Detailhandels- analyse. Guldborgsund Kommune 2017 GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript

1 Detailhandels- analyse Guldborgsund Kommune 2017 GULDBORGSUND KOMMUNE 8. NOVEMBER 2017

2 Indhold 1 Indledning og baggrund 4 2 Baggrunden for og formålet med analysen Analysen af Guldborgsundcenteret Analysen af Sakskøbing Formålet med analyserne 5 3 Detailhandlen i Guldborgsund Kommune Nykøbing Bymidte Guldborgsund centeret Centerbyerne 8 4 Butiksdata Butikslisten Planlovens varegrupper Varegrupperne Butiksarealet 11 5 Omsætningen i Detailhandlen 12 6 Forbrugspotentialet 12 7 Handelsbalancen 13 8 Rammebetingelserne for detailhandlen frem mod Tendenser Centralisering E-handel Leisure støtter detailhandlen Kommuneplanen Fysiske rammer Butiksstørrelser Tilgængelighed Ingen indendørs centre 20 9 Prognose for detailhandlens omsætning mod Den generelle økonomiske udvikling 21 2

3 9.2 Detailhandlens omsætning E-handel og detailhandlen i Forudsætninger for prognosen Guldborgsund Kommune er en økonomisk ø Væksten i E-handel Den økonomiske vækst i Guldborgsund Kommune Forholdet til nabokommunernes detailhandel Oplande til Guldborgsunds detailhandel Guldborgsunds byers konkurrenter Oplandseffekt Ændring i fordelingen af omsætningen Scenarium 1, maksimal udvidelse af Guldborgsund centeret Scenarium 2, ingen udvidelse af Guldborgsund centeret Scenarium 3, mindre udvidelse af både Nykøbing bymidte og Guldborgsund centeret Ændring i konkurrenceniveauet (konkurrenceeffekt) Scenarium 1, maksimal udvidelse af Guldborgsund centeret Scenarium 2, ingen udvidelse af Guldborgsund centeret Scenarium 3, mindre udvidelse af både Nykøbing bymidte og Guldborgsund centeret Ændring i placering af dagligvare butik i Sakskøbing Scenarium 1, Netto flytter på bekostning af Aldi Scenarium 2, Netto flytter på bekostning af en af byens discountdagligvarebutikker Scenarium 3, Netto flytter og Sakskøbings dagligvarehandel fortsætter på bekostning af dagligvarehandel andre steder Konklusioner Konsekvenserne af prognosen Potentiale for udvikling Litteraturliste Bilag 1: Brancheoversigt 35 3

4 Projekt nr.: Dokument nr.: Version 2 Revision Udarbejdet af SJK Kontrolleret af MST Godkendt af PFK 1 Indledning og baggrund Guldborgsund Kommune ønsker at gøre brug af de nye muligheder den reviderede planlov pr. 15. juni 2017 giver kommunerne inden for detailhandelsområdet, bl.a. for at udlægge eller udvide Guldborgsundcenteret. Samtidigt er der lokale ønsker om af afdække mulighederne for at placere en ny dagligvarebutik på Nykøbingvej i Sakskøbing. Men før at der kan ske ændringer i en kommunens detailhandelsstruktur skal der, jf. planloven, tilvejebringes et fyldestgørende plangrundlag, der kan debatteres i offentligheden, forud for Byrådets beslutning om fremtidens detailhandelsstruktur. Detailhandelsanalysen, er således en vigtig del af beslutningsgrundlaget. Med i betragtningen i forhold til skal tages at Guldborgsund Kommune er underlagt den geografi som Falster og Lolland udgør. Det betyder at Guldborgsund Kommune i princippet også skal betragtes som en ø i økonomisk sammenhæng, og det er derfor vanskeligt at tiltrække borgere udefra til at styrke detailhandelen. Guldborgsund Kommune fik sidst udarbejdet en detailhandelsanalyse i På den baggrund har NIRAS udarbejdet denne detailhandelsundersøgelse. 2 Baggrunden for og formålet med analysen Guldborgsund Kommune har ønsket at afdække de lokale og de regionale konsekvenser af: - at udlægge Guldborgsundcentret i Nykøbing Falster som et aflastningsområde, og udvide det, - at afdække mulighederne for at placere en ny dagligvarebutik på Nykøbingvej i Sakskøbing. 2.1 Analysen af Guldborgsundcenteret Guldborgsundcentret er i dag dels et lokalcenter og et område til butikker, der handler pladskrævende varegrupper. Med ændringen af planloven ønsker Guldborgsund Kommune at centret planlægningsmæssigt ændres til ét samlet aflastningscenter. Samtidig skal det undersøges hvad konsekvenserne vil være, hvis man udvider aflastningscentret. Ved en udvidelse af centret er der to forhold, der særlig gør sig gældende, nemlig vurderingen af de regional konsekvenser og vurderingen af de lokale konsekvenser. Guldborgsund Kommune og Nykøbing Falster som handelsby har en position som handelscenter for den sydøstlige del Danmark. Analysen skal undersøge om denne position forsat er så stærk, at der ikke kan rykkes ved denne rolle. I forhold til de lokale konsekvenser af en udvidelse af Guldborgsundcentret er det dog tvivlsomt om Nykøbing bymidte vil kunne fastholde sine kvaliteter som et driftigt, attraktivt og varieret bymidteområde, hvis der sker en kraftig udbygning af Guldborgsundcenteret. Analysen skal afklare de lokale konsekvenser af en udvidelse af Guldborgsundcenteret i forhold til udvalgsvarehandlen i Nykøbing bymidte og af dagligvarehandlen i Nykøbing generelt. Hertil kommer at en udvidelse af Guldborgsundcentret formentlig vil have regionale konsekvenser i forhold til de mindre byer i kommunen. Det vil formentlig 4

