Børne-, Unge- og Familieudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne-, Unge- og Familieudvalget"

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 11. august 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 20:00 Sted Medlemmer Fraværende Svend Gønge-skolen, Sværdborgvej 7, Lundby Møde med skolebestyrelsen i tidsrummet 16:30-17:00. Møderne afholdes i personalerummet. Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Michael Seiding Larsen, Nina Møhler, Bent Maigaard Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden august Tillægsbevilling til indvandrere og flygtninge Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til flytning af Nyråd Klubben (Hasselitten) til Kulsbjerg Skole, afdeling Nyråd og Daginstitutionen De fire årstider flytter til de fraflyttede lokaler Budget Børne-, Unge- og Familieudvalget Henvendelse fra Gåsetårnskolens bestyrelse om skolens økonomi Budgettildelingsmodellen for skolerne i forbindelse med valg af udskolingslinjer Handleplan Svend Gønge-skolen Handleplan Gåsetårnskolen Evaluering af ændringer i skoleklubberne Ferielukning af afdelinger i skoleklubber Inklusion: Praksis og udvikling vedr. eksklusion og inklusion inden for skoler og dagtilbud Rammeaftale Det specialiserede social- og undervisningsområde ViSP - ny samarbejds- og finansieringsmodel Orienteringspunkter august Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget august Eventuelt august Bilagsoversigt...36 Underskriftsside...38

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af dagsorden august 2015 Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Dagsordenen godkendt med de omdelte bilag. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsbevilling til indvandrere og flygtninge Sagsnr.: 15/ Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Snorre Brink-Pedersen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune modtog i 2014 flere flygtninge og indvandrere fra ikke vestlige lande end normalt og det forventes også at ske i 2015 og Herefter har administrationen ingen prognoser for antallet af disse borgere, der kan betegnes integrationsborgere. Vordingborg Kommune modtager et tilskud fra staten til merudgifterne, og der søges derfor om tillægsbevillinger til de forskellige områder. En række ydelser og opgaver som kommunen har i forbindelse med integrationsborgere bliver refunderet 100 % af staten i de første tre år. Det er eksempelvis integrationsydelsen, anbringelser af børn, botilbud til fysisk eller psykisk handicappede og så videre. Andre kommunale serviceområder får ikke refusion, men kommunen modtager til gengæld et særligt tilskud til disse udgifter i de første tre år. Det er eksempelvis merudgifter i folkeskolen, sundheds- og tandpleje, merudgifter i dagtilbuddene, hjælp til børnefamilier samt administrativ sagsbehandling af integrationssagerne. Den store stigning i antallet fra 2014 betyder, at det nu ikke længere kan håndteres inden for de normale driftsbudgetter i de forskellige kommunale driftsområder. Der søges derfor om 2,5 mio. kr. i tillægsbevillinger til områderne: Sundhed, Dagtilbud, Børn og Familie, Skoler samt Arbejdsmarked. Tillægsbevillingen finansieres først i statstilskuddet for 2016 og kommunen skal således lægge pengene ud i en periode. Det beregnede beløb til de forskellige områder er et centralt beregnet overslag på baggrund af statslige udmeldinger og KL s anbefalinger. Der er således ikke garanti for at de præcist svarer til udgifterne i Vordingborg Kommune. Det har vist sig særdeles vanskeligt at foretage en præcis opgørelse af udgifter/merudgifter på en konkret gruppe borgere, men processen med at forsøge at indsamle data har overbevist administrationen om, at fordelingen er rimelig svarende til de forventede merudgifter. Samtidig er fordelen, at det beregnede budgetbeløb svarer til det statstilskud kommunen modtager pr. integrationsborger. Det bliver således hverken en gevinst eller en udgift for kassebeholdningen - hvis ellers budgetterne overholdes. Bevillingerne gives kun for 2015 og 2016 da forventningerne her er rimeligt valide. I sommeren 2016 foretages en kontrolberegning af 2016 på baggrund af de reelle tal og der beregnes tilskud og tillægsbevillinger for Følgende antal indgår i udmøntningen af tilskuddet i 2015 og Aldersgruppe Antal i 2015 Antal i år år år 6 15 Over 18 år Integrationsborgerne der er medregnet i denne oversigt er ankommet i 2014 og Der er forudsat at 2. halvår i 2015 ligner 1. halvår af 2015, da dette selvfølgelig ikke kendes endnu. De samlede forventede antal integrationsborgere der ankommer i 2015 er divideret med to, således at det forudsættes at de i gennemsnit har været her i et halvt år (nogen kommer i februar og andre i november). 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forventningerne til 2016 er lidt mere usikre, men der er regnet med 140 nye flygtninge, det svarer til niveauet i 2015, samt 179 familiesammenførte borgere, dette tal er skønnet ud fra antallet af familiemedlemmer i hjemlandet der ifølge opgørelserne er i forbindelse med de flygtninge, som er kommet i 2014 og De primære merudgifter på de forskellige områder beskrives nedenfor: Sundhedspleje: Øget antal hjemmebesøg, øget tids- og tolkeforbrug pr. besøg Tandpleje: Øget tids- og tolkeforbrug, flere fyldninger tandudtrækninger mv., aldersbestemmelse af borgere ud fra tandsættet. Dagtilbud: Øget tids- og tolkeforbrug, særlige indsatser for det enkelte barn Børn og Familie: Øget myndighedsbehandling, sprogpædagog og øget psykologisk bistand. Skoler: To-sprogscenter på Gåsetårnskolen, øget støtte til den enkelte elev. Arbejdsmarked: Øget tids- og tolkeforbrug, øget administration, støtte og kontakt til integrationsborgere. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Sundhed Drift Dagtilbud Drift Børn og Familie (Myndighed) Drift Børn og Familie (PPR) 521 Drift Skoler Drift Arbejdsmarked (administration) Finansiering Drift Øget tilskud til integrationsborgere Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Indstilling Administrationen indstiller, at der gives tillægsbevilling på kr. til Sundheds- og Psykiatriudvalget i 2015, at der gives tillægsbevilling på kr. til Børne-, Unge- og Familieudvalget i 2015, at at at der gives tillægsbevilling på kr. til Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling i 2015, bevillingerne i 2015 finansieres af kassebeholdningen, der gives en indtægtsbevilling på kr. i 2016 til statstilskuddet. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Fraværende: Mette Høgh Christiansen Udvalget anbefaler 1. at godkendt. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til flytning af Nyråd Klubben (Hasselitten) til Kulsbjerg Skole, afdeling Nyråd og Daginstitutionen De fire årstider flytter til de fraflyttede lokaler Sagsnr.: 15/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Vordingborg Kommunes principper for økonomistyring. Sagsfremstilling I den godkendte investeringsoversigt for , blev der i 2016 afsat 5 mio. kr. til det fælles projekt med flytning af Nyråd Klubben (Hasselitten) til Kulsbjerg Skole, afdeling Nyråd og flytning af daginstitutionen De fire Årstider til Nyråd Klubbens (Hasselitten) nuværende lokaler. Baggrunden for de to flytninger blev beskrevet i budgetmaterialet i 2014 og bunder i, at der med den nye folkeskolereform er skabt grundlag for, at der skal skabes en langt tættere sammenhæng med skolens læringsrum og klubtilbuddets læringsrum. En sammentænkning af skoleklub og skole på Kulsbjerg Skole, afdeling Nyråd matcher folkeskolereformens intentioner om fælles læringsmiljøer. Via en ombygning af Nyrådafdelingens nuværende lokaler kan skoleklubtilbuddet rummes inden for de nuværende undervisningslokaler. Derved frigøres Nyråd Klubbens (Hasseliten) lokaler til at daginstitutionen De fire Årstider pr. 1. juli 2016 kan fraflytte deres nuværende lejede, små og utidssvarende lokaler. Flytningen til de nuværende klublokaler vil give daginstitutionen en bedre fysisk ramme for børnenes hverdag og mulighed for et større optag. Bygningstilpasningerne skal påbegyndes nu for, at flytningerne kan finde sted i forhold til tidsplanen og være klar til skoleåret 2016/17 og i lighed med budgetaftalernes intention om at omflytning/ombygning skal implementeres i Lejemålet til daginstitutionen De Fire årstider kan fraflyttes den 1. juli 2016 og er opsagt pr. 1. juli Der vil således være en besparelse på driften svarende til huslejen på kr. i 2016 og kr. fra 2017 og frem. Denne besparelse blev indarbejdet i forbindelse med det vedtagne budget , da den udgjorde en del af udmøntningen på de 20 mio. kr. Administrationen søger om anlægsbevilling til projektet og om frigivelse af rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. i 2015 i stedet for først i Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Flytning inkl. bygningsmæssige tilpasninger for De Fire Årstider og ombygning til skoleklub på Kulsbjerg Skole, afdeling Nyråd Daginstitution Nyråd

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Afsat Skoleklub Nyråd rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse at der i den godkendte investeringsplan for er afsat 2 mio. kr. til Daginstitution i Nyråd og 3 mio. kr. til skoleklub i Nyråd i Rådighedsbeløbene på henholdsvis 2 mio. kr. og 3. mio. kr. vil kunne fremrykkes fra 2016 til 2015 med kassebeholdningen som mellemregning. Indstilling Administrationen indstiller, at at der søges en anlægsbevilling på 5 mio.kr. til flytning af daginstitution De fire Årstider til Nyråd Klubbens (Hasselitten) nuværende lokaler og indretning af skoleklub på Kulsbjerg Skole, afdeling Nyråd, rådighedsbeløbene på henholdsvis 2 mio. kr. og 3 mio. kr. i 2016 til flytning af daginstitution i Nyråd og indretning af skoleklub i Nyråd, overføres til 2015, samt at rådighedsbeløbene i 2015 frigives. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Budget Børne-, Unge- og Familieudvalget Sagsnr.: 15/ Område: Børn og Familie, Dagtilbud, Skoler - Sagsbeh: Signe Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Vordingborg Kommunes budgetstrategi Sagsfremstilling De foreløbige budgetbemærkninger forelægges udvalget til behandling og vil efterfølgende være en del af det budgetmateriale, der bliver baggrund for 1. behandlingen og budgetforhandlingerne. Budgetbemærkningerne er ikke endelige, og der er ikke taget højde for de ændringer, der måtte blive besluttet i forbindelse med reduktionskataloget på 1,5 % eller kataloget med nye tiltag, der skal understøtte visionen. De endelige budgetbemærkninger færdiggøres først efter budgettets 2. behandling i Kommunalbestyrelsen. Udvalget forelægges ligeledes de foreløbige takster indenfor udvalgets område. Disse bliver ligeledes konsekvensrettet efter 2. behandlingen af budgettet. Det er på dette møde, at udvalget skal drøfte og beslutte indholdsmæssige justeringer eller nye ønsker, således at administrationen kan tilpasse budgetbemærkninger og takster til det ønskede efter budgettets 2. behandling. De foreløbige takster for hhv. dagtilbuds- og skoleområdet er som følger: Daginstitutionstakster 2016 (i 11 mdr.) Dagpleje Daginstitutioner indtil 3 år Daginstitutioner indtil 3 år/deltid Daginstitutioner fra 3 år Daginstitutioner fra 3 år/deltid Udvidet åbningstid (pendlerdaginstitutioner): Daginstitutioner indtil 3 år (ekstra) Daginstitutioner fra 3 år (ekstra) Takster Kalvehave Ressourcecenter 2016 Indtil 3 år - brutto Indtil 3 år - netto (fratrukket forældreandel) Fra 3 år - brutto Fra 3 år - netto (fratrukket forældreandel) Takst Klub (i 11 mdr.) klasse Kommunen har siden 2008 valgt kun at opkræve forældretakst i 11. måneder, hvor juli måned holdes betalingsfri. Dette skal tydeliggøre, at juli er sommerferieperiode, og da børnene ofte holder sommerferie i denne måned skal der ikke opkræves forældretakst. Hvis forældretaksten var fordelt på 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget måneder ville det betyde at prisen for en daginstitution for de mindste børn (0-3 år) fx ville være på kr. pr. måned i stedet for kr. pr. måned og i forhold til taksten i klubben ville taksten være på 651 kr. i stedet for 710 kr. Bruttodriftsudgiften for Kalvehave Ressourcecenter beregnes særskilt, som dagtilbudsloven giver mulighed for i forbindelse med dagtilbud, som varetager en særlig opgave for børn med behov for særlige vilkår. Det skyldes, at Kalvehave Ressourcecenter er et tilbud, der er målrettet børn, som ikke profiterer af at have en plads i kommunens almindelige dagtilbud. Det drejer sig fx om børn inden for autismespektret og som har et mere omfattende behov for et individuelt tilbud, end de almene dagtilbud kan tilgodese. Bruttodriftsudgiften for Kalvehave Ressourcecenter er højere end de øvrige dagtilbud, hvilket både skyldes at det er nødvendigt med en højere normering, og at der er brug for flere hjælpemidler til børnene, da nogle af børnene motorisk udvikler sig langsommere. Bilag: 1 Åben Budgetbemærkninger BUF 91213/15 Indstilling Administrationen indstiller, at at at de foreløbige budgetbemærkninger godkendes og indgår i det efterfølgende budgetmateriale, de foreløbige takster godkendes og indgår i det efterfølgende budgetmateriale, både budgetbemærkninger og takster revideres administrativt efter 2. behandling af budgettet. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Henvendelse fra Gåsetårnskolens bestyrelse om skolens økonomi Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Skolebestyrelsen på Gåsetårnskolen har fremsendt skrivelse til Børne-, Unge- og Familieudvalget om skolens økonomi. Skolebestyrelsen finder, at skolens uheldige økonomiske situation skyldes en række svært styrbare faktorer, og de ønsker at udvalget forholder sig til følgende forhold: Bestyrelsen oplyser, at som konsekvens af, at et antal elever fra andre distriktsskoler vælger linjer på Gåsetårnskolen øges antallet af 7. klasser fra 5 til 6 i skoleåret 2015/2016. Derfor mener skolebestyrelsen, at ressourcetildelingsmodellen bør revurderes, da der i praksis kan gå op til 1,5 år før ressourcerne for indskrevne elever tilflyder skolen. Bestyrelsen påpeger at på grund af stor tilgang af flygtninge og asylansøgere har skolen nu en langt større opgave med modtage- og 2-sprogsundervisning, end for et år siden. På trods af dette er den samlede pulje til modtage- og 2-sprogsundervisning ikke forøget. Bestyrelsen finder, at der bør laves en ressourcetildelingsmodel, hvor aktiviteter, incitamenter og ressourcer følges ad. Desuden bør det hensigtsmæssige i at anbringe fælleskommunale udgifter decentralt vurderes. Det er udgifter til indsatser, som de enkelte skoler ofte ingen indflydelse har på. Administrationen henviser til dagsordenspunktet Budgettildelingsmodellen for skolerne i forbindelse med valg af udskolingslinjer, hvor den nuværende tildelingsmodel i forbindelse med linjevalg er beskrevet. Desuden henvises til punktet Tillægsbevilling til indvandrere og flygtninge, hvor der blandt andet ansøges om tillægsbevilling til Skoleområdet. Administrationen udarbejder forslag til fordelingsnøgle mellem skolerne, som forventes behandlet på udvalgets møde i september. Bilag: 1 Åben Skrivelse fra skolebestyrelsen ved Gåsetårnskolen om skolens økonomi.pdf /15 2 Åben Svar fra Børne-, Unge- og Familieudvalget til skolebestyrelsens brev af 6/ /15 Indstilling Administrationen indstiller, at henvendelsen drøftes. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet, og svar til skolebestyrelsen udarbejdet. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Budgettildelingsmodellen for skolerne i forbindelse med valg af udskolingslinjer Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Børne-, Unge- og Familieudvalget besluttede den 24. juni -2015, at tage administrationens redegørelse om Beregningen af skolernes decentrale budgetter til efterretning. Udvalget ønsker i forbindelse hermed at behandle en sag på august mødet vedrørende de økonomiske konsekvenser af ekstra 7. klasse elever fra andre skoler i forbindelse med elevernes valg al linjer i overbygningen. Udvalget ønsker endvidere, at der til mødet foreligger en udtalelse fra skolelederne. Kommunalbestyrelsesmedlem Birgitte Steen Jørgensen havde til udvalgets møde den 24. juni 2015 rettet forespørgsel om, hvorvidt Børne-, Unge- og Familieudvalget får en orientering om, hvordan, Gåsetårnskolens Iselinge afdeling som konsekvens af, at flere elever i forbindelse med valg af linjer i overbygningen skal få økonomi til at oprette 6 klasser i den kommende 7. årgang. Birgitte Steen Jørgensen anførte, at skolen først får penge fra distriktsskolen 1 1/2 år senere. Administrationen kunne i forbindelse hermed oplyse, at beregningen af skolernes decentrale budgetrammer foretages i henhold til den model, der blev besluttet i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 19. marts Beregningen af skolernes decentrale budgetrammer sker hovedsageligt som en elevtildelingsmodel efter princippet pengene følger barnet (jf. beslutningen herom på mødet i BUF den 19. marts 2012). Tildelingsmodellen er ajourført i overensstemmelse med ændringerne som følge af folkeskolereformen og er i januar 2015 ændret således, at midlerne til specialundervisning fra næste skoleår (2015/16) tildeles med en 50 % vægtning efter socioøkonomiske beregninger. Skolernes budgetter for kalenderåret 2016 beregnes ud fra 7 måneder af skoleåret 2015/16 og 5 måneder fra skoleåret 2016/17. Det elevtal, der benyttes ved beregningen af budgettet for skoleåret 2015/16 er elevtallet pr. 5. september 2014 Det elevtal, der benyttes ved beregningen af budgettet for skoleåret 2016/17 er elevtallet pr. 5. september 2015 Det betyder, at elevtallet pr. 5. september 2015 først vil blive benyttet til beregningen af skolernes budgetter for skoleåret 2016/17. Udsvinget i elevtallet pr. 5. september 2015 får derfor først budgetmæssig virkning for skolerne fra den 1. august Det gælder uanset, om elevtallet stiger eller falder. Når antallet af elever stiger vil det medføre, at skolens budget stiger tilsvarende, sådan som det er beskrevet ovenstående. Når stigningen i elevtallet medfører, at der skal oprettes flere klasser på årgangen, så vil flere klasser ikke få betydning for beregningen af skolers budget, da budgetterne kun beregnes efter elevtallet. I henhold til den nuværende tildelingsmodel skal Gåsetårnskolens Iselinge afdeling derfor afholde merudgiften til flere klasser på en årgang indenfor skolens samlede budget; men skolens budget vil efterfølgende fra det følgende år som beskrevet blive forøget på grund af de flere elever. Såfremt det ønskes, at elevernes valg af linjer i overbygningen på en anden skole end distriktsskolen skal medføre, at skolernes budgetrammer ændres på det tidspunkt, hvor eleven indskrives i den anden overbygningsskole, kan det ske ved, at der inden den 1. august hvert år foretages en 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget budgetomplacering mellem skolerne i forhold til det antal elever, der har valget en anden skole end distriktsskolen. Budgetomplaceringen skal gælde hele det efterfølgende skoleår. I forhold til den nuværende tildelingsmodel medfører flytning af 1 elev for hele skoleåret en budgetomplacering på kr. Beløbet beregnes udelukkende ud fra elevtal og afhænger således ikke af antallet af klasser. Administrationen kan oplyse, at antallet af elever, der for skoleåret 2015/16 har valgt en anden skole end distriktsskolen er følgende: Antal elever, der vælger anden skole (+/-) Antal elever til andre skoler Gåsetårnskolen 0 15 Kulsbjerg Skole 8 2 Møn Skole 6 3 Præstø Skole 1 0 Svend Gønge-skolen 5 0 Antal elever fra andre skoler Med udgangspunkt i ovenstående beløb per elev ville dette medføre følgende regulering: Antal elever, der vælger anden skole (+/-) Regulering samlet Reguleringens andel af skolens samlede budget* Gåsetårnskolen ,78 % Kulsbjerg Skole ,47 % Møn Skole ,29 % Præstø Skole ,12 % Svend Gønge-skolen ,76 % *Budgettet er det korrigerede budget d. 5. august 2015 og indeholder altså overførte mer- og mindreforbrug. Den nuværende budgettildelingsmodel bygger på en tildeling per elev. Elevtallet beregnes per 5. september året før. Heri indgår også regulering som følge af demografi og privatskolefrekvens. Det betyder, at elevtilgang og elevafgang blandt andet på grund af linjevalg vil medføre at den enkelte skoles budget reguleres året efter. Administrationen forventer, at tendensen fortsat vil være at et minde antal elever fra andre skoler vælger Gåsetårnskolen i klasse. Det betyder, at den nuværende tildelingsmodel vil regulere for dette. Linjevalgsordningen blev indført i skoleåret 2012/2013, hvilket betyder, at der specielt i de første år har været en forskydning mellem ændring i elevtal og budgetregulering. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen yderligere kommentarer. Bilag: 1 Åben Gåsetårnskolens økonomiske situation 96481/15 Indstilling Administrationen indstiller, 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget at den nuværende model for tildeling af budget skolerne fastholdes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt, idet Helle Mandrup Tønnesen (Ø) ønsker, at der fremadrettet laves en ny budgettildelingsmodel. Udvalget ønsker på et kommende møde at få en drøftelse af fordele og ulemper ved forskellige tildelingsmodeller. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Handleplan Svend Gønge-skolen Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Signe Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Principper for Økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling I økonomirapportering for maj 2015 forventede Svend Gønge-skolen et merforbrug på 2,3 mio. kr. ved udgangen af Merforbruget er et resultat af, at skolen gennem længere tid har anvendt flere midler på vikarer end det tildelte budget samt at skolen har en klassekvotient som er lavere end i budgettildelingsmodellen. Skolen har nu iværksat en handleplan, som frem til december 2015 sørger for den nødvendige personalereduktion. Samtidig vil der ikke ske genbesættelser af stillinger, hvis personalet enten gennem en frivillighedsrunde får et job eller finder et nyt ansættelsessted. Personalereduktionerne vil først få fuld effekt i 2016, hvor merforbruget forventes reduceret med 1,8 mio. kr., så Svend Gønge-skolen ved udgangen af 2016 forventeligt vil have et merforbrug på 0,2 mio. kr. alt andet lige. Handleplanen imødegår skolens nuværende elevtal og de nødvendige tiltag for at bringe skolens økonomi på ret kurs. Administrationen er opmærksom på, at det er nødvendigt med en tæt opfølgning med fokus på udviklingen i elevtallene og udviklingen i forbruget, så der kan ske de nødvendige tilpasninger. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen yderligere kommentarer. Bilag: 1 Åben Økonomisk handleplan for Svend Gøngeskolen /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at handleplanen tages til orientering, skolernes økonomistyring understøttes gennem en målrettet indsats. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. Udvalget anbefaler, at administrationen fortsat understøtter skolen med ekstra tiltag i forhold til læring, økonomistyring og profilering. Samtidig ønsker udvalget, at skolen gennemfører budgettilpasningerne så hurtigt som muligt. Når effekterne af handleplanen giver nyt økonomisk råderum opfordres skolen til at disse frie midler bruges til løbende forbedringer. Derfor accepterer udvalget, at handleplanen først bliver endelig færdig i

