Motortrafikvejen Ris - Ølholm. 12. august 2004

Transkript

1 Motortrafikvejen Ris - Ølholm 12. august 2004

2 Motortrafikvejen Ris - Ølholm Udgiver: Vejdirektoratet Tekst: Niels Jørgen Larsen Layout: Lene Christina Møller Luftoto s. 11 og 18: Erik W Olsson Luftoto s. 14: Allan Kartin Øvrige foto: Vejdirektoratet Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G Oplag: 600 Tryk: Vejdirektoratet, Anlægsområdet Ris Ølholm Uldum Rute 18 Diagonalvejen 2

3 Forord Motortrafikvejen fra Ris til Ølholm åbnes for trafik den 12. august 2004 sammen med Vejle Amts strækning fra Ølholm - Uldum. strækning fra Ølholm til Vejle N er VVM-undersøgelsen i gang sammen med udbygningen af Ris Ølholm til motorvej. Motortrafikvejen er et led i udbygningen af rute 18 fra Herning til Vejle. Denne del af rute 18 udgør med sine 13 km forbindelsen mellem den oprindelige rute 18 ved Ris og rute 13 ved Ølholm. Den vil føre rute 18-trafikken fra Herning via Ris og Ølholm til E 45 nord for Vejle og dermed uden om Vejle by. I 1996 vedtog Folketinget en projekteringslov for rute 18, der fastlagde, at den skulle være sammenfaldende med Diagonalvejen på strækningen fra Ris til Ølholm, og i 1998 blev anlægsloven vedtaget. Etapen er anlagt som motortrafikvej, men forberedes til motorvej. Vejen indgår desuden i Vejle Amts vejplaner for Diagonalvejen fra Horsens Syd og syd om Give, som Vejle Amt anlægger i 3 etaper. Udbygningen af rute 18 til motorvej er i fuld gang i marken omkring Herning og videre ned mod Brande. Strækningen fra Brande til Ris er netop vedtaget ved anlægslov, og på den sidste Arbejdet i marken med at anlægge den strækning, der nu åbner, begyndte i 2001, hvor der blev bygget en miljørigtig bro. Resten af arbejdet blev udført i en totalentreprise fra juli Vejdirektoratet forventer at motortrafikvejen mellem Ris og Ølholm vil give væsentlige fordele for trafikanter, erhvervsliv og bysamfund i området og samtidig være til gavn for miljøet og trafiksikkerheden. Motortrafikvejen har budt på mange spændende udfordringer både for de, der har projekteret vejen, og for rådgiverne og entreprenørerne. Vejdirektoratet har afprøvet en ny udbudsform, som både indeholder en totalentreprise og en udvidet samarbejdsmodel mellem Vejdirektoratet og entreprenøren. Det har resulteret i et anlæg af god kvalitet, der er lavet inden for tidsrammen og budgettet og i et godt samarbejde. Henning Christiansen Vejdirektør 3

4 Motortrafikvejen Ris - Ølholm Linieføring og længdeprofil Delstrækningen har mod vest sit udgangspunkt ved skæringen med den eksisterende Hovedlandevej 344, Vejle - Herning, Vejlevej, der ligger nord for Ris og øst for Give. Vejen føres herfra nord om Givskud og syd om Kollemorten, Vonge og Tørring. Forløbet slutter med en tilslutning til den eksisterende landevej 348, Vejle - Viborg, Viborg Hovedvej, ved Ølholm. Linieføringen er lagt, så der tages størst mulig hensyn til landskabet ved passagen mellem Ris Bakker, Pilkmosen og Ris Mark. Ved Ris Mark og Hærvejen passerer vejen den jyske højderyg. Her ligger terrænet ca. 115 m over havet, og vejen når op over 110 m. 4

