Nøgletalsbølgen. ruller videre NYT. Læs også. 15 nøgletal for rådgivere side 3. Også kommuner bruger nøgletal side 6

Transkript

1 Læs også NYT 15 nøgletal for rådgivere side 3 Også kommuner bruger nøgletal side 6 Forenklede og offentlige nøgletal side 8 Nøgletalsbølgen Direktør for Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finn Lauritzen, er tilfreds med det resultat, der kom ud af efterårets opgør om nøgletalssystemets fremtid.»vi har fået et mindre bureaukratisk og samtidig et mere pragmatisk system,«siger han i interviewet på side 4 og 5. ruller videre APRIL 2008

2 Bred opbakning til evalueringstanken af Flemming Borreskov, formand for Byggeriets Evaluerings Centers bestyrelse 15 Konkurrence på kompetencer frem for pris er formålet med NØGLETAL I byggeriet har for alvor været på dagsordenen i det forgangne år. Fra politisk hold har der været stærk opbakning til evalueringstanken ikke mindst fra økonomi- og erhvervsministeren, der flere gange har været ude med rosende omtale. Byggeriets parter har også taget evalueringen til sig og diskuteret nøgletal, både i og udenfor centret. Lige siden etableringen af Byggeriets Evaluerings Center i 2002 har det været tanken, at centrets nøgletalssystem skulle tage afsæt i de væsentligste aspekter i byggeprocessen. I 2004 introducerede vi evalueringssystemet rettet mod aktiviteterne på byggepladserne og senest er nøgletal for rådgivere indført. Det nye rådgiversystem har været længe undervejs, men nu er det her forhåbentlig til glæde for rådgiverne selv og ikke mindst bygherrerne, som fremover får mulighed for at kvalificere udvælgelsen ved at stille krav om nøgletal. Rådgiverorganisationerne har selv haft stor indflydelse på systemets udformning igennem det forarbejde, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har stået i spidsen for. Systemet er i høj grad branchens eget system, og det tegner godt for den fremtidige opbakning til og brug af systemet. I forarbejdet til de nye bekendtgørelser er der også blevet lyttet til de erfaringer, som er opnået efter 4 års evaluering af de udførende virksomheder. Konklusionen lød, at det administrative arbejde i forbindelse med indberetning af økonomiske oplysninger og timeregistreringer ikke stod mål med udbyttet. I det nye regelsæt stilles der derfor ikke længere krav om beregning af nøgletal om produktivitet, ligesom det har været nødvendigt at justere beregningerne om arbejdsmiljø på byggepladserne. For de virksomheder, der er blevet evalueret og har opnået nøgletal, er det vigtigt at understrege, at de foregående års arbejde med evaluering og nøgletal på ingen måde har været forgæves. Det gælder også for det arbejde, centret har udført. Vi kan fortsat udregne karakterbøger og faktablade til virksomheder, der er blevet evalueret efter de nye regler. Som følge af justeringerne vedrørende arbejdsmiljø, skal virksomhederne dog være opmærksomme på, at de skal have udskrevet en ny karakterbog, for at overholde reglerne. Karakterbogen og faktablade kan fås ved henvendelse til centret. det nye nøgletalssystem for rådgivere. RÅDGIVERNES KARAKTERBØGER skal indeholde nøgletal, der er baseret på kundetilfredshedsmålinger. Op til to obligatoriske målinger pr. rådgiverprojekt, fremgår det af det nye regelsæt, som træder i kraft 1. maj 2008 via bekendtgørelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Velfærdsministeriet. Det er bygherren, som vurderer, om rådgiverydelsen skal evalueres en eller to gange. Han træffer sin beslutning på baggrund af, hvornår rådgiveren er aktiv i byggeprocessens forløb. Hvis fx rådgiveren leverer en ikke uvæsentlig del at sit arbejde både før og efter byggestart, skal han evalueres to gange. Med indførelse af de nye regler er der nu igen skabt ro om centret og dets fremtidige eksistens. Vi håber med det forenklede entreprenørsystem og det nye rådgiversystem, at have banet vejen for, at flere bygherrer vil få øjnene op for potentialet i systemet og stille krav om nøgletal. 2