16 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Handleplan Gåsetårnskolen Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Signe Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Principper for Økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Årsagen til Gåsetårnskolens merforbrug skal findes i 2014, hvor skolen kom ud med et merforbrug på 5,2 mio. kr. I slutningen af 2014 modtager Gåsetårnskolen en efterregning på 1,2 mio. kr. fra SEAS (vedr og 2013), som et resultat af flere forhandlinger med SEAS i løbet af september og oktober. Ved opfølgningen for november 2014 er der enkelte konti, der stikker af, såsom vikarkontoen, men det samlede forventede resultat ser ud til at holde sig inden for rammerne af det acceptable. Derfor bliver der i slutningen af 2014 kun iværksat indkøbsstop, som er et almindeligt tiltag inden et budgetårs afslutning. I løbet af december modtager skolen regninger for i alt kr. vedr. tre ekskluderede elever i andre kommuner, som man ikke tidligere har kendt til. Dette får merforbruget til at stige voldsomt. Ligeledes er der 11 personaler, der stopper i december, hvilket medfører ikke tidligere indregnede merudgifter til udbetaling af feriepenge. Da problemerne bliver opdaget i løbet af december og særligt i januar/februar 2015, igangsætter skolen følgende: Opsigelse af en skolesekretær i januar/februar. Undlader at genansætte en serviceleder i februar/marts. Undlader genansættelse af trivselscoach, så der nu kun er en. Nedbringelse i antallet af pædagoger 14 pædagoger færre. Ca. de 10 skyldes overgang fra SFO til klub, de 3-4 skyldes direkte reduktioner. På budgetposten Bygninger spares der kr. i 2015 På budgetposten Elevaktiviteter spares der i 2015 I planlægningen til dette skoleår (15/16) er der indført delt tjeneste på flere afdelinger for at kunne udnytte personalets tid mest effektivt. I planlægningen til dette skoleår (15/16) er der en øget grad af holddannelse, som muliggør færre personaler. Modregnet det større budget på undervisningsområdet er der i dette skoleår (15/16) 2-3 lærere færre end sidste skoleår på Gåsetårnskolen. Da skoleåret kører forskudt af kalenderåret, er der en vis forsinkelse på de iværksatte tiltag. Derudover forventes det, at det oprindelige merforbrug på 5,2 mio. kr. vil stige til 6,5 mio. kr. ved udgangen af 2015, primært som følge af fortsat store vikarudgifter og stor personaleomsætning. De tiltag som er iværksat for skoleåret 2015/2016, og som vil fortsætte i de kommende skoleår vil sammenlagt generere et afdrag på 2,3 mio. kr. om året, hvilket vil betyde, at merforbruget alt andet lige er indhentet ved udgangen af skoleåret 2017/2018. Både skolen og administrationen er opmærksomme på, at der skal holdes et skarpt øje med såvel vikarkontoen, udviklingen i ekskluderede elever samt de øvrige udgiftsområder, så der kan iværksættes de nødvendige modtræk så hurtigt som muligt. Der vil blive fulgt op månedsvis til direktionen og kvartalsvis til udvalget, som tidsplanen for økonomirapporteringen foreskriver. Ved afvigelser ift. handleplanen, vil udvalget blive orienteret ved førstkommende udvalgsmøde. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at at handleplanen tages til orientering, skolernes økonomistyring understøttes gennem en målrettet indsats. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen blev tiltrådt, idet udvalget ønsker en tæt opfølgning på handleplanen. Udvalget anmodede administration om til det førstkommende møde, at der forelægges en redegørelse om den opståede elregning. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Evaluering af ændringer i skoleklubberne Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 9. oktober 2014, at skoleklubberne på de fem distriktsskoler fra 1. januar 2015 organiseres som et samlet skoleklubtilbud fra 0 6. klassetrin med ændret indhold og til en forældrebetaling på 700kr. I forhold til ændringerne vedtog Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2015 nye mål- og indholdsbeskrivelser. Ændringerne skete på baggrund af et faldende antal børn i klubberne, som blandt andet skyldes at eleverne efter skolereformen har en længere skoledag og dermed færre timer i skoleklubben. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at ændringerne i Mini- og Juniorklubtilbud evalueres ved afslutningen af skoleåret 2014/15. Den faldende forældrebetaling medfører, at der er færre ansatte, og at der er færre pædagogiske aktiviteter. Åbningstiden er uændret fra kl (16.30 fredag), men åbningstiden omfatter nu alle elever i skoleklubberne, hvor der tidligere var kortere åbningstid for eleverne i klassetrin. Som konsekvens af ændringerne overflyttes børnehavebørnene fremover først til skoleklubberne den 1. august, hvor de tidligere blev overflyttet den 1. maj. Det sker fordi, det vurderes, at det ændrede indhold i skoleklubberne er mindre velegnet til de yngre børn. Det indgik også i ændringen, at der skal være brobygning mellem børnehaver, skoler og skoleklubber. Fælles brobygningsforløb fra dagtilbud til skoler vil blive fremlagt til politisk behandling i løbet af efteråret Administrationen har gennemført spørgeskemaundersøgelser bl.a. med udgangspunkt i skoleklubbernes nye mål- og indholdsbeskrivelser. Spørgeskemaundersøgelserne omfatter forældrene samt skolernes klubkoordinatorer. Begge undersøgelser er anonyme og er besvaret af hhv. 494 forældre og alle 5 klubkoordinatorer. I forhold til forventninger og tilfredshed fordeler forældrenes svar sig således: I meget høj grad / høj I nogen grad I ringe grad/ slet ikke grad 1. I hvor høj grad er dit barn glad for at gå i skoleklubben? 49 % 30 % 10 % 2. I hvor høj grad bliver dine forventninger til skoleklubben opfyldt? 35 % 36 % 23 % 3. I hvor høj grad er du tilfreds med dit barns skoleklub? 37 % 34 % 18 % Svarene fra de enkelte skoleklubber er dog meget forskellige: - Spørgsmål 1: o svarene varierer i kategorierne i meget høj grad/ høj grad fra 34 % til 79 % o svarene varierer i Kategorierne i ringe grad/ slet ikke fra 0 % til 24 % - Spørgsmål 2: o svarene varierer i kategorierne i meget høj/ høj grad fra 21 % til 77 %, o svarene varierer i kategorierne i ringe grad/ slet ikke fra 0 % til 32 %. - Spørgsmål 3: 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget o svarene varierer i kategorierne i meget høj grad/ høj grad fra 24 % til 83 %, o svarene varierer i kategorierne i ringe grad/ slet ikke fra 0 % til 38 %. I forhold til prisnedsættelsen fordeler forældrenes svar sig således: Ja, jeg har valgt at Ja, jeg har indmeldt beholde mit barn i mit barn i skole-klubben pga. skoleklubben pga. prisnedsættelsen den nye pris Har prisnedsættelsen haft betydning for dit valg af skoleklub til dit barn Nej, det har ikke haft betydning for mit valg af skoleklub til mit barn 17 % 2 % 65 % I forhold til den længere skoledag fordeler forældrenes svar sig således: Ja Nej Har du overvejet at melde dit barn ud af skoleklubben, efter der er kommet en længere skoledag? 42 % 54 % Endvidere er forældrene blevet spurgt til, hvilke aktiviteter i skoleklubben, de synes godt om, og om der er aktiviteter, de synes, der mangler. Desuden var der mulighed for at komme med yderligere kommentarer. Der er mange åbne svar, som overordnet set kan sammenfattes således: - Det opleves, at der er færre ansatte og mindre tid/ ressourcer til aktiviteter med børnene - Børnene har kort tid i skoleklubben grundet den længere skoledag - Faldende kvalitet i tilbuddet - Vil gerne betale mere for et tilbud af højere kvalitet De fem klubkoordinatorer har i evalueringen forholdt sig til de nye mål- og indholdsbeskrivelser for skoleklubberne, Målene vægtes i arbejdet i klubberne, men da de først trådte i kraft i marts i år er de stadig i implementeringsfasen, og der er ikke foretaget en egentlig evaluering heraf. Skoleafdelingen har endvidere indsamlet data om belægningsgrad og fremmøde i skoleklubberne. I skoleåret 2014/2015 var belægningsgrad: - i miniklubberne (0.-3. klasse) på 72 % faldende til 69 % (skoleårs start til ultimo april 2015) - i juniorklubberne (4.-6. klasse) på 19 % faldende til 18 % (skoleårs start til ultimo april 2015) Faldet i belægningsgraderne er naturligt, idet der normalt er en afgang henover skoleåret. Til sammenligning var belægningsgraden i skoleåret 2012/ i miniklubberne (0.-3. klasse) på 89 % faldende til 83 % - i juniorklubberne (4.-6. klasse) på 40 % faldende til 30 % Det betyder at afgangen er betydeligt reduceret det første halve år i den nye skoleklub især for elever i klassetrin. Den faldende forældrebetaling medfører, at der er færre ansatte i skoleklubberne. På den baggrund har skoleafdelingen beregnet ændringen i antal børn pr. ansat ved starten af skoleåret (gl. ordning) og i april måned 2015 (ny ordning) Ændringen i antal børn pr. ansat er således: Børn pr. ansat April 2015 Børn pr. ansat August 2014 Mellem 6 og 7 5 børn 6 børn 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Mellem 7 og 8 14 børn 16 børn Før børn 16 børn mellem 15 og børn 12 børn mellem 16 og 17 9 børn 10 børn I gennemsnit er der max. 16 børn pr. ansat i skoleklubberne i løbet af en dag, hvilket er stort set det samme antal som ved skoleårets start. Der er dog udsving i antal børn pr. ansat, når der ses på de enkelte skoleklubber. Udsvingene betyder, at der er max.10 børn pr. ansat i en skoleklub og max. 25 børn pr. ansat i en anden skoleklub. Da data er indsamlet én uge ultimo april 2015, må der tages højde for, at fremmødeprocenten kan have været anderledes i perioden januar - marts Samtidig med beslutningen om ændringerne i skoleklubberne, besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle sikres et tilstrækkeligt antal medarbejdere på de mindre skoleafdelinger Fanefjord, Hjertebjerg, Mern og Bårse. Der blev afsat kr. fra 1. januar 2015 og frem til skoleårets afslutning til ekstra personaleressourcer svarende til 10 timer pr. skoleuge. På baggrund af evalueringen er der ikke noget, der tyder på et faktuelt behov for ekstra midler til yderligere bemanding på de små afdelinger, og ordningen kan eventuelt udfases. Børne-, Unge- og Familieudvalget drøftede den 24. juni 2015 evalueringen af ændringerne i skoleklubberne. Sagen blev udsat med henblik på kvalitetssikring af talmateriale. Skoleafdelingen kan i forhold hertil oplyse følgende: Antallet af tilmeldte i skoleklubberne er følgende: august 2014 april 2015 Tilmeldte alle klubber Antallet af fremmødte i alle klubber er følgende: Børn i Miniklubben /* Børn i ny skoleklub Mellem 6 og børn 109 børn Mellem 7 og børn 302 børn Antal ansatte m eftermiddagen Før børn 897 børn mellem 15. og børn 624 børn mellem 16. og børn 332 børn /* antal fremmødte børn i de tidligere juniorklubber kendes ikke. Skoleafdelingen gør opmærksom på, at tallene fra august 2014 er antal børn i miniklubberne og/eller børn i juniorklubben (SFO2), som var to separate institutioner med forskellige normeringer og åbningstider. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige med de nuværende skoleklubber. I de vedhæftede bilag ses tilsvarende tal for de enkelte skoleklubber. Bilag: 1 Åben Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune juni 2015, 84949/15 analyserapport forældreundersøgelse.pdf 2 Åben Notat Dækningsgrader og fremmøde 82460/15 3 Åben Antal børn pr. ansat alle skoleklubber 83353/15 4 Åben Evaluering af ændringer i skoleklubberne 85429/15 5 Åben Samlet notat evaluering _ alle skoleklubber rettet PDF /15 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at resultaterne af evalueringen drøftes. at skoleklubberne fortsætter i deres nuværende form og evalueres igen i foråret Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Udvalget drøftede sagen, og udvalget bemærker, at den gennemførte evaluering ikke vurderes at have den fornødne validitet. Udvalget ønsker, at der sikres en mere kvalificeret evaluering inklusiv en mere valid spørgeskemaundersøgelse i foråret Udvalget ønsker koncept for evaluering forelagt inden gennemførelse. Helle Mandrup Tønnesen (Ø) ønsker, at evalueringen gennemføres allerede i efteråret Indstillingen anbefales. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ferielukning af afdelinger i skoleklubber Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Møn Skoles bestyrelse fremsender anmodning om at holde ferielukket i skoleklubberne på Hjertebjerg og Fanefjord afdelingerne, så alle elever samles i skoleklubben på Stege afdelingen. Man ønsker at holde lukket fire uger i sommerferien samt øvrige ferier og helligdage. Skolebestyrelsen begrunder årsagen til ønsket med, at den reducerede økonomi giver nogle udfordringer i forhold til personalenormeringen/ bemandingen i ferier og på helligdage. De nuværende regler for åbningstider og ferielukning i skoleklubberne blev vedtaget på Børne-, Ungeog Familieudvalgets møde den 7. oktober Her blev det besluttet at: 1. Grundlovsdag, fredag efter Kr. Himmelfartsdag, den 23. december, den 24. december, alle dage mellem jul og nytår og 31. december. 2. Sommerferielukket uge med undtagelse af én skoleklub på hver af de 5 distriktsskoler. Skolebestyrelsen påpeger, at denne ordning vil give mulighed for, at personalet kan afvikle ferie i børnenes ferieperioder. Det vil ligeledes betyde, at bemandingen på Stege afdelingen bliver bedre i ferieperioden og på alle afdelinger i den øvrige del af året. Ifølge skolen er det kun relativt få børn, der benytter sig af tilbuddet om klub i ferier og på skolefridage. I sommerferien 2014 var der under 20 børn i hhv. Fanefjord og Hjertebjerg skoleklub, og i efterårsferien 2014 og vinterferien 2015 var der under 10 børn i hver af de tre skoleklubber (se bilag). I forbindelse med skolebestyrelsens henvendelse kan administrationen pege på følgende 3 modeller: 1. De nuværende regler for ferielukning fastholdes 2. De nuværende regler for ferielukning i kommunen ændres, således at det i alle skoleferier gælder, at skoleklubberne med undtagelse af én skoleklub på hver af de 5 distriktsskoler er lukket. Denne ændring vil ikke få betydning for Præstø Skole, hvor der kun er 1 afdeling. 3. Der gives en dispensation fra de kommunale regler til Møn Skole. Denne ændring vil betyder, at udvalget skal være sindet at give tilsvarende dispensationer til de øvrige skoler, såfremt der fremsendes tilsvarende anmodninger herom. Hvis udvalget beslutter at gennemføre model nr. 2 kan man lade det være op til den enkelte skoles bestyrelse at beslutte, om man vil bruge mulighed 1. eller 2. Bilag: 1 Åben Brev til BUF om lukning af skoleklub /15 2 Åben Feriebelægning Møn Skoles skoleklubber 93964/15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget beslutter model 2. 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet. Udvalget besluttede, at model 3 gennemføres, idet udvalget samtidig delegerer kompetencen til skolebestyrelserne. 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Inklusion: Praksis og udvikling vedr. eksklusion og inklusion inden for skoler og dagtilbud Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlem Birgitte Steen Jørgensen har bedt om en drøftelse af, om Vordingborg Kommune tilsidesætter ekspertudtalelser for at kunne inkludere flest mulige børn i folkeskolen. Administrationen udarbejdede til udvalgsmødet i juni måned en statistik vedrørende antallet af elever, der visiteres til specialundervisning i det kommende skoleår 2015/16. Til sammenligning er tallene for skoleåret 2013/2014 og 2014/2015 ligeledes anført. Der gøres opmærksom på, at der vil forekomme ændringer i forhold til uafklarede sager og sager fx i forhold til elever, der flytter til eller fra kommunen. For de elever, hvor Vordingborg Kommune skal afholde udgiften til specialundervisning viser tallene for 2015/16 en mindre stigning. Det samlede antal elever, der visiteres til specialundervisning stiger således fra 214 til 234 elever. Stigningen ses på inkluderede specialundervisningselever, der stiger fra 103 til 116 elever. For inkluderede specialundervisningselever, hvor andre kommuner afholder udgiften falder tallet fra 41 til 31 elever. Inklusion i skoler I henhold til folkeskoleloven er det skolelederen, der træffer beslutning om specialpædagogisk bistand. Beslutningen skal ske på baggrund af en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering), der skal udarbejdes af kommunens afdeling for PPR og F (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning og Forebyggelse). I udarbejdelsen af PPV en indgår alle relevante dokumenter, der foreligger, eksempelvis udtalelser og diagnoser fra psykiatrien, speciallæger samt neuropsykologiske udredninger m.v.. Disse materialer vil aldrig udgøre hele PPV en, men vil blive inddraget med den vægtning, materialets værdi og alder tilsiger. Der inddrages også vurderinger fra andre kommuners PPR-organisationer, hvis barnet flytter til kommunen og har været udredt tidligere. Inden der træffes endelig beslutning, er sagen gennemgået af Skoleafdelingens læringskonsulenter og de pågældende skolers inklusionsvejledere. Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole besluttes af skolens leder. Alle sager om undervisningstilbud uden for den enkelte skoles rammer skal afgøres i kommunens centrale visitationsudvalg. Beslutninger om visitation til specialpædagogisk bistand kan ankes til Klagenævnet for Specialundervisning. Jævnfør bekendtgørelsen om specialundervisning skal den specialpædagogiske bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse. Ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse. Økonomi vedr. skoler Da skolerne får tildelt et samlet takstbeløb pr. elev, uagtet om eleven er ekskluderet, inkluderet eller hører til normalområdet, har stigningen i antallet af elever, der får specialundervisning ikke en effekt på det tildelte budget. Stigningen i antallet af elever, der modtager specialundervisning, har dog en effekt på hvordan skolen anvender det tildelte budget. Med dette menes der, at når der ses en stigning i antallet af elever, der modtager specialundervisning, vil der være dét mindre at udføre normalundervisning for. Der sker altså en omprioritering af skolens midler årene imellem. 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ændringen fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016 har nedenstående konsekvens for skolerne altså hvor mange midler, der flyttes fra normalundervisningsområdet til specialundervisningsområdet: Elever, hvor Vordingborg er betalingskommune Ændring i elevantal 14/15 til 15/16 Pris pr. elev 2015 Udgiftsændring i alt Heraf skolens andel Heraf central andel Inkluderede elever (over 9 timer) Ekskluderede til KCK Ekskluderede til heltidsundervisning Ekskluderet til andre tilbud* I alt egne elever kr kr kr. *da der kan være store forskelle på, hvilken takst de enkelte andre tilbud opkræver, anvendes taksten, som opkræves på KCK. Ovenstående viser altså, at skolerne for skoleåret 2015/2016 antageligt vil skulle anvende 5,6 mio. kr. mere på specialundervisning end de gjorde i 2014/2015. Denne stigning finansieres som beskrevet af normalundervisningsområdet. Stigningen i antallet af elever, der modtager specialundervisning vil betyde ekstraudgifter for 0,8 mio. kr. for det centrale budget. Finansieringen af disse ekstraudgifter vil skulle findes indenfor det øvrige budget på fællesområdet. Inklusion i dagtilbud Vordingborg Kommune har i de seneste år prioriteret flere ressourcer til daginstitutionerne med det klare formål at hæve grundnormeringen i institutionerne, og det betyder, at antallet af medarbejdere pr. barn i institutionerne er øget hvert år siden Dette er gjort for at sikre at daginstitutionerne kan understøtte alle børn, så også børn med behov for særlige vilkår indgår som en del af børnefællesskabet. Udover den øgede grundnormering er der en række andre tiltag og funktioner, der understøtter arbejdet med at integrere alle børn i dagtilbud. I Vordingborg Kommune ydes der ikke særlig støtte efter dagtilbudsloven til et enkelt barn. Den tidligere eksisterende praksis med central visitering af et konkret antal støttetimer til de enkelte dagtilbud efter ansøgning er ændret. Nu kan de enkelte dagtilbud søge til gruppen af børn, så det sikres, at institutionen kan tilgodese de forskellige behov, som børnegruppen har. Kommunen tager her udgangspunkt i ministeriets vejledning, hvor det bl.a. fremgår, at støtte efter dagtilbudsloven blandt andet har til formål at være en integreret del af tilbuddet. Der har de sidste år været flere ressourcevejledere (nu pædagogiske vejledere) tilknyttet Afdelingen for Dagtilbud, og deres opgave er at vejlede og understøtte pædagogerne i dagtilbuddene i at udvikle lærende og inkluderende miljøer, der som udgangspunkt rummer alle børnene. Der blev i 2013 etableret ressourcepladser i de dagtilbud, hvor der er børn, der kan profitere af det. Ressourcepladser har en anden normeringstildeling end de øvrige pladser i institutionen. Et barn indskrevet på en ressourceplads vurderes individuelt i forhold til barnets konkrete behov. En ressourceplads kan som udgangspunkt fylde mellem 1½ og fire enheder. Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter er et dagtilbud under dagtilbudsloven, og et tilbud som børn med behov for særlige vilkår kan visiteres til. Personalet i Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter modtager supervision fra PPR i forhold til deres arbejde. 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Året før børnene skal videre i skole inviterer lederen i Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter skoleledere fra modtagende skoledistrikter til en dialog om muligheder. Til dette skoleår er der afgivet 17 børn til henholdsvis Kompetencecentret, almen skole og behandlingsinstitutioner. Det er ikke det enkelte dagtilbud, der betaler for en plads i Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter. Det er det interne visitationsudvalg i Dagtilbud, der varetager visitationen til Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter, ligesom de behandler ansøgninger om støtte til en børnegruppe og vurderer, om et barn skal tildeles en ressourceplads. I visitationsudvalget sidder repræsentanter fra Dagtilbud, PPR og Børn og Familie. Bilag: 1 Åben Specialundervisning skoleåret /15 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet. Helle Mandrup Tønnesen (Ø) ønsker en model, hvor man sikrer, at det ikke er økonomien, der er afgørende for hvilket tilbud børn får. Der ønskes en central pulje til specialtilbud, således at det ikke er økonomien på den enkelte skole, der påvirkes. 25