5 i første omgang kunne true udvalgsvarehandlen i Sakskøbing. Effekten vil formentlig også kunne måles i byer som Nørre Alslev og Stubbekøbing. Dette skal ligeledes undersøges. 2.2 Analysen af Sakskøbing I forhold til en by af Sakskøbings størrelse er det altid problematisk at flytte dagligvarehandlen ud af en presset bymidte. I Sakskøbing undersøges det om der er omsætning til de 5 dagligvarebutikker, der er i dag, hvis en af butikkerne flyttes og øger sin omsætning. Herudover vil vi opstille et forslag til en strategi for udviklingen af Sakskøbings hovedgade. 2.3 Formålet med analyserne Formålet med analyserne er: At få en status på detailhandlen i Guldborgsund Kommune At får afklaret følgende tre konkrete forhold: En vurdering af Nykøbing Falster bymidtes handelsliv, robusthed og attraktionsværdi til begrundelse af udvidelse af aflastningscenteret samt potentiale for yderligere udvalgsbutikker i bymidten. En vurdering af robusthed og potentialer for Guldborgsundcenteret, herunder om der er basis for yderligere dagligvarebutikker. En følsomhedsvurdering af bymidten i Sakskøbing for bl.a. at kunne vurdere ønskerne om en placering af et nyt lokalcenter uden for bymidten, hvor to placeringer er i spil. 3 Detailhandlen i Guldborgsund Kommune Nykøbing er centrum for detailhandel i Guldborgsund kommune. Med omkring 100 butikker i byen står detailhandelen langt stærkere end i de nærmeste større detailhandelsbyer Nakskov og Vordingborg der hver kun har omkring butikker. Den stærke rolle som byen har afspejler sig både på brugen af byens rum, der emmer af byliv og på f.eks. graden af restaurations- og caféliv i byen. De gamle kommunecentre fra før kommunesammenlægningen udgør stadig en del af detailhandelsstrukturen i kommunen. Det drejer sig om bymidten i Sakskøbing, Nørre Alslev, Nysted og Stubbekøbing. Hertil kommer et lokalcenter ved Marielyst, der primært betjener sommerhusene i området. De gamle bymidter har i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 mistet deres kommunale administration. I takt med denne udvikling har de også mistet en del af deres synlighed til fordel for Nykøbing. Bymidterne har relativt få butikker. Blandt de største er Sakskøbing med godt 20 butikker, mens Nysted kun har ca. 5 butikker. Nykøbing Nørre Alslev Stubbekøbing Sakskøbing Nysted Maribo Rødby Nakskov Vordingborg Stege Tabel 1: Butikker i oplandet 5

6 Målt på omsætning er Nykøbing også meget dominerende med en samlet omsætning på over 1,8 mia kr. i selve byen. Hertil kommer Guldborgsundcentret, der har en omsætning på ca. 750 mio. kr. Samlet har Nykøbing således over 2,5 mia. kr. i omsætning, mens den resterende del af kommunen samlet har en omsætning på godt 1,35 mia. Det svarer til at Nykøbing har en andel på over 65% (65,5%) af den samlede detailhandel i kommunen. Det er på trods af at afstandene er relativt store i Guldborgsund Kommune. Det er specielt på udvalgsvarer at Nykøbing står stærkt. Ca. 68% af omsætningen indenfor udvalgsvarer i kommunen bliver handlet i Nykøbing. Inden for dagligvarer er det kun ca. 46 % af den samlede omsætning, der bliver handlet i Nykøbing. I analysen er Guldborgsund Kommune opdelt, således at data om omsætning kan bruges til at vurdere de tre spørgsmål. Der er således områderne: Nykøbing, Der omfatter Nykøbing by, ekskl. Nordbyen. Guldborgssundcentert, der omfatter hele Sundby by Maribo, der omfatter Maribo by Sakskøbing, der omfatter Sakskøbing by Rest Guldborgsund, der omfatter de områder af Guldborgsund Kommune der ikke er omfattet af ovenstående, dvs. inkl. Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nysted, Marielyst, Eskilstrup og Nordbyen. Varegruppe Nykøbing Guldborgsundcenteret Dagligvare 707 Tekstil Elektronik 579 Rest 757 Bil og båd Møbler 528 Bygge Tabel 2: Omsætning inkl. moms Maribo Sakskøbing Rest Guldborgsund

7 3.1 Nykøbing Bymidte Byens detailhandel er koncentreret omkring 4-5 gader i den centrale og tætte del af bymidten. Området strækker sig fra Torvet og mod syd med Østergågade som den helt centrale nerve i byens handelsliv. Kort 1:Nykøbing bymidte Denne indre del af bymidten er helt overvejende domineret af udvalgsvarebutikker. En række af butikkerne som f.eks. Matas, Sportmaster og Arnold Busk er kædebutikker. Langt den overvejende del af butikkerne er inden for beklædning. Der er mange små butikslokaler, og kun få store lokaler. Det skal dog bemærkes, at der er en række store lokaler under opførelse i Jernbanegade. Området har et levende bymiljø med café og restaurationsliv, der er med til at styrke indtrykket af en levende bymidte og erfaringsmæssigt tillige understøtter handlen i bymidten. Bymiljøet understøttes af velproportionerede byrum og pladsdannelser, samt en række bevaringsværdige huse, der skaber et godt grundlag for bylivet. Dagligvarebutikkerne har lokaliseret sig i bymidtens periferi med Kvickly ved Brovejen og Menu, Netto og Lidl ved Fejøgade og Havnepladsen tæt på havnefronten. På den anden side af bymidten ved Engboulevarden ligger yderligere en Netto og en Fakta. På den anden side af banen ligger yderligere en Rema Guldborgsundcenteret På den anden side af Guldborgsund kun omkring en kilometer fra bymidten ligger Guldborgsundcentret. Guldborgsundcentret er ikke et traditionelt eksternt beliggende overdækket center, men består derimod af en række selvstændige bygninger grupperet omkring flere parkeringspladser. Centrets beliggenhed ved Brovejen gør det let tilgængeligt fra begge sider af Guldborgsund og centeret henvender sig derfor til hele Nykøbing, samt til et større opland i kommunen. 7

8 Centeret er karakteriseret ved at lokalerne er nye og betydeligt større end i bymidten. I Centret er en enkelt dagligvarebutik Føtex, der med store parkeringsarealer og god synlighed fra Brovejen primært tiltrækker kunder i bil. Ud over Føtex indeholder centret ca boxbutikker, der som f.eks Power, T-hansen og Jem & Fix. På nuværende tidspunkt er der stort set kun tale om kædebutikker. Herudover ligger der er par spisesteder i Guldborgsundcentret, herunder blandt andet Burger King. Kort 2: Guldborgsundcenteret 3.3 Centerbyerne Sakskøbing er den by, blandt de gamle centerbyer, med den stærkeste detailhandel. Der er 22 butikker i byen, hvoraf hovedparten ligger i bymidten. Udvalgsvarebutikkerne ligger primært langs Søndergade, hvor der er let tilgængelighed og kantstenparkering. Enkelte af udvalgsvarebutikkerne er kædebutikker. Lokalerne til udvalgsvarer er typisk små og kræver ombygning for at leve nogenlunde op til nutidens krav. Der er 5 dagligvarebutikker i byen. Superbrugsen og Rema 1000 ligger i Søndergade med parkeringspladser bag bebyggelsen, der har adgang fra Apotekervænget. Superbrugsen har tillige adgang fra Søndergade, der som nævnt har kantstensparkering. Fakta ligger umiddelbart øst for bymidten, men er synlig fra parkeringpladsen ved Apotekervænget. Netto ligger udenfor bymidten med relativt dårlige tilkørselsforhold og lille synlighed. Ved Nykøbingvej, som er en indfaldsvej til byen, ligger Aldi. 8