3 nøgletal for rådgivere Rådgiveren bedømmes for sin egen præstation og er samtidig ansvarlig for de eventuelle underrådgivere, som han har indkøbt til at levere særlige ydelser. Kravene om nøgletal gælder for arkitektvirksomheder og rådgivende ingeniørvirksomheder, som leverer projekteringsydelser, byggeledelse eller fagtilsyn til byggeopgaver. Den enkelte evaluering indeholder 15 nøgletal, der dækker områder som fx rådgiverens evne til at opstille realistiske budgetter og tidsplaner, rådgiverens evne til at kommunikere og samarbejde samt rådgiverens evne til at levere et ordentligt projektmateriale. Vigtighed og tilfredshed Kunden vurderer om de enkelte nøgletal er vigtige i forhold til den konkrete opgave og samtidig om han er tilfreds med den ydelse og service, som leveres. Den samlede tilfredshed udgør et selvstændigt nøgletal, som suppleres med et nøgletal om, hvorvidt kunden vil benytte rådgiveren igen på et senere tidspunkt. Resultatet af målingen vil indgå i rådgiverens faktablad og karakterbog. Rådgiveren vil modtage et faktablad hver gang en måling er gennemført. Karakterbogen vil derimod indeholde et gennemsnit af alle de opgaver, som den pågældende rådgiver har fået evalueret af Byggeriets Evaluerings Center. Fra den 1. oktober 2009 skal statslige og almene bygherrer forlange at se nøgletal og karakterbøger, når de udvælger en rådgiver til en given opgave. Kravet gælder byggesager, hvor den samlede rådgiverydelse overstiger annonceringspligten i tilbudsloven, dvs kr. Et enkelt system Af adm. direktør Lars Goldschmidt, FRI HOS FORENINGEN af Rådgivende Ingeniører, FRI, er vi meget lettede over, at rådgivernøgletalssystemet nu på en lang række punkter er blevet mere enkelt og mindre ressourcekrævende. Det nye system forholder sig i langt højere grad til den indgåede kontrakt mellem bygherre og rådgiver. FRI har været inddraget i tilblivelsen af det nye system, og selv om det afspejler et kompromis mellem myndigheder, bygherrer og rådgivere og skulle designes til at dække rådgiveropgaver fra hardcore konstruktionsberegninger til byggeledelse og arkitektens mere bløde opgaver ser vi positivt på værdien af systemet. Der er imidlertid fortsat en vis bekymring blandt FRI s medlemmer, primært af to grunde. For det første frygter virksomhederne, at offentliggørelsen af karakterbogen vil kunne blive til en offentlig gabestok. En anden bekymring drejer sig om bygherrens subjektive vurdering af rådgiverens ydelse er retfærdig. Ikke desto mindre er vi nået frem til, at kundens tilfredshed trods alt er det der afgør, om rådgiveren får en ny opgave. Og hvis rådgiver kender kundens holdning er det en viden, den enkelte virksomhed konkret kan anvende og arbejde videre med. Arkitekternes hovedkrav opfyldt Af direktør Christian Lerche, DANSKE ARK DET NYE system for rådgiverevaluering har mest af alt karakter af en kundetilfredshedsanalyse. Det er vi godt tilfredse med i DANSKE ARK. Vi har igennem hele det lange forberedende forløb ønsket et enkelt system, som både virksomheder og bygherrer kunne bruge, og som stillede danske og udenlandske rådgivere lige. Kundetilfredshedsanalysen indeholder ganske få spørgsmål og vil være let tilgængelig for brugerne på Internettet. De første resultater kan foreligge allerede undervejs i arbejdet, så rådgiveren eventuelt kan justere sin indsats og hurtigt lære af kundens tilkendegivelser. Endelig har vi fået sikkerhed for, at de udenlandske rådgivere vil blive mødt med samme krav. Vi er glade for at have opnået disse resultater. Når det er sagt, så skal det dog også bemærkes, at evaluering på denne måde er noget nyt for arkitekterhvervet. Hidtil er arkitekterne blevet bedømt mere subjektivt på det synlige resultat og på samarbejdet med bygherren. Den nye mere formelle, objektive og matematiske tilgang skal virksomhederne vænne sig til, og nogle vil formentlig nok i starten være lidt forbeholdne. Det vil hverken lette udbredelsen eller tilliden til systemet, hvis kravet om offentliggørelse af nøgletal køres frem for fuld damp. 3

4 et værktøj for virksomhedsledelserne, så de kunne se, hvor der skulle sættes ind. Men derudover rummede de også informationer, der kom det offentlige til gode, nemlig de data, der vedrører byggeriets produktivitet. Men her er situationen, at de oplysninger i vid udstrækning indsamles af Danmarks Statistik. Så det var et område, der kunne skæres væk og det gjorde vi som bekendt.