Fokusgruppeinterview

Transkript

1 Fokusgruppeinterview Interviewer 1: hvis i vil starte med at fortælle hvor gamle i er, og hvad i læser : Kristina Due: Jeg er 24 og jeg læser til metalsmed/guldsmed på teknisk skole Mette Hansen: Jeg er også 24 og jeg læser journalistisk og politik og administration på RUC Henrik Ramskov: Jeg er 23 og jeg læser medieproduktion og ledelse på mediehøjskolen Lærke Kristensen: Jeg er 24 og jeg læser branding and communication management på CBS Emma Thornhill: Jeg er 24 og jeg læser can.merc Human resource management på CBS Mathias Rose Bjare: Jeg er 22 og jeg læser til softwareingeniør på DTU Ida Marie Auken: Jeg er 23 og jeg læser visuel kommunikation på Malmö Högskola Martin Bach: Jeg er 22 og jeg læser biologi på KU Interviewer 1: Er der nogle af jer der har beskæftiget jer med frivilligt arbejde i en humanitær organisation? Ramskov: Jaa.. Roskilde, men det ved jeg ikke om gælder? (hvad?) Crowd safety i tre år Due: Jeg har arbejdet for Røde Kors, men det er bare at stå i deres tøjbutik, så det er ikke sådan.. På den måde Interviewer 1: Hvad fik dig til at gøre det? Due: Jeg tror det er fordi jeg har arbejdet i butik før, og så kunne jeg bruge det der Interviewer 1: Var det for at få et arbejde eller var der sådan tanker med det frivillige? 1

2 Due: Det var det frivillige der trak, men også det der med at det var overkommeligt to gange om måneden af fire timer. Så det kunne jeg godt overskue. Hvor noget af det andet var længere tid og mere arbejde, med mange mennesker Thornhill: Men hvad er humanitær arbejde, for jer? Jeg arbejdede også på Roskilde som HR medarbejder Interviewer 2: Humanitære hjælpeorganisationer som Røde Kors eller Unicef eller noget i den dur Interviewer 1: Det har i ikke (Spredte grin) Interviewer 1: Men hvilke hjælpe organisationer tænker i at i synes godt om eller ikke kan lide, og hvorfor? Er der nogle preference i har ved det? Synes i Røde Kors er mega seje, eller mega dårlige Kristensen: Jeg tror generelt så er jeg meget positiv over for alle de traditionelle organisationer, for så ved man ligesom at der er noget ved det. jeg kan godt være lidt skeptisk over sådan nogle nye organisationer. Fordi man ikke rigtig ved var de har det i, og hvad de gør det for. Som Unicef der har eksisteret i 30 år, og har styr på det Interviewer 2: Den her sikkerhed i at man ved at pengene kommer det rigtig sted hen? Kristensen: Ja, for man hører mange hvor pengene forsvinder i noget administration, så hellere give dem til dem man ved hvad laver Hansen: Man hører også tit fra de store at det sker Kristensen: Så for eksempel Green Peace har jeg ikke så meget til overs for Interviewer 1: Hvorfor ikke det? Kristensen: Fordi de står bare og råber højt Interviewer 1: Så det er også måden man sådan proklamerer ud på? 2

3 Kristensen: Ja! Konstruktivt, folk der bare råber uden at gøre noget, kan jeg ikke bruge til særlig meget. Man skal føle at de gør noget, for de penge de får og sådan noget Ramskov: Det samme har jeg med Amnesty, jeg synes bare de prøver at tage pengene fra de andre organisationer. For hvis du siger du støtter Unicef, så siger de eej du skal hellere støtte os. Det synes jeg er latterligt Interviewer 1: Så det er måden de hverver nye medlemmer på også? Ramskov: Ja det synes jeg - det er i hvert fald sådan jeg har oplevet det Bach: Altså jeg synes personligt at Amnesty, jeg har den fuldstændig modsatte indsigt af det, jeg synes godt de andre organisationer kan være lidt snæversynede i forhold til det de støtter, hvor sådan en organisation som Amnesty, den måde.. Det er ikke kun den tredje verden pengene går til, det er meget menneskerettigheder meget bredt over alt i verden. Jeg synes godt at emnerne kan blive lidt snæversynede for Unicef og sådan Interviewer 1: Så det har også en stor betydning hvad en organisation støtter af projekter? Bach: Ja vildt meget Due: Det er nemmere at forholde sig til en enkelt sag, men man vil gerne vide at de har flere sager.. Som Syrien for eksempel, der går de ind og støtter det de synes er vigtigt lige nu. I stedet for dyr, eller sådan en mindre ting Kristensen: Det er nemmere at forholde sig til hvis de for eksempel siger at de redder alle orangutanger. I stedet for både at redde dyr, og sørge for at børn ikke bliver slået Interviewer 2: Så nogle klare rammer for lige præcis det her, (Lærke: Ja!) - det er ikke et eller andet diffust som at vi støtter Afrika, for det er et relativt stort kontinent Kristensen: Ja altså så er det kun Afrika hjælp. Man skal sådan vide hvad det er de gør, det er også derfor det nogle gange er nemmere for de gamle (organisationer) fordi der er sådan lidt mere, hvad de laver Interviewer 1: Der er sådan et brand oppe at køre omkring dem Kristensen: Ja der er sådan et brand, eller de ved i hvert fald hvad de vil. 3