9 Kort 3: Sakskøbing Nørre Alslev bymidte er ikke en historisk bymidte, men i højere grad en gruppe butikker, der ligger samlet. Bag gruppen af butikker ligger Nørre Alslev Langgade, der er en gammel stationsbygade uden sluttet randbebyggelse. Der er 12 butikker i Nørre Alslev, hvoraf de 4 er dagligvarebutikker. De tre dagligvarebutikker ligger i den nye, gruppe af bygninger. Det drejer sig om Superbrugsen, Netto, Aldi og indtil for nylig en KIWI. I Nørre Alslev Langgade ligger desuden en fiskehandler. De få udvalgsvarebutikker ligger spredt ud over byen og udgør ikke noget samlet handelsmiljø. Stubbekøbing har en gammel bymidte med et butiksliv der er præget af tilbagegang. Der er 8 butikker i Stubbekøbing, hvoraf de 3 er dagligvarebutikker. Netto og Fakta ligger langs Vestergade, der er hovedgaden. Den sidste dagligvarebutik Aldi ligger uden for bymidten. Udvalgsvarebutikkerne ligger spredt udover byen og består primært af bilforretninger,0og butikker der handler med byggematerialer. Nysted har en gammel bymidte, der stor set ikke har butikker tilbage. Der er 5 butikker i Nysted, hvoraf de 2 er dagligvarebutikker. Netto og Dagligbrugsen ligger uden for bymidten på Wichmannsvej, mens der er enkelte udvalgsvarebutikker spredt ud over byen. I Marielyst ligger 2 dagligvarebutikker i tilknytning til Marielyst Strandvej. Herudover ligger en række udvalgsvarebutikker, der primært henvender sig til sommerhusgæster og sælger brugskunst og tøj. 9

10 4 Butiksdata Grundlaget for en detailhandelsanalyse er et indgående kendskab til de butikker og detailhandelsvirksomheder, der er i analyseområdet. Dette kendskab opbygges på baggrund af et alment kendskab til detailhandlen. Der gennemføres en konkret kortlægning af virksomhederne via digitale datakilder og besigtigelse af alle relevante detailhandelsområder. Endelig udvikles data gennem beskrivelse af primær varegrupper, deres areal og placering. Arbejdet med at skabe dette kendskab til detailhandlen omfatter nedenstående delanalyser. 4.1 Butikslisten Listen over butikker og virksomheder er dannet med udgangspunkt i et fuldstændigt træk (fra CVR) af alle virksomheder i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommuner inden for de relevante brancher. Herefter er listerne kvalitetssikret ved at sammenligne med de tilsvarende lister fra analysen i 2009, og tillige kontrolleret ved gennemgang af digitale data. Endelig er listerne verificeret ved besigtigelse af detailhandlen i Maribo, Sakskøbing, Nr. Alslev, Stubbekøbing og Nykøbing, inkl. Guldborgsundcenteret. Listerne over Vordingborg og Lolland kommuner er anvendt til at beskrive detailhandelsstrukturen i oplandet til Guldborgsund Kommune, dog er der for Maribo udarbejdet en butiksliste med henblik på at indhente omsætningstal for Maribo. Listen over Maribo er ligeledes verificeret ved besigtigelse. Ved besigtigelse skabes ligeledes en forståelse af butikkernes situation bl.a. om tøjforretning dækker over kædebutikker eller lokale butikker, om butikkernes vareudbud er nyt eller hylderne er halvtomme, og om indretningen vidner om nyelige investeringer i butikken eller om indretningen er lidt støvet. Dette giver en forståelse for detailhandelsområdets generelle situation. 4.2 Planlovens varegrupper Butikkerne opdeles i grupper efter de tre grupper, der er defineret i planloven (dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer). Disse grupper er igen underopdelt i mindre grupper for at afklare de faktisk oplande, som varierer meget fra undergruppe til undergruppe. Opdelingen af butikker i grupper på baggrund af branchekoderne i CVR er angivet i bilaget sidst i rapporten. 4.3 Varegrupperne Til brug for at beskrive detailhandelen i Guldborgsund Kommune er butiksstrukturen for Lolland, Vordingborg og Guldborgsund Kommuner beskrevet for 7 grupper. Dette er gjort i erkendelse af, at der ikke kan beskrives et entydigt opland til Nykøbing F. hhv. Guldborgsund Kommune, fordi der i sagens natur er forskel på et opland for en butik som El-giganten og for en NETTO. Nedenfor er beskrevet 6 varegrupper. Den 7. er de varegrupper, der ikke passer ind i en af de 6 varegrupper. Denne varegruppe er meget sammensat, og derfor indgår den ikke i oplandskortlægningen, men gruppen er en del af udvalgsvarerne i forhold til kortlægning af omsætning. De 7 varegrupper er en nuancering af de 3 varegrupper, som skal beskrives jf. planloven. De er: 10

11 Dagligvarehandel Dagligvaregruppen omfatter de butikker som i planlovssammenhæng er defineret som dagligvarebutikker. Det vil sige supermarkeder, discountbutikker, specialiserede fødevarebutikker og tilsvarende butikker, der forhandler dagligvarer. Dette omfatter også specialiserede fødevarebutikker og også f.eks. apoteker. Udvalgsvarer Varegruppen tekstil Varegruppen tekstil er en kendt gruppering fra tidligere detailhandelsanalyser, og omfatter tøjforretninger, skoforretninger, stof mm. Denne varegruppe har også tidligere været indikator for, hvor der er strøggader. Varegruppen elektronik Elektronik omfatter Radio-TV, hårde hvidevarer, kommunikation og telefoni. Dette marked var det første der blev udsat for stor konkurrence fra E-handel. Denne konkurrence har ført til at de tilbageværende butikker i denne gruppe har undergået en udpræget centralisering. Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer Varegruppen byggemarkeder Varegruppen byggemarkeder omfatter detailhandel med byggemateriale generelt. Udover byggemarkeder, som f.eks. Silvan, XL-byg og Stark mf. omfatter varegruppen også mindre butikker såsom f.eks. farvehandlere. Varegruppen møbler Gruppen møbler omfatter møbelbutikker, køkkenbutikker, senge og madrasser mm. Varegruppen biler og både Biler og både omfatter alle forretninger der forhandler biler, både eller dele til disse til private. Der skelnes ikke mellem om det er nye eller brugte biler og både. 4.4 Butiksarealet Detailhandelsarealet er opgjort vha. kortlægning i GIS-teamet FOT. Til hver adresse er der knyttet et butiksareal. I enkelte tilfælde er der åbenlys uoverensstemmelse mellem FOT-objektet og det korrekte areal. I de tilfælde er der gennemført en kontrolopmåling på kort. Detailhandelsarealet i Guldborgsund er på knap m 2. Detailhandlen i Guldborgsund Kommune er koncentreret placeret i Nykøbing. Område Total Dagligvarer Udvalgsvarer Tekstil Elektronik Øvrige Særlig pladskrævende udvalgsvarer Byggerelaterede varer Bil (og båd) Møbler Nykøbing F Guldborgssund Sakskøbing Øvrige Guldborgsund