5 På den vestlige halvdel af strækningen er linieføringen sammensat af meget store kurver, mens den på den østlige del er præget af mindre kurver, der er tilpasset dalsystemerne og ejendomsstrukturen i området. Længdeprofilet følger terrænet på en stor del af strækningen, men hvor vejen passerer Alsted Mølleå og de lavtliggende områder ved Ølholm Bæk er den ført højt over terrænet. Det sker ved at føre vejen over en dalbro og via dæmninger føre vejen over blødbundsområderne i den østlige ende af strækningen. 5

6 Motortrafikvejen Ris - Ølholm Tværprofil og belægninger Motortrafikvejens kronebredde er 15,0 m, opdelt i en kørebane på 8,0 m inklusive kantbaner a 0,5 m, 2 belagte nødspor a 2,5 m samt 2 yderrabatter a 1,0 m. Den samlede bredde af motortrafikvejen afhænger af skråningernes højde og hældning. Ved de strækninger, der ligger på dæmning, er der lavet flade skråninger og afrundede grøfter af hensyn til trafiksikkerheden. På strækninger, hvor vejen er gravet ned, er der også mange steder lavet flade dyrkningsskråninger af hensyn til landbruget og tilpasningen til landskabet. Ved den fremtidige udvidelse af motortrafikvejen mod nord til motorvej, vil nødsporet blive brugt som en del af midterrabatten. Udlægning af asfalt på motortrafikvejen 6

7 Arbejdet med at lægge belægning på vejen er udført inden for det seneste år. Det er sket kort tid efter bundsikrings- og stabiltgruslagene er reguleret og komprimeret. Tykkelsen af de forskellige belægninger er beregnet ud fra hvor stor en belastning Vejdirektoratet forventer i en 20 års periode. Tykkelsen af bærelagene er desuden bestemt ud fra målinger af bæreevne på stabilgruslaget efterfulgt af dimensioneringsberegninger. Belægningen på motortrafikvejen består af: 3,5 cm slidlag af skærvemastiks (SMA) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB), som er en særlig stabil asfalt. Den anvendes for at modvirke sporkøring 10,5 cm grusasfaltbeton (GABII) med genbrugsmaterialer 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS) Tværprofilerne for de kommunale veje, der er ombygget eller forlagt, er forhandlet kommunerne. Vejene er som minimum blevet udformet i samme standard som tidligere. 7

8 Motortrafikvejen Ris - Ølholm Tilslutninger Skærende veje Projektet forudsætter, at de tværgående veje skærer motortrafikvejen ved at blive ført over eller under motortrafikvejen. Enkelte veje er afbrudt. Adgangen til motortrafikvejen sker i tilslutningsanlæg, der er udformet som 2-planskryds med ensrettede ramper eller dobbeltrettede hanke for færdsel til og fra motortrafikvejen. Der er etableret følgende tilslutningsanlæg for motorvejen: I vestenden er motortrafikvejen tilsluttet Vejlevej med Motortrafikvejen skærer 10 kommunale veje og 1 privat fællesvej samt et antal private markveje. 2 af kommunevejene bliver afbrudt, og én føres på tværs som sti. Vejdirektoratet foreslog i første omgang at lukke Mindstrupvej/ Agerholmvej, men ved efterfølgende forhandlinger blev det besluttet, at føre vejen 2 østvendte ruderramper. Ramperne er udformet, så de er forberedt til det fremtidige tilslutningsanlæg med vestvendte sløjferamper. Der er anlagt en rundkørsel ved den sydlige rampe for at forbedre forholdene for den venstresvingende trafik på Vejlevej. I østenden er motortrafikvejen forbundet med motortrafikvejen mod Uldum og Horsens. Desuden tilsluttes Viborg Hovedvej med 4 dobbeltrettede hanke. De er udformet, så det ikke er muligt at foretage venstresving på motortrafikvejen og på Viborg Hovedvej. De er begge vigtige gennemgående vejanlæg. under en bro med begrænset frihøjde. Den private fællesvej, der er vandrerute for Hærvejen, føres på tværs som en kombinereret sti- og faunapassage. I forbindelse med forlægningen af Riismarkvej mod øst blev det besluttet at udføre byporte omkring Ris by. Det blev gjort af hensyn til oversigtsforhold ved Vejlevej og trafiksikkerheden i Ris. 8