«efter et større opgør i efteråret om nøgletalssystemet for både rådgivere og udførende ruller nøgletalsbølgen videre, konstaterer direktør Finn Lauritzen, Erhvervs- og EN NØDVENDIG OPBREMSNING. Sådan kalder direktøren for Erhvervsog Byggestyrelsen, Finn Lauritzen, resultatet af den konflikt, der opstod i efteråret, hvor en række betydende organisationer i dansk byggeri satte stolen for døren for nøgletalsystemet både det eksisterende system for de udførende virksomheder og det, som en temagruppe havde præsenteret som en løsning rådgiverne.»bølgerne gik højt også i medierne. Og i den situation var det min opgave at samle de involverede parter og pege på de ting, vi var enige om. Nemlig at dreje konkurrencen i byggeriet hen i mod kvalitet frem for pris. Alle vinder ved at sætte kvaliteten i højsædet: Virksomhederne, myndighederne og ikke mindst kunderne,«fortæller Finn Lauritzen, der var nøglepersonen i den på det tidspunkt ret så fastlåste situation.»resultatet er, at vi har fået et mindre bureaukratisk og samtidig et mere pragmatisk system ikke mindst til glæde for virksomhederne. Det er rigtigt fornuftigt, det, der er kommet ud af det,«konstaterer direktøren. Den nye bekendtgørelse indeholder også afsnit om offentlighed i systemet. Byggestyrelsen Et mere pragmatisk system»på den baggrund lavede vi en deal, der omfattede det nye rådgiversystem og det, der skulle gælde for entreprenørerne. Vi blev enige om at sætte ambitionsniveauet ned for begge områder. Derfor udformede vi et rådgiversystem, der er noget simplere end det temagruppen i sin tid foreslog. I virkeligheden er der tale om en udvidet tilfredshedsmåling.skulle det vise sig, at der om nogle år er behov for at udbygge systemet, så ser vi på det. Nu tager vi et skridt ad gangen,«siger Finn Lauritzen, der også er næstformand i bestyrelsen for Byggeriets Evaluerings Center. Systemet var for tungt»på entreprenørsiden tog vi nogle tal ud og gjorde systemet mindre. Vi må nok erkende, at det var blevet for administrativt tungt at håndtere. Nøgletallene havde jo fra starten flere formål. Dels skulle de bruges af bygherrerne til at udvælge virksomhederne, dels skulle de fungere som Offentlige nøgletal»jeg er ikke i tvivl om, at nøgletallene må være offentlige, hvis man skal have det fulde udbytte af systemet. Ikke sådan, at virksomhedernes tal skal kunne læses på forsiden af Ekstra Bladet eller Licitationen. Men i hvert fald sådan at de skal være tilgængelige for alle bygherrer. De skal jo bruge tallene til at vurdere, hvem de skal vælge til rådgiveropgaven og hvem, der skal udføre byggeriet. Det er jo en vigtig del af hele idéen med nøgletalssystemet,«understreger Finn Lauritzen. I foråret nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på det fremtidige nøgletalssystem, Version 2. Udvalget skal omfatte alle parter i byggeporcessen. Finn Lauritzen nævner eksplicit bygherrerne, som den gruppe, han ser frem til bliver en del af nøgletalssystemet. Next step: Bygherrerne»De skal selvfølgelig også med. Det er vigtigt, at de også bliver evalueret. Jeg tror, vi kan lære meget af at få afdækket deres»performance«. Nogle af de store byggesager med væsentlige budgetoverskridelser handler også om, at bygherrerne ikke har indrettet og organiseret sig fornuftigt og professionelt. Vi ser tilfælde, hvor de ikke på forhånd har gjort sig klart, hvad de vil med byggeriet og skifter mening undervejs. Jeg er helt overbevist om, at det vil være godt for dansk byggeris fremtid, hvis vi også kan få noget læring den vej rundt.«nogle mener, at forenklingen af systemet for de udførende skal fortsætte?»det er vigtigt for systemets opbakning, at de administrative byrder ikke 4

5 Finn Lauritzen:»Man skal ikke forenkle for forenklingens skyld. Systemet skal også kunne bruges til noget.«bliver større end nødvendigt. Det var en af årsagerne til, at vi justerede det nuværende system. Men omvendt skal det også kunne bruges til noget. Man skal ikke forenkle for forenklingens skyld,«siger Finn Lauritzen. Han bruger billedet af en gymnasieelev, der kommer ud med kun én karakter, når han forlader gymnasiet.»eleven selv, hans forældre og ikke mindst hans kommende arbejdsgiver vil nok sætte pris på, at eleven kan dokumentere, at så god er han til matematik, så god er han til engelsk osv. På samme måde i byggeriet. Hvis der er problemer med et konkret byggeri, er det rart at vide, om det kan henføres til murerarbejdet, arbejdsmiljøet eller noget andet. Hvis man skal bruge det til at blive klogere på hinanden hen ad vejen, så er det nødvendigt, at systemet rummer en mere detaljeret form for viden. Ellers kommer vi ingen vegne.«opbakningen intakt Om fremtiden for nøgletalssystemet siger næstformanden for bestyrelsen for Byggeriets Evaluerings Center:»Jeg er ikke i tvivl om, at det er kommet for at blive. Jeg mærker også, at der efter vores kontroverser her i efteråret er en hel anden opbakning til systemet. Nu har vi fået indført det i staten og i det almene byggeri. Næste gang kommer turen til kommunerne og regionerne, lige som det private byggeri også bliver trukket med. Her ser vi allerede flere eksempler. Jo, nøgletalsbølgen vil rulle videre de næste år.«5