12 Total Guldborgsund Maribo Tabel 3: Oversigt over detailhandelsarealer i Guldborgsund Kommune. For de pladskrævende varegrupper udenfor byerne er tallet meget lavt. Det skyldes at handlen typisk ikke sker i et lokale, f.eks. er salg af biler udendørs i forbindelse med et værksted. 5 Omsætningen i detailhandlen Omsætningen er opgjort på baggrund af virksomhedernes momsindberetninger til Skat. Omsætningen er opgjort af de nyeste tilgængelige tal, i dette tilfælde 3. og 4. kvartal 2016 og 1. og 2. kvartal Det er således det absolut nyeste grundlag analysen er udført på. Omsætningen i Guldborgsund Kommune er samlet 3.1 mia. kr. om året. Dette omfatter alt detailhandelssalg. Den samlede omsætning i virksomhederne er højere end detailhandelsomsætningen, f.eks. fordi bilforhandlere typisk også har værksted og bilpleje. Omsætningstallene er indhentet hos Danmarks Statistik i samarbejde med Danmarks Statistik. Af diskretionshensyn kan man ikke detaljere omsætningsoplysningerne yderligere. Det får særligt betydning for analysen af fordelingen af omsætningen mellem varegrupperne i Guldborgsundcenteret. Omsætningen er fordelt i beregningerne bag analyserne, men det fremgår ikke af tabellerne i denne rapport. Forbrugspotentialet er det teoretiske forbrug af alle husstande i området. Det kan i realiteten afvige, f.eks. på grund af manglende udbud. Varegruppe Nykøbing Guldborgsundcenteret Dagligvare 707 Tekstil Elektronik Rest Bil og båd Møbler Bygge Maribo Sakskøbing Rest Guldborgsund Tabel 4: Omsætningen i Guldborgsund Kommune inkl. moms. Omsætningen i Guldborgsund Kommune er udpræget lokal genereret af lokale borgere, men også især sommerhusbrugerne lægger mange penge i detailhandlen i kommunen. 6 Forbrugspotentialet Med afsæt i Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelser og antallet af husstande kan der relativt simpelt udregnes et teoretisk forbrugspotentiale. Forbrugspotentialet tager udgangspunkt i tallene for Region Sjælland, men er korrigeret på baggrund af den disponible indkomst, dog antages det at det faktiske forbrug af dagligvarer ikke påvirkes negativt, og således reduceres udvalgsvarer og særlig pladskrævende varer forholdsvist mere af den lave disponible indkomst i Guldborgsund og Lolland Kommune Forbrugspotentialet anvendes til at klarlægge om økonomien i et givet område eller opland har potentiale for flere butikker, uden at det sker på bekostning af den eksisterende detailhandel, og således uden at det ændrer på den overordnede detailhandelsstruktur. 12

13 Tabellen nedenfor viser de udregnede forbrugspotentialer for varegrupperne i Nykøbing (inkl. Guldborgsundcenteret), Guldborgsund Kommune og Maribo. Varegruppe Teoretisk forbrug Dagligvarer Tekstil 271 Elektronik 192 Byg 89 Møbler 169 Bil og Båd 411 Tabel 5: Forbrugspotentialet i Guldborgsund Kommune. Særligt for Guldborgsund Kommune er, at den disponibel indkomst er lav. Det betyder igen at borgerne bruger relativt flere penge på dagligvare end på andre vare i forhold til resten af landet. Dette forhold er også indarbejdet i forbrugspotentialet. Endelig er Maribo i Lolland Kommune medtaget, fordi det i analysens udgangspunkt er forventet, at hvis der er en by i nabokommunerne, der vil blive påvirket af en udvidelse af Guldborgsundcenteret, så er det Maribo. 7 Handelsbalancen Handelsbalancen udtrykker forholdet mellem omsætningen og indbyggernes samlede forbrug. Handelsbalancen for detailhandlen i Guldborgsund Kommune indikerer, hvor stærk detailhandlen er. Figur 1, Beskrivelse af handelsbalance, fra Vejledning om Detailhandelsplanlægning, viser at når procenten er under 100%, så forbruger borgerne deres penge uden for det område de bor i. Handelsbalancen giver et generelt billede af, om Guldborgsund Kommunes borgere foretager deres indkøb indenfor eller udenfor kommunen, og om borgere i de omkringliggende kommuner, samt turister og andre udefra, foretager indkøb i Guldborgsund Kommune. Hvis handelsbalancen er over 100, betyder det, at omsætningen i Guldborgsund Kommune er større end forbrugspotentialet for kommunens borgere. Dermed er der forbrug lagt i kommunen udefra. Omvendt, hvis handelsbalancen er under 100, er omsætningen i Guldborgsund Kommune mindre end forbrugspotentialet for kommunens borgerne. Det betyder, at borgerne lægger en del af deres forbrug uden for kommunen. Ved beregning af handelsbalancen er der gjort en del forsimplende antagelser, som gør, at beregningen er forbundet med usikkerhed, og fortolkning af resultatet skal derfor tages med forbehold. Der er udarbejdet tre handelsbalancer for hhv. Guldborgsund Kommune i sin helhed, Nykøbing inkl. Guldborgsundcenteret og for Maribo. Handelsbalancer Guldborgsund Dagligvarenimarked Tekstil Elektro- Bygge- Møbler Bil og Kommune båd % 79% 111% 113% 90% 132% % 80% 112% 114% 92% 134% Tabel 6: Handelsbalance for hele Guldborgsund Kommune i 2017 og Guldborgsund Kommunes samlede handelsbalancer er relativt stærke. Det dækker over, at der i nogle varegrupper er overskud og andre et underskud. Særligt er der en høj balance for dagligvarer. 13

14 Handelsbalancer Nykøbing (inkl. Sundby) Dagligvarer Tekstil, Bil, møbler, elektronik, rest byggemarked % 239% 191% % 242% 194% Tabel 7: Handelsbalance for Nykøbing uden opland i 2017 og I Nykøbing er der ikke overraskende en koncentration af omsætningen for udvalgsvare, og det giver udslag i et betydeligt handelsoverskud i byens detailhandel. Det dækker over en handelsbalance for dagligvarer tæt på 100 samt henholdsvis 240 og 190 for kategorierne udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer. Handelsbalancer Maribo Dagligvarer "Rest" % 195% % 197% Tabel 8: Handelsbalance for Maribo by i 2017 og I Maribo er der ligeledes et handelsoverskud. Det er vores vurdering at dette skyldes at Maribo har et stort opland i forhold til byens relativ lille størrelse. Samtidigt har Maribo haft et meget stort udbud af udvalgsvarer, som byen ikke har kunnet fastholde de sidste 5 år. Denne situation betyder også, at Maribo kun i bedste tilfælde må kunne forvente at fastholde de handelsbalancer, som den økonomiske fremskrivning viser. Handelsbalancen viser, at dagligvarehandlen i Guldborgsund klarer sig rigtigt godt. Dette kan delvist forklares med betydningen af de store sommerhusområder, men det tyder også på, at forbruget af dagligvare generelt er højt i Guldborgsund Kommune. 8 Rammebetingelserne for detailhandlen frem mod 2030 Guldborgsund Kommune kan kun påvirke udviklingen i detailhandlen gennem planlægning og indirekte initiativer, såsom udvikling af byliv, eller andre lokale tiltag. Detailhandlen er dog underlagt en række strukturelle tendenser. 8.1 Tendenser Centralisering Siden 60erne er der sket en centralisering af handlen, samtidigt med at handelsområderne, bymidter og indkøbscentre er blevet bygget kraftigt ud. Antallet af dagligvarebutikker er faldet til i omegnen af en fjerdedel på ca. 50 år. Dog kan vi her se en generel ændring i trenden. Mange kunder har ikke tid at køre til store dagligvarebutikker. De vil derimod ofte vælge at handle i lokale dagligvarebutikker enten nær ved deres arbejde eller deres hjem. Vi har set nyetablering af butikker på mellem m 2. Her er det vigtigt, at kommunerne i deres planlægning giver disse butikstyper optimale vilkår, for at sikre et fintmasket udbud at dagligvarebutikker. Strøghandel (f.eks. tøj, sko og livsstilsbutikker) og volumenhandel (f. eks. møbler, hvidevarer og elektronik) er blevet koncentreret i mellemstore og store byer. 14

