Politiker spørgsmål Budget Fremsat af SF og Mads Nikolajsen

Transkript

1 Politiker spørgsmål Budget Fremsat af SF og Mads Nikolajsen

2 Økonomiudvalget

3 Økonomiudvalget Titel Bemandingen på arbejdsmarkedsområdet Nr. P101 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter januar 2016 Indtægter Indenfor servicerammen? Netto ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller F Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen har anmodet om en vurdering af bemandingen på arbejdsmarkedsområdet. Resumé af besvarelse Forvaltningen vurderer, at der - med de i handlingsplanen for arbejdsmarkedsområdet besluttede opnormeringer - på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig bemanding til driften af arbejdsmarkedsområdet. Dog med et vist pres på rehabiliteringsteamet og vejledningsindsatsen for unge. Fra 2015 og frem vil der blive et betydeligt behov for at øge kapaciteten på arbejdsmarkedsområdets til understøttelse af udviklingsopgaver fx ifbm. implementering af nye reformer, omstilling af arbejdsgange m.m. Det vurderes derfor, at der på såvel kort som på længere sigt er behov for at styrke arbejdsmarkedsområdets bemanding til udvikling, men at det samtidig ikke på nuværende tidspunkt er muligt at opgøre behovet. Det vil afhænge af, hvilke ressourcer der kan frigøres indenfor de nuværende normeringsrammer, samt hvilke investeringsstrategier der kan sættes i værk. Forvaltningens uddybende besvarelse Balance i den daglige drift Kommunalbestyrelsen har besluttet en ny arbejdsmarkedspolitik og en handlingsplan for arbejdsmarkedsområdet. I forlængelse af handlingsplanen besluttede kommunalbestyrelsen endvidere at opnormere området. Arbejdsmarkedsområdet er som følge heraf opnormeret med i alt 7 stillinger. Hertil kommer opnormering med en direktør samt en styrkelse af ledelsen. Beslutningerne betyder, at der skal ske en lang række udviklings- og omstillingstiltag på arbejdsmarkedsområdet herunder en ændret organisering, ændrede arbejdsgange m.v.. Med opnormeringen og en udvikling og omstilling af driften vurderes det, at der alt andet lige på nuværende tidspunkt er ressourcer nok på området til varetagelse af den løbende drift i form af sagsbehandling, administration m.m.. Det vil sige, at der indenfor de nuværende ressourcerammer kan skabes både rimelige og gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne samt en forbedret og hen- 1

4 Økonomiudvalget sigtsmæssig sagsgang for borgerne. Der vil dog være behov for at flytte på ressourcerne indenfor forvaltningen. Der er imidlertid to områder som vil være under et ekstraordinært pres: 1. Kapaciteten i rehabiliteringsteamet. Som følge af arbejdsmarkedsreformerne er der nedsat et rehabiliteringsteam, der behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet har deltagere på tværs af arbejdsmarked- og velfærdsforvaltningen. Tilrettelæggelsen af rehabiliteringsteamets arbejde forudsætter, at møderne om de enkelte sager afholdes særdeles effektivt. Det kræver grundig forberedelse. Det har dog vist sig, at den budgetterede tid til forberedelse har været for lille. 2. Vejledning af et uventet højt antal ikke-uddannelsesparate unge. I forbindelse med folkeskolereformen vurderede regeringen, at antallet af ikkeuddannelsesparate elever i folkeskolen ville være ca. 20%. I Norddjurs Kommune har lærerne på de enkelte skoler ved en konkret vurdering opgjort, at 37,5% ikke er uddannelsesparate. Det betyder væsentligt ændrede forudsætninger i omfanget af Ungeindsatsens vejledningsopgave for de ikke-uddannelsesparate. Det kan overvejes, om der skal afsættes ekstra ressourcer hertil. Behov for ressourcer til udvikling og omstilling Handlingsplanen fordrer en omstilling og udvikling af arbejdsmarkedsområdet. Hertil kommer så de behov for udvikling der følger af de reformer folketinget vedtager og som skal implementeres i de kommende år. Og endelig skal igangsættes en udvikling af området som følge af kommunalbestyrelsens arbejdsmarkedspolitik. Samlet set vil det betyde et vedvarende pres for tilpasning til en ny virkelighed fra 2015 og frem. Det kræver at arbejdsmarkedsområdet har de nødvendige ressourcer til at understøtte udvikling. Det gælder såvel styringen af udviklingen som frirum hos medarbejderne til at arbejde med og implementere udvikling. Det kan fx være i form af fagkonsulenter i lovgivningen, analysekompetencer, procesunderstøttelse af organisatoriske og faglige udviklingsprocesser, proces- og faglig understøttelse til politisk prioriterede projekter som fx socialøkonomiske virksomheder o.l. Alt sammen noget der ikke umiddelbart kan løses af de medarbejdere, der skal sikre en stabil daglig drift. I betragtning af det betydelige omstillingsbehov, der er på arbejdsmarkedsområdet, vurderes det at området mangler ressourcer til udvikling og omstilling. Hvad enten disse skal hentes som ekstern konsulentbistand eller i form af ansættelse af de nødvendige kompetencer. Der er formentlig behov for en kombination heraf. Det er ikke utænkeligt at der kan frigøres ressourcer hertil indenfor områdets nuværende rammer. De vil imidlertid skulle hentes fra den ramme til den daglige drift, der som nævnt alt andet lige på nuværende tidspunkt vurderes at kunne bringes i ressourcemæssig balance. En frigørelse af ressourcer indenfor rammen vil dog formentlig mest hensigtsmæssigt kunne gå til den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejderne i forbindelse med udvikling og omstilling. Det anbefales, at forvaltningen i første omgang, på baggrund af en optimering af driften, afklarer, i hvilket omfang der indenfor forvaltningens nuværende rammer kan frigøres normeringsmæssige ressourcer til at understøtte de fremtidige udviklingsbehov. Og at det heref- 2