6 Kommuner, der har brugt nøgletal og karakterbøger, til udvælgelse Gentofte kommune Hvidovre kommune Odder kommune Ny Næstved kommune Gladsaxe kommune Ringsted kommune Kommuner med nøgletal Mariagerfjord Kommune Københavns Kommune Fredericia Kommune Esbjerg Kommune Vordingborg Kommune Solrød Kommune Tårnby Kommune Gentofte Kommune Næstved Kommune Gundsø Kommune Møn Kommune Godt en halv snes kommuner har fået evalueret et eller flere af deres byggerier. Og flere af dem er så tilfredse med resultatet, at de vil fortsætte med at forlange nøgletal for udvalgte byggeprojekter Kommunerne bruger også nøgletal DET ER ikke noget, de er tvunget til. Alligevel har en række kommuner og private bygherrer valgt at stille krav om nøgletal til de entreprenører og håndværkvirksomheder, der ønsker at byde på deres kommunale byggeopgaver. Det koster ikke noget at stille krav om en karakterbog i udbudsmaterialet, men kræver bygherren, at sagen bliver evalueret, vil entreprenøren sandsynligvis indregne omkostningerne hertil i sit tilbud. Siden 1. juli 2005 har de statslige bygherrer skullet stille krav om nøgletal til de virksomheder, som har ønsket at give bud på de opgaver, staten skulle have udført. Og fra september i år er kravet blevet udvidet, så alment byggeri nu også er blevet omfattet af nøgletalssystemet. Men bekendtgørelsen om nøgletal stiller ikke noget tilsvarende krav til kommunale og regionale bygherrer om nøgletal. Heller ikke private byggerier er omfattet af lovgivningen på dette område. Ikke desto mindre har seks kommuner valgt at overføre bestemmelserne i bekendtgørelsen til deres område i mere eller mindre udstrækning. En region (Region Midtjylland) har gjort forsøg med nøgletal, lige som flere større private bygherrer har en proces i gang om en mere generel anvendelse af nøgletal på frivillig basis. 6

7 Vi får et bedre produkt Gentofte kommune kræver nøgletal på alle større byggeopgaver Vi ser helt klart nogle fordele ved at anvende nøgletal. Entreprenøren er mere opmærksom og gør sig umage han får jo karakterer efter sin indsats. På den måde får vi et bedre produkt og en bedre proces. Sådan sammenfatter specialkonsulent Steen Tougaard Gentofte kommunes erfaringer med at bruge nøgletal. Gentofte var en af de første»frivillige«, der meldte sig på banen. Og i dag er det en fast politik i kommunen at forlange nøgletal af entreprenører og håndværksvirksomheder, når de byder på de større byggeopgaver i kommunen.»vi er stadig i en startfase, men vores holdning er, at der er tale om en positiv proces med fordele for begge parter. Og nu hvor rådgiverne kommer med, får vi et mere helstøbt system, der først bliver fuldendt, når vi kommer hele vejen rundt i byggeriets»fødekæde,«siger Steen Tougaard, der er ansat i Gentofte Ejendomme. Vi kan også gøre det bedre Han er klar til, at også bygherrerne inddrages i nøgletalssystemet.»vi skal jo også bedømmes og have karakterer for, hvordan vi forvalter vores rolle som bygherrer. Der er givetvis områder, hvor vi kan gøre det meget bedre, men det kræver, at vi er mere bevidst om, hvad vi er gode til og ikke gode til. Det ville være rart, hvis vi allerede i dag kunne sammenligne os med andre bygherrer,«siger Steen Tougaard. Entreprenøren gør sit yderste Blandt de private bygherrer hører TV 2/ Danmark A/S til dem, der har valgt at benytte nøgletal i forbindelse med en udvidelse af kvægtorvet. Byggeriet ventes at stå færdigt til november i år.»vi blev anbefalet af vores bygherrerådgiver at bruge nøgletal i forbindelse med udvælgelsen af den entreprenør, der skulle forestå opgaven. Og det har vi ikke et øjeblik fortrudt,«fortæller arkitekt Svend Klein Pedersen fra Teknisk Afdeling i TV 2/Danmark A/S. Svend Klein Pedersen oplyser, at mange lagde billet ind på opgaven uanset kravet om nøgletal i udbudsmaterialet»indtil videre kører det flot og helt efter planen. Mit klare indtryk er, at entreprenøren, som er MT Højgaard og som udfører opgaven i totalentreprise, gør sit yderste