikpladser - undersøge muligheder for udvikling af en web-portal til videndeling om udviklingsprojekter på uddannelsesområdet - udvikle effektmodel - styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv Det er af afgørende vigtighed, at indsatsen sker i et samarbejde med de mange interessenter på området, f.eks. - grundskolerne (hvor kommunerne har ansvaret for folkeskolerne) - Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der vejleder om overgangen fra grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne - ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der modtager de unge fra grundskoleområdet og videresender (især efter en gymnasial uddannelse) en stor del af dem til de videregående uddannelser - Studievalg, der vejleder ved overgangen til de videregående uddannelser - de videregående uddannelsesinstitutioner - de kommunale jobcentre, der ofte møder de unge, der er faldet ud af systemet - kommunerne generelt, der som oftest også arbejder på at nå målsætningen om at mindst 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse - Beskæftigelsesregionen Et hovedproblem her er, at de arbejder under forskellige lov- og regelsæt, herunder har forskellige formål og forskellige datasystemer, som ikke kan eller må snakke sammen. Det er derfor vanskeligt at se den unge som værende i centrum, og som de forskellige interessenter skal samarbejde om at hjælpe. Mere generelt må der også peges på, at uddannelsespolitik ikke kan ses isoleret fra f.eks. erhvervsog beskæftigelsespolitik 2. Hvordan får vi en samlet koordineret strategi, der kan øge uddannelsesniveauet til glæde for den enkelte, virksomhederne og samfundet? 2 Danske Regioner (2011a). Region Syddanmark XVII Statistik & Analyse

20 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? Uddannelse er af afgørende betydning for den enkelte, for virksomhederne og for det offentlige på alle niveauer Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Uddannelse er en forudsætning for den unges fremtidsmuligheder og levestandard, idet uddannelse medvirker til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet samt give bedre muligheder for at navigere i det globale samfund. For den enkelte viser en række undersøgelser således, at jo højere uddannelse - jo oftere i beskæftigelse og jo lavere ledighedsrisiko 3 - jo større produktivitet 4 - jo højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og senere tilbagetrækningsalder 5 - jo højere livsindkomst 6. At være i beskæftigelse har også indvirkning på den enkeltes sundhedstilstand 7. En person står på kort sigt i en valgsituation, om nytten skal maksimeres på længere sigt, dvs. satse på uddannelse med højere livsindkomst, eller der evt. skal tages en umiddelbar gevinst ved at komme hurtigt i job. Den kortsigtede løsning vælges oftere i perioder med højkonjunktur end lavkonjunktur, hvor jobmulighederne er gode. Den lavkonjunktur, vi nu befinder os i, vil derfor - alt andet lige - betyde større interesse for at få en uddannelse. Søgningen til hf er et godt eksempel på, at uddannelsesvalget kan være konjunkturfølsomt. Yderligere står personen i en valgsituation mellem hvilken uddannelse, der skal vælges og hvor, den skal tages. Skal man f.eks. vælge den næstbedste uddannelse, for at kunne blive i lokalområdet eller for at have de bedste beskæftigelsesmuligheder? Eller skal førsteprioriteten pga. interesse for studiet og faget samt interessant beskæftigelsesmulighed vælges, selvom det f.eks. betyder en flytning og ringere beskæftigelsesmulighed? Hvad påvirker disse valg? Nogle af faktorerne er den sociale og kulturelle baggrund. Andre faktorer er de muligheder, der faktisk er til stede, f.eks. beliggenhed af uddannelsesinstitutioner og transportforholdene, men også beskæftigelsesmulighederne på længere sigt. Tradition og køn spiller ligeledes en rolle ved valget Ledigheden blandt de årige er mindst dobbelt så stor blandt personer uden erhvervsuddannelse som blandt de personer, der har en erhvervsuddannelse, jvf. bilag 26. Se også Mandag Morgen (2012). Erhvervs- og Byggestyrelsen (2012) beskæftiger sig med den relativt lave produktivitet i Danmark og argumenterer for, at et øget uddannelsesniveau vil styrke produktiviteten. Skytte (2011), Junge & Skaksen (2010), FBE (2009b), DØR (2010) og Damvad (2010) beskæftiger sig ligeledes med uddannelsesniveauets indvirkning på produktiviteten. Sidstnævnte argumenterer specifikt med, at DJØFernes løn er lavere end grænseproduktiviteten. CEBR (2012) ser specifikt på ph.d. ernes betydning for produktivitet. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008, 2009 og 2013) om den positive sammenhæng mellem både livsværditilvæksten og afkastet af uddannelse og uddannelsesniveauet, Dalskov (2010) om den positive sammenhæng mellem disponibel livsindkomst og uddannelsesniveau, Dalskov (2012a og b) om det privatøkonomiske uddannelsesafkast, Andreasen (2012) om uddannelsesvalg og levestandard og Jóannes J. Gaard & Line Gry Knudsen (2010) om den positive sammenhæng mellem uddannelse og konkurrenceevne. Der er naturligvis også mange andre væsentlige grunde til at uddannelse har betydning og værdi for den enkelte, men i denne sammenhæng ses kun på den arbejdsmarkeds- og indkomstmæssige side. At blive ledig kan betyde højere risiko for hospitalisering og dødelighed, jvf. Browning & Heinesen (2011). Region Syddanmark 1.1 Strategi & Analyse

21 Disse faktorer, der har betydning for valget, vil kort blive nærmere belyst i afsnit 4.1 med henblik på at illustrere, hvor det kan være hensigtsmæssigt at sætte en indsats ind. Det fremgår heraf, at det ikke er nok kun at se på uddannelsessystemet som isoleret enhed Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Globaliseringen har bl.a. betydet, at virksomhederne har fået adgang til et større marked, men samtidig har de konkurrerende virksomheder ligeledes fået adgang til det samme marked. Konkurrencen er dermed blevet stadig større. Det kan bl.a. ses ved, at priserne stiger relativt mindre på typiske eksportvarer, hvor produktivitetsstigningerne til gengæld er relativt større. Netop produktivitetsstigninger har en positiv sammenhæng med uddannelsesniveauet, dvs. jo højere uddannelsesniveau, jo højere produktivitetsstigninger til gavn for virksomheder og samfund 8. At kunne klare sig i en dansk kontekst, hvor lønningerne generelt er relativt højere end i mange andre lande, betyder bl.a. at virksomhederne må følge med den teknologiske udvikling og lægge et højere vidensniveau i produktionen Et centralt spørgsmål er her hvor Danmark som udgangspunkt har sin styrkeposition, og hvor vi skal satse. Krarup & Bjerre (2010) peger f.eks. på 4 globale trends, som vil føre til øget efterspørgsel, større produktion og højere kompetencer i arbejdsstyrken: - Miljø. Løsninger på udfordringerne omkring klimaforandringer, forurening, vandmangel, øget energibehov og mangel på fossile brændstoffer - Sundhed. Løsninger, der fremmer sundhed og ernæring - Kreativitet. Løsninger, der tilgodeser efterspørgslen efter unikke kreative ydelser - Digitalisering. Løsninger inden for digital teknologi, som kan anvendes af andre erhverv Omstilling af produktiviteten, forøget innovation og iværksætteri samt forøgelsen af produktiviteten kræver et stadig større kompetence- og uddannelsesniveau hos arbejdskraften. Innovation kræver typisk uddannelsesmæssige kompetencer, men er omvendt med til at skabe produktivitetsvækst 9. En balanceret lønstigning i virksomheden kræver - alt andet lige - som minimum en tilsvarende produktivitetsvækst for at kunne bevare konkurrencedygtigheden. Det er derfor et væsentligt problem, at den danske produktivitet har været relativ lav siden midten af 1990 erne 10. Opbygningen af kompetenceniveauet foregår i første række i det offentlige uddannelsessystem, herunder en del efteruddannelse. Men hertil kommer den virksomhedsbaserede oplæring og efteruddannelse - lige fra sidemandsoplæringen til længerevarende efteruddannelseskurser i privat regi. Det er derfor afgørende at se virksomhederne som medspillere i arbejdet med at forøge arbejdskraftens kompetencer. I rapporten bliver der pt. primært taget udgangspunkt i det formelle, offentlige uddannelsessystem, hvor data er mest tilgængelige. Branchernes anvendelse af arbejdskraft med forskellige kvalifikationer vil også blive belyst i rapporten, fordi ændringerne i erhvervsstrukturen er med til at ændre kompetencebehovet og har forskelligt gennemslag i de forskellige regioner og kommuner Det er her endvidere interessant, at ud over en person får større produktivitet gennem uddannelse, så er der endvidere en fælleseffekt, dvs. produktiviteten øges i hele virksomheden, se Junge & Skaksen (2010) om uddannelsesniveauets indvirkning på produktiviteten. Og produktivitetsstigningen slår også igennem på bruttoværditilvæksten. Øget vækst er direkte koblet til uddannelse, jvf. OECD (2010). Se Statsministeriet (2011) og Junge & Sørensen (2010). Se Regeringen (2012a) samt Blohm Graversen, Napier & Rosted (2011). En diskussion om fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet kan ses i Beskæftigelsesregion Syddanmark (2010) samt Copenhagen Economics (2011). Se endvidere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011) for en vurdering af de Region Syddanmark 1.2 Strategi & Analyse

22 1.3. Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Regional udvikling og vækst kræver bl.a. et dynamisk erhvervsliv i stadig udvikling - fra industrisamfund til videnssamfund, hvilket igen bl.a. kræver stadig større/flere kompetencer blandt medarbejderne, hvilket igen øger behovet for uddannelse og kompetenceudvikling. Det er derfor både en kommunalpolitisk og en regionalpolitisk målsætning at øge uddannelsesniveauet blandt regionens borgere. Det offentlige skal sørge for rammen om en forøgelse af uddannelsesniveauet, f.eks. gennem ud- og opbygningen af et relevant og sammenhængende uddannelsesudbud, herunder både indholdsmæssigt og geografisk samt økonomisk 12. Men det er ikke nok at øge uddannelsesniveauet. Der skal også være en sammenhæng mellem efterspørgslen efter og udbuddet af bestemte kvalifikationer. Det betyder, at uddannelsesindsatsen ikke kun omhandler de nye (unge) på arbejdsmarkedet, men i høj grad også den nuværende arbejdsstyrke, der gennem efter- og videreuddannelse hele tiden må opkvalificeres i forhold til arbejdsmarkedets behov. I nærværende rapport vil dette emne dog ikke indgå yderligere, idet der fokuseres på det formelle uddannelsessystem 13. Det offentlige har omvendt også selv brug for kompetenceforøgelsen, fordi kommuner, regioner og staten er meget store og væsentlige arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere med vidt forskellige uddannelser. Og mere generelt har samfundet en interesse i en opbygning af f.eks. indbyggernes almendannelse, fleksibilitet og social sammenhængskraft. Dette er i tråd med de overordnede politiske målsætninger for uddannelsesområdet, som på det nationale niveau har udmøntet sig i, at 1. Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Mindst 60% skal gennemføre en videregående uddannelse i Mindst 25% skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020 Disse målsætninger indgår også i de regional- og kommunalpolitiske målsætninger, men her vil effekten naturligvis først vise sig på det lange sigt 14. En diskussion af målsætningerne gennemføres i kapitel Samfundsøkonomiske perspektiver I et større samfundsøkonomisk perspektiv kan fremhæves, at øget uddannelse er rentabelt for de offentlige finanser 15, fordi det gennemsnitlige antal år i beskæftigelse stiger med stigende uddannelse pga. øget beskæftigelsesgrad og senere tilbagetrækningsalder fremtidige kvalifikationskrav, TrendEduc (2009) for specielt situationen på LVU-området (lange videregående uddannelser) samt Brøndum & Fliess (2011) vedr. kompetencebehov på specifikt område. Se f.eks. Dalskov (2012a og b) om uddannelses betydning for velstand og offentlige finanser og Arendt (2011) om betydningen af SU. Det kan dog eksempelvis nævnes, at Voksen- og efteruddannelse (VEU-aktiviteten) har en positiv effekt på branchemobiliteten blandt ufaglærte og faglærte og dermed på beskæftigelsessandsynligheden, jvf. Kristensen & Rotger (2011). Danske Regioner (2012) argumenterer for, at bedre ungdomsuddannelser også har betydning for den regionale vækst. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011). Ledighed har således negative samfundsmæssige konsekvenser, jvf. Dalskov Pihl & Baadsgaard (2011). Region Syddanmark 1.3 Strategi & Analyse

23 Men vi står over for et demografisk problem, hvor der bliver relativt færre i den erhvervsaktive alder, som skal forsørge stadig flere. Alene derfor er det vigtigt, at de, der er i arbejdsstyrken, er velkvalificerede og motiverede til at søge beskæftigelse. Imidlertid behøver det demografiske problem ikke at blive af så stort omfang, hvis uddannelsesniveauet øges, fordi øget uddannelsesniveau som tidligere nævnt, betyder flere år på arbejdsmarkedet. Både erhvervsfrekvensen og den gennemsnitlige arbejdstid stiger med stigende uddannelsesniveau. Og netop flere med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse indgår i de overordnede politiske uddannelsesmålsætninger. Vi har oplevet en proces, hvor flere får uddannelse og færre står uden uddannelse, men efterspørgslen efter ufaglærte må forventes at falde endnu mere end faldet i udbuddet. Samtidig ventes det, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft vil stige lidt, men udbuddet vil falde, dvs. der her bliver mangel af arbejdskraft, jvf. tabel 1.1. Endelig forventes det, at udbuddet af personer med en videregående uddannelse fortsat vil stige, men slet ikke i samme omfang som efterspørgslen stiger, dvs. der bliver mangel på personer med videregående uddannelse på alle niveauer. Tabel 1.1. Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) Ændring Ændring Ændring Ubalance i udbud i efterspørgsel i ledighed Ufaglært Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Vi står derfor med en betydelig ubalance på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke får flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse, herunder opkvalificering af ufaglærte flere til at tage en videregående uddannelse, herunder mindsker andelen, der slutter med en gymnasial uddannelse og øger andelen, der fortsætter på en videregående uddannelse efter at have gennemført en erhvervsfaglig uddannelse 16 flere virksomheder til at ansætte personer med en videregående uddannelse De overordnede uddannelsespolitiske målsætninger falder således godt i tråd med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor der i stigende grad er behov for uddannet arbejdskraft. Et af problemerne er imidlertid, at en evt. opfyldelse af de uddannelsespolitiske målsætninger i 2015 betyder, at den årgang, der forlader 9. klasse først efter 25 år skal have opnået det tilstræbte uddannelsesniveau, dvs. langt senere end behovet tilsiger. Uddannelsesløftet hos de kommende arbejdstagere skal derfor suppleres med uddannelsesløft af den nuværende arbejdsstyrke. En konsekvens af fortsat ubalance bliver større brug af underkvalificeret arbejdskraft eller udenlandsk arbejdskraft eller større outsourcing. Førstnævnte må forventes at give lavere produktivitet og mindre konkurrenceevne, dvs. mindre vækst og velstandsudvikling. 16 Houmark Andersen (2012) viser således, at det kan betale sig (lønmæssigt) for en faglært at tage en videregående uddannelse. Region Syddanmark 1.4 Strategi & Analyse

24 1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der? Vækstmålsætningen er højt på den politiske dagsorden i Region Syddanmark. Udfordringer på et regionalt niveau er bl.a. - Den årlige BNP-vækst i perioden er i Region Syddanmark den næstlaveste blandt de 5 regioner, jvf. fig Arbejdsproduktiviteten ligger langt under hele landet og især under Region Hovedstaden, jvf. fig Der bliver færre til at forsørge stadig flere, jvf. fig Der bliver færre job til de ufaglærte, jvf. tabel 1.1. Fig Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i kædede 2005-priser) i perioden Kilde: Danmarks Statistik Fig Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i Afvigelsen fra landsgennemsnittet Kilde: Danmarks Statistik Region Syddanmark 1.5 Strategi & Analyse

25 Fig Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal årige), Kilde: Danmarks Statistik Ét af bidragene til at afbøde disse problemer er at få en større og bedre uddannet arbejdsstyrke. Det vil bl.a. fremme produktiviteten og væksten. Udgangspunktet i Region Syddanmark er imidlertid, at uddannelsesniveauet er under landsgennemsnittet, selvom vi tager højde for, at erhvervsstrukturen er anderledes end i hele landet. Der burde således være godt færre personer, der ikke havde en uddannelse ud over grundskolen, og der burde være flere, der havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er derfor af afgørende betydning at finde metoder til at hæve uddannelsesniveauet, f.eks. 1. Tiltrække mere højtuddannet arbejdskraft 2. Efteruddanne den eksisterende arbejdskraft 3. Sikre at de unge får/kan få en (god) uddannelse og gerne motivere dem til at blive/komme tilbage til regionen Den regionalpolitiske indsats fra Region Syddanmark sker bl.a. gennem 1. Regional udviklingsplan (RUP) 17 Her fremgår det bl.a. at Region Syddanmark skal være en kompetent region i verden, og at det skal sikres, at vi har veluddannede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker potentialer. Endvidere skal borgerne være omstillingsparate og livsvarigt lærende 2. Uddannelsesstrategien Visionen er, at Region Syddanmark skal være en region med uddannelser i verdensklasse på alle niveauer, og hvor alle unge udfolder deres potentiale i forhold til arbejdsmarkedet. Dette er konkretiseret til tre strategiske mål: - 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse - 50% af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse - 20% flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til Region Syddanmark (2011a). Region Syddanmark (2011b). Region Syddanmark 1.6 Strategi & Analyse

26 Handlingsplanen for uddannelsesstrategien er samtidig handlingsplan for Syddansk Uddannelsesaftale (se nedenfor). 3. Syddansk Uddannelsesaftale 19 Region Syddanmark har gennem Syddansk Uddannelsesaftale skabt en samarbejdsplatform, der skal sikre en løbende dialog og et tæt samarbejde på uddannelsesområdet. Samarbejdspartnere er bl.a. - kommunerne i Region Syddanmark - ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark - Syddansk Vækstforum Handlingsplanen for er samtidig handlingsplanen for uddannelsesstrategien (se ovenfor) og har dermed samme tre strategiske mål 20. For at nå disse mål er udpeget 6 indsatsområder med initiativer: - de unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse - uddannelsessamarbejder (det sociale miljø) - styrke børn og unges faglige forudsætninger - styrke lærernes undervisningskompetencer - frafald på ungdomsuddannelserne ved studiestart - uddannelsessamarbejder (nærhed mellem uddannelsesinstitutioner) - best practice - afstanden til ungdomsuddannelserne - uddannelsessamarbejder (koordinering af udbud) - bedre offentlig transport - manglende praktikpladser - praktikpladssamarbejder - god adfærd på praktikpladsen - grænseoverskridende praktik - for få uddanner sig inden for science-fag - syddanske talenter - virksomhedssamarbejder - kvalitetsmærkning af ungdomsuddannelserne - for få drenge tager sig en videregående uddannelse - syddanske talenter - EUD-vejen til videregående uddannelse - videnregion Syddansk Uddannelsesaftale har udviklet en effektmodel, der viser udviklingen på en række indikatorer 21. Regionsrådet i Region Syddanmark har årligt en pulje til forsøgs- og udviklingsinitiativer, der udspringer af Syddansk Uddannelsesaftale Erhvervsudviklingsstrategi (Syddansk Vækstforum) Et af de redskaber, som skal være et bærende element erhvervsudviklingsindsatsen er Menneskelige ressourcer og uddannelse, herunder efteruddannelse af arbejdsstyrken, erhvervsrettet uddannelse på alle niveauer samt tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. For er der udarbejdet en handlingsplan 24, hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal iværksættes en særlig indsats som skal tiltrække og fastholde talenter Partnerskabsaftale mellem Vækstforum og regeringen Region Syddanmark (2009a). Region Syddanmark (2011c). Region Syddanmark (2013). Region Syddanmark (2009b). Syddansk Vækstforum (2010a). Syddansk Vækstforum (2010b). Syddansk Vækstforum (2011). Syddansk Vækstforum og Regeringen (2012). Region Syddanmark 1.7 Strategi & Analyse

27 Denne aftale underbygger Syddansk Uddannelsesaftale og der peges på målrettede indsatser mod - at skabe mere fleksible overgange mellem uddannelser - fremme lokale samarbejder på tværs af uddannelser - sikre flere praktikpladser - undersøge muligheder for udvikling af en web-portal til videndeling om udviklingsprojekter på uddannelsesområdet - udvikle effektmodel - styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv Det er af afgørende vigtighed, at indsatsen sker i et samarbejde med de mange interessenter på området, f.eks. - grundskolerne (hvor kommunerne har ansvaret for folkeskolerne) - Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der vejleder om overgangen fra grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne - ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der modtager de unge fra grundskoleområdet og videresender (især efter en gymnasial uddannelse) en stor del af dem til de videregående uddannelser - Studievalg, der vejleder ved overgangen til de videregående uddannelser - de videregående uddannelsesinstitutioner - de kommunale jobcentre, der ofte møder de unge, der er faldet ud af systemet - kommunerne generelt, der som oftest også arbejder på at nå målsætningen om at mindst 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse - Beskæftigelsesregionen Et hovedproblem her er, at de arbejder under forskellige lov- og regelsæt, herunder har forskellige formål og forskellige datasystemer, som ikke kan eller må snakke sammen. Det er derfor vanskeligt at se den unge som værende i centrum, og som de forskellige interessenter skal samarbejde om at hjælpe. Mere generelt må der også peges på, at uddannelsespolitik ikke kan ses isoleret fra f.eks. erhvervsog beskæftigelsespolitik En oversigt over indsatsområderne vedr. uddannelse i de 6 partnerskabsaftaler kan ses i Danske Regioner og Undervisningsministeriet (2011). Danske Regioner (2011a). Region Syddanmark 1.8 Strategi & Analyse

28 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil meget kort blive præsenteret her. Fig Det parallelle uddannelsessystem i Danmark Kilde: 28 For en mere udførlig gennemgang af uddannelsessystemet henvises til Undervisningsministeriet (2010). Region Syddanmark 2.1 Strategi & Analyse

29 Det ordinære uddannelsessystem I denne rapport arbejder vi især med følgende elementer fra det ordinære uddannelsessystem: - Grundskolen, herunder folkeskolen, de frie grundskoler og efterskoler - Ungdomsuddannelserne - Studiekompetencegivende, herunder stx, hf, hhx, htx og studenterkursus - Erhvervskompetencegivende, herunder erhvervsfaglige uddannelser (EUD) 29 - Videregående uddannelser (VU) 30 - Korte videregående uddannelser (KVU), herunder erhvervsakademiuddannelser, der ofte bygger ovenpå erhvervsuddannelserne - Mellemlange videregående uddannelser (MVU) - Professionsbacheloruddannelser, der typisk bygger ovenpå gymnasiale uddannelser - Universitetsbacheloruddannelser, der typisk bygger ovenpå gymnasiale uddannelser - Øvrige MVU - Lange videregående uddannelser (LVU) - kandidatuddannelser, der i vidt omfang er overbygning på især universitetsbacheloruddannelserne - ph.d.-uddannelser Både det ordinære samt voksen- og efteruddannelsessystemet fungerer fra grundskole til lang videregående uddannelse (kandidatuddannelser). Voksen- og efteruddannelse I fig. 2.1 fremgår grundskolen dog ikke. Parallellen i voksen- og efteruddannelsessystemet til afslutningen af grundskolen er almen voksenuddannelse (AVU), der kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse. De grundlæggende voksenuddannelser (GVU) kan i kombination med relevant erfaringsarbejde give kompetence på niveau med de erhvervsfaglige uddannelser. Videregående voksenuddannelser (VVU) kræver ved indgangen en del erhvervserfaring samt et uddannelsesniveau på ungdomsuddannelsesniveau. Resultatet er på niveau med KVU 31. Diplomuddannelser er på niveau med bacheloruddannelserne og bygger på en KVU eller VVU samt erhvervserfaring. Det er således både efter- og videreuddannelser samt overbygningsuddannelser. Masteruddannelser er ligeledes efter- og videreuddannelser samt overbygningsuddannelser. Ved indgangen kræves typisk bachelor-, diplom- eller kandidatuddannelse. Denne rapport beskæftiger sig primært med det ordinære uddannelsessystem (se fig. 2.2), herunder - overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne (kapitel 4) - tilgang og gennemførelse i uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark (kapitel 5-6) - fremskrivning af det forventede uddannelsesniveau (kapitel 7) - flytning til/fra regionen og kommunerne for personer med forskelligt uddannelsesniveau (kapitel 8) Men også AMU og VUC indgår i et vist omfang i rapporten Erhvervsuddannelsessystemet er beskrevet i bl.a. Undervisningsministeriet (2011). Sammenhængen i det videregående uddannelsessystem er behandlet i Regeringen (2012b). Se også A. K. Andersen (2012). Det ville f.eks. være hensigtsmæssigt at kunne inddrage oplysningerne om dem, der afslutter en hf-eksamen ved at stykke enkeltfag sammen på VUC, se Damvad (2011a). Region Syddanmark 2.2 Strategi & Analyse

30 I fremskrivningen af det forventede uddannelsesniveau i fremtiden indgår også de kompetencer, der svarer til kompetencerne i det det ordinære uddannelsessystem. Fig Det ordinære uddannelsessystem i Danmark 1. ISCED står for International Standard Classification of Education. I Danmark består ISCED-niveau 4 kun af et lille antal forberedelseskurser til videregående uddannelser. 2. I Danmark er der ti års undervisningspligt. 10. klasse er et tilbud til elever, der har opfyldt undervisningspligten. 3. Den stiplede linje markerer, at ikke alle professionsbacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelserne. 4. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kilde: Region Syddanmark 2.3 Strategi & Analyse

31 2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Der er næppe tvivl om, at udbuddet af uddannelser og deres geografiske beliggenhed har betydning for valget af uddannelse, så det har stor betydning for en region, hvilke og hvor der findes uddannelser 33. I første omgang vises her kort over ungdomsuddannelsernes (fig. 2.3) og de videregående uddannelsers placering (fig. 2.4). Region Syddanmark er relativt velforsynet med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hvis vi ser bort fra de to ø-kommuner, Langeland og Fanø, er der adgang til et gymnasium, hfkursus eller handelsskole i af de 20 kommuner. Hertil kommer adgang til en teknisk skole i 11 af de 20 kommuner. Sosu-, landbrugs- og søfartsskolerne er væsentligt mere geografisk koncentrerede, men den samlede søgning er også betydeligt mindre. Erhvervsskolernes udbud af retninger (indgange) vises også, idet tilstedeværelsen af en erhvervsskole naturligvis ikke i sig selv giver alle mulighederne (fig. 2.6). De videregående uddannelser er også betydeligt mere geografisk koncentrerede og især beliggende i Odense, Svendborg, Trekantområdet og Esbjerg. Uddannelsesområderne på de videregående uddannelser er vist i fig Det fremgår her, at ikke alene er uddannelsesinstitutionerne koncentrerede, men mange uden for Odense og Esbjerg dækker kun meget få uddannelsesområder. Endvidere vises placeringen af en række ikke-kompetencegivende uddannelser som produktionsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt AMU (fig. 2.5). Produktionsskolerne er meget geografiske spredte, dvs. der er umiddelbart god tilgængelighed. Dette skyldes, at kommunerne i høj grad anvender denne skoleform til unge, der ikke umiddelbart er parate til at gennemgå en erhvervsuddannelse. AMU-systemet er derimod primært rettet mod voksne og henregnes derfor til voksen- og efteruddannelsessystemet, jvf. fig Disse ligger geografisk meget koncentreret. For at illustrere tilgængeligheden til uddannelsesinstitutioner i en lang række byer er i fig. 2.8 vist, hvilke geografiske områder, der har adgang til de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport i intervallet Danske Regioner (2011b). Region Syddanmark 2.4 Strategi & Analyse

32 Fig Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2013 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.5 Strategi & Analyse

33 Fig Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2013 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.6 Strategi & Analyse

34 Fig Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2013 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.7 Strategi & Analyse

35 Fig Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, 2013 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.8 Strategi & Analyse

36 Fig Voksenuddannelser i Region Syddanmark, 2013 Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 2.9 Strategi & Analyse

37 Fig. 2.8a. Adgangen til de gymnasiale uddannelser inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport Kilde: Region Syddanmark på basis af KMS og Rejseplanen (DSB). Fig. 2.8b. Adgangen til en erhvervsskoleuddannelse inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport Kilde: Region Syddanmark på basis af KMS og Rejseplanen (DSB). Region Syddanmark 2.10 Strategi & Analyse

38 3. Uddannelsesniveauet Den store vægt, der i regionen lægges på at have en veluddannet arbejdskraft, gør det naturligt at indlede rapporten med at se på situationen i dag. Afgrænsningen i dette kapitel er således uddannelsesniveauet i den befolkning, der på det givne tidspunkt er bosat i regionen og dens kommuner - uanset hvor uddannelsen er taget henne og uanset hvor personerne måtte komme fra. Uddannelsesniveauet kan således ses som et resultat af bl.a. - de unges valg af ungdomsuddannelse - de unges flyttemønster i forbindelse med gennemførelse af uddannelse i øvrigt, herunder den geografiske fordeling af uddannelsesmulighederne, og efterfølgende jobsituation - til- og fraflytning af arbejdskraft Der er som udgangspunkt valgt at afgrænse til de årige personer, fordi disse er de mest relevante set i en arbejdsmarkedssammenhæng. Der ses endvidere på flg. grupper, der afspejler tilknytningen til arbejdsmarkedet: 1. I arbejdsstyrken, som er afgrænset til de årige, fordi relativt mange uden for dette interval ikke indgår i arbejdsstyrken, f.eks. fordi de er under uddannelse eller har trukket sig tilbage - beskæftigede - arbejdsløse 2. Udenfor arbejdsstyrken - under uddannelse - udenfor arbejdsmarkedet i øvrigt I dette kapitel vil der derfor blive set på - uddannelsesniveauet i de fem regioner og i hele landet i ovenfor nævnte grupper - uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i kommunerne i Region Syddanmark - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark - uddannelsesniveauet inden for brancher - uddannelsesefterslæbet i regionen - uddannelsesniveauet blandt de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) sammenholdt med de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet), som siger noget om det fremtidige uddannelsesniveau Når vi ønsker at se på det fremtidige uddannelsesniveau, er der her flere måder at angribe det på. For det første kan som pejlemærke ses på uddannelsesniveauet blandt de årige, som på det tidspunkt for hovedpartens vedkommende har opnået deres højeste uddannelsesniveau, og sammenligne det med de åriges niveau, idet det er den gruppe, der netop er ved at forlade arbejdsmarkedet og skal erstattes af de unge. Det er den metode, der er anvendt i dette kapitel. For det andet kan profilmodellen fra Ministeriet for Børn og Unge anvendes. Den beregner en ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet under antagelser om samme adfærd, som er registreres i fremskrivningsåret. Her er naturligvis tale om en modelberegning, som afhænger af de forudsætninger, der gøres, men det er den model, som anvendes af Ministeriet for Børn og Undervisning ved vurdering af om 95%-, 60%- og 25%-målsætningerne opnås. Resultaterne fra denne model er behandlet i kapitel 7, hvor modellen diskuteres yderligere. For det tredje kan konkrete årgange følges og sammenlignes over tid, men hvis man ikke skal have fat i gamle årgange, risikerer man til gengæld, at de betragtede årgange ved analysens afslutningstidspunkt fortsat er i uddannelsessystemet (se Napier (2006). Metoden vil blive anvendt i kapitel 8. Region Syddanmark 3.1 Strategi & Analyse

39 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Det generelle billede er, at der i Region Syddanmark er relativt mange med en erhvervsfaglig uddannelse (40%) eller ingen uddannelse ud over grundskolen (26%), og der er relativt få med kun en gymnasial uddannelse (8%) og en lang videregående uddannelse, LVU (6%), jvf. fig Region Syddanmark ligger derfor relativt lavt med hensyn til uddannelsesniveau Arbejdsstyrken (20-64 årige) Set i et arbejdsmarkedsperspektiv er det især de personer, som indgår i arbejdsstyrken, dvs. de beskæftigede og de arbejdsløse, der umiddelbart er interessante. Vi finder her for det første det samme mønster som i hele gruppen af årige, dvs. et relativt lavt uddannelsesniveau i Region Syddanmark sammenlignet med de øvrige regioner - bortset fra Sjælland, jvf. fig Det generelle billede er således, at der i Region Syddanmark er der relativt mange med en erhvervsuddannelse (45%) eller ingen uddannelse ud over grundskolen (19%), og der er relativt få med kun en gymnasial uddannelse (5%) og en lang videregående uddannelse, LVU (7%). For det andet ser vi, at uddannelsesniveauet er markant højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af årige. I Region Syddanmark har 76% af arbejdsstyrken en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 66% i hele gruppen af årige. Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, Alle årige. Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Gymn.udd. Erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.2 Strategi & Analyse