5 Økonomiudvalget ter vurderes, hvilke ressourcer der eventuelt er behov for ny bevilling til. Det kan være som tillægsbevilling i 2016 eller indgå som en del af budgetdrøftelsen for 2017 og frem. Endvidere anbefales det, at forvaltningen på sigt arbejder med en investeringsstrategi, således at investeringer i udvikling skal frigøre ressourcer, fx i driften, i indsatserne eller i forsørgelsen, der efterfølgende kan finansiere udviklingen. 3

6 Økonomiudvalget Titel Udvikling af socialøkonomiske virksomheder Nr. P102 (P203) (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,850 0,850 0, Indtægter Indenfor servicerammen? Netto 0,850 0,850 0,850 0 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger 1,0 1,0 1,0 Parti/spørgsmålsstiller F Mads Nikolajsen og arbejdsmarkedsudvalget Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Arbejdsmarkedsudvalget har efter anmodning fra økonomiudvalget udarbejdet et oplæg til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune og sendt det til høring. Strategien vil efter høringsperioden komme til drøftelse i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen og arbejdsmarkedsudvalget har stillet spørgsmål vedrørende budget for strategi for etablering af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Herunder eventuelt behov for reservering af grunde m.m. Strategien vil have økonomiske konsekvenser for både økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget. I tabellen er medtaget de økonomiske konsekvenser for økonomiudvalget, mens de økonomiske konsekvenser for arbejdsmarkedsudvalget fremgår af P203 Udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Resumé af besvarelse Arbejdsmarkedsudvalgets forslag til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder indeholder en 3 årig projektperiode, hvor der skal ansættes en virksomhedskonsulent eller alternativt købes tilsvarende kompetencer fra rådgivningsvirksomheder. Konsulenten skal understøtte etableringen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Virksomhedskonsulenten skal have kompetencer til at finde bæredygtige forretningspotentialer i samarbejde med private og kommunale aktører og skal kunne medvirke til realiseringen heraf. De forventede udgifter hertil udgør 0,850 mio. kr. i perioden Den afledte besparelse på forsørgelsesudgifterne skønnes at være 0,250 mio. kr. i 2018 og 0,500 mio. kr. i 2019 og fremover. Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget endeligt om, hvilke facilliteter Norddjurs Kommune skal stille til rådighed for nye socialøkonomiske virksomheder fx i form af grunde, bygninger eller lignende, idet det vil afhænge af analysen af forretningspotentialerne. Forvaltningens uddybende besvarelse Besvarelsen tager udgangspunkt i den strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder, som arbejdsmarkedsudvalget har besluttet at sende i høring. 4

7 Økonomiudvalget Strategien indebærer, at Norddjurs Kommune arbejder for at etablere en række private socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Som led i strategien ansættes en virksomhedskonsulent i en 3-årig projektperiode, der skal: 1. Forestå screening af potentielle private virksomheder i Norddjurs Kommune med forretningsmæssigt potentiale til etablering af socialøkonomiske virksomheder. 2. Forestå screening af potentielle kommunale opgaver med forretningsmæssigt potentiale til etablering af socialøkonomiske virksomheder. 3. Understøtte etableringen af de private socialøkonomiske virksomheder med vejledning ift. samarbejdet med kommune, erhvervsrådgivning m.m. 4. Være projektleder på etableringen af kommunalt afknoppede virksomheder. 5. Være kommunal tovholder på samarbejdet med ildsjæle, virksomheder og erhvervsrådgivere. Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket at prioritere projektet højt og har derfor allerede i 2015 afsat midler af udvalgets aktivitetspulje til dette. Udvalget har således afsat i alt 0,600 mill. kr. til opstarten i 2015, herunder ansættelsen af virksomhedskonsulenten allerede fra efteråret Ansættelsen vil dog være afhængig af, at kommunalbestyrelsen afsætter de nødvendige ressourcer i årene Ligeledes vil det videre projektforløb være afhængig af de indkomne høringssvar til strategien. Arbejdsmarkedsudvalget har sendt et oplæg til strategi for etableringen af socialøkonomiske virksomheder i høring. I den sammenhæng er socialøkonomiske virksomheder defineret som: Selvstændige private virksomheder, der med et socialt sigte arbejder helt eller delvist med erhvervsdrift, og geninvesterer overskuddet i virksomheden. Strategien understøtter etableringen af socialøkonomiske virksomheder ved at anvende to metoder: Afknopning fra kommunal virksomhed Udvikling af erhvervspotentialer Strategien er således baseret på at finde bæredygtige forretningspotentialer i samarbejde med private aktører uden kommunal medfinansiering. Det er forventningen, at en eller flere private samarbejdspartnere vil indgå i virksomhedsudviklingen sammen med Norddjurs Kommune, herunder med en større eller mindre grad af investeringer. På den baggrund kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget endeligt om, hvilke facilliteter Norddjurs Kommune skal stille til rådighed for nye socialøkonomiske virksomheder fx i form af grunde, bygninger eller lignende. Økonomien i projektet forventes for økonomiudvalget at se således ud i perioden : Indsats Udgift pr. år (mio. kr.) Virksomhedskonsulent, løn 0,600 Virksomhedsunderstøttende aktiviteter, kørsel m.v. 0,200 Administration 0,050 I alt i 2016 og overslagsårene 0,850 5