27 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Rammeaftale Det specialiserede social- og undervisningsområde Sagsnr.: 15/ Område: Psykiatri og Handicap/Sundhed /Arbejdsmarked/Børn og Familie - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Bekendtgørelse om lov om social service. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Sagsfremstilling De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest 15. oktober 2015 indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde 17. juni 2015 og anbefaler den til tiltrædelse i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år. Kapacitetsbehov. Det generelle billede i forhold til kommunernes tilbagemeldinger er, at der på kapacitetssiden opleves balance mellem udbud og efterspørgsel, men at der er områder, som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse (også flere unge hjemløse) og deraf øget pres på forsorgshjemsområdet pga. forsørgelsesreformerne (kontanthjælp og førtidspension). På ungeområdet er der separate problematikker omkring hjemløshed, misbrug og indenfor forsorgshjemsområdet. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift. psykiatriområdet. På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Fokusområder. Med udviklingsstrategien aftales fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og Region Sjælland var april 2015 samlet til et temamøde, hvor fokusområder 2016 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også inviteret. Ud over den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede, som man skal arbejde med i 2016, blev foreslået fire fokusområder, som der var opbakning til. De foreslåede fokusområder er: Central udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) Psykiatriområdet Kommunikationsområdet Økonomi - effektiviseringsundersøgelser 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Styringsaftalen. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Af styringsaftalen for 2016 fremgår KKR Sjællands beslutning (april 2015) om, at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt pris- og lønudviklingen og med fokus på effektivitet. KKR Sjællands beslutning om yderligere analyser af økonomien på tværs indgår som et af de 5 fokusområder i udviklingsstrategien. Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse, der er implementeret i styringsaftalen og takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Det anbefales, at fastholde disse principper. Det indgår videre, at beregningen af takster i 2016 baseres på KL s nye PL skøn i relation til resultatet ved OK I forbindelse med styringsaftalen skal børnehus og socialtilsyn drøftes. I styringsaftalen indgår således en kort status i for begge. Socialtilsyn øst afgiver i juli 2015 sin første årsrapport, og evt. opfølgning i relation herpå vil derfor ikke kunne indgå i nærværende rammeaftale Bilag: 1 Åben Resume Rammeaftale 2016.pdf 91682/15 2 Åben Rammeaftale Udviklingsstrategi 2016 og Styringsaftale 2016 til 91683/15 kommuner og Regionsråd juni 2016.pdf 3 Åben Appendiks til Rammeaftale 2016.pdf 91684/15 4 Åben Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2016.pdf 91685/15 5 Åben Takstaftale 2016.pdf 91692/15 6 Åben Vejledning standardkontrakt.pdf 91693/15 7 Åben kontrakt_voksen.docx 91694/15 8 Åben kontrak_børn.docx 91695/15 9 Åben Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 91696/ pdf 10 Åben Lands- og landsdelsdækkende samt sikrede afdelinger_ Udviklingsstrategi 91698/ pdf 11 Åben Notat om Børnehus.pdf 91700/15 12 Åben RS17 - tilbudsoversigt Rammeaftale revideret bilag /15 13 Åben Paragrafområder i rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. - revideret bilag /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler KKR s indstilling om at vedtage Rammeaftalen 2016 med tilhørende bilag. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 27

29 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget ViSP - ny samarbejds- og finansieringsmodel Sagsnr.: 15/ Område: Arbejdsmarkedet/Psykiatri og Handicap/Børn og Familie/Skoler - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Baggrund Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er et kommunikationscenter, der tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning til personer med: Vanskeligheder inden for sprog, tale, og stemmer Kognitive vanskeligheder Følgevirkninger efter en erhvervet hjerneskade Vanskeligheder i forhold til hørelse Svære læse-/skrive-/regnevanskeligheder Ordblindhed Behov for IT-baserede kommunikationshjælpemidler mv. Øvrige svære kommunikations vanskeligheder Borgerne har fri henvendelsesret til ViSP, som vurderer berettigelsen og evt. iværksætter et tilbud med hensyn til at kompensere for virkningen af handicappet eller funktionsnedsættelsen. Tilbuddet afpasses helt til den enkelte og ViSP holder sig i nær kontakt med borgerens hjemkommune i forhold til at afpasse tilbuddet tværfagligt og tværsektorielt til kommunens øvrige tilbud. ViSP servicerer som udgangspunkt borgere i Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. De fleste af tilbuddene er omfattet af abonnementsaftaler med disse kommuner, og tilbuddene er derfor uden direkte omkostninger for borgere fra disse kommuner. En beskrivelse af et typisk forløb for en borger der henvender sig til VISP kan ses i bilaget Årsberetning Abonnementsmodellen blev i sin tid valgt, fordi denne samarbejds- og finansieringsmodel giver budgetsikkerhed og forsyningssikkerhed for de enkelte kommuner, og endvidere er den administrativ enkel for både ViSP og hjemkommune. Den nuværende abonnementsmodel er kommet under pres, idet Lolland Kommune har opsagt abonnementsaftalen med ViSP med virkning fra 1. januar Guldborgsund Kommune har ønsket en mere fleksibel og gennemskuelig model for samarbejde og finansiering af ordningen. Den samme model blev således også valgt for Synscentralen i Vordingborg og Taleinstituttet i Guldborgsund Kommune samt de øvrige kommunikationscentre i regionen. Ulemperne ved en abonnementsmodel kan være lav transparens, en mulig uretfærdig fordeling af ydelserne samt risiko for manglende omkostningsbevidsthed. Administrationen vurderer at det vil være en god idé at lave 2-årig driftsaftale da et årig aftale ikke har særlig lang planlægningshorisont, især når samarbejdet er truet. Analysearbejdet Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har bedt om analyse af ViSP, og dette arbejde har taget udgangspunkt i krav til økonomisk og faglig bæredygtighed. Der er udarbejdet 2 delrapporter, der supplerer årsberetningen 2014 for ViSP. Processen Ovenstående analysearbejde blev igangsat i januar 2015, og arbejdet er gennemført i samarbejde med repræsentanter fra samarbejdskommunerne. 28

30 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Der blev besluttet en strategisk plan, som er fulgt. Denne har bl.a. involveret følgende: KKR Sundheds- og Psykiatriudvalget i Næstved Kommune Bestyrelsen for ViSP Styregruppen for Rammeaftale Sjælland De 5 kommuners aktuelle udvalgsformænd for området De 5 kommuners aktuelle direktører og chefer Taleinstituttet og Specialrådgivningen i Holbæk Arbejdsgruppe med repræsentanter for de 5 samarbejdskommuner. De 4 modeller I delrapport 1 er beskrevet 4 forslag til fremtidige modeller: abonnementsmodel (nuværende model) pakkemodel modificeret takstmodel fuld takstmodel Modellerne kan ses som et spænd over to poler, hvor abonnementsmodellen udgør den ene pol og fuld takstfinansiering udgør den anden. For nærmere beskrivelse af de enkelte modellers indhold samt fordele og ulemper henvises til delrapport 1. Da der er bred tilslutning til pakkemodellen opsummeres denne kort. Pakkemodel Denne model består af en grundpakke (obligatorisk) 6 fagpakker: Høre, læsning & læring, IKT (informations- og kommunikationshjælpemidler), hjerneskade, kommunikation med stemme & stamme samt arbejdsmarked. Tilkøb af ekstra enkeltydelser til takstpris. Modellen giver kommunerne mulighed for at købe fagpakker særskilt og på forskelligt niveau, afhængig af om den enkelte kommune ønsker at købe højt specialiserede ydelser eller både moderat og højt specialiserede ydelser indenfor de enkelte fagpakker. Pakkemodellen tager således højde for kommunernes forskellige ønsker, idet den både rummer mulighed for at bevare samarbejdet på abonnementslignende vilkår og ligeledes ønske om en mere fleksibel model for køb af ydelser i form af pakker. Faxe, Vordingborg og Næstved kommuner så helst en fortsættelse af den nuværende abonnementsmodel; men alle tre kommuner anerkender vigtigheden af at have et så stort driftsunderlag som muligt. Derfor er disse tre kommuner indstillet på at overgå til pakkemodellen med henblik på at imødekomme Guldborgsund Kommunes ønske om øget fleksibilitet i køb af ydelser/pakker. Økonomi Til forskel fra den nuværende abonnementsmodel, giver pakkemodellen kommunerne mulighed for at vælge, og hermed også fravælge mellem de 6 fagpakker. Det betyder, at ViSP, fra år til år, skal have kommunernes tilbagemelding på, hvilke fagpakker de ønsker og på hvilket niveau, hvilket også påvirker ViSP s mulige udgiftsniveau. ViSP s udgifter skal finansieres af kommunerne, hvorfor finansieringsmodellen skal følges og eventuelt justeres. Kapacitetstilpasning Internt i ViSP har siden januar 2015 pågået en løbende proces, der har til formål både at sikre forsyningsforpligtelsen for alle 5 kommuner i hele 2015 og ligeledes at påbegynde proces for tilpasning af kapaciteten pr. 1. januar I forbindelse med vakancer søges funktionerne varetaget ved vikaransættelser og interne rokeringer. Supplerende hertil kan det blive aktuelt at foretage uansøgte afskedigelser, ligesom der vil blive foretaget en justering af organisationen. 29

31 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Der vil endvidere skulle foretages reduktion af lejemål i Lolland og Guldborgsund kommuner. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse, at under Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor forbruget til abonnementsordning til ViSP afholdes, forventes et forbrug på ca. 5,7 mio. kr. i Ved at købe samtlige pakker som det foreslås, vurderes udgiften til ViSP være uændret i 2016 i forhold til Bilag: 1 Åben Bestyrelsens_anbefaling.pdf 87753/15 2 Åben Delrapport_1_april_2015.pdf 87754/15 3 Åben Delrapport_2_april_2015.pdf 87755/15 4 Åben Arsberetningen_2014_.pdf 87756/15 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen drøftes, at pakkemodellen tages i anvendelse pr. 1. januar 2016, at at at at den valgte samarbejds- og finansieringsmodel følges tæt i 2016 m.h.p. eventuelle justeringer, Vordingborg Kommune indgår aftale med ViSP om køb af samtlige pakker på både moderat og specialiseret niveau (Næstved og Faxe vil også købe samtlige pakker), der anbefales indgåelse af to-årige driftsaftaler, sagen sendes til orientering i Handicaprådet. Beslutning i Sundheds- og Psykiatriudvalget den Godkendt. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen anbefales. 30