40 Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, årige i arbejdsstyrken. Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Gymn.udd. Erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. I arbejdsstyrken indgår både de beskæftigede og de arbejdsløse. Ser vi på hver af disse to grupper, finder vi igen samme billede, når vi sammenligner regionerne, jvf. fig , dvs. relativt lavt uddannelsesniveau i Region Syddanmark. Dette forhold har derfor ikke noget at gøre med en evt. forskellig beskæftigelsesgrad i regionerne. Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, årige beskæftigede. Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Gymn.udd. Erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.3 Strategi & Analyse

41 Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, årige arbejdsløse. Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Gymn.udd. Erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Vi bemærker endvidere, at blandt de beskæftigede er der relativt flere med alle former for en erhvervskompetencegivende uddannelse (76% i Region Syddanmark) end blandt de arbejdsløse (66% i Region Syddanmark) 34. Den umiddelbare arbejdskraftreserve er derfor noget mindre uddannet end de beskæftigede. Fig Uddannelsesniveauet i regionerne, årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Gymn.udd. Erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. 34 Se også Rambøll (2011). Region Syddanmark 3.4 Strategi & Analyse

42 Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) At uddannelsesniveauet er højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af årige, skyldes naturligvis et særlig lavt uddannelsesniveau hos de årige uden for arbejdsmarkedet. Ser vi bort fra de uddannelsessøgende, ligger Region Syddanmark fortsat relativt lavt sammenlignet med de øvrige regioner, jvf. fig Og kun 47% har en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Syddanmark sammenlignet med de 66% blandt de arbejdsløse og 76% blandt de beskæftigede Delkonklusion Region Syddanmark ligger relativt lavt uddannelsesmæssigt, uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer uden for arbejdsstyrken. Der er næppe grund til at forvente, at det kan skyldes en anderledes køns- og aldersmæssig sammensætning. Det kan evt. hænge sammen med en anden erhvervsstruktur, som der er i Region Syddanmark. Det vil blive undersøgt nærmere i afsnit 3.5. Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. Dette indikerer, at en betydelig omskoling og efteruddannelse vil være nødvendig for at kunne trække disse grupper ind på arbejdsmarkedet Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2011 Det er her kun valgt at illustrere forskellene mht. andelen, der har en - videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse (studie- og erhvervskompetencegivende) - en videregående uddannelse - en erhvervskompetencegivende uddannelse (ovennævnte excl. studiekompetencegivende ungdomsuddannelse) Ungdomsuddannelse Det er en national målsætning, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i Sammenligner vi det med andelen i arbejdsstyrken i 2011, der har mindst en ungdomsuddannelse, ser vi, at der kun er 81,1% med en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse, jvf. tabel 3.1. Til sammenligning er andelen for hele landet 82,4%. Andelen varierer fra 82,1% på Fyn over Trekantområdet (81,1%) og Sønderjylland (80,6%) til Sydvestjylland (79,5%). Mellem kommunerne er variationen naturligvis noget større, jvf. fig Især i de syd- og vestjyske kommuner, Billund, Varde, Vejen og Tønder er andelen lav, mens den er relativ høj i Odense, Svendborg, Ærø og Fanø kommuner. Region Syddanmark 3.5 Strategi & Analyse

43 Tabel 3.1. Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, årige i arbejdsstyrken. Pct. Kommune Grundskole Gymn. udd. Erhv.fagl. udd. KVU MVU LVU I alt - pct. - abs. Assens 20,9 3,9 47,7 5,8 16,8 4, Faaborg-Midtfyn 18,6 4,6 48,2 6,2 17,6 4, Kerteminde 19,9 4,1 48,4 4,9 17,9 4, Langeland 24,4 3,3 52,8 3,3 13,6 2, Middelfart 18,1 4,3 45,7 5,9 19,3 6, Nordfyn 21,4 4,0 50,0 5,6 15,1 3, Nyborg 20,1 5,0 46,6 5,8 17,4 5, Odense 15,9 6,5 37,9 6,2 22,7 10, Svendborg 15,5 5,7 43,6 5,4 24,5 5, Ærø 17,0 4,2 51,0 5,0 18,6 4, Fredericia 20,9 5,5 45,0 5,8 17,6 5, Kolding 18,6 5,6 43,2 6,7 18,8 7, Vejle 18,2 6,0 41,6 6,3 20,7 7, Billund 23,5 5,8 49,5 5,6 12,8 2, Esbjerg 19,0 5,2 44,6 5,7 20,7 4, Fanø 12,0 5,4 36,6 6,6 31,9 7, Varde 21,1 4,6 50,8 5,4 14,7 3, Vejen 22,5 4,2 50,6 5,4 13,7 3, Haderslev 19,5 4,9 47,3 5,2 18,4 4, Sønderborg 17,2 4,9 45,9 6,6 19,2 6, Tønder 22,2 4,3 52,2 4,6 13,7 3, Aabenraa 20,2 4,4 50,7 5,1 15,4 4, Fyn 17,9 5,3 43,7 5,8 20,2 7, Trekantområdet 18,9 5,7 42,9 6,4 19,4 6, Sydvestjylland 20,5 4,9 47,5 5,6 17,4 4, Sønderjylland 19,4 4,7 48,6 5,5 17,0 4, Region Syddanmark 18,9 5,2 45,2 5,8 18,9 6, Hele landet 17,6 6,5 40,8 5,9 18,8 10, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, KRHFU Videregående uddannelse Den nationale målsætning er, at 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse i I arbejdsstyrken, som er mere veluddannet end den øvrige del af befolkningen, er andelen i Region Syddanmark med en videregående uddannelse i 2011 kun på 30,7%. På landsplan er andelen 35,0%. Det er i sig selv en betydelig forskel, men der er i begge tilfælde langt op til målsætningen. Her er markant forskel mellem på den ene side Fyn (33,1%) og Trekantområdet (32,5%) og på den anden side Sønderjylland (27,3%) og Sydvestjylland (27,1%). Der er dog store variationer inden for disse områder, jvf. fig Den største andel finder vi således på Fanø (46,0%) og de store bykommuner Odense (39,6%) og Svendborg (35,2%). Disse tre kommuner ligger som de eneste over landsgennemsnittet. Ser vi udelukkende på de lange videregående uddannelser, er den nationale målsætning her, at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse. I den årige arbejdsstyrke er andelen imidlertid kun 6,0% i Region Syddanmark mod 10,4% i hele landet, dvs. betydeligt højere her, men dog meget langt fra målsætningen. Region Syddanmark 3.6 Strategi & Analyse

44 Igen er det på Fyn og i Trekantområdet, at andelen er højest (ca. 7%), mens den i Sydvest- og Sønderjylland er 4-5%. Ser vi på de enkelte kommuner ligger kun Odense (10,7%) over landsgennemsnittet. Alle de øvrige kommuner på Fyn ligger til gengæld under regionsgennemsnittet. Fanø Kommune har den næsthøjeste andel, mens de øvrige kommuner i Sydvestjylland ligger under regionsgennemsnittet. I Sønderjylland ligger kun Sønderborg Kommune (lige) over regionsgennemsnittet, mens både Kolding og Vejle kommuner ligger over regionsgennemsnittet Erhvervskompetencegivende uddannelse En gymnasial uddannelse er studieforberedende og giver ikke erhvervskompetence i sig selv. Set i relation til arbejdsstyrken, er det derfor vigtigt at så høj en andel har en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Her ligger igen Fanø, Odense, Svendborg, Sønderborg, Middelfart og Ærø kommuner højt, jvf. fig Delkonklusion Der er stor variation i uddannelsessammensætningen arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, hvilket til dels skyldes en forskellig erhvervsstruktur 35. Specielt vedr. de lange videregående uddannelser ligger alle kommunerne - bortset fra Odense - relativt lavt. I arbejdsstyrken er uddannelsesniveauet langt fra målsætningen for de kommende generationer, hvor 95% skal have mindst en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% skal have en lang videregående uddannelse. Der er derfor god grund til at beskæftige sig med opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med at uddannelsesniveauet skal styrkes blandt de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. 35 Denne sammenhæng er tidligere påvist på Fyn og forventes også at gælde for den øvrige del af regionen. Region Syddanmark 3.7 Strategi & Analyse

45 Fig Andelen med mindst en ungdomsuddannelse årige i arbejdsstyrken, 2011 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.8 Strategi & Analyse

46 Fig Andelen med videregående uddannelse årige i arbejdsstyrken, 2011 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.9 Strategi & Analyse

47 Fig Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige i arbejdsstyrken, 2011 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU2. Region Syddanmark 3.10 Strategi & Analyse

48 3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, For såvel mænd som - især - kvinder har andelen i Region Syddanmark uden formel uddannelse, dvs. kun med grundskoleuddannelse, været stærkt faldende siden 1996 (fra 33% til 26% blandt mændene og fra 41% til 25% blandt kvinderne). Andelen blandt kvinder er således nu kommet under niveau for mændene, jvf. fig. 3.9a og 3.9b. Til gengæld er andelen med en videregående uddannelse på alle niveauer steget blandt både mændene (fra 18% i 1996 til 22%) og især kvinderne (fra 18% i 1996 til 31%). Kvinderne ligger således i dag klart over mændene. Hertil kommer en stigning i andelen af kvinder, der har en erhvervsfaglig uddannelse (fra 32% i 1996 til 36%), mens andelen blandt mændene stort set har været uændret på 43% til 45%. Dermed minder udviklingen i Region Syddanmark om udviklingen i hele landet, men på forskellige niveauer. I Region Syddanmark er der således i hele perioden markant flere med kun en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse end i hele landet. Endvidere er der fortsat markant færre i Region Syddanmark end i hele landet med en videregående uddannelse og en gymnasial uddannelse. Forskellen er endda blevet øget en smule mht. videregående uddannelse. Til gengæld er der i Syddanmark relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet, og denne forskel synes at blive stadig større. Delkonklusion Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark har været stigende siden især for kvindernes vedkommende. Denne udvikling har dog været svagere end på landsplan, så niveauet i Region Syddanmark er blevet relativt lidt lavere Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2012 I dette afsnit ses på uddannelsesniveauet i de enkelte hovedbrancher mhp. at se betydningen for uddannelsesniveauet af en forskellig branchestruktur i Region Syddanmark og hele landet. En anden tilgang er at tage udgangspunkt i hovedbrancherne og se på uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede. Region Syddanmark I den primære sektor (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) er der en stærk overrepræsentation af personer uden formel uddannelse ud over grundskolen (37% mod 25% i alle brancher under ét) og med en erhvervsfaglig uddannelse (48% mod 40% i alle brancher under ét) jvf. fig Til gengæld er der en betydelig underrepræsentation af personer med en videregående uddannelse (12% mod 28%). Inden for fremstillingsvirksomhed, bygge&anlæg og energi er der en lille overrepræsentation af personer uden formel uddannelse (27% mod 25%), men hertil også en overrepræsentation af faglærte med en erhvervsfaglig uddannelse (48% mod 40%). Omvendt er der betydelig underrepræsentation af personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse (10% mod 23%). Region Syddanmark 3.11 Strategi & Analyse

49 Fig. 3.9a. Uddannelsesniveauet for årige mænd, Pct. Anm. Databrud i Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken; KRHFU1. Fig. 3.9b. Uddannelsesniveauet for årige kvinder, Pct. Anm. Databrud i Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Region Syddanmark 3.12 Strategi & Analyse

50 Inden for handel, transport mv. er der ligeledes en overrepræsentation af personer med grundskole (35% mod 25% i alle brancher under ét). Til gengæld er der en stærk underrepræsentation af personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse (9% mod 23%). Mht. erhvervsfaglig uddannelse svarer andelen inden for handel mv. nogenlunde til andelen i alle brancher under ét. Inden for erhvervsservice tegner der sig et noget andet billede, idet andelen med LVU og KVU er relativ høj (hhv. 13% mod 7% og 11% mod 5%), mens specielt andelen uden kompetencegivende uddannelse ligger betydeligt under gennemsnittet (15% mod 25%). Mht. erhvervsfaglig uddannelse svarer andelen inden for erhvervsservice til alle brancher under ét. Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU44. Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU44. Region Syddanmark 3.13 Strategi & Analyse

51 Ligeledes er der inden for offentlige tjenester relativt mange med en LVU (11% mod 7% i alle brancher under ét) og (især) MVU (34% mod 16%), og til gengæld relativt få med kun en grundskoleuddannelse (15% mod 25%) og erhvervsfaglig uddannelse (30% mod 40%). Hele landet Uddannelsesniveauet er generelt højere i hele landet end i Region Syddanmark, idet der i hele landet er relativt færre uden en kompetencegivende uddannelse og flere med en lang videregående uddannelse. I hele landet såvel som i Region Syddanmark er uddannelsesniveauet højest inden for offentlige tjenester og erhvervsservice. Der er relativt flere i Region Syddanmark har en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse end i hele landet. Dette er også tilfældet inden for de enkelte brancher - dog ikke inden for de primære erhverv med kun en grundskole. Ligeledes er der relativt færre med end lang videregående uddannelse i Region Syddanmark, og dette billede genfindes inden for de enkelte brancher. Til gengæld er der relativt flere med en mellemlang videregående uddannelse i Region Syddanmark, og dette billede genfindes inden for de enkelte brancher. Delkonklusion Det relativt lavere uddannelsesniveau i Region Syddanmark end i hele landet skyldes ikke blot en anden erhvervsstruktur, da det slår igennem inden for alle brancher Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? For at undersøge mere præcist hvilken betydning den forskellige erhvervsfordeling har for det lavere uddannelsesniveau i Region Syddanmark, er der gennemført en standardberegning. Denne tager udgangspunkt i erhvervenes uddannelsesfordeling på det mest detaljerede niveau fordelt på de to køn. Disse sammenvejes herefter ved brug af den relative erhvervsfordeling i hele landet. Derved sikres, at de forskellige erhvervsstrukturer ikke spiller ind på uddannelsesfordelingen. Beregningen viser således, hvordan uddannelsesfordelingen ville se ud i Region Syddanmark, hvis erhvervsfordelingen var den samme som i hele landet. Resultatet af disse beregninger viser, at uddannelsesniveauet stadig er lavere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. tabel 3.2, idet der i Region Syddanmark generelt anvendes flere uden anden formel uddannelse end grundskolen (kvinder) og færre med en videregående uddannelse (både mænd og kvinder). Det er imidlertid godt, at der er for få med en gymnasial uddannelse, idet disse netop ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Herudfra er det yderligere muligt se på hvor mange personer inden for de enkelte uddannelsesgrupper, der burde være, hvis erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark svarede til erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, jvf. tabel 3.3. Vi ser her, at - ca personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse burde have mindst en ungdomsuddannelse - ca flere personer i Syddanmark burde have en lang videregående uddannelse. Det skyldes bl.a. at for mange nøjes med en kort eller mellemlang videregående uddannelse Region Syddanmark 3.14 Strategi & Analyse

52 Tabel 3.2. Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, Pct. Hele landet Region Region Syddanmark Syddanmark - standardiseret Mænd Grundskole 24,0 26,1 25,5 Almengymnasial uddannelse. 5,4 3,4 5,0 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,8 2,6 2,7 Erhvervsfaglig uddannelse 39,5 44,3 41,6 Kort videregående uddannelse 5,9 6,2 5,6 Mellemlang videregående uddannelse 10,4 10,5 9,6 Lang videregående uddannelse 12,0 6,9 10,1 I alt 100,0 100,0 100,0 Kvinder Grundskole 20,5 23,2 21,5 Almengymnasial uddannelse. 7,3 5,4 7,4 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,5 2,6 2,5 Erhvervsfaglig uddannelse 31,8 35,2 32,0 Kort videregående uddannelse 4,7 4,3 4,4 Mellemlang videregående uddannelse 21,5 22,3 21,7 Lang videregående uddannelse 11,6 7,0 10,5 I alt 100,0 100,0 100,0 I alt Grundskole 22,3 26,1 23,6 Almengymnasial uddannelse. 6,3 3,4 6,1 Erhvervsgymnasial uddannelse 2,7 2,6 2,6 Erhvervsfaglig uddannelse 35,8 44,3 37,1 Kort videregående uddannelse 5,3 6,2 5,0 Mellemlang videregående uddannelse 15,7 10,5 15,4 Lang videregående uddannelse 11,8 6,9 10,3 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU44. Tabel 3.3. Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), 2012 Region Syddanmark - Difference Mænd Kvinder Køn i alt Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Anm. Et negativ tal angiver, at der burde være færre i Region Syddanmark med den pågældende uddannelse Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASU44. Region Syddanmark 3.15 Strategi & Analyse

53 3.6. Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? De unges tilgang til arbejdsmarkedet sker over en lang periode afhængig af blandt andet længden på deres uddannelse. Blandt de årige og de årige er hhv. 44% og 20% under uddannelse i Region Syddanmark, jvf. fig Hos de årige er andelen under uddannelse reduceret til 7%, og andelen falder jævnt over de efterfølgende aldersgrupper frem til de årige, hvor 0,5% er under uddannelse. Andelen er lidt højere blandt kvinderne end blandt mændene. En passende aldersafgrænsning af gruppen de unge er derfor de årige, da aldersgruppens andel under uddannelse er relativt lille samtidig med, at mange af de årige er forholdsvis nye på arbejdsmarkedet 36. Aldersafgrænsningen af de unge kan være vanskelig, da hensynet til, at aldersgruppen har færdiggjort deres uddannelse, taler for en ældre aldersgruppe end hensynet til at kunne identificere de nyeste uddannelsestendenser på arbejdsmarkedet. De ældre bliver i første omgang afgrænset til de årige, fordi det er i denne aldersgruppe, der for alvor er mange der forlader arbejdsmarkedet. Fig Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU2. 36 Da der forsat er personer mellem år under uddannelse, må det forventes, at det endelige uddannelsesforløb for denne gruppe vil blive undervurderet lidt. Region Syddanmark 3.16 Strategi & Analyse

54 En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige Uddannelsesniveauet er klart højere blandt de årige end blandt de årige, jf. fig Vi ser her, at andelene med en gymnasial eller en videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau ligger over 45-graders linjen. Det betyder, at disse andele er større hos de unge end hos de ældre. Det er ligeledes tilfældet med de korte og de mellemlange videregående uddannelser. Omvendt ligger andelen med grundskole under linjen, hvormed andelen er større blandt de ældre end de unge. Også på det erhvervsfaglige uddannelsesområde er andelen blandt de årige er lidt større end blandt de årige. Fig Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Hvis vi ser på hhv. mænd og kvinder, ser vi det samme billede tegne sig, jvf. fig. 3.14a og 3.14b. Uddannelsesniveauet er fortsat højere hos de unge mænd og ikke mindst de unge kvinder set i forhold til hhv. de ældre mænd og de ældre kvinder. Undtagelsen er specielt vedr. de mellemlange videregående uddannelser, hvor de årige mænd ligger under de årige. Omvendt ligger de årige kvinder langt over de årige mht. MVU. Region Syddanmark 3.17 Strategi & Analyse

55 Fig. 3.14a. Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige mænd. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Fig. 3.14b. Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige kvinder. Pct. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Region Syddanmark 3.18 Strategi & Analyse

56 Delkonklusion Uddannelsesniveauet er højere i den nye generation på arbejdsmarkedet (30-34 årige) end i den afgående generation (60-64 årige), og forskellen er særlig markant for kvinderne En antalsmæssig sammenligning Sammenholder vi antallet af årige med antallet af årige, ses det, at der ca færre unge end ældre, jf. tabel 3.4. Dette fremhæver den markante demografiske udfordring, vi står overfor. At uddannelsesniveauet stiger er derfor ikke ensbetydende med, at der i absolutte tal også er flere unge med en videregående uddannelse end ældre, der er på vej ud af arbejdsmarkedet. Tabel 3.4. Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, år år år år Grundskole ,4 29,4 Almengymnasial uddannelse ,0 1,4 Erhvervsgymnasial uddannelse ,9 0,5 Erhvervsfaglig uddannelse ,3 44,3 Kort videregående uddannelse ,3 4,1 Mellemlang videregående uddannelse ,2 15,8 Lang videregående uddannelse ,0 4,5 I alt ,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, KRHFU1. Tabel 3.4 viser dog, at den store nedgang i antal personer i meget stor grad får antallet af personer uden uddannelse til at gå ned (ca ), mens antallet med videregående uddannelse faktisk stiger (knap 3000). På nær grundskolen og de erhvervsfaglige uddannelser er det absolutte antal inden for de forskellige uddannelseskategorier således større i den yngre aldersgruppe end i den ældre. Men i modsætning til nedgangen i antal personer uden uddannelse kan det ikke på samme vis siges at være positivt med en nedgang i antallet af personer med en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Endvidere er stigningen i antallet, der slutter med en gymnasial uddannelse, uheldig, da denne gruppe gerne skulle fortsætte med en videregående uddannelse. Delkonklusion Absolut set sker der - trods mindre årgange - en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse, når vi sammenligner de årige med de årige, mens antallet med en erhvervsfaglig uddannelse samt ingen uddannelse efter grundskolen falder Konklusion Region Syddanmark ligger relativt lavt uddannelsesmæssigt, uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer uden for arbejdsstyrken. Region Syddanmark 3.19 Strategi & Analyse

57 Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. Dette indikerer, at en betydelig omskoling og efteruddannelse vil være nødvendig for at kunne trække disse grupper ind på arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark har været stigende siden især for kvindernes vedkommende. Denne udvikling har dog været svagere end på landsplan, så niveauet i Region Syddanmark er blevet relativt lavere. Uddannelsesniveauet varierer betydeligt mellem kommunerne. Specielt Odense, Svendborg og Fanø kommuner har få uden en kompetencegivende uddannelse og mange med en lang videregående uddannelse. Det lave uddannelsesniveau skyldes kun delvist, at der er en anden erhvervsstruktur i Region Syddanmark, hvor der er overrepræsentation af brancher, som anvender personer med gennemgående lavere uddannelsesniveau. Men det skyldes således også, at den enkelte branche i Region Syddanmark benytter arbejdskraft, der har et lavere uddannelsesniveau end samme branche har i hele landet. Hvis erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark svarede til erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, finder vi således at - ca personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse burde have mindst en ungdomsuddannelse - ca flere personer i Syddanmark burde have en lang videregående uddannelse. Det skyldes bl.a. at for mange nøjes med en kort eller mellemlang videregående uddannelse Her kan konkret peges på, at - personer uden uddannelse evt. kan meritere sig og få en grundlæggende voksenuddannelse (GVU) på samme niveau som de erhvervsfaglige uddannelser 37 - personer med en gymnasial uddannelse skal motiveres til at gå videre med en videregående uddannelse - personer med en erhvervsfaglig uddannelse skal i højere grad få øjnene op for muligheden af at få en videregående uddannelse 38 - Ph.d.-uddannelsen skal styrkes 39 Ser vi på de nye på arbejdsmarkedet og sammenligner med de ældre, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet finder vi, at uddannelsesniveauet er højere blandt de årige end de årige, og forskellen er særlig markant for kvinderne. Endvidere ser vi, at absolut set sker der - trods mindre årgange - en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse, når vi sammenligner de årige med de årige, mens antallet med en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse falder. Overordnet set er uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken langt fra målsætningen for de kommende generationer, hvor hhv. 95% skal have mindst en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% skal have en lang videregående uddannelse. Der er derfor god grund til at beskæftige sig med opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke samtidig med at uddannelsesniveauet skal styrkes blandt de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet Se Danmarks Evalueringsinstitut (2012c). Se Pilegaard Jensen, Tornhøj Christensen & Østergaard Larsen (2012) og Larsen (2012c). Se Vestergaard (2012). Region Syddanmark 3.20 Strategi & Analyse

58 4. Hvad søger de unge efter 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? I dette kapitel ses der på en af de faktorer, der på sigt har betydning for uddannelsesniveauet i regionen og kommunerne. Det drejer sig om tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts fra hhv. 9. og 10. klasse. Dette er et af opmærksomhedspunkterne for kommunerne, idet målsætningen om at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse betyder et ønske om, at eleverne starter en uddannelse, når de forlader folkeskolen. En tilmelding pr. 15. marts er dog ikke nok. Eleven skal også rent faktisk starte på uddannelsen og gennemføre den. Søgemønsteret fra folkeskolen behandles i afsnit Dette suppleres i afsnit 4.5 med en fremskrivning af antallet af unge i kommunerne. I afsnit 4.6 ses søgemønsteret i relation til den sociale baggrund. Afslutningsvis ses også på søgningen fra de øvrige grundskoleformer i afsnit 4.7. Forinden vil der kort blive set på, hvad der har betydning for uddannelsesvalget, fordi det er centralt at kende disse for at kunne sætte ind med initiativer for at øge uddannelsesfrekvensen (afsnit 4.1) Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overordnet set har en række undersøgelser påvist, at bl.a. flg. faktorer har betydning for den unges valg af uddannelse 40 : individfaktorer o køn, som har indirekte betydning både for hvilken uddannelse, der vælges og for det valgte uddannelsesniveau, jvf. f.eks. det kønsopdelte arbejdsmarked, som udspringer af kønnenes traditionelle tænkning omkring uddannelsesvalg 41 o skolepræstationer, som bl.a. har betydning for ens egen vurdering af de videre uddannelsesmuligheder, men også andres vurdering o aspirationsniveau, holdninger og motivation, som påvirker valget og ofte udspringer af egnes skolepræstationer, andres forventninger og social baggrund 42. familie- og sociale situation Bemærk at listen ikke er udtømmende, og at der mellem punkterne er en klar interaktion, hvilket kort vil fremgå at de flg. afsnit. I forbindelse med den øgede fokus på, at de unge skal have en ungdomsuddannelse, blev projektet Uddannelse til alle igangsat. Her blev der taget forskellige initiativer til fremme af uddannelse og hermed også indirekte til at modvirke negative tendenser. Erfaringerne kan bl.a. ses i Katznelson, Murning og Pless (2009 og 2010). Efterfølgende er projektet Sammen om de unge igangsat. Det er gennemført i 24 kommuner, og erfaringerne er gennemgået i Kommunernes Landsforening (2012). Også førskole forhold kan have en indflydelse. Bauchmüller, Gørtz og Rasmussen (2011) finder således, at kvaliteten af institutioner for 3-6 årige har sammenhæng med resultaterne ved afgangseksamen i 9. klasse. Ved kvaliteten forstås her personaleressourcer pr. barn, andelen af mandlige ansatte, andelen med pædagogisk uddannelse og andelen med en ikke-dansk baggrund. Se også Ringsmose (2012). Endvidere skal nævnes betydningen af om man tager 10. klasse. Uddannelsesvalget er således markant forskelligt for dem, der forlader hhv. 9. og 10. klasse, jvf. Danmarks Evalueringsinstitut (2011b). En bredere undersøgelse, der knytter sig til PISA-undersøgelserne skal nævnes: Pilegaard Jensen og Østergaard Larsen (2011). Se f.eks. og Baagøe Nielsen & Rieck Sørensen (2004) for diskussion af køn og vejledning som faktor, og Holt m.fl. (2006) om kønsopdelingen i uddannelsessystemet og den deraf følgende kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Karlson (2012a) og Hutters & Katznelson (2012). Danmarks Evalueringsinstitut (2012d) finder, at motivation kan øges gennem 10. klasse. Se f.eks. Pilegaard Jensen og Husted (2008), Høyen og Tjørnelund (2008), Baadsgaard (2010), Lange m.fl. (2010), McIntosh & Munk (2006, 2007a og 2007b) samt Jæger (2006) om betydningen af geografi og social baggrund. FBE (2009a) finder, at sandsynligheden for, at et barn fra en akademisk familie starter på en universitetsuddannelse, er 18 gange større end for, at et barn fra en familie, hvor den højeste uddannelse er en grundskole. Gaard (2009) diskuterer, hvorledes faktorernes negative betydning kan imødegås. Region Syddanmark 4.1 Strategi & Analyse

59 o jo højere forældreuddannelse, jo større sandsynlighed er der for, at barnet får en videregående uddannelse. Dette skyldes bl.a. et samspil, således at forældres uddannelse, erhverv og indkomst har betydning for skolepræstationer via klimaet i hjemmet (aktive og stimulerende familier), f.eks. gennem større eller mindre samtalekultur; samtidig kan de have betydninger for forældrenes forventninger 44 o forældres forventninger og ambitioner 45 o søskendes uddannelse og erhverv, som kan give den unge særligt kendskab til disse områder og dermed have betydning for uddannelsesvalget skoleforhold 46 o lærerpåvirkninger, -holdninger og -forventninger, som på den ene side er påvirket af f.eks. den unges præstationer, men på den anden side også har betydning for valget, f.eks. bestemt af den unges tilknytning til lærer og vejleder (rollemodel) o undervisningsforhold som klassestørrelse, fagudbud, undervisningsmetoder etc. kan have både negativ og positiv betydning for den unges ønske om fortsat uddannelse og i givet fald hvilken uddannelse 47 o kammeraters uddannelses- og erhvervsønsker øver også indflydelse på valget, men formentlig mindre end forældrenes betydning samfundsforhold o boligområdets urbaniseringsgrad samt sociale og erhvervsstruktur kan have en udlignende indflydelse på valget, dvs. mulighed for at mindske den sociale arvs betydning, jvf. nedenfor Munk (2012) peger dog på, at sandsynligheden er mindsket efter UNI-C (2012) viser, at ikke alene har de sociale forhold betydning for valg af uddannelse, men de har endvidere betydning for eksamensresultaterne på de gymnasiale uddannelser. Jensen (2011) har set på den socialøkonomiske baggrunds betydning for karaktererne i grundskolen. Sociale forhold har ikke kun betydning for det indledende valg af uddannelse. F.eks. har Mattsson & Munk (2008) og Thomsen (2012) set på den sociale mobilitet på de lange videregående uddannelser. En aktiv og stimulerende familiestruktur kan således i et vist omfang (men ikke helt) substituere for manglende uddannelsesniveau hos forældrene. OECD (2012) fremhæver generelt betydningen af, at forældrene involverer sig i børnenes uddannelse. Jæger () taler om kulturel kapital, herunder deltagelse i kulturelle aktiviteter, læseomgivelser og -vaner. Når der kontrolleres for social baggrund, har også kulturel kapital betydning for uddannelse. Andrade (2012) ser en tydelig korrelation mellem forældres indkomstniveau og eget indkomstniveau. Danmarks Evalueringsinstitut (2012b) finder at den sociale baggrund har haft øget betydning efter gymnasiereformen. Munk & Thomsen (2012) peger på, at den sociale arv videreføres forskelligt mellem universiteterne, og Olsen (2012) samt Larsen (2012a og 2012b) finder, at der er regionale forskelle i den sociale mobilitet. Karlson (2012b) peger både på, at højtuddannede forældre har større ambitioner på deres børns vegne, men også at de er bedre i stand til at hjælpe børnene med at knække den kode, som betyder, at man klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Se f.eks. Myrup Jensen & Palmhøj Nielsen (2010) om folkeskolens betydning og Nordenbo m.fl. (2010) om skolefaktorers betydning for læring samt Heinesen (2010) og Fredriksson, Oosterbeek & Ôckert (2012) om klassestørrelsens betydning. Mehlbye (2010) ser på højt præsterende skoler (gode resultater ved elevernes afgangsprøver i 9. klasse) og finder her, at disse skoler kan løfte elever med svag social baggrund. Det er i denne sammenhæng interessant, at der ikke kan konstateres en sammenhæng mellem klassekvotienten og frafaldsprocenten på de gymnasiale uddannelser. Krevi (2012) peger på, at den faglige kvalitet i folkeskolen godt kan øges uden at det påvirke økonomien. Det er ligeledes interessant, at i PISA-undersøgelserne kan man ikke påvise, at resultaterne er højere på privatskoler end på offentlige skoler, når der tages højde for den socioøkonomiske baggrund (OECD (2011). Privatskoler har en anden elevsammensætning end folkeskolerne, men er også meget forskellige, jvf. Tornhøj Christensen & Ladenburg (2012). Schytz Juul 82011) viser, at den sociale arv brydes forskelligt i kommunerne, når man ser på andelen af de unge fra ufaglærte hjem. Region Syddanmark 4.2 Strategi & Analyse