for at leve op til de krav, vi har sat for opgaven. Så også på den baggrund vil vi benytte nøgletal, næste gang vi skal starte på et større byggeri. Det er et glimrende værktøj,«siger arkitekten fra Teknisk Afdeling i TV 2/ Danmark. Et glimrende værktøj Karakterbogen giver et bedre beslutningsgrundlag Indtil videre har Odder kommune i to byggeprojekter lagt et krav om at måtte se karakterbøger ind i deres udbudsmateriale som et delkriterium for, at entreprenører og håndværksvirksomhederne kunne komme i betragtning til opgaven. Men det er nok til, at kommunens forvaltning har besluttet, at man fremover også forventer at ville benytte nøgletalskravet i forbindelse med større byggesager.»lige som andre kommuner har der været en tendens til, at enten brugte vi dem, som vi plejede. Eller også tog vi nogle referencer på nogle entreprenører, som vi havde hørt om i forvejen. Men med karakterbogen har vi et helt andet grundlag at vælge på. Et værktøj, hvor vi objektivt kan gå ind og se, hvad virksomheden kan her og nu og hvordan den har præsteret tidligere. Det er for mig nogle helt centrale punkter, når der skal træffes beslutninger om byggeri i millionklassen.vores erfaring er, at vi selv skal bruge lidt mere tid til at fordybe os i karakterbogen og forstå, hvad tallene står for og hvad de kan bruges til. Men allerede nu opfatter vi den som et glimrende værktøj, vi kan anvende, når vi skal finde frem til hvem, der skal løse vores byggeopgaver,«siger Jørn B. Christensen fra Odder kommunes tekniske afdeling. 7

8 Reglerne for brug af nøgletal i statsligt byggeri m.m. bliver justeret. Nu skal byggevirksomhederne ikke længere måles på effektivitet Forenklede og offentlige 1. MAJ 2008 indfører staten nye opdaterede regler angående brug af nøgletal i byggeriet. For byggevirksomheder har man på baggrund af erfaringer fra de sidste fire års nøgletalsarbejde justeret en række forhold og samtidig skærpet kravene til nøgletal og karakterbøger på andre områder. De nye bekendtgørelser gælder for det statslige og almene byggeri. Som noget nyt skal byggevirksomhederne til at forberede sig på, at nøgletallene gøres offentlige. Ifølge de nye regler skal Byggeriets Evaluerings Center videregive nøgletalsoplysninger til såvel Erhvervs- og Byggestyrelsen som til Velfærdsministeriet, som vil offentliggøre tallene. Men først fra 1. januar 2010 bliver nøgletallene offentlige. Minimumsgrænser Når den samlede entreprisesum overstiger 5 mio. kr. er reglerne om nøgletal i kraft. Virksomheder, der byder på entrepriser større end 1,5 mio. kr. skal som et af udvælgelseskriterierne vedlægge deres karakterbog, så bygherren kan vælge de mest kompetente virksomheder til opgaven. Det konkrete projekt skal også evalueres. Det betyder, at byggevirksomheder, som har en kontrakt med bygherren på over kr., skal deltage i evalueringen ved at indgå aftale med Byggeriets Evaluerings Center. nøgletal Lettelser for virksomhederne De nye regler fastslår, at der ikke længere skal beregnes nøgletal om effektivitet. Samtidig ændres reglerne for beregning af nøgletallet vedrørende arbejdsmiljø. Fremover måles arbejdsmiljøet som antallet af ulykker pr. milliard kroner entreprisesum. Ændringerne betyder, at virksomhederne ikke længere skal aflevere økonomiske oplysninger om fx materialeindkøb, arbejdstimer og tilsvarende. Efter de nye regler kan man derfor evaluere byggevirksomheder uden at skulle indsamle oplysninger hos underentreprenører. Det betyder store administrative lettelser i byggevirksomhederne. Lettere for virksomhederne Af adm. direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq Selvfølgelig bør de virksomheder, der gang på gang leverer varen til kundernes tilfredshed, stå langt fremme i køen, når bygherrer skal vælge samarbejdspartnere. Nøgletalssystemet skal styrke denne sammenhæng. Nøgletalssystemet er kommet for at blive men den konkrete form skal selvfølgelig udvikles i takt med, at man gør sig erfaringer og behovene ændres. Nu er der taget et skridt til at gøre virksomhedernes nøgletalsarbejde lidt lettere. Det hilser vi velkomment. Vi håber, at vi ved den forestående, mere grundige evaluering af nøgletallene kan forenkle systemet yderligere. Det allervigtigste er, at det ikke blot bliver en nødvendig ulempe men et værktøj, der rent faktisk bliver brugt af bygherrerne til at vælge de bedste samarbejdspartnere. Et skridt på vejen