32 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkter august 2015 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling Orientering fra administrationen. a) Status for BørneIntra Dagtilbud er nu klar til at præsentere BørneIntra for forældrene i dagplejen. Mandag den 17. august vil dagplejerne udlevere en vejledning til forældrene med deres adgangskode til BørneIntra. Dagplejerne har alle været på kursus i juni måned og er nu klar til at tage det nye medie i brug. Alle dagplejere har fået udleveret en mini ipad med 4G, som de kan bruge til deres arbejde med BørneIntra. Driftsinformation: Leverandøren af BørneIntra har haft et relativt stabilt driftsmiljø.den seneste måned er der oplevet driftsudfordringer, som har gjort, at BørneIntra i kortere perioder ikke har fungeret. KMD meddeler, at der siden den 30. juni 2015 har været en ekstra server, som giver en bedre kapacitet til systembrugerne. Der er opsat nye alarmer, så det opdages hurtigere, hvis BørneIntra ikke er i funktion. b) Pulje til mere pædagogiske personale i dagtilbud Afdelingen for Dagtilbud har efter en intern rekrutteringsproces, ansat 3 pædagoger som det næste år skal arbejde fokuseret på børns sproglige udvikling i alle dagtilbud inklusiv dagplejen. De tre pædagoger har pr. 1. august orlov fra deres nuværende stillinger. Midlerne til dette kommer fra Puljen til mere pædagogisk personale i Dagtilbud hvor Kommunalbestyrelsen har besluttet, at de 2 årige midler i det første år skal brugs til et fokuseret arbejde på børns sproglige udvikling. Det er planen, at de første måneder af projektperioden bruges til at udvikle materialet og planlægge forløbene for henholdsvis de 2 årige, 3 årige, 4 årige og 5 årige, så det passer til den enkelte aldersgruppe og deres foretrukne virksomhed. Derefter skal de tre sprogpædagoger virke direkte ude i alle kommunale dagtilbud. c) Førstehjælp Børne-, Unge og Familieudvalget besluttede på mødet 3. marts 2015, at det skulle undersøges om dagtilbud kan blive omfattet af samme muligheder som skoler i forhold til undervisning i førstehjælp. På dagtilbudsområdet er det ikke lovpligtigt at undervise børn i førstehjælp. Det er heller ikke lovpligtigt, at medarbejderne har modtaget undervisning i førstehjælp. Der ikke er specifikke regler på dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune, men proceduren som institutionerne følger, er at alle institutioner sender nye medarbejdere på kursus i førstehjælp, og at de efterfølgende deltager i de anbefalede opfølgningskurser. Dette gælder også for Dagplejen. Det materiale som Røde Kors har udgivet til brug ved undervisning i førstehjælp for børn er målrettet børn i skolealderen. Falck tilbyder kurser, hvor de i institutionen lærer børn om førstehjælp. Kurset koster knap ekskl. moms for op til 16 personer. Kurset er fravalgt af pædagogiske årsager, da det fra flere fagfolks side er vurderingen, at læringen om hvad nu hvis og fiktive ulykker skaber mere uro end ro. Medarbejderne i institutionerne bruger i stedet deres viden til at undgå skader i hverdagen og sikre daglig omsorg også børn i mellem. d) Udviklingen i karaktergennemsnittet i fagene dansk og matematik Administrationen har udarbejdet en oversigt over kommunens karaktergennemsnit og fordelingen af karaktererne til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i forhold til antal elever. Opgørelsen viser, at karaktergennemsnittet i faget dansk er steget fra 5,8 til 6,4 fra prøveterminen juni 2013 til prøveterminen juni I faget matematik er karaktergennemsnittet næsten uændret på 5,8. 31

33 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Karakterer 2011/ / / /15 Dansk - gennemsnit 5,46 5,80 6,10 6,39 Matematik gennemsnit 5,64 5,81 5,61 5,80 Ser man på de enkelte prøver i hvert af fagene, er der i alle prøverne i dansk, bortset fra skriftlig fremstilling, en fremgang i perioden. I faget matematik er der imidlertid et fald i mundtlig matematik og stigninger i problem- og færdighedsmatematik. Karakterer 2011/ / / /15 Dansk - Mundtlig 6,43 7,07 7,38 7,43 Dansk - Retskrivning 5,60 5,15 5,16 6,44 Dansk - Læsning 5,88 5,71 5,73 5,97 Dansk - Skr. 5,92 5,26 6,11 5,70 fremstilling Matematik - Mundtlig 6,49 5,82 5,61 Matematik - Problem 5,42 5,18 5,29 5,72 Matematik - 5,86 5,75 5,73 6,08 Færdighed Skolerne og administrationen har fokus på udfordringerne på matematikområdet, og derfor er der blevet oprettet et matematikvejledernetværk til faglig sparring og kvalitetsudvikling, desuden uddannes i skoleåret 2015/ matematikvejledere, 15 light-vejledere og 13 lærere tager undervisningsfag i matematik, så fagligheden og undervisningen får et kvalitetsløft. Der udarbejdes ligeledes en handleplan for matematik, som en del af den samlede strategi- og handleplan for implementering af folkeskolereformen , hvor netop mundtlig matematik er et af de første indsatsområder. Administrationen har desuden på det vedhæftede bilag udarbejdet en oversigt, der viser fordelingen af de karakterer, der blev givet ved afgangsprøven i hvert af de to fag. Oversigten viser et fald i andelen af elever, der får -3 og 00 (især i matematik), og en lille stigning i andelen af elever der får 10 og 12. Det skal bemærkes, at det samlede antal karakterer består af 4 karakterer i faget dansk og 2 eller 3 karakterer i faget matematik. Antallet af karakterer i matematik afhænger af, om den mundtlige prøve i faget er udtræksfag. Udviklingen i karaktergennemsnittet i fagene dansk og matematik indgår i øvrigt i den kommende status for strategi for skoleområdet. Status for strategien behandles på udvalgets møde i oktober e) Skolernes økonomistyring Skolechefen oplyser, at der i starten af det kommende skoleår iværksættes en yderligere målrettet indsats med henblik på at understøtte skolernes økonomistyring. f) Forberedelse af skoleåret 2015/16 Skolerne har i år anvendt uge 27 og 32 til fælles og individuel planlægning af det nye skoleår. Der er i planlægningen taget afsæt i arbejdet med mål, test og progressionsløft for den enkelte elev. Der er sat fokus på den understøttende undervisning og den faglige fordybelse, og skolelederne har italesat kvalitetsrapporten. g) Samarbejde om elevinddragelse med interesseorganisationen Danske Skoleelever På baggrund af resultaterne fra den nationale trivselsundersøgelse har hver skole i uge 32 en halv dags arbejde om elevinddragelse, som Danske Skoleelever står for på alle skoler. 32

34 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget h) Personaleomsætningen på kommunens skoler Administrationen har anmodet kommunens skoler om at opgøre tilgang og afgang af antal lærere og pædagoger. Opgørelserne omfatter perioderne 1. august juli 2014 samt 1. august august Skolernes samlede opgørelse viser følgende: Alle skoler 1/ / Alle skoler 1/ / Skole undervisning: Skole undervisning: Personaleomsætning Personaleomsætning Tilgang Afgang Tilgang Afgang Lærere Lærere Pædagoger 7 18 Pædagoger 7 8 Skole skoleklub: Skole skoleklub: Pædagoger 6 18 Pædagoger 6 27 Samlet Samlet Samlet netto -45 Samlet netto -46 Der tages forbehold for vakante stillinger og stillinger, der er besat efter 1. august Samtidig gøres der opmærksom på, at der i opgørelsen er tale om antal personer, og at tallene ikke er omregnet til fuldtidsstillinger. Det kan desuden oplyses, at administrationen sammen med skolerne er i færd med at kvalitetssikre tallene, og at eventuelle korrektioner som følge heraf efterfølgende vil blive fremsendt til udvalgets medlemmer. i) Børn og Familie har indgået samarbejde med Psykiatrifonden Børn og Familie har indgået et samarbejde med Psykiatrifonden om gennemførelse af et pilotprojekt som forstadie til udviklings- og forskningsprojektet Mind my Mind. Formålet med projektet er at flere skolebørn med emotionelle og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder får tidlig og effektiv hjælp. Projektet indebærer en afprøvning af en nyudviklet behandlingsmetode, og målgruppen retter sig mod psykiatrinære lidelser indenfor angst, depression eller adfærdsproblemer. Pilotprojektet forventes igangsat i oktober 2015 og forløber indtil den 30. juni Hovedprojektet Mind my Mind vil forløbe indtil 2018/2019, og Psykiatrifonden ønsker i den forbindelse at forlænge kontrakten med Børn og Familie, hvis dette er muligt. Samarbejdet betyder, at psykologer ved PPR og Forebyggelse afprøver Psykiatrifondens nye behandlingsmetode på børn og unge i Vordingborg Kommune i alderen 6-15 år. Der er tale om et randomiseret studie, og i pilotfasen vil forholdet være 3:1. Dvs. at 30 børn vil blive randomiseret til at indgå i behandlingen Mind my Mind og 10 børn vil blive en del af kontrolgruppen, som får kommunens vanlige tilbud såsom ungerådgivning, familierådgivning, samtaler med trivselscoach mv. Samlet set vurderes det, at der i Vordingborg Kommune vil være ca. 500 børn, som kunne være i målgruppen for denne nye behandlingsmetode. Pilotprojektet forventes igangsat i oktober 2015 og løber indtil 30. juni Herefter igangsættes selve forskningsprojektet i flere danske kommuner. Projektet er støttet af Tryg Fonden og er udgiftsneutralt for Børn og Familieafdelingen. Bilag: 1 Åben Notat om fordeling af karakterer /15 33

35 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Orienteringerne blev drøftet. Udvalget vil på november mødet få en status af resultatet af den særlige taskforce som i den kommende tid vil lave en analyse af skolernes drift i det første år efter folkeskolereformen. Resultaterne af dette arbejde vil kunne styrke skolernes økonomistyring fremadrettet. 34

36 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget august 2015 Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Sagsfremstilling For at højne informationsniveauet og for at skabe et bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus, har det været et ønske fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Administrationen har nu udarbejdet et forslag til Årshjul for 2015, som Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodes om at drøfte og komme med input til. Årshjulet fremlægges på udvalgets kommende møder og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab. Bilag: 1 Åben Årshjul for BUF /14 Indstilling Administrationen indstiller, at det fremlagte forslag til årshjul drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 35

37 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Eventuelt august 2015 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Intet. 36

38 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 4. Budget Børne-, Unge- og Familieudvalget 1. Budgetbemærkninger BUF (91213/15) 5. Henvendelse fra Gåsetårnskolens bestyrelse om skolens økonomi 1. Skrivelse fra skolebestyrelsen ved Gåsetårnskolen om skolens økonomi.pdf (100957/15) 2. Svar fra Børne-, Unge- og Familieudvalget til skolebestyrelsens brev af 6/ (112104/15) 6. Budgettildelingsmodellen for skolerne i forbindelse med valg af udskolingslinjer 1. Gåsetårnskolens økonomiske situation (96481/15) 7. Handleplan Svend Gønge-skolen 1. Økonomisk handleplan for Svend Gøngeskolen (104052/15) 9. Evaluering af ændringer i skoleklubberne 1. Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune juni 2015, analyserapport forældreundersøgelse.pdf (84949/15) 2. Notat Dækningsgrader og fremmøde (82460/15) 3. Antal børn pr. ansat alle skoleklubber (83353/15) 4. Evaluering af ændringer i skoleklubberne (85429/15) 5. Samlet notat evaluering _ alle skoleklubber rettet PDF (111110/15) 10. Ferielukning af afdelinger i skoleklubber 1. Brev til BUF om lukning af skoleklub (91806/15) 2. Feriebelægning Møn Skoles skoleklubber (93964/15) 11. Inklusion: Praksis og udvikling vedr. eksklusion og inklusion inden for skoler og dagtilbud 1. Specialundervisning skoleåret (109392/15) 12. Rammeaftale Det specialiserede social- og undervisningsområde 1. Resume Rammeaftale 2016.pdf (91682/15) 2. Rammeaftale Udviklingsstrategi 2016 og Styringsaftale 2016 til kommuner og Regionsråd juni 2016.pdf (91683/15) 3. Appendiks til Rammeaftale 2016.pdf (91684/15) 4. Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2016.pdf (91685/15) 5. Takstaftale 2016.pdf (91692/15) 6. Vejledning standardkontrakt.pdf (91693/15) 7. kontrakt_voksen.docx (91694/15) 8. kontrak_børn.docx (91695/15) 9. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 2015.pdf (91696/15) 10. Lands- og landsdelsdækkende samt sikrede afdelinger_ Udviklingsstrategi 2016.pdf (91698/15) 11. Notat om Børnehus.pdf (91700/15) 12. RS17 - tilbudsoversigt Rammeaftale revideret bilag (106772/15) 13. Paragrafområder i rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. - revideret bilag (106773/15) 13. ViSP - ny samarbejds- og finansieringsmodel 1. Bestyrelsens_anbefaling.pdf (87753/15) 2. Delrapport_1_april_2015.pdf (87754/15) 3. Delrapport_2_april_2015.pdf (87755/15) 4. Arsberetningen_2014_.pdf (87756/15) 14. Orienteringspunkter august

39 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Notat om fordeling af karakterer (100199/15) 15. Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget august Årshjul for BUF 2015 (126818/14) 38

40 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Michael Seiding Larsen Nina Møhler Bent Maigaard 39

41 Bilag: 4.1. Budgetbemærkninger BUF Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91213/15

42 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2016 prisniveau Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Drift 688,1 669,5 658,2 649,3 639,2 631,4 Politikområde Børn og Familie 158,6 146,3 144,7 143,1 141,2 139,1 Budgetramme 1 149,9 138,0 136,5 134,9 132,9 130,9 Virksomheder 14,7 14,2 14,4 14,4 14,4 14,4 PPR og Forebyggelse 12,5 12,2 12,3 12,3 12,3 12,3 Familiecenter Kalvehave 2,1 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1 Øvrig udvalgsramme 135,2 123,8 122,1 120,5 118,6 116,5 Anbringelser Børn og Unge 109,6 98,5 99,7 98,1 96,2 94,1 Forebyggende Foranstaltninger 30,8 26,9 27,4 27,4 27,4 27,4 Central Refusionsordning (Særligt dyre enkeltsager) -5,2-1,6-5,0-5,0-5,0-5,0 Budgetramme 2 8,7 8,3 8,2 8,2 8,2 8,2 Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter mv. 8,7 8,3 8,2 8,2 8,2 8,2 Politikområde Dagtilbud 146,5 144,7 140,8 139,9 139,5 141,0 Budgetramme 1 146,5 144,7 140,8 139,9 139,5 141,0 Virksomheder 130,6 123,8 120,9 120,9 120,9 120,9 Daginstitutioner 38,0 44,2 42,9 42,9 42,9 42,9 Integrerede institutioner 54,5 56,7 55,1 55,1 55,1 55,1 Vordingborg Dagpleje 38,1 22,9 22,9 22,9 22,9 22,9 Øvrig udvalgsområde 15,9 20,9 19,9 19,0 18,6 20,1 Fællesområde 20,4 23,2 22,2 21,4 20,9 22,4 Lederløn 10,1 9,7 9,7 9,7 9,7 9,7 Forældrebetaling -37,5-35,6-35,6-35,6-35,6-35,6 Friplads 8,8 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 Privatinstitutioner 14,1 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 Politikområde Skoler 383,0 378,5 372,7 366,3 358,5 351,3 Budgetramme 1 383,0 378,5 372,7 366,3 358,5 351,3 Virksomheder 289,7 278,2 262,7 261,0 258,7 258,7 10. klassecentret 6,6 5,7 5,5 5,5 5,4 5,4 Kulsbjerg Skole 56,5 56,9 54,4 54,0 53,5 53,5 Præstø Skole 41,2 37,6 32,9 32,7 32,4 32,4 Møn Skole 48,2 46,2 43,4 43,1 42,7 42,7 Gåsetårnskolen 95,6 93,2 91,2 90,6 89,8 89,8 Svend Gønge-skolen 33,4 31,0 27,4 27,2 26,9 26,9 Kompetencecenter Kalvehave -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ungdomsskolen 8,3 7,6 7,9 7,9 7,9 7,9 Øvrig udvalgsområde 93,4 100,2 110,0 105,2 99,8 92,7 Kompetenceløft, puljer mv. 3,0 4,4 15,3 12,9 14,8 14,8 Specialundervisning 16,0 16,8 16,2 16,2 16,2 16,2 SFO 16,9 9,0 8,5 8,1 7,3 7,3 Friskoler og efterskoler 41,7 49,3 49,0 48,8 48,8 48,8 Mellemkommunale betalinger -6,4-3,5-4,4-4,4-4,4-4,4 IT på Skoleområdet 11,3 12,1 12,6 12,6 12,6 12,6 Øvrige fællesområde 11,0 11,8 12,4 10,7 4,0-3,1 Avnø Naturcenter -0,2 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Budgetramme 3 - Anlæg 31,3 9,1 12,0 4,1 0,0 0,0 Børne-, Unge- og Familieudvalget i alt 719,4 678,6 670,2 653,4 639,2 631,4 + = Udgift, - = Indtægt Børne-, Unge og Familieudvalget 1

43 Børne-, Unge- og Familieudvalget Opgaver Børne-, Unge- og Familieudvalget består af 3 politikområder - Børn og Familie, Dagtilbud og Skoler. Politikområdet Børn og Familie har følgende ansvarsområder: PPR og Forebyggelse, der beskæftiger sig med PPR opgaver i skoler og dagtilbud og andre opgaver af forebyggende karakter Familiecenter Kalvehave, der er beskæftiget med forebyggende foranstaltninger i henhold til serviceloven Særlig støtte til børn og unge, herunder anbringelser Kompenserende støtte til forældre med børn med funktionsnedsættelser Politikområdet Dagtilbud har følgende ansvarsområder: Dagtilbud herunder specialbørnehaver og dagpleje samt pladsanvisning Institutioner med driftsoverenskomst Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Politikområdet Skoler har følgende ansvarsområder: Folkeskolerne Undervisning generelt Ungdomsskolen Avnø Naturskole Børne-, Unge og Familieudvalget 2