60 o tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner (grad af decentralisering og infrastrukturen) har ligeledes betydning for hvilken uddannelse, der ønskes, da en nærtliggende uddannelsesinstitution alt andet lige som regel vil vælges 49 o beskæftigelsesforhold nu og i fremtiden kan have betydning, men næppe afgørende betydning i dagens Danmark. Som det fremgår, er sammenhængene således stærkt forbundne, hvilket yderligere kan illustreres på flg. måde: Selvom der er en tæt sammenhæng mellem forældrenes og den unges uddannelse og beskæftigelse er forældrenes indflydelse indirekte. F.eks. er de unge mindre uddannelsesfremmede, når deres forældre har en højere uddannelse. Desuden tales der mere ved middagsbordet i veluddannede familier, hvilket også har en positiv indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Forældrenes forventninger er af betydning for den unge, men de er samtidig afhængige af den unges præstationer. Det er dog interessant, at de unge ikke i så høj grad er bevidste om denne sammenhæng. De unge lader sig også inspirere af deres øvrige omgivelser, f.eks. kammeraternes holdninger. Disse er omvendt påvirket af deres forældre, og samspillet har forskellig outcome afhængig af boligområdets karakter. F.eks. har børn af mindre veluddannede familier større sandsynlighed for at få en god uddannelse, hvis de bor i et område, hvor uddannelsesniveau generelt er højt, end hvis de bor i et område med mindre højt uddannelsesniveau. Boligområder med blandet social struktur giver således større mulighed for at være med til at bryde den sociale arv 50. Vejledning og information ydes af mange forskellige aktører og kan være meget personorienteret. Det er også her interessant, at de unge trods den massive indsats ikke altid er bevidste om betydningen, og at de ofte ikke skelner mellem de instanser, der yder den. Det er derfor i praksis vanskeligt at måle betydningen af råd og vejledning Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I dette afsnit belyses først udviklingen i andelen, der fortsætter i 10. klasse (afsnit 4.2.1) og dernæst ses på i hvor høj grad eleverne fortsætter i folkeskolen, eller de skifter til en anden grundskoleform (afsnit 4.2.2) I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? Andelen, der ønsker at fortsætte i 10. klasse efter 9. klasse har været genstand for stor politisk debat, idet de unge generelt ønskes hurtigere gennem uddannelsessystemet, hvilket bl.a. vil sige flere direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne Søgningen har været entydigt faldende i perioden , jvf. fig Det gælder i hele landet, i Region Syddanmark og i de fire delområder, der opereres med. Herefter er billedet vendt, og tendensen er stigende i Region Syddanmark - i større omfang end i hele landet. Det betyder naturligvis ikke, at færre går i gang med en ungdomsuddannelse, men at flere gør det lidt senere - se afsnittet om afgangseleverne Danske Regioner (2011b). I PISA-undersøgelserne ser man ikke på uddannelsesvalg, men på scorer i forskellige sammenhænge, f.eks. læsning. Her finder man bl.a. også en sammenhæng mellem læsescoren og den social status i skoledistriktet samt den socialøkonomiske baggrund. Læsescoren er igen korreleret med uddannelsesvalget via bl.a. ens egne forventninger, der bl.a. afhænger af hvordan man klarer sig i grundskolen (Egelund (2010)). Region Syddanmark 4.3 Strategi & Analyse

61 Fig Overgangsfrekvenser fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Fyn ligger over regionsgennemsnittet, mens de øvrige delområder i varierende omfang ligger under regionsgennemsnittet. I hele perioden er overgangsfrekvensen imidlertid endnu lavere i hele landet. Den regionale tendens genfindes i hovedtræk i de enkelte kommuner, men på forskelligt niveau, jvf. fig. 4.2a-4.2d. Nogle af grundene til skiftet kan være den øgede kommunale satsning på 10. klassescentre (se fig. 4.4) samt den nye parathedsvurdering. Fyn Fyn ligger over regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet. Odense Kommune har en parallel udvikling med hele Fyn, men andelen er i alle årene lavere end på Fyn. Assens, Nyborg og Svendborg kommuner har ligeledes haft en parallel udvikling med hele Fyn, men ligger gennemgående over Fynsgennemsnittet. Det gjorde også Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommuner, men de ligger nu under Fynsgennemsnittet, om end stadig over regionsgennemsnittet. Middelfart og Nordfyns kommuner har ligeledes haft et fald, men større end Fynsgennemsnittet, så andelen siden 2004 som hovedregel har ligget under Fyns- og regionsgennemsnittet. Langeland og Ærø kommuner har udvist store svingninger, hvilket kan skyldes det begrænsede antal unge (procentgrundlaget). På Øst- og Sydfyn er der således en tendens til at andelen, der går i 10. klasse, er højere end på Fyn som helhed, mens den i Odense og på (Nord-)vestfyn er mindre. Region Syddanmark 4.4 Strategi & Analyse

62 Fig. 4.2a. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Trekantområdet Trekantområdet ligger som Sønderjylland og Sydvestjylland under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Fig. 4.2b. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.5 Strategi & Analyse

63 Udviklingen har her været nogenlunde parallel i de tre kommuner. Fredericia har typisk ligget under gennemsnittet for Trekantområdet, men er i de seneste år kommet op på områdets gennemsnit. Kolding har tidligere hovedsageligt ligget over gennemsnittet for Trekantområdet og under regionsgennemsnittet, men er de senere år kommet under gennemsnittet for Trekantsområdet. Vejle har hovedsageligt ligget over områdets gennemsnit, men under regionsgennemsnittet. Sydvestjylland Andelen, der fortsætter i 10. klasse i Sydvestjylland ligger lidt under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Der er også her store kommunale variationer, jvf. fig. 4.2c. Esbjerg Kommune ligger som den eneste markant under områdets og regionens gennemsnit, mens de øvrige kommuner i varierende grad ligger over områdets og regionens gennemsnit. Fanø Kommune har udvist store svingninger, hvilket kan skyldes det begrænsede antal unge (procentgrundlaget). Fig. 4.2c. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Sønderjylland Sønderjylland ligger som Trekantområdet og Sydvestjylland under regionsgennemsnittet, men over landsgennemsnittet. Der er stor spredning kommunerne imellem. Sønderborg Kommune ligger markant under gennemsnittet for Sønderjylland og regionen, mens omvendt Tønder Kommune ligger markant over gennemsnittet for Sønderjylland og regionen. Haderslev og Aabenraa kommuner har siden 2004 ligget over gennemsnittet for Sønderjylland og regionen. Region Syddanmark 4.6 Strategi & Analyse

64 Fig. 4.2d. Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Generelt Der synes således at være en tendens til, at kommuner med store bysamfund ligger under regionsgennemsnittet I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Lige godt halvdelen af de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, vælger i 2012 at gøre det i en folkeskole eller ungdomsskole, jvf. fig Og godt 40% vælger at skifte til en efterskole incl. husholdnings- og håndarbejderskoler. Det gælder både i Region Syddanmark og i hele landet. Der er imidlertid forskelle inden for regionen. I Trekantområdet er der relativt færre, der fortsætter i en folkeskole (og flere, der fortsætter på en efterskole), mens forholdet er det omvendte i Sønderjylland og Sydvestjylland. Ser vi på udviklingen i andelene, der fortsætter i folkeskolen hhv. skifter til en efterskole, har disse ændret sig meget siden 2000, jvf. fig. 4.4a og 4.4b. I 2000 gik knap 2/3 videre i 10. klasse på en efterskole og ca. 1/3 på en folkeskole. Herefter faldt andelen, der gik videre på en folkeskole nogenlunde jævnt frem til 2010, hvor andelen var nede på under 50%, mens andelen, der fortsatte på en efterskole steg til 45%. Region Syddanmark 4.7 Strategi & Analyse

65 Fig Fordelingen på grundskoletype for de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, 2012 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Fig. 4.4a. Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en folkeskole, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.8 Strategi & Analyse

66 Fig. 4.4b. Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en efterskole, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. I 2011 er der således sket et klart brud på denne tendens. Ikke alene er andelen, der fortsætter i 10. klasse, steget, men den er specielt steget i folkeskolen, der samtidigt har øget sin markedsandel. Dette tyder på en søgemæssig succes for de mange 10. klassescentre, der er blevet oprettet i mange kommuner Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Vi ser dernæst på afgangseleverne, dvs. de elever, der på tilmeldingstidspunktet, 15. marts, ønskede at forlade folkeskolen, hvad enten det var fra 9. eller fra 10. klasse (se bilag 1 for en detaljeret oversigt på kommuneniveau). Da vi ser på afgangseleverne fra folkeskolen i de enkelte kommuner vil vi ikke få det helt reelle billede af de unges søgning fra de enkelte kommuner, fordi vi derved ikke medtager de unge, der først vælger at gå i en fri grundskole eller efterskole inden de forlader grundskolesystemet. Det aktuelle datamateriale fra UNI-C giver imidlertid ikke mulighed for på kommunalt niveau at følge de elever, der ikke forlader grundskolen efter folkeskolen. Dette vil blive diskuteret i afsnit 4.7. Ser vi på overgangen til erhvervsuddannelse, har der i regionen overordnet set været tale om en svagt faldende tendens i første del af perioden, hvorefter søgningen har stabiliseret sig, men fra 2008 skete der et kraftigt fald, jvf. fig Dette er parallelt med udviklingen i hele landet, idet andelen i Region Syddanmark dog ligger på et relativt højere niveau end i hele landet. Siden 2007 er forskellen imidlertid mindsket, dvs. faldet i Region Syddanmark har været større end i hele landet, og andelen, der søger en erhvervsuddannelse, er i 2012 mindre end i hele landet. Region Syddanmark 4.9 Strategi & Analyse

67 Fig Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. I de fire syddanske områder har andelen svinget omkring regionsgennemsnittet og over landsgennemsnittet. I 2011 er dog kun Sydvestjylland over regions- og landsgennemsnittet. I 2012 er også Trekantområdet over regions- og landsgennemsnittet. Det dækker naturligvis over stærkt varierende andele i de enkelte kommuner, hvilket kan ses i bilag 1. Fig Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.10 Strategi & Analyse

68 Søgningen til de gymnasiale uddannelser (gymnasium, hf, hhx og htx) var stigende i regionen i første del af perioden, hvorefter den stabiliserede sig, jvf. fig Fra 2008 til 2010 har der været en stærk stigning - endog stærkere end i hele landet, hvorefter søgningen har stabiliseret sig. Den er således til dels et spejlbillede af udviklingen på EUD-området, hvilket skyldes at over 90% ønsker at starte på en EUD- eller gymnasial uddannelse. Overgangsfrekvensen er i hele landet højere end i Region Syddanmark og de fire områder frem til 2010, hvor søgningen i hele regionen når op over landsniveauet. På Fyn har søgningen generelt været relativ lav, mens den i Sydvestjylland og Trekantområdet har været relativ høj. Ser vi specifikt på det almene gymnasium (stx og hf), har der i perioden har der både i regionen og i hele landet været en stigende tendens, som herefter har stabiliseret sig. Regionen har dog frem til 2009 ligget ca. 5 procentpoint under hele landet. men fra 2010 har regionen næsten indhentet hele landet. Fyn ligger generelt over regionsgennemsnittet. Trekantområdet følger regionsgennemsnittet, mens Sønderjylland og Sydvestjylland ligger under regionsgennemsnittet. Alle områderne ligger dog tæt på regionsgennemsnittet fra På Fyn finder vi gennemgående den største søgning i Odense og Nyborg kommuner (over gennemsnittet for Fyn og dermed også over gennemsnittet for hele regionen og over landsgennemsnittet), hvor der er gymnasier med Hf. Det er dog kun i Kerteminde (med relativ lav frekvens) og Langeland kommuner, hvor der ikke er mulighed for at få en stx eller hf (2-årig). Svendborg Kommune, hvor der er gymnasium med Hf, ligger også relativt lavt, men det kan formentligt tilskrives en væsentlig konkurrence fra de erhvervsgymnasiale uddannelser i kommunen. I Trekantområdet har frekvenserne i de tre kommuner siden 2003 nogenlunde fulgt frekvensen i hele Trekantområdet og dermed også i regionen, men under landsniveauet. I var der dog været en høj andel i Fredericia. I Sydvestjylland ligger frekvensen ligeledes under regionsgennemsnittet og dermed landsgennemsnittet. Det er generelt også tilfældet i Billund, Varde og Vejen kommuner, men Billund Kommune ligger højt i Esbjerg Kommune ligger gennemsnittet i Sydvestjylland i størstedelen af perioden, men under de seneste 3 år. I Sønderjylland har frekvenserne ligget under regionsgennemsnittet og dermed også landsgennemsnittet. Haderslev Kommune har fulgt det sønderjyske gennemsnit, men ligger i dag lidt over. Aabenraa og især Tønder Kommune har ligget under gennemsnittet i Sønderjylland, idet Tønder dog er kommet over gennemsnittet i I Sønderborg Kommune har frekvensen ligget over frekvensen i Sønderjylland og i regionen, og siden 2009 har den endog ligget over frekvensen i hele landet. I Sydjylland er der stort set gymnasier i alle kommunerne, således at en specifik geografisk betydning for søgningen stort set ikke kan være til stede. Hhx har haft en svagt faldende andel frem til 2007, hvorefter den har været stigende frem til Tendensen på landsplan har været faldende i hele perioden, og regionsgennemsnittet har i hele perioden ligget over landsgennemsnittet. Der er en relativt lav andel på Fyn sammenlignet med hele regionen, men også hele landet. Hhx udbydes i Svendborg Kommune, hvor søgningen er særlig høj - over både Fyns- og regionsgennemsnittet, hvilket kan forklare den relativt lave søgning til stx og hf. Herudover udbydes den i Nyborg og Assens kommuner, hvor frekvensen også er relativt høj, samt i Odense Kommune, Her ligger frekvensen dog som i Kerteminde og Nordfyns kommuner under Fynsgennemsnittet og dermed under regionsgennemsnittet. De to sidstnævnte har ikke en hhx-uddannelse, mens de almengymnasiale uddannelser har relativt større tiltrækning end hhx i Odense Kommune. Region Syddanmark 4.11 Strategi & Analyse

69 I Sydjylland udbydes hhx i de fleste kommuner, og frekvensen i de tre områder ligger over regionsgennemsnittet og dermed også landsgennemsnittet. I Trekantområdet ligger både Vejle og isæt Kolding over regionsgennemsnittet og dermed landsgennemsnittet. I Sydvestjylland ligger kommunerne gennemgående over regionsgennemsnittet og dermed også landsgennemsnittet. Billund og Varde kommuner ligger over gennemsnittet for Sydvestjylland, mens Esbjerg og Vejen Kommuner ligger under. I Sønderjylland ligger Haderslev og Aabenraa over regionsgennemsnittet og dermed også landsgennemsnittet. Det har Tønder ligeledes gjort, men er nu faldet til under landsgennemsnittet. Sønderborg ligger meget lavt - i perioder endda under landsgennemsnittet. Htx har haft en svagt stigende søgning i det meste af perioden. Regionsgennemsnittet ligger over landsgennemsnittet i perioden , men herefter under landsgennemsnittet. Der er store kommunale udsving, som følge af størrelsesordenen af søgningen. Hvor Fyn lå relativt lavt ved søgningen til hhx, ligger den ved htx over regionsgennemsnittet og som oftest også over landsgennemsnittet. Htx udbydes i Odense og Svendborg. Her ligger søgningen over både Fyns- og regionsgennemsnittet. I Assens Kommune er der ligeledes en relativ stor søgning - som på hhx-området, omend den lå meget lavt i efter flytningen af hhx til Glamsbjerg ved siden af stx. Også i Middelfart og Kerteminde kommuner er der en overgennemsnitlig søgning. I sidstnævnte kommune sker der derved en lille opvejning mod den relativt lave søgning til stx, hf og hhx. I Sydjylland er der htx i de fleste kommuner i Sønderjylland og Trekantområdet, mens der i Sydvestjylland kun er htx i Esbjerg og Billund kommuner. I Sønderjylland udbydes Htx i alle kommunerne, men frekvensen er meget lav. I 2012 gælder det i alle kommunerne. I Sydvestjylland udbydes htx i Esbjerg og Billund kommuner, men også her er andelen relativt lav. Den er dog i 2012 over regionsgennemsnittet. I Trekantområdet udbydes htx i alle kommunerne. Her lå frekvensen tidligere omkring regionsgennemsnittet, men er i 2011 og 2012 kommet over regionsgennemsnittet. Det er især Kolding Kommune, der trækker gennemsnittet i Trekantområdet op. Andelen, der ikke umiddelbart søger videre i uddannelsessystemet ligger nogenlunde stabilt på 4% i hele landet, i regionen og i de enkelte delområder frem til Herefter har der været store udsving, jvf. fig Den generelt store stigning i 2011 skyldes et databrud, idet det ikke mere er muligt at udskille dem, der går helt ud af uddannelsessystemet. Andelen er fra 2011 derfor den gruppe, der ikke ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Andelen i de to sidste år er relativ stor på Fyn og i Sønderjylland Når man betænker, at det er knap 90%, der forventes at opnå en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, jvf. UNI-C s modelberegninger (se kap. 7), ligger problemet med manglende uddannelser ikke så meget i ønsket om at påbegynde en uddannelse umiddelbart efter folkeskolen, da søgningen til ungdomsuddannelserne er høj, men mere en manglende reel påbegyndelse på den tilmeldte uddannelse samt et betydeligt frafald i løbet af uddannelsesperioden. Region Syddanmark 4.12 Strategi & Analyse

70 Fig Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Der er meget store kønsmæssige forskelle i søgemønsteret. I fig. 4.8 ser vi, at drengene er stærkt overrepræsenterede i søgningen til de teknisk orienterede erhvervsuddannelser og Htx samt til dels hhx. Pigerne er overrepræsenterede i søgningen til de øvrige erhvervsuddannelser (især social- og sundhedsuddannelserne og service) samt stx og hf. Det er også drengene, der i højere grad en pigerne ikke umiddelbart tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Fig Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, Region Syddanmark. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.13 Strategi & Analyse

71 For udvalgte uddannelser og uddannelsesgrupper er overgangsmønsteret fra de enkelte kommuner i 2011 illustreret i fig , hvor den kønsmæssige forskel også fremtræder 51. Vi ser her bl.a., at pigeandelen, der søger en teknisk erhvervsuddannelse er meget lav i alle kommunerne og markant lavere end den tilsvarende andel af drenge. Omvendt er andelen af piger, der søger en ikke-teknisk erhvervsuddannelse høj i alle kommuner Og markant højere end den tilsvarende andel af drenge. Andelen af piger, der søger en gymnasial uddannelse, er høj i alle kommunerne og klart højere end den tilsvarende andel af drengene. Det klassiske mønster genfindes således i alle kommunerne Uddannelsesønskerne i regionerne, 2012 Knap halvdelen af folkeskoleeleverne i 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse. I Jylland og på Fyn er andelen større, men den ligger på knap 50% på Sjælland og på 40% i Hovedstaden. Ser vi på de elever, der forlader folkeskolen uanset om det er fra 9. eller 10. klasse, finder vi i regionerne Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland markant færre, der ønsker en gymnasial uddannelse og markant flere, der ønsker en erhvervsuddannelse end i Hovedstaden, jvf. tabel 4.1. I Region Syddanmark er afvigelsen dog mindre end i Midt- og Nordjylland. Tabel 4.1. Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, Pct. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Erhvervsuddannelse 16,5 25,4 22,3 24,9 28,6 23,5 Gymnasial uddannelse 74,1 68,6 67,9 63,7 62,7 67,1 EGU mv. 1,5 0,4 1,9 1,8 1,8 1,7 Andet 7,9 5,6 7,9 9,7 6,9 7,8 I alt - pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt - abs Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. 51 Der er ingen afgangselever blandt drengene på Fanø og Langelands kommuner. Region Syddanmark 4.14 Strategi & Analyse

72 Fig. 4.9a. Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.15 Strategi & Analyse

73 Fig. 4.9b. Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.16 Strategi & Analyse

74 Fig. 4.9c. Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.17 Strategi & Analyse

75 Fig. 4.10a. Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge Anm. Der er ingen afgangselever fra Fanø og Langelands kommuner. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.18 Strategi & Analyse

76 Fig. 4.10b. Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge Anm. Der er ingen afgangselever fra Fanø og Langelands kommuner. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.19 Strategi & Analyse

77 Fig. 4.10c. Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge Anm. Der er ingen afgangselever fra Fanø og Langelands kommuner. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 4.20 Strategi & Analyse

78 4.5. Befolkningsfremskrivning for de årige, Den relative fordeling på de forskellige uddannelsestyper er kun én del af interesseområdet. Niveauet er ligeledes interessant, fordi de unge på sigt skal afløse de ældre, der træder ud af arbejdsmarkedet. I dette afsnit vil vi derfor se på den forventede udvikling, i henhold til fremskrivninger fra Danmarks Statistik, i de aldersårgange, der især leverer unge til ungdomsuddannelserne. Der er udvalgt de 16 årige ved årets start. Det betyder, at antallet medio året (ved skolestart) i gennemsnit er 16½ år. Denne aldersgruppe er især interessant i relation til søgningen til de gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx (se afsnit 6.2.2). I sidste del af afsnittet vil endvidere blive set på de årige, idet denne aldersgruppe er mere relevant i relation til de øvrige ungdomsuddannelser (se afsnit 6.2.2). Udviklingen i Region Syddanmark og hovedområder her indenfor I Region Syddanmark vil antallet af 16 årige falde med 12% i perioden , jvf. fig og bilag 14. Herpå sker der stort set ingen ændringer i antallet af 16 årige frem til Men herefter falder antallet igen, således at der ventes at være 21% færre 16 årige i 2030 end i Fig Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM112 og FRDK112. Denne udvikling svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet, men med lidt større kraft. Udviklingstendensen er også nogenlunde den samme på Fyn (fald på 22%) og i Sydvestjylland og Sønderjylland, der dog total set får et større samlet fald på hhv. 24% og 26%. Trekantområdet er derimod noget gunstigere stillet, da faldet er begrænset helt frem til 2027 (fald på 5%). Region Syddanmark 4.21 Strategi & Analyse

79 Delkonklusion Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal således slås om færre elever i de kommende 15 år. Udviklingen i kommunerne i Region Syddanmark Fyn Med et fald på 22% følger udviklingen på Fyn nogenlunde den udvikling, der forventes i hele regionen i antallet af 16 årige i perioden , jvf. figur 4.12a. Imidlertid er det kun Odense Kommune (et fald på 14%), der ligger under Fyns-, regions-, og landsgennemsnittet. Og Middelfart Kommune med gymnasium og sosu-eud ligger med et forventet fald på 21% også under Fynsgennemsnittet, men over landgennemsnittet. I Faaborg-Midtfyn Kommune med to gymnasier, Svendborg Kommune med alle ungdomsuddannelsestyper og Assens Kommune med gymnasium, hf, hhx og merkantil EUD ventes fald på hhv. 24%, 25% og 27%. Udviklingen i Nyborg Kommune (med gymnasium og hhx), Nordfyns Kommune (med gymnasium og tæt på Odense) og Kerteminde Kommune (tæt på Odense og Nyborg) viser en noget mere ugunstig udvikling med et forventet fald på 29%. Fig. 4.12a. Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, Indeks 2012=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM112 og FRDK112. Region Syddanmark 4.22 Strategi & Analyse

80 Endvidere forventes ø-kommunerne Ærø Kommune med hf og Langeland Kommune at få en gennemsnitlig og en meget ugunstig udvikling i antallet af 16 årige med fald på hhv. 22% og 36% i perioden Der er således en meget stor spredning i den forventede udvikling i antallet af 16 årige på Fyn med den mindst ugunstige forventning til den store uddannelseskommune Odense og til Middelfart Kommune, der støder op til Trekantområdet. Trekantområdet I alle kommunerne er der mulighed for at tage stx, hhx, htx, EUD (merkantil og teknisk) Der er generelt en meget gunstige udvikling i Trekantområdet med et fald på kun 13% af antallet af 16 årige i hele perioden, hvor faldet er 21% i regionen under ét, jvf. fig. 4.12b. I alle tre kommuner ser der ud til at komme denne gunstige udvikling med et fald på kun 12-15%. I den øvrige del af Region Syddanmark ligger kun Odense og Fanø kommuner på dette niveau. Fig. 4.12b. Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, Indeks 2012=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM112 og FRDK112. Sydvestjylland I Sydvestjylland ventes en lidt mere ugunstig udvikling end i hele regionen med et samlet fald i antallet af 16 årige på 24% i perioden , dvs. et fald, der er lidt større end på Fyn (22%) og lidt mindre end i Sønderjylland (26%), jvf. fig. 4.12c. Vejen Kommune, der ligger op til Trekantområdet og har gymnasium, hhx og merkantil EUD, ligger lidt under gennemsnittet for området sammen med Esbjerg Kommune med gymnasium, hhx, htx og EUD (merkantil, teknisk og sosu), idet der i disse to kommuner forventes et fald på 22% i antallet af 16 årige. Region Syddanmark 4.23 Strategi & Analyse

81 Billund Kommune, som har gymnasium, hhx, htx og EUD (merkantil og teknisk), og Varde Kommune med gymnasium, hhx og merkantil EUD ligger med et fald på hhv. 26% og 27% lidt over områdets gennemsnit. I Fanø Kommune uden ungdomsuddannelsesinstitutioner ventes den klart mest gunstige udvikling med et fald i antallet af 16 årige på kun 13% i løbet af perioden Samlet set er udviklingen i alle kommunerne i Sydvestjylland ugunstig med et betydeligt fald i antallet af unge dermed potentielt færre i arbejdsstyrken. Vejen Kommune, som ligger op af Trekantområdet, og Esbjerg Kommune, der er områdets uddannelseskommune, er undtagelsen. Fig. 4.12c. Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, Indeks 2012=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM112 og FRDK112. Sønderjylland I alle kommunerne er der mulighed for at tage stx, hhx, htx, EUD (merkantil og teknisk) Der er generelt en meget ugunstig udvikling i Sønderjylland med et fald på 26% i antallet af 16- årige i hele perioden, jvf. fig. 4.12d. I Aabenraa Kommune (hvor der tillige er en sosu-skole) ventes den mindst ugunstige udvikling med et fald på 20%, dvs. under gennemsnittet i Sønderjylland og i hele regionen. I de øvrige tre kommuner ventes et fald på 27-29% i antallet af 16-årige i perioden Region Syddanmark 4.24 Strategi & Analyse

82 Samlet set er udviklingen i alle kommunerne i Sønderjylland ugunstig med faldende antal unge og dermed potentielt færre i arbejdsstyrken. Aabenraa Kommune er undtagelsen. Fig. 4.12d. Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, Indeks 2012=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM112 og FRDK112. Afslutningsvist ses kort på udviklingen af antallet af årige. Udviklingen i hele landet (fald på 10%), i Region Syddanmark (fald på 16%) og områderne i regionen svarer til udviklingen i de 16 årige, men med en lille forskydning på ca. 5 procentpoint, jvf. fig og bilag 14. Udviklingen er meget gunstig i Trekantområdet, hvor faldet i antallet af årige kun ventes at være 7% i perioden , dvs. mindre end i hele landet og meget mindre end i Region Syddanmark. De tre kommuner ligger omkring gennemsnittet med et forventet fald på 5-10%. På Fyn følger udviklingen nogenlunde den regionale udvikling (et fald på 16%). Det er her kun Odense Kommune, der med et forventet fald på 7%. I kommunerne Middelfart, Svendborg, Nyborg, Nordfyns og Kerteminde ventes et fald på 17-22%. I Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner ventes et fald på hhv. 24% og 27%. Og på ø-kommunerne ventes et fald på 22% og 32% i hhv. Ærø og Langeland kommuner. Udviklingen er derimod særlig ugunstig i Sydvestjylland og i Sønderjylland, hvor antallet af årige ventes at falde med hhv. 18% og 22%. Konkluderende må de fleste kommuner se frem til et større eller mindre fald i antallet af unge, potentielle ansøgere til ungdomsuddannelserne. Region Syddanmark 4.25 Strategi & Analyse

83 Fig Antal årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012=100 Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRKM112 og FRDK Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Valg af uddannelse er naturligvis et samspil af mange faktorer, f.eks. forældres socialstatus og områdets erhvervsstruktur. I dette afsnit vil der blive set på uddannelsesvalget ved afgangen fra folkeskolen (gennemsnit af ) i sammenhæng (korrelationsanalyse) med - branchefordelingen i kommunen blandt de beskæftigede, se tabel højeste uddannelsesniveau blandt arbejdsstyrken i kommunen (20-64 årige), se tabel 2.1 Endvidere vil der for en udvalgt gruppe blive set på sammenhængen mellem gruppens højeste uddannelse og forældrenes højeste uddannelse (afsnit 4.6.2). Denne analyse kan gennemføres på individniveau Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Desværre findes der ikke data på individniveau for hele arbejdsstyrken eller alle beskæftigede, så den første analyse må foretages på kommuneniveau. Det betyder, at vi ikke kan drage nogle kausalslutninger på individniveau, men blot kan undersøge en evt. korrelation på kommuneniveau. I afsnit og i kapitel 8 vil der dog for udvalgte årgange blive gennemført en analyse på individniveau. Region Syddanmark 4.26 Strategi & Analyse

84 Tabel 4.2. De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, Pct. Primære erhverv Sekundære erhverv Service, privat Service, offentlig I alt - pct. I alt - abs. Assens 5,4 28,1 36,0 30, Faaborg-Midtfyn 6,0 26,1 35,7 32, Kerteminde 5,2 29,2 35,9 29, Langeland 8,2 24,7 37,4 29, Middelfart 3,8 24,0 41,8 30, Nordfyns 8,4 26,3 37,2 28, Nyborg 4,0 24,5 37,4 34, Odense 1,9 17,9 42,8 37, Svendborg 3,2 19,2 39,4 38, Ærø 7,3 18,3 40,4 34, Fredericia 0,9 25,6 45,2 28, Kolding 2,2 24,8 45,2 27, Vejle 3,2 23,9 42,3 30, Billund 5,4 33,7 37,8 23, Esbjerg 4,6 24,3 38,6 32, Fanø 2,2 16,6 45,6 35, Varde 8,5 29,1 34,7 27, Vejen 7,0 29,9 39,4 23, Haderslev 5,0 24,5 36,9 33, Sønderborg 2,7 34,6 33,1 29, Tønder 9,6 26,3 35,8 28, Aabenraa 5,1 21,5 43,3 30, Fyn 3,9 22,0 39,8 34, Trekantområdet 2,4 24,6 44,0 29, Sydvestjylland 5,9 27,3 37,9 28, Sønderjylland 5,1 27,3 37,1 30, Region Syddanmark 4,2 24,6 39,8 31, Hele landet 2,8 20,2 43,9 33, Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, RASB1. Korrelationsanalysen viser primært flg. sammenhænge: 1. Der tegner sig en meget klar sammenhæng mellem branchefordeling og uddannelsesønsker: - Jo større andel, der i kommunen er beskæftigede i den primære sektor (landbrug etc.), jo større andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo mindre andel ønsker at starte på det almene gymnasium. Også andelen, der ikke umiddelbart vil fortsætte i uddannelsessystemet er her relativ høj. - Jo større andel, der i kommunen er beskæftigede i den sekundære sektor (industri, håndværk, bygge og anlæg), jo større andel af kommunens unge ønsker at starte på en erhvervsuddannelse samt htx, og jo færre ønsker at starte på det almene gymnasium. Andelen, der ikke umiddelbart vil fortsætte i uddannelsessystemet er her også relativ lav. - Jo større andel, der i kommunen er beskæftigede med privat service, jo mindre andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannelse og en htx, og jo større andel ønsker at starte på en almengymnasial uddannelse eller hhx. - Jo større andel, der i kommunen er beskæftigede med offentlig service, jo mindre andel af kommunens unge ønsker at starte på en erhvervsuddannelse (og til dels en erhvervsgymnasial uddannelse), og jo større andel ønsker at starte på en almengymnasial uddannelse eller ikke umiddelbart at gå i gang med en uddannelse (f.eks. sabbatår med rejse og arbejde?). Region Syddanmark 4.27 Strategi & Analyse

85 2. Der er en klar sammenhæng mellem arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og de unges uddannelsesønsker: - Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har grundskole som den højeste uddannelse, jo større andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo mindre andel ønsker at gå i det almene gymnasium. - Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har en almengymnasial uddannelse som den højeste uddannelse, jo mindre andel af kommunens unge ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo større andel ønsker at gå i det almene gymnasium eller ikke umiddelbart starte på en ungdomsuddannelse.. - Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har en erhvervsgymnasial uddannelse som den højeste uddannelse, jo mindre andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, htx og EGU mv., og jo større andel ønsker at tage en hhx og til dels en almengymnasial uddannelse. - Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har en erhvervsfaglig uddannelse som den højeste uddannelse, jo større andel af kommunens unge ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo mindre andel ønsker at gå i det almene gymnasium og vente med at starte på en ungdomsuddannelse. - Jo større andel i arbejdsstyrken i kommunen, der har en videregående uddannelse som den højeste uddannelse, jo mindre andel af de unge i kommunen ønsker at starte på en erhvervsuddannelse, og jo større andel ønsker at gå i det almene gymnasium og vente med at starte på en ungdomsuddannelse Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse Denne analyse bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik, hvor de, der havde færdiggjort 9. klasse i 1991 i Region Syddanmark, er fulgt frem til 2005, dvs. 14 år senere, hvor de er ca. 30 år. Vi ser en generel stigning i uddannelsesniveauet fra forældre til børn. F.eks. er andelen, der kun har en grundskoleuddannelse, faldet fra 22% til 17%, mens andelen med en lang videregående uddannelse (LVU) er steget fra 5% til 12%, jvf. tabel 4.3. Tabel 4.3. Forældres og deres børns uddannelse. Pct. Barn Grundskolgymn. Almen- Erhv.- Erhv. KVU MVU LVU I ALT I alt Forældre gymn. fagl. - pct. - abs. - pct. Grundskole 33,4 3,7 3,3 41,9 5,3 8,7 3, ,0 Almengymnasial 21,0 5,0 7,0 27,0 5,0 16,0 19, ,6 Erhvervsgymnasial 21,4 9,5 0,0 23,8 4,8 26,2 14, ,2 Erhvervsfaglig udd. 16,0 4,3 4,4 45,6 7,6 14,4 7, ,8 KVU 11,1 6,2 4,3 34,7 11,4 19,6 12, ,3 MVU 7,1 8,5 3,8 23,7 7,8 26,1 22, ,1 LVU 7,1 11,5 2,6 9,0 5,4 20,7 43, ,0 I ALT 17,4 5,5 4,0 37,9 7,2 16,1 12, ,0 Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Vi ser her, at knap 1/3 har opnået samme uddannelsesniveau som deres forældre og godt 1/3 har opnået et højere uddannelsesniveau., mens godt 1/3 (endnu) ikke har opnået samme uddannelsesniveau. Region Syddanmark 4.28 Strategi & Analyse