4 Bjare: Ja altså, jeg vil for eksempel ikke støtte noget, sådan.. Dyr for eksempel. Det ville jeg aldrig støtte i forhold til at støtte nogle mennesker. Fordi jeg føler at mine penge er bedre brugt der. Så altså, også mange andre ting der er blevet sagt, men jeg synes også at sagen for mig er rigtig vigtig Interviewer 2: Så hvis du skal vælge en organisation at støtte, eller lavet noget frivilligt arbejde for, så ville det Bjare: ja så ville jeg vælge på baggrund af sagen Interviewer 1: Har det nogen forskel hvor vidt de støtter noget i lokalsamfundet eller i udlandet? Har det en betydning for hvis i skulle melde jer ind eller støtte en organisation? Auken: Altså jeg har faktisk engang støttet en organisation der hedder IBIS Interviewer 2: Hvad er IBIS? (Småsnak) Auken: Men det kan jeg huske at jeg blev lidt fanget af, fordi at de havde en mærkesag der hed at afrikanske børn skulle komme i skole. Og de støttede kvinderne i lokalsamfundet. Sådan specifikt for at pigerne kunne komme i skole. Øhm ja, så det bekræfter jo bare at mærkesagen er enormt vigtig. I hvert fald også for mig Kristensen: Jeg tror ikke sådan lokalt, eller sådan internationalt, det tror jeg sådan. Hvis lige sagen rammer, så er det lige meget om det er det ene eller det andet. Jeg er ikke så god til at være sådan noget naboagtig, ude hos mig. Men hvis der kom et eller andet, så kunne det da godt være Auken: Men det kommer også an på hvor man selv lige står, på det tidspunkt. Jeg kan bare huske den gang jeg meldte mig ind i det der IBIS, var det fordi jeg selv gik i gymnasiet, og følte at jeg kunne relatere til det. Og syntes at det var vigtigt, eller sådan.. Så det kan også være, at når jeg engang selv har fået børn, så kunne jeg finde på at støtte børn, eller jeg ved det ikke, men.. Det kan også godt være at hvis jeg får en hund så får jeg lyst til at - støtte nogle dyr, jeg ved det ikke. Det kommer nok meget an på hvor man lige bliver fanget henne Interviewer 1: Så det er noget man skal kunne relatere til, på en eller anden måde? Auken: Ja, helt sikkert 4

5 Due: Men det er også vigtigt at de ligesom har en plan, så det ikke bare er sådan lidt all-around de læsser penge til alle Interviewer 1: Så man skal kunne se en eller anden rød tråd, eller strategi i det? Due: Ja det synes jeg Kristensen: Man skal i hvert fald kunne stole på dem. Jeg sætter mig ikke ned og undersøger sådan mega meget, før jeg sådan har en holdning til det, men det skal bare virke som om at jeg kan stole på dem, og de ved hvad de laver Interviewer 1: Hvad kan en organisation gøre for at du stoler på dem? Kristensen: Altså det kommer an på deres samarbejdspartnere, og hvordan de normalt agerer i pressen og sådan alle de der ting, der gør at de virker troværdige Interviewer 1: Vi var også lidt inde på det før, med Amnesty og den måde de kommer hen til folk på Ramskov: Det var bare en enkelt en person hvor jeg har prøvet det. Altså det er jo igen én person, de 20 andre har sikkert gjort det på en ordentlig måde Sofie: Men hvordan skal man så, hvis man er en organisation der gerne vil ramme dig eller får dig til at støtte op omkring det, hvordan skal de så henvende sig til dig? Ramskov: Det skal i hvert fald.. hele den måde som jeg for det meste støder på det, det er via facere. Og der er jeg meget intolerant, der vil jeg næsten ikke.. Der går jeg hurtigt væk, eller siger det ikke er noget for mig, eller at jeg ikke har nogen penge, eller SU.. Jeg finder på en dårlig undskyldning for at komme videre. Måske en bedre måde det ville være, hvis jeg på en eller anden måde selv kunne blive aktiveret eller selv møde op et sted, hvis jeg kunne blive aktiveret på den måde Interviewer 2: Hvad er det ved, eller hvorfor er det du ikke kan lide at de kommer hen til dig på gaden? Og vil egentlig bare gerne fortælle om deres sag Ramskov: Jeg tror bare det rammer mig lidt pludseligt, sådan hov det her kan jeg ikke lige tage stilling til lige nu. Det er ikke noget der kan fange mig.. Hvis jeg så kan få noget information som jeg på en måde kan læse op på bagefter, når jeg har lyst eller tid. Igen, det er ikke lige der det rammer mig mest at jeg har lyst til at støtte.. 5