9 Broer Der er udført i alt 14 broer. De 3 er for overførte veje. 2 af de overførte veje er Hærvejen og Grejsdalsvej. De er udført med en længde, der svarer til en fremtidig motorvejsbredde. Når vejen skal udbygges til motorvej, skal midtersøjlerne flyttes ind i det nuværende nødspor, så de kommer til at stå i den fremtidige midterrabat. Broerne er designet med en hældning på kantbjælken, der giver overbygningen et slankere udseende. Den 3. overføring er overføringen af Tørringvej/Ilvedvej. Den er kun forberedt i mindre grad til en forlængelse til motorvej. Den skal muligvis ombygges/ forlænges eller nedrives alt afhængig af, hvordan den fremtidige udformning af motorvejsprojektet mod Vejle kommer til at se ud. Broen er udført af nye betontyper, populært kaldt grøn beton. Den nye type er med ressourcebesparende beton. Broen er Vejdirektoratets og en række firmaers seneste bud på en mere miljøvenlig bro. Hærvejsbroen 9

10 Motortrafikvejen Ris - Ølholm bro til rådighed for centerkontrakten for i praksis at kunne teste de forskellige betoner, der er udviklet i den periode, projektet har varet. Den "grønne"bro Vejdirektoratet har sammen med COWI, Ålborg Portland, Unicon Beton, MT Højgaard, AB Sydsten, Betoncenteret (TI), Institut for bygninger og energi (DTU) og Instituttet for Bygningsteknik deltaget i et projekt kaldet Centerkontrakten for Ressourcebesparende Betonkonstruktioner. Vejdirektoratet har stillet en Normalt anvendes der kun én type beton i alle broens konstruktionselementer. I demonstrationsbroen er der anvendt 4 forskellige typer beton. Heraf er de 3 grønne betoner, der er udviklet i forbindelse med projektet. Den sidste type beton, som ikke er grøn, er en referencebeton identisk med den betontype, der normalt anvendes i Vejdirektoratets broer. De grønne betoner, der er anvendt i broen, er gjort miljøvenlige ved at erstatte en stor del af cementen i betonen med f.eks. flyve-aske fra kraftværker og slam-aske fra rensningsanlæg. Cementen er den komponent i en betonblanding, der genererer det største CO 2 udslip til atmosfæren. Ved at erstatte en stor del af cementen med flyve-aske eller slam-aske er det lykkedes at udvikle nogle betontyper, der har mere end 30% lavere CO 2 -emmision. Dette er sket, uden at de øv- 10

11 rige krav til styrke, holdbarhed etc., vi stiller til betonen, er gået tabt. Umiddelbart lyder det nemt bare at erstatte en del af cementen med noget andet og derved få en ny beton. Så simpelt er det ikke. Der ligger fire års udviklingsarbejde bag de nye betontyper. Det har været nødvendigt at udføre mange forskellige undersøgelser for at være sikker på, at de nye grønne betoner var tilstrækkeligt holdbare til at kunne indgå i en brokonstruktion. Den største bro på strækningen er dalbroen over Alsted Mølleå og Alsted Skovvej. Den er 160 m lang og ligger i motortrafikvejens mindste horisontalkurve. Den strækker sig over hele dalens bredde. Dalbroens overbygning er udformet med hvælvet underside, og søjlerne er tilpasset med et slankt design. Underføringerne af Riismarkvej og Riisvej er udført som skråvægsbroer i beton. Riismarkvej er en letbefærdet grusvej, og broen er udført i ekstra bredde for at fungere som faunapassage for råvildt. Forhåbentlig vil kronvildet i området også benytte den, selvom højden ikke opfylder de anbefalede 6 m. 4 broer er designet med lodrette spunsvægge og en overbygning af beton, der hviler på skråpæle. Det gælder underføringen af Givskud Bæk, Nørremarksvej, Mindstrupvej/Agerholmvej og Kandborgstien. Dalbroen 11