86 Vi ser endvidere, at forældre med en videregående uddannelse eller en gymnasial uddannelse relativt oftere har børn, der får en LVU. Omvendt opnår relativt mange børn af forældre med kun grundskoleuddannelse ligeledes selv kun en grundskoleuddannelse, og relativt få børn af forældre med kun grundskoleuddannelse opnår en LVU. Da analysen kun rækker frem til, at de unge er blevet ca. 30 år, undervurderer man børnenes højest fuldførte uddannelse, fordi uddannelsesfordelingen stadig ændrer sig, mens man er i 30 erne. Der er således alt i alt fortsat en sammenhæng mellem forældres og børns uddannelsesniveau: Jo højere uddannelse forældrene har, jo højere uddannelse får børnene De frie og private grundskoler samt efterskolerne I de foregående afsnit i dette kapitel er der udelukkende set på elever i folkeskolen. Imidlertid er det ikke dækkende for søgningen, når vi ser på kommuneniveauet, fordi målsætningen er, at det er 95% af de unge fra kommunen, der skal i gang med samt gennemføre en ungdomsuddannelse uanset hvilken grundskoleform de har gået 9. og 10. klasse i. Nogle elever går f.eks. videre fra folkeskolen til en efterskole, før de påbegynder en ungdomsuddannelse. Når denne gruppe ikke er medtaget tidligere skyldes det manglende oplysninger om hvor eleverne på de frie grundskoler og efterskolerne stammer fra. Det er muligt at se på afgangen fra alle grundskoler i den enkelte kommune, men dels behøver eleverne på f.eks. efterskolen i kommunen ikke at komme fra kommunen, og dels kan unge fra kommunen vælge at gå på efterskole i en anden kommune. Hvis søgemønsteret for elever, der går på en fri grundskole eller en efterskole er markant anderledes end søgemønsteret fra folkeskolen, bliver resultaterne på kommuneniveau skæve, når vi kun ser på folkeskolen, da ca. halvdelen af alle eleverne i 9. og 10. klasse går uden for folkeskolen. For at få en indikation af dette, vil vi i dette afsnit først se på søgemønsteret fra de frie grundskoler og efterskolerne. I 9. klasse går 66% af elever i Region Syddanmark i en folkeskole, mens 20% går på en efterskole, og 13% går på en fri og privat grundskole. De tilsvarende tal på landsplan er 72%, 13% og 15%. Efterskolen betyder således markant mere i Region Syddanmark end i hele landet på bekostning af folkeskolerne (men det er selvfølgelig ikke givet, at en elev på en efterskole i Region Syddanmark også kommer fra regionen) I 10. klasse ændrer mønsteret sig dramatisk, idet kun 39% her går på en folkeskole, 52% går på en efterskole og 9% går på en fri og privat grundskole i Region Syddanmark. Igen er der tale om en markant forskel i forhold til hele landet, hvor de tilsvarende tal er 46%, 44% og 9%. Der er en betydelig forskel i søgemønsteret fra hhv. folkeskolen og fra efterskolen og fra de frie og private grundskoler, jvf. tabel 4.4. Fra folkeskolens 9. klasse i Region Syddanmark vælger godt halvdelen at fortsætte i en 10. klasse, Knap 1/3 vil have en gymnasial uddannelse, og knap 10% ønsker en erhvervsuddannelse. Den væsentligste forskel mellem drengene og pigerne er, at piger i højere grad ønsker at fortsætte i 10. klasse eller starte på en gymnasial uddannelse end drengene. Dette mønster findes også på landsplan, hvor søgningen dog er relativt lavere til 10. klasse og tilsvarende højere til de gymnasiale uddannelser. Region Syddanmark 4.29 Strategi & Analyse

87 Tabel 4.4. Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, Pct. Folkeskole Friskoler og private grundskoler Efterskoler Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Region Syddanmark Fra 9. klasse til 10. klasse 53,6 56,5 54,9 61,8 63,3 62,6 44,4 45,2 44,8 Erhvervsuddannelser 13,0 5,3 9,4 6,8 2,2 4,4 13,9 5,0 9,4 Gymnasiale uddannelser 28,7 34,6 31,4 29,8 32,2 31,0 37,1 46,6 41,8 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,4 0,2 0,3 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,2 Andet 4,4 3,5 3,9 1,6 2,4 2,0 4,3 3,2 3,8 I alt - pct I alt - abs Fra 10. klasse til 10. klasse 1,3 1,2 1,3 0,0 0,0 0,0 1,5 0,8 1,2 Erhvervsuddannelser 38,7 32,4 35,5 20,6 11,3 15,7 22,0 11,6 16,8 Gymnasiale uddannelser 47,8 56,8 52,2 76,7 86,3 81,7 69,5 83,4 76,3 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 5,2 3,6 4,6 0,0 0,0 0,0 1,8 0,7 1,3 Andet 6,9 6,0 6,5 2,7 2,4 2,5 5,3 3,4 4,3 I alt - pct I alt - abs Hele landet Fra 9. klasse til 10. klasse 47,8 50,6 49,1 47,7 47,6 47,6 48,2 48,0 48,1 Erhvervsuddannelser 12,1 4,8 8,6 5,8 2,0 3,7 15,7 6,2 10,9 Gymnasiale uddannelser 35,1 41,1 38,0 44,8 48,4 46,7 31,4 41,5 36,6 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,5 0,2 0,4 0,2 0,0 0,1 0,6 0,2 0,4 Andet 4,5 3,3 3,9 1,6 2,0 1,8 4,0 4,0 4,0 I alt - pct I alt - abs Fra 10. klasse til 10. klasse 1,6 1,6 1,6 0,0 0,3 0,2 2,0 1,6 1,8 Erhvervsuddannelser 37,0 29,3 33,2 16,6 8,8 12,5 23,5 12,2 17,9 Gymnasiale uddannelser 49,6 59,5 54,4 81,1 87,0 84,0 67,3 80,7 73,9 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 4,1 2,2 3,2 0,0 0,4 0,3 2,0 1,2 1,6 Andet 7,7 7,5 7,6 2,3 3,6 3,0 5,2 4,3 4,8 I alt - pct I alt - abs Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Sammenligner vi det med eleverne i 9. klasse i de frie og private grundskoler, er der her væsentligt flere, der ønsker at fortsætte i en 10. klasse (især blandt drengene) og stort set ingen (piger) vil begynde på en erhvervsuddannelse. På efterskolerne finder vi igen et andet mønster. Relativt mange færre (både drenge og piger) ønsker at fortætte i 10. klasse. Andelen, der ønsker en erhvervsuddannelse, er som i folkeskolen (både drenge og piger) og dermed højere end i de frie og private grundskoler. Til gengæld er andelen, der vil starte på en gymnasial uddannelse meget høj (både drenge og piger). Mønsteret i Regional Syddanmark svarer ikke til mønsteret i hele landet. Her er andelen, der fortsætter i 10. klasse meget mere ens i de tre skoleformer, og det er fra de frie og private grundskoler, at andelen, der ønsker at starte i gymnasiet, er størst, mens det i Region Syddanmark er fra efterskolerne. Vender vi os mod eleverne i 10. klasse, er der også her meget store forskelle mellem de tre grundskoleformer. Region Syddanmark 4.30 Strategi & Analyse

88 Fra folkeskolen vil godt halvdelen fortsætte med en gymnasial uddannelse (især blandt pigerne), godt 1/ (flest drenge vil forsætte med en erhvervsuddannelse). Det er ikke meget ulig søgemønsteret om end, der er et par procentpoint flere, der fra 10. klasse i hele landet ønsker at fortsætte med en gymnasial uddannelse. Men fra de frie og private grundskoler samt fra efterskolerne er andelen, der vil starte i gymnasiet imidlertid oppe på hhv. 82% og 76%. Andelen, der ønsker en erhvervsuddannelse er til gengæld betydeligt lavere samtidig med, at der er relativt færre, der vil starte på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, herunder EGU, og som ikke vil fortsætte med en ungdomsuddannelse. I hovedtræk finder vi det samme søgemønster i hele landet. Der er således ikke tvivl om, at inddragelse af eleverne fra de frie og privatskolerne samt efterskolerne kan give et andet søgemønster samlet set end fra folkeskolen. Men som tidligere nævnt kender vi ikke efterskoleelevernes oprindelseskommune. Eleverne i de frie og private grundskoler er formentligt mindre problematiske, fordi det må antages, at de i høj grad bor i samme kommune som skolen er beliggende i. For at få en ide om betydningen for den samlede søgning, hvis alle eleverne ses under ét, er der foretaget en simpel summering på regionalt niveau af de tre grundskoleformer 52. Vi finder da, at generelt har det begrænset betydning at inddrage eleverne ved de frie og grundskolerne samt efterskolerne. når vi ser på 9. klasse, fordi hovedparten af eleverne tager 9. klasse på en folkeskole, jvf. tabel 4.5. For 10. klasseseleverne er der imidlertid stor forskel på søgemønsteret for folkeskoleeleverne og samtlige grundskoleelever. Hvor 36% hhv. 52% af folkeskoleeleverne i 10. klasse ønsker en erhvervsuddannelse hhv. en gymnasial uddannelse, er de tilsvarende tal for samtlige elever fra en grundskole i Region Syddanmark 24% og 67%. En tilsvarende stor forskel findes også på landsplan. Vi må derfor forvente, at analyserne vedr. folkeskoleeleverne undervurderer andelen, der vil tage en gymnasial uddannelse og tilsvarende overvurderer antallet, der vil starte på en erhvervsuddannelse. Tabel 4.5. Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, Pct. Region Syddanmark Hele landet Til: 9. klasse 10. klasse 9. klasse 10. klasse 10. klasse 53,9 1,1 48,8 1,6 Erhvervsuddannelser 8,7 24,1 8,2 24,5 Gymnasiale uddannelser 33,5 67,3 39,1 65,9 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,3 2,5 0,3 2,2 Andet 3,6 5,0 3,6 5,9 I alt - pct I alt - abs Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. 52 Vi skal i princippet skelne mellem de syddanske elever, der går på efterskole mv. uanset hvor, de går, og de elever, der går på efterskole mv. i regionen uanset hvor de kommer fra. Ved at summere tallene antager vi ved fortolkningen af resultaterne, dels at antallet af elever fra regionen, som tager på efterskole osv., svarer til det antal, der går på efterskole i regionen, og dels at syddanske elever på efterskole mv. har samme søgemønster, som eleverne på de efterskoler mv., der ligger i regionen. Region Syddanmark 4.31 Strategi & Analyse

89 4.8. Konklusion Søgningen fra 9. klasse til 10. klasse var entydigt faldende i perioden Det gælder i hele landet, i Region Syddanmark og i de fire delområder i regionen. Herefter er billedet vendt, og tendensen er stigende i Region Syddanmark - i større omfang end i hele landet. Det betyder naturligvis ikke, at færre går i gang med en ungdomsuddannelse, men at flere gør det lidt senere. Fyn ligger over regionsgennemsnittet, mens de øvrige delområder i varierende omfang ligger under regionsgennemsnittet. I hele perioden er overgangsfrekvensen imidlertid endnu lavere i hele landet. Den regionale tendens genfindes i hovedtræk i de enkelte kommuner, men på forskelligt niveau. Nogle af grundene til skiftet kan være den øgede kommunale satsning på 10. klassescentre samt den nye parathedsvurdering. Blandt afgangseleverne har der i regionen overordnet set været tale om en svagt faldende tendens til at søge en erhvervsuddannelse i den første del af perioden. Herefter stabiliserede søgningen, men fra 2008 skete der et kraftigt fald. Dette er parallelt med udviklingen i hele landet, idet andelen i Region Syddanmark dog ligger på et relativt højere niveau end i hele landet. Siden 2007 er forskellen imidlertid mindsket, dvs. faldet i Region Syddanmark har været større end i hele landet, og andelen, der søger en erhvervsuddannelse, er i 2012 mindre end i hele landet. I de fire syddanske områder har andelen svinget omkring regionsgennemsnittet og over landsgennemsnittet. Afgangselevernes søgning til de gymnasiale uddannelser (gymnasium, hf, hhx og htx) var stigende i regionen i første del af perioden, hvorefter den stabiliserede sig. Fra 2008 til 2010 har der været en stærk stigning - endog stærkere end i hele landet, hvorefter søgningen igen har stabiliseret sig. Overgangsfrekvensen er i hele landet højere end i Region Syddanmark og de fire områder frem til 2010, hvor søgningen i hele regionen når op over landsniveauet. På Fyn har søgningen generelt været relativ lav, mens den i Sydvestjylland og Trekantområdet har været relativ høj. I alt ønsker ca. 90% af afgangseleverne at fortsætte i en ordinær ungdomsuddannelse med det samme. Hertil kommer en lille andel, der vil fortsætte med en anden form for uddannelse, herunder bl.a. EGU. Uddannelsesmønsteret er overordnet set meget ens i de fire regioner uden for Hovedstaden, hvor søgningen til de gymnasiale uddannelser ligger markant højere, samtidig med at søgningen til erhvervsuddannelserne ligger tilsvarende lavere. Det er således ikke umiddelbart et problem at få de unge til at ønske at starte på en uddannelse efter folkeskolen. Når det alligevel er noget færre, der rent faktisk får en ungdomsuddannelse, skyldes det derfor i meget høj grad (netto-)frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Frafaldet kan imidlertid være stort set fra den enkelte uddannelses side, men i en mange tilfælde er der tale om et omvalg, og i det omfang den unge gennemfører den næste uddannelse, er der i et samfundsmæssigt perspektiv tale om et omvalg og ikke et frafald. Det er vigtigt at få inddraget afgangen fra efterskolen samt de frie og private grundskoler eksplicit, når søgemønsteret skal vurderes for alle kommunens unge. I disse øvrige grundskoleformer er der således et andet søgemønster. Ser man kun på afgangselever fra folkeskolen, undervurderes søgningen til de gymnasiale uddannelser, mens søgningen til erhvervsuddannelserne overvurderes. Selve valget af ungdomsuddannelse i kommunerne synes at have en sammenhæng med uddannelsesniveauet i kommunens arbejdsstyrke og branchefordelingen for de beskæftigede i kommunen. Ligeledes er der sammenhæng mellem forældres og deres børns opnåede uddannelsesniveau, såle- Region Syddanmark 4.32 Strategi & Analyse

90 des at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større sandsynlighed er der for, at børnene får et højt uddannelsesniveau. Ser vi specifikt på de 16 årige, som står overfor valget af (en gymnasial) ungdomsuddannelse, har vi set en ændret adfærd over tid. Imidlertid er niveauet af antal 16 årige også vigtigt. Her står Region Syddanmark i en mindre gunstig position end i hele landet. Der ventes således en tilbagegang i antallet af 16 årige i Region Syddanmark på 21% frem til 2030, mens tilbagegangen på landsplan forventes at være noget mindre (16%). Faldet ventes at være størst i Sønderjylland (26%), Sydvestjylland (24%) og på Fyn (22%), mens det i Trekantområdet kun ventes at blive på 13%. Ved de øvrige ungdomsuddannelser er startalderen generelt lidt højere. Men ser vi på antallet af årige, ventes det også at falde i Region Syddanmark (16%) og i hele landet (10%). Igen er faldet størst i Sønderjylland (22%), Sydvestjylland (18%) og på Fyn (16%) og mindst i Trekantområdet (7%). Alt andet lige betyder færre unge, at tilgangen til arbejdsstyrken bliver mindre. Det øger selvsagt behovet for at få flere unge gennem uddannelsessystemet og gerne holde på dem i regionen (eller få dem tilbage, når de evt. har været væk for at få en uddannelse). Region Syddanmark 4.33 Strategi & Analyse

91 5. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark I kapitel 4 blev søgningen fra de syddanske grundskoler analyseret, dvs. det geografiske udgangspunkt er bopæl for de unge. Imidlertid retter ikke alle deres søgning mod en uddannelsesinstitution i Region Syddanmark - ligesom der også kan komme ansøgninger til de syddanske uddannelsesinstitutioner fra personer bosat uden for Region Syddanmark. I dette kapitel er det geografiske udgangspunkt derfor ungdomsuddannelses- og de videregående uddannelsesinstitutioners beliggenhed. Det skal understreges, at der er tale om søgningen og antal optagne før sommerferien og dermed ikke det samme som antal optagne og startende efter sommerferien i søgeåret Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til den almene studentereksamen har stort set været stigende siden 2000, jvf. bilag 2a 53 og figur 5.1, hvilket til dels kan skyldes et stigende antal årige. Til Hf har den til gengæld været meget svingende, men med stigning siden På hhx har antallet gennemgående været stabilt, mens det på htx var stigende frem til Udviklingen i søgningen svinger stærkt fra skole til skole og fra område til område. Figur 5.1. Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Kilde: Indberetning af data fra skolerne. 53 Bemærk at der ikke findes oplysninger for alle år. Det er derfor i figur 5.1 valgt kun at vise udviklingen siden 2005, hvorfra der er et godt datagrundlag - bortset fra på hf i Region Syddanmark 5.1 Strategi & Analyse

92 På det erhvervsgymnasiale område tegner der sig ikke et entydigt mønster på Hhx-området, jvf. bilag 2b 8 og figur 5.1, men overordnet set kan betragtes som svingende omkring samme niveau. På Htx-området har der derimod været en generel stigende tendens Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Der foreligger pt. ingen oplysninger Søgningen til de videregående uddannelser, pr. 30. juli Den Koordinerede Tilmelding offentliggør umiddelbart før sommerferien antal ansøgere, herunder med 1. prioritet samt antal optagne til de enkelte studier på de videregående uddannelser. Det skal bemærkes, at den koordinerede tilmelding kun omfatter uddannelsesinstitutioner på Underisningsog Forskningsministeriets område. Det er her valgt at fokusere på antal af 1. prioritetsansøgere, som udtryk for den primære interesse for uddannelserne i Region Syddanmark. Antal optagne behandles i afsnit 5.4. Antallet af 1. prioritetsansøgere til SDU steg frem til midten af det forløbne årti, men faldt drastisk i 2008 og en smule i Herefter er antallet steget med hhv. 26%, 18% og 12%. Der er således nu dobbelt så mange ansøgere som i 2000, jvf. bilag 3 og fig. 5.2a. Fig. 5.2a. Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), SDU i alt Nat Sundhed Teknik Hum Samf SDU-Ialt Bemærk at ansøgertallene for SDU I alt skal aflæses på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. I Region Syddanmark 5.2 Strategi & Analyse

93 Hvor faldet fra 2007 til 2008 især foregik i Odense, var faldet fra 2008 til 2009 især i Kolding og Sønderborg, jvf. fig. 5.2b. Stigningen i 2010 er i langt overvejende grad i Odense 54, i 2011 i alle 4 byer og i 2012 i Odense og Sønderborg. Odense har der på alle fakulteter - undtagen naturvidenskab - været en stigning fra 2009 til 2010, og i 2011 samt 2012 har der været stigning inden for alle fakulteter. Også til det tekniske område på Aalborg Universitet, Esbjerg har der været en stigning fra 2011 til 2012, således at der samlet set har været en stigning i ansøgertallet i Esbjerg. Fig. 5.2b. Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, SDU-Odense og SDU i alt SDU-Ko -Ialt SDU-Es-Ialt SDU-Sø-Ialt AUC-Es-Teknik SDU-Od-Ialt SDU-Ialt Bemærk at ansøgertallet til SDU Odense og SDU I alt skal aflæses på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Til de mellemlange videregående uddannelser har der generelt været et fald frem til 2008, hvorefter antallet af 1. prioritetsansøgere steg med 20%, jvf. fig. 5.2c. Stigningen faldt inden for stort set alle områder. Fra 2008 vendte udviklingen imidlertid, og der har været stigninger i 2009 (17%), 2010 (14%), 2011 (13%) og 2012 (3%). i 2012 har der været stigning inden for alle områder bortset fra det tekniske område. Til de korte videregående uddannelser var der et fald i ansøgertallet fra 2000 til 2005, men i perioden var den en stigning på både det samfundsvidenskabelige og tekniske områder, jvf. fig. 5.2d. I 2011 har der dog igen været et fald på både det samfundsmæssige og det tekniske område, men det er blevet mere end modsvaret af en ny stigning i Søgningen siger imidlertid ikke noget om det faktiske optag, jvf. afsnit Se også Geertsen (2010) og Krassel (2010). Region Syddanmark 5.3 Strategi & Analyse

94 Fig. 5.2c. Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, MVU i alt MVU-Samf MVU-Sund MVU-Levn MVU-P æd MVU-Æst MVU-Tekn MVU-Transp MVU-Ialt Bemærk at - ansøgertallet til MVU I alt skal aflæses på den højre akse - at der ikke foreligger oplysninger om ansøgertallet til MVU-Transport i Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Fig. 5.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, KVU-Samf KVU-Tekn KVU-Ialt Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Region Syddanmark 5.4 Strategi & Analyse

95 Søgningen i et geografisk perspektiv (2011) viser. at unge fra en region i meget stor udstrækning søger en videregående uddannelse i samme region (65-87%), undtagen fra Region Sjælland, der i vidt omfang søger til Hovedstaden, jvf. tabel 5.1. De unge fra Region Syddanmark søger for (kun) 65% s vedkommende en videregående uddannelse i regionen, hvortil kommer 19% til Region Midtjylland og 12% til Region Hovedstaden. Tabel 5.1. De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, Pct. Institutionens beliggenhed Bopæl Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland I alt Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Tabel 5.2. De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, Pct. Institutionens beliggenhed Bopæl Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland I alt Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Ser vi omvendt på hvor institutionerne henter deres studerende, finder vi, at de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark får 80% af sine studerende fra regionen og således kun henter en begrænset andel fra de øvrige regioner, jvf. tabel 5.2. Der er således grund til at overveje, om man kan få flere af regionens unge til at søge en uddannelse i regionen, og om man kan tiltrække flere unge fra de andre regioner til regionens uddannelsesinstitutioner. Delkonklusion Søgningen til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark har generelt været stigende - bortset fra til hhx - hvilket dog bl.a. hænger sammen med det stigende antal unge i perioden. Til de videregående uddannelser har der de sidste par år været en stigning i søgningen efter et fald - især til professionsbacheloruddannelserne. De unge fra Region Syddanmark vælger for 2 ud af 3 s vedkommende en videregående uddannelse i Region Syddanmark (2011), dvs. 1/3 forlader regionen for at få en videregående uddannelse. Tager vi udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne i regionen Region Syddanmark 5.5 Strategi & Analyse

96 kommer 80% af de nye studerende fra regionen (2011), dvs. hver femte kommer udefra. Kan man og er det ønskeligt at ændre dette søgemønster? Langt hovedparten af ansøgerne har en gymnasial uddannelse som den adgangsgivende eksamen. Er det muligt at motivere flere unge til at søge videre på en videregående uddannelse på baggrund af en erhvervsfaglig uddannelse? Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, For at komme dybt ned i antal optagne ved udvalgte videregående uddannelser er data fra KOT, , analyseret nærmere. Optagelsestallene her stammer fra før uddannelsen startes (før sommerferien). Der tages derfor ikke hensyn til frafald inden starten eller i begyndelsen af studiet. Ligeledes tages ikke hensyn til senere optagne. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med data fra Ministeriet for Børn og Undervisnings nøgletalsbase, der dækker de studerende, der rent faktisk påbegynder uddannelsen. Men disse data går pt. kun frem til SDU I perioden havde SDU et stigende optagelsestal fra knap 2000 til knap 2700, men i 2008 faldt antallet af optagne til 1920 (28%), dvs. under niveauet i hele den forudgående periode 56, jvf. bilag 5. Antallet er dog øget igen i 2009 til godt 2300 (21%), og stigningen fortsatte i 2010 (20%), 2011 (20%) og 2012 (14%). Stigningerne kan bl.a. skyldes, at de øgede optagelseskrav i 2008 skræmte nogle ansøgere væk, og i fik lavkonjunkturen flere unge til at fortsætte hurtigere med en lang videregående uddannelse. Hertil kommer, at der i 2010 er udbudt nye populære uddannelser i Odense som farmaceut og psykologi (medregnet under samfundsvidenskab) og i Esbjerg som sociologi og kulturanalyse (medregnet under samfundsvidenskab). Endelig har det formentlig en betydning, at karaktergennemsnittet forhøjes ved hurtig fortsættelse på universitetet efter den adgangsgivende ungdomsuddannelse. På fakultetsniveau var faldet i 2008 størst på humaniora (43%) og naturvidenskab (30%), men også samfundsvidenskab oplevede et betragteligt fald (17%), jvf. fig. 5.3a - 5.3b. Det store fald på humaniora ramte stort set alle uddannelserne. På samfundsvidenskab ramte faldet især HA (Odense og Sønderborg) samt økonomi og statskundskab (Odense). Undervisningen foregår på 4 lokaliteter i Region Syddanmark. Faldet var nogenlunde lige stort de 4 uddannelsessteder, og alle steder tegnede humaniora sig for en meget stor del af faldet. Stigningen i 2009 var 17-26% på humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Sidstnævnte havde den mindste tilbagegang i 2008 og den største fremgang i I Odense og Kolding har fremgangen været på 20%, hvilket betyder, at man ikke er nået på niveauet fra I Esbjerg har stigningen været på 51%, så man her er tilbage på 2007-niveauet. I Sønderborg har stigningen kun været på 7%, så man her ligger en del under 2007-niveauet. Stigningen i 2010 var 15-28% på humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, som også steg i Hertil kommer en meget stor stigning i de tekniske videnskaber. Naturvidenskab har derimod ikke kunne følge stigningen i 2009 op, men er nogenlunde status quo. Ser vi på afdelinger, ligger stigningen primær i Odense (25%). Kolding har direkte haft nedgang (6%) Se Pilegaard Jensen, Tornhøj Christensen & Østergaard Larsen (2012) for en diskussion af muligheder og barrierer. For sammenlignelighedens skyld er de refererede data excl. Slagelse-afdelingen. Region Syddanmark 5.6 Strategi & Analyse

97 Fig. 5.3a. Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli SDU i alt Nat Sundhed Teknik Hum Samf SDU-Ialt Bemærk at SDU I alt aflæses på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Fig. 5.3b. Antal optagne ved SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli SDU OPdense og SDU i alt SDU-Ko -Ialt SDU-Es-Ialt SDU-Sø-Ialt AUC-Es-Teknik SDU-Od-Ialt SDU-Ialt Bemærk at SDU Odense og SDU I alt skal aflæse på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Stigningen i 2011 kom på både, naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab samt i begrænset omfang på det tekniske område, mens der var status quo på sundhedsvidenskab. Alle afdelingerne har haft fremgang. Den begrænsede stigning på det tekniske område dækker over en stigning i Odense og betydeligt fald i Sønderborg. Region Syddanmark 5.7 Strategi & Analyse

98 Stigningen i 2012 kom på alle områder og alle afdelinger bortset fra i Esbjerg (her et fald både inden for sundhed og humaniora). Særligt bemærkelsesværdigt er den store stigning inden for naturvidenskab (findes kun i Odense) og det tekniske område (findes i Odense og Sønderborg). AUC-Esbjerg Nedgangen på AUC-Esbjerg i 2008 har fortrinsvist været på civilingeniøruddannelserne. Stigningen i 2009 har kun i mindre grad opvejet faldet i 2008, og blev efterfulgt af et fald i både 2010 og 2011 (dog ingen data vedr. civilingeniøruddannelsen i 2011). I 2012 er der igen sket en stigning (fordi der igen er data for civilingeniøruddannelsen). Mellemlange videregående uddannelser Generelt har der været et fald fra 2007 til 2008, men det er en fortsættelse af det fald, der startede i 2003, jvf. fig. 5.3c. I langt overvejende grad skyldes det godt en halvering i antal optagne på lærerområdet og knap en halvering på pædagogområdet. I 2009 er udviklingen imidlertid vendt, idet der var en stigning på 19%, som blev fulgt op af en yderligere stigning på 9% i 2010 og 11% i I 2012 har der ligeledes været en stigning, når der ses bort fra transportområdet, hvor der ikke foreligger data. Dermed er optaget det største i dette årtusind. På de to store områder, pædagog og sundhed, har der begge været i stigning i , men kun en mindre stigning i 2012 på sundhedsområdet og et mindre fald på pædagogområdet, jvf. bilag 6a - 6e. På det samfundsvidenskabelige område (socialrådgiver, finans og offentlig administration) har der også været en betydelig stigning i 2010 (22%), 2011 (22%) og 2012 (11%), jvf. bilag 6f. På det tekniske område (med bl.a. bygningskonstruktør, men ikke diplomingeniør) er faldet i nu vendt til en stigning (9%). Fig. 5.3c. Antal optagne på de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli MVU-Samf MVU i alt MVU-Sund MVU-Levn MVU-P æd MVU-Æst MVU-Tekn MVU-Transp MVU-Ialt Bemærk at MVU I alt skal aflæses på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Region Syddanmark 5.8 Strategi & Analyse

99 Mange af de store mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark har relativt mange studerende. Vi finder således, at andelen af studerende i regionen relativt til hele landet i de senest år udgør 20-30% på de samfundsvidenskabelige uddannelser, socialrådgiver, finans, og offentlig administration, 20-30% på de sundhedsvidenskabelige uddannelser, ergoterapeut fysioterapeut, sygeplejerske, jordemoder og radiograf, 20-25% på de pædagogiske uddannelser, lærer og pædagog, men kun 17% på bygningskonstruktør. Korte videregående uddannelser Fra 2005 startede en vigende tendens på KVU, og det især på de teknisk orienterede KVU, jvf. fig. 5.3d. Situationen har dog været uændret fra 2007 til 2008, mens der har været en markant stigning fra 2008 til 2009 på 38%, heraf 34% på det samfundsvidenskabelige område og 44% på det tekniske område. Stigningen er fortsat i 2010, men dog kun på det samfundsvidenskabelige område (16%). I 2011 har der igen været en negativ udvikling i antallet af optagne på både det samfundsvidenskabelige og tekniske område. Dette er dog igen vendt til en positiv udvikling i især på det tekniske område. Også de store korte videregående uddannelser er godt repræsenteret i Region Syddanmark. Ved de samfundsvidenskabelige har der generelt været en stigning i antal optagne ved de enkelte uddannelser, jvf. bilag 4a. Vi finder, at andelen af studerende i regionen relativt til hele landet i de senest år udgør 15-20% på de samfundsvidenskabelige uddannelser, finansøkonom, markedsføringsøkonom, handelsøkonom, datamatiker og serviceøkonom, men mere på multimediedesigner (25%). På det tekniske område er optaget på de enkelte uddannelser generelt mindre og svinger meget fra år til, jvf. bilag 4b. Andelen af optaget i regionen i forhold til hele landet ligger på 20-25% på ITteknolog, installatør, energiteknolog og e-designer, og 30-40% på produktionsteknolog og procesteknolog, men ligger lavt på designteknolog (6%), laborant (13%) og jordbrugsteknolog (17%). Fig. 5.3d. Antal optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli KVU-Samf KVU-Tekn KVU-Ialt Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Region Syddanmark 5.9 Strategi & Analyse

100 Delkonklusion Antallet af optagne på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark pr. 30. juli har generelt været stigende de seneste 5 år på alle uddannelsesniveauer og uddannelseshovedgrupper. Region Syddanmark 5.10 Strategi & Analyse