Af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Det reviderede og forenklede nøgletalssystem er et fornuftigt skridt på vejen frem mod et mere enkelt og operationelt benchmarkingsystem for byggeerhvervet. Den nye bekendtgørelse følges op af et mere omfattende udvalgsarbejde, der skal vurdere det samlede evalueringssystem bl.a. med henblik på yderligere forenkling. Det er væsentligt, at nøgletalssystemet opleves enkelt og operationelt, ligesom det er vigtigt, at virksomhederne oplever, at informationerne anvendes som grundlag for udvælgelse af samarbejdspartnere i konkrete byggesager. En væsentlig idé med evaluering og nøgletal har fra starten været, at der i højere grad skulle konkurreres på andre faktorer end laveste pris. Det har vi fortsat til gode for alvor at se realiseret. Der er igennem de senere år gjort en række erfaringer omkring evaluering og benchmarking i byggeriet. Det er vigtigt, at disse erfaringer nu anvendes med henblik på at tilpasse og udforme et benchmarkingsystem, som af alle parter opfattes enkelt, relevant og operationelt. 8

9 Som en togtur til Randers Også Byggeriets Evaluerings Center bliver målt og vejet. TRE TIMER og fyrre minutter. Så lang tid tager det at køre med DSBs lyntog fra Københavns hovedbanegård til Randers. Tre timer og fyrre minutter tager det også i gennemsnit pr. evalueringssag for en byggevirksomhed at indberette samtlige oplysninger til Byggeriets Evaluerings Center og det vel at mærke inden indførelsen af de administrative lettelser, der er omtalt på modstående side.»det er en meget flot svarprocent,«konstaterer adm. direktør Ebbe Lind Kristensen, Byggeriets Evaluerings Center. Han understreger, at undersøgelsen er gennemført, før forenklingen træder i kraft pr. 1. maj. Det laveste tidsforbrug blev konstateret i marts 2007 med halvanden times indberetningsbyrde i gennemsnit pr. evalueringssag. I en undersøgelse, svarer 687 byggevirksomheder, at systemet og indberetningerne fungerer fornuftigt personer, at det ikke har været nogen større belastning at rapportere til centret. Hovedparten af oplysningerne Ligesom DSB ikke altid overholder køreplanen, varierer evalueringstiden også fra projekt til projekt. Men i gennemsnit skal en virksomhed regne med tre timer og fyrre minutter i løbet af byggeperioden til at udfylde spørgeskemaer m.m. Siden 2005 har Byggeriets Evaluerings Center bl.a. målt indberetningsbyrden hos virksomhederne, når en evalueringssag var afsluttet. Målingen er anonym og foregår ved, at centret udsender et evalueringsskema til kontaktpersonen i den byggevirksomhed, som er blevet evalueret. Centret har modtaget i alt 687 frivillige og anonyme evalueringsskemaer. Det svarer til 64 pct. af de færdigevaluerede byggesager. Ingen større belastning»udover at måle tidsforbruget ved en evaluering spørger vi også kontaktpersonerne om, hvordan de opfatter spørgsmålene. Her svarer 359 eksisterer i forvejen. Kun 17 personer markerer, at spørgsmålene er særdeles byrdefulde at skulle svare på,«siger Ebbe Lind Kristensen. Foto: René Strandbygaard Status på evalueringsaktiviteten pr. 1. april Antal evalueringssager 200 Antal virksomheder med mindst 3 afsluttede evalueringssager 1400 Antal afsluttede evalueringssager Ekskl. 1-års eftersyn Inkl. 1-års eftersyn

10 Nu kan der indberettes direkte fra computeren, siger Simon Mortensen (th), der her er fotograferet sammen Logica s projektleder Annette Skjellerup Bang og Rune Juhl-Petersen, der er løsningsansvarlig for projektet. Fra april 2008 kan centrets kunder aflevere deres indberetninger digitalt via et nyt it-system Nu kan der indberettes»nemt«og»sikkert«er kodeordene for det nye it-system, som Byggeriets Evaluerings Center tog i brug i år. Der er tale om den første af i alt tre dele, som udgør den store it-investering, centret besluttede i digitalt Det er samtidig den mest interessante del, både for kunderne og for centrets medarbejdere, idet systemet gør det muligt for alle virksomheder at foretage digitale indberetninger. Det kræver blot, at de har en adresse og adgang til internettet.»muligheden for digital indberetning har mange fordele, først og fremmest for den enkelte bruger. Men også for os, der arbejder med systemet her i centret,«siger civilingeniør Simon Mortensen, der er projektleder for indførelsen af det nye system.»brugerne kan fremover udfylde indberetningsskemaerne direkte på computeren hurtigt og enkelt. Og har man brug for hjælp undervejs, kan man få den leveret med det samme via systemet. Dertil kommer, at der allerede under indtastningen foretages den første grove kvalitetssikring af de indberettede værdier. Hvis fx brugeren har tastet forkert eller misforstået noget, bliver han straks adviseret herom, ligesom han bliver guidet til selv at kunne rette fejlen,«fortæller Simon Mortensen. Større datakvalitet»det betyder, at kvaliteten af indberetningerne bliver højnet betydeligt allerede inden de skal kontrolleres af centrets medarbejdere. Derfor sparer vi en masse telefonkontakt med kunderne noget de formentlig også sætter pris på.