12 Motortrafikvejen Ris - Ølholm Agerholmvej/Mindstrupvej Knudevej og Knude Bæk er ført under en ca. 40 m lang 2- fagsbro, der spænder over den lille dalsænkning. De 2 sidste broer er underføringerne af vandløbene Ølholm Bæk og Sindbjerg Bæk. De er udført som stålrørstunneler, der er velegnede til at optage eventuelle mindre sætninger i området med den forbelastede blødbund. 12

13 Sikkerhed og udstyr På motortrafikvejsstrækningen er der etableret følgende udstyr: Enkeltsidet stålautoværn i yderrabat efter behov Retroflekterende vejvisningstavler Kantbaner med akustisk effekt med retroflekterende termoplast Spærreflader igennem hankeanlægget med nedfældede reflekser Nødtelefoner for hver ca. 2 km Vildthegn udført med rubinjestolper på stålfødder Kantpæle med reflekser 13

14 Motortrafikvejen Ris - Ølholm Natur, landskab og beplantning Motortrafikvejen forløber gennem et varieret terræn. I vest er landskabet præget af mindre marker omgivet af læhegn og nåletræsplantager. Længere mod øst ligger større gårdbrug, og her bliver terrænet mere kuperet. Området gennemskæres af flere ådale, hvoraf Alsted Mølleådal er det mest markante landskabselement. Øst for ådalene bugter vejen sig afsted i bunden af en bred flad dal. Mindstrup set mod Ølholm Alsted Mølleådalen set fra syd 14

15 Faunapassager Der er etableret sti- og faunapassager for at mindske vejens barrierevirkning, det vil sige for at lette og sikre passagen for dyr og mennesker. I skovområdet ved Ris Mark er broen udvidet for at skabe bedre mulighederne for vildtets passage. Ved passagen af Givskud Bæk er der lavet banketter langs vandløbet gennem broen af hensyn til råvildt. Nørremarksvej er afmærket som vandrerute for Hærvejen, og her er der lavet passage for gående, cyklende og råvildt. Ved passagen af Mindstrup Skov er der anlagt rør under vejen for mindre dyr. De største bygværker er lavet ved dalpassagerne for Knude Riismarkvej Bæk og Alsted Mølleå. Her er der bygget broer, der er henholdsvis 40 og 160 m lange. Ved begge passager er de mindre lokale veje også ført under broerne. På den østligste del er der etableret stålrørstunneler med banketter for potedyr ved de 2 vandløb. Der er tilstækkelig plads til, at også mennesker kan passere. 15

16 Motortrafikvejen Ris - Ølholm Miljø Vejvandet bliver ledt til regnvandsbassiner. Bassinerne regulerer vandets udløb til bække og åer og sørger for, at vandløbene ikke eroderes. Bassinerne er forsynet med olieudskillere og lukkemekanismer for at mindske risikoen for udslip af miljøfremmede stoffer i vandløbene. Vejdirektoratet har førsøgt at udforme bassinerne som naturlige søer, der er tilpasset landskab og beplantning Regnvandsbassin Geologi Forbelastning af blød bund Strækningen er præget af sandede jordarter i vest og ler i øst. Det er også i østenden, at der har været de vanskeligste funderingsforhold for vejen. De bløde aflejringer i lavningerne er visse steder op til 14 m i dybden. Det er besluttet at undgå at udgrave de dybeste lag. I stedet har entreprenøren forbelastet dem for at trykke vandet ud og opnå tilstrækkelig bæreevne. Den proces har taget over 1½ år, og det var derfor en af de første aktiviteter, der blev sat i gang i totalentreprisen. 16