6 09.54: Interviewer 2: Så du vil selv beslutte dig, hvis du vil have noget at vide om det, eller hvis du vil støtte noget, så vil du gerne selv bestemme? Ramskov: så vil jeg gerne gøre det på mine egne præmisser, ja. Det er sådan jeg har det for det meste, med det Interviewer 1: Hvordan tænker i andre? Bjare: Jeg blev meldt ind fordi min bror var i Unicef, han arbejdede i Unicef på det tidspunkt og havde noget af deres materiale. Altså jeg har lidt en ide om hvad de laver, men ikke ud over det. Så jeg tror at jeg kom ind, fordi det på en måde var familiært for mig Hansen: Jeg betaler faktisk stadig til folkekirkens nødhjælp, fordi min veninde var facer for dem, og hun skulle have nogle tilmeldinger. Så skrev jeg mig bare på, og hun sagde at jeg bare kunne melde mig fra inden de krævede betaling. Og så har jeg faktisk aldrig fået det gjort. 50 kroner, men det er fint nok, jeg vil gerne støtte dem Interviewer 1: Hvorfor vil du gerne støtte dem? Hansen: Øøhm, jamen altså.. Det ved jeg ikke.. Egentlig har jeg ikke sat mig så meget ind i forskellen mellem Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty, i hvad de støtter men igen så tror jeg at jeg har tiltro til, fordi det er så gammelt og etableteret organisation, at pengene nok skal gå til de rigtige steder Interviewer 2: Tror i at der er noget i at nogen fra familien eller nogen i kender ligesom kan stå inde for det her? (Spredt ja) Hansen: Ja helt sikkert, det virker bedre på mig, end en eller anden tilfældig facer Ramskov: Men det er også når du siger Folkekirkens Nødhjælp, så tænker jeg på en gammel dame der såtr nede ved fakta og samler ind til en eller anden dreng der har brug for noget tøj. Jeg får bare det der image/brand i hovedet, og hvis hun har overskud til det, så kunne man nok også godt selv bruge lidt ekstra på at hjælpe. Men det er igen, jeg tror det er mere for unge, at blive aktive.. eller hvis jeg kan.. de får meget sat folk af til at gå ud og samle penge ind eller et eller andet, for unge er det mere at blive aktiveret i stedet for at donere deres penge. 50 kroner her, 50 kroner der.. Så er der måske flere der hellere vil gå ud, end på andre måder. Enten brug en halv dag på at stå ved et loppemarked og hjælpe til der. 6

7 Interviewer 2: Så det du siger med folkekirkens nødhjælp, at image, eller den måde de brander sig selv. Når man ser en facer på gaden så skal man tænke det her er en god sag Ramskov: Det tror jeg påvirker mig meget Kristensen: Altså for mig så er facere bare generelt pisse irriterende. Det er de jo virkelig. Og sådan lige meget hvem det var der kom hen til mig, ville jeg være negativt indstillet fordi jeg har haft en dårlig oplevelse med en facer der kom op til mig tre gange, det var den samme facer. Og til sidst var jeg sådan, altså kan du ikke genkende mig, altså lad nu være. De står de samme steder når man kommer ud af metroen, og du kan nærmest ikke nå at trække vejret før de er der Due: Altså for mig så er det bare altid den samme remse de fyrer af, og man er bare så trætte af dem! Interviewer 1: Så det ikke bliver personligt? Due: Ja præcis, det er så upersonligt som noget kan blive Kristensen: Jaa, og de kan være vildt søde, og have de der jokes, hvor man tænker det var alligevel et meget godt forsøg. Det fungerer sgu ikke, jeg skal have det fra nogen jeg kender eller et eller andet netværk Hansen: Jaa, jeg har det sådan lidt ambivalent med dem, for på en måde så taler de også til ens dårlige samvittighed. Og minder en om at man måske godt kunne tage og gøre noget Interviewer 1: Så den løftede pegefinger, virker ikke på dig? Hansen: Nej men det er lige præcis det der er min pointe, at når jeg ser en facer så minder det mig om at der er fattige børn i syrien, og alle de der ting. Og samtidig får man lyst til at støtte, men man magter ikke at tale med dem. det er sådan lidt Kristensen: Det er derfor jeg synes de er irriterende, sådan, jeg har ikke bedt om at få dårlig samvittighed Hansen: Men det tror jeg ikke nødvendigvis er en dårlig ting Kristensen: Nej overhovedet ikke. 7