8 Økonomiudvalget Alle driftsudgifter og indtægter forventes at påhvile en privat virksomhedsejer af de etablerede socialøkonomiske virksomheder. Dog bortset herfra eventuelle beslutninger om kommunale driftstilskud i en kortere eller længere periode, herunder rådighed over kommunale grunde eller bygninger. Eventuelle beslutninger herom vil blive forelagt kommunalbestyrelsen særskilt. Udgifterne medvirker derfor primært til at understøtte etableringen af socialøkonomiske virksomheder og ikke til selve driften af disse. Projektet vil betyde, at der etableres jobmuligheder for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. I takt med at projektet rulles ud forventes det, at 2 ledige vil finde beskæftigelse i 2018, og at 4 ledige vil være i beskæftigelse i 2019 og fremover. Den afledte besparelse på forsørgelsesudgifterne skønnes at være 0,250 mio. kr. i 2018 og 0,500 mio. kr. i 2019 og fremover. Besparelsen i forsørgelsesudgifterne falder indenfor arbejdsmarkedsudvalgets område. Disse fremgår af P203. 6

9 Økonomiudvalget Titel Hvordan sikres en god økonomi for et eventuelt udviklingsselskab for Sydhavnen Nr. P104 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? nej Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Hvordan sikres en god økonomi for et eventuelt udviklingsselskab for Sydhavnen Forvaltningens uddybende besvarelse Der arbejdes i øjeblikket på hvilken juridiske konstruktion, som vil være mest hensigtsmæssig for Sydhavnen, herunder hvad de økonomiske konsekvenser vil være for Grenaa Havn og for den nye konstruktion som Sydhavnen skal indgå i. Skal der ske fysiske ændringer på Sydhavnen, vil det ske via kommunal finansiering eller via eksterne fonde. Der vurderes ikke i den nye konstruktion at være ressourcer til ansættelse af en projektleder for Sydhavnen. Når konstruktionen er på plads undersøges det om Grenaa Lystbådehavn skal være en del af organiseringen, herunder hvilke fordele/ulemper det kan have. 9

10 Børne- og ungdomsudvalget

11 Børne- og ungdomsudvalget Titel Opnormering på dagpasningsområdet Nr. P304 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter Indenfor servicerammen? Netto Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen 1) Hvad vil en opnormering på f.eks. 3 mio. kr. og 5 mio. kr. efter børnetal betyde for daginstitutionerne. 2) Hvilke muligheder er der for, at midler tildelt efter ansøgning ud fra sidste finanslov fra 2016 i højere grad går til mere direkte opnormering i stedet for de centrale bindinger, som ansøgningen lagde op til. 3) Hvor vil en opnormering på disse beløb placere Norddjurs i forhold til daginstitutionsnormeringen i landets øvrige kommuner og sammenligningskommuner, og hvor ligger vi nu? 4) Hvad koster det kommunen at fastholde takster på 2015 niveau trods øgede driftsudgifter - eller at opkræve 22% af forældrebetalingen i stedet for 25% af driftsudgiften. 5) Hvordan er Norddjurs Kommunes takster for daginstitution og dagpleje sammenlignet med taksterne i nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. 6) Kan kriterierne for tildeling af hel eller delvis friplads til dagpasning lempes, så den kommer flere med behov for nedsat betaling til gode. Resumé af besvarelse Spørgsmål 1: En opnormering på henholdsvis 3 mio. kr. (netto) og 5 mio. kr. (netto) vil samlet tilføre daginstitutionerne henholdsvis 10,2 årsværk og 17,0 årsværk. Spørgsmål 2: Det er først muligt fra 2017 at fravige ansøgningskriterierne, hvor midlerne tilføres via bloktilskuddet. Spørgsmål 3: Norddjurs Kommune har en lavere tildeling end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Med en opnormering som beskrevet i spørgsmål 1 vil Norddjurs Kommune blive placeret på niveau med sammenligningskommunerne. Spørgsmål 4: Afhængig af det valgte scenarie koster det kommunen mellem 0,2 mio. kr. og 1,1 mio. kr. at fastholde forældrebetalingstaksterne på 2015 niveau trods øgede driftsudgifter. Sænkes forældrebetalingstaksterne fra 25 % til 22 % vil det koste Norddjurs Kommune mellem 1,7 mio. kr. og 1,8 mio. kr. 20