«dertil kommer, at systemet medvirker til at nedbringe sagsbehandlingstiden for hver enkelt evalueringssag. Det betyder, at virksomhederne hurtigere kan få udleveret deres nøgletal. Skemaerne sendes via en , som indeholder et link til det skema, der skal udfyldes. Første gang får brugeren et password, der skal anvendes, når han åbner skemaet. Herefter kan brugeren begynde at svare på de enkelte spørgsmål. Når han er færdig, sendes det videre til centret via et klik med musen. Nemt og enkelt»vi har lagt vægt på, at det skal være nemt at indberette for den enkelte. Fx var det vigtigt for os, at brugeren kunne anvende de programmer, han i forvejen havde på sin computer. Samtidig skal sikkerheden være i orden, så oplysningerne ikke bliver tilgængelige for uvedkommende,«siger Simon Mortensen. It-systemet er udviklet i et tæt samarbejde mellem centret og Logica (tidl. WM-Data). Centret har udførligt beskrevet alle forretningsgangene og på den baggrund stillet krav til systemet. Logica har herefter programmeret det ind i systemet. Opgaven med at integrere de to næste dele af systemet, herunder automatisering af visse forretningsgange og effektivisering af sagsbehandlingen er godt i gang. Realdania har ydet støtte til indkøb og installation af det nye system. 10

11 0% 0 NYT fra centret Sådan finder du rapporterne Analyser og undersøgelser kan downloades fra Klik på»rapporter/analyser.«mangelfri aflevering en utopi Byggeriets Evaluerings Center har kunnet registrere en massiv vækst i antallet af indberettede mangler ved afleveringen. Hvor lang tid finder kunderne sig i det? I undersøgelsen giver bygherrer og entrepre- nørerne hver deres forklaringer på, hvorfor manglerne opstår. Hvor Bag om byggeriets nøgletal Mangler Nr. 1 juni 2007 kunderne peger på travlhed og sjusk, fremhæver byggevirksomhederne problemer med underentreprenører, dårligt projektmateriale, sene ændringer samt travlhed og misforståelser. Skrider budgetterne myte eller fakta Det er en gængs opfat- telse, at byggebudgetter aldrig holder. Men i en undersøgelse af 110 kulturbyggerier dokumenterer Byggeriets Evaluerings Center, at budgetoverholdelse snarere er reglen end undtagelsen, når der bygges svømmehaller, børnehaver, skoler m.v. At budgettet holder, er dog ikke ensbetydende med, at projektet er gennemført som planlagt. Sparerunder og nedskæringer kan være nogle af de midler, der er taget i brug for at sikre, at budgetterne bevæger sig inden for de aftalte rammer. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med COWI og professor Bent Flyvbjerg, Aalborg Universitet. Budgetafvigelser på kulturbyggerier i Danmark Marts 2007 Byggeriets Evaluerings Center Bestyrelsen bag Byggeriets Evaluerings Center Formand Adm. direktør Flemming Borreskov Realdania Næstformand Direktør Finn Lauritzen Erhvervs- og Byggestyrelsen Adm. direktør Lars Goldschmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører Direktør Christian Lerche Danske Arkitektvirksomheder Direktør Anne Windfeldt Trolle ByggematerialeBranchen Lars Ole Hansen Universitets- og Bygningsstyrelsen Bygherreforeningen i Danmark Sekretariatsleder Gunde Odgaard Bygge-, Anlægs- og Trækartellet Direktør Michael H. Nielsen Dansk Byggeri Adm. direktør Niels Jørgen Hansen Tekniq Potentiale for øget produktivitet Hvorfor er nogle byggepladser mere effektive end andre? Hvilke perspektiver er der ved at fokusere på de mindst effektive projekter? Det kan man få svar på i en analyse af byggeriets produktivitet, som Byggeriets Evaluerings Center har foretaget. Analysen dokumenterer store forskelle i produktiviteten på de projekter, der er undersøgt. I en opfølgende analyse har centret påvist, at jo flere maskiner, der sættes ind i forbindelse den enkelte byggeopgave, jo større bliver Gode råd til bygherrer Kommuner, regioner, bygherrerådgivere, developere e og andre bygherrer har i april måned modtaget en pjece, der opfordrer til, at man som bygherre stiller krav om at måtte se en karakterbog fra de byggevirksomheder, er, som byder på opgaverne. På den måde har man mulighed for at vælge den virksomhed, som vil være bedst til at løse den konkrete opgave, anføres det i pjecen»stil skarpt på din samarbejdspartner.