8 Due: Der er jeg mere til reklamerne der virkelig snakker til de der fattige børn. Så får jeg lyst til at donere et eller andet. Sende en sms hvis det er det nemmeste, eller et eller andet. Måske researche lidt, så jeg ser billeder derfra, i stedet for at se en med en underlig kasket med nogle badges og sådan noget Ramskov: Jeg havde også den samme oplevelse, når jeg kører den der rutine hvor jeg ignorerede alle de der facere, hvor jeg faktisk havde travlt. Så kommer jeg til hovedbanen hvor der kommer en eller anden mand i rullestol, der spørger undskyld, du ligner en intelligent mand. Og jeg spørger hvad jeg kan hjælpe med, med det samme, fordi jeg kan se han sidder i kørestol. Men så spørger han om jeg vil støtte, fordi han var munk, og jeg skal melde mig ind i et eller andet. Og der var jeg sådan WOW! og går videre. Hvor jeg troede jeg skulle hjælpe, men han ville ha mig til at støtte deres religion, på et eller andet munke rejse til Tibet, eller noget. Der troede jeg at jeg skulle hjælpe, og tænkte at det kunne være meget godt at høre hvad han havde at snakke om, fordi han havde det dårligt, jeg troede han var handikappet. Der tænkte jeg hvad fanden skal jeg gøre her?. Men altså med en facer tror jeg det er en hurtig måde at få den der medlidenheds støtte, i stedet for en direkte aktiv indsats Kristensen: Der går jeg også lidt i forsvarsmode, fordi det er en der kommer til mig på gaden, og jeg er sådan lidt hvad vil du mig? jeg kender dig ikke Interviewer 1: Men nu er i også alle sammen unge, tror i det er en svær målgruppe, at ramme jer. I har ikke så mange penge oog.. hvad skal der til for at ramme jeres målgruppe? Kristensen: Altså jeg tror vi er nogle af dem der vil mest, vi vil gerne aktiveres. Men jeg tror det skal gøres sådan at vi kan bidrage med et eller andet, det skal ikke være vores penge for dem har vi ikke nogen af Bjare: Jeg synes nogen gange at det der med penge det bliver lidt.. Altså 50 kroner om måneden er ikke særlig mange penge. Det bliver hurtigt et argument som mange unge bruger. Reelt har vi råd til det hvis man vil, altså vi har en fin SU. Selvfølgelig kan man være helt vildt presset, og der kan være nogle situationer men mit indtryk er at de fleste køber den første øl på en bar for en 50 er. Så jeg tror lidt det er en måde at argumentere for at jeg kan heller ikke have råd til det hele Auken: Jeg tror det nemlig, at det er det der med ikke at have råd til det hele eller sådan nu, for lige at vende tilbage til det der med facere og der står ti forskellige organisationer når man går ned igennem købmagergade og sådan. Og man også lige går forbi Nørreport hvor de sidder og tigger og man kan støtte alt muligt og. Og jeg tror nemlig eller sådan nemlig det der med 50 kroner ikke, virkelig ikke er særlig meget, hvis der nu var én fælles organisation, 8

9 som sagde vi vil gerne gøre verden til et godt sted at leve, så ville jeg fanme gerne give 50 kroner og jeg ville også gerne give mer. Men det er det der med, at man sådan bliver sådan skrup forvirret af alle de der forskellige ting der er og man netop bare, med alle de der facere, bare sådan, jeg jeg gider ikke, jeg gider slet ikke snakke med dig. Du skal ikke ha mine penge og sådan. Og så får man bare sådan en anti på. Jeg tror mere, at det er det der med at der er sindsygt meget man kan støtte Ramskov: Sådan en organisation, som bare giver penge ud til resten.. (Fælles mmm) Auken: Ja, men helt seriøst. Hvis de bare kunne blive enige Ramskov: Jeg er helt enig med dig, jeg har det på samme måde Auken: Ja, men. Det er vidst det største problem for mig, tror jeg Bjare: Men men, jeg tror de fleste kan finde en eller anden organisation, hvor man kan i hvert fald støtte sig til en eller anden af deres, altså holdninger. Så kan man måske ikke vide så meget om, om hvad de laver vel, men altså. Jeg har det også fint nok med, at folk de ligesom støtter den sag, de øhm, lige som går mest ind for men, men jeg mener at de fleste folk godt ku støtte hvis de gerne ville (?): Helt sikkert, det tror jeg også. Det er de færreste der ville opdage at der forsvandt hundrede kroner om måneden. Altså sådan. Kommentar [1]: Zenia Sophia Graff Righolt: OBS! Hansen: Jeg opdager det i hvertfald ikke Interviewer 1: Men hvor mange af jer støtter en organisation.. Det virker som om i er enige, med at det ikke er mange penge. Men hvor mange af jer gør det så reelt? 1,2,3,4? Kristensen: Altså jeg meldte mig faktisk ud af Red barnet i sidste måned, jeg er virkelig dårlig til det der.. (Grin spredes) Due: Altså jeg vil jo hellere lave noget frivilligt arbejde, hvor jeg støtter på en anden måde, hvor jeg ligesom synes at jeg har en, aktiv plan for at kunne støtte. 9