15 Volumenhandlen er blevet samlet i eksterne centre, eftersom de ofte ikke kan finde lokaler eller plads i bymidterne. Disse volumenhandelscentre har i dag høje markedsandele, og hovedparten af volumenhandlen er i dag samlet i disse megacentre. Strøghandlen er generelt forsat placeret i de største bymidter, samt enkelte steder også i eksterne centre. Denne koncentration af handlen er et problem for mange mindre byer, grænsen ligger ca. ved indbyggere. Byer mindre end dette har måtte koncentrere sig om at fastholde den lokale dagligvarehandel og den tilbageværende udvalgsvarehandel, samt en del varegrupper, hvor kunder handler nær deres hjem. Det gælder f.eks. byggemarkeder. Også her er det vigtigt at kommunerne sikrer muligheden for lokal handel. En tommelfingerregel er at i et opland der er mindre end indbyggere, er det vanskeligt på langsigt at opretholde attraktive og levende detailhandelsområder i både en bymidte og et eksternt centerområde. Dette er en generel betragtning og der er variationer på grund af den regionale konkurrencesituation. Endeligt er det sådan at der i områder med befolkningstilvækst er større frihedsgrader for planlægningen for detailhandel end i områder med befolknings tilbagegang E-handel Den helt afgørende udfordring for detailhandelsplanlægningen i Danmark er ikke valget mellem bykernen eller centre i byernes udkant. Det er den hastigt voksende internethandel, der har sat en ny dagsorden. Byerne har forskellige udgangspunkter og løsninger, f.eks. skal små byer fastholde et minimumsudbud i effektive lokaler, mellemstore byer skal udvikle bymidterne i samspil med centrale store butikker og de store byer skal sikre et varieret og specialiseret butiksudbud i et samspil mellem bymidter og eksterne centre. Men har man først mistet sin bymidte, bliver det svært at genskabe den, så man skal være varsom. Det er derfor ikke længere et spørgsmål om bymidterne versus eksterne centre, men nethandel versus mødepladsen uanset om denne mødeplads er byens centrum eller et center tre, fem eller syv kilometer fra centrum. For at perspektivere e-handlens indflydelse er nedenfor en oversigt over e- handlens udvikling. Nyeste tal for omsætning på nettet i DK Omsætning i mia. DKK 2006 Andel 2006 Omsætning 2011 Andel 2011 Omsætning 2016 Andel 2016 DK 11,0 4,1% 25,2 9,2% 38,7 14,1% Tabel 9: Nyeste tal for omsætning på nettet i DK, kilde: FDIH Leisure støtter detailhandlen Leisure er en betegnelse for spisesteder, caféer, restauranter og biografer i detailhandelssammenhæng. Det er et tema, som de store indendørscentre 15

16 arbejder indgående med for at skabe en attraktiv indkøbsoplevelse. Bymidter med vækst i antallet af restauranter mv. kan på samme måde få udvikling. Dette gælder både i store og små bymidter. I mange bymidter har disse typer virksomheder overtaget gamle butikslokaler. Nogle steder har dette også ført til at der er opført nye lokaler. En tomlefingerregel, er at hvis omsætning indenfor restauranter øger med f.eks. ti mio. kr., så øger omsætningen i detailhandel med 5-10 % af dette, altså med kr. Dette under den forudsætning, at detailhandelen i bymidten er attraktiv. Denne udvikling er vigtig for detailhandlen og for hele bymidten. Det bliver afgørende i forsøget på at skabe en bymidte, der er attraktiv, tryg og tilgængelig. 8.2 Kommuneplanen Guldborgsund Kommuneplan blev vedtaget i juni 2017, dvs. at kommuneplanen opererer med de tidligere gældende regler for detailhandel. Pr. 15. juni 2017 blev planloven ændret markant, bl.a. indenfor detailhandelsområdet. Ændringerne indenfor detailhandelsområdet afspejler, at planlovens formålsbestemmelse er blevet ændret, således at loven nu også skal medvirke til at skabe gode rammer for vækst, udvikling og øget økonomisk velstand. Ændringer i planloven indenfor detailhandelsområdet er fx: - at aflastningsområder kan udlægges, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, der ikke uden videre kan etableres i bymidten ( 5 n, stk. 1) - at aflastningsområder kan udvides, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, og et behov for at give plads til butikker, der ikke uden videre kan placeres i bymidten, ( 5 n, stk. 3) - at udvalgsvarebutikker nu ikke har en størrelsesbegrænsning, - at dagligvarebutikker må være større end tidligere ( 5 q, stk. 1), - at listen over særligt pladskrævende varer ikke længere er udtømmende ( 5 n, stk. 1, nr. 3) Med planlovsrevisionen har kommunerne fået et større råderum og mere fleksibilitet, men hermed også et større ansvar for at sikre en meningsfuld arbejdsdeling i detailhandelsplanlægningen på tværs af kommunegrænserne. Guldborgsund Kommune kan dog ikke benytte de nye detailhandelsmuligheder, uden at kommunens detailhandelsstruktur, herunder målsætning, rammer og retningslinjer, revideres. 16

17 Kort 4: detailhandelsområder i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommunes nuværende detailhandelsstruktur udgøres af: - 7 bymidteudpegninger (Nykøbing, Sakskøbing, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nysted, Eskilstrup og Marielyst.), - 17 lokalcenterudpegninger (6 steder i Nykøbing samt i Øster Ulslev, Kettinge, Toreby, Guldborg, Nørre Vedby, Horreby, Horbelev, Idestrup, Væggerløse, Gedser og Stovby Ringvej i Marielyst), - Områder til særligt pladskrævende butikker findes hovedsageligt udenfor bymidterne i Sakskøbing og i Nykøbing (i den nordlige og sydlige del langs indfaldsvejene samt mod vest i Guldborgsundcentret. Herudover er der mulighed for at etablere særligt pladskrævende varegrupper i Nordbyen nord for Nykøbing. Dertil er der udlagt et areal til særligt pladskrævende varegrupper og større udvalgsvarebutikker syd for Brovejen, umiddelbart overfor Guldborgsundcentret, som erhvervsområde. Dette område kan dog ikke videreudvikles p.t., eftersom plangrundlaget er påklaget). - Enkeltstående butikker til et lokalområdes forsyning 17