101 6. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark I dette kapitel er fokus på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Det betyder bl.a. at vi her medregner elever, der ikke kommer fra regionen, men er kommet til regionen for at få en uddannelse. Endvidere betyder det, at vi ikke medregner de elever fra regionen, som har valgt at tage en uddannelse uden for regionen. Datagrundlaget er derfor ikke det samme som i kapitel 4, hvorfor der ikke kan foretages direkte sammenligninger. Kapitlet vil se på - antal elever og studerende, herunder fordelt på uddannelsestype og institution - optagne elever og studerende, herunder fordelt på alder, geografi, uddannelsestype og institution - fuldførelse af uddannelse, herunder fordelt på alder, studietid, uddannelsestype og institution - gennemførelsesprocenter og frafald - fremskrivning af ansøgere til stx- og hf-uddannelserne Der er udarbejdet delkonklusioner til de enkelte afsnit. I afsnit 2.1. kan ses en oversigt over uddannelsesstederne i Region Syddanmark. I kapitel 8 vil vi se nærmere på flytninger til og fra regionen Antal elever og studerende, I dette afsnit anlægges et institutionssynspunkt, dvs. der tages udgangspunkt i det samlede antal på den enkelte institution, uanset hvor personerne kommer fra. Omvendt giver opgørelser over det samlede tal ingen oplysninger om, hvor evt. unge fra regionen har påbegyndt en uddannelse udenfor regionen. Det samlede antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark er steget siden 2002 til et niveau i 2011, der er 25% over 2002, jvf. fig Udviklingen svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet. I bilag 11a ses antallet af elever fordelt på de enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner i perioden På de erhvervsfaglige grundforløb har udviklingen overvejende været svagt positiv som i hele landet, men med betydeligt dyk i 2007 og 2008 samt igen i Den samlede stigning i Region Syddanmark og i hele landet har været godt 10% fra 2002 til 2011, dvs. svagere stigning end i den samlede udvikling på ungdomsuddannelsesområdet. På de erhvervsfaglige hovedforløb har udviklingen generelt været negativ både i Region Syddanmark og i hele landet frem til Herefter er udviklingen vendt, så antallet af elever i 2011 er nået op på 10% over niveauet i Dette er lidt højere end niveauet i hele landet. De erhvervsgymnasiale uddannelser har generelt haft et stigende antal elever i Region Syddanmark og i hele landet og ligger i % over antallet i Det svarer til udviklingen i alle ungdomsuddannelserne under ét. De almengymnasiale uddannelser (stx, ib og stk) har ligeledes haft et stigende antal elever, hvor udviklingen i Region Syddanmark nogenlunde har fulgt udviklingen i hele landet. Stigningen er dog Region Syddanmark 6.1 Strategi & Analyse

102 betydeligt større end ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, og antallet af elever ligger i % højere end i På hf har udviklingen været negativ i Region Syddanmark og hele landet frem til Herefter har der været en kraftig stigning, så niveauet i 2011 ligger 75% over niveauet i 2002 i Region Syddanmark og 55% i hele landet. Fig Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Siden 2002 og frem til 2008 har der været en nogenlunde konstant antal studerende ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark og i hele landet, jvf. fig. 6.2, men herefter er antallet steget til et niveau, der ligger 20% over niveauet i 2002 Det dækker dog over et fald i antal elever ved KVU, som i 2008 lå godt 10% under 2002, men som herefter har været stigende, så niveauet i 2011 ligger 15% over niveauet i Udviklingen har været mere negativ i Region Syddanmark end i hele landet. I 2012 er niveauet således næsten 30% over niveauet i 2002 i hele landet. Der var ligeledes et fald i antallet af studerende ved professionsbacheloruddannelserne i Region Syddanmark i perioden større end på landsplan. En stigning herefter har dog i Region Syddanmark i 2011 bragt niveauet op på 5% over niveauet i 2002, hvilket dog er noget under niveauændringen i hele landet på 15%. I de øvrige MVU er der relativt få studerende, og derfor kan der lettere opstå store udsving. Den voldsomme stigning, der har været i Region Syddanmark dækker over en stor stigning i antallet af studerende til SIMAC i Svendborg. Region Syddanmark 6.2 Strategi & Analyse

103 Fig Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks, 2002=100 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Der har været en betydelig og positiv udvikling i antallet af studerende ved en universitetsbacheloruddannelse i hele perioden, så der i Region Syddanmark i 2011 var næsten 70% flere studerende end i Denne udvikling er mere positiv end udviklingen på landsplan, hvor der i 2011 kun var godt 40% flere end i På de lange videregående uddannelser var der en negativ udvikling i perioden , men herefter har der været en stigning til et niveau i 2011 på 20% flere end i Denne udvikling har været mere gunstig end i hele landet, hvor der var en negativ udvikling frem til 2008, hvorefter niveauet er steget - dog ikke mere end at det i 2011 kun ligger 5% over niveauet i I bilag 11b ses antallet af studerende fordelt på de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner og på mere detaljerede uddannelseskategorier i perioden Delkonklusion: Overordnet set har udviklingen i antal elever og studerende i Region Syddanmark svaret til udviklingen i hele landet Optagne elever Der vil i dette afsnit blive set på - tilgangen (antal optagne elever samt gennemsnitsalderen ved optagelsen) - uddannelsesfrekvenser Region Syddanmark 6.3 Strategi & Analyse

104 Udviklingen i tilgangen Tilgangen er her opgjort pr. 1. oktober, dvs. lidt inde i uddannelsen, så det frafald og den tilgang, der er sket siden ansøgningstidspunktet er indregnet. Der er meget store fluktuationer fra år til år i tilgangen - større end i det samlede antal, fordi de på sin vis afspejler et glidende gennemsnit. Et enkelt års ændring i tilgangen ændrer således ikke den samlede antal elever/studerende på 3-10 årgange så meget, jvf. bilag 12. Generelt udgør antallet af elever i Region Syddanmark, der starter på en ungdomsuddannelse ca. 24% af antallet af startende i hele landet i perioden , jvf. fig Andelen på EUD grundforløbet har typisk ligget ca. 1 procentpoint højere, mens andelen på hovedforløbet i de senere år har ligget ca. ½ procentpoint over den generelle andel på 24%. På de erhvervsgymnasiale uddannelser ligger andelen på 25-26% over det generelle niveau, mens den på stx ligger helt nede på 21-22%. På hf er der en del svingninger. Fig Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Antal optagne ved de videregående uddannelser har i Region Syddanmark typisk ligget på 15-16% af antallet i hele landet, jvf. fig KVU har relativt flere studerende end i hele landet, idet andelen udgjorde over 20% frem til 2006, men den faldt herefter til 18% i Region Syddanmark 6.4 Strategi & Analyse

105 Fig Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, , fordelt på uddannelsestype. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Også andelen ved professionsuddannelserne ligger relativt højt, men med en svagt faldende tendens fra 22% i 2002 til 20% i Såvel andelen ved universitetsbacheloruddannelserne og de lange videregående uddannelser ligger relativt lavt, typisk 12-13% hhv %, men har hefter været stigende. Delkonklusion: Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark nogenlunde udviklingen i hele landet, og udgør ca. 24% af den samlede tilgang. På det erhvervsfaglige grund- og hovedforløb samt på de erhvervsgymnasiale uddannelserne er andelen højere, mens den lavere ved stx. På de videregående uddannelser udgør andelen i Region Syddanmark ca %, dvs. en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Ved de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne ligger andelen højere, mens den ligger lavere ved universitetsuddannelserne. Region Syddanmark 6.5 Strategi & Analyse

106 Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen er relativt (overraskende) høj ved de flere uddannelser, jvf. bilag I teorien kan den forventede alder beregnes ved uddannelsernes start, hvis man går den lige vej. Det viser sig imidlertid, at der i gennemsnit er 3½ års spildtid, jvf. tabel Mertidsforbruget ved 10. klasse på 6 måneder fremkommer ved at halvdelen af de unge tager 10. klasse. På EUD er der et højt mertidsforbrug pga. dobbelt ungdomsuddannelse - typisk fordi nogle først tager en erhvervsgymnasial uddannelse. Personer, der får en lang videregående uddannelse, har i gennemsnit meget studietidsforsinkelse, som kun i begrænset omfang har betydning ved de øvrige uddannelseskategorier. Mertidsforbruget er således med til at forklare de relativt høje gennemsnitsaldre ved starten af de enkelte uddannelser. Især vejer uddannelsespause tungt. Tabel 6.1. Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder I alt EUD KVU MVU LVU 10. klasse Dobbelt ungdomsuddannelse Studieskift Resttid (studietidsforsinkelse) Uddannelsespause I alt Kilde: Høtbjerg Henriksen (2013). Dette kan illustreres med at ud af (40%) i årgang med studiekompetencegivende uddannelse i januar 2011 ikke er i gang med en videregående uddannelse, jvf. fig Andelen er faldende jo længere det er siden den studiekompetencegivende uddannelse blev taget. Vi bemærker, at det i højere grad er drengene end pigerne, der ikke er kommet videre Aldersfordelingen er afgrænset nedadtil, men ikke opadtil, dvs. der er en højreskæv fordeling. Personer med høj tilgangsalder vil derfor påvirke gennemsnittet uforholdsvist meget. Det kunne derfor have været hensigtsmæssigt at supplere med beregninger af medianalderen, men disse er pt. ikke tilgængelige. Se også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri (2013) Region Syddanmark 6.6 Strategi & Analyse

107 Fig Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct Mænd Kvinder Ek s am e n s år Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse er især høj ved EUD: Ca. 21,5 år ved starten af grundforløbet (og stigende siden 2007) og 26 år ved starten af hovedforløbet, jvf. fig Den høje gennemsnitlige startalder ved social- og sundhedsuddannelserne er her med til at trække gennemsnitsalderen for alle erhvervsfaglige uddannelser op. Gennemsnitsalderen i Region Syddanmark ligger en anelse lavere end i hele landet. Fig Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 6.7 Strategi & Analyse

108 Til de erhvervs- og almengymnasiale uddannelser er gennemsnitsalderen i hele perioden hhv. godt 17 år og knap 17 år både i Region Syddanmark og i hele landet, dvs. mange går relativt hurtigt i gang med disse uddannelser. På hf er gennemsnitsalderen knap 20 år og stigende i både Region Syddanmark og i hele landet. Ved de videregående uddannelser har der generelt været en faldende gennemsnitalder, jvf. fig I Region Syddanmark ligger gennemsnitsalderen gennemgående over landsgennemsnittet. Ved de korte videregående uddannelser er den gennemsnitlige alder ca. 24,5 år i Dette kan overraske, når den gennemsnitlige startalder ved EUD hovedforløbene også er 26 år, og mange af de studerende har et EUD forløb bag sig før KVU, men det kan bl.a. skyldes, at det er de yngre, der fortsætter fra en EUD til en KVU. På professionsuddannelserne er den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen faldet de seneste 10 år og er i ,5 år. Det er 8,5 år mere end startalderen ved en gymnasial uddannelse, der ofte ligger forud for professionsbacheloruddannelsen. Universitetsbachelorerne er yngre og i gennemsnit 23 år ved starten, dvs. gennemsnitsalderen ved starten er 6 år højere end gennemsnitalderen ved starten på den gymnasiale uddannelse, hvor den kun burde være 3 år. Fig Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 6.8 Strategi & Analyse

109 Ved de lange videregående uddannelser er gennemsnitsalderen 27 år i 2011, hvilket i et større perspektiv er et højt gennemsnit. Det er også lidt højt i forhold til, at universitetsbachelorerne i gennemsnit er 4 år yngre ved uddannelsens start, og bachelordelen er normeret til 3 år. Delkonklusion: Forskellene i den gennemsnitlige startalder på de forskellige uddannelsesniveauer er generelt større end der kunne forventes, hvis der gås lige igennem uddannelsessystemet. Dette skyldes især uddannelsespauser, men også omvalg og studietidsforsinkelse Gymnasiefrekvenser Uddannelsesfrekvensen defineres her som antal optagne på en institution i et givet område i forhold til befolkningen i den relevante alder i samme geografiske område. Det væsentligste metodeproblem her er, at tilgangen ses ud fra uddannelsesinstitutionernes side, uanset hvor eleverne/de studerende kommer fra, hvorved uddannelsesfrekvenserne bliver en blanding af to geografiske begreber 59. Der er foretaget den afgrænsning, at den 1-årige hhx, som frem til og med 2004 spillede en stor rolle, er udeladt i alle årene. På de gymnasiale uddannelser under ét ligger Region Syddanmark under landsgennemsnittet i hele perioden, jvf. tabel 6.2. Hovedstaden ligger markant over landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland ligger nogenlunde på landsgennemsnittet. Region Syddanmark ligger lidt over Region Sjælland, mens Region Nordjylland har den laveste frekvens. For Region Syddanmark er der dog tale om to modsatrettede tendenser. På de almengymnasiale uddannelser ligger Region Syddanmark lavt. Kun Nordjylland har lavere gymnasiefrekvenser. Alle regioner uden for Hovedstaden ligger dog under gennemsnittet, mens Hovedstaden ligger ca. 10 procentpoint over gennemsnittet. På hhx ligger Region Syddanmark højt sammenlignet med Østdanmark og Region Nordjylland, men under Region Midtjylland. Region Syddanmark ligger derved lidt over landsgennemsnittet. På htx ligger Region Syddanmark ligeledes højt sammenlignet med Østdanmark, men lavere end regionerne Midtjylland og Nordjylland. På Fyn ligger den almengymnasiale frekvens over den regionale, men under landsgennemsnittet. På hhx ligger frekvensen derimod markant under den regionale og landsgennemsnittet og kun lidt over Hovedstaden. På htx ligger frekvensen lidt over det regionale gennemsnit og dermed også over landsgennemsnittet. Samlet set ligger Fyn derfor i hovedparten af perioden under den regionale gymnasiefrekvens og kun lidt over Nordjylland. 59 For at det skal give mening at beregne de gymnasiale uddannelsesfrekvenser, må man antage, at antallet af elever fra regionen, der starter udenfor regionen er af samme omfang som antallet af elever, som stammer andetsteds fra, og som starter på en institution i regionen. På grund af regionernes størrelse er dette dog næppe en problematisk forudsætning i Jylland/Fyn. Derimod vil det ikke give mening at beregne uddannelsesfrekvenser på de videregående uddannelsers område. Region Syddanmark 6.9 Strategi & Analyse

110 Tabel 6.2. De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), (excl. 1-årig hhx) Almengymnasiale uddannelser Hovedstaden 55,7 55,8 56,6 55,5 55,6 54,8 58,5 60,2 66,0 66,7 Sjælland 43,6 41,9 43,1 42,9 45,5 43,0 45,7 44,0 56,6 54,0 Midtjylland 44,4 42,1 44,6 43,3 45,2 43,4 44,9 44,7 52,6 53,3 Nordjylland 37,9 38,7 38,8 39,6 41,7 40,2 42,6 42,8 48,1 50,5 Syddanmark 39,5 42,5 41,4 40,6 42,7 42,3 44,8 42,3 54,4 54,2 I alt 45,2 45,3 46,0 45,4 47,0 45,7 48,3 47,8 56,7 56,9 Hhx Hovedstaden 9,7 10,5 11,2 11,1 10,7 9,8 10,0 10,3 9,1 8,7 Sjælland 14,3 13,1 14,5 12,9 12,8 13,8 12,7 13,0 14,2 13,4 Midtjylland 16,2 16,2 17,8 17,2 16,1 15,2 15,9 15,7 15,7 14,9 Nordjylland 15,9 15,6 16,5 16,2 14,7 14,5 13,4 12,9 13,3 13,5 Syddanmark 15,4 15,5 16,5 16,0 16,4 14,5 14,8 14,5 15,5 14,9 I alt 14,0 14,0 15,1 14,5 14,1 13,3 13,3 13,3 13,4 12,9 Htx Hovedstaden 4,1 4,2 4,6 4,6 5,1 5,4 5,9 6,1 6,2 6,0 Sjælland 5,7 5,8 5,2 4,8 5,1 5,1 6,0 6,2 6,3 5,9 Midtjylland 5,8 6,0 6,0 6,1 6,4 6,3 7,7 7,4 8,5 7,9 Nordjylland 5,5 5,5 5,0 5,8 5,8 5,5 6,8 6,9 9,3 7,3 Syddanmark 5,6 5,9 5,6 5,9 5,7 6,5 6,4 6,9 6,8 6,4 I alt 5,3 5,4 5,3 5,4 5,6 5,8 6,5 6,7 7,3 6,7 Gymnasiale uddannelser Hovedstaden 69,6 70,5 72,3 71,2 71,4 70,0 74,4 76,6 81,3 81,4 Sjælland 63,6 60,8 62,7 60,6 63,5 62,0 64,4 63,2 77,1 73,3 Midtjylland 66,4 64,3 68,4 66,7 67,7 64,9 68,4 67,8 76,9 76,2 Nordjylland 59,3 59,9 60,3 61,6 62,2 60,2 62,8 62,6 70,7 71,3 Syddanmark 60,5 63,9 63,4 62,6 64,8 63,2 66,0 63,6 76,7 75,5 I alt 64,5 64,7 66,4 65,4 66,7 64,8 68,2 67,8 77,4 76, Almengymnasiale uddannelser Fyn 43,1 44,5 43,6 42,9 45,5 43,6 47,7 40,2 55,8 54,4 Sydjylland 37,3 41,2 40,0 39,2 40,9 41,4 43,0 43,6 53,4 54,0 Syddanmark 39,5 42,5 41,4 40,6 42,7 42,3 44,8 42,3 54,4 54,2 Hhx Fyn 10,9 11,1 12,4 10,5 11,7 9,9 9,6 9,7 10,6 10,6 Sydjylland 18,2 18,3 19,0 19,4 19,3 17,4 18,1 17,5 18,6 17,6 Syddanmark 15,4 15,5 16,5 16,0 16,4 14,5 14,8 14,5 15,5 14,9 Htx Fyn 6,1 6,3 5,8 5,5 5,8 6,5 6,5 8,4 7,5 6,5 Sydjylland 5,3 5,6 5,5 6,1 5,7 6,4 6,4 5,9 6,4 6,4 Syddanmark 5,6 5,9 5,6 5,9 5,7 6,5 6,4 6,9 6,8 6,4 Gymnasiale uddannelser Fyn 60,1 61,8 61,8 59,0 63,0 60,0 63,8 58,3 74,0 71,5 Sydjylland 60,7 65,1 64,5 64,8 65,8 65,1 67,5 67,0 78,4 78,1 Syddanmark 60,5 63,9 63,4 62,6 64,8 63,2 66,0 63,6 76,7 75,5 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken samt Danmarks Statistik: Statistikbanken, FOLK1. I Sydjylland ligger den almene gymnasiefrekvens derfor under frekvensen i regionen og på niveau med Nordjylland - bortset fra i , hvor den almene gymnasiefrekvens steg dramatisk i Region Syddanmark 6.10 Strategi & Analyse

111 Sydjylland. På hhx ligger frekvensen markant over regionsgennemsnittet og højere end i de øvrige regioner. På htx er gennemsnittet nogenlunde på regionsniveauet. Samlet set betyder det, at den gymnasiale frekvens i Sydjylland ligger over regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet samt over Sjælland og Nordjylland. Samlet set er gymnasiefrekvensen således højere i Sydjylland end på Fyn, hvilket især skyldes en markant højere erhvervsgymnasial frekvens, der mere end opvejer den højere almengymnasiale frekvens på Fyn. Delkonklusion: Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nordjylland. Særligt på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav Geografisk baggrund På ungdomsuddannelserne findes der nye data vedr. de nyoptagne elever i 2012 på de almengymnasiale uddannelser. Heraf fremgår det klart, at den relativt gode geografiske dækning i regionen samtidig betyder nogle nogenlunde klart afgrænsede optagelsesområder. På det subregionale niveau finder vi på stx-området, at 97-98% af elever til de fynske, sydvestjyske og sønderjyske kommer fra nærområdet, jvf. tabel 6.3. I Trekantområdet er det derimod kun 89%, jvf. nedenfor. I alle de sydjyske kommuner er der et udbud af stx, mens der på Fyn er 3 kommuner uden stxudbud, og som derfor skal dækkes ind af skoler i de øvrige kommuner. Mange af stx-skolerne på Fyn får over 75% af deres elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Nogle væsentlige undtagelser er Nordfyns Gymnasium, der får 36% fra (den nordvestlige del af) Odense Kommune, Mulernes Legatskole, der får 18% fra (den gymnasieløse) Kerteminde Kommune, Nyborg Gymnasium, der får 8% fra Kerteminde Kommune og Odense Katedralskole, der trækker bredt fra andre fynske kommuner. Elever fra Langeland og Ærø tager først og fremmest til Svendborg Gymnasium. Oure Gymnasium er speciel, idet det er et privat gymnasium med egen kostafdeling, der pga. sit særlige fokus på idræt, tiltrækker mange fra hele landet. Til gymnasierne i de tre kommuner i Trekantområdet kommer ca. 90% af de nye stx-elever til 4 af gymnasierne fra den kommune hvori skolen ligger. Rødkilde Gymnasium ligger væsentligt lavere, hvilket skyldes en stor andel elever fra især Hedensted Kommune. Stort set alle de nye stx-elever på gymnasierne i Sydvestjylland kommer også fra Sydvestjylland (97%). Oplandet er nogenlunde geografisk klart afgrænset til egen kommune (over 85%). Væsentligste undtagelse er Ribe Katedralskole, der får 23% af sine elever fra Vejen Kommune og 7% fra hhv. Haderslev og Tønder kommuner. Også de 5 offentlige gymnasier i Sønderjylland får størsteparten af deres stx-elever fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. For en del af de nye elever til Tønder Gymnasium er oprindelseskommunen imidlertid ukendt. Der er her formodentlig tale om en gruppe elever fra Tyskland. Deutsches Gymnasium er et privat gymnasium, som trækker bredere i det sønderjyske område. Region Syddanmark 6.11 Strategi & Analyse

112 Tabel 6.3a. Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. Samme kommune Samme område Samme region Øvrige I alt Faaborg Gymnasium 93,8 6,3 100,0 Midtfyns Gymnasium, Ringe 83,3 14,4 2,2 100,0 Middelfart Gymnasium 98,0 1,5 0,5 100,0 Mulernes Legatskole, Odense 75,0 25,0 100,0 Odense Katedralskole 74,0 24,2 0,4 1,3 100,0 Sct. Knuds Gymnasium, Odense 90,9 8,4 0,6 100,0 Tornbjerg Gymnasium, Odense 78,1 20,9 0,3 0,6 100,0 Nordfyns Gymnasium, Søndersø 61,8 38,2 100,0 Nyborg Gymnasium 74,3 22,9 0,4 2,4 100,0 Oure Gymnasium 5,6 20,4 11,1 63,0 100,0 Svendborg Gymnasium 84,6 15,4 100,0 Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg 87,9 12,1 100,0 Fyn 79,9 17,8 0,4 1,9 100,0 Fredericia Gymnasium 89,4 6,0 3,9 0,7 100,0 Kolding Gymnasium 86,6 6,3 6,7 0,4 100,0 Munkensdam Gymnasium, Kolding 90,6 1,3 6,3 1,8 100,0 Rosborg Gymnasium, Vejle 91,9 0,5 4,3 3,3 100,0 Rødkilde Gymnasium, Vejle 69,8 0,4 1,1 28,8 100,0 Trekantområdet 85,9 2,6 4,3 7,2 100,0 Esbjerg Gymnasium 89,9 9,1 0,3 0,6 100,0 Rybners, Esbjerg 92,3 7,2 0,4 100,0 Ribe Katedralskole 62,9 22,9 14,1 100,0 Grindsted Gymnasium 85,3 13,5 1,2 100,0 Varde Gymnasium 98,0 1,5 0,5 100,0 Vejen Gymnasium 93,5 4,8 1,2 0,6 100,0 Sydvestjylland 87,9 9,4 2,4 0,3 100,0 Alssundgymnasiet, Sønderborg 91,3 8,7 100,0 Sønderborg Statsskole 97,9 2,1 100,0 Haderslev Katedralskole 93,2 1,0 5,5 0,3 100,0 Aabenraa Statsskole 94,2 3,1 0,8 1,9 100,0 Deutsches Gymnasium, Aabenraa 61,5 38,5 100,0 Tønder Gymnasium 89,8 9,6 0,5 100,0 Sønderjylland 92,3 5,8 1,5 0,4 100,0 Kilde: Indberetning fra skolerne. På det subregionale niveau finder vi på hf-området, at hovedparten (89-95%) af eleverne kommer fra nærområdet. I alle de sydjyske kommuner er der et udbud af 2 årigt hf, mens der på Fyn er 5 kommuner uden 2 årigt hf-udbud, dvs. de enkelte skoler skal dække et større geografisk område. 75% af hf-eleverne på Fyn kommer fra den samme kommune, som hf-kurset ligger i. Af de resterende kommer 12% på Mulernes legatskole og på Nyborg Gymnasium fra Kerteminde Kommune, 26% på Svendborg Gymnasium kommer fra Langland og Ærø kommuner. Hf på VUC i Svendborg og på Ærø er specielle, idet det er 3 årige søfarts-hf. I Trekantområdet får skolerne en stor del af sine elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Kolding Gymnasium og Kolding HF & VUC får dog hhv. 13% og 8% fra nabokommunen Vejen. VUC Region Syddanmark 6.12 Strategi & Analyse

113 Fredericia får 14% fra nabokommunerne Kolding og Vejle, og Rosborg Gymnasium får 11% af sine elever fra Hedensted Kommune. I Sydvestjylland får især skolerne Esbjerg Gymnasium, Varde Gymnasium, Vejen gymnasium og VUC Vest hovedparten af eleverne fra den kommune, hvori skolerne ligger. Som ved stx adskiller Ribe Katedralskole sig, idet 14% af eleverne kommer fra Vejen Kommune og 9% fra Tønder Gymnasium og Haderslev Katedralskole. Endvidere får Grindsted 20% af sine elever fra Varde Kommune. Delkonklusion: Dækningen af stx og hf er relativ god i Syddanmark. Kun på Fyn er der kommuner uden stx eller hf. De offentlige skoler får især sine elever fra den kommune i hvilken skolen ligger. Tabel 6.3b. Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. Samme kommune Samme område Samme region Øvrige I alt Middelfart Gymnasium 96,6 1,7 1,7 100,0 Mulernes Legatskole, Odense 76,2 20,2 1,2 2,4 100,0 Odense Katedralskole 68,1 24,1 2,6 5,2 100,0 Nyborg Gymnasium 69,6 21,4 8,9 100,0 Svendborg Gymnasium 58,5 37,8 3,7 100,0 HF & VUC Fyn, Fyns Hf-kursus, Odense 77,2 22,3 0,5 100,0 HF & VUC Fyn, Odense 79,3 15,5 3,4 1,7 100,0 HF & VUC Fyn, Glamsbjerg 84,4 15,6 100,0 HF & VUC Fyn, Svendborg 23,3 26,7 10,0 40,0 100,0 HF & VUC Fyn, Ærø 98,4 1,6 100,0 Fyn 74,7 19,9 1,4 3,9 100,0 Fredericia Gymnasium 97,5 1,3 1,3 100,0 Kolding Gymnasium 78,6 5,4 14,3 1,8 100,0 Rosborg Gymnasium, Vejle 82,5 1,8 2,6 13,2 100,0 Kolding Hf 80,4 4,7 12,1 2,8 100,0 VUC Fredericia 77,9 14,0 8,1 100,0 VUC Vejle 91,0 1,8 1,8 5,4 100,0 Trekantområdet 84,8 4,5 6,1 4,5 100,0 Esbjerg Gymnasium 96,4 3,6 100,0 Ribe Katedralskole 73,6 14,5 11,8 100,0 Grindsted Gymnasium 68,3 25,0 3,3 3,3 100,0 Varde Gymnasium 94,4 5,6 100,0 Vejen Gymnasium 86,5 9,6 3,8 100,0 VUC Vest, Esbjerg 86,6 11,3 0,7 1,4 100,0 Sydvestjylland 82,5 11,9 4,0 1,6 100,0 Haderslev Katedralskole 94,6 1,8 3,6 100,0 Sønderborg Statsskole 89,1 4,3 6,5 100,0 Tønder Gymnasium 86,6 9,8 2,4 1,2 100,0 Aabenraa Statsskole 70,2 12,3 3,5 14,0 100,0 VUC Syd, Haderslev 83,0 11,7 4,3 1,1 100,0 VUC Syd, Sønderborg 94,2 2,9 1,4 1,4 100,0 VUC Syd, Aabenraa 84,8 4,5 10,6 100,0 Sønderjylland 86,0 7,2 2,3 4,5 100,0 Kilde: Indberetning fra skolerne. Region Syddanmark 6.13 Strategi & Analyse

114 På de erhvervsgymnasiale uddannelser findes kun ældre data fra de fynske skoler. HHX udbydes her kun i tre byer, mens HTX kun udbydes i to byer (tidligere også i Middelfart). Såvel HHX som HTX udbydes også i trekantområdet, hvilket har betydning for det vestligste af Fyn. Vi finder her at skolerne får langt hovedparten af deres elever fra den kommune, hvori skolen er beliggende, jvf. tabel 6.4. Delkonklusion: Den geografiske spredning af de almene gymnasier medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. Tabel 6.4a. De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde Pct. Hhx Tietgen- Skolen Vestfyns Handelsskole Svendborg Handelsskole I alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø I ALT Anm. For den enkelte skole er kun medtaget de elever, der kommer fra en fynsk kommune. Det er valgt at bibeholde skolernes navne fra opgørelsestidspunkterne. Nyborg- Kerteminde Handelsskole Fredericia- Middelfart Handelsskole Kilde: Indberetning fra skolerne. Tabel 6.4b. De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde Pct. Odense Tekniske Gymnasium Fredericia- Middelfart Tekniske Gymnasium Dalum Tekniske Skole Svendborg Tekniske Skole Htx I alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø I ALT Anm. For den enkelte skole er kun medtaget de elever, der kommer fra en fynsk kommune. Det er valgt at bibeholde skolernes navne fra opgørelsestidspunkterne. Kilde: Indberetning fra skolerne. Region Syddanmark 6.14 Strategi & Analyse

115 På de videregående uddannelser opgør Den Koordinerede Tilmelding (KOT) bl.a. statistik vedr. de optagnes bopæl 60. Ser vi på oprindelsessted, finder vi en klar sammenhæng mellem bopæl og beliggenhed af den optagne uddannelsesinstitution, jvf. tabel 6.5. Institutioner i Jylland, Fyn og Hovedstaden får således 50-76% af sin studerende fra egen region. Region Syddanmark har underskud i forhold til den øvrige del af landet, excl. Region Sjælland, idet institutionerne i Region Syddanmark modtager færre studerende fra disse regioner, end de modtager fra Region Syddanmark. Tabel 6.5. Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober 2011 Institutionens beliggenhed Bopæl Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland I alt Kilde: Den Koordinerede Tilmelding Elever, der fuldfører en uddannelse, Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører en uddannelse Antallet af elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse i Region Syddanmark faldt fra 2002 til særlig markant på de erhvervsfaglige uddannelser og hf, jvf. fig. 6.8 og bilag 8a. Fra 2003 har der til gengæld været en jævn stigning samlet set, så antallet i 2011 ligger 15% over niveauet i Udviklingen har været nogenlunde den samme i hele landet. På EUD grundforløb har der ligeledes været en stigning fra en stigning, der er nogenlunde parallel med udviklingen i hele landet. På hovedforløbet har udviklingen været markant anderledes. I lå niveauet således 10-15% under niveauet i 2002, og en stigning i 2009 og 2010 er atter afløst af et fald i 2011, hvor niveauet ligger 10% under niveauet i Udviklingen i hele landet har til dels svaret hertil. På de erhvervsgymnasiale uddannelser var der ikke en kraftig nedgang i antal fuldførte frem til 2003, men derimod en svag stigning. Hertil har udviklingen gennemgående været positiv. I 2011 er der således 25% flere, der gennemfører en erhvervsgymnasial uddannelse i Region Syddanmark end i Det svarer til dels til udviklingen i hele landet. Der har generelt været et stigende antal, der har fuldført en stx, ib (international studentereksamen) og stk (studenterkursus). I 2011 er der således 50% flere, der gennemfører en stx mm. I forhold til i 60 Se også Danmarks Statistik (2011). Udvekslingen af studerende med udlandet er belyst i Styrelsen for International Uddannelse (2011). Region Syddanmark 6.15 Strategi & Analyse

116 2002. Udviklingen svarer i store træk til udviklingen i hele landet. På hf-området har der ligeledes gennemgående været en positiv udvikling siden både i Region Syddanmark og i hele landet. Fig Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, Indeks 2002=100 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Ved de videregående uddannelser har antallet af fuldførte studerende i Region Syddanmark siden 2002 udvist en svagt stigende tendens, hvilket står i stærk modsætning til udviklingen i hele landet, hvor antallet ligger 20% højere i 2011 end i 2002, jvf. fig. 6.9 og bilag 8b. Hovedforklaringen på stigningen skal findes i et stigende antal universitetsbachelorer samt kandidater og ph.d.er. Denne stigning har været væsentligt større i Region Syddanmark end i hele landet 61, På KVU-området faldt antallet i perioden , men er herefter steget, så niveauet i 2011 kun ligger 20% under niveauet i Det er et betydeligt større fald end på landsplan (10% i 2011 under 2002-niveauet). For professionsbachelorområdet har antallet frem til 2006 ligget nogenlunde uændret, men ligger i % under 2010-niveauet. Denne udvikling er noget mere ugunstig end udviklingen i hele landet, hvor der har været nogenlunde status quo i hele perioden. Delkonklusion: Udviklingen i antallet, der fuldfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Region Syddanmark og hele landet, hvorimod udviklingen går langsommere i Region Syddanmark end i hele landet på de videregående uddannelser. De positive afvigelser er på de gymnasiale uddannelser samt universitetsuddannelserne, hvor antallet af fuldførte viser en mere positiv udvikling i Region Syddanmark end i hele landet. 61 Beskæftigelse og bopæl for kandidaterne fra SDU er belyst i KarriereCenteret (2005, 2006 og 2009). Beskæftigelse for professionsbachelorer er belyst i Pilegaard Jensen og Haselmann (2012). Region Syddanmark 6.16 Strategi & Analyse

117 Fig Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, Indeks 2002=100 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken Alder ved gennemførelsen Den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af uddannelsen kan sammenholdes med alderen ved tilgangen til studiet. Herudover kan den sammenholdes med afgangsalder ved en forudgående uddannelse. Alderen varierer naturligvis en del med hvilken ungdomsuddannelse, der ses på. Gennemsnitsalderen ved gennemførelsen af grundforløbet på EUD er ca. 22 år, dvs. 1 år højere end den gennemsnitlige startalder på grundforløbet, jvf. fig og bilag 9. På hovedforløbet på EUD er den gennemsnitlige alder ved fuldførelsen af uddannelsen år, hvilket er 2 år mere end den gennemsnitlige startalder. Det er imidlertid godt 5-6 år mere end den gennemsnitlige slutalder ved grundforløbet, og dermed mere end forskellen i den gennemsnitlige startalder ved grund- og hovedforløb. Den gennemsnitlige fuldførelsesalder ligger i Region Syddanmark er nogenlunde den samme som i hele landet (i lighed med den gennemsnitlige startalder). Gennemsnitalderen ved fuldførelse af en erhvervsgymnasial uddannelse ligger konstant i hele perioden på 20 år, hvilket netop svarer til 3 år mere end den gennemsnitlige startalder. Ved stx er den gennemsnitlige fuldførelsesalder knap 20 år, hvilket ligeledes svarer til 3 år mere end den gennemsnitlige startalder. Region Syddanmark 6.17 Strategi & Analyse

118 Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en ungdomsuddannelse, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. På de korte videregående uddannelser (KVU) ligger gennemsnitsalderen ved afslutning af uddannelsen på knap 27 år, dvs. ca. 2 år højere end den gennemsnitlige startalder, jvf. fig Gennemsnitsalderen ligger i 2010 lidt højere i Region Syddanmark end i hele landet. På professionsbacheloruddannelserne er gennemsnitsalderen ved afslutningen af studiet godt 29 år - højere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder, der er år. Gennemsnitsalderen for universitetsbachelorerne ved uddannelsens afslutning har været svagt faldende og ligger i 2010 på knap 26 år, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder på knap 23 år. Den gennemsnitlige slutalder ligger i 2011 på samme niveau i Region Syddanmark og i hele landet. På de lange videregående uddannelser har den gennemsnitlige fuldførelsesalder ligget nogenlunde konstant omkring 30 år, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige startalder, der har ligget på ca. 27 år. Delkonklusion: En umiddelbar sammenligning af den gennemsnitlige start- og fuldførelsesalder viser, at sidstnævnte ligger lidt højere end man skulle forvente, hvis studierne gennemføres på normere tid. Man skal dog her huske, at en sådan sammenligning kræver, at aldersfordelingen blandt de frafaldne svarer til aldersfordelingen blandt dem, der gennemfører. Region Syddanmark 6.18 Strategi & Analyse

119 Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken Studietid I det foregående har vi set, at den gennemsnitlige alder ved afslutningen af uddannelsen i mange situationer er relativ høj i forhold til hvad den burde være, hvis man går den lige vej gennem uddannelsessystemet. En del af forklaringen er - især for de erhvervsfaglige uddannelsers vedkommende - at uddannelsen påbegyndes i en relativ høj alder. Studietiden i sig selv kan ligeledes være længere end den normerede, hvilket blev indikeret af forskellen mellem den gennemsnitlige fuldførelses- og begyndelsesalder. Imidlertid er de to grupper - de startende og de fuldførende - ikke de samme pga. det frafald, der er i løbet af uddannelsen. Derfor vil der her blive set på beregninger af den gennemsnitlige studietid. På ungdomsuddannelserne har de gennemsnitlige studietider stort set ikke ændret sig i perioden På erhvervsuddannelserne ligger den på 1 år på grundforløbet og knap 2½ år på hovedforløbet, jvf. fig og bilag 13a, hvilket passer pænt med den normerede tid. Man bemærker, at den gennemsnitlige studietid nogenlunde svarer til hinanden i Region Syddanmark og i hele landet. På både de erhvervsgymnasiale uddannelser samt stx er den gennemsnitlige studietid 3 år. Også her er der overensstemmelse mellem Region Syddanmark og hele landet. På hf er den gennemsnitlige studietid ligeledes som den normerede (2 år). Region Syddanmark 6.19 Strategi & Analyse

120 Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på ungdomsuddannelserne, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. På de videregående uddannelser har de gennemsnitlige studietider ændret sig siden På de korte videregående uddannelser ligger den gennemsnitlige studietid i Region Syddanmark på 2 år, men den har været stigende siden Det er lavere end i hele landet, men det kan evt. skyldes forskellig fordeling af de konkrete uddannelser, jvf. fig og bilag 13b. Den gennemsnitlige studietid på professionsbacheloruddannelserne er godt 3½ år i såvel Region Syddanmark som i hele landet, hvilket er i overkanten af den normerede tid. Siden 2007 har den gennemsnitlige studietid dog været svagt faldende. Universitetsbacheloruddannelserne er normalt normeret til 3 år, og her er den gennemsnitlige studietid godt 3 år, men der har været en faldende tendens. Endelig er den gennemsnitlige studietid på de lange videregående uddannelser i de senere år på godt 3 år, hvilket er over den normerede tid. I hele perioden har der dog både i Region Syddanmark og i hele landet været en klart faldende tendens. Delkonklusion: De gennemsnitlige studietider er overordnet set de samme i Region Syddanmark som i hele landet mht. ungdomsuddannelserne. På professionsbachelor- og de lange videregående uddannelser ligger de gennemsnitlige studietider over den normerede studietid, hvilket også er i overensstemmelse med det generelle tidsregnskab, jvf. tabel 6.1. Region Syddanmark 6.20 Strategi & Analyse

121 Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken Gennemførelsesprocenter og frafald Frafald er en af de væsentligste faktorer, der vanskeliggør opnåelsen af de overordnede politiske mål om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse, og 25% skal have en lang videregående uddannelse. Optaget på ungdomsuddannelserne er ganske vist tæt på 90-95%, men alligevel gennemfører kun godt 80% en ungdomsuddannelse. Samtidig er det blandt de frafaldne, at vi finder de potentielt tunge personer, der kræver særlig opmærksomhed. Langt de fleste unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Af dem, ikke der har fået en ungdomsuddannelse har 8 ud af 10 påbegyndt en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. De unge, der er faldet fra, kommer i relativt højere grad fra arbejder- og underklassen end normalt. De samfundsmæssige udgifter i den sammenhæng er estimeret til 1,1 mia. kr. årligt. Men også blandt dem, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har der undervejs været et betydeligt frafald, som dog her har været et omvalg. Omfanget er dog så stort, at samfundsudgifterne hertil er estimeret til 800 mio. kr. årligt 62. De samfundsmæssige udgifter i forbindelse med frafald er en del af de samlede udgifter i forbindelse med spildtid i uddannelsessystemet, jvf. afsnit Gennemførelsesprocenter på institutionsniveau er vist i bilag 10, men vil ikke blive behandlet yderligere her, og de skal næppe tolkes for håndfast, jvf. nedenfor, hvor frafaldsbegrebet diskuteres nærmere. 62 Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Region Syddanmark 6.21 Strategi & Analyse

122 Frafald. Dets betydning, måling og årsager Frafald har betydning for både uddannelsesinstitutionerne (uddannelserne), samfundet og den enkelte. Da frafaldet imidlertid har forskellig betydning for disse, risikerer man forskellige typer af målsætninger og indsatser, hvorfor koordinering er væsentlig. Set fra en institutions side måles frafald på den enkelte uddannelse, dvs. falder man fra elektrikeruddannelsen, registreres det som frafald her (og i den officielle statistik), men personen kan evt. starte på en anden uddannelse på institutionen (omvalg), hvorved det økonomisk set kun har betydning for institutionen i det omfang taxameterydelse er knyttet til gennemførelsen af uddannelsen. Set fra samfundets side er det overordnede formål, at den unge gennemfører en uddannelse på kortest mulig tid. Frafald er derfor i denne sammenhæng, når den unge dropper helt ud af uddannelsessystemet og over i restgruppen og måske i kontanthjælpssystemet. Frafaldet kan imidlertid også være et udtryk for omvalg, dvs. gennemførelsesmålsætningen kan blive opfyldt, men ikke den tidsmæssige målsætning. I begge tilfælde er der samfundsøkonomiske kroner på spil. Set fra den enkeltes side har egentligt frafald på længere sigt betydning for f.eks. ledighedsrisiko (jo mindre uddannelse, jo højere ledighedsrisiko) og indkomst (jo mere uddannelse, jo højere indkomst). Er der imidlertid tale om omvalg, er det økonomiske problem primært knyttet til længere studietid med nedsat studiestøtte. Alle parter har derfor en væsentlig interesse i at mindske frafaldet. Et frafald set fra en institutions side er imidlertid ikke et frafald set i overordnet sammenhæng, men et omvalg, og det er derfor væsentligt at skelne mellem omvalg og egentligt frafald. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne søger at få oplysninger hos den unge om årsagen til frafaldet, herunder f.eks. om vedkommende vil starte på en anden uddannelse. Hvis denne gennemføres, vil der samfundsmæssigt set kun være tale om et omvalg, mens det for den enkelte institution må registreres som frafald. For at kunne mindske det egentlige frafald er det nødvendigt at kende mere til frafaldets årsager Frafald på ungdomsuddannelserne Frafald på ungdomsuddannelserne hænger bl.a. sammen med 63 - Skolebaggrund (9. eller 10. klasse) - Læsefærdighed - Social baggrund - Køn - Alder ved starten - Etnisk baggrund I de konkrete tilfælde er disse sammenhænge af betydning. Man kan ganske vist ikke påvirke frafaldet direkte gennem tiltag overfor den enkelte unge, men derimod gennem mere generelle tiltag 63 Se f.eks. Krogsdal og Andreasen (2012), Pilegaard Jensen og Østergaard Larsen (2011), Humlum og Pilegaard Jensen (2010), Østergaard Larsen og Pilegaard Jensen (2010), Danmarks Evalueringsinstitut (2009), New Insight (2009), IFKA-Konsortiet (2009), Bech (2009), Katznelson (2007), Kjær (2006), Gam (2005), Koudahl (2005), og Kølsen & Wegner (2005). Det er i denne sammenhæng interessant, at der ikke har kunnet påvises en sammenhæng mellem klassekvotienten og frafaldsprocenten i de gymnasiale uddannelser, jvf. Bech, Hornbek og Behrens (2011). Region Syddanmark 6.22 Strategi & Analyse

123 om få flere unge til at tage en uddannelse. Bemærk at frafaldsårsagerne til dels er de samme som de faktorer, der påvirker uddannelsesvalget, jvf. afsnit 3.4. Bemærk også at den sociale baggrund netop ikke opleves af den unge selv som af betydning for uddannelsesvalget. De oplevede eller angivne sammenhænge til at falde fra en uddannelse er også søgt belyst i en række undersøgelser. En nærmere gennemgang falder dog uden for denne rapports rammer. Højmark Jensen og Pilegaard Jensen (2005) deler gruppen, der ikke er i gang med ungdomsuddannelse op i følgende fire stereotype kategorier: - De opgivende - er kendetegnet ved, at de har rigtig dårlige erfaringer fra grundskolen, såvel fagligt som socialt. Typisk har de ikke haft mange venner, om overhovedet nogen, og de er blevet mobbet meget, særligt i de mindre klasser. De har ikke oplevet, at lærerne tog særlige hensyn til dem, eller at lærerne satte effektivt ind over for de mobberier, som de blev udsat for. - De praktiske - har typisk været meget glade for kammeratskabet i grundskolen. De har haft det rigtig godt i frikvartererne, mens den faglige side af skolegangen ikke har været noget, de gik så meget op i. De har forsøgt at slippe så let om ved skolearbejdet som muligt, og de har ikke klaret prøver og eksamener særlig godt. Men de har haft et godt forhold til flere af lærerne i skolen. - De vedholdende - har haft det svært i grundskolen, hvor de ligesom de opgivende har oplevet mobberier, få venskabsrelationer og mange skoleskift. Men i modsætning til de opgivende har de vedholdende oplevet en vis succes i forhold til det boglige. De vedholdende er ofte piger, der ved at leve op til kønsspecifikke idealer om orden og pligtopfyldenhed til en vis grad er lykkedes i skolesystemet. - De flakkende - er typisk unge, der har klaret sig meget godt i skolen, nogle har endda været meget dygtige rent fagligt, og de har også haft relativt gode sociale relationer i grundskolen. De har i hovedparten af deres opvækst oplevet forholdsvis stabile familierelationer med forældre, der det meste af tiden har haft overskud til at bekymre sig om dem, og om de unge klarede sig godt i skolen. En del af disse unge har oplevet et massivt forventningspres fra omgivelserne, der sammen med psykiske kriser og/eller lyst til at dyrke kreative interesser har været afgørende for, at de ikke har fuldført en uddannelse. De initiativer, der skal benyttes over for disse 4 grupper er forskellige, og det er yderligere nødvendigt her i særlig grad at tage udgangspunkt i den enkelte. Frafaldet er særligt stort på erhvervsuddannelserne. Her springer ca. hver anden fra en erhvervsuddannelse i 2007, og fire ud af 10, som springer fra en erhvervsuddannelse ventes ikke at påbegynde en ny uddannelse inden for de følgende 10 år 64. Indsatsen er derfor også særlig stor på dette område 65. Katznelson (2007) har set på gruppen af udsatte unge, der har svært ved at indgå i uddannelserne, som de er udformet på nuværende tidspunkt. De udsatte unge har forskellige strategier og behov i forhold til uddannelse. Disse inddeles i fire kategorier: - Viljestrategi - vil gerne, men har svage forudsætninger. Disse unge har især behov for faglig støtte. - Passiv strategi - typisk drenge, der virker sløve, umotiverede og uengagerede. De kræver en særlig pædagogisk indsats. - Konfronterende strategi - typisk drenge, der egentlig gerne vil være på skolen, men ikke vil indrette sig efter gældende regler og normer. De kræver ligeledes en særlig pædagogisk indsats. - Standby-strategi - typisk piger, der mangler overskud og motivation pga. familiære og sociale problemer og måske ikke er uddannelsesparate. Disse unge har primært brug for samtaler. Mistrivsel kan opstå i hele forløbet fra folkeskole til ungdomsuddannelse 66. Mistrivsel kan bl.a. skyldes LO (2010). Se f.eks. Krogsgaard (2012), Kommunernes Landsforening (2009), Bech (2009) og Pilegaard Jensen m.fl. (2009). Se Saxtoft og Madsen (2012). Region Syddanmark 6.23 Strategi & Analyse

124 - negative faglige og sociale erfaringer i folkeskolen - manglende viden og kompetencer ved valg af ungdomsuddannelse - manglende tilpasning samt faglige og sociale forudsætninger på ungdomsuddannelsen Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Som det tidligere er fremgået er problemet ikke så meget at få de unge til at tilmelde sig en ungdomsuddannelse ved afgangen fra grundskolen. Der vides i praksis imidlertid ikke så meget om de rent faktisk også begynder på ungdomsuddannelsen, men dette er ikke forfulgt yderligere her 67. Gennemførelse er den positive side af frafald, og der skal fokuseres på øget fastholdelse og gennemførelse 68. Generelt - Udbuddet af ungdomsuddannelserne, herunder især de erhvervsfaglige uddannelser skal fordeles bedre geografisk - Infrastrukturen skal være i orden, så eleverne kan komme til de rigtige steder på de rigtige tidspunkter til en rimelig pris - Ungdomsuddannelserne skal løbende udvikles i samarbejde med bl.a. erhvervslivet, herunder også sikre det nødvendige antal praktikpladser 69 I grundskolen Grundskolen skal være med til i højere grad at integrere de unge i samfundet og gøre de unge bevidste om deres muligheder, herunder også mulighederne for og betydningen af fortsat uddannelse. Rummelighed - Plads til alle: Tid til og accept af den enkelte - Godt samarbejde mellem frafaldstruede elever, skolen og familien - Makkerskabsnetværk: Retter sig mod det psykiske og sociale undervisningsmiljø, herunder mobning - Rum og viden: De fysiske rammer og det læringsmæssige indhold skal passe sammen Vejlednings- og coachordninger - Elever der er truede af frafald, skal arbejde med personlige og faglige barrierer i samspil med vejlederen - Kontaktlærerordning: Voksen støtter elev - Elevmentorordning: Ældre elever støtter yngre elever - Vejledningen skal fungere som en løbende og individuel proces og elevplaner mv. skal anvendes aktivt. Man skal dog ikke anvende det for håndfast, da 60% af de unge skifter uddannelsesønske fra 8. til 9. klasse - Forældre som vejledere skal udnyttes i et tæt samarbejde med skolen - Mere fokus på 10. klasse: Umodne unge skal have mulighed for et ekstra skoleår i stedet for at tage et ekstra fjumreår, som måske resulterer i at de ikke kommer i gang igen. 10. klasse skal have en klar målsætning, herunder udvikling af elevernes faglighed samt forberede til fortsat uddannelse Ej heller vil der her blive set nærmere på de grupper, der er faldet ud af systemet, og som skal bringes tilbage. Se dog evalueringen af et forsøg i Høeberg, Poulsen, Hertz, Svarer & Rosholm (2011). Gennemgangen baserer sig på Nelea (2009), hvori der refereres til en lang række undersøgelser i Danmark. Omvalg i de gymnasiale uddannelser er specielt behandlet i Hornbek, Kjemstrup og Møller (2011). Fastholdelse er et af emnerne mht. erhvervsuddannelserne i Wie Bang og Aarkrog (2011). Danmarks Evalueringsinstitut (2012e) fandt, at der ganske vist kun var lille forskel i det faglige niveau mellem elever med og uden skolepraktik, er der større forskel mht. elevernes efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning. Region Syddanmark 6.24 Strategi & Analyse

125 Ved overgangen til ungdomsuddannelsen Et bedre samarbejde mellem vejlederne i folkeskolerne og på ungdomsuddannelsesinstitutionerne samt UU skal sørge for at de unge både får tilstrækkelig kendskab til uddannelsessystemet, samtidig med at denne vejledning skal være en støttepille til svage unge, der har risiko for frafald. Man kan derfor f.eks. lave: - Mere brobygning mellem grundskolerne og ungdomsuddannelserne (begge veje, gerne institutionaliseret og også på et tidligere tidspunkt i folkeskolen) - Vejledning, der er personlig og individuel, herunder fokusering på den enkeltes forudsætninger og muligheder. - Grundskolen i samarbejde med gymnasierne samt erhvervs- og produktionsskolerne om faglige overgangsforløb, f.eks. workshops - Trainee-forløb i virksomhederne. På ungdomsuddannelsen Målsætningerne om gennemførselsprocenter, som regeringen har opstillet, har stor betydning for ungdomsuddannelserne, idet de skal arbejde på, at de unge faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse. Startfasen - Introduktionsarrangementer og indslusningssamtaler, bl.a. for at screene kompetencerne (realkompetencevurdering) samt skabe forventningsafstemning - Tilknytning til kontaktlærer, mentor, lærerteams kan skabe en vigtig ramme, som giver tryghed. Samtidig kan den bidrage til en forventningsafstemning og fremme elevens selvrefleksion - Klare udmeldinger om muligheder for faglig og personlig støtte og rådgivning, lærernes engagement og interesse for eleverne - Aktiviteter, der styrker det sociale fællesskab og giver mulighed for at etablere nye venskaber - Tryghed og stabile rammer, herunder tilknytning til fast klasse, der kan skabe et godt socialt miljø. Undervejs i forløbet: - Individuelle tilrettelagte forløb med valgmuligheder: At der er mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke-boglig aktivitet i uddannelsesperioden, at der er individuelt tilrettelagte forløb, der er skræddersyet til den unges lyster og behov og sikrer optimal udfordring. Dog skal der fortsat være en fast tilknytning til en klasse - Det praktiske som indgangen til det teoretiske på erhvervsuddannelserne: At lade det praktiske være indgangen til uddannelsesforløbet, at knytte teorien til og begrunde den i det praktiske arbejde, at indføre støtteforanstaltninger i de teoretiske fag. Det er vigtigt for de elever, der har svært ved at få succes med det boglige, at grundforløbet tydeligt er en mulighed for at få succes med det praktiske 70. På de gymnasiale uddannelser kan der omvendt lægges mere vægt på det praktiske - I forlængelse heraf, lægges vægt på samspil mellem skole og virksomhed: Besøg på virksomheder, virksomhedsforlagt undervisning i længere perioder, besøg/undervisning af virksomheder på skolen. De unge skal have bedre vejledning og hjælp til praktikplads- og jobsøgning. Arbejdsgiverne skal tage et medansvar for at sikre praktikpladser og arbejdspladser til de unge, og der skal være en tæt kontakt mellem skole og virksomhed for bl.a. at koordinere indsatsen i forhold til den enkelte elev - De gymnasiale uddannelser kan skabe fagligt samarbejde mellem studieretningerne og relevante eksterne parter, f.eks. virksomheder, men også de videregående uddannelser 70 Der gennemføres mange forsøg med placeringen af det praktiske på erhvervsuddannelserne, se f.eks. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (2011), og skolerne har gjort en række tiltag, som er evalueret i Danmarks Evalueringsinstitut (2012a).. Region Syddanmark 6.25 Strategi & Analyse

126 - Mulighed for fag-faglig og socialfaglig bistand, herunder gennem øget fokus på mentorlignende forløb på uddannelsesstederne. Dette kan både bruges i forhold til nuværende frafaldstruede elever og for allerede frafaldne elever, som har rug for ekstra støtte til at begynde på en ny uddannelse - Lektiehjælpscaféer og læsehjælpstøtte. Skabelse af elevgrupper og -netværk, der både har faglig og social betydning - Læringsmiljøer: Skal stemme overens med de unges behov og interesser. Skal ikke kun samles omkring uddannelsernes indhold, men også om de planlægningsmæssige og pædagogiske dimensioner i uddannelserne, lærernes kvalifikationer samt det sociale og fysiske miljø - Udvikling på det pædagogiske område: F.eks. arbejde med elevplan i relation til grundforløbets mål og delmål, undervisningsdifferentiering, herunder fastlæggelse af grundforløbets varighed, anvendelse af pædagogiske virkemidler, der kan styrke motivationen. Det kan kræve udvikling af nye undervisningsmetoder og efteruddannelse af lærere - Det sociale undervisningsmiljø skal hjælpe de unge med at få (selv)respekt, selvtillid og socialt netværk: At uddannelsesinstitutionen tilbyder de unge en positiv ramme om deres sociale liv, bl.a. ved at prioritere sociale arrangementer og tryghedsskabende arbejdsgrupper, at der i undervisningen er indarbejdet arbejdsgrupper der skal forbedre selvtilliden ved de unge, at der er mulighed for psykologhjælp også ved akut opståede kriser. Samtidig har lærernes faglighed og formidlings- / motivationsevners betydning. Derudover har omgangstonen betydning og forebyggelse og bekæmpelse af mobning er vigtig - Det fysiske undervisningsmiljø har også betydning for fastholdelsen: Det gælder ordentlige pladsforhold, god vedligeholdelse, gode udendørsarealer og adgang til IT-udstyr Frafald og fastholdelse på de videregående uddannelser Frafald på de videregående uddannelser er i mindre belyst, men nogle undersøgelser peger bl.a. på, at den sociale baggrund spiller en mindre rolle for de studerende end for eleverne på ungdomsuddannelserne. Desuden har tilstedeværelsen af praksis og sammenhængen mellem teori og praksis betydning på professionsbacheloruddannelserne 71. På udvalgte professionsbacheloruddannelser 72, har flg. faktorer en betydning for, at sandsynligheden for at falde fra uddannelsen øges: - indvandrerbaggrund - kun grundskolebaggrund - mænd på kvindeuddannelser og kvinder på mandeuddannelser Omvendt har flg. faktorer en betydning for, at sandsynligheden for at falde fra uddannelsen mindskes: - etablering (gift og børn) - højt karaktergennemsnit - uddannelsesinstitutionens størrelse - antal studerende, der bor i samme kommune, som uddannelsesinstitutionen ligger Specielt for læreruddannelsen er der undersøgt væsentligt flere faktorers indflydelse på frafaldsrisikoen 73. Flg. faktorer er undersøgt: - Baggrundsfaktorer Se f.eks. Pilegaard Jensen, Kamstrup og Haselmann (2008), Blume Jensen, Kolodziejczyk og Pilegaard Jensen (2010) samt Pilegaard Jensen & Haselmann (2010). Diplomingeniør og bygningskonstruktør, sygeplejerske, pædagog samt folkeskolelærer, Blume Jensen, Kolodziejczyk og Pilegaard Jensen (2010). Danmarks Evalueringsinstitut (2013). Region Syddanmark 6.26 Strategi & Analyse

127 - Køn: Mænd har større frafaldsrisiko end kvinder - Alder: Frafaldsrisikoen falder med de studerendes alder - Etnicitet: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har mindre frafaldsrisiko etniske danskere og øvrige indvandrere - Helbred: Studerende med kronisk sygdom har større frafaldsrisiko end studerende uden kronisk sygdom - Fagligt niveau og erfaring - Fagligt niveau: Jo højere karakterer, jo mindre frafaldsrisiko - Undervisningserfaring: Tidligere arbejde som lærervikar mindsker frafaldsrisikoen - Faktorer omkring valget af uddannelse - Overblik over andre uddannelser: Jo større overblik, jo større frafaldsrisiko - Fristet af andre uddannelser: Større frafaldsrisiko for studerende, der ved valget af uddannelse følte sig fristet af anden uddannelse - Viden om uddannelsen: Jo større viden, jo lavere frafaldsrisiko - Identitet. Jo mere man føler sig som lærer, jo mindre frafaldsrisiko - Studierelaterede faktorer - Arbejdsform: Ønske om gruppearbejdsformen mindsker frafaldsrisikoen - Forventning til tidsforbrug: Forventninger om meget kort eller meget lang forberedelsestid betyder større frafaldsrisiko - Netværk: Stort socialt netværk mindsker frafaldsrisikoen Sabatår indgår ikke i ovennævnte undersøgelser, men Ulriksen, Møller Madsen og Holmegaard (2012) påviser, at sabatår ikke øger risikoen for frafald. Der er dog variationer mellem hovedområderne. Fastholdelsesinitiativer retter sig mod at modvirke frafaldet. På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne peger Danmarks Evalueringsinstitut på flg. hovedindsatsområder og indsatser 74 : - Rekruttering og studiestart - brobygningsforløb - forventningssamtaler - informationsaktiviteter for optagne studerende - tilbud eller krav til studerende om faglig opkvalificering - Sammenhæng mellem teori og praksis - praktik (kvalitetssikring) - praksisnær undervisning - skabe arbejdslivskompetencer - Relationer mellem undervisere og studerende - faglig feedback og anerkendelse - tilgængelighed og nærhed - kontaktlærerordninger - Relationer mellem de studerende - introforløb og løbende sociale aktiviteter - tutor- og mentorordninger - studiegrupper - Undervisningstilrettelæggelse - undervisnings- og arbejdsformer (læringsstile) - studieteknisk information og opkvalificering - faglig støtte ud over faglig feedback fra underviseren - De studerendes personlige trivsel - samtaler 74 Danmarks Evalueringsinstitut (2011a). Se også Rambøll (2013). Region Syddanmark 6.27 Strategi & Analyse

128 - studievejledning - fraværsregistrering - kurser - Vidensopsamling - fastholdelsesstrategi og samlede indsatser fokuseret på frafald - frafaldsundersøgelser mv. - inddragelse af undervisere og andre ressourcepersoner Bemærk at disse indsatsforslag på de videregående uddannelser i høj grad er parallelle til de foreslåede indsatser på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveauet Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Dette afsnit er pt. begrænset til at gennemgå en fremskrivning af elev- og klassetalsudviklingen på de fynske, offentlige almengymnasiale uddannelser 75, De to væsentlige basisfaktorer i fremskrivningen er forventninger til befolkningsudviklingen samt til gymnasie- og hf-frekvenserne Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Ét af udgangspunkterne er forventningerne til befolkningsudviklingen i de relevante aldersklasser. Her benyttes Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger på kommuneniveau. Der defineres såkaldte basisårgange, som for gymnasiets vedkommende er et simpelt gennemsnit af de årige (ved kalenderårets start). For Hf s vedkommende er det et simpelt gennemsnit af de årige. I fig ses den forventede udvikling i basisårgangene frem til år 2025, og i bilag 15 og 16 ses udviklingen i de enkelte kommuner. Basisårgangen for gymnasiet var i en årrække stigende og nåede sit toppunkt i 2011, hvorefter der satte et fald ind. Der er naturligvis meget stor spredning i de enkelte kommuner. Faldet varer frem til 2019, hvor der igen ventes en stigning. Hf-basisårgangen er lidt ældre, og stigningen toppede derfor i 2012, jvf. fig og bilag 16. Her forventes et fald frem til 2022, hvorefter der også for denne aldersgruppe ventes en stigning. At der kan opstå forskelle i udviklingen i de 2 basisårgange, skyldes forskellige i forventningerne til flytningerne i de forskellige aldersgrupper Da der endnu kun foreligger begrænset datamateriale vedr. hf på HF & VUC Fyn i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg er disse ikke medtaget i fremskrivningen af antal optagne og ansøgere, men indgår i klasseberegningerne. Gennemgangen giver en metodik, der kan anvendes mere generelt, hvis de nødvendige data kan fremskaffes. Region Syddanmark 6.28 Strategi & Analyse

129 Fig Basisårgange for gymnasiet og hf, , Fyn Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, FRMK112. Den anden væsentlige basisoplysning er udviklingen i gymnasie- og Hf-frekvenserne, jvf. fig Disse danner basis for et kvalificeret gæt på den fremtidige frekvens 77. Fig Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, , Fyn. Pct. Anm. Anm. Antal optagne på HF & VUC Fyn uden for Odense er ikke medtaget i beregning af frekvensen. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, samt indberetning fra skolerne. 77 Gymnasie-/hf-frekvensen er på kommunalt niveau defineret som antal optagne elever i et givet år fra en given kommune set i relation til basisårgangen i den pågældende kommune. I fremskrivningerne indgår ikke Pre-IB på Nyborg Gymnasium og Hf på HF & VUC Fyn i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg. Antallet af klasser er fastholdt på det nuværende niveau (se bilag 20). Endvidere indgår det private Oure Gymnasium ikke. Betegnelsen HF & VUC Fyn, Odense dækker over begge uddannelsessteder i Odense.. Region Syddanmark 6.29 Strategi & Analyse

130 Frekvenserne for de enkelte kommuner siden 1989 er vist i bilag Overordnet set er der en stigning i stx-frekvensen og siden 2006 også i hf-frekvensen. Vi finder også her store fluktuationer på kommuneniveau som følge af de ofte små talstørrelser, der indgår i beregningerne. På basis af de seneste 5 års frekvenser er beregnet en frekvens, der er benyttet for de flg. år (vha. regressionsanalyse, dvs. der tages til dels højde for en evt. udviklingstendens over de 5 år). Da der har været en uafbrudt stigning de sidste 5 år, ligger den forventede frekvens fra 2013 til 2025 over frekvensen i Beregningerne af det forventede antal elever er naturligvis stærkt følsom overfor de forventede frekvenser, men disse er i overensstemmelse med tidligere praksis valgt som konstante i hele fremskrivningsperioden. Hvis stx- og hf-frekvensen fortsætter med at stige, vil beregningsmetoden således betyde en undervurdering af antallet af stx-elever Fremskrivninger af elev- og klassetal Med kendskab til den forventede befolkningsudvikling (basisårgangene) og gymnasie- og hffrekvenserne kan de forventede elevtal beregnes. Det er forudsat, at hf-muligheder i Svendborg, Ærø og Glamsbjerg på HF & VUC Fyn ikke påvirker det samlede antal, der forventes at starte på hf de øvrige steder på Fyn, dvs. der bliver flere hfelever alt andet lige. Fig Antal optagne elever, , Fyn Anm. Antal optagne på hf inkluderer ikke HF & VUC Fyn uden for Odense. Kilde: Indberetning fra skolerne samt egne beregninger. Region Syddanmark 6.30 Strategi & Analyse