12 Børne- og ungdomsudvalget Spørgsmål 5: Forældrebetalingstaksten i Norddjurs Kommune er for de 0-2 årige i midten, de 3-5 årige i den billige ende og dagplejen i den dyre ende af taksterne sammenlignet med nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. Spørgsmål 6: Kriterierne, for tildeling af hel eller delvis friplads i dagtilbud, følger de i Dagtilbudsloven specificerede retningslinjer, og kan derfor ikke lempes. Forvaltningens uddybende besvarelse Besvarelse af spørgsmål 1: Hvad vil en opnormering på f.eks. 3 mio. kr. og 5 mio. kr. efter børnetal betyde for daginstitutionerne. Af nedenstående tabel fremgår det, hvad en forøgelse af budgetrammen med henholdsvis 3,0 mio. kr. (netto) og 5,0 mio. kr. (netto) vil betyde for normeringen i kommunens daginstitutioner. En opnormering på henholdsvis 3,0 mio. kr. og 5,0 mio. kr. vil samlet tilføre daginstitutionerne henholdsvis 10,2 årsværk og 17,0 årsværk. Tabel 1. Opnormering i daginstitutioner Opnormering i antal årsværk Institutionen 3,0 mio. kr. 5,0 mio. kr. Åboulevarden 0,3 0,6 Møllehaven 0,4 0,7 Landsbyen 0,7 1,2 Toubro børnehave 0,5 0,9 Gymnasievej 0,5 0,8 Regnbuen 0,9 1,6 Skovbørnehaven 0,6 1,0 Åparken 0,4 0,7 Glesborg 0,6 1,0 Skovsprutten 0,7 1,1 Blinklyset 0,4 0,7 Allingåbro 0,7 1,2 Nørager 0,2 0,3 Bettebo 0,4 0,7 Skovvang 0,5 0,9 Nyvang 0,4 0,7 Savværket 0,2 0,3 Fjellerup 0,4 0,7 Vores hus 1,2 1,9 Samlet 10,2 17,0 Der er i beregningen af antal årsværk taget udgangspunkt i en netto-udvidelse af rammen med henholdsvis. 3,0 mio. kr. og 5,0 mio. kr. dvs. nettoeffekt for kommunen efter korrektion for forældrebetaling. 21

13 Børne- og ungdomsudvalget Besvarelse af spørgsmål 2: Hvilke muligheder er der for, at midler tildelt efter ansøgning ud fra sidste finanslov fra 2016 i højere grad går til mere direkte opnormering i stedet for de centrale bindinger, som ansøgningen lagde op til. I 2015 og 2016 er anvendelsen af tilskud fra Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud bundet af de i ansøgningen anførte formål. Det vedrører for Norddjurs Kommune en forøgelse af åbningstiden i en institution i Auning og Grenaa samt opnormering med fokus på sprogudvikling i institutionerne generelt. Det er en forudsætning for tilskuddet, at der indsendes revisionspåtegnet regnskab for anvendelsen af puljemidlerne. Fra og med 2017 vil midlerne indgå som en del af bloktilskuddet, og vil derfor ikke være øremærket til bestemte opgaver, og kan således anvendes til andre aktiviteter. Besvarelse af spørgsmål 3: Hvor vil en opnormering på disse beløb placere Norddjurs i forhold til daginstitutionsnormeringen i landets øvrige kommuner og sammenligningskommuner, og hvor ligger vi nu? Af nedenstående tabel fremgår de nuværende udgifter pr. 0-5 årige på dagtilbudsområdet samt hvordan en opnormering med beløbene fra spørgsmål 1 vil påvirke Norddjurs Kommunes placering i forhold til landets øvrige kommuner og sammenligningskommuner. Som udgangspunkt har Norddjurs Kommune en lavere budgettildeling end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Med en opnormering som beskrevet i spørgsmål 1, vil Norddjurs placere på niveau med sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Tabel 2. Sammenligning af budget til dagtilbudsområdet pr. 0-5 årige Kommune Budget pr. 0-5 årige Norddjurs kommune kr. Sammenligningskommuner kr. Hele landet kr. Norddjurs ved opnormering på 3,0 mio. kr.* Norddjurs ved opnormering på 5,0 mio. kr.* Kilder: ECO nøgletal. Budget 2014 *Tallet er beregnet af forvaltningen kr kr. Besvarelse af spørgsmål 4: Hvad koster det kommunen at fastholde takster på 2015 niveau trods øgede driftsudgifter - eller at opkræve 22 % af forældrebetalingen i stedet for 25 % af driftsudgiften. Af nedenstående tabel fremgår alternative scenarier ved fastholdelse af forældrebetalingstaksten på 2015 niveau eller ved nedsættelse fra 25 % til 22 % af driftsomkostningerne. Tabel 3. Reduktion i forældrebetalingsindtægten Scenarier (mio. kr. i 2016-priser) Mindreindtægt ved fastholdelse af 2015 takst* Mindreindtægt ved forældrebetalingsandel på 22%* Nuværende udgiftsniveau 0,241 1,665 Nuværende udgiftsniveau tillagt opnormering 3,0 mio. kr. 0,745 1,725 Nuværende udgiftsniveau tillagt opnormering 5,0 mio. kr. 1,080 1,766 Anm:* Tallene er inklusiv afledt effekt af økonomiske fripladser og søskenderabat. 22