18 Kort 5: Zoom på detailhandelsområderne i hhv. Sakskøbing, Nykøbing og Marienlyst. Nykøbing har en centrale rolle i den regionale detailhandelsstruktur, som den primære handelsby, også i et Lolland-Falster/Sydsjælland perspektiv. Nykøbings position ønskes fastholdt og styrket, således at der kan udbydes et bredt udvalg af butikker til gavn for hele det sydøstlige Danmark. Bymidten omfatter alle de centrale del af Nykøbing. Guldborgsundcentret spiller ligesom bymidten en vigtig rolle i at gøre Nykøbing til en stærk handelsby. Tidligere undersøgelser omkring brugen af detailhandlen viser, at bymidten og Guldborgsundcentret supplerer hinanden på større indkøbsture, men at der er en konkurrence i forbindelse med de daglige, hurtige indkøb (ærindeindkøb). Dermed bliver sammenhængen en vigtig forudsætning for, at såvel bymidte som Guldborgsundcentret kan overleve. Det er endvidere vigtigt, at der også er mulighed for lokale indkøbsmuligheder i den resterende del af kommunen. Retningslinjerne er som nævnt fastsat efter de tidlige gældende planlovsbestemmelser vedr. detailhandel. Således er den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker fastsat til m² og m² for udvalgsvaregrupper i bymidten i Nykøbing, Nysted, Sakskøbing, Nørre Alslev og Stubbekøbing, samt i Marielyst. I Eskilstrup er den maksimale butiksstørrelse til dagligvarebutikker fastsat til m 2 og det maksimale udvalgsvareareal fastsættes til m 2. I Guldborgsundcentret er den maksimale samlede ramme for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker 8.000m², og den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 3.500m². Det samlede bruttoetageareal i hvert lokalcenter udlægges til maksimalt m² pr. center, med mulighed for at etablere detailhandelsbutikker på op til m² bruttoetageareal. Der kan indrettes butikker til udvalgsvarer på maksimalt 500 m². Enkeltstående butikker i de afgrænsede landsbyer og indenfor byernes naturlige afgrænsning kan etableres med et bruttoetageareal på 500 m². For særligt pladskrævende udvalgsvarer fastsættes en maksimal butiksstørrelse på m². Kommuneplan vedr. detailhandel er udarbejdet på baggrund af en detailhandelsanalyse fra 2009, udarbejdet af NIRAS A/S, der samme år også udarbejdede en handels-præferenceundersøgelse for detailhandlen i kommunen. 18

19 Data og pointer fra begge undersøgelser tages med i betragtning i nærværende detailhandelsanalyse, hvor data og pointer fortsat er validt. 8.3 Fysiske rammer De fysiske rammer sætter grænsen for hvilke butikker man kan indplacere i den fysiske og bygningsmæssige kontekst. Derfor har de fysiske rammer også ændret sig med tiden. Butikkerne er blevet større og ejerne har ofte ønsket at lokalisere butikkerne med den bedste trafikale beliggenhed og de bedste parkeringsmæssige forhold. Det kan skabe problemer for byen: trafikproblemerne kan blive større, bymiljøet kan uddø eller og den arkitektoniske arv kan lide skade. Derfor har planlægningen en rolle i at regulere de fysiske rammer for detailhandlen Butiksstørrelser De fysiske rammer i bymidterne kan i visse tilfælde ikke tilfredsstille de krav, som nye butikskoncepter efterspørger. Gennem mange år har man forsøgt at bygge til på bagfacaden af bymidternes butiksgader. Det har både gjort sig gældende i Nykøbing og i f.eks. Sakskøbing. Men muligheden for på den måde at øge butiksstørrelserne har både stødt på fysiske grænser og svækket den byarkitektoniske kvalitet. Det har betydet at mange af de nye butikskoncepter på trods af disse tiltag ikke har kunne indpasses i de eksisterende butikker i bymidten Dagligvarer Udvalgsvarer Særligt pladskrævende varer Figur 2: forskel på gennemsnitlig butiksstørrelser i de 4 områder Det gælder til gengæld stort set ikke i de mindre bymidter som f.eks. Nørre Alslev, da der ikke er grundlag for nye butikskoncepter. De nye butikskoncepter er indplaceret i f.eks. Guldborgcentret, som er et område med såkaldte box-butikker, dvs. enkeltstående eller sammenbyggede bygninger med mulighed for butikker på ofte 5.000m 2. Bygningsstrukturen i Guldborgsundcenteret er meget fleksibel og butikslokalerne kan lægges sammen, hvis man for behov for større butikker. I et eksternt butikscenter som Guldborgsundcentret, er det også let at indplacere dagligvarebutikker, som f.eks. Føtex. De fysiske rammer har derfor været med til at skabe rollefordelingen mellem bymidten, med de ofte relativt små butikker inden for f.eks. tekstil eller 19

20 gaveartikler og Guldborgsundcentret, med de store kædebutikker inden for møbler, elektronik eller byggematerialer Tilgængelighed Tilgængeligheden er en anden faktor der spiller ind på muligheden for at lokalisere detailhandlen. I en stor bymidte, som den i Nykøbing, er tilgængeligheden fra de nærliggende boligområder god for cyklende og gående, men problematisk for biltrafikken. I Nykøbing, som i mange andre bymidter af den størrelse, er parkeringsproblemet stort - specielt lørdag formiddag, hvor der er mange kunder. Det gælder særlig i sommerhalvåret, hvor også mange sommerhusgæster ønsker at handle i byen. Som med butiksstørrelserne er det særligt dagligvarebutikkerne i bymidten, der oplever parkeringsproblemet. For at øge tilgængeligheden for de kunder der kommer i bil, har disse detailhandelsbutikkerne lokaliseret sig i bymidtens udkant, hvor tilgængeligheden er størst og parkeringsmulighederne bedst. Generelt er tilgængeligheden væsentlig bedre og parkeringsproblemerne næsten fraværende i de mindre bymidter som f.eks. Sakskøbing og Stubbekøbing. Et eksternt center som f.eks. Guldborgsundcentret er bygget til god tilgængelighed for biler og med rigeligt med parkeringspladser. Det er godt for dagligvarebutikkerne i centrene og for de udvalgsvarebutikker, der sælger store vareenheder som ofte skal hentes med bil. Til gengæld skaber Guldborgsundcentret ikke den bymæssige intensitet, der er grobund for caféer og restauranter. De eksternt beliggende centre skaber også ofte dårligere tilgængelighed for fodgængere og cykelister, og opbygningen understøtter ikke mulighed for at mennesker mødes i byen rum Ingen indendørs centre Et karakteristisk træk ved detailhandlen i Gulborgsund Kommune er fraværet af overdækkede centre, som ellers kendes fra mange byer på Nykøbings størrelse. Det har samtidig været med til at styrke Nykøbing Bymidte. Det skyldes at der ikke er den samme konkurrence mellem bymidten og Guldborgsundcentret, som hvis det havde været overdækket. De små og mindre tekstilbutikker i bymidten ser det ikke som et alternativ at flytte til Guldborgsundcentret, da der ikke er et overdækket shoppingmiljø. På den måde er rollefordelingen mellem Guldborgsund centret og bymidten også defineret af, at Guldborgsundcentret ikke er overdækket. 9 Prognose for detailhandlens omsætning mod 2030 For at vurdere i hvilket omfang der er grundlag for at udvide butiksarealet i Guldborgsund Kommune, skal der som tidligere nævnt foretages en beregning af handelsbalancen for det pågældende område. Handelsbalancen opgøres som forholdet mellem den realiserede omsætning i butikkerne på den ene side og forbrugspotentialet, opgjort som den samlede disponible indkomst i oplandet, på den anden side. Handelsbalancen kan opgøres for specifikke varegrupper. Nedenfor præsenteres forudsætninger for og beregningerne af udviklingen i detailhandelsomsætning frem mod