10 Due: Snakker man med nogle af de mennesker,fx. der kommer ind og køber noget billigt tøj, og er virkeligt glade for det, fx. og det er i røde kors butikken. Så der er det faktisk lidt mere lokalt. Lidt mere sådan Auken: Jeg vil bare sige, at man tilgengæld, så kan man jo også støtte når de samler ind. De der, det er også rimeligt overskueligt : Stilhed Interviewer 2: Okay.. Hvis, hvad hedder det.. Hvis en, hvis i skulle, jer der ikke laver friviligt arbejde, hvis i skulle drives til at gøre det, sådan, hvad ville så være et argument for, for at gøre det. Hvad ville kunne overtale jer til at bruge 4 timer om måneden på at gøre en indsats? Interviewer 1: Ikke bare at gi penge, men men, at melde jer ind og faktisk lave et stykke arbejde? Thornhill: For mig, handler det meget om, fordi jeg er rimligt sådan, nu læser jeg jo på min kandidat og sådan. Så for mig er det rigtig meget, meget fokus om det giver mig noget erfaring, jeg kan bruge til noget. Selvfølgelig vil jeg også gerne, om det har det rent sociale og altså hvis det kan være begge dele er det jo fedt. og nu ved jeg godt at roskilde det ikke er humanitært frivilligt arbejde, men det er jo HR stilling jeg har, så det giver mig noget erfaring på en måde. Men det er helt klart også hvad det giver en. Altså om det er noget man brander for i forvejen. som både socialt og. Men hvordan de skylle drive mig eller hvordan? Interviewer 1: Nej, men det er fint nok - altså sådan. Det ville være en prioritet for dig, hvis du kunne bruge det, til dit CV fx? Thornhill: Ja det ville det Interviewer 1: Det ville motivere dig? Thornhill: Ja Ramskov: Jeg har hørt mange gange, hvor jeg enten, har snakket med en pige som har hjulpet til på et eller andet, noget lektiehjælp, hvor hun bare sidder i to-tre timer, én gang om ugen. Så hjulpet med nogle lektier, det synes jeg er sindsygt fedt. Det ville jeg også gerne, det ville jeg også gerne ku gøre. Eller en af mine veninder, eller ej, det er en anden som, en ven. Han tager ud og spiller fodbold med, ude på amager, med et par gutter også, hver mandag, i kl, 10

11 et par, i to. Med to drenge på 6-7 år. Og det synes jeg også er fedt, men jeg tror bare, det sådan mere til, så skal jeg faktisk hen og selv gøre det. Og det er lige det der kick, lige at få sparket hen til det. Det er mere det Interviewer 2: Men ville det så få, være for at hjælpe andre, sådan som en lektiecafe, eller Ramskov: Jaa, jeg tror det også fordi, enten lektiecafe eller bare se, her har de måske brug for nogle timer, eller en person til at lave nogle timer i stedet for bare, at. Få ansat en til bare at bruge Kristensen : Så er det sociale også vigtigt Kristensen: Jeg går også på CBS og læser også min kandidat og har ikke særlig meget tid, så vi er sådan nogle CV ryttere, men det tror jeg er meget specifikt for os. At alt hvad vi laver, det frivillige arbejde jeg laver nu, det er også sådan noget der kan stå på CV et. Altså sådan, det vi, vi er virkelige forfærdelige til det. Men det også det sociale, altså sådan, det betyder meget Thornhill: Jeg tror også det er fordi, at vi sådan bor i et overskudssamfund, og vi har bare så meget altså sådan, der er rigtig mange ting, som efterhånden, der også mangler i det offentlige, så hvis man kunne være med til at bidrage til nogle mangler, der ligesom er, på den front. Så ville det klart også være noget der ligesom kunne gøre, at jeg ku, men nu har jeg så et frivilligt job i forvejen som ligesom er prioritering, men men på sigt kunne jeg godt finde på at det så blev noget andet Interviewer 1: Men der hvor jeg lige nu, skal i også selv kunne få noget ud af det på en eller anden måde? Thornhill: Ja. jeg tror helt klart at det er sådan lysten, hvad giver det mig også. Sådan både hvad kan jeg gi men også hva, altså der er vel sådan en, sådan lidt en spiral, eller sådan en cirkel. Det er ligesom en deal man har med hinanden, for man skal jo også have en lyst til at gøre det, for det kræver helt vildt meget selvdisciplin at have et frivilligt arbejde, fordi det også skal tilpasses af alle de andre ting man laver. Så der skal jo være noget lyst og noget motivation. Og det kan man jo både få, ved at det er, godt på ens CV men også at man får noget personligt og socialt ud af det Due : Jeg har lige tilmeldt mig sådan.. Hvor man er ringeven, for røde kors, hvor man bliver tilknyttet en ældre eller en der har det svært, hvis man er bange for at falde i 11

12 morgen badet, eller et eller andet. Så man ringer på bestemte tidspunkter af dagen, for bare at sige hey er alt okay, og hav en god aften eller god dag. Og der er sat et kvarter af til det Interviewer 1: Hvad har gjort, at du har meldt dig til det? Due : Det var fordi jeg var til intromøde ved røde kors, hvis man virkelig bare gerne vil lave et eller andet, bare være tilknyttet på en eller anden måde, så er det her den aller nemmeste, aller hurtigste måde. Og de bliver så glade, eller sådan Det findes i sådan mange afskygninger. Der er også sådan noget cykelkursus, for kvinder, for udenlandske kvinder ude på amager, hvor det er sådan en time også er der en lokal cykelmand, der stiller cykler til rådighed også lærer dem at cykle. Indskudt kommentar af (Lærke) - det ser så sødt ud : Her snakker alle i munden på hinanden og er enige om at dette er et godt intiativ Interviewer 1: Vi snakkede også alle sammen lidt om før, at i højst sandsynligt alle sammen ville støtte, være mere tilbøjelige til at støtte en organisation der var stor og havde været der i mange år. Hvad skal en nyopstartet organisation så gøre for at få jer? Thornhill: For mig er det sagen. Altså jeg ved ikke om jeg er enig i, at det nødvendigvis skulle være en stor og vel etableret organisation, hvis det er noget der fanger mig personligt. altså en sag som, som rør noget ved mig. Så behøver de ikke, at have levet, eksisteret i, for ofte har de bare tusind gange flere administrations omkostninger end en nyopstartet virksomhed. Så der kunne man måske føle at pengene gik mere til det formål, som man ligesom støttede til end altså, ja. Altså for mig handler det ikke om, så meget størrelsen mere end hvad de støtter (Kristina): deres mål, deres resultat. og hvis man sådan kan se at de har en decideret plan med noget, som man kan relatere sig til. Kommentar [2]: Zenia Sophia Graff Righolt: OBS! Auken: Jeg tror faktisk også lidt at det er sådan, ja egentligt det der med at det ikke behøver at være en stor organisation, jeg kender en pige som har været i tanzania, i et halvt år eller et eller andet, og som så har mødt en eller andet australsk fyr, som så er blevet for at lave en organisation, og hvor at de penge de får ind, så er et eller andet. De startede ligesom i de små ved at sige venner og familie og sådan noget og min veninde der, har så også fået en masse af hendes veninder til at støtte ham, og hvor jeg så, det var noget, hvor jeg tænkte det er fanme sejt, han er dernede og han, man ved at han, står med pengene, sådan og rent faktisk kan gøre noget, noget direkte på stedet og sådan, hvor jeg også tænker at hvis jeg, også gerne ville, jeg kunne også godt tænke mig at støtte, netop det der med at gøre noget fysisk at være til stede, og når ikke jeg kan det, eller sådan, så vil jeg hellere støtte økonomisk til en som så har 12

13 muligheden for at gøre det, hvor det der med at sådan skyde penge ind i en større organisation, netop kan virke lidt mere defust, men det var i hvertfald sådan noget, hvor jeg tænkte, at det var noget der ku få mig til at gøre det On location Bjare: Jeg tror ikke jeg ville bruge det med mindre jeg kendte, på en eller anden måde. Eller havde en eller anden forsikring for at det rent faktisk var noget seriøse, altså det kunne formentlig godt være at jeg kendte en person der arbejdede der som jeg tænkte okay, den her person han er sådan der, han fucker ikke bare rundt.. Så for mig er det rigtig meget det personlige, der ville gøre det Interviewer 1: Ja Kristensen: Jeg ville også, jeg ville have nemmere ved at sådan, engagere mig i frivilligt arbejde, i en lille organisation, end jeg ville have ved at skyde penge ind i en lille organisation, fordi at jeg sådan, det der med at være en lille gruppe og lære folk at kende og sådan noget. Det ville motivere mig til at være der sådan frivilligt. Men måske ikke så meget at skyde penge i det, fordi at, jeg ved sku ikke helt lige Interviewer 1: Kender i til nogen organisationer der støtter lokalområder i Danmark? Due: Altså røde kors støtter jo på en eller anden måde Interviewer 1: Hvordan det? Due: Jeg ved ikke sådan penge mæssigt, om man kan sige at de gør det, men de holder jo mange arrangementer for hjemløse eller for unge der, der er ensomme, så på den måde Auken: Du støtter vel også lokalområdet ved at ringe til en eller sådan. Eller ved at de lærer at cykle, det er vel også lokalt Thornhill: Min morfar han har startet noget der hedder de frivilliges hjælpecentral i Fredericia, hvor det er sådan noget med, at hvis nu man er VVS mand eller tømmer, eller sådan noget, og man er gammel og ens håndtag er faldet af, så kan man ringe derind og så er der måske en der kommer ud og skruer håndtaget op eller hjælper en med vasken eller sådan : Fælles interesse og enighed om at det er et spændende projekt. 13

14 Kristensen: Altså Red Barnet har jo sådan nogle lokalforeninger, hvor de også har sådan alt mulige drengeklubber, pigeklubber, lektiehjælp og man kan støtte lege grupper Bach: Min søster hun har faktisk været med i, jeg bor lige ved siden af sådan noget ghetto agtigt noget. I hvertfald en lille en, hvor der er mange indvandrer og sådan noget. Min søster, der har hun, hun har faktisk været med i en hjælpeorganisation, ej jeg ved ikke om jeg vil kalde det en hjælpeorganisation, i hvertfald en organisation, der laver fritidsaktiviteter for indvandrerdrenge og sådan noget. Og det er, det er sådan noget, hvor de for eksempel spiller en fodboldkamp hvor de har inviteret politiet med, til at spille sammen med de der drenge, for ligesom at skabe nogle relationer. Det synes jeg egentlig er en rigtig god sag i lokalområdet. Hvor man kan forestille sig at sådan nogle steder ikke altid har den bedste udvikling, det har jeg i hvertfald hørt meget fra hende om at det er en rigtig, der er også lavet en masse frivilligt arbejde, det var rigtig dejligt for hende i hvertfald også personligt Due : Hus forbi er vel også, de får en mulighed for at gå ud og sælge aviser, for så at have en indtjening også er der en ide om at man skal være ædru på det tidspunkt i hvertfald, hvis man så skal ud og Interviewer 1: Men er det okay, at støtte lokalt? Der er også nogle der har den der tanke med at der er mange andre i verden der har det dårligere så det er der pengene skal gå til. Er det okay at tænke på Danmark også? Auken: Altså hvad er, altså bare for lige at specificere hvad lokalt er fordi, er det så også fordi man er med i, hvad hedder det, årstiderne, eller det der mad noget, hvor man, hvad hedder det, eller i ved? Jeg mener bare, skal det være sådan Interviewer 1: I dit lokalområde i forhold til hvor Auken: Men er det velgørende eller er det sådan også.. (Interviewer 2 snakker ind over og forklare at det kun er velgørende). Kun velgørende støtte i lokalområdet.. Okay Hansen: Altså jeg tror jeg har det sådan pengemæssigt, vil jeg heller støtte syrien, men hvis jeg skulle lave noget, eller så tror jeg mere jeg ville være tilbøjelig til at tage noget frivilligt arbejde, i stedet for at støtte noget lokalt økonomisk Ramskov: Jeg tror også, at det kommer an på hvor du bor og sådan noget, fordi jeg bor lige, jeg bor på Gasværksvej lige ved Istedgade, så jeg vil helst ikke stille, være frivilligt på mændenes hjem og sådan noget. Der ville jeg nok hellere så støtte dem med nogle penge, men det er en anden sag. Det kommer virkelig an på geografi tror jeg. Så hvis det er fra hvor mig og 14