17 Trafik Vejdirektoratet forventer, at der vil køre ca biler pr. døgn på motortrafikvejen i det første år efter åbningen. Støj Motortrafikvejen ligger i det åbne land, og det medfører, at kun få ejendomme bliver påvirket med et støjniveau over 55 db. Der er ikke lavet støjafskærmninger i entreprisen, men på de strækninger, hvor vejen er gravet ned, virker skråningerne støjdæmpende. Enkelte lodsejere har fået leveret jord til støjvolde tæt på ejendommenes bygninger efter at have aftalt det med entreprenørerne. De ejendomme, der har fået et støjniveau over 55 db, har mulighed for at få økonomisk kompensation, hvis Ekspropriationskommissionen skønner, at det er rimeligt. Det vurderes efter, at vejen er taget i brug. Ekspropriation og jordfordeling Motortrafikvejen har berørt mange lodsejere. Flere landbrugsejendomme er generet af, at deres marker er gennemskåret af motortrafikvejen. For at afhjælpe generne, er der lavet en jordfordeling, hvor der er omlagt 90 ha jord. Der er opnået en hensigtsmæssig ejendomsstruktur, hvor ejendommene fortrinsvis har jord på den side af motortrafikvejen, hvor deres bygninger ligger. Der er 75 ejendomme, som har været berørt af ekspropriationerne. Heraf har det været nødvendigt at ekspropriere 5 hele ejendomme. En af ejendommene er lejet ud, indtil planerne for den kommende motorvej er fastlagt. Ekspropriationerne af de hele ejendomme har fundet sted som forlodsovertagelser både efter projekteringslovens vedtagelse og efter detailbesigtigelsen. 17

18 Motortrafikvejen Ris - Ølholm Økonomi og tid De samlede udgifter til motortrafikvejen Ris Ølholm udgør: Arealerhvervelse Anlægsarbejder Proj og adm. I alt 23 mio. kr. 210 mio. kr. 35 mio. kr. 268 mio. kr. Anlægsarbejderne fordeler sig således på de enkelte hovedtyper af arbejder: Den»Grønne bro«4 mio. kr. Totalentreprisen 188 mio. kr. Diverse arbejder 18 mio. kr. Projektet har været udbudt til aflevering den 1. oktober. Entreprenøren afleverer før tiden. Vejcons arbejdsplads ved Hærvejen 18

19 Hvem har været med? Projektering, udbudsform og udførelse Skitseprojekt: Vejdirektoratet, Anlægsområdet Detailprojekt i totalentreprisen: COWI A/S, Hedeselskabet og Dissing+Weitling samt Landskab Århus Geoteknik: Vejdirektoratet, Anlægsområdet (detailundersøgelser) COWI A/S (vurdering af detailundersøgelser, geoteknik for broer og forbelastning) Landskab og beplantning: Møller & Grønborg AS (VVM-undersøgelsen og skitseprojekt) Landskab Århus (beplantningsprojekt) Entreprenører: Grøn Bro (Tørringvej/Ilvedvej): MT Højgaard a/s Totalentreprisen: Anlægsarbejderne for vejen blev udbudt i totalentreprise. Konsortiet Vejcon og Vejdirektoratet indgik en kontrakt på totalentreprisen for motortrafikvejen, Ris - Ølholm. Projektet omfattede både detailprojekteringen og anlægsarbejderne på den 13 km lange motortrafikvej med broer, jord, asfalt og udstyr. Totalentreprisen blev lavet på grundlag af et projekt, hvor hovedgeometrien var fastlagt, og hvor ekspropriationerne og aftaler om jordfordeling var foretaget. Vejcon har udarbejdet et projektweb, hvor alle projekttegninger, mødereferater og planlægning er lagt ind. Der er blandt andet link til de medvirkende firmaers hjemmesider, kontaktpersoner for ledningsejere og lodsejere. Konsortiet Vejcon består af følgende entreprenører: MT Højgaard a/s, Ove Arkil A/S, Per Aarsleff A/S, Jorton A/S 19

20 Vejdirektoratet Vejdirektoratet, Anlægsområdet Niels Juels Gade 13 Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 9018 Postboks København K 8660 Skanderborg Telefon Telefon vd@vd.dk Telefax Telefax