21 Beregningerne er foretaget for Guldborgsund Kommune, Nykøbing bymidte og Maribo. 9.1 Den generelle økonomiske udvikling Der foreligger så vidt vides ikke en prognose for den økonomiske udvikling i Guldborgsund Kommune. Der er derfor til dette formål udarbejdet en prognose. Prognosen tager udgangspunkt i en udgivelse fra Center for Regional & Turismeforskning, CRT. 1 I CRT s notat er der på baggrund af en ADAMfremskrivning af landets økonomi foretaget en vurdering af den regionale udvikling, herunder af den økonomiske udvikling. For Region Sjælland anslås i notatet en økonomisk vækst fra på 16,2 pct. i faste priser. 2 Hvis der lægges en lineær udvikling i den økonomiske vækst til grund, kan den årlige vækst fra ud fra CRT s vækstskøn beregnes til 1,5 pct. Med antagelse om en fortsat lineær udvikling frem til 2030 kan dette årlige vækstskøn anvendes til at fremskrive udviklingen i detailhandlens omsætning. 9.2 Detailhandlens omsætning Fra Danmarks Statistik er der rekvireret en særkørsel med udtræk af omsætningen for 2016 i Guldborgsund Kommune fordelt på varegrupperne Dagligvarer, Tekstil, Elektronik, Byggemarked, Møbler, Bil og Båd og en restgruppe. For de fleste af disse varegrupper antages omsætningen at svare nogenlunde til detailhandelsomsætningen, men for byggemarkeder er der foretaget en særlig beregning. Baseret på personlige oplysninger fra et lokalt byggemarked skønnes engros-andelen af omsætningen at udgøre ca. 80 pct. og detailandelen 20 pct. Danmarks Statistiks opgørelse af omsætningen inden for byggemarked i 2016 i Guldborgsund kommune er derfor reduceret med 70 pct. For fordelingen af Bilbranchens omsætning mellem salg af biler og anden omsætning i f.eks. værksted, anvendes den fordeling der er oplyst af Bilbranchen i nyhedsbrevet BLITZ marts Herefter fremskrives den realiserede omsætning uden hensyntagen til e-handel, fordelt på de nævnte varegrupper til 2030 med det årlige vækstskøn på 1,5 pct. 9.3 E-handel og detailhandlen i 2025 E-handel er en dark horse i fremskrivningen af den realiserede omsætning i detailhandlen. Der foreligger ingen sikre prognoser for udviklingen i e-handlen. På den ene siden vil e-handlen virke som en dæmper på udviklingen i detailhandlen, fordi flere indkøb i fremtiden forventes at ske via internettet. På den anden side kan øget internethandel hos lokale butikker give en forøget omsætning, som kan støtte deres økonomiske overlevelse. 1 Kilde: CRT Kilde: Niras

22 NIRAS har tidligere anvendt et skøn for stigningen i e-handlen på 2 procentpoint pr. år., altså en lineær stigning. 3 Dette anvendes også i denne rapport. Denne e-handelsandel modregnes i den samlede opgørelse af udviklingen i detailhandlen frem til Forudsætninger for prognosen Analysen tager udgangspunkt i 3 overordnede forudsætninger, der har stor betydning for resultatet af analysen Guldborgsund Kommune er en økonomisk ø Guldborgsund Kommune kan, i økonomisk forstand næsten betragtes som en ø. Dette skyldes dels, at der er relativt langt til det næste store detailhandelsområde i Næstved, og dels at købekraften i Lolland Kommune er meget lav, så man kan ikke forvente, at der kan hentes væsentlige omsætningsstigninger fra Lolland Kommune Væksten i e-handel Væksten i e-handlen er meget vanskelig at forudse, alene af den grund at vi ikke kender en historisk sammenlignelig periode. På nuværende tidspunkt er det meget forskelligt hvor stor en markedsandel der er e-handel. Derfor er det forudsat en simpel vækst på 2% om året i e-handlen, som på grund af det forskellige udgangspunkt betyder, at der sker en forskellig vækst i markedsandelen for de forskellige varegrupper Den økonomiske vækst i Guldborgsund Kommune Væksten i Guldborgsund Kommune er præget af kommunens placering i er et lavvækstområde i Danmark. Det er derfor relevant at beskrive en regional økonomisk vækst, som alternativ til den nationale. Ud fra den forventede disponible indkomst i 2025 er den årlige vækst i de mellemliggende år udregnet. Med den antagelse at der er en lineær sammenhæng er den disponible indkomst i 2015 fremskrevet til 2030 med en årlige vækst på 1,52%. Den samlede forventede økonomiske udvikling i perioden findes som resultat af denne fremskrivning. 10 Forholdet til nabokommunernes detailhandel Et af formålene med planlovens regulering af detailhandlen er at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, samt i de enkelte bydele i de større byer. Som det ses af afsnit 10.1 Oplandet til Guldborgsunds detailhandel rækker flere af Guldborgsund Kommunes oplande ind i nabokommunerne Lolland og Vordingborg. Disse kommuner har derfor stor interesse i, hvilken udvikling, der sker i Guldborgsund Kommune og særligt i hovedbyen Nykøbing. Det gælder både i forhold til den evt. negative påvirkning udviklingen i Nykøbing har på den lokale handel i nabokommunernes byer, og det gælder i forhold til at nabokommunernes borgere har glæde af et stærkt detailhandelsudbud og et godt byliv i Nykøbing. Planloven giver bl.a. på detailhandelsområdet en ret til kommunerne i forhold til at blande sig i nabokommunernes planlægning. Planlovens 29 b giver en kommune ret til at nedlægge veto mod en nabokommunes planforslag, hvis 3 Kilde: Niras 2017: Internt arbejdsnotat. Oplandenes forventede økonomiske udvikling. 19. september

23 forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Forslaget kan derefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Ved uenighed træffer erhvervsministeren en afgørelse. Baggrunden for vetoretten er en erkendelse af at detailhandelsplanlægning ofte har konsekvenser udover kommunegrænserne. Det giver derfor mening med rettidig dialog omkring arbejdsdeling i detailhandelsplanlægningen på tværs af kommunegrænserne Oplande til Guldborgsunds detailhandel Oplande for dagligvarehandel. Oplandet for dagligvarer er som vist på kort 7 helt lokalt, dog kan det aflæses, at jo stærkere bymidter, jo bedre udvalg. Man kører altså længere for et større eller et mere specialiseret udvalg af dagligvarer. Kort 6: Antal butikker og oplande for dagligvarehandelen. 23

24 Oplande for varegruppen tekstil Oplande for tekstil er større end for dagligvarer, fordi tøjbutikkerne er mere centralt placeret på færre geografier (primært i bymidterne). Man kører altså længere efter tøj, jo større udvalg man vil have. Samlet set forventes der ikke en stor vækst i oplandet, idet det sydøstlige Danmark generelt oplever en mindre vækst end landet som helhed. Kort 7: Antal butikker og oplande for tekstilhandelen. 24

25 Oplandet for varegruppen elektronik Oplandet for elektronik er mere kompliceret, og de forskellige butikskoncepter har forskellig oplande. En butik som Elgiganten har typisk et stort opland, mens en lang række andre butikskoncepter, som eks. Punkt 1 og teleselskabernes butikker, har langt mindre oplande. Uagtet dette viser optælling af butikker, der forhandler elektronik, at Nykøbing har en førende rolle i det sydøstlige Danmark. Det må formodes, at Elgiganten og Power har en stor del af denne omsætning. På grund af placeringen centralt i det sydøstlige Danmark, må det forventes at Nykøbing fastholder sin markedsandel. Kort 8: Antal butikker og oplande for elektronikhandelen. 25

26 Oplandet for varegruppen byggemarkeder Oplandet for byggematerialer, herunder byggemarkeder, har en relativ lokal karakter, og Nykøbing og Nakskov har en særlig koncentration af denne type butikker. Det er sandsynligvis byens lokale opland, der har været baggrund for denne udvikling. Der er generelt et stort antal lokale byggemarkeder i det sydøstlige Danmark, og det forventes, at denne struktur i hovedtræk fastholdes. Kort 9: Antal butikker og oplande for byggematerialehandelen. 26

27 Oplandet for varegruppen møbler I et sydøstlige Danmark er oplandet for møbler domineret af Vordingborg og Nykøbing, og butikkerne i de øvrige byer må betragtes som lokalt supplement til de to centre for møbelhandel. De fleste møbelbutikker i Nykøbing ligger i Guldborgsundcentret. Vordingborg har dog flere, men mindre, butikker i denne varegruppe end Nykøbing. Det betyder, at en forsættelse af denne udvikling vil styrke Nykøbings position i forhold til Vordingborg. Inden for gruppen af møbelbutikker i Danmark er IKEA og ILVA dominerende, og skal en af disse to koncepter tiltrækkes, skal der være mulighed for store møbelbutikker mellem m 2. Kort 10: Antal butikker og oplande for møbelhandelen. 27

28 Oplandet for varegruppen biler og både. For den sidste gruppe handel med biler og både er der tilsyneladende også en stor grad af lokal dækning og et lille opland. Handel med brugte biler og både er overvejende flyttet til nettet. Butiksstrukturen i denne type af butikker er præget af, at de ikke har det samme behov for synlighed som tidligere. For den del, der forhandler nye biler går udviklingen i øjeblikket i retning af store konceptbutikker for ét bilmærke. Brugtvognsbutikkerne har et meget spredt lokaliseringsmønster, som i høj grad forklarer de små oplande. Grundet handlen på internettet er butikkerne på en gang lokale og nationale. Derfor viser kortet ikke oplande for der enkelte butiksområder. Kort 11: Antal butikker for handelen med biler og både. 28

29 10.2 Guldborgsunds byers konkurrenter Lolland og Guldborgsund Kommuner er adskilt fra det øvrige Sjælland af Storstrømmen og Grønsund, men er bundet sammen med det øvrige Sjælland af to broer med motorvej og jernbane, samt en sommer-færgeforbindelse mellem Stubbekøbing og Bogø. Områdets overordnede Ø-geografi udgør derfor et særligt vilkår, både positivt og negativt for kommunerne. Konkurrenterne til Guldborgsund Kommunes byer er derfor Maribo, Nakskov, Vordingborg, Næstved og til dels København og Tyskland, alt efter hvilket vareudbud, prisniveau og samlet købsoplevelse, der efterspørges i forbindelse med et køb. Handelspræferenceundersøgelsen fra 2009 viste dengang at Nykøbing tiltrækker flest handlende på tværs af de seks områder Nykøbing, Nysted, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Sakskøbing og Væggerløse. Indbyggerne i Falster Nordøst og Lolland Nord blev i højere grad tiltrukket af deres lokale hovedby, hhv. Stubbekøbing og Sakskøbing. Fælles for Nysted, Sakskøbing, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Væggerløse var, at de hovedsageligt tiltrak de handlende fra deres lokalområder. Hovedparten af dem, der kom i byerne, nævnte byens beliggenhed tæt på egen bopæl eller arbejde, som den væsentligste årsag til at handle der. Der var altså ikke mange, som nævner, at de handlede i en af disse fem byer, hvis ikke de boede i det område, byen er beliggende i. Andelen af borgere fra Guldborgsund Kommune, som handlede i Maribo var naturligt nok størst i Lolland Nord og Lolland Syd. Andelen af borgere fra Guldborgsund kommune, som handlede i Næstved var nogenlunde jævnt fordelt mellem de geografiske områder. Dog var der lidt flere fra Nykøbing og Nordvest Falster og lidt færre fra Lolland Syd, som handlede i byen, og typisk pga. vareudvalg og bykvalitet. Der var ikke noget mønster i, hvor de borgere, som handlede i København kom fra i Guldborgsund Kommune. Udvalget af varer i København var den vigtigste grund til at lægge sine indkøb i byen. I forhold til handel i Tyskland kom flest fra Nykøbing og færrest fra Nordøst Falster, og her var det de lavere tyske priser, som primært var årsagen for handlen. Vi forventer at disse mønstre også er gældende i dag. Nykøbings største lokale konkurrent er derfor Næstved, hvis der efterspørges et hyggeligt bymiljø og et stort udvalgsvareudbud, og dernæst kommer Vordingborg, Maribo og Nakskov. Herefter er der en række lokale centerområder, der hovedsagelig tager udgangspunkt i dagligvarehandel. I forhold til møbler er Vordingborg en konkurrent over for Nykøbing. Der er i forbindelse med arbejdet med analysen ikke fundet detailhandelsprojekter i nabokommunerne, der kan ændre væsentligt ved den nuværende situation i det sydøstlige Danmark. 11 Oplandseffekt For at beskrive konsekvenserne af forskellige udviklinger for detailhandelen i Guldborgsund Kommune er der udarbejder to gange tre scenarier for udviklingen af detailhandlen. En der beskriver udviklingen i Guldborgsundcenteret og Nykøbing Bymidte, og en der beskriver udviklingen i Sakskøbing. 29