«afsenderen er Byggeriets Evaluerings Center, der på denne måde vil gøre opmærksom på, at bygherren idagharmulig mulighed for at vælge samarbejdspartnere ud fra andre kriterier end pris. produktiviteten. Graden af realkapital (maskiner, red.) kan dog ikke forklare hele forskellen i produktiviteten, konkluderer analysen. Andre forhold som prissætning, planlægning og styring af byggeprojekter spiller også ind »Byggeriets produktivitet en analyse fra BEC«, februar 2007»Byggeriets produktivitet en tværsnitsanalyse«, februar Stil skarpt s på din samarbejdspartner, når du d skal bygge Lad Karakterbogen bringe hans kompetencer frem i lyset KARAKTERBOG KARAKTERBOG for for CVR: CVR: Byggevirksomheden Byggevirksomheden A/S A/S Dato: Dato: januar januar Faktiskudførelsestid i forholdtil planlagt udførelsestid Faktiskudførelsestid i forhold planlagt udførelsestid Faktisk udførelsestid i forhold planlagt udførelsestid indtil Faktisk udførelsestid i forholdtil planlagt udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode overstået mangelafhjælpningsperiode A0 mangler A0 mangler A1 mangler A1 mangler A2 mangler A2 mangler A3 mangler A3 mangler Ulykkesfrekvens Ulykkesfrekvens Kundetilfredshed Kundetilfredshed H 11

12 To unge direktører i spidsen for centret De to direktører Ebbe Lind Kristensen (tv) og Peter Hesdorf udgør i dag ledelsen af Byggeriets Evaluerings Center. 1. november 2007 skiftede Byggeriets Evaluerings Center ledelse, idet den tidligere direktør Curt Liliegreen blev afløst af Ebbe Lind Kristensen og Peter Hesdorf. De har begge været med i opbygningen af centret og haft stor indflydelse på udformningen af nøgletalssystemet. Ebbe Lind Kristensen er civilingeniør fra AAU, hvor han fortsat er tilknyttet som ekstern lektor. Allerede i studietiden blev han ansat i centret og startede bl.a. som sekretær for temagruppen om»trimmet udførelse«og de tilknyttede arbejdsgrupper, der siden blev fysisk forankrede på Teknologisk Institut under navnet Lean Construction Denmark. Ebbe tog i september 2004 en afstikker til virksomheden ABB, men vendte tilbage til centret i august 2005 som kundechef stationeret på centrets kontor i Novi Park i Aalborg. Han har rejst landet tyndt for at holde møder med bygherrer og entreprenører om brugen af karakterbogen. Han har også stået for en række af centrets analyseopgaver, lige som han været projektleder på afprøvningen af nøgletalssystemet for rådgivere. Peter Hesdorf er diplomingeniør fra DTU. Efter sin eksamen var han en kort periode beskæftiget hos MT Højgaard i Grønland, men kom til centret i januar Siden 1. september 2004 har Peter været funktionschef for centrets sagsbehandling. Inden 1. november 2007 havde begge titel af underdirektører. Nye medarbejdere Bonnie Østerlund skal fortrinsvis beskæftige sig med sagsbehandling og kvalitetssikring af oplysninger til nøgletalssystemet. Hun er uddannet som bygningskonstruktør fra Byggeteknisk Højskole og har en Master of Science in Construction Management fra Högskolan i Halmstad, Sverige. Bonnie Østerlund har arbejdet hos rådgivende virksomheder som byggeleder og bygherrerådgiver. Marie Lybeck skal bl.a. beskæftige sig med bygherrens brug af nøgletal. Hun er civilingeniør (byggeledelse/msc. Construction Management) fra Danmarks Tekniske Universitet august Marie har i studietiden arbejdet med nye samarbejdsformer og skrev speciale om brug af nøgletal i byggeriet. Marie har gennem sin studietid arbejdet som studentermedhjælper hos MT Højgaard A/S og i Byggeriets Evaluerings Center. NYT udgives af Byggeriets Evaluerings Center Udgiver: Byggeriets Evaluerings Center Strandgade 27B, plan København K. Telefon: Telefax: Lokalkontor i Aalborg: Niels Jernes Vej Aalborg Ø Tlf Telefax info@byggeevaluering.dk Redaktion og tilrettelæggelse: PeRscript Ansvarshavende redaktør: Ebbe Lind Kristensen 12 Fotos: Hvor intet andet er nævnt: Jørgen Witved Design og produktion: Communikanten Oplag: ISSN: