Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan. Dette skyldes, at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er derfor at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme revisioner af de enkelte kapitler. Frem til sommeren 2013 vil f.eks. kapitel 4, 5 og 7 blive opdateret. Det er allerede nu muligt at få nyere data til opdatering af noget af kapitel 7, men det er her valgt at placere denne delopdatering i bilag 23. Maj 2013 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse... IV Figurfortegnelse... VI Resume... XI 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der? Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Befolkningsfremskrivning for de årige, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse Region Syddanmark I Statistik & Analyse

4 4.7. De frie og private grundskoler samt efterskolerne Konklusion Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 5.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1. Antal elever og studerende, Optagne elever Udviklingen i tilgangen Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører en uddannelse Alderen ved gennemførelsen Studietid Gennemførelsesprocenter og frafald Frafald. Dets betydning, måling og årsager Frafald på ungdomsuddannelserne Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Frafald og fastholdelse på de videregående uddannelser Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? 7.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2011, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2011-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? 8.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 Region Syddanmark II Statistik & Analyse

5 8.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter de har forladt grundskolen? Er der uddannelsesmæssig og geografisk mobilitet 15 til 20 år efter afgangen fra grundskolen? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 9.1. Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark III Statistik & Analyse

6 Tabelfortegnelse Kapitel 1 Tabel 1.1 Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) 4 Kapitel 3 Tabel 3.1 Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, årige i arbejdsstyrken. Pct. 6 Tabel 3.2 Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, Pct. 15 Tabel 3.3 Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, Kapitel 4 Tabel 4.1 Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, Pct. 14 Tabel 4.2 De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, Pct. 27 Tabel 4.3 Forældres og deres børns uddannelse. Pct. 28 Tabel 4.4 Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, Pct. 30 Tabel 4.5 Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, Pct. 31 Kapitel 5 Tabel 5.1 De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, Pct. 5 Tabel 5.2 De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, Pct. 5 Kapitel 6 Tabel 6.1 Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder 6 Tabel 6.2 De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), (excl. 1-årig hhx) 10 Tabel 6.3a Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. 12 Tabel 6.3b Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. 13 Tabel 6.4a De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.4b De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.5 Tabel 6.6 Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) 31 Kapitel 7 Tabel 7.1 Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2011) fra grundskolen. Pct. 7 Region Syddanmark IV Statistik & Analyse

7 Tabel 8.4 Kapitel 8 Tabel 8.1 Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for og 1998-årgangen. Pct. 2 Tabel 8.2 Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct. 3 Tabel 8.3 Unges flytten fra og tilbage til deres hjemegn fordelt på uddannelsesniveau. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. 6 De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 11 Tabel 8.5a Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct. 16 Tabel 8.5b Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct. 16 Tabel 8.6 Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. 18 Tabel 8.7a Tabel 8.7b Tabel 8.7c Tabel 8.8a Tabel 8.8b Tabel 8.8c Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 21 Tabel 8.9a Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 23 Tabel 8.9b Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 24 Tabel 8.9c Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 24 Kapitel 9 Tabel 9.1 Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner 2 Region Syddanmark V Statistik & Analyse

8 Figurfortegnelse Kapitel 1 Fig. 1.1 Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i kædede 2005-priser) i perioden Fig. 1.2 Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i Afvigelsen fra landsgennemsnittet 5 Fig. 1.3 Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal årige), Kapitel 2 Fig. 2.1 Det parallelle uddannelsessystem i Danmark 1 Fig. 2.2 Det ordinære uddannelsessystem i Danmark 3 Fig. 2.3 Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.4 Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.5 Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.6 Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, Fig. 2.7 Voksenuddannelser i Region Syddanmark, Fig. 2.8a Adgangen til de gymnasiale uddannelser inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Fig. 2.8b Adgangen til en erhvervsskoleuddannelse inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Kapitel 3 Fig. 3.1 Uddannelsesniveauet i regionerne, Alle årige. Pct. 2 Fig. 3.2 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige i arbejdsstyrken. Pct. 3 Fig. 3.3 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige beskæftigede. Pct. 3 Fig. 3.4 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige arbejdsløse. Pct. 4 Fig. 3.5 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct. 4 Fig. 3.6 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.7 Andelen med en videregående uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.8 Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.9a Uddannelsesniveauet for årige mænd, Pct. 12 Fig. 3.9b Uddannelsesniveauet for årige kvinder, Pct. 12 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, Pct. 13 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, Pct. 13 Fig Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. 16 Fig Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige. Pct. 17 Fig. 3.14a Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige mænd. Pct. 18 Fig. 3.14b Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige kvinder. Pct. 18 Region Syddanmark VI Statistik & Analyse

9 Kapitel 4 Fig. 4.1 Overgangsfrekvenser fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 4 Fig. 4.2a Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, Pct. 5 Fig. 4.2b Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, Pct. 5 Fig. 4.2c Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, Pct. 6 Fig. 4.2d Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, Pct. 7 Fig. 4.3 Fig. 4.4a Fig. 4.4b Fig. 4.5 Fig. 4.6 Fig. 4.7 Fig. 4.8 Fig. 4.9a Fig. 4.9b Fig. 4.9c Fig. 4.10a Fig. 4.10b Fig. 4.10c Fig Fordelingen på grundskoletype for de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en folkeskole, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en efterskole, Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 13 Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, Region Syddanmark. Pct. 13 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 15 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 16 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 17 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 18 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 19 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 20 Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Fig. 4.12a Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, Indeks 2012= Fig. 4.12b Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, Indeks 2012= Fig. 4.12c Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, Indeks 2012= Fig. 4.12d Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, Indeks 2012= Fig Antal årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Region Syddanmark VII Statistik & Analyse

10 Kapitel 5 Fig. 5.1 Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2a Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), Fig. 5.2b Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, Fig. 5.2c Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.3a Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli Fig. 5.3b Antal optagne på SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli Fig. 5.3c Antal optagne på de mellemlangenge videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Fig. 5.3d Antal optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Kapitel 6 Fig. 6.1 Fig. 6.2 Fig. 6.3 Fig. 6.4 Fig. 6.5 Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 2 Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 3 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. 4 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, , fordelt på uddannelsestype. Pct. 5 Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct. 7 Fig. 6.6 Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Fig. 6.7 Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, Fig. 6.8 Fig. 6.9 Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, Indeks 2002= Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, Indeks 2002= Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse en ungdomsuddannelse, Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på ungdomsuddannelserne, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, Fig Basisårgange for gymnasiet og hf, , Fyn 29 Fig Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, , Fyn. Pct. 29 Fig Antal optagne elever, , Fyn 30 Fig Antal klasser, , Fyn 32 Fig. 6.18a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 34 Fig. 6.18b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 35 Fig. 6.19a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 35 Fig. 6.19b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 36 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantom- Region Syddanmark VIII Statistik & Analyse

11 rådet 36 Fig. 6.21a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.21b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.22a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig. 6.22b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland 39 Fig. 6.24a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.24b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.25a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig. 6.25b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig Kapitel 7 Fig. 7.1 Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland 42 Uddannelsesudviklingen for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 2 Fig. 7.2 Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 3 Fig. 7.3 Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.4 Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2011, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.5 Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 5 Fig. 7.6 Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 6 Fig. 7.7a Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse), Fig. 7.7b Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, Fig. 7.7c Andelen, der gennemfører en lang videregående uddannelse, Fig. 7.7d Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, Fig. 7.8a Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.8b Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.9 Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2011-årgangen, hele landet. Pct. 14 Region Syddanmark IX Statistik & Analyse

12 Kapitel 8 Fig. 8.1 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen i de 5 regioner. Årgang Pct. 7 Fig. 8.2 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 8 Fig. 8.3a Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Drenge i Region Syddanmark 9 Fig. 8.3b Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Piger i Region Syddanmark 9 Fig. 8.4 Antal år de tilbageflyttede har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.5 Antal år de tilbageflyttede med en lang videregående uddannelse har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.6 Antal år de tilbageflyttede til Region Syddanmark med forskellige uddannelser har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 13 Fig. 8.7 Uddannelsesforløbet for årgangene Syddanmark. Pct. 14 Fig. 8.8 Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af gymnasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl Region Syddanmark X Statistik & Analyse

13 6. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark I dette kapitel er fokus på uddannelsesinstitutionerne i regionen. Det betyder bl.a. at vi her medregner elever, der ikke kommer fra regionen, men er kommet til regionen for at få en uddannelse. Endvidere betyder det, at vi ikke medregner de elever fra regionen, som har valgt at tage en uddannelse uden for regionen. Datagrundlaget er derfor ikke det samme som i kapitel 4, hvorfor der ikke kan foretages direkte sammenligninger. Kapitlet vil se på - antal elever og studerende, herunder fordelt på uddannelsestype og institution - optagne elever og studerende, herunder fordelt på alder, geografi, uddannelsestype og institution - fuldførelse af uddannelse, herunder fordelt på alder, studietid, uddannelsestype og institution - gennemførelsesprocenter og frafald - fremskrivning af ansøgere til stx- og hf-uddannelserne Der er udarbejdet delkonklusioner til de enkelte afsnit. I afsnit 2.1. kan ses en oversigt over uddannelsesstederne i Region Syddanmark. I kapitel 8 vil vi se nærmere på flytninger til og fra regionen Antal elever og studerende, I dette afsnit anlægges et institutionssynspunkt, dvs. der tages udgangspunkt i det samlede antal på den enkelte institution, uanset hvor personerne kommer fra. Omvendt giver opgørelser over det samlede tal ingen oplysninger om, hvor evt. unge fra regionen har påbegyndt en uddannelse udenfor regionen. Det samlede antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark er steget siden 2002 til et niveau i 2011, der er 25% over 2002, jvf. fig Udviklingen svarer nogenlunde til udviklingen i hele landet. I bilag 11a ses antallet af elever fordelt på de enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner i perioden På de erhvervsfaglige grundforløb har udviklingen overvejende været svagt positiv som i hele landet, men med betydeligt dyk i 2007 og 2008 samt igen i Den samlede stigning i Region Syddanmark og i hele landet har været godt 10% fra 2002 til 2011, dvs. svagere stigning end i den samlede udvikling på ungdomsuddannelsesområdet. På de erhvervsfaglige hovedforløb har udviklingen generelt været negativ både i Region Syddanmark og i hele landet frem til Herefter er udviklingen vendt, så antallet af elever i 2011 er nået op på 10% over niveauet i Dette er lidt højere end niveauet i hele landet. De erhvervsgymnasiale uddannelser har generelt haft et stigende antal elever i Region Syddanmark og i hele landet og ligger i % over antallet i Det svarer til udviklingen i alle ungdomsuddannelserne under ét. De almengymnasiale uddannelser (stx, ib og stk) har ligeledes haft et stigende antal elever, hvor udviklingen i Region Syddanmark nogenlunde har fulgt udviklingen i hele landet. Stigningen er dog Region Syddanmark 6.1 Strategi & Analyse

14 betydeligt større end ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, og antallet af elever ligger i % højere end i På hf har udviklingen været negativ i Region Syddanmark og hele landet frem til Herefter har der været en kraftig stigning, så niveauet i 2011 ligger 75% over niveauet i 2002 i Region Syddanmark og 55% i hele landet. Fig Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Siden 2002 og frem til 2008 har der været en nogenlunde konstant antal studerende ved de videregående uddannelser i Region Syddanmark og i hele landet, jvf. fig. 6.2, men herefter er antallet steget til et niveau, der ligger 20% over niveauet i 2002 Det dækker dog over et fald i antal elever ved KVU, som i 2008 lå godt 10% under 2002, men som herefter har været stigende, så niveauet i 2011 ligger 15% over niveauet i Udviklingen har været mere negativ i Region Syddanmark end i hele landet. I 2012 er niveauet således næsten 30% over niveauet i 2002 i hele landet. Der var ligeledes et fald i antallet af studerende ved professionsbacheloruddannelserne i Region Syddanmark i perioden større end på landsplan. En stigning herefter har dog i Region Syddanmark i 2011 bragt niveauet op på 5% over niveauet i 2002, hvilket dog er noget under niveauændringen i hele landet på 15%. I de øvrige MVU er der relativt få studerende, og derfor kan der lettere opstå store udsving. Den voldsomme stigning, der har været i Region Syddanmark dækker over en stor stigning i antallet af studerende til SIMAC i Svendborg. Region Syddanmark 6.2 Strategi & Analyse

15 Fig Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks, 2002=100 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Der har været en betydelig og positiv udvikling i antallet af studerende ved en universitetsbacheloruddannelse i hele perioden, så der i Region Syddanmark i 2011 var næsten 70% flere studerende end i Denne udvikling er mere positiv end udviklingen på landsplan, hvor der i 2011 kun var godt 40% flere end i På de lange videregående uddannelser var der en negativ udvikling i perioden , men herefter har der været en stigning til et niveau i 2011 på 20% flere end i Denne udvikling har været mere gunstig end i hele landet, hvor der var en negativ udvikling frem til 2008, hvorefter niveauet er steget - dog ikke mere end at det i 2011 kun ligger 5% over niveauet i I bilag 11b ses antallet af studerende fordelt på de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner og på mere detaljerede uddannelseskategorier i perioden Delkonklusion: Overordnet set har udviklingen i antal elever og studerende i Region Syddanmark svaret til udviklingen i hele landet Optagne elever Der vil i dette afsnit blive set på - tilgangen (antal optagne elever samt gennemsnitsalderen ved optagelsen) - uddannelsesfrekvenser Region Syddanmark 6.3 Strategi & Analyse

16 Udviklingen i tilgangen Tilgangen er her opgjort pr. 1. oktober, dvs. lidt inde i uddannelsen, så det frafald og den tilgang, der er sket siden ansøgningstidspunktet er indregnet. Der er meget store fluktuationer fra år til år i tilgangen - større end i det samlede antal, fordi de på sin vis afspejler et glidende gennemsnit. Et enkelt års ændring i tilgangen ændrer således ikke den samlede antal elever/studerende på 3-10 årgange så meget, jvf. bilag 12. Generelt udgør antallet af elever i Region Syddanmark, der starter på en ungdomsuddannelse ca. 24% af antallet af startende i hele landet i perioden , jvf. fig Andelen på EUD grundforløbet har typisk ligget ca. 1 procentpoint højere, mens andelen på hovedforløbet i de senere år har ligget ca. ½ procentpoint over den generelle andel på 24%. På de erhvervsgymnasiale uddannelser ligger andelen på 25-26% over det generelle niveau, mens den på stx ligger helt nede på 21-22%. På hf er der en del svingninger. Fig Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Antal optagne ved de videregående uddannelser har i Region Syddanmark typisk ligget på 15-16% af antallet i hele landet, jvf. fig KVU har relativt flere studerende end i hele landet, idet andelen udgjorde over 20% frem til 2006, men den faldt herefter til 18% i Region Syddanmark 6.4 Strategi & Analyse

17 Fig Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, , fordelt på uddannelsestype. Pct. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Også andelen ved professionsuddannelserne ligger relativt højt, men med en svagt faldende tendens fra 22% i 2002 til 20% i Såvel andelen ved universitetsbacheloruddannelserne og de lange videregående uddannelser ligger relativt lavt, typisk 12-13% hhv %, men har hefter været stigende. Delkonklusion: Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark nogenlunde udviklingen i hele landet, og udgør ca. 24% af den samlede tilgang. På det erhvervsfaglige grund- og hovedforløb samt på de erhvervsgymnasiale uddannelserne er andelen højere, mens den lavere ved stx. På de videregående uddannelser udgør andelen i Region Syddanmark ca %, dvs. en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Ved de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne ligger andelen højere, mens den ligger lavere ved universitetsuddannelserne. Region Syddanmark 6.5 Strategi & Analyse

18 Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen er relativt (overraskende) høj ved de flere uddannelser, jvf. bilag 7 1. I teorien kan den forventede alder beregnes ved uddannelsernes start, hvis man går den lige vej. Det viser sig imidlertid, at der i gennemsnit er 3½ års spildtid, jvf. tabel Mertidsforbruget ved 10. klasse på 6 måneder fremkommer ved at halvdelen af de unge tager 10. klasse. På EUD er der et højt mertidsforbrug pga. dobbelt ungdomsuddannelse - typisk fordi nogle først tager en erhvervsgymnasial uddannelse. Personer, der får en lang videregående uddannelse, har i gennemsnit meget studietidsforsinkelse, som kun i begrænset omfang har betydning ved de øvrige uddannelseskategorier. Mertidsforbruget er således med til at forklare de relativt høje gennemsnitsaldre ved starten af de enkelte uddannelser. Især vejer uddannelsespause tungt. Tabel 6.1. Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder I alt EUD KVU MVU LVU 10. klasse Dobbelt ungdomsuddannelse Studieskift Resttid (studietidsforsinkelse) Uddannelsespause I alt Kilde: Høtbjerg Henriksen (2013). Dette kan illustreres med at ud af (40%) i årgang med studiekompetencegivende uddannelse i januar 2011 ikke er i gang med en videregående uddannelse, jvf. fig Andelen er faldende jo længere det er siden den studiekompetencegivende uddannelse blev taget. Vi bemærker, at det i højere grad er drengene end pigerne, der ikke er kommet videre. 1 2 Aldersfordelingen er afgrænset nedadtil, men ikke opadtil, dvs. der er en højreskæv fordeling. Personer med høj tilgangsalder vil derfor påvirke gennemsnittet uforholdsvist meget. Det kunne derfor have været hensigtsmæssigt at supplere med beregninger af medianalderen, men disse er pt. ikke tilgængelige. Se også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri (2013) Region Syddanmark 6.6 Strategi & Analyse

19 Fig Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct Mænd Kvinder Ek s am e n s år Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse er især høj ved EUD: Ca. 21,5 år ved starten af grundforløbet (og stigende siden 2007) og 26 år ved starten af hovedforløbet, jvf. fig Den høje gennemsnitlige startalder ved social- og sundhedsuddannelserne er her med til at trække gennemsnitsalderen for alle erhvervsfaglige uddannelser op. Gennemsnitsalderen i Region Syddanmark ligger en anelse lavere end i hele landet. Fig Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 6.7 Strategi & Analyse

20 Til de erhvervs- og almengymnasiale uddannelser er gennemsnitsalderen i hele perioden hhv. godt 17 år og knap 17 år både i Region Syddanmark og i hele landet, dvs. mange går relativt hurtigt i gang med disse uddannelser. På hf er gennemsnitsalderen knap 20 år og stigende i både Region Syddanmark og i hele landet. Ved de videregående uddannelser har der generelt været en faldende gennemsnitalder, jvf. fig I Region Syddanmark ligger gennemsnitsalderen gennemgående over landsgennemsnittet. Ved de korte videregående uddannelser er den gennemsnitlige alder ca. 24,5 år i Dette kan overraske, når den gennemsnitlige startalder ved EUD hovedforløbene også er 26 år, og mange af de studerende har et EUD forløb bag sig før KVU, men det kan bl.a. skyldes, at det er de yngre, der fortsætter fra en EUD til en KVU. På professionsuddannelserne er den gennemsnitlige alder ved starten af uddannelsen faldet de seneste 10 år og er i ,5 år. Det er 8,5 år mere end startalderen ved en gymnasial uddannelse, der ofte ligger forud for professionsbacheloruddannelsen. Universitetsbachelorerne er yngre og i gennemsnit 23 år ved starten, dvs. gennemsnitsalderen ved starten er 6 år højere end gennemsnitalderen ved starten på den gymnasiale uddannelse, hvor den kun burde være 3 år. Fig Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken. Region Syddanmark 6.8 Strategi & Analyse

21 Ved de lange videregående uddannelser er gennemsnitsalderen 27 år i 2011, hvilket i et større perspektiv er et højt gennemsnit. Det er også lidt højt i forhold til, at universitetsbachelorerne i gennemsnit er 4 år yngre ved uddannelsens start, og bachelordelen er normeret til 3 år. Delkonklusion: Forskellene i den gennemsnitlige startalder på de forskellige uddannelsesniveauer er generelt større end der kunne forventes, hvis der gås lige igennem uddannelsessystemet. Dette skyldes især uddannelsespauser, men også omvalg og studietidsforsinkelse Gymnasiefrekvenser Uddannelsesfrekvensen defineres her som antal optagne på en institution i et givet område i forhold til befolkningen i den relevante alder i samme geografiske område. Det væsentligste metodeproblem her er, at tilgangen ses ud fra uddannelsesinstitutionernes side, uanset hvor eleverne/de studerende kommer fra, hvorved uddannelsesfrekvenserne bliver en blanding af to geografiske begreber 3. Der er foretaget den afgrænsning, at den 1-årige hhx, som frem til og med 2004 spillede en stor rolle, er udeladt i alle årene. På de gymnasiale uddannelser under ét ligger Region Syddanmark under landsgennemsnittet i hele perioden, jvf. tabel 6.2. Hovedstaden ligger markant over landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland ligger nogenlunde på landsgennemsnittet. Region Syddanmark ligger lidt over Region Sjælland, mens Region Nordjylland har den laveste frekvens. For Region Syddanmark er der dog tale om to modsatrettede tendenser. På de almengymnasiale uddannelser ligger Region Syddanmark lavt. Kun Nordjylland har lavere gymnasiefrekvenser. Alle regioner uden for Hovedstaden ligger dog under gennemsnittet, mens Hovedstaden ligger ca. 10 procentpoint over gennemsnittet. På hhx ligger Region Syddanmark højt sammenlignet med Østdanmark og Region Nordjylland, men under Region Midtjylland. Region Syddanmark ligger derved lidt over landsgennemsnittet. På htx ligger Region Syddanmark ligeledes højt sammenlignet med Østdanmark, men lavere end regionerne Midtjylland og Nordjylland. På Fyn ligger den almengymnasiale frekvens over den regionale, men under landsgennemsnittet. På hhx ligger frekvensen derimod markant under den regionale og landsgennemsnittet og kun lidt over Hovedstaden. På htx ligger frekvensen lidt over det regionale gennemsnit og dermed også over landsgennemsnittet. Samlet set ligger Fyn derfor i hovedparten af perioden under den regionale gymnasiefrekvens og kun lidt over Nordjylland. 3 For at det skal give mening at beregne de gymnasiale uddannelsesfrekvenser, må man antage, at antallet af elever fra regionen, der starter udenfor regionen er af samme omfang som antallet af elever, som stammer andetsteds fra, og som starter på en institution i regionen. På grund af regionernes størrelse er dette dog næppe en problematisk forudsætning i Jylland/Fyn. Derimod vil det ikke give mening at beregne uddannelsesfrekvenser på de videregående uddannelsers område. Region Syddanmark 6.9 Strategi & Analyse

22 Tabel 6.2. De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), (excl. 1-årig hhx) Almengymnasiale uddannelser Hovedstaden 55,7 55,8 56,6 55,5 55,6 54,8 58,5 60,2 66,0 66,7 Sjælland 43,6 41,9 43,1 42,9 45,5 43,0 45,7 44,0 56,6 54,0 Midtjylland 44,4 42,1 44,6 43,3 45,2 43,4 44,9 44,7 52,6 53,3 Nordjylland 37,9 38,7 38,8 39,6 41,7 40,2 42,6 42,8 48,1 50,5 Syddanmark 39,5 42,5 41,4 40,6 42,7 42,3 44,8 42,3 54,4 54,2 I alt 45,2 45,3 46,0 45,4 47,0 45,7 48,3 47,8 56,7 56,9 Hhx Hovedstaden 9,7 10,5 11,2 11,1 10,7 9,8 10,0 10,3 9,1 8,7 Sjælland 14,3 13,1 14,5 12,9 12,8 13,8 12,7 13,0 14,2 13,4 Midtjylland 16,2 16,2 17,8 17,2 16,1 15,2 15,9 15,7 15,7 14,9 Nordjylland 15,9 15,6 16,5 16,2 14,7 14,5 13,4 12,9 13,3 13,5 Syddanmark 15,4 15,5 16,5 16,0 16,4 14,5 14,8 14,5 15,5 14,9 I alt 14,0 14,0 15,1 14,5 14,1 13,3 13,3 13,3 13,4 12,9 Htx Hovedstaden 4,1 4,2 4,6 4,6 5,1 5,4 5,9 6,1 6,2 6,0 Sjælland 5,7 5,8 5,2 4,8 5,1 5,1 6,0 6,2 6,3 5,9 Midtjylland 5,8 6,0 6,0 6,1 6,4 6,3 7,7 7,4 8,5 7,9 Nordjylland 5,5 5,5 5,0 5,8 5,8 5,5 6,8 6,9 9,3 7,3 Syddanmark 5,6 5,9 5,6 5,9 5,7 6,5 6,4 6,9 6,8 6,4 I alt 5,3 5,4 5,3 5,4 5,6 5,8 6,5 6,7 7,3 6,7 Gymnasiale uddannelser Hovedstaden 69,6 70,5 72,3 71,2 71,4 70,0 74,4 76,6 81,3 81,4 Sjælland 63,6 60,8 62,7 60,6 63,5 62,0 64,4 63,2 77,1 73,3 Midtjylland 66,4 64,3 68,4 66,7 67,7 64,9 68,4 67,8 76,9 76,2 Nordjylland 59,3 59,9 60,3 61,6 62,2 60,2 62,8 62,6 70,7 71,3 Syddanmark 60,5 63,9 63,4 62,6 64,8 63,2 66,0 63,6 76,7 75,5 I alt 64,5 64,7 66,4 65,4 66,7 64,8 68,2 67,8 77,4 76, Almengymnasiale uddannelser Fyn 43,1 44,5 43,6 42,9 45,5 43,6 47,7 40,2 55,8 54,4 Sydjylland 37,3 41,2 40,0 39,2 40,9 41,4 43,0 43,6 53,4 54,0 Syddanmark 39,5 42,5 41,4 40,6 42,7 42,3 44,8 42,3 54,4 54,2 Hhx Fyn 10,9 11,1 12,4 10,5 11,7 9,9 9,6 9,7 10,6 10,6 Sydjylland 18,2 18,3 19,0 19,4 19,3 17,4 18,1 17,5 18,6 17,6 Syddanmark 15,4 15,5 16,5 16,0 16,4 14,5 14,8 14,5 15,5 14,9 Htx Fyn 6,1 6,3 5,8 5,5 5,8 6,5 6,5 8,4 7,5 6,5 Sydjylland 5,3 5,6 5,5 6,1 5,7 6,4 6,4 5,9 6,4 6,4 Syddanmark 5,6 5,9 5,6 5,9 5,7 6,5 6,4 6,9 6,8 6,4 Gymnasiale uddannelser Fyn 60,1 61,8 61,8 59,0 63,0 60,0 63,8 58,3 74,0 71,5 Sydjylland 60,7 65,1 64,5 64,8 65,8 65,1 67,5 67,0 78,4 78,1 Syddanmark 60,5 63,9 63,4 62,6 64,8 63,2 66,0 63,6 76,7 75,5 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Databanken samt Danmarks Statistik: Statistikbanken, FOLK1. I Sydjylland ligger den almene gymnasiefrekvens derfor under frekvensen i regionen og på niveau med Nordjylland - bortset fra i , hvor den almene gymnasiefrekvens steg dramatisk i Region Syddanmark 6.10 Strategi & Analyse

23 Sydjylland. På hhx ligger frekvensen markant over regionsgennemsnittet og højere end i de øvrige regioner. På htx er gennemsnittet nogenlunde på regionsniveauet. Samlet set betyder det, at den gymnasiale frekvens i Sydjylland ligger over regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet samt over Sjælland og Nordjylland. Samlet set er gymnasiefrekvensen således højere i Sydjylland end på Fyn, hvilket især skyldes en markant højere erhvervsgymnasial frekvens, der mere end opvejer den højere almengymnasiale frekvens på Fyn. Delkonklusion: Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nordjylland. Særligt på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav Geografisk baggrund På ungdomsuddannelserne findes der nye data vedr. de nyoptagne elever i 2012 på de almengymnasiale uddannelser. Heraf fremgår det klart, at den relativt gode geografiske dækning i regionen samtidig betyder nogle nogenlunde klart afgrænsede optagelsesområder. På det subregionale niveau finder vi på stx-området, at 97-98% af elever til de fynske, sydvestjyske og sønderjyske kommer fra nærområdet, jvf. tabel 6.3. I Trekantområdet er det derimod kun 89%, jvf. nedenfor. I alle de sydjyske kommuner er der et udbud af stx, mens der på Fyn er 3 kommuner uden stxudbud, og som derfor skal dækkes ind af skoler i de øvrige kommuner. Mange af stx-skolerne på Fyn får over 75% af deres elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Nogle væsentlige undtagelser er Nordfyns Gymnasium, der får 36% fra (den nordvestlige del af) Odense Kommune, Mulernes Legatskole, der får 18% fra (den gymnasieløse) Kerteminde Kommune, Nyborg Gymnasium, der får 8% fra Kerteminde Kommune og Odense Katedralskole, der trækker bredt fra andre fynske kommuner. Elever fra Langeland og Ærø tager først og fremmest til Svendborg Gymnasium. Oure Gymnasium er speciel, idet det er et privat gymnasium med egen kostafdeling, der pga. sit særlige fokus på idræt, tiltrækker mange fra hele landet. Til gymnasierne i de tre kommuner i Trekantområdet kommer ca. 90% af de nye stx-elever til 4 af gymnasierne fra den kommune hvori skolen ligger. Rødkilde Gymnasium ligger væsentligt lavere, hvilket skyldes en stor andel elever fra især Hedensted Kommune. Stort set alle de nye stx-elever på gymnasierne i Sydvestjylland kommer også fra Sydvestjylland (97%). Oplandet er nogenlunde geografisk klart afgrænset til egen kommune (over 85%). Væsentligste undtagelse er Ribe Katedralskole, der får 23% af sine elever fra Vejen Kommune og 7% fra hhv. Haderslev og Tønder kommuner. Også de 5 offentlige gymnasier i Sønderjylland får størsteparten af deres stx-elever fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. For en del af de nye elever til Tønder Gymnasium er oprindelseskommunen imidlertid ukendt. Der er her formodentlig tale om en gruppe elever fra Tyskland. Deutsches Gymnasium er et privat gymnasium, som trækker bredere i det sønderjyske område. Region Syddanmark 6.11 Strategi & Analyse

24 Tabel 6.3a. Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. Samme kommune Samme område Samme region Øvrige I alt Faaborg Gymnasium 93,8 6,3 100,0 Midtfyns Gymnasium, Ringe 83,3 14,4 2,2 100,0 Middelfart Gymnasium 98,0 1,5 0,5 100,0 Mulernes Legatskole, Odense 75,0 25,0 100,0 Odense Katedralskole 74,0 24,2 0,4 1,3 100,0 Sct. Knuds Gymnasium, Odense 90,9 8,4 0,6 100,0 Tornbjerg Gymnasium, Odense 78,1 20,9 0,3 0,6 100,0 Nordfyns Gymnasium, Søndersø 61,8 38,2 100,0 Nyborg Gymnasium 74,3 22,9 0,4 2,4 100,0 Oure Gymnasium 5,6 20,4 11,1 63,0 100,0 Svendborg Gymnasium 84,6 15,4 100,0 Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg 87,9 12,1 100,0 Fyn 79,9 17,8 0,4 1,9 100,0 Fredericia Gymnasium 89,4 6,0 3,9 0,7 100,0 Kolding Gymnasium 86,6 6,3 6,7 0,4 100,0 Munkensdam Gymnasium, Kolding 90,6 1,3 6,3 1,8 100,0 Rosborg Gymnasium, Vejle 91,9 0,5 4,3 3,3 100,0 Rødkilde Gymnasium, Vejle 69,8 0,4 1,1 28,8 100,0 Trekantområdet 85,9 2,6 4,3 7,2 100,0 Esbjerg Gymnasium 89,9 9,1 0,3 0,6 100,0 Rybners, Esbjerg 92,3 7,2 0,4 100,0 Ribe Katedralskole 62,9 22,9 14,1 100,0 Grindsted Gymnasium 85,3 13,5 1,2 100,0 Varde Gymnasium 98,0 1,5 0,5 100,0 Vejen Gymnasium 93,5 4,8 1,2 0,6 100,0 Sydvestjylland 87,9 9,4 2,4 0,3 100,0 Alssundgymnasiet, Sønderborg 91,3 8,7 100,0 Sønderborg Statsskole 97,9 2,1 100,0 Haderslev Katedralskole 93,2 1,0 5,5 0,3 100,0 Aabenraa Statsskole 94,2 3,1 0,8 1,9 100,0 Deutsches Gymnasium, Aabenraa 61,5 38,5 100,0 Tønder Gymnasium 89,8 9,6 0,5 100,0 Sønderjylland 92,3 5,8 1,5 0,4 100,0 Kilde: Indberetning fra skolerne. På det subregionale niveau finder vi på hf-området, at hovedparten (89-95%) af eleverne kommer fra nærområdet. I alle de sydjyske kommuner er der et udbud af 2 årigt hf, mens der på Fyn er 5 kommuner uden 2 årigt hf-udbud, dvs. de enkelte skoler skal dække et større geografisk område. 75% af hf-eleverne på Fyn kommer fra den samme kommune, som hf-kurset ligger i. Af de resterende kommer 12% på Mulernes legatskole og på Nyborg Gymnasium fra Kerteminde Kommune, 26% på Svendborg Gymnasium kommer fra Langland og Ærø kommuner. Hf på VUC i Svendborg og på Ærø er specielle, idet det er 3 årige søfarts-hf. I Trekantområdet får skolerne en stor del af sine elever fra den kommune, hvori skolen ligger. Kolding Gymnasium og Kolding HF & VUC får dog hhv. 13% og 8% fra nabokommunen Vejen. VUC Region Syddanmark 6.12 Strategi & Analyse