131 Vi ser af fig. 6.16, at tilgangen til gymnasiet og hf fortsat ventes at falde efter Faldet er dog ikke større end at antallet af nye elever frem til 2025 vil ligge over antallet i Da frekvenserne er antaget at være konstante i fremskrivningsperioden, afspejler udviklingen i de forventede elevtal naturligvis først og fremmest udviklingen i basisårgangene. De optagne elever fordeles på de enkelte skoler ved at benytte historiske oplysninger om hvilket gymnasium/hf de unge er blevet fordelt på fra de enkelte kommuner (gennemsnittet af optagemønsteret i perioden de seneste 5 år), jvf. tabel 6.6. Her ser vi f.eks. at 95,3% af de unge fra Middelfart Kommune, der i de sidste 5 år er blevet optaget på stx på Fyn, er blevet optaget på Middelfart Gymnasium. Antallet af optagne elever fordelt på skoler er vist i bilag 19. Tabel 6.6. Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) Stx Odense Katedralskole Sct. Knuds Gymnasium Mulernes Legatskole Tornbjerg Gymnasium Nordfyns Gymnasium Middelfart Gymnasium Vestfyns Gymnasium Faaborg Gymnasium Midtfyns Gymnasium Svend borg Gymnasium Nyborg Gymnasium Kommune I alt Assens 7,1 2,1 2,8 2,7 4,2 2,7 76,6 1,3 0,2 0,1 0,3 100 Faaborg-Midtfyn 1,5 1,7 0,6 2,6 0,1 0,1 1,5 35,0 55,3 0,7 1,0 100 Kerteminde 8,7 4,8 62,3 12,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 11,5 100 Langeland 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 97,7 1,4 100 Middelfart 2,3 0,5 0,7 0,7 0,1 95,3 0,1 0,1 0,0 0,0 0,1 100 Nordfyn 3,1 1,4 4,4 2,4 85,7 2,4 0,0 0,0 0,2 0,2 0,3 100 Nyborg 1,6 0,7 1,3 5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 2,1 0,7 88,4 100 Odense 17,0 29,2 19,2 22,9 8,3 0,0 1,9 0,0 0,3 0,0 1,1 100 Svendborg 0,2 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 2,4 4,7 88,9 3,7 100 Ærø 3,7 1,2 3,7 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 0,0 52,4 37,8 100 Udenf. Fyn 5,3 5,8 5,3 4,1 0,0 7,0 1,8 0,6 5,8 2,9 61,4 100 Fyn 8,3 12,2 11,0 10,6 8,1 7,1 7,4 4,6 7,6 14,2 8,7 100 Hf Odense Katedralskole Mulernes Legatskole Middelfart Gymnasium Svendborg Gymnasium Nyborg Gymnasium HF & VUC Fyn, Odense Kommune I alt Assens 29,4 9,5 20,6 0,0 0,8 39,7 100 Faaborg-Midtfyn 33,1 4,4 0,0 20,6 2,2 39,7 100 Kerteminde 11,9 40,0 0,0 0,0 18,5 29,6 100 Langeland 0,0 1,7 0,0 96,7 1,7 0,0 100 Middelfart 0,9 0,0 96,4 0,0 0,4 2,2 100 Nordfyn 47,8 10,9 1,4 0,0 0,0 39,9 100 Nyborg 3,7 2,5 0,0 2,0 83,2 8,6 100 Odense 21,5 20,6 0,2 0,1 0,8 56,9 100 Svendborg 2,1 1,7 0,0 89,9 5,1 1,3 100 Ærø 0,0 0,0 0,0 80,0 10,0 10,0 100 Udenf. Fyn 21,1 6,7 12,2 4,4 32,2 23,3 100 Fyn 17,9 14,1 9,0 11,1 10,0 37,8 100 Kilde: Indberetning fra skolerne. Region Syddanmark 6.31 Strategi & Analyse

132 Med fastlæggelse af en tilstræbt klassekvotient på 28 i gymnasiet og Hf, kan det forventede antal nyoprettede klasser fordelt på skoler beregnes 78. Dette ses i bilag 20. Udviklingsmønsteret afspejler naturligvis primært udviklingen i elevtallet, fordi frekvenser er fastholdte i fremskrivningsperioden. Det samlede antal nye klasser toppede i Endelig kan det samlede antal klasser på skolerne beregnes, jvf. fig og bilag 21. Vi ser her, at det samlede antal klasser begynder at falde efter 2013 og frem til 2019, hvorefter der igen ventes en lille stigning. Fig Antal klasser, , Fyn. Kilde: Egne beregninger. Det skal understreges, at fremskrivningen ikke må fortolkes for håndfast, når vi ser på skole- og linieniveau af flere grunde: - Modellen er afhængig af den faktiske fordeling af ansøgerne, dvs. udgangspunktet er optagne og ikke ansøgere, hvilket igen hænger sammen med optagelses- og den samlede kapacitet og dermed nødvendigheden af omfordelinger af ansøgerne. - Kapacitetsændringer vil ikke umiddelbart slå igennem, fordi modellen generelt ser på udviklingen i den foregående periode. Det er derfor særligt vigtigt, fordi der har været nogle kapacitets- 78 Det må her erindres, at beregningerne bygger på oplysninger om bl.a. den historiske fordeling af elever på skolerne, dvs. hvor de er optaget og ikke hvor de har søgt. Der indgår således ikke oplysninger om ansøgningssted, der naturligvis ikke er helt det samme som det faktiske optagelsessted. Specielt i Odense, hvor afstandene ikke er så store, og hvor transportmulighederne er rimelige, er den mekaniske fordeling på de enkelte skoler måske knap så interessant. Denne omfordeling har været nødvendig pga. kapacitetsproblemer på visse gymnasier. I fremskrivningen tages således delvist højde for dette forhold, men stigende søgning vil dog slå igennem på alle gymnasier, således at der vil kunne ses kapacitetsproblemer. Region Syddanmark 6.32 Strategi & Analyse

133 udvidelser på f.eks. Tornbjerg Gymnasium, og fordi der har været udbud af hf på nye lokationer på HF & VUC Fyn. - Generelt forudsættes det således, at der ikke sker pludselige fremtidige ændringer, herunder ændringer i kapaciteten, eller som f.eks. kan optræde ved udefrakommende øget konkurrence, ved nedlæggelse af tilbud, ved øget egensatsning eller ved strukturelle ændringer i institutionsstrukturen (f.eks. fusion mellem skoler). Det samlede antal klasser har som nævnt betydning for kapacitetsudnyttelsen. På basis af den kendte, normale omfordeling af eleverne kan det forventede ansøgertal beregnes, jvf. bilag 22. Sammenfatning Der må forventes, at der frem til 2025 vil være mindst de samme kapacitetsproblemer som i Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne samt hf-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere på det forventede antal ansøgere i fremtiden for at se, om der vil blive evt. kapacitetsproblemer Forudsætninger for fremskrivningen Der er valgt at anvende en mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger. For perioden kendes for hver kommune antal årige. Herudover kendes ansøgertallene til gymnasierne og hf-kurserne i de tre kommuner, men dog ikke for hele perioden. Som udgangspunkt er det derfor valgt at basere fremskrivningen på data fra 2005 til 2012 Endvidere kendes det forventede antal årige frem til 2030 fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Da langt hovedparten af ansøgerne til et gymnasium (stx og hf) kommer fra den samme kommune, som gymnasiet er beliggende i, antages det, at det er udviklingen i befolkningstallet i den relevante aldersgruppe i denne kommune, der har betydning for ansøgertallet. Det antages således, at stx-ansøgertallet afhænger af antal 16-årige i kommunen, og der kan derfor beregnes en gymnasiefrekvens for perioden, som i et givet år er antal ansøgere divideret med antal 16-årige. Tilsvarende antages det, at hf-ansøgertallet afhænger af antal årige i kommunen, så der kan beregnes en hf-frekvens for perioden, som i et givet år er antal ansøgere divideret med antal årige Det afgørende i modellen er at forudsige den forventede frekvens i perioden Det er valgt at lade frekvensen i denne periode være uændret i forhold til frekvensen i Det forventede ansøgertal kan herefter findes ved at multiplicere det forventede antal 16-årige med den forventede frekvens. Region Syddanmark 6.33 Strategi & Analyse

134 Det antages endvidere, at antal optagne svarer til antal ansøgere, dvs. antallet, der ikke består optagelsesprøven eller falder fra af anden grund, opvejes af antal ansøgere efter ansøgningsfristens udløb og frem til uddannelsesstarten. Derved laves et beregnet klassetal som antal ansøgere divideret med 28, idet det antages, at dette er klassekvotienten i hele perioden. For den historiske periode, bliver det beregnede klassetal der for ikke det samme som det faktiske klassetal. I fremskrivningerne indgår ikke IB på Kolding Gymnasium samt studenterkursus på Studenterkurset i Sønderjylland. Det bemærkes også, at der er mangler i ansøgertallene, hvorfor det her ikke er muligt at beregne frekvenser og klassetal. Det vil blive uddybet i de følgende afsnit. I de næste afsnit ses på hvert af de 3 fordelingsområder i Sydjylland Trekantområdet Antallet af årige har været stigende de seneste 10 år, men såvel antallet af 16 årige som årige ventes at falde frem til 2030, jvf. figur 4.12b, figur 4.13 og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 1998, jvf. fig. 6.18a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år, jvf. fig. 6.18b, Når både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder det en forøget tilgang til stx og hf. Fig. 6.18a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Region Syddanmark 6.34 Strategi & Analyse

135 Fig. 6.18b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Fastholder vi frekvensen på 2012-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig. 6.19a og 6.19b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2012-niveauet i de kommende år. Fig. 6.19a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Region Syddanmark 6.35 Strategi & Analyse

136 Fig. 6.19b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantområdet Kilde: Egne beregninger. Note 1: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Note 2: Udviklingen vises kun fra 2008, fordi der mangler data fra de tidligere år. Region Syddanmark 6.36 Strategi & Analyse

137 Sydvestjylland Antallet af årige har været stigende de seneste 10 år, men såvel antallet af 16 årige som årige ventes at falde meget frem til 2030, jvf. figur 4.12c, figur 4.13 og bilag 14. Fig. 6.21a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Fig. 6.21b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Region Syddanmark 6.37 Strategi & Analyse

138 Samtidig har der været en svagt stigende stx-frekvens siden 2204, jvf. fig. 6.21a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år - dog ikke i Esbjerg og Fanø kommuner, jvf. fig. 6.21b, Når både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder det en forøget tilgang til stx og hf. Fastholder vi frekvensen på 2012-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig. 6.22a og 6.22b. Der skal således ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2012-niveauet i de kommende år. Fig. 6.22a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Fig. 6.22b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Region Syddanmark 6.38 Strategi & Analyse

139 Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland Kilde: Egne beregninger. Note: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Note 2: Udviklingen vises kun fra 2006, fordi der mangler data fra de tidligere år Sønderjylland Antallet af årige har været stigende de seneste 10 år, men såvel antallet af 16 årige som årige ventes at falde meget frem til 2030, jvf. figur 4.12d, figur 4.13 og bilag 14. Samtidig har der været en stigende stx-frekvens siden 1998, jvf. fig. 6.24a. Ligeledes har der været en stigende hf-frekvens de seneste 5 år, jvf. fig. 6.24b, Når både antal unge og frekvensen stiger samtidig, betyder det en forøget tilgang til stx og hf. Region Syddanmark 6.39 Strategi & Analyse

140 Fig. 6.24a. Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Fig. 6.24b. Hf-frekvensen, fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Egne beregningerne baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken (befolkning) og indberetningerne fra skolerne. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år pga. manglende kendskab til ansøgertallene. Fastholder vi frekvensen på 2012-niveauet samtidig med at antallet af unge falder, vil vi derimod se, at antallet af ansøgere vil være faldende frem til 2030, jvf. fig. 6.25a og 6.25b. Der skal således Region Syddanmark 6.40 Strategi & Analyse

141 ske en fortsat stigning i frekvensen, hvis antal ansøgere skal fastholdes på 2012-niveauet i de kommende år. Fig. 6.25a. Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Fig. 6.25b. Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Indberetninger fra skolerne samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at der ikke foreligger data fra alle skolerne for alle år Region Syddanmark 6.41 Strategi & Analyse

142 Med en fastholdt klassekvotient på 28 betyder det faldende antal ansøgere - alt andet lige - at også klassetallet vil være faldende frem mod 2030, jvf. fig Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland Kilde: Egne beregninger. Note 1: Det samlede antal klasser i et givet år er beregnet som det samlede antal ansøgere i samme år plus antallet af ansøgere i de foregående 3 (stx), hhv. 2 (hf) divideret med 28. Der er således tale om et beregnet antal, der ikke nødvendigvis stemmer med det faktiske antal klasser. Note 2: Udviklingen vises kun fra 2007, fordi der mangler data fra de tidligere år Konklusion Region Syddanmark er relativt velforsynet med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hvis vi ser bort fra de to ø-kommuner, Langeland og Fanø, er der adgang til et gymnasium, hf-kursus eller handelsskole i af de 20 kommuner. Hertil kommer adgang til en teknisk skole i 11 af de 20 kommuner. Sosu-, landbrugs- og søfartsskolerne er væsentligt mere koncentrerede, men den samlede søgning er også betydeligt mindre. De videregående uddannelser er betydeligt mere koncentreret og især koncentreret i Odense, Svendborg, Kolding/Fredericia og Esbjerg. Dette kan have en betydning for søgningen. Hvis man alligevel skal flytte for at få en videregående uddannelse, kan det lige så godt være uden for regionen for at komme på præcis den ønskede uddannelse. Overordnet set har udviklingen i antal elever og studerende i Region Syddanmark svaret til udviklingen i hele landet siden Det dækker dog store forskelle. I Region Syddanmark har udviklingen været gunstigere end i hele landet vedr. antal studerende på erhvervsuddannelsernes hovedforløber, hf, universitetsbachelor samt de lange videregående uddannelser, mens det omvendte er tilfældet vedr. de erhvervsgymnasiale uddannelser, de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne. Region Syddanmark 6.42 Strategi & Analyse

143 Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark nogenlunde udviklingen i hele landet, og udgør ca. 24% af den samlede tilgang. På det erhvervsfaglige grund- og hovedforløb samt på de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen højere, mens den lavere ved stx og hf. På de videregående uddannelser har andelen af optagne i Region Syddanmark ligget nogenlunde på 16% siden 2002, dvs. en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Ved professionsbacheloruddannelserne og de korte videregående uddannelser ligger andelen højere, mens den ligger lavere ved universitetsuddannelserne. Forskellene i den gennemsnitlige startalder på de forskellige uddannelsesniveauer er generelt større end der kunne forventes, hvis der gås lige igennem uddannelsessystemet. Dette skyldes især uddannelsespauser, men også omvalg undervejs og studietidsforsinkelse. Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nordjylland. På de erhvervsgymnasiale uddannelser ligger Region Syddanmark ganske vist pænt, men på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav. For at øge andelen, der tager en videregående uddannelse, er det derfor nødvendigt, at flere tager en gymnasial uddannelse. Herudover er der grund til at øge interessen blandt de unge med en erhvervsuddannelse for senere at tage en videregående uddannelse. Den geografiske spredning af de almene gymnasier medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. På de private gymnasier og skoler med specielle hf-retninger er spredningen dog større. På de videregående institutioner kommer 3/4 af de optagne på institutionerne i Region Syddanmark fra regionen. Region Syddanmark har underskud i forhold til den øvrige del af landet, excl. Region Sjælland, idet institutionerne i Region Syddanmark modtager færre studerende fra disse regioner, end de modtager fra Region Syddanmark. Udviklingen i antallet, der gennemfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Region Syddanmark og hele landet, hvorimod udviklingen går langsommere i Region Syddanmark end i hele landet på de videregående uddannelser. De positive afvigelser er på de erhvervsfaglige grund- og hovedforløb samt universitetsuddannelserne, hvor antallet af fuldførte viser en mere positiv udvikling i Region Syddanmark end i hele landet. En sammenligning af den gennemsnitlige start- og fuldførelsesalder viser, at sidstnævnte ligger lidt højere end man skulle forvente, hvis studierne gennemføres på normere tid. Man skal dog her huske, at en sådan sammenligning kræver, at aldersfordelingen blandt de frafaldne svarer til aldersfordelingen blandt dem, der gennemfører. De gennemsnitlige studietider er overordnet set de samme i Region Syddanmark som i hele landet mht. ungdomsuddannelserne. På professionsbachelor- og de lange videregående uddannelser ligger de gennemsnitlige studietider over den normerede studietid, hvilket også er i overensstemmelse med det generelle tidsregnskab. Når vi ser på frafaldet ud fra et institutionssynspunkt, oplever de et betydeligt frafald - specielt på erhvervsuddannelserne. I en del af tilfældene er der ganske vist kun tale om omvalg, dvs. den unge skifter uddannelse, men samfundsøkonomisk er der tale om et betragteligt spild. Region Syddanmark 6.43 Strategi & Analyse

144 Frafaldet skyldes bl.a. socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Men også i forbindelse med vejledning mellem uddannelserne og under uddannelserne samt støtte og rådgivning undervejs i uddannelsen har stor betydning. Frafaldet må betragtes som en af de væsentligste årsager til at mange unge ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. Og her kræves en koordineret indsats af mange interessenter. Både på stx og hf har der været en stigende tilgang - en tilgang, der er større end den årgangsbetingede stigning, dvs. frekvensen har været voksende. I de kommende år vil ungdomsårgange imidlertid blive mindre, så med mindre frekvensen fortsat kan øges, vil der blive færre ansøgere. Region Syddanmark 6.44 Strategi & Analyse

145 7. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? UNI-C har lavet fremskrivninger af uddannelsesmønstrene, således at man f.eks. ser på årgangen 2010 og beregner, hvorledes de unge går gennem uddannelsessystemet i løbet af de næste 25 år 79. Når denne model er central at beskæftige sig med, skyldes det, at de to uddannelsespolitiske målsætninger - mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse i mindst 60% skal have en videregående uddannelse i mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse i 2020 vurderes på basis af denne model. Dvs. det er den årgang, der forlader 9. klasse i 2015, der skal forventes at opnå de opstillede mål. Selvom op mod 95% ønsker at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, jvf. afsnit 3.1, er det alligevel ikke alle, der gennemfører den, dvs. der er et frafald, jvf. afsnit 3.2. Grundene hertil kan være mange, f.eks. - forberedelsen af de unge i grundskolen til fortsat uddannelse har ikke været god nok - vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke været god nok - støtten fra omgivelserne (hjemmet mv.) har ikke været god nok - (for) langt til uddannelsesstedet - uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok - det har været for fristende at tage et job og tjene penge på kort sigt Omvendt vil nogle af dem, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, gøre det på et senere tidspunkt og evt. gennemføre den. Og ligeledes vil nogle af de frafaldne begynde på en (anden) uddannelse og gennemføre denne. Ved at se på en periode på op til 25 år søger profilmodellen at tage højde for disse til- og afgange. En lang tidshorisont er således nødvendig, hvis man vil se noget, der er tæt på slutresultatet for en årgang. I princippet kunne en elev, der forlader grundskolen i 2009, være færdig med en videregående uddannelse 10 år efter, men der er i gennemsnit 3½ års spildtid 80, som her er defineret som klasse (6 måneder) - dobbelt ungdomsuddannelse (3 måneder) - studieskift (5 måneder) - forsinkelse i uddannelsen (4 måneder) - uddannelsespause (24 måneder) Det betyder i praksis, at selv fra 15 til 25 år efter afgangen fra grundskolen sker der stadig ændringer i det højest fuldførte uddannelsesniveau. Eksempelvis stiger andelen med en videregående uddannelse med ca. 5 procentpoint fra 15 år til 25 år efter afgangen fra grundskolen. Ved anvendelse af modellen skal man således være særligt opmærksom på, at - modellen fremskriver en adfærd, der bygger på den nuværende adfærd - når der tales om f.eks årgangen, viser modellen hvilket uddannelsesniveau, denne årgang forventes at opnå op til 25 år efter, dvs. i fremskrivningen på kommune- og regionsniveau ikke tager højde for flytninger fra/til kommunen/regionen (se kapitel 8) Modellen tager højde for kompetencer opnået i såvel det ordinære som det parallelle uddannelsessystem. En alternativ fremskrivning kan ses i Dansk Arbejdsgiverforening (2009). Høtbjerg Henriksen (2012). Region Syddanmark 7.1 Strategi & Analyse

146 Modellen tager således heller ikke endnu fuldt hensyn til den betydelige indsats, der nu gøres i kommunerne mhp. at få flere gennem uddannelsessystemet. Det er vigtigt her også at huske på, at fordi der stort set tages hånd om alle unge i bl.a. UU-systemet, er det ikke ensbetydende med, at de alle også får en uddannelse. Samlet set kan man dog forvente, at modellen indtil videre underestimerer uddannelsesandelene Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv I dette afsnit ses først på de væsentligste træk ved den forventede uddannelsesadfærd år ud i fremtiden for de unge, der afslutter 9. klasse i 2011 i Region Syddanmark og i hele landet - 25 år efter afslutningen af 9. klasse for årgangene Årgang 2011, 25 år efter afslutningen af 9. klasse Iflg. fremskrivningsmodellen ventes 92,4% af årgang 2011 at have fået mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere, jvf. fig Vi bemærker, at andelen stiger helt op til de 25 år efter. 10 år efter afgangen fra grundskolen er andelen således kun nået op på 86,4%. Udviklingen i Region Syddanmark og i hele landet er her helt den samme. Dette skal sammenholdes med målsætningen om, at andelen skal op på 95% for 2015-årgangen. Fig Uddannelsesudviklingen for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Der er både i Region Syddanmark og i hele landet en forskel på andelen af piger (94,2%) og drenge (90,8%), der ventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Pigerne er således betydeligt nærmere målsætningen end drengene. Region Syddanmark 7.2 Strategi & Analyse

147 I Region Syddanmark forventes 59,2% at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Dermed er region Syddanmark nået op på det forventede niveau for hele landet. Andelen er således meget tær på målsætning om at mindst 60% i 2020 skal have en videregående uddannelse. Igen er det drengene der ligger meget lavere end pigerne med hhv. 52,3% og. 66,7%. Pigerne har således allerede nået den nye målsætning. Der er således især grund til en yderligere indsats i forhold til drengene. Det forventes, at andelen i Region Syddanmark, der får en lang videregående uddannelse (25,3%) ligger lidt under andelen i hele landet (26,8%) men over målsætningen på 25%. Igen ligger pigerne højere (27,0%) end drengene (23,8%). Andelen uden en kompetencegivende uddannelse ventes i Region Syddanmark at være 7,6% for 2011-årgangen - 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Udviklingen er her helt i overensstemmelse mellem Region Syddanmark og hele landet. Også her udmærker pigerne sig ved at have en lavere andel (5,8%) end drengene (9,2%). Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er en smule højere i Region Syddanmark (85,1%) end i hele landet (84,3%), jvf. fig Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser og mellemlange videregående uddannelser, mens andelen ved de lange videregående uddannelser er lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Fig Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. På ungdomsuddannelserne er det både på de merkantile og tekniske erhvervsfaglige uddannelser, hvor andelene er højere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. fig Til gengæld er der lidt færre i Region Syddanmark, der ventes at slutte med en studiekompetencegivende uddannelse Region Syddanmark 7.3 Strategi & Analyse

148 (gymnasial uddannelse) end i hele landet, hvilket er en af grundene til den lavere andel med en lang videregående uddannelser, som typisk kræver en forudgående gymnasial uddannelse. Fig Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Fig Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2011, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 7.4 Strategi & Analyse

149 Ikke alene får færre drenge end piger en uddannelse, og niveauet er lavere, men vi ser endvidere, at pigerne slutter med andre typer uddannelser end drengene, jvf. fig På de erhvervsfaglige uddannelser forventes pigerne således i langt højere grad end drengene at få en merkantil eller social- og sundheds erhvervsfaglig uddannelse, mens drengene i overordentlig høj grad dominerer de tekniske erhvervsfaglige uddannelser. Det er naturligvis helt i tråd med analysen at de unges valg af uddannelse i 9. og 10. klasse (se kapitel 4). På de videregående uddannelser ventes pigerne at dominere de lange og især de mellemlange videregående uddannelser, hvorunder de mange velfærdsuddannelser findes, mens der ventes relativt flere drenge, der får en kort videregående uddannelse. Sidstnævnte skyldes, at de korte videregående uddannelser især bygger på de tekniske og merkantile erhvervsfaglige uddannelser. Vi finder de samme resultater for hele landet En sammenligning af årgangene siden 2001 Siden år 2001 er andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 81, faldet fra 88% til knap 86% i 2008, jvf. fig Herefter er den dog steget igen og har nu passeret de 92% i Dette skal sammenholdes med 95%-målsætningen. Andelen lå i Region Syddanmark frem til 2005 over andelen i hele landet, men niveauet har herefter været det samme. Fig Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. 81 I ungdomsuddannelserne skelnes i første række mellem 1) erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, der foregår på en teknisk skole, handelsskole, erhvervsskole, social- og sundhedsskole, landbrugsskole, søfartsskole o.l. 2) studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), herunder stx (studentereksamen), hf, hhx, htx o.l. Region Syddanmark 7.5 Strategi & Analyse

150 Andelen med en videregående uddannelse har svinget mellem godt 45% og knap 50% i perioden frem til 2008, hvorefter den er steget og ligger nu tæt på 60%. Denne andel skal sammenholdes med 60%-målsætningen. I perioden var andelen højere i hele landet end i Region Syddanmark. Andel, der ventes at få en lang videregående uddannelse har været stigende siden 2001, men især siden 2008, så målsætningen om de 25% er nu nået. Udviklingen har været parallel i Region Syddanmark og i hele landet, men med relativt færre i Region Syddanmark. Endelig har andelen uden en kompetencegivende uddannelse været svagt stigende i perioden , men har herefter været klart faldende. Udviklingen har siden 2006 været nogenlunde den samme i Region Syddanmark og i hele landet. Sammenfattende har der således været en negativ udvikling frem til 2008, men med en klar forbedring siden Alle målsætningerne er derfor inden for rækkevidde. Sammenligner vi piger og drenge, genfinder vi de overordnede udviklinger, men på forskelligt niveau, jvf. fig Pigerne forventes således i alle årgangene hyppigere at få mindst en ungdomsuddannelse end drengene (7 procentpoint frem til 2008, hvorefter forskellen er blevet indsnævret), hyppigere end videregående uddannelse (15-19 procentpoint, men en svagt faldende forskel i de seneste år) og en lang videregående uddannelse (3 procentpoint uden tendens til ændringer i forskellen bortset fra i 2011). Sammenfattende har der i de allerseneste år således været tegn på, at forskellene mellem pigerne og drengene er blevet mindre. Fig Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 7.6 Strategi & Analyse

151 7.2. Overgange og gennemførelse i et kommunalt perspektiv, 2011-årgangen Udvalgte overgangsprocenter på kommuneniveau er vist i tabel 7.1 samt i fig Målet for den andel, der gennemfører en ungdomsuddannelse er 95% årgangen er kommet nærmere det mål end 2010-årgangen, men dog stadig langt fra. Tabel 7.1. Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2011) fra grundskolen. Pct. Gennemført ung.udd. Gennemført uddannelse Gennemført erhv.komp. udd. Studiekomp. udd. Uden komp. udd. med mindst ung.udd. I alt komp. I alt Heraf Erhv.fagl. Drenge og piger udd. VU LVU Assens 88,3 92,4 85,5 27,6 57,9 26,7 5,4 7,6 Faaborg-Midtfyn 87,6 91,8 84,5 27,8 56,7 26,6 5,3 8,2 Kerteminde 87,1 91,0 84,9 28,6 56,3 24,6 5,0 9,0 Langeland 86,6 90,6 82,2 31,8 50,4 20,6 5,2 9,4 Middelfart 90,1 94,1 86,8 26,2 60,6 26,5 5,9 5,9 Nordfyn 88,5 91,6 85,5 31,2 54,3 20,4 4,1 8,4 Nyborg 86,6 90,6 82,7 25,2 57,5 25,4 5,4 9,4 Odense 85,5 90,4 82,5 21,1 61,4 28,1 6,7 9,6 Svendborg 86,1 90,9 82,6 25,0 57,6 25,9 7,3 9,1 Ærø 85,4 90,1 83,3 26,1 57,1 21,1 5,8 9,9 Fredericia 89,0 92,9 85,9 25,8 60,1 26,0 5,7 7,1 Kolding 90,2 93,8 86,5 25,5 61,0 28,6 6,0 6,2 Vejle 89,6 93,5 87,3 25,7 61,6 27,9 5,1 6,5 Billund 89,6 93,3 86,0 28,2 57,8 24,1 6,1 6,7 Esbjerg 87,5 92,1 84,4 23,8 60,5 22,8 5,9 7,9 Fanø 84,2 89,7 81,2 20,4 60,9 23,1 7,2 10,3 Varde 91,9 94,8 87,6 28,8 58,8 22,2 6,0 5,2 Vejen 90,2 93,9 87,8 28,8 59,0 24,5 4,9 6,1 Haderslev 92,1 94,8 86,9 25,7 61,2 23,9 6,1 5,2 Sønderborg 89,0 92,3 84,2 25,6 58,6 23,4 6,6 7,7 Tønder 89,2 93,2 86,2 31,5 54,7 22,0 5,6 6,8 Aabenraa 88,0 91,5 84,8 28,6 56,2 22,6 5,6 8,5 Fyn 86,9 91,2 83,7 25,1 58,7 26,2 6,0 8,8 Trekantområdet 89,7 93,5 86,8 25,7 61,1 27,8 5,5 6,5 Sydvestjylland 89,2 93,1 85,9 26,4 59,5 23,2 5,8 6,9 Sønderjylland 89,5 92,9 85,3 27,4 57,9 23,1 6,0 7,1 Region Syddanmark 88,5 92,4 85,1 25,9 59,2 25,3 5,9 7,6 Nordjylland 89,4 93,0 86,6 28,0 58,7 26,3 5,1 7,0 Midtjylland 89,2 92,8 85,8 26,2 59,6 26,4 5,8 7,2 Hovedstaden 87,5 91,2 82,1 21,4 60,7 30,7 7,6 8,8 Sjælland 88,1 91,7 83,2 27,6 55,6 23,1 6,9 8,3 Hele landet 88,4 92,1 84,3 25,2 59,1 26,8 6,4 7,9 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Det er ikke altid nødvendigt at have en ungdomsuddannelse for at kunne tage en videregående uddannelse. Ser vi derfor på andelen, der har mindst en ungdomsuddannelse, ligger andelen typisk ca. Region Syddanmark 7.7 Strategi & Analyse

152 4 procentpoint højere, jvf. fig. 7.7a. Kommunerne er kommet tæt på de 95%. Bortset fra en enkelt ligger alle kommunerne nu over 90%. Det er kommunerne i Sydjylland, som ligger over regionsgennemsnittet, mens alle kommunerne på Fyn på nær en ligger under regionsgennemsnittet. Målet for den andel, der gennemfører en videregående uddannelse er 60%. 1/3 af kommunerne ventes at nå denne målsætning for 2011-årgangen, fig. 7.7b. Der er meget stor spredning mellem kommunerne, jvf. tabel 7.1. Det er især kommunerne på Fyn, der ligger lavt. Selvom regionen som helhed forventes at nå målsætning om, at 25% skal fuldføre en lang videregående uddannelse, er der en stor spredning kommunerne imellem, jvf. fig. 7.7c. Kommunerne i Trekantområdet ligger højest, mens kommunerne i Sydvest- og Sønderjylland ligger relativt lavt. Ideelt set ville det være ønskeligt, at alle fik en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), men regionsgennemsnittet er kun 85,1%. Kommunerne i Sydjylland ligger generelt over regionsgennemsnittet, mens kommunerne på Fyn ligger under. Restgruppen består i denne sammenhæng af personer, der - kun forventes at få en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. personer med en gymnasial uddannelse, der ikke har ført til gennemførelse af en videregående uddannelse eller anden erhvervskompetencegivende uddannelse (5,9% i regionen og 6,4% i hele landet, men med betydelige udsving blandt de 22 syddanske kommuner, fra 4,1% i Nordfyns Kommune til 7,3% i Svendborg Kommune) - ikke forventes at få en uddannelse overhovedet (7,6% i regionen og 7,9% i hele landet) Andelen, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, ligger især over regionsgennemsnittet på Fyn. Delkonklusion Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster for årgangen på lang sigt. Ingen kommuner opfylder endnu målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. I regionen ventes 92,4% at få mindst en ungdomsuddannelse, men det varierer fra 89,7% til 94,8%. Andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. I 1/3 af kommunerne ventes pigerne således at nå 95%-målsætningen, mens dette ikke er tilfældet i nogen af kommunerne mht. drengene. Der er således behov for en særlig indsats over for drengene. Målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse er tæt på at blive opfyldt (59,2% i regionen), men spændet mellem kommunerne er stort fra 50,4% til 61,6%. Der er her en meget betydelig forskel mellem piger og drenge. I den bedste kommune ventes således 55,5% af drengene at få en videregående uddannelse, mens pigerne i samtlige kommuner ventes at overgå dette. Igen er der således et særligt behov for en styrket indsats over for drengene. En mere detaljeret afbildning af profilerne på kommuneniveau kan ses i bilag 30. Her ses endvidere profilerne for hhv. drenge og piger. I opsummeringen vedr. de enkelte kommuner i kapitel 9 vil disse blive inddraget yderligere. Region Syddanmark 7.8 Strategi & Analyse