44 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge og Familieudvalget 3

45 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie Generelt Børne- og familieområdet består af virksomhederne PPR og Forebyggelse, Familiecenter Kalvehave og afdelingen Børn og Unge, der tager sig af myndighedsopgaver på børneområdet. Områdets arbejde retter sig mod børn og unge i udsatte positioner, deres familier og de lærere og pædagoger, barnet eller den unge møder i dagtilbud og skoler. Dertil retter områdets arbejde sig mod børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. I samarbejde med andre sektorer på børne- og ungeområdet tager arbejdet udgangspunkt i kommunens Børne- og Ungepolitik. Politikken har 3 målsætninger: Alle børn og unge trives Alle børn og unge udfolder deres potentialer Alle børn og unge er med i fællesskaber Det betyder at støtte til børn og unge i udsatte positioner og deres familier skal tage udgangspunkt i barnets og den unges dagtilbud og skole og skal have karakter af supplement til den støtte barnet og den unge får i skoler og dagtilbud. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Der er i 2014 vedtaget en 3 årig strategi for området. Strategien har 4 indsatsområder. For hvert af indsatsområderne er der sat progressionsmål henimod Bedre tværfagligt samarbejde: Undersøgelse viser at 60 % af alle adspurgte pædagoger, lærere og andre samarbejdspartnere* har kendskab til områderne og områdernes funktion. Når der modtages underretninger fremgå det i mindst 70 % af underretningerne fra dagtilbud og skoler, at sagen har været drøftet i området. 2. Bedre inklusion for alle børn: Andelen af adspurgte pædagoger og lærere, der søger viden om inkluderende indsatser hos ressourcepersoner fra PPR og Forebyggelse er 75 %. 75 % af adspurgte pædagoger og lærere angiver at oplever, at ansvaret for børns læring og trivsel er et fælles ansvar for alle, der har med børn og unge at gøre. 3. Forebyggelse frem for anbringelse: Antallet af helårsanbringe er 170. Evidensbaserede indsatser anvendes i 25 % af alle forebyggende indsatser. 4. Effekt og evaluering: Redskaber til Evaluering og effektmåling anvendes systematisk som en del af det faglige arbejde. Indsatser, der købes ved eksterne aktører evalueres og effektmåles systematisk. Faktaboks Antallet af helårsanbringelser er faldet med ca. 8,5 % både fra og og yderligere 5,2 % fra Antallet af helårsanbringelser i 2014 var på niveau med Det forventes at niveauet i 2015 falder yderligere med 7 % ift Der er i 2015 etableret flere forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelser. Der skal i de kommende år ske yderligere lokale forebyggende indsatser. Udgiftsniveauet i Vordingborg Kommune til børn og unge med særlige behov, ekskl. indtægter fra den særlige refusionsordning, er faldet med 12,5 % fra 2010 (regnskab) til 2012 (regnskab), 6 % fra 2012 (regnskab) til 2013 (regnskab). Der er dog sket en stigning i udgiftsniveauet fra 2013 til 2014 på 8 % (kilde: ECO-nøgletal) Børne-, Unge og Familieudvalget 4

46 Børne-, Unge- og Familieudvalget Figur 1 - Kilde ECO nøgletal Status Efter en del år med store merforbrug var resultatet i 2013, at regnskabet var i balance. Der er i 2014 sket en stigning i udgifterne. En stigning, der ses i hele landet. Stigningen i udgifter, sammen med besparelser på området betyder at økonomien igen er under et stort pres. I 2015 er der iværksat flere nye forbyggende tiltag, hvoraf nogle af dem er som alternativ til anbringelse. Forældretræningsprogram til forældre med børn i alderen 3-6 år. Tilbuddet etableres i samarbejde med afdelingen for dagtilbud Tilbud til familier og børn i konfliktfyldte skilsmisser og hvor børnene i forskellig grad er i manglende trivsel grundet forældrenes konflikter I samarbejde med andre sektorer drive gruppe tilbud til familier i sorg, familier med psykisk sygdom og nybagte forældre Dagaflastningstilbud til børn i aldersgruppen 5-12 år hvor forældrene ikke i tilstrækkelig grad formår at sikre barnet en stabil hverdag, men hvor der er tilstrækkelig god følelsesmæssig kontakt mellem forældre og barn Døgntilbud til forældre med børn i aldersgruppen 0-6 år og sårbare gravide Øget brug af evidensprogrammer til målgruppen af unge i kriminalitet og evt. misbrug Der vil i 2016 blive iværksat yderligere lokale tilbud således at køb af eksterne ydelser kan reduceres. Børne-, Unge og Familieudvalget 5

47 Børne-, Unge- og Familieudvalget Vordingborg Kommune har i 2015 budgetteret med at anvende 4 % mindre på anbringelser og 33 % mindre på forebyggelse end sammenligningskommunerne. Til sammenligning var tallene for budget 2014 ca. 5 % mere på anbringelser og 40 % mindre på forebyggelse end sammenligningskommunerne. BUDGET 2015 kr. pr årig Vordingborg Kommune Sammenl. kommuner Region Sjælland Hele landet Anbringelser pl.fam. og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Anbringelse på døgninstitutioner Tabel 1 - Kilde ECO nøgletal Vordingborg Kommune har en anbringelsesandel, der ligger 8 % højere end sammenligningskommunerne. Til sammenligning var anbringelsesandelen 12 % højere end sammenligningskommunerne for budget Vordingborg kommune Sammenl. kommuner Region Sjælland Hele landet Anbringelsesandel 77,9 71,7 68,6 67,8 Institutionsandel 16,9 19,1 23,4 34,3 Tabel 2 - Kilde ECO nøgletal Målsætning Tendensen de kommende år er lige som de tidligere år: Behov for bedre kvalitet i det tværfaglige samarbejde Behov for bedre kvalitet i det tværsektorielle samarbejde om overgange for børn og unge i udsatte positioner Behov for bedre inklusion for alle børn og unge Behov for øget kvalitet i myndighedsarbejdet. At gøre det rigtige rigtigt Øget krav om dokumentation, evaluering og effektmåling Behov for at iværksætte indsatser, der virker med et vedvarende fokus på at anvende ressourcerne på den rigtige måde Derfor vil Børne- og Familieområdet fortsætte med at: Udbygge og løfte kvaliteten for samarbejdet om børn, unge og familier i udsatte positioner Være en kvalificeret samarbejdspartner for skoler, dagtilbud og andre sektorer med henblik på at sikre bedre inklusion for alle børn og unge Have fokus på dokumentation og evaluering med henblik på at sikre progression i barnets udvikling Iværksætte effektmålingsmetoder med henblik på at undersøge effekten af iværksatte foranstaltninger Iværksætte et øget brug af indsatser, der virker, herunder øge brugen af evidensprogrammer Udbygge brugen af forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse Væsentlige anlægsprojekter Ingen Børne-, Unge og Familieudvalget 6

48 Børne-, Unge- og Familieudvalget Dagtilbud Generelt Det politisk vedtagne Fælles Pædagogiske Grundlag er det fælles fundament for udviklingen og arbejdet på hele dagtilbudsområdet. Det handler især om planlægning og organisering af det pædagogiske arbejde, så børnene gennem den nødvendige struktur og forudsigelighed føler sig trygge, trives og udvikler deres potentialer. Kommunens samlende Børne- og Ungepolitik er herudover et godt tværfagligt udgangspunkt for det fælles arbejde på hele børne- og ungeområdet, hvor fokus er at alle børn skal opleve at være en del af et inkluderende og forpligtende fællesskab. Dagtilbudsområdet har et generelt fokus på at anvende ressourcerne effektivt og til gavn for børnene, så de får det bedste afsæt videre i livet. I den forbindelse er fortsat en høj prioritering af den løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere på det pædagogiske område, så medarbejderne har de nødvendige forudsætninger for at løfte opgaven til gavn for børnene. Det betyder bl.a. at der arbejdes systematisk på at mindske det meget store spænd mellem de børn, som er sprogligt gode og de børn, som har vanskeligheder med at udtrykke sig. De børn, som er sprogligt stærke lærer hurtigt, hvorimod de børn, som er sprogligt svage, allerede fra begyndelsen har vanskeligheder med læring. Det giver nogle store forskelle i børns livsvilkår, som kommunens dagtilbud med den rette indsats er i stand til at bryde. Det væsentlige er her, at tilrettelægge en pædagogisk praksis, der skaber struktur og gennem voksenstyrede aktiviteter fremmer tryghed, organiseret leg og læring i kommunens dagtilbud. Samtidig er det væsentligt at der i den daglige praksis tages udgangspunkt i at udnytte de fælles faciliteter og muligheder, der er i kommunen. Dagtilbudsområdet har ligeledes fokus på fleksibilitet for børnefamilierne, styrket forældresamarbejde og dokumentationen af de pædagogiske indsatser. Planlægning og forberedelse af det pædagogiske arbejde på både kort og langt sigt prioriteres, og der er opmærksomhed på nødvendige individuelle indsatser for det enkelte barn. Disse fokusfelter hænger også sammen med fokusfelterne for kommunens vision. Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 år Udgiftsniveau, indeks Vordingborg Kommune Sammenl. kommuner Region Sjælland Hele landet 95,2 91,8 95,3 100 Beregnet udgiftsbehov (2011), indeks 96,4 96,5 98,7 100 Beregnet serviceniveau, indeks 98,2 95,1 96,8 100 Faktaboks xxx Tabel 3 - Kilde ECO nøgletal, budget 2015 Børne-, Unge og Familieudvalget 7

49 Børne-, Unge- og Familieudvalget Udviklingen i udgiftsniveauet for børnepasning ses af nedenstående graf: Figur 2 - Kilde ECO nøgletal Målsætning Det er væsentligt at der fortsat er fælles retning for udvikling af dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune, hvor kommunens dagtilbud løbende udvikler deres praksis til gavn for børnene. Det er væsentligt, at det almene pædagogiske arbejde har fokus på det enkelte barn og gennem en struktureret praksis og moderne læringsmiljøer øger alle børns læringspotentiale og samtidig styrker indsatsen for børn i udsatte positioner. Konkret er målsætningerne for området at forsætte udviklingen af et dagtilbudsområde, der: har fokus på læring, sundhed, og trivsel styrker børnenes sproglige udvikling giver den nødvendige fleksibilitet for børnefamilier styrker de pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer naturligt bruger digitale løsninger som pædagogisk redskab, hvor det giver mening. Børne-, Unge og Familieudvalget 8

50 Børne-, Unge- og Familieudvalget Væsentlige anlægsprojekter Anlæg dagtilbud - mio. kr Børnehaven Parkhaven flyttes 1,2 1,0 0,0 De Fire Årstider flyttes til skolens lokaler, Nyråd 2,0 Børne-, Unge og Familieudvalget 9

51 Børne-, Unge- og Familieudvalget Skoler Generelt Børne-, Unge og Familieudvalget behandlede på mødet den 3. juni 2014 strategi og tiltag for skoleområdet Strategien tager afsæt i Folkeskoleloven, Folkeskolereformen 2014, Vordingborg Kommunes Børne- og Unge politik samt evalueringen af Fokus på folkeskolen og de indsatser, der er besluttet i Kommunalbestyrelsen den 30. april Strategien inddrager endvidere skolernes strategier for indeværende år og deres nuværende projekter. Folkeskolereformen skal implementeres over en treårig periode fra 2014 til 2017, og der er sat strategiske mål for hvert halvår på temaer som målfastsættelse og evaluering, digitalisering og læringsmiljøer. Tildelingsmodel for skolernes budgetter Som følge af folkeskolereformen er der sket en ajourføring af modellen til beregning af skolernes decentrale budgetrammer, som blev besluttet i Børne-, Unge og Familieudvalget den 19. marts Beregningen sker hovedsageligt som en elevtildelingsmodel efter princippet pengene følger barnet (jf. beslutning på mødet i BUF den 19. marts 2012). Faktaboks De fem distriktsskoler er: Gåsetårnskolen Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Svend Gønge Skolen Skoleåret 2015/2016 Timeantal: Fagdelt undervisning: 0. kl. 600 timer 1. 3 kl. 760 timer kl. 920 timer kl. 960 timer 10. kl. 900 timer På mødet i Børne-, Unge- og Familieudvalget den 13. januar 2015 behandlede udvalget en rapport fra Epinion vedrørende skolernes sociale profil. Udvalget ændrede tildelingen så midlerne til specialundervisning fra skoleåret 2015/16 tildeles med en 50 % vægtning efter den socioøkonomiske undersøgelses beregninger. Skoleklubber På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet den 9. oktober 2014, at skoleklubberne på de fem distriktsskoler fra 1. januar 2015 organiseres som ét samlet skoleklubtilbud med ændret indhold og til en forældrebetaling på 700 kr. Kompetenceudvikling I forbindelse med evalueringen af Fokus på folkeskolen besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet den 30. april 2014 bl.a. at der skulle iværksættes kompetenceudviklingsprojekter indeholdende følgende: Særlige midler til kompetenceudvikling på den enkelte skole i de næste tre år Samlet skræddersyet kompetenceudviklingsforløb for alle teams IT i alle fagene Uddannelsesforløb for sparringspartnerne Linjefagskompetencer til alle lærere Udvikling af skoleledelserne som gruppe og individuelt. Understøttende undervisning: 0. kl. 382 timer 1. 3 kl. 222 timer kl. 160 timer kl. 186 timer 10. kl. 0 timer Klassestørrelse i budgettildelingen: 22 elever Lærernes undervisningsandel: Fagdelt undervisning: 760 timer Personalets understøttende undervisningsandel: timer Efterfølgende er der afsat yderlige midler fra undervisningsministeriet til kompetenceudvikling på skolerne i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen, og A. P. Møller Fonden har doneret 5,7 mio. kr. til vejlederuddannelser frem til Børne-, Unge og Familieudvalget 10

52 Børne-, Unge- og Familieudvalget ECO-nøgletal Nettodriftsudgiften pr. elev pr årig: Figur 3 - Kilde ECO nøgletal Tabel 4 - Kilde ECO nøgletal Børne-, Unge og Familieudvalget 11

53 Børne-, Unge- og Familieudvalget Tabel 5 - Kilde ECO nøgletal Målsætning Formålet med implementeringsstrategien er implementering af skolereformen, at have fokus på kerneopgaven og skabe overblik over forandringstiltagene. Strategien skal synliggøre en længere planlægningshorisont, sikre kommunikation og højne kvaliteten i forandringstiltag og fremtidig drift. Fælles for alle planerne er, at de har fokus på teamet som den centrale drivkraft, og den lokale ledelse som en vigtig understøttende facilitator for implementeringen af planerne. Alle andre elementer som ledelse, ressourcepersoner og repræsentanter indgår som understøttende elementer til teamets løft af opgaven i mødet med den enkelte elev. Det er en høj prioritering at skabe fokus på teamets fælles opgave omkring eleven, og udviklingsplanen er det bærende arbejdsredskab, der samler trådene fra alle indsatsområder lokalt, så alle elever lærer mere og trives bedre i en sund og varieret skoledag. Målsætningerne er derfor: Mål for alle elevers læring Gode læringsmiljøer for alle Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere Mål og strategier for skoleområdet Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Den gennemsnitlige karakter er 1 højere over de næste 3 år Børne-, Unge og Familieudvalget 12

54 Børne-, Unge- og Familieudvalget Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Anlægsprojekter skoler Anlæg skoler mio. kr Renovering af Lundby Skoleafdeling 6,0 3,6 Indretning af lokaler til skoleklub i Nyrådafdeling, Kulsbjerg Skole 3,0 Børne-, Unge og Familieudvalget 13

55 Bilag: 5.1. Skrivelse fra skolebestyrelsen ved Gåsetårnskolen om skolens økonomi.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

56 Til Kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune Vordingborg den 6. juli 2015 Vedr. skæv fordeling af kommunens midler/vores skattekroner, - til skade for vores børn På baggrund af Gåsetårnskolens økonomiske situation ønsker skolebestyrelsen, at I som politikere tager stilling til nedenstående forhold, som vi mener i særlig grad belaster skolens økonomi. Gåsetårnskolens uheldige økonomiske situation er i høj grad opstået pga. svært styrbare udgifter. Det er udgifter, som tidligere lå centralt i skoleforvaltningen, og som op til 2012 eskalerede og var umulige at påvirke. I forbindelse med Fokus på Folkeskolen blev midlerne og udgifterne decentraliseret, men det er stadig et område som vi ikke kan påvirke. Yderligere er det udgifter, som vi praktisk taget ingen indflydelse har på, bl.a. anbragte børns skolegang og 10. klasses elevers specialundervisning og som medfører en svært styrbar økonomi på skolerne. Der bør laves en ressourcetildelingsmodel, hvor aktiviteter, incitamenter og ressourcer følges ad. Desuden bør det hensigtsmæssige i at anbringe fælles kommunale udgifter decentralt vurderes. Det er udgifter til indsatser, som de enkelte skoler ofte ingen indflydelse har på. Fra 5 til 6 kommende 7. klasser I forbindelse med linjevalg og overgangen fra 6. til 7. klasse er der i skrivende stund 17 elever som har valgt Gåsetårnskolen til, og 1 elev som har valgt os fra. Ordningen omkring linjefag er skruet sammen på den måde, at vi ikke kan afvise elever, selvom klasserne er fyldt op. En direkte konsekvens af det er, at vi måtte oprette en ekstra 7. klasse. Prisen for en ekstra 7. klasse er ca kr., som vi mener, bør tilføres Gåsetårnskolen. I praksis vil de 17 elever gå i 7. klasse, uden at der tilflyder Gåsetårnskolen penge til dem. Generelt bør ressourcetildelingsmodellen revurderes, da der i praksis kan gå op til 1,5 år før ressourcerne for indskrevne elever tilflyder skolen. Gåsetårnskolen har en stor tilstrømning af elever i udskolingen, hvilket er en naturlig konsekvens af at være skolen, som geografisk ligger i midten af kommunen. Kommer en elev i midten af 8. klasse, så når vi aldrig at få en krone for at have eleven gående her. 2 sprogselever - asylansøgere På trods af at Vordingborg Kommune har modtaget en del asylansøgere, er den samlede pulje til modtage- og 2-sprogsundervisning ikke forøget, og der er således flere, der skal dele den samlede pulje. Vi løfter en 2-sprogsopgave i dag, som er 2-3 gange større end for et år siden. Det er en opgave, som er beskrevet i loven, og som der ingen fornuft er i ikke at udføre grundigt og

57 ordentligt. Vi mener, at der er få skoler i kommunen, som løfter en uforholdsmæssig stor del af den opgave, og at der bør tilflyde ressourcer til de skoler - herunder Gåsetårnskolen. Det er opgaver, som er finansieret via bloktilskud, og som derfor vil være relativt billige at understøtte. Vi vurderer, at der bør tilføres mellem 1,5 og 2 millioner kr. til opgaven på Gåsetårnskolen. Bliver de penge ikke tilført vil de blive finansieret af den samlede ramme, hvilket medfører en serviceforringelse for alle elever. Generelt bør der løbende ses på puljen til 2-sprogsundervisning, så den modsvarer opgavens omfang. Vi erkender at det er utraditionelt at skrive direkte til jer. Af samme årsag håber og forventer vi også, at vores henvendelse bliver taget alvorligt. Der er rigtig meget der fungerer rigtig godt på vores skole, og nu hvor vores ledelse er blevet fuldtallig, er vi rigtig godt på vej og meget tilfredse. Vi har et godt samarbejde, fantastiske engagerede lærere og en tilstrømning af elever. Det er vi stolte af! I år har alle elever på 9. årgang endvidere gennemført afgangsprøven det har været et kæmpe arbejde for skolens lærere at samle de tunge op. Når vi henvender os nu, er det fordi vi kan se, at de manglende midler vil komme til at gå ud over medarbejderne på skolen, og ikke mindst over vores egne børn. Med andre ord; vi er bekymrede, fordi vi kan se at de manglende midler vil gå ud over undervisningen til vores børn. Vi syntes ikke det er i orden, at det skal gå ud over eleverne at Gåsetårnskolen er byens største og mest centrale skole, og at de dermed bliver ramt økonomisk. Vi håber I vil se på fordelingen, - rigtig god sommer til Jer alle. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Gåsetårnskolen Lotte Høgh Formand

58 Bilag: 5.2. Svar fra Børne-, Unge- og Familieudvalget til skolebestyrelsens brev af 6/ Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

59 Til Valdemarsgade Vordingborg Skolebestyrelsen på Gåsetårnskolen Tlf Sagsnr.: 15/17231 Dokumentnr.: /15 Afdeling: Ledelsessekretariatet Sagsbehandler: Lone Larsen Dir Vedr. skolebestyrelsens brev af 6. juli 2015 om skæv fordeling af kommunens midler m.m. Børne-, Unge- og Familieudvalget har på sit møde den 11. august 2015 haft en grundig drøftelse af henvendelsen fra Gåsetårnskolens bestyrelse vedr. de udfordringer som skolen oplever i forhold til deres økonomiske situation. Udvalget kan oplyse, at de udfordringer som skolen oplever i forhold til det stigende antal flygtninge og asylansøgere bliver forbedret. Udvalget forventer, at skolen allerede i 2015 vil få tilført ekstra ressourcer, og dette vil også ske i 2016.