25 Fredericia får 14% fra nabokommunerne Kolding og Vejle, og Rosborg Gymnasium får 11% af sine elever fra Hedensted Kommune. I Sydvestjylland får især skolerne Esbjerg Gymnasium, Varde Gymnasium, Vejen gymnasium og VUC Vest hovedparten af eleverne fra den kommune, hvori skolerne ligger. Som ved stx adskiller Ribe Katedralskole sig, idet 14% af eleverne kommer fra Vejen Kommune og 9% fra Tønder Gymnasium og Haderslev Katedralskole. Endvidere får Grindsted 20% af sine elever fra Varde Kommune. Delkonklusion: Dækningen af stx og hf er relativ god i Syddanmark. Kun på Fyn er der kommuner uden stx eller hf. De offentlige skoler får især sine elever fra den kommune i hvilken skolen ligger. Tabel 6.3b. Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. Samme kommune Samme område Samme region Øvrige I alt Middelfart Gymnasium 96,6 1,7 1,7 100,0 Mulernes Legatskole, Odense 76,2 20,2 1,2 2,4 100,0 Odense Katedralskole 68,1 24,1 2,6 5,2 100,0 Nyborg Gymnasium 69,6 21,4 8,9 100,0 Svendborg Gymnasium 58,5 37,8 3,7 100,0 HF & VUC Fyn, Fyns Hf-kursus, Odense 77,2 22,3 0,5 100,0 HF & VUC Fyn, Odense 79,3 15,5 3,4 1,7 100,0 HF & VUC Fyn, Glamsbjerg 84,4 15,6 100,0 HF & VUC Fyn, Svendborg 23,3 26,7 10,0 40,0 100,0 HF & VUC Fyn, Ærø 98,4 1,6 100,0 Fyn 74,7 19,9 1,4 3,9 100,0 Fredericia Gymnasium 97,5 1,3 1,3 100,0 Kolding Gymnasium 78,6 5,4 14,3 1,8 100,0 Rosborg Gymnasium, Vejle 82,5 1,8 2,6 13,2 100,0 Kolding Hf 80,4 4,7 12,1 2,8 100,0 VUC Fredericia 77,9 14,0 8,1 100,0 VUC Vejle 91,0 1,8 1,8 5,4 100,0 Trekantområdet 84,8 4,5 6,1 4,5 100,0 Esbjerg Gymnasium 96,4 3,6 100,0 Ribe Katedralskole 73,6 14,5 11,8 100,0 Grindsted Gymnasium 68,3 25,0 3,3 3,3 100,0 Varde Gymnasium 94,4 5,6 100,0 Vejen Gymnasium 86,5 9,6 3,8 100,0 VUC Vest, Esbjerg 86,6 11,3 0,7 1,4 100,0 Sydvestjylland 82,5 11,9 4,0 1,6 100,0 Haderslev Katedralskole 94,6 1,8 3,6 100,0 Sønderborg Statsskole 89,1 4,3 6,5 100,0 Tønder Gymnasium 86,6 9,8 2,4 1,2 100,0 Aabenraa Statsskole 70,2 12,3 3,5 14,0 100,0 VUC Syd, Haderslev 83,0 11,7 4,3 1,1 100,0 VUC Syd, Sønderborg 94,2 2,9 1,4 1,4 100,0 VUC Syd, Aabenraa 84,8 4,5 10,6 100,0 Sønderjylland 86,0 7,2 2,3 4,5 100,0 Kilde: Indberetning fra skolerne. Region Syddanmark 6.13 Strategi & Analyse