15 stefan kommer fra, op fra NordSjælland, så er det måske lidt, lidt anderledes (Interviewer 2 indskyder, ja der er der ikke meget at støtte og grin spredes), Nej der er ikke så meget at støtte måske, men det er igen, det kommer virkelig an på ja geografi Kristensen: Jeg synes ikke at der er noget galt i at støtte lokalt bare fordi de har det skidt andre steder, bare sådan, så kan man jo altid sige at man skal støtte et eller andet sted der havde det værre end en selv eller. Så det synes jeg sådan set er lidt ligemeget Auken: Jeg synes altså også at man lige må, man må også tænke på at der er en styrke i at, altså styrke der man kommer fra, hvis man totalt vender blikket væk mod en selv, eller sådan, så falder, så er det først der det hele falder sammen, tænker jeg. Altså jeg tænker helt sikkert at, jeg har en eller anden ide om at man bliver nød til at starte fra sit eget udgangspunkt og hvis man så kan overskue det kan man selvfølgelig støt andre steder. Men helt sikkert, starte fra sit eget udgangspunkt, i en eller anden form Hansen: Jeg tror jeg har det lidt omvendt, fordi jeg tror, jeg tænker sådan at når jeg har så få remedier lige nu, at sådan, så bliver det lidt en vægtning af sådan, hvor mine penge gør størst gavn, eller hvad jeg mener gør størst gavn. Ik fordi jeg ikke vil støtte lokalsamfundet, men Interviewer 2: Så du tænker måske en 50 er den rækker længere i Afrika end den gør på Vesterbro for eksempel Hansen: Ja det tror jeg, i forhold til hvad jeg synes er vigtigt Interviewer 2: Okay Interviewer 1: Er der noget, der sådan direkte kunne afholde jer fra at melde jer ind i en frivillig organisation Auken: Dårligt rygte Auken: At pengene forsvinder i et eller andet hul, en gæld eller sådan noget Due: Hvis det virker useriøst, eller det kan man jo ikke sige, når det er sådan velgørende, men Kristensen: Men ja, de der dårlige historier og dårlige rygter og sådan nogle ting Interviewer 1: Hvad med sådan noget med at det skal være gennemskueligt eller? 15

16 Kristensen: Men det er jo, jeg tror først jeg ville sætte spørgsmålstegn ved det, når der var nogen der, altså sådan når der kom noget op. Eller sådan, de her har skjult nogle bilag, eller, de har købt sko til Lars Løkke, eller hvad fanden de har.. Men så ville jeg lade vær med det, men det er jo ikke noget man opsøger selv Interviewer 1: Så tror jeg faktisk vi er færdige, men lige til sidst, er der nogen af jer, der kende til Lions? Due: Er det dem der har et kollegie ude ved emdrup station? Auken: De er, det er en, er det ikke en. Jeg tror det er over det hele, altså det er flere dele af landet.. (en bidrager med: det er handicappede, bosted agtigt). Altså så tror jeg, jeg kan huske så støtter de alt muligt. Der hvor jeg kommer fra, så er det sådan noget med, så kan man komme med alle sine gamle ting også sælger de det via loppemarkeder og sådan noget. Eller sådan, jeg tror det er alt muligt. Også sender de pengene ned.. Jeg har fået penge fra dem engang, men det var på grund af, jeg spillede en koncert for dem, så det var faktisk lidt mærkeligt, at jeg fik penge for det. Jeg ved ikke lige hvorfor Interviewer 1: Hvad tænker du om Lions umiddelbart? Auken: Lige der, jeg kommer fra Nordjylland, og jeg kan huske at det var sådan noget, sådan lidt noget. jeg kan huske at jeg følte, at der var lidt noget snobberi omkring det eller sådan, det var alle de, alle de rige i lokalområdet eller som sådan gik sammen. Det er jo også helt vildt godt, det er jo dem der har pengene, det er dem der skal støtte. Jeg kan bare huske at, måske var det fordi at så skulle jeg ud og spille den der koncert og så var de bare sådan, jeg havde det på fornemmeren at de var virkelig fine på den eller sådan, på en eller anden måde, synes jeg at det var vildt latterligt at jeg skulle have penge for at spille, fordi det var velgørende. Og de var bare sådan, de sad bare og klappede hinanden imens på skuldrene og synes at de bare var for lækre, men det er da sikkert godt. Altså jeg ved det ikke Interviewer 1: Men der er ikke nogen af jer andre, der har hørt om Lions? Interviewer 2: Altså der ligger Lions park, (Henrik snakker med, ja det er det, jeg sad også lige og tænkte på det) ja det er Lions Club, det er det der gamle sådan ældrehjem (henrik: nå ja, jeg sad også og tænkte på, de får nogle fine nye bygninger i hvertfald) Due: Men er det ikke også dem der har det der kollegie ude i, (Interviewer 2 snakker ind over og siger at det kan godt være), det hedder i hvertfald Lions Kollegiet. 16

17 Interviewer 2: Men ja, de har også sådan alle mulige, det er sådan en international organisation, og den er rundt omkring i en masse byer, her i Danmark, og over hele verden Thornhill: Har de så sådan et våbenskjold (folk siger i baggrunden, at det er Løver) Due: Så tror jeg det er den med brøndby farver Interviewer 2: Er der nogen af jer, der kender til LEO, organisationen LEO? Ramskov: Er det en ungdomsorganisation? (Der bliver snakket i baggrunden og folk griner) Interviewer 2: Ja det er deres ungdomsorganisation. Spredt okay fra flokken. 17