153 Fig. 7.7a. Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse), 2011 Målsætning: 95%. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 7.9 Strategi & Analyse

154 Fig. 7.7b. Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, 2011 Målsætning: 60% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 7.10 Strategi & Analyse

155 Fig. 7.7c. Andelen, der ventes at gennemføre en lang videregående uddannelse, 2011 Målsætning: 25% Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 7.11 Strategi & Analyse

156 Fig. 7.7d. Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, 2011 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 7.12 Strategi & Analyse

157 Det er karakteristisk, at forskellene i andelene, der får mindst en ungdomsuddannelse, opstår allerede 5 år efter afgangen fra 9. klasse og herefter fortsætter nogenlunde uændret (i procentpoint), jvf. fig. 7.8a og bilag 28. Selvom udviklingen i hele regionen nogenlunde svarer til udviklingen i hele landet, er det karakteristisk, at Sydjylland i hele perioden ligger højere end regionsgennemsnittet, mens Fyn ligger lavere. Fig. 7.8a. Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Fyn Trekantområdet Sydvest jylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet 65% 60% 5 år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse 15 år efter 9. klasse 20 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Fig. 7.8b. Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 70% 60% 50% 40% 30% 20% Fyn Trekantområdet Sydvest jylland Sønderjylland Region Syddanmark Hele landet 10% 0% 5 år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse 15 år efter 9. klasse 20 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Ser vi på de videregående uddannelser, opstår forskellene først senere, men også her synes de at blive øget lidt, når de er opstået efter 10 år, jvf. fig. 7.8b og bilag 29. Region Syddanmark 7.13 Strategi & Analyse

158 7.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Hensigten med afsnittet er at sammenligne det forventede uddannelsesniveau for drenge og piger med hhv. dansk og udenlandsk herkomst. Vi har tidligere set, at piger i højere grad end drenge får mindst en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. Samtidigt får pigerne i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end drengene, og færre står uden en kompetencegivende uddannelse. Sammenligner vi piger og drenge af dansk herkomst gælder ovennævnte også for denne gruppe. Ser vi dernæst på piger og drenge af fremmed herkomst er billedet lidt anderledes, jvf. fig. 7.9 Fig Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2011-årgangen, hele landet. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. For det første forventes piger og drenge med udenlandsk herkomst sjældnere at få mindst en ungdomsuddannelse. Forskellen er her meget stor mellem drengene. De unge med udenlandsk herkomst er således længere fra at opnå 95%-målsætningen - især drengene. For det andet forventes piger og drenge med udenlandsk herkomst lidt sjældnere at få en videregående uddannelse, men forskellen er ikke stor, når vi sammenligner piger og drenge hver for sig. Pigerne af udenlandsk herkomst forventes således også at nå 60%-målet. For det tredje forventes piger og drenge med udenlandsk herkomst lidt sjældnere at få en lang videregående uddannelse, men forskellen er ikke stor, når vi sammenligner piger og drenge hver for sig. Pigerne af udenlandsk herkomst forventes således også at nå 25%-målet. For det fjerde forventes flere piger og drenge med udenlandsk herkomst at stå uden en kompetencegivende uddannelse end de danske piger og drenge. Forskellen er særlig stor mellem drengene, hvor næsten 20% af drengene med udenlandsk herkomst står uden kompetencegivende uddannelse. For det femte forventes flere drenge og piger af udenlandsk herkomst sjældnere en erhvervsfaglig uddannelse end de danske piger og drenge. Men hvor det blandt danskerne oftere er drengene, der Region Syddanmark 7.14 Strategi & Analyse

159 får en erhvervsfaglig uddannelse er det blandt piger og drenge med udenlandsk herkomst lidt oftere pigerne end drengene, der får en erhvervsfaglig uddannelse Konklusion Set i relation til uddannelsesmålsætningerne er Region Syddanmark på vej mod målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er drengene, der trækker andelen ned. Regionen er tæt på målet om at mindst 60% skal have en videregående uddannelse især for pigerne vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod. Målet om at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse er opnået, men igen er det pga. en høj andel af piger. Ingen kommuner opfylder endnu målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. I regionen ventes 92,4% at få mindst en ungdomsuddannelse, men det varierer fra 89,7% til 94,8%. Andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. I 1/3 af kommunerne ventes pigerne således at nå 95%-målsætningen, mens dette ikke er tilfældet i nogen af kommunerne mht. drengene. Der er således behov for en særlig indsats over for drengene. Målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse forventes opfyldt i en del af kommunerne, men spændet mellem dem er stort fra 50,4% til 61,6%. Der er her en meget betydelig forskel mellem piger og drenge. I den bedste kommune ventes således 55,5% af drengene at få en videregående uddannelse, mens pigerne i samtlige kommuner ventes at overgå dette. Igen er der således et særligt behov for en styrket indsats over for drengene. Den store spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt opstår allerede på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bagud lige fra starten. Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er en smule højere i Region Syddanmark end i hele landet. Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er endvidere et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, herunder en videregående uddannelse. Drenge og piger vælger fortsat traditionelt, idet drengene i væsentligt højere grad får en teknisk erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden erhvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). Region Syddanmark 7.15 Strategi & Analyse

160 8. Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? Et problem ved uddannelsesprofilerne er, at de viser det forventede fremtidige uddannelsesniveau blandt unge, der er gået ud af grundskolen i en kommune/region, uanset hvor de måtte være bosiddende på fremskrivningstidspunktet. Der er således behov for at få tallene modificeret mht. til og fraflytninger fra kommunen/regionen. I dette kapitel vil vi se på 2 undersøgelser, der belyser - til- og fraflytningerne til regionen efter grundskolen - fraflytningerne fra regionen efter afslutningen af en gymnasial uddannelse De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen På basis af særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor unge, der er gået ud af grundskolen i 1991, 1992, 1993 og , er det muligt at se, hvor de bor og arbejder samt deres opnåede uddannelsesniveau i 1998, 2001, 2003 og Omfanget af flytninger Ser vi på omfanget af nettoflytninger, bor 73% (1991-årgangen) hhv. 69% (1998-årgangen) stadig/igen i Region Syddanmark 7 år efter (1998 hhv. 2005). De fraflyttede er blevet erstattet af et antal personer, der svarer til kun 8% (1991- og 1998-årgangen), dvs. 3-4 gange så mange er flyttet væk som der er flyttet til Region Syddanmark, jvf. tabel 8.1. Det er i forhold til Region Hovedstaden og Region Midtjylland, at Region Syddanmark taber unge i mobilitetsregnskabet. Også til Region Nordjylland tabes nogle få unge, mens der vindes nogle får fra Region Sjælland. Mens de unge, der flytter mellem Region Syddanmark og Region Sjælland eller de jyske regioner i høj grad bliver boende der, hvor de flytter hen, har flytninger mellem Region Syddanmark og Hovedstadsregionen et andet mønster. Her er der tale om, at ca. halvdelen af de unge, der som unge er flyttet til Hovedstadsregionen fra de når slutningen af tyverne og indtil pensionsalderen vender næsen hjemad årgangen kan endvidere følges 14 år efter afgangen fra grundskolen. Her er andelen, der stadig/igen er bosat i Region Syddanmark faldet til 67%, dvs. 33% er nu bosiddende udenfor Region Syddanmark. Og disse er kun blevet erstattet af et antal, der svarer til 11% af udgangspopulationen Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Forløbsundersøgelsen af 1991-årgangens flytninger viser, at tabet i flytteregnskabet til landets øvrige regioner ikke er ligeligt fordelt mht. uddannelsesniveauet. Ubalancen er således størst (> 50 %) blandt unge med LVU og universitetsbacheloruddannelserne. Den er moderat stor (mellem %) blandt unge med KVU og MVU, samt unge, der i 2005 stadig havde en gymnasial uddannelse som højest fuldførte. Og den er mindst (10-15 %) hos unge med erhvervsfaglig uddannelse og hos unge uden uddannelse efter grundskolen Der er tale om alle elever fra Region Syddanmark og 10% af eleverne fra det øvrige Danmark TrendEduc (2008). Region Syddanmark 8.1 Strategi & Analyse

161 Vi ser dernæst på uddannelsesniveauet i de tre grupper: - stadig/igen bosiddende i Region Syddanmark - fraflyttede - tilflyttede 7 år efter afgangen fra grundskolen er andelen med en grundskoleuddannelse ca. 1/3 for de fortsat/igen bosiddende personer i regionen, ca. 1/3 har en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 1/3 har en gymnasial uddannelse, jvf. tabel 8.1. Tabel 8.1. Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for og årgangen. Pct årgangen 7 år efter 1998-årgangen 7 år efter 1991-årgangen 14 år efter Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. i reg i reg i reg Grundskole 30,1 19,4 26,6 34,0 18,7 19,0 20,7 11,4 18,8 Almengymn. udd. 21,3 48,0 43,7 21,7 47,8 41,9 3,7 9,1 12,7 Erhvervsgymn. udd. 14,8 13,5 12,7 14,7 18,4 20,0 4,0 3,9 2,8 Erhv.faglig udd. 32,7 17,8 12,7 28,4 13,7 15,2 44,4 24,9 25,4 KVU 0,7 0,6 3,8 0,9 0,6 3,8 7,0 7,5 7,2 MVU 0,1 0,1 0,6 0,0 0,1 0,0 14,6 18,8 18,8 Bachelor 0,3 0,6 0,0 0,3 0,8 0,0 2,1 8,3 3,9 LVU 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 3,6 16,2 10,5 I alt pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 - abs Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. De fraflyttede adskiller sig markant herfra, idet 1/5 (endnu) kun har en grundskoleuddannelse og 14-18% har en erhvervsfaglig uddannelse, mens næsten 2/3 har en gymnasial uddannelse. Dette tyder på, at mange af de fraflyttede er flyttet væk for at få en videregående uddannelse. Omvendt er der kommet tilflyttere til Region Syddanmark i de samme årgange, men for det første er der væsentligt færre, jvf. ovenfor, og for det andet er uddannelsesniveauet ikke på højde med fraflytterne. Ser vi dernæst på 1991-årgangen og dens uddannelsesniveau 14 år efter afgangen fra grundskolen, dvs. i 2005, finder vi naturligvis et stigende uddannelsesniveau end samme årgang 7 år tidligere, fordi langt flere har haft mulighed for at blive færdig med en uddannelse. Der er mulighed for et større antal sammenligninger på basis af data. I det følgende er der valgt i stedet for at tage udgangspunkt i specifikke årgange at se på længden af perioden fra afgangen fra grundskolen til måletidspunkt. Der tages her gennemsnit af de forskellige udvalg, hvorved forskellige årgange og år bliver blandet. I tabel 8.2 fremgår det, at konklusionen fortsat er den samme, dvs. de fraflyttede har et højere uddannelsesniveau (færre med kun grundskole som højeste uddannelse og flere med videregående uddannelse) end tilflytterne. Og tilflytterne har højere uddannelsesniveau end de tilbageblevne. Region Syddanmark 8.2 Strategi & Analyse

162 Tabel 8.2. Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct år efter 9-11 år efter 6-8 år efter 3-5 år efter Fortsat i regionen Fraflyttet til øvrige land Tilflyttet fra øvrige land Fortsat i regionen Fraflyttet til øvrige land Tilflyttet fra øvrige land Fortsat i regionen Fraflyttet til øvrige land Tilflyttet fra øvrige land Fortsat i regionen Fraflyttet til øvrige land Tilflyttet fra øvrige land Grundskole 21,2 11,9 18,2 23,7 13,8 20,3 31,9 19,4 22,9 68,2 55,3 57,8 Almengymn. udd. 5,6 13,2 13,9 13,4 31,2 27,0 22,6 47,8 43,1 18,8 31,4 25,9 Erhvervsgymn. udd. 4,0 4,1 3,1 6,7 7,5 8,3 13,7 13,9 15,6 8,5 9,6 14,1 Erhv.fagl. udd. 44,8 25,1 25,6 43,9 24,7 25,5 30,4 16,8 15,0 4,5 3,7 2,2 KVU 6,7 7,2 8,5 4,7 4,8 5,4 0,9 0,8 3,0 0,0 0,0 0,0 MVU 12,8 16,0 16,8 5,0 5,8 7,5 0,1 0,1 0,2 0,0 0,0 0,0 Bachelor 2,5 11,2 5,5 2,2 10,5 4,6 0,3 1,2 0,2 0,0 0,0 0,0 LVU 2,5 11,2 8,3 0,4 1,8 1,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt - pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 - abs Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Det betyder, at selvom der i kommunerne opnås, at 95% af deres unge får en ungdomsuddannelse, så får regionen ikke tilstrækkeligt glæde af dem, fordi de relativt bedst uddannede flytter væk og ikke bliver erstattet af unge med et tilsvarende uddannelsesniveau. Der er tale om ganske betydelige stigninger i udrejsemobiliteten hos de højtuddannede unge fra 1998 til 2005, mens indrejsemobiliteten i samme periode er faldet i størrelse. Som indikator for den nuværende status for de uddannelsesspecifikke flyttebalancer er resultaterne for årgang 1991 i 2005 derfor konservative. Før en ligevægt i de uddannelses- og aldersspecifikke balancer opnås, vil Region Syddanmark på flyttebalancerne tabe endnu flere veluddannede unge til landets øvrige regioner. Analysen af balancerne dekomponeret på de enkelte regioner viser, at Region Hovedstaden skiller sig ud som eneste region, hvor der er tale om alvorlig ubalance mellem uddannelsesniveauer hos tilog fraflyttere. 60 procent af fraflytterne til Hovedstadsregionen har således i 2005 en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder en fjerdedel af tilflytterne fra Hovedstadsregionen. Når der ses bort fra unge, der flytter mellem Syddanmark og Hovedstaden, er der ingen alvorlige ubalancer i flytningerne med de andre regioner. Det faktum, at de bedreuddannede flytter mere end lavereuddannede, gør dog at Syddanmark taber uddannede unge til især Region Midtjylland, hvor flere flytter til end fra. Af erhvervsfagligt uddannede mister Region Syddanmark gennemsnitlig 15% af de uddannede til andre regioner ved flytninger. Der er dog mange interne forskelle i ubalancernes størrelser. Enkelte uddannelser ender i balance, mens andre har ubalancer på op til 30% i Region Syddanmarks disfavør. Hos de videregående uddannede stiger ubalancerne med uddannelsernes længder. Hos KVU og MVU er det omtrent en fjerdedel af de uddannede, der forsvinder fra regionen som følge af geografisk mobilitet. I begge tilfælde findes der uddannelser, hvor ubalancen er på minus 60 procent eller mere, men hos de store grupper af kort- og mellemlangt uddannede er ubalancerne mere beskedne. Region Syddanmark 8.3 Strategi & Analyse

163 Hos universitetsbachelorer og LVU-uddannede er ubalancerne dramatisk ringe for Region Syddanmark. Mens det gennemsnitlige tab af uddannede unge her lå på ca. 55%, så er der for flere store uddannelsesgrupper indenfor bl.a. ingeniører, IT og økonomi ubalancer på over 75% Flyttetidspunkt Der er væsentlig forskel på, hvornår i uddannelseskarrieren, de unge flytter. For de erhvervsfagligt uddannede er der næsten udelukkende tale om, at de unge flytter efter endt uddannelse. For KVU ernes vedkommende flyttede to ud af fem af fraflytterne først efter endt uddannelse. Hos MVU erne var det godt hver fjerde, der havde færdiggjort uddannelsen. Endelige var det færre end hver tiende universitetsuddannede (bachelor eller LVU), der havde færdiggjort uddannelsen før flytningen skete. Hos de, der ender med en LVU er der tillige markante forskelle på mønstrene hos de enkelte uddannelsesretninger. Hos humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater er procent flyttet efter afsluttet bacheloruddannelse. Dette flyttemønster findes kun hos ca. 5 procent af de naturvidenskabeligt uddannede og er helt ukendt hos sundhedsvidenskabeligt og teknisk uddannede kandidater Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Flere unge fra familier, hvor mindst én forælder har gennemført en videregående uddannelse, flytter region. Størst er forskellene hos de videregående uddannede unge og hos de, der syv år efter grundskolen endnu har grundskolen eller en almengymnasial uddannelse som højest fuldførte. Her er der tale om, at 50 til 100 procent flere fra ophav med videregående uddannelser flytter region i løbet af uddannelseskarrierens første 7 år. Uanset forældreuddannelsesniveauet, så bliver unge, der flytter sig geografiske bedre uddannet end unge, der bliver i regionen. Særlig valg af universitetsuddannelser og mobilitet hænger nøje sammen Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Arbejdsmarkedstilknytning og indkomst er undersøgt i 2005 for unge fra 1991-årgangen. Taget over ét er der ikke de store forskelle i arbejdsmarkedstilknytning mellem uddannelsesgrupper af unge der (1) kommer fra Region Syddanmark og bor i regionen uden at have boet i andre regioner, (2) kommer fra Region Syddanmark og bor i regionen efter at have boet i andre regioner, (3) kommer fra Region Syddanmark og bor udenfor regionen, og (4) kommer fra andre regioner, men bor i Region Syddanmark. Til gengæld ses væsentlige indtægtsforskelle. Hos lønmodtagere fra Region Syddanmark er det et generelt træk, at de, der i 2005 bor udenfor regionen tjener mest, herefter kommer de, der har boet udenfor regionen, men nu atter bor i Syddanmark. Laveste indtægt har de, der hele tiden har boet i Region Syddanmark. Region Syddanmark 8.4 Strategi & Analyse

164 Lønmodtagere, der kommer fra andre regioner, men bor i Region Syddanmark tjener for de flestes vedkommende mindre eller det samme som lønmodtagerne fra Syddanmark. Undtagelsen er her lønmodtagere med lange videregående uddannelser hos denne gruppe tjener de udefrakommende mest af alle Delkonklusion Ser vi på de unge, der afslutter en 9. klasse i 1991, finder vi, at i forhold til Region Hovedstaden og Region Midtjylland taber Region Syddanmark unge i mobilitetsregnskabet. Nogle af dem vender dog tilbage fra Region Hovedstaden på et senere tidspunkt. Ligeledes flytter nogle unge til regionen fra andre regioner. Samlet set er der dog en nettofraflytning fra Region Syddanmark. Yderligere kan man konstatere, at - de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau - især ved fraflytning til anden region - de fra- men senere tilbageflyttende opnår det næsthøjeste uddannelsesniveau - tilflytterne opnår det tredjehøjeste uddannelsesniveau - især ved tilflytning fra anden region - de tilbageblevne opnår det laveste uddannelsesniveau Mobilitetsregnskabet viser således både en nettofraflytning samt en uddannelsesdræn fra Region Syddanmark. Det er i væsentlig grad for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse, at de unge flytter og der er her en direkte sammenhæng mellem mobiliteten og forældrenes uddannelsesniveau. De fire gruppers forskellige uddannelsesniveau smitter ikke af på arbejdsmarkedstilknytningen, men derimod - som ventet - på indkomstniveauet Mobiliteten i kommunerne og i regionerne Uddannelsesniveauet er blevet koblet med den geografiske mobilitet gennem en særkørsel af Danmarks Statistik. Her er de elever, der forlod 9. klasse i blevet fulgt mht. bopæl og uddannelsesniveau i hvert af de følgende 15 år, dvs. frem til og At der er valgt en periode på 15 år skyldes, at godt 90% da har færdiggjort deres uddannelsesforløb. Andelen, der ender med at få en lang videregående uddannelse er derfor lidt undervurderet. Dette belyses ved for de ældre årgange også at se på bopæl og uddannelsesniveau hhv. 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen Hvor er regionens unge 15 år efter de har forladt grundskolen? I dette afsnit sammenligner vi først situationen på regionsniveau og derefter mellem kommunerne i regionen. Regionerne På regionsniveau er der en stor andel af de unge, der aldrig har forladt deres hjemregion i løbet af de første 15 år efter de forlod 9. klasse i grundskolen, de stationære, jvf. tabel 8.3. I Hovedstaden gælder det for op mod 3 ud af 4, mens det i de tre vestdanske regionen er 56-60%. Region Syddanmark 8.5 Strategi & Analyse

165 Tabel 8.3. Unges flytten fra og tilbage til deres hjemregion fordelt på uddannelsesniveau. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. Stationære Tilbageflyttere Fraflyttere I alt - pct. - abs. Hovedstaden Drenge Piger I alt Sjælland Drenge Piger I alt Syddanmark Drenge Piger I alt Midtjylland Drenge Piger I alt Nordjylland Drenge Piger I alt Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Stationære: Unge, der boede i den pågældende region i startåret samt alle følgende 15 år. Tilbageflyttere: Unge, der boede i regionen i startåret samt 15 år senere, men som i den mellemliggende periode, har boet uden for regionen. Fraflyttere: Unge, der boede i regionen i startåret, men som bor i en anden region 15 år senere. Andelen, der flytter væk, men som senere kommer tilbage, tilbageflytterne, er meget ens i alle regionerne (15-18%), hvilket betyder, at andelen af fraflyttere, dvs. dem, der 15 år efter afgangen ikke mere er bosat i samme region som hvor de tog 9. klasse, er stor i de tre vestdanske regioner (25-32%) og meget lille i Hovedstaden (12%). Disse regionale forskelle kan bl.a. være udtryk for forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i regionerne. Andelen, der flytter væk, men som senere kommer tilbage, tilbageflytterne, er meget ens i alle regionerne (15-18%), hvilket betyder, at andelen af fraflyttere, dvs. dem, der 15 år efter afgangen ikke mere er bosat i samme region som hvor de tog 9. klasse, er stor i de tre vestdanske regioner (25-32%) og meget lille i Hovedstaden (12%). Disse regionale forskelle kan bl.a. være udtryk for forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i regionerne. Sammenligner vi dernæst drengene og pigerne, ser vi, at mobiliteten er højere blandt pigerne end blandt drengene. En relativ større andel af drengene forbliver således i regionen i hele perioden. Til gengæld er der en lidt højere andel af pigerne, der senere vender tilbage, men også en lidt større andel, der ikke vender tilbage. Region Syddanmark 8.6 Strategi & Analyse

166 Uddannelsesniveauet blandt de unge er forskelligt mellem Hovedstaden og de vestdanske regioner. Først og fremmest er der i de vestdanske regioner - sammenlignet med Hovedstaden - relativt flere, der tager en erhvervsfaglig uddannelse og til gengæld relativt færre, der ikke får en uddannelse, jvf. fig Fig Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen i de 5 regioner. Årgang Pct. Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Da der som nævnt er betydelige flytninger mellem regionerne, er det opnåede uddannelsesniveau blandt de unge fra en region ikke automatisk et udtryk for uddannelsesniveauet i regionen. Ser vi på uddannelsesniveauet inden for ovennævnte tre grupper, finder vi for det første, at uden for Hovedstaden er det overordnede mønster det samme, dvs. de stationære har det laveste uddannelsesniveau (flest uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og færrest med en videregående uddannelse), fraflytterne har det højeste uddannelsesniveau (flest med en videregående uddannelse og færrest uden en erhvervskompetencegivende uddannelse), og de tilbagevendte ligger imellem de to grupper, jvf. fig Sammenligner vi drenge og piger inden for hver af de tre grupper, ser vi, at pigerne i alle grupperne har det højeste uddannelsesniveau, dvs. at blandt de stationære er der alligevel flere piger end drenge, der har fået en videregående uddannelse og lidt færre piger end drenge, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, jvf. fig At der sker en fraflytning af unge med høje uddannelser, behøver imidlertid ikke at være negativt for regionen, hvis det bliver modsvaret af en tilsvarende tilflytning. Men som vi ser i fig. 8.2 og 8.3, er tilflytternes uddannelsesniveau i de fire regioner uden for Hovedstaden lavere end fraflytternes. Region Syddanmark 8.7 Strategi & Analyse

167 Fig Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Region Syddanmark Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Region Syddanmark 8.8 Strategi & Analyse

168 Fig. 8.3a. Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Drenge i Region Syddanmark Fig. 8.3b. Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Piger i Region Syddanmark Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Delkonklusion vedr. mobiliteten i regionerne På trods af at mange unge fra Region Syddanmark får en uddannelse, oplever regionen alligevel et uddannelsesdræn, fordi dem, der forlader regionen samtidig er de bedst uddannede, og fordi de ikke blive erstattet af tilflyttere med samme uddannelsesniveau. Endvidere er pigerne både mere mobile end drengene, og de opnår i alle et højere uddannelsesniveau end drengene uanset mobilitetsgraden. Kommunerne i Region Syddanmark Ser vi dernæst på de unge, der ved afgangen af grundskolen boede i en given kommune, kan vi følge dem lidt mere detaljeret, idet vi kan se på det opnåede uddannelsesniveau afhængig af hvor langt man flytter hen, da vi her skelner mellem om de flytter til/fra en anden kommune i hjemregionen eller helt uden for regionen. Region Syddanmark 8.9 Strategi & Analyse

169 Der er tegn på en sammenhæng mellem udbuddet af uddannelser i kommunerne og andelen, der ikke har været væk fra kommunen, jvf. bilag 24. Vi finder således den største andel stationære i Odense (39%), Esbjerg (38%), Fredericia (36%), Kolding (33%), Sønderborg (30%), Vejle (29%) og Svendborg (28%) kommuner. De laveste andele findes på Fanø (6%), Ærø (7%), Kerteminde (15%), Faaborg-Midtfyn (18%) og Assens (19%) kommuner. De der har været væk, men er flyttet tilbage, har især været flyttet til en anden kommune i regionen, når vi ser på Fyn (undtagen Odense og Svendborg kommuner), i Sydvestjylland (undtagen Esbjerg Kommune) og i Sønderjylland (undtagen Sønderborg Kommune). Også fraflytterne er mindre mobile på Fyn (undtagen Odense, Nyborg og Svendborg kommuner), dvs. de flytter i højere grad til en kommune i regionen end uden for regionen. I Trekantområdet, Sydvestjylland (undtagen Vejen Kommune) og i Sønderjylland (undtagen Tønder Kommune) flytter man derimod oftere helt ud af regionen end til en anden kommune i regionen. Andelen af fraflyttere er især høj fra Fanø (78%), Ærø (77%), Kerteminde (70%), Faaborg-Midtfyn (69%), Assens (67%) og Nordfyns kommuner (65%), dvs. især fra fynske kommuner, men det kan være Odense Kommune, der trækker. Vi bemærker igen, at i stort set alle kommunerne er pigerne mere mobile end drengene (færre stationære og flere fraflyttere). Overordnet set finder vi på kommuneniveau stort set samme resultat som på regionsniveau, jvf. bilag 25, idet de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau og de stationære det laveste uddannelsesniveau. Tilflytterne har et uddannelsesniveau, som ofte svarer til de tilbagevendte, dvs. tilflytternes uddannelsesniveau er lavere end de fraflyttedes. Vi kan se mere detaljeret på de enkelte grupper og skelne mellem hvor langt de tilbagevendte har været væk (anden kommune i regionen eller uden for regionen), de fraflyttede er flyttet væk (til anden kommune i regionen eller helt uden for regionen) og de tilflyttede (fra anden kommune i regionen eller fra en kommune uden for regionen). Vi finder da, at jo kortere der er flyttet, jo lavere er uddannelsesniveauet. Delkonklusion vedr. kommunerne i Region Syddanmark Uddannelsesniveauet blandt de unge fra kommunerne og regionen er lavest for dem, der bliver i kommunen (regionen) eller som kommer tilbage. De fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau, og dette bliver der ikke kompenseret for at tilflytterne. Generelt oplever kommunerne og regionen således et uddannelsesdræn. Disse hovedtræk gælder for stort set alle kommunerne, men med de store uddannelsesbyer Odense, Kolding, Esbjerg og Sønderborg samt Fanø, som undtagelser Er der uddannelsesmæssig og geografisk mobilitet 15 til 20 år efter afgangen fra grundskolen? For at se på udviklingen fra det 15. til det 20. år efter afgangen fra grundskolen er årgang blevet undersøgt nærmere. Billedet for disse to årgange ligner 15 år efter afgangen fra grundskolen billedet for årgangene mht. uddannelsesniveau i de fire grupper, dvs. fraflytterne har det højeste uddannelsesni- Region Syddanmark 8.10 Strategi & Analyse

170 veau og de stationære har det laveste uddannelsesniveau. Endvidere har tilflytterne ikke samme uddannelsesniveau som fraflytterne. 20 år efter afgangen fra grundskolen er andelen af stationære reduceret lidt (fra 57% til 55%), jvf. tabel 8.4. Til gengæld er andelen af tilbageflyttere steget lidt mere (fra 16% til 19%). Det betyder at andelen af fraflyttere er nogenlunde uændret. Tabel 8.4. De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 15 år efter afgangen fra Alle fra RSD Heraf Tilflyttere grundskolen Stationære Tilbageflyttere Fraflyttere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående udd Mellemlang videreg. udd Lang videregående udd I alt - pct abs Andel år efter afgangen fra Alle fra RSD Heraf Tilflyttere grundskolen Stationære Tilbageflyttere Fraflyttere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående udd Mellemlang videreg. udd Lang videregående udd I alt - pct abs Andel Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Uddannelsesniveauet er steget på de 5 år blandt de unge fra Region Syddanmark, idet andelen med grundskole og med gymnasial uddannelse er faldet fire procentpoint. Andelen med mellemlang og lang videregående uddannelse er til gengæld steget med fire procentpoint. Det er bemærkelsesværdigt, at uddannelsesniveauet er steget blandt alle tre grupper. De er især blandt tilbageflytterne, at uddannelsesniveauet er steget, dvs. nogle af dem, der 15 år efter var fraflyttede (og som generelt har det højeste uddannelsesniveau), er vendt tilbage. At fraflytterne uddannelsesniveau efter 20 år er steget, kan især tilskrives, at andelen af personer med en gymnasial uddannelse 15 år efter afgangen fra grundskolen er faldet fra 11% til 7% - formentligt fordi de i de følgende 5 år har gennemført en videregående uddannelse. Region Syddanmark 8.11 Strategi & Analyse

171 Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? Over halvdelen af tilbageflytterne har kun været borte fra regionen i 1-3 år, jvf. fig Hertil kommer over 1/5, der har været borte i 4-6 år. Det er således 25%, der er vendt tilbage efter mere end 6 års fravær fra regionen, hvilket typisk er den mindste tid, det tager at gennemføre en lang videregående uddannelse. Fig Antal år de tilbageflyttede har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Fig Antal år de tilbageflyttede med en lang videregående uddannelse har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Region Syddanmark 8.12 Strategi & Analyse

172 Ser vi yderligere specifikt på dem, der har fået en lang videregående uddannelse, har ¼ været borte fra Region Syddanmark i 10 år eller mere, og ¼ har været borte i 7-9 år, jvf. fig Det er lidt større andele end i Nordjylland og også større end i Midtjylland. I Hovedstaden er billedet derimod markant anderledes. Over 70% af tilbageflytterne har således kun været væk fra regionen i op til 3 år, og kun ca. 10% har været væk i over 6 år. I Region Syddanmark er det endvidere karakteristisk, at personer med en MVU og KVU har tilbragt noget kortere tid uden for regionen end dem, der har opnået en lang videregående uddannelse, jvf. fig Det kan skyldes, at det store udbud af korte og mellemlange videregående uddannelser i regionen sjældnere gør det nødvendigt at flytte for regionen for at få sin uddannelse. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse er den gruppe af tilbageflytterne, der har været kortest tid uden for regionen. Fig Antal år de tilbageflyttede til Region Syddanmark med forskellige uddannelser har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark I afsnit 8.1 så vi bl.a., at der sker en selektering af de unge ved valg af uddannelse efter afgangen fra grundskolen pga. bl.a. forældrenes baggrund og de unges senere mobilitet. Hvordan forholder det sig, når vi ser på dem, der opnår en gymnasial uddannelse i regionen? I en undersøgelse er der taget udgangspunkt i de elever, der har færdiggjort en gymnasial uddannelse på en institution i Syddanmark 84 i 1985, 1988, 1991, 1994, 1997, 2000, 2003), dvs. 7 årgange. 84 Da undersøgelsen er lavet før strukturreformen, dækker betegnelsen her over Fyns Amt samt Sønderjyllands, Vejle og Ribe amter. Region Syddanmark 8.13 Strategi & Analyse