60 Udvalget vurderer derimod ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre den nuværende tildelingsmodel i forhold til den ekstra 7.klasse, da det er et spørgsmål om tidsforskydning. Helle Mandrup Tønnesen (Ø) ønsker, at der laves en ny budgettildelingsmodel. Udvalget har bedt administrationen om på det førstkommende møde at få fremlagt en detaljeret redegørelse for den ekstra elregning. Venlig hilsen På vegne af Børne-, Unge og Familieudvalget Kirsten Overgaard Formand 2

61 Bilag: 6.1. Gåsetårnskolens økonomiske situation Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96481/15

62 Gåsetårnskolen, den 3/ Til BUF Gåsetårnskolens økonomiske situation På baggrund af Gåsetårnskolens økonomiske situation fremsendes hermed anmodning om politisk behandling af: Midler til drift af ekstra 7. klasse I forbindelse med linjevalg til kommende 7. årgang er Gåsetårnskolen blevet tilvalgt af 18 elever fra andre skoler og er blevet fravalgt af 1 elev. Nettotilgangen på 17 elever har medført, at vi må oprette en ekstra 7. klasse. Tildelingsmodellen gør, at vi det næste 1,5 år ikke får tilført penge for de 17 elever. Den direkte udgift ved at etablere en ekstra 7. klasse er kr., som vi mener, bør tilføres Gåsetårnskolen allerede ved skolestart 15. Denne anmodning er skrevet på baggrund af drøftelser med skolebestyrelsen om skolens økonomiske situation og efter anmodning af Skolechefen. Med venlig hilsen Thomas Dandanell Nielsen Skoleleder

63 Bilag: 7.1. Økonomisk handleplan for Svend Gøngeskolen Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

64 Svend Gøngeskolen, Sværdborgvej 7 9, 4750 Lundby Økonomisk handleplan for Svend Gøngeskolen. Handleplanen skal sikre, at underskuddet bliver fjernet, og der bliver skabt balance i mellem skolens reelle udgiftsniveau og skolens økonomiske ramme. Efter den 1. august 2015 er skolens økonomiske ramme blevet tilpasset til elevtallet for Elevtallet er faldet drastisk grundet konkurrencen fra de nye privatskoler. Svend Gøngeskolen handlede også i 2014, og havde et forventet underskud på 1,5 million, men de nedenstående indsatser nedbragte underskuddet til kr Tiltag 2014 Forventet underskud 1,5 million Indkøbsstop indført fra november måned En pædagog stopper den To pædagoger stopper En lærer stopper den Øget fokus på sygefravær Samlæsning i Bårse Samlæsning af 3. klasserne i Lundby Samlæsning af 5. klasserne i Lundby Afskedigelse af to lærere Tiltagene gav følgende reduktions i budgettet Det forventede underskud underskud Resultat i Det forventede underskud i 2015 er kr , så derfor skal der ske afskedigelser i løbet af Skolen har nu iværksat en handleplan, som nu frem til december 2015 sørger for, at der bliver afskediget personale løbende, og samtidig vil der ikke ske genbesættelser af stillinger, hvis personalet enten gennem en frivillighedsrunde får et job eller finder et nyt ansættelsessted. Følgende regneark viser, at Svend Gøngeskolen i løbet af 2015 og 2016 skaber balance i skolens økonomi, hvis de givne forudsætninger holder stik.

65 Svend Gøngeskolen, Sværdborgvej 7 9, 4750 Lundby Nye tiltag 2015, 2016 og 2017 Økonomisk Handleplan SVG nr. tiltag Beløb Estimat Estimat Estimat Underskud Tiltag reduktion af personalet 1 Afskedigelse af pædagog Afskedigelse af pædagog Afskedigelse af pædagog - 4 Afskedigelse af lærer Afskedigelse af lærer Afskedigelse af lærer Underskud Afskedigelserne vil falde i løbet af 2015, og vil selvfølgelig først virke fuldt ud fra 2016, men så vil skolens økonomi falde på plads i 2016 og endeligt i Med venlig hilsen Søren Peter Foldberg Skoleleder

66 Bilag: 9.1. Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune juni 2015, analyserapport forældreundersøgelse.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84949/15

67 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre Vordingborg kommune Totalrapport Antal besvarelser: 494

68 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 2 Hvilken skole går dit barn på? Pct. Gåsetårnskolen 39,41% Kulsbjerg Skole 18,92% Møn Skole 17,57% Præstø Skole 8,11% Svend Gønge-skolen 11,49% Ubesvaret 4,50% Basis 444 powered by defgo.net 2

69 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 3 Hvilken afdeling går dit barn på? Pct. Iselinge 16,33% Marienberg 9,80% Kastrup 11,56% Ørslev 5,78% Mern 5,53% Nyråd 8,79% Stensved 6,53% Fanefjord 5,53% Hjertebjerg 6,03% Stege 8,29% Bårse 3,27% Lundby 9,55% Ubesvaret 3,02% Basis 398 powered by defgo.net 3

70 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 4 Hvilket klassetrin går dit barn på? Pct. 0. klasse 24,77% 1. klasse 21,30% 2. klasse 22,69% 3. klasse 11,81% 4. klasse 8,80% 5. klasse 4,17% 6. klasse 3,01% Ubesvaret 3,47% Basis 432 powered by defgo.net 4

71 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 5 I hvor høj grad er dit barn glad for at gå i skoleklubben? Pct. I meget høj grad 18,76% I høj grad 31,59% I nogen grad 29,69% I ringe grad 7,60% Slet ikke 3,80% Notér andet: 4,75% Ubesvaret 3,80% Basis I hvor høj grad er dit barn glad for at gå i skoleklubben? Notér andet: Hun er jo glad for der så tit bliver bagt kage, men det er ikke i orden, i disse tider, hvor der er så mange overvægtige, for skal de stå og takke nej til kage, når de andre får, det kan man vist ikke forlange af børn på den alder. kommer kun få dage i ferier og aldrig på skoledage, men indtrykket er i nogen grad er glad, men savner jævnaldrene om eftermiddagen, da mange er stoppet pga den korte rest tid der er efter skoletid. Før omlægning og nedskæring, elskede hun det.. Nu mangler der voksne nok til at det kan være sjovt for alle. Var glad men er stoppet da han var eneste i sin alder Efter den lange skoledag, er der ikke meget batteri på, hvilket betyder vi kun bruger klubben i yders nød. Vores barn har brug for at komme hjem, hvilket vi synes er rigtig ærgerligt da man efter vores opfattelse får meget socialt ud af at være sammen med andre børn, under de friere rammer der er i klubben egentlig glad for klubben men savner legekammerater fra 3 kl. de er vist kun 4 børn fra 3 kl har aldrig brugt sfo/klub benyttes næsten aldrig benyttes næsten aldrig Mit barn er gået ud af skoleklubben for 3-4 mdr. siden, da der ikke var flere tilbage i hans alder (eller yngre med samme interesser). Går i SFO Mit barn går der ikke Er der kun når der er brug for det Det opleves som et opbevaringssted uden kvalitet Går ikke længere da skoledagen er blevet længere Blev så ked af fritidsordningen så vi meldte ham ud i efteråret. De voksne virkede desillusionerede og som forældre oplevede vi en manglende anerkendelse. Det var ikke rart at være der. Har stort set ikke været der. Kaos med lokaler i starten af skoleåret længere skoledag, er årsagen Går der ikke endnu Går ikke i skoleklub powered by defgo.net 5

72 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 6 I hvor høj grad bliver dine forventninger til skoleklubben opfyldt? Pct. I meget høj grad 6,46% I høj grad 28,23% I nogen grad 35,89% I ringe grad 19,38% Slet ikke 3,83% Notér andet: 2,63% Ubesvaret 3,59% Basis I hvor høj grad bliver dine forventninger til skoleklubben opfyldt? Notér andet: Vi bruger den ik så tit så svært at svare på Skoleklubben i dens nuværende form, er jo et billede af hvor lidt denne bliver prioteret i den nye skolereform. Der er stort set ikke personale tilbage, så hvad kan man reelt forvente????!!! Jeg synes, at der er for lidt OBS på 0.klasses børnenes påklædning i vinterhalvåret og i regnvejr. Men ellers lever skoleklubben på til mine forventninger i meget høj grad Dygtigt personale med svære arbejdsvilkår vi har aldrig brugt det, da vores børn gerne vil have deres frihed Svante anvender næsten ikke klubben. Han tager oftest bussen hjem derfor har vi ikke rigtig de store forventninger til klubben. Går i SFO Det er klart en forringelse at personale normeringen er sat ned...der tilbydes idag ikke mange aktiviteter Ringe kvalitet efter prisen blev sat ned og pædagogerne tvunget i undervisning Syntes de har for dårlige forhold powered by defgo.net 6

73 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar Deres daglig aktivitet, såsom kunst, gimle osv.. det giver god adspredelse og variation i min søns hverdag at der er forskellige aktiviteter hver dag og at de er i fast skema så han selv kan holde styr på hvad de kan lave.. han er glad for at der er tid, plads og personale til at lave forskellige ting istedet for de selv skal finde på nogle lege.. og så er han glad for aktiviteter såsom diskofest, fælles fødselsdage og maddage Når de laver arrangementer for alle børnene. F.eks fodboldturnering eller stjerner i klubben (sang/dans/optræde) Det er de færreste drenge der har lyst til at bage/sy/lave perleplader De kan lave håndarbejdsting Syntes godt om at de deler sig op i grupper og laver forskellige ting alt efter hvad der interessere dem Synes godt om cykel konkurrencer, den vækkede glæde hos mit barn. De fysiske aktiviteter aktiviteter udendørs. Konkurencer/tuneringer. kreative værksteder indenfor DN gang de kunne komme på værksted og lave noget med træ Er der aktiviteter i skoleklubben, det har vi ikke oplevet!! Bevægelse of sundhed Værksteder, hjælp til social interaktion, arrangementer hvor forældre må komme ( senest forældrearrangeret) Mit barn kan godt lige når de laver bål Synes ikke at der er så mange aktiviteter andet end fri leg, hvilket jo også er godt nok sommetider. Sang/musik Der har på intet tidspunkt, hverken nu eller før ændring, været nogle tilbud Deres discodasco - der tyre ud af huset - deres Gimle arrangementer Jeg har en forventning om at personalet i sfo' en skal være der for børnene og arrangere aktiviteter. I dette tilfælde er det yderst sjældent at der laves noget med børnene med mindre de vil bage, sy, tegne eller lave perler. Altså stillesiddende aktiviteter. Der har dog lige været afholdt fodboldturnering, som børnene var glade for, men det startede rigtig dårligt da børnene selv skulle danne hold og det er mange af dem for små til endnu. deres faste rutiner med aktiviteter er rigtig fint Kreative værksteder med børnene De gør meget ud af at komme ud i naturen når vejret byder til det.de har gode tiltag i deres gimleskov. Sløjd og musik Der har lige været en overnatning. Jeg tænker at hverdagen nogen gange er en "overlevelses manøvre" for de voksne, der er tilbage. Børnene kommer sent fra skolen. Børne antallet er faldet. Til de enkelte aktiviteter, har jeg meget lidt kundskab. Fri leg efter en lang skoledag! når de laver kreative ting, så som smykker og lign. når de laver mad med børnene især over bål der er et hit, Sport, kunst og disco dasko fest Ingen At der er noget kreativt Der er aldrig nogle tilbud... Syntes at børnene skal aktivere sig selv, da pædagogerne sidder ved computeren eller med deres mobiltelefon Båldage Maddage Kreative aktiviteter Dag hvor der er plads til at lege med eget medbragt legetøj Bål i Gimle-skoven. Kreative aktiviteter når der er tid. Og super vigtig at børnene bare kan få lov at lege og få omsorg af de voksne Jeg synes godt om. Jeg deltager ikke, men det gør mit barn. Desværre udtaler an sig aldrig om nogen aktiviteter så jeg er i tvivl om der i det hele taget er nogen. Jeg synes at der er altidt gode aktiviteter i skoleklubben og alle kan finde noget. Årlig turnering i fodbold Det hele powered by defgo.net 7

74 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar Der er ikke nogen Da der ikke er særlig mange pædagoger tilbage kan der heller ikke ske så meget for ungerne så den er svær at svare på kreative værksteder, gode muligheder for udendørs leg Der bliver lyttet til børnenes ønsker og de bliver medinddraget U deaktiverer, bål mv. Samt gilde. Der bliver lyttet til børnenes ønsker og de bliver medinddraget Der bliver lyttet til børnenes ønsker og de bliver medinddraget Bagning Bruger stort set kun klubben om morgnen et par gange om ugen, hvor min datter så spiser morgenmad og er indtil hun og de andre børn skal i skole. Hun siger at der er meget kedeligt om eftermiddagen, at der ikke er noget at lave. Det hele Det hele Tur Det kreative værksted.. Deres ude område i gimle, og træ værkstedet.. Alt hva de finder på, som rollespil og kreative ting Jeg synes generelt der er tale om opbevaring / pasning af børn og ikke et pædagogisk tilbud. Dog er min datter glad for at kunne være er sted hvor valgmulighederne blandt veninderne er større end en legeaftale privat Rig mulighed for at være ude. Nyråd afd har helt unikke udendørsfacilitter i skoleklubben. Bål. Bagning. Skolesport. Jeg kan ikke rigtigt mindes at der er nogle specielle tilbud i skoleklubben, som barnet synes om. Det virker mere som om det blot er en pasningsordning. Alt i alt Morgenen er meget rolig og stille for børnene. Det giver en god start på dagen og de kan lige nå at få leget af inden skoledagen starter. mit barn syntes bedst om kreative aktiviteter Skolesport rolespil Min dreng er især glad for træværkstedet, når det en sjælden gang er åben. Skolesport. Danseaktivitet i hallen. Musik. Sløjd værksted. Ude aktiviteter. Super gode forhold mht. brug af hallen i vinterhalvåret. Når vejret tillader det er udearealerne, fx. bålhuset og cykelbanen på det grønne område, absolut et plus at have i en skoleklub. Der er rig mulighed for afveksling for børnene mht. aktiviteter. Udendørs aktiviteter, bål, værksted mv. Desværre er der skåret meget ned på netop denne del på Marienberg afdeling i frohold til tidligere. Vi oplever en langsom afvikling af personale og aktiviteter. Udendørs aktiviteter - bål m.m/ værksted. Skolesport Bålaktiviteter Køkken/bage aktiviteter Kreative værksted Skole sport. der er jo ikke så mange aktiviteter tilbage og derfor et dårligt spørgsmål Dem alle lækkert Snobrød, bålaktiviteter Værksted i kælderen Kreative værksted At der sker lidt for børnene Jeg syntes at det er godt når de har arrangementer nede ved bålpladsen. Eller når de har hygget med kreative ting op til jul. Bål på udeområde, sy-klippe-klister aktiviteter Sløjd og musik når der er til til pædagogisk arbejde med børnene. har aldrig brugt det. Ude- og bålaktivitet powered by defgo.net 8

75 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar når de laver ud af huset som sport og svømning Udeaktiviteterne med bål, mulighed for at komme på ture - og aktiviteterne på de forskellige værksteder. Spiller fodbold,er i hallen og spille bold,spiller skak skolesport Elisabeth kan rette godt lide at komme ud i den friske luft ;) Derfor er dette vigtigt at man bliver ved med at lave deres ude ting, omkring bål, skoven, rollespil, male, snitter, fedtsten med snor på og meget mere... Dette gør de lære en masse forskelige ting med deres hænder og får lov til at bruge deres sanser. Hobby værkstedet inden for, er også en rigtig god ting - hvor de lave mange forskelige kreative ting og sager. når de fortage sig noget med børnene feks. cykelture Personalet er gode til at sidde i "stationer" og starte aktiviteter op (spil osv) Da der jo stort ikke er nogen legeplads i klubben er cyklerne gode. Når værkstedet er åbent er det rigtig godt. Skole sport spillerum, når der bliver bagt Værksted, bål, stillerum Vilde vulkaner og så har der været afholdt et par fester, men ellers sker der ikke rigtig noget At børnene kan komme om morgenen, og i ferier. Dette ser jeg klart som en forbedring ift det gamle klub-tilbud. Men og der er et stort men : Der er ikke nok pædagoger og aktiviteter til at børnene syntes det er ligesom i "gamle dage". Sport i hallen Var glad for rollespil. Bål aktivitet. Grov værksted. Bål-aktiviteter Perle-aktivitet Skole-sport Spillerum (kort, bræt) Ude område rulleskøjter,hallen, Ved ikk Ved ikk Der er desværre ikke mange aktiviteter. Hvis så er der dårlig info til og omkring dem, for vi har endnu ikke læst om en eneste. Udover et gipsværksted, men det er flere uger siden. Skolesport vil vores dreng gerne, men det var fra 3. Klasse. StreetFodbold Mad på bål De fysiske aktiviteter. Båldag Pasning Hallen og udendørs aktivitet Hallen og udendørs aktivitet Vi oplever ikke, at der er nogle tilbud for tiden, andet end skolesport om ugen Der har før det blev skoleklub været et fungerende værksted, som umiddelbart er det tilbud vi har observeret. Bål og andet, hvor børnene kommer ud uanset vejret. Cykelturerne har også stor værdi Da der efter den nye skolereform ikke er så mange pædagoger tilbage i klubberne er der heller ikke så mange aktiviteter Min datter var rigtig glad for at gå i klub, da de havde lokalet i kælderen på Kastrup skole, nu er der larm og mindre plads. Dem hvor personalet interagerer med børnene. Ture væk fra området, kreative værksteder, mad over bål mv. Skolesport Personalet i sfoén er meget omsorgsfulde og nærværende, de møder altid en, med et smil. Har altid gang i et eller andet, sammen med børnene, bål, syning, spil osv. Fodboldturneringen faldt i god jord hos min dreng. Virker ikke som om der er tid til den store aktivitet, desværre Jeg synes at de er rigtig gode til at bruge hallen, hvilket min datter har rigtig meget glæde af. Hun er rigtig glad for at gå til skolesport. Synes også de er gode til at lave kreative ting. De laver også nogle rigtig gode arrangementer julehygge, diskofest m.m Bålhygge og sport/rulleskøjter powered by defgo.net 9

76 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar Værkstedet i kælderen Mad over bål Cykler Det er dejligt at der er mulighed for kreative ting, at slappe af til en film og spille almindelige brætspil. Bålhygge og sport Jeg syntes slet ikke der i dette skoleår, har været noget særligt til klub børnene. Det har været dårlige forhold, efter klubben blev flyttet, de har haft et rum at være i. Mit barn har ikke haft nogen glæde af klubben, og har ikke brugt den særligt meget. og er meldt ud her fra 1-6. Ved fra andre at de har haft mange aktiviteter, såsom fremstilling af keramik, musiske oplevelser og mange andre aktiviteter. Syntes vi har nogen gode udendørs arealer, som godt kunne bruges. Når pædagogerne tilbyder andet end fri leg træsløjd, bål, rollespil, kreative værksteder Der er ingen aktiviteter i Sfo.en mere. - Kreativt værksted hvor der syet, strikket, broderet, leget med perler og alt muligt andet kreativt (med Maria S) - Billedkunst hvor der bliver malet, leget med ler, gips og andre materialer (med Berit) - Udeaktiviteter med bål, snitning, mad på bål m.m (med Maria S og Flemming) - Frugt pausen med tilbudet om en lille mellemmad og lidt frugt - Cykelture jamen frugt ordning og brød.. udeliv.. hver dag er der en aktivitet eller to i gang. det er dejligt at se.. pandekager eller snobrød. snitte ansigtsmaling.. det er super dejlig tilbud i har i Lundby personale er bare så skønne og dejlige er virkélig glad for mit skolevalg fra privat til offentlig nu trives mine børn.. de kom fra Sværdborg hvor der ingen lære er og bøger... nu er det bare i top alt sammen. glad alt udeliv tilbud til frugt og brød. altid et eller to aktiviteter i gang.. såsom pandekager og snobrød det så skønt at se. at ens børn ik vil med hjem.. det jo fordi de har det godt.. Jeg syntes det er dejligt at børnene har alle de muligheder/værksteder på marienberg, til at lave forskelige ting. Og at de har den store legeplads som de har. Og derfor syntes jeg det er ærgeligt at man i nær fremtid tager disse muligheder fra dem, ved at flytte dem op på skolen... Det eneste vores søn laver er at spille Playstation i klubben eller fodbold i gården. Jeg har en opfattelse af, at det også er de eneste tilbud, der er til ham! Jeg syntes ikke der er så mange tilbud mere, som der var før. Tidligere var der rollespil i skoven, de bagte brød, der blev fyret op i bålet og lavet suppe/snobrød m.m. Det føles mere som om det er et opbevaringssted til vores børn, hvor der er nogle voksne de kan komme til hvis der er problemer. Børnene er meget uden for - de hygger sig når der er bål. De nyder også når der er adgang til hallen. F. eks. værksted hvor børnene får lov, at udfolde sig kreativt. Skoleklubben i Bårse er rigtig god til at tage på cykleture - lave båldage - arrangere at de større børn laver noget adskilt fra de mindre - samt i det hele taget at tage god hånd om alle børn Værksteds arbejdet og cykleturene for det er det min søn er glad for. Oplever ikke mit barn deltager i særlige aktiviteter, men han er glad når der er bål. ikke nogen De kreative Klubarrangementer for eleverne skolesport Tja pt er der ingen sååå kreativt værksted Der er absolut ikke nogen tilbud Vi kender ikke til tilbudene/aktiviteterne. Aktiviteter h or en voksen har mulighed for at være sammen med en mindre gruppe af børn powered by defgo.net 10

77 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar Vores datter er utrolig glad for når der bliver lavet noget ved bålet (pandekager, popcorn, snobrød osv. Jeg ved at vores datter er utrolig glad for aktiviteter udenfor og hun er især glad for tur til søen og aktiviteter ved bålet. Hun elsker også at være i kreativ rummet og er det hele taget super glad for sin skoleklub. Hvis der er tid til børnene fodbold perler sport i hallen og bålpladsen Sport Fest Krea Skolesport Har meget svært ved at se nogle tilbud og aktiviteter ud over skolesport. De aktiviteter hvor der er voksenkontakt. Udendørsaktiviteterne Alle udendørsaktiviteter - flere af dem, tak :) især madlavning/bål er populært! Maling, smykke/sten/perle-værksted er også et hit. Alle idrætslige aktiviteter. Generelt alt udendørs. -fodboldfaciliteter -udeareal med mulighed for bevægelse, og hvor der er små oaser, afhængigt af humør og interesse -puder -kreativt værksted -køkkenet som samlingssted for hygge, snak og rolige aktiviteter. bål med madlavningsseancer. Ture ud af huset i sommerferieperioderne. Skolesport Går i SFO Udeaktiviteter og musik Værkstedet er rigtig godt. Bål-arrangementerne hitter stort. Stort plus at der også er forskellige "stille-leg-områder". Rigtig fint at børnene i SFO'en, modsat i frikvartererne i skolen, må sige nej til at lege mange. -vil lige tilføje at jeg også synes det er rigtig fint, at de ikke må sige nej i skolen. Og jeg oplever at der altid er voksne at finde, både ude og inde. Bål og træværksted de udendørs og værksteder Især ude aktiviteter som bål Div kreative værksteder ude som inde jeg syntes det er godt med skolesport og jeg ved at Nina kan lide værkstedet og bålet. Svømmehallen har også været godt. Hygge og samvær De har nogle gode tilbud udendørs med blå og snitte i træ Rollespil, værksted og bålsted Idræt og motion. Lidt kreative aktiviteter. Men der er snart så få pædagoger tilbage, at vi ikke synes at det er pengene værd. Så vores datter er meldt ud og kører nu hjem efter skole. Når der er bål og hallen er åben Der er ikke overskud til særlig mange aktiviteter mere. Ingen af dem. Der er indført så mange begrænsninger, at mit barn nægter at gå i klub. De begrænsninger der er indført for 4-6 kl. elever i form af lokaler og brug af mobiltelefon gør det ligeledes totalt uinteressant at gå i klub for de større børn. De bliver underlagt restriktioner, der er logik i for 0-3. kl, men som hæmmer de større børns udvikling. Udeaktiviteter Bålmad Rollespil Træværksted Sportstævner turneringer på tværs af skoler Der er bål mad hver mandag, der er mulighed for, at vælge forskellige kreative værksteder. Der er mulighed for fri leg. Der er en ugentlig cykeltur børnene kan tilmelde sig. Værksted med håndværkstilbud, bare alt for få dage åben pga mgl på pædagoger Udeliv- men igen mgl på de engagerede pædagoger der sætter aktiviteter igang Den nyligt afholdte fodbold turnering har været god og noget som min søn har været glad for. Er lidt i tvivl om hvilke andre powered by defgo.net 11

78 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar aktiviteter/tilbud der er på daglig basis, da det er meget sjældent at min søn deltager. Det virker begrænset hvad der er af tilbud, når man kigger på de informationer man kan læse i Tabulex. Snitning, bålplads og udendørs aktiviteter. Syning og håndarbejde Skolesport Skolesport Når der bliver lavet nogle aktiviteter med børnene fx. Kreaturet, bål, musik osv. Det er desværre bare meget sjældent det sker. Det var oftere før, og er et tydeligt tegn på manglende ressourcer. Min datter er glad for håndarbejdsværkstedet Skolesport Computer, bålaktiviteter, jovobrikker, rollespil, puderummet. Skolesport fungerer rigtig godt, men jeg havde forventet flere tilbud om kreative aktiviteter som træarbejde, bål, bagning mm Udendørs aktiviteter?? Værksted, bagning og rollespil Kan ikke lige komme i tanke om nogle aktiviteter, som reelt er tilbage i skoleklubben Mulighed for at lege med andre børn. Køre på rulleskøjter. Spille fodbold. Lækkert musiklokale. Bålplads. Træværksted. Vigtigst af alt er det sociale samvær mellem mit barn og hans venner. Bål det kreative værksted, at der er plads til leg uden at ungerne nødvendigvis bliver pladder våde. musik Udendørs aktiviteter Når der er voksne der laver noget med børnene og ikke bare sidder på deres flade og snakker Skolesport Skolesport Synes godt om at skoleklubben udnytter hallen til fysisk leg og udfordringer. Synes godt om de tilbud der er til - fortrinsvis pigerne - med syning og perleplader. Synes godt om at der er fokus på udeliv med "lær at lave dit eget bål og holde liv i det" + en gang i mellem bålmad. 1. skole sport, og tid i gymnastik hallen. 2. alt med ler sy male osv. 3. stylter, rulleskøjter. Stikbold, dødbold, spille spil med de voksne. Savner at komme ud på engen "på tur". Der er mange gamle og slidte spil. Ønsker sig nogle nye. Bål Smykker Desværre tilbydes det ikke tit som tidligere pga. Mindre personale Dem alle Udeaktiviteter Bål Det kreative Ude aktiviteter Fællesarrangementer Fællesture, temadage i løbet af ugen ( f. eks. Udedag, mad dag, sports dag) den halvårlige discofest og lejrtur med overnatning. når de bager. når de tager på tur Udeaktiviteter ( bål, boldspil mm) Værksteder ( filt, perler, knytte mm ) powered by defgo.net 12

79 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar Cykel træning og ture. Den årlige discofest Cykelture Bål Træ Værksted Bål Hal Træ Værksted Bål Hal Der er ikke rigtig flere tilbud at synes specielt godt om. De voksne der er i huset har ikke meget tid til at tage hånd om de børn der er i klubben, da det meste af deres tid går med administration og inklusionsbørnene Hmm Hmm Hmm Min søn deltager i Skolesport, og det synes han godt om. Derudover tror jeg at han primært passer sig selv, leger og spiller fodbold. Det er meget sjældent at han har deltaget i aktiviteter som personalet har planlagt, og det er ikke mit indtryk at der bliver tilbudt særlig mange aktiviteter. Han er dog også altid glad for bål-aktiviteter. - skolesport i hallen - festlige arrangementer - deltagelse i Vilde Vulkaner - super personale Mit barn kan godt lide at være aktiv, herved være fysisk aktiv, ved bold spil, dans mv. herudover kan hun godt lide når de er på bålet eller bare ude og lave aktiviteter, hvorpå hun også godt kan lide at være kreativ, ved f.eks. lave perleplader, armbånd, tegne mv. Dette er noget af det mit barn ser mest frem til i hverdagen. Det er næsten altid sjovt at være på Fritten Udendørs livet med bål og dyr osv der er bål og roning bål? Kreative aktiviteter Udeliv, både med aktiviteter (snitte, bål mm), men også børnenes egne huse, hvor der er plads til egne lege. Mulighed for udeliv med bål mm Udeaktiviteter Skolesport byggeby er et godt sted for børnene, da der bliver lavet bål og mad på dette. Men det bedste var da der var dyr på gården og børnene kunne hjælpe med at passe disse, dyrene blev desværre til stor skuffelse for mange sparet væk. Rollespil Båldage Byggeby Skolesport Hvilke aktiviteter? Men de behøver ikke aktiviteter- men dejligt hvis de var ved børnene istedet for at sidde inde ved de få børn der er der. Jeg savner de er synlige i udeområderne. Giver børnene lidt feed back på deres leg og interaktion. Aktiviteter med bålhygge Aktiviterer i byggeby Bagning Kreative ting f.eks knytte, klippe/klistre, smykker, uroer m.m. Rulleskøjter/mooncars Bål aktiviteter, ansigtsmaling, male billeder, fødselsdagsarrangementer, Søen og skovby Der er meget få aktiviteter powered by defgo.net 13

80 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar Bålpladsen, og søen hvis de sejler Har ikke kendskab til aktiv Når der er aktiviteter udendørs som rollespil, både på søen, bål mv., og når der i vinteråret er forskellige værksteder åben, hvor de børn der har brug for det kan gå til og være kreative på den ene eller anden måde. I takt med den mindre normering på stedet er disse aktiviteter faldet, og kan være meget bekymret for at især drengende der ikke kan "aktivere" sig selv med tegning mv. i vinterhalvåret ikke bliver stimuleret. Kan pt fornemme at deres mulighed er at gå ud... Mangler træværksted mv. til disse drenge...! Bål og kreative Skovby Puderummet til leg og motion. Bordtennis bordet Det bedste ved "skoleklubben" i Nyråd er uden tvivl lokalerne, Hassellitten, der med sine inspirerende lokaler og udendørsarealer er de perfekte rammer for at børnene kan udfolde sig, underholdes og slappe af efter en lang dag på skolebænken. Er der tilbud mere? Det virker mere som om det nu bare er opbevaring. Før i tiden var der masser af målrettede aktiviteter for aldersgrupperne. Er der tilbud mere? Det virker mere som om det nu bare er opbevaring. Før i tiden var der masser af målrettede aktiviteter for aldersgrupperne. Gode bålaktiviteter, mulighed for fysiske aktiviteter i hallen, kreativitet i Tuen... Hal. Bål. På et tidspunkt havde de rollespil. Gode pædagoger Aktiviteter som foregår udenfor, såsom bål skolesport Hyggen om børnene. Værksteder hvor der laves noget sammen med børnene. Sådanne som når de arbejder med træ udenfor. f. eks. Smykke/ Perle værksted Tegneværksted og en dag eller to om ugen hvor man bager sammen med nogle børn og ikke de sammen hver gang. Hyggelig morgenstund. Løse struktur om eftermiddagen. Tegne, lege udenfor, bål (popkorn), rulleskøjter, spil Jeg synes rigtig godt om de aktiviteter som Hussein laver med børnene, da han er aktiv, bruger naturen og finder på nye spændende ting. Værksted i kælderen Aktiviteter omkring bålet Kreativ rummet Vilde vulkaner Voksenkontakten og byggeby. Før sparrerunðen var det rart med dyrene men de er der ikke mere Jeg synes det er rigtig godt med musikskolen problemet er bare at deres internetside med tilmelding ikke fungere optimalt. Skolesport Næsten det hele. Udeaktiviteter Åbningstider virker ok for os. Der er af og til bålhygge hvilket ungerne altid syntes er hyggeligt Træværksted, musik, computer, stillerum Skolesporten. ( den er dog lang fra lagt i faste rammer,. Mange aflysninger.)???? Syntes sjældent jeg hører om nogle tilbud/aktiviteter. Men når "Skovby" er åben, der laves bål o.a. Aktiviteterne som jeg synes godt om, er kreativitet og det at pædagogerne tager sig af at lærer børnene at bevæge sig på stylter, rulleskøjter osv. - hobbyrum (smykker, male, tegne) - mad på bål - spil med voksne (både ind og ud)? skolesport er klart en favorit, men har desværre været aflyst en del gange. Ude aktivitet powered by defgo.net 14

81 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 7 Hvilke tilbud/aktiviteter i skoleklubben synes du godt om? Svar Udeaktiviteter Perler på snor perleplader Ansigtsmaling udendørs aktiviteter, hvor en voksen laver ting med børnene, eks bål, træ snitte, osv Jeg synes værkstederne har været helt fantastiske og dyrene på gården. Nu er dyrene væk, og aktiviteter er der ikke mange tilbage af. Børnene leger blot selv, de dage min datter har været der. Det synes mig noget tamt - blot som opbevaring. Det er ikke min tanke for en skoleklub. Her skal børnene have noget at glæde sig til og noget at engagere sig i, og også gerne noget, der udfordrer dem lidt. Der er ikke nogen aktiviteter Alt Går tur til enhver by eller ethvert andet sted. Jeg mener ikke, at der tilbydes de store aktiviteter og tilbud. der ikke så mange aktiviteter mere, men stikbold i hallen er børnene rigtig glade for. Udflugter Tur (museum, teater, bio) Disco fester Overnatninger Sommer hygge med Forælder Værksted Skolesport Spillerummet wii mm. LEGO rummet powered by defgo.net 15

82 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 8 Er der nogle tilbud/ aktiviteter, du synes der mangler? Svar Nogle flere ture Nej Udendørsaktiviteter, flere voksne, når vejret er til det. ikke på nuværende tidspunkt Mere aktivitet. Rollespil/udendørs leg Kan ikke lige komme på nogle Synes der mangler information omkring alt! nej, vi kan ikke lige komme på noget Sløjt Der ville blive noget mere krevetivt med dem Ja alt Ja, mere struktureret bevægelse og sundhed, der må gerne bages bare man tænker sundhed ind også. Kreative aktiviteter. Værksteder, voksne med tid. ja noget kreativt især for drengene Flere udendørs oplevelser. Klatre i træer. Evt. Noget skuespil. Ja alle tilbud Deres kolonitur Bevægelsesaktiviteter, og aktiviteter som motiverer børnene til at lave andet end stillesiddende lege. der mangler pædagogtimer og derved også tid til at lave de gode tiltag man havde førhen Aktivering/tilbud for de større børn Udendørsaktiviteter sat igang af personalet Sløjd og musik. Pædagogerne har ikke tid mere Jeg har en dreng som drømmer om udendørs-rollespil. som der tidligere har været. Tegning og yoga. F.eks. musikskolen kører et tilbud i øjeblikket 6 gange yoga for 300 kr. Men det er desværre kun i Vordingborg. Ville være fint med sådan et tilbud. Mere kunst og mere sport Mere kreativ arbejde med børnene Noget mere til drenge og om vinteren noget teater eller sådan noget Ja det syntes jeg, at pædagogerne laver noget aktivt med børne, ude som inde Er rigtig ked af at kolonien er blevet sparet væk Da jeg ikke bliver informeret om nogen former for aktiviteter kan jeg ikke svaret på dette spørgsmål. Nej Mulighed for aktiviteter som sløjd, stenslibning, ler, sy, tegne mm. Der sker intet i klubben. De voksne ser på ipad og bager boller og ungerne passer sig selv. Ikke lige nu Årstids relaterede aktiviteter hinke, slippe, ex. Da der ikke er så mange pædagoger tilbage er det svært for pædagogerne at have selv de små aktiviteter i gang tilbud om højtlæsning ved frugtspisning, stillekroge - hvor børnene kan sidde uden forstyrrende larm og løb, at der af og til bliver sat lege igang, for at udvide børnenes kendskab til lege/boldspil Flere sports aktiviteter Der mangler nok lidt mere kreativt. Idræt Noget med musik.. Sy værkstedet der blev lukket.. Flere voksne så der både er mulighed for at nogle kan være inde og andre kunne gå i gimle og snitte o.s.v på samme tid.. Noget mere idræt/bevægelse. De ser film og/eller smykke værksted Flere planlagte aktiviteter eller emner. Fx overnatninger. Nej. powered by defgo.net 16

83 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 8 Er der nogle tilbud/ aktiviteter, du synes der mangler? Svar Med de ressourcer der er til rådighed, er det nok begrænset hvor mange tilbud der kan tilbydes. Mit barn nævner tit noget med at de alle ser en film engang imellem Der mangler mere socialt aktiviteter imellem børn og pædagoger, syntes børnene selv skal aktiverer sig selv. Der burde være nogen alternativer leg og spil både ude og inde så det sjovt at gå i Sfo/klub. Jeg ville ønske der var lidt flere voksen styrede aktiviteter om eftermiddagen og meget mere hygge ved bålet. Det havde vi før og det elskede børnene - men det er der ikke så meget af mere. Mad og kagebagning Der er ikke så mange tilbud. Så generelt bare flere tilbud. Nej men der måtte gerne være mere af det jeg allerede har nævnt. Synes ikke der har været så mange tilbud i foråret som tidligere. Nej ikke lige umiddelbart. Se tidligere svar om afvikling. De tilbud der er er gode nok, de er der bare for sjældent og ustabilt. ja Nej Vi har en kreativ pige som godt kan lide at lave noget med sine hænder, og hun er nok ikke den eneste. Der har været en medhjælper/ pædagogs studerende som der var der på et tidspunkt som var god til at få trukket nogle at eleverne med til at lave nogle kreative ting. Ture ud af huset Sløjd og musik. Pædagogerne har ikke tid mere. tid til pædagogisk arbejde har aldrig brugt det. Tilbud om at røre sig. Måske er det der allerede, jeg hører bare ikke om det fra min datter? Ikke på nuværende tidspunkt. trivsel, hvordan harmonere vi som en gruppe og hvordan bliver vi bedre. De voksne kan med fordel være mere synlige hvor børnene er Man kunne godt om Forår/ sommer lave nogle mindre haver hvor de er med fra starten med at så, passe bede, se det vokser op, og til sidst kan de lave mindre madretter af dette som de selv har været med til at dyrke, og hvis der er penge problem med dette, så kunne man bed forældre om at medbringe frø med mere, og dette gør forældre meget gerne, da dette virker over i børnehaven. mere aktive ting Jeg synes generelt at udearealet er under al kritik. Der er kun en gynge, et fodboldbur og cykler. Der mangler nogle udfordringer til især drenge. Jeg synes ikke klubben udstråler aktivitet og pædagogerne kunne godt være lidt mere på og imødekommende. Der er ikke nogle klatrestativ på legepladsen Ture ud af huset, overnatninger, svømmehallen, besøge forskellige sportsklubber, en tur i biffen for mange til at skrive dem alle her Voksen kontakt / F.eks ved bål Gode udefaciliteter, voksne som gør noget relevant med børnene. Forhindringsbane (lille militærbane) Legehuse i skoven. Bedre styring af rollespil, det er ikke organiseret efter Sebastian rejste. Før skoleklub var der tydelige aktivitets tilbud hver dag af forskellig slags, tydeligt at der ikke er nok kvalificeret personale til at dette kan gennemføres i dag. nej Tror ikk der foregår så meget Tror ikk der foregår så meget Ja. Der er ingen Nærvær og omsorg. Nærvær og omsorg Nej Svømning, udflugter, frugt ordning Svømning, udflugter, frugt ordning powered by defgo.net 17

84 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 8 Er der nogle tilbud/ aktiviteter, du synes der mangler? Svar Vi synes, at der er mange muligheder for gode tilbud til skoleklub-børnene på legeplads og i klubben. F.eks.: pædagogiske aktiviteter, der hjælper børnene i deres relationer med hinanden. Vi oplever mange børn, der vælter rastløst rundt, og vi tror at de savner en retning, noget at samles om. F.eks. udendørs lege, bål og andre aktiviteter udendørs Flere pædagoger/hænder til flere aktiviteter Ture ud af "huset" med klub-børnene Oplever at der er blevet mindre af alt det gode. I højere grad et tilbud om opbevaring, trods gode og dygtige pædagoger. Kan ikke sige præcis hvad der mangler, men det eneste tidspunkt min dreng har deltaget i noget ud over bage, spille bold, puderummet el ipad var da der var fodboldturnering. Der mangler noget som børnene kan se frem til at fortsætte med næste dag de kommer. Ikke at der skal være noget nyt hele tiden, men måske kunne man arrangere noget 1 gang om måneden. Noget specielt for klub børn, min datter syntes ikke det er specielt sjovt at skulle lege med 0 klasser og op Næ Nej Fysisk aktivitet Ikke lige umiddelbart Nærværende personale Nej Ja næsten alt, da mit indtryk er, det mest er medie der har været på programmet. Måske et spilleværksted med forskellige brætspil Tid til børnene, fordybelse i aktiviteterne, Drenge lege., bold lege, lego lege. Mere tid til de særlige fordybende aktiviteter. Det bærer meget præg af at der er skåret væsentligt i resourcerne, så meget ofte bliver det aktiviter der kan sættes igang og mere eller mindre passes af eleverne selv, mens de voksne render frem og tilbage for også at klare andre praktiske ting (eks. jakke der er blevet væk, tisset i bukserne, en der er tørstig, to der toppes, en der er ked af det osv osv). Jeg er imponeret over at de voksne bliver ved at holde gejsten oppe. nej nej ik lige nu Nej. Rundbold, brætspil, bordtennisturneringer, oplæring i hvordan man holder sin plads ryddelig. Og alt sammen noget, hvor de voksne i klubben deltager. Det nytter ikke noget, at børnene bare selv skal finde på eller gå i gang. De voksne må sætte aktiviteterne i gang med deltagelse af dem selv, og gerne noget, hvor børnene får rørt sig. Dem nævnte jeg lige før. Jeg syntes der mangler mere aktivitet fra personalets side. Det er sjældent der sker noget andet end bare pasningsordningen, det er både før og efter ændringerne. Der er de samme medarbejder, som altid deltager i børnenes leg - og så er der en stor gruppe, som bare er der... men som ikke "deltager". Der var et Skakklub tiltag på Sv. Gønge afdelingen som desværre ikke kom til Bårse afdelingen, det var børnene i 3. klasse lidt kede af Nej det ved jeg ikke Ude arrangementer Årstid relaterede Alle de kreative værksteder Mere og sundere voksenkontakt Aktiviteter hvor en voksen har mulighed for at være sammen med en mindre gruppe af børn Jeg syntes at der er mange gode aktiviteter der tilbydes ungerne. det er jo også begrænset hvor mange aktiviteter ungerne kan kapere efter en hel dag i skolen. Jeg syntes at der er mange gode aktiviteter der tilbydes ungerne. det er jo også begrænset hvor mange aktiviteter ungerne kan kapere efter en hel dag i skolen. Ja mange.. Vi har ikke meget i Mern at tilbyde andet end fodbold madlavning Ved ikke Ja, til eks. hvor er musikken blevet af? Hvor er andre voksenstyrede aktiviteter? Mit barn passer sig selv har jeg indtryk af. Yoga, parkour, sport. Samlede/styrede udendørs lege for de "stille" piger kunne måske godt ønskes... Nogle voksen styrede aktiviteter på det grønne område Der mangler opsyn! powered by defgo.net 18

85 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 8 Er der nogle tilbud/ aktiviteter, du synes der mangler? Svar Går i SFO Uddannede voksne "Flere spil" siger poden :) -Ludo mangler og et Kalaha mere, de andre spil kender hun ikke...? Jeg ved at nogle børn har givet udtryk for at være ved "at dø af sult" i SFO :) -andre børn mærker det ikke. -før mor eller far opdager at madpakken stort set igen ikke er rørt og barnet er udkørt af træthed og sur af sult. Så jeg stemmer stort for en spisekrog og et tidspunkt hvor børnene bliver husket på at spise deres madpakker. -I klasserne bliver der ofte læst historier eller andet, der distraherer nogle af børnene fra at spise. -sundhedsplejersken bekræftede, at jeg ikke var den eneste forældre der gjorde opmærksom på det. nej ikke rigtig Nej Det er ikke så tit værkstædet er åbent og det er længe siden de har været svømmehallen. Nina har gået til noget dans, det syntes hun var godt. Mere bevægelse Der mangler noget for de kreative børn inde som ude. Der er for meget uro til at man kan fordybe sig i det man laver. Der mangler pædagoger til at varetage børnenes behov, samt til at lave nogle forløb og pædagogiske tiltag. skolesports aktiviteterne er blevet nedprioriteret. At der bliver lavet nogle ting på værkstedet, da børnene nyder det rigtig meget. Nej Ja dem som før nævnt. Det var en meget inaktiv klub for mit barn i indskolingen. Ikke lige pt. De har rigtig mange tilbud/aktiviteter til børnene. Legeplads mangler rigtig meget Se tidl svar Har ikke set noget vedr. fx sløjd i lang tid. Ved ikke om det er aktiviteter der mangler eller om det er fordi det er svært for personalet at opmuntre børnene til at deltage. Nej Aktiviteter i hverdagen - bortset fra computer, PlayStation og ipad... Evt ture ud af huset. Aktiviteter med og for børnene. Jeg oplever kun fri leg... Generelt flere aktiviteter. Også nogen der involverer udeliv. Foreningslivet, jeg mener at der måske kunne komme nogen fra foreningslivet og fortæller / viser hvad de kan tilbyde Dukketeater. Nej Skrevet tidligere. Mere struktureret udendørs aktiviteter. Rollespil, sport mm?? Gåture, hyttetur, almindelig tid til omsorg, årgangsaktiviteter Svømning, drama, sang, rollespil, andre kreative aktiviteter end klippe klistre Fisketure. Fredagsløb. Skov/naturvandring. Dyrehold/kat/heste. Nej Det ville nok ikke ændre noget. Men flere pædagoger ville være rart:-) noget mere fysisk, de har siddet ned hele dagen, og min datter savner noget aktivt andet end om tirsdagen Ture ud af huset Jeg mangler at der er tid - og de rette ressourcer - til at aktivere drengene med andet end boldspil, "kiggen på computer i musikrummet" og spille på egne tablets to gange om ugen. Skolen råder over både sløjdlokale, madlavningsrum, musiklokale og fantastiske udendørsfaciliteter, hvor det er muligt at gå på opdagelse i "skoven" eller hjæølpe med at lave raftehytter. Jeg synes det er rigtigt ærgerligt at ting der ligger lige til højrebenet ikke bliver udnyttet - og er rigtig ked af at der ikke er ressourcer nok til at varetage børnenes interesser og medvirke til at vække deres nysgerrighed for nye og uprøvede ting. nogle små gruppe aktivter for de børn der ikke kan så godt sammen. så man kunne styrke deres forhold og lære hinanden og kende. der mangler at børnene kan lave flere kreative ting som før Se forrige Flere tilbud i løbet af dagen Nej det tror jeg ikke. powered by defgo.net 19

86 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 8 Er der nogle tilbud/ aktiviteter, du synes der mangler? Svar Mere fysisk aktivitet Der mangle lege udenfor både i klubben og specialt på skolen Flere udflugter og lektie hjælp ja dagligdags aktiviteter i klubben.. Ved ikke om de mangler, men ingen tvivl om at der mangler hænder til at lave nye tiltag og/eller videre udvikle de aktiviteter der pt er. Ture i skoven Flere strukturerede aktiviteter, og ikke kun fri leg. Mere træ Værksted, bål osv. Flere strukturerede aktiviteter, og ikke kun fri leg. Mere træ Værksted, bål osv. Der mangler mange flere kreative tilbud. De voksne på stedet har ikke meget tid til at følge op på de ting der var fx sidste år. Rollespil, syværksteder m.m. Og børnene magter ikke at tage disse aktiviteter uden voksen tilstedeværelse Mere sport Mere sport Udflugter, f.eks. ture til svømmehallen. Jeg synes, det er svært at forlange mere med de ressourcer kommunen stiller til rådighed. Nej? Kreative aktiviteter Ikke i dagligdagen, men synes det er virkelig synd, at årets højdepunkt, kolonien, er sparet væk. Det var guld værd for børnene, en fantastisk måde at skabe nye relationer til både børn og voksne. Flere dyr i hverdagen da hun holder meget af dyr, det er surt hestene, kaninerne og gederne blev fjernet. Udeværksted Voksen igangsatte aktiviteter /voksennærvær Ture Musik/diskoteksrum Den årlige teaterforestillinger der var før i tiden. Dyr såsom heste og kaniner:0) Løbeklub som var der tidligere Dyrene ikke nogen Som mit barn formulerede det: "før (reformen og børnehavens indtog) var Hassellitten verdens bedste sted. Nu er det verdens dårligste og jeg vil ikke gå der længere"! Deres synlighed udenfor. Ja, alle aktiviteterne med dyr mangler og det er bare super ærgerligt Der mangler både personale og aktiviteter Ja pædagog indblandet aktivitet hvor små grupper oplever ny læring, bliver set og hørt. Motionsløb. Ja kreative aktiviteter. Aktiviteter som træværksted, lave rollespilssvær (som kan bruges til rollespil i sommerhalvåret) samt langt flere fordybelsers aktiviteter af kreativ karakter. De har været der før, så det er ikke fordi pædagogerne mangler inspiration og faglighed, med der er ikke normering... Dette bevirker at vi ofte bruger klubben som sidste mulighed ift. pasning. Er dybt skuffet over, at der ikke er blere pædagoger til at varetage de pædagogiske opgaver. Det ved jeg ikke, mit barn er der meget sjældent Ærgerligt at dyrene er solgt Nej Mere bål og alt det som var der tidligere. Tjae... Der er ikke rigtig tid og ressourcer til at lave noget interessant mere. Flere kreative aktiviter indendørs, til de dage hvor vejret ikke er til at være ude længere af gangen. Det handler ikke så meget om aktiviteter og tilbud, men der mangler god stemning og positiv energi. Aktiviteter udendørs. At de voksne sætter nogle aktiviteter i gang. For eksempel: bål, klippe/klistre, sy, male, boldspil. powered by defgo.net 20

87 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 8 Er der nogle tilbud/ aktiviteter, du synes der mangler? Svar Der er for meget fri leg og for lidt samvær med voksne. Det vil være godt med nogle aktiviteter, som børnene kan vælge til - eller fra. Med fri leg kommer alle dage til at ligne hinanden og børnene kommer til at opfatte SFOen som en kedelig trummerum. ture ud af huset Det er virkelig ærgerligt dyrene er væk, lave lys, store udeareal med rutsjebane ved kernehuset Mere lærerig leg og organisering. Bedre legeplads De penge man brugte på en sandkasse, skulle helt klart have været brugt på noget mere aldersvarende. En sandkasse hører da vist mest til i børnehaven. Musik/sang med børnene. Overnatning?.. Tid til børnene, og flere aktive lege Jeg er rigtig ked af at alle dyrene på abildhøjgården er blevet sparet væk. Ja. Synes nærmest ikke at der er nogle aktiviteter Nej syntes de gør det meget godt. Flere af de tilbud der var tidligere, mere kreativt, bålhygge, små grupper etc. Antallet af aktiviteter er meget lavt og så mangler børnene flere af de faciliteter som de havde på kernehuset- f.eks indendørs sal til leg og boldspil, udendørs bandebane, byggeby, borg/rollespil, cykelbane osv. Endvidere er der meget få voksenigangsatte aktiviteter grundet det betydelige fald i antallet af ansatte. Samtidig er det meget tankevækkende det lille antal børn fra 3. Klasse og op der benytter skoleklubben - tilbuddet er simpelt hen for dårligt. Den brobygning som der tidligere var fra børnehave til SFO til skole var guld værd da vores søn skulle starte i skole - rigtig ærgerligt at den er forsvundet Bare aktiviteter i det hele taget. Værksteder til at være kreativ i, musik der skal spilles, dyr der skal passes, lege der skal leges med de voksne. Plads til ro og fordybelse med en tegning - en bog - højtlæsning fra en voksen eller andet... SFO stenbukken har så mange muligheder at der mangler ikke aktiviteter. Personale er glad og passer godt på vores børn. Det er nok spørgsmål hvad personalet har bruge for så de kan fortsætte med at tilbyde aktiviteter også fremover. noget mere sløjd? - Når vi henter vores barn, er gangene ofte fyldt med børn der råber, løber og skriger. - smækker døre mm. Der er meget larm og rod rundt omkring. Manglende personale, og de få der er på job, har nok at se til. Lave mad sammen Bage sammen Syntes det er rigtig trist at der grundet nedskærringer, måtte afskaffes alle dyrene, hvilke mit barn var meget glad for, der er alt for få personale til så mange børn, det er blevet meget ringe syntes jeg. Værksteder og ikke mindst dyrene. En gård uden dyr er ikke en gård. Der mangler en linie/ profil, der er ingen traditioner og meget meget få sporadiske aktiviteter. Kunne være rigtig rart med en opdateret ugeplan Overnatninger og ture ud af huset Jeg kender ikke. Mere hygge for børnene. Og udflugter/ oplevelser/ bus/tog tur. at der var flere kreative aktiviteter.' Nej Der er ikke så meget musik som der plejer. Der må godt være værksted og musik fast et par gange om ugen. powered by defgo.net 21

88 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 9 I hvor høj grad er du tilfreds med dit barns skoleklub? Pct. I meget høj grad 9,25% I høj grad 28,00% I nogen grad 34,50% I ringe grad 14,75% Slet ikke 3,50% Notér andet: 4,25% Ubesvaret 5,75% Basis I hvor høj grad er du tilfreds med dit barns skoleklub? Notér andet: ved ikke Savner, at der udvises mere ansvarlighed i forhold til børnenes overtøj og sprogbrug. Men ellers meget