14 Børne- og ungdomsudvalget Besvarelse af spørgsmål 5: Hvordan er Norddjurs Kommunes takster for daginstitution og dagpleje sammenlignet med taksterne i nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. I nedenstående tabel er der foretaget en sammenligning af forældrebetalingstaksterne i Norddjurs Kommune med nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. Tabel 4. Sammenligning af forældrebetalingstakster Daginstitutioner: Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Randers Kommune Favrskov Kommune Aarhus Kommune 0-2 årige årige Dagplejen: Dagplejen Taksterne er 2015 heldagstakster eksklusiv mad/frokostordning og omregnet til 12 måneders betaling, da enkelte kommuner opkræver forældrebetalingen over 11 måneder. Som det fremgår af tabellen placerer Norddjurs Kommune sig for de 0-2 årige i midten, de 3-5 årige i den billige ende og dagplejen i den dyre ende af taksterne sammenlignet med nabokommunerne samt Aarhus og Favrskov. Besvarelse af spørgsmål 6: Kan kriterierne for tildeling af hel eller delvis friplads til dagpasning lempes, så den kommer flere med behov for nedsat betaling til gode. Kriterierne for tildeling af hel eller delvis friplads i dagtilbud følger de i Dagtilbudsloven specificerede retningslinjer, og kan derfor ikke lempes. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold offentliggør én gang årligt en fripladsskala, hvoraf det fremgår hvilket fripladstilskud, der udløses ved en given husstandsindkomst. Ved fuld friplads skal forældrene betale 0 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling, hvilket man er berettiget til ved en husstandsindkomst under kr. Ved en husstandsindkomst over kr. er man ikke længere berettiget til økonomisk friplads. Økonomisk fripladstilskud skal gives, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for indtægtsgrænserne i fripladsskalaen. Der er således ikke mulighed for indenfor lovens ramme at ændre på kriterierne for fripladstilskuddet, da det alene baserer sig på indkomstniveauet. 23

15 Børne- og ungdomsudvalget Titel Nr. Skole- og dagtilbudsområdets centrale forvaltning P314 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,000 0,000 0,000 0, Indtægter 0,000 0,000 0,000 0,000 Indenfor servicerammen? Netto 0,000 0,000 0,000 0,000 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller F Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Der ønskes et overbliksmateriale om skole- og dagpasningsområdets centrale forvaltning indeholdende organisationsdiagram samt oplysninger om personaleomfang og budgetposter. Desuden ønskes oplysninger om, hvad bestyrelserne i skoler og daginstitutioner koster, og om den centrale skole-og dagpasningsforvaltning understøtter dem økonomisk, og i så fald i hvilket omfang. Forvaltningens uddybende besvarelse Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over skole- og dagtilbudsområdets centrale budgetposter. Oversigten er vedlagt som bilag. Samtidig er der udarbejdet et organisationsdiagram for skole- og dagtilbudsafdelingen. I organisationsdiagrammet er angivet personalenormeringen i de enkelte enheder i afdelingen. Organisationsdiagrammet er vedlagt som bilag. Der er i aftaleenhedernes decentrale budgetter afsat 0,3 mio. kr. årligt til dækning af vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i forbindelse med bestyrelsesarbejde på skoleog dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen har finansieret udgiften til kurser for bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med nyvalg til bestyrelserne. Opfølgende spørgsmål: Er det alt personale og alle ledelsesudgifter på skole- og dagpasningsområdet (altså over institutionsniveau) der indgår i materialet? Er der ledelsesudgifter og personale der indgår i ØK-budgettet og som ikke er med på den tilsendte oversigt? Svarer de 4,3 fuldtidskonsulenter i konsulentteam til de kr løn der er i budgettet for skoleområdet, eller er det andre konti (også)? Forvaltningens svar på de opfølgende spørgsmål: 1

16 Børne- og ungdomsudvalget Al ledelse og fast personale indgår i det udarbejdede organisationsdiagram og den heri oplyste personalenormering. Budgetoversigten viser det samlede budget ekskl. kto. 6. På kto. 6 indgår løn til skole- og dagtilbudschefen og de 6,6 medarbejdere i pladsanvisningen og den øvrige administration. Budgettet på kto. 6 er på ca. 3,5 mio. kr. og fremgår af det vedlagte bilag. De kr. svarer til udgiften til de 4,3 konsulenter. 2

17 Skole- og dagtilbudsafdelingen Skole- og dagtilbudschef 1,0 fuldtidsstilling Afdelingsleder 1,0 fuldtidsstilling Pladsanvisning 2,8 fuldtidsstillinger Øvrig administration 3,8 fuldtidsstillinger Udviklingskonsulenter 4,3 fuldtidsstillinger Faglig leder 1,0 fuldtidsstilling Psykologer 8,0 fuldtidsstillinger Tale-høre konsulenter 6,6 fuldtidsstillinger Fysioterapeuter 1,6 fuldtidsstillinger Specialvejledere 1,7 fuldtidsstillinger Norddjurs Læringscenterkontor (skolebibliotekskontor) 1,4 fuldtidsstillinger Legepladsinspektør 0,4 fuldtidsstilling Norddjurs Læringscenterkontor (skolebibliotekskontor) Udviklingskonsulent 0,8 fuldtidsstilling Lærere 3,0 fuldtidsstilling Læsekonsulent 0,5 fuldtidsstillinger Familieundervisere 3,0 fuldtidsstillinger

18 #$ $%%%%&% '( &) ' + ',-.,/ &&% '' 1 2%%2"2 4.$ $%%%%&% &) + &&% 2%%2"2 $%%%%&% &) + &&% 2%%2"2! " $%%%%&% &) *$( + &&% #,0.,0 2%%2"2 3, 3,.$,.$. 2"& 2"& 2"& 2"& 5, & & & & (,!. 6,!,$ ,, 43 "& & & 4&+7. "%2 )%& )%& )%& 89,..( # %&& ) %&& ) & &" & &" 9., # $)&)&) $&)&% $ )&%" $+&2 " 3, ,!,,:';76 3.!, %+& %+& %+& %+& : $ &%2% &%2% &%2% &%2% $ 2) 2) 2) 2) : )2 )2 )2 )2 :,< :$. " " " " :($. %% %% %% %% :( " " " " ':'= (,. &") &") &") &") =$,! =$, 2) 2) 2) 2) =$ +2& +2& +2& +2& =, + &+ &+ &+ '$,! %2% %"+ &2"+% &2"+% &2"+% '$,! 2)&&" 2)&&" 2)&&" 2)&&" #$:';76 "%"2& "%"2& "%"2& "%"2& # :'; %&%& %&%& %&%& %&%& #:'; $+" "& $"&))2) $ % $&"%2

19 : $ )"2 ) )"2 ) )"2 ) )"2 )!7 $ %"& %"& %"& %"& ($!,! #$,! $22"2% $22"2% $22"2% $22"2% :,! " " " " " # "" $ $%2 2 $%2 2 $%2 2 $%2 2 :';, % =,$(< $ )&2 >,!$ 4,, $ $ #, &2&+ + 2 ")+ % $%"2"+ $ )&2 &2&+ + 2 ")+ % $%%)" $ )&2 &2&+ + 2 ")+ % $%" & $ )&2 &2&+ + 2 ")+ % $2+&2),,6#( -$,/ =6 ',,-.,/ ;,$, 39$ 3 3, " %2 ++ +&& 2&% " )+)" " %2 ++ +&& 2&% " )+)" " %2 ++ +&& 2&% " )+)" " %2 ++ +&& 2&% " )+)" 6,!,$, # ++% 2% ++% 2% ++% 2% ++% 2% #$, %+%&& %+%&& %+%&& %+%&& '' 1, )%& )%& )%& )%& #, :, %2%"& %2%"& %2%"& %2%"& &&' #!() 331 $ ))& &"% ))2 "+%& $ )) *! 4! $ 2&"2 2&"2 2&"2 2&"2 $ $ $ $ $ ' $ & &) & &) & &) & &) $ ) ) ) )

20 Regnskabsår Budgetforslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. Budgetoverslag P2 (Budgetårets priser) 1 kr. Profitcenter Funktion Version B01 B01 B01 B01 Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Artskonto DKK DKK DKK DKK ADM skole- og dagtilbudsområdet Sekretariat og forvaltninger Norddjurs Kommune ADM skole- og dagtilbudsområdet Sekretariat og forvaltninger Personale ADM skole- og dagtilbudsområdet Sekretariat og forvaltninger Andre udgifter Fordelt på områder Fordelingsnøgle Ledelse 22,5% Pladsanvisning 34,9% Sekretariatsfunktion skole og dagtilbud 21,3% Sekretariatsfunktion PPR 21,3% I alt

21 Miljø- og teknikudvalget

22 Miljø- og teknikudvalget Titel Klimapolitik Nr. P502 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Forvaltningen bedes oplyse om den nye naturfond, og om hvilke muligheder den kan give for projekter vedr. Kolindsund og Kragsø. Der ønskes desuden et samlet overblik over fonde og finansieringsmuligheder til fremme af klimapolitik i Norddjurs. Resumé af besvarelse Den Danske Naturfond har til formål at øge biodiversiteten og give en bedre natur. Der er endnu ikke kommet udmeldinger om hvordan fonden vil prioritere projekter, eller hvordan der skal søges. De forskellige indsatser i klimapolitikken kan opdeles i to hovedemner: 1. klimatilpasning og 2. energiforsyning. Medfinansieringsmuligheder ved fonde mv. undersøges altid i forbindelse med de enkelte indsatser. Forvaltningens uddybende besvarelse Den Danske Naturfond Den Danske Naturfond har til formål at øge biodiversiteten og give en bedre natur. Det er ikke sandsynligt at fonden vil gå ind i projekter hvis hovedformålet er klima. En ansøgning skal derfor have fokus på biodiversitet og forbedret naturkvalitet. Der er endnu ikke kommet udmeldinger om hvordan fonden vil prioritere projekter, eller hvordan der skal søges. Et projekt i Kolindsund vil sandsynligvis passe fint til fondens formål, forudsat at der forinden er opnået en afklaring på de tekniske forhold og særligt de ejendomsmæssige interesser, så der er basis for at søge. Selv i forhold til den nye fond er Kolindsund et stort projekt. forventningerne til fonden er at den på sigt kan købe og ekstensivere 5000 ha landbrugsjord. Et Kolindsund projekt vil derfor udgøre en væsentlig del. Umiddelbart kan det være svært at se at Kragsø vil have tilstrækkelig natur indhold til at være interessant for fonden. Ved indsamling af data for området Kolindsund vil det være muligt at kvalificerer en evt. fremtidig ansøgning til Den Danske Naturfond. Dataindsamling vil omfatte vandføring/ grundvand, saltindtrængning/næringssalte, geofysiske forhold/sætninger, demografi, ornitologi mv. en skønnet udgift på i alt ca. 5,000 mio. kr. Klimapolitik - klimatilpasning 2

23 Miljø- og teknikudvalget Tiltag og projekter indenfor klimatilpasning følger den vedtagne Klimatilpasningsplan. I forbindelse med de enkelte tiltag vurderes mulige fonds- og puljeansøgninger. Klimapolitik energiforsyning Strategisk Energiplan Norddjurs forventes påbegyndt september Planen udarbejdes med udgangspunkt i rammerne sat ved den strategiske energiplan for Region Midt og med indarbejdelse af viden fra Strategisk energiplan for Grenaa samt Anholt nærvarme - tre af de energiprojekter, der i øjeblikket pågår i Norddjurs Kommune, hvoraf de to er medfinansieret af Energistyrelsen. Muligheder ved fonde og andre medfinansieringsmuligheder i forbindelse med indsatser undersøges fortsat fremadrettet i det videre arbejde. 3

24 Miljø- og teknikudvalget Titel Varmerådgivning i landdistrikter uden kollektiv varmeforsyning Nr. P503 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 1,000 1,000 1,000 1,000 Indtægter Netto 1,000 1,000 1,000 1,000 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Hvordan har Frederikshavn Kommune/ Frederikshavn Forsyning sikret gratis rådgivning til varme- /energirådgivning for boliger i områder uden kollektiv varmeforsyning? Hvad vil det koste at indføre en lignende ordning i Norddjurs Kommune? Resumé af besvarelse Norddjurs Kommune kan vejlede borgere omkring energiforbedringer i egen bolig, som Frederikshavn tilbyder, for tiltag, der skønsmæssigt koster 1 mio. kr. årligt. Forvaltningens uddybende besvarelse Energibyen Frederikshavn, er deltagere sammen med 8 andre EU lande i finansiering af energi overgang (infinitesolutions, energy-cities.eu). Det er de store energiaktører i Danmark, som har peget på Frederikshavn Kommune som egnet til projektet. Projektet er EU støttet med 1,5 mio. kr. årligt og understøtter dialog og videndeling omkring vedvarende energi gennem arrangementer og informative tiltag for borgere og virksomheder i Frederikshavn kommune. En lignende ordning skønnes forholdsmæssigt at koste 1 mio. kr. årligt i Norddjurs Kommune, omfattende 1.0 fuldtidsstilling samt udgifter til konsulent, aktiviteter og materialer. Norddjurs Kommune vil med budgettet i årene fremad kunne fungerer som vejleder og facilitator for borgere og virksomheder i kommunen. Ordningen vil understøtte en frivillig omstilling til grøn energi i kommunen og giver samtidig mulighed for at fremme beskæftigelsen hos konsulenter og håndværkere i området. 4

25 Miljø- og teknikudvalget Titel Kollektiv trafik - Gratis bybus for pensionister i Grenaa Nr. P504 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter Indtægter 0,400 0,400 0,400 0,400 Indenfor servicerammen? Netto 0,400 0,400 0,400 0,400 Ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Mads Nikolajsen Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Hvad vil det koste at indføre gratis bybus for pensionister på samme måde som i Randers Kommune? Resumé af besvarelse Det vil koste Norddjurs Kommune ca. 0,400 mio. kr. at indføre gratis bybus for pensionister. Forvaltningens uddybende besvarelse Indførelse af gratis bybusser for pensionister i Grenaa på samme måde som i Randers kan teknisk godt lade sig gøre. Det skal dog bemærkes at den ordning de har indført for pensionister i Randers ikke alene gælder bybussen, men alle øvrige busser der kører inden for kommunen. Besluttes det at indføre gratis bybus i Grenaa for pensionister medfører det en merudgift for kommunen pga. af den manglende indtægt på salg af billetter. Den samlede indtægt har i gennemsnit de seneste år været på ca. 1,000 mio. kr. årligt. Midttrafiks bedste skøn vil være, at den manglende indtægt vil være på min. 40 %, svarende til ca. 0,400 mio. kr. 5

26 Voksen- og plejeudvalget

27 Voksen- og plejeudvalget Titel El-biler i hjemmeplejen Nr. P703 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter Indtægter Netto = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Parti/spørgsmålsstiller SF Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen Hvad er de miljømæssige og de økonomiske konsekvenser af at udskifte hjemmeplejens vognpark udenfor Grenaa til el-biler? Økonomien ønskes belyst både ved samlet udskiftning og ved løbende udskiftning. Resumé af besvarelse Udgiften til anskaffelse og drift er stort set den samme for dieselbiler og elbiler. I forhold til miljø er CO2 udledningen for elbiler under halvdelen af udledningen for en dieselbil. Norddjurs Kommune er pt. i færd med at gennemføre et udbud af biler til hjemmeplejen. Udbuddet medfører, at der anskaffes 10 elbiler og 32 konventionelle dieselbiler. Dieselbilerne vil først kunne erstattes med elbiler, når den 4 årige leasingperiode udløber. Forvaltningens uddybende besvarelse Norddjurs Kommune er pt. i gang med at gennemføre et EU-udbud af 50 biler til bl.a. hjemmeplejen fordelt på 32 konventionelle biler, 14 elbiler og 4 biler med 4x4. Udbuddet gælder for en 4 årig periode, og det vil i kontraktperioden ikke være muligt at udskifte vognparken med f.eks. flere elbiler. En løbende udskiftning eller en samlet udskiftning vil derfor først kunne finde sted, når kontrakten udløber efter 4 år. Fordelingen af konventionelle biler og elbiler i det aktuelle udbud er fastsat på baggrund af kørselsbehovet i Norddjurs Kommunes hjemmepleje og den nuværende rækkevidde for elbiler. Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringerne fra andre kommuner med brug af elbiler i landområder med kørsel på bl.a. markveje og veje med sne/is og snefygning endnu er begrænsede. En elbil har i vinterperioden typisk en rækkevide på ca km på en opladning. I sommerperioden er rækkeviden ca km. En fuld opladning tager ca. 4-5 timer og en hurtigladning, hvor batteriet oplades med 80 pct., ca. 30 min. 5

28 Voksen- og plejeudvalget Af nedenstående tabel fremgår de forventede udgifter pr. måned pr. bil fordelt på Norddjurs Kommunes nuværende hjemmeplejebiler og på el-biler ved et kørselsbehov på km pr. år og en leasingperiode på 4 år. Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med leasingudgifterne, da disse først vil kendes nøjagtigt efter afholdt udbud. Bil/omkostning Toyota Yaris 1,4d. Toyota Yaris 1,4d. 5 Elbil van døre Leasingudgift (1) Forsikring Service (2) Ejerafgift Brændstof (3) Strømforbrug Opsætning af lader (4) Leje af lader Vejhjælp I alt pr. måned Anm.: 1. Udgiften er baseret på et markedscheck og erfaringer fra andre kommuner 2. Udgiften til service er indregnet i leasingudgiften 3. Udgiften er baseret på 17 km/l og en literpris på 9,50 kr. 4. Udgift til opsætning af én lader pr. bil er i gns kr. omregnet til en udgift pr. måned over en 4 årig periode svarer det til en udgift på 240 kr. Beregningerne er baseret på Norddjurs Kommunes nuværende udgifter til biler til hjemmeplejen og forventede udgifter til elbiler baseret på et markedscheck og erfaringer fra andre kommuner. Beregninger fra udviklingsforvaltningen viser, at en dieselbil udleder ca. 2,8 tons CO2 ved ca km pr. bil pr. år. En elbil udleder ca. 1,1 ton CO2 ved km pr. bil pr. år svarende til den elproduktion, der har frembragt elektriciteten. Nettogevinsten pr. elbil pr. år er således ca.1,7 tons CO2. I forhold til arbejdsmiljø er der fortsat visse problemer med at anvende elbiler. Dette skyldes, at mulighederne for at få elbiler med f.eks. multijusterbart rat, indstilling af nakkestøtte og højdejusterbar seler er begrænsede på nuværende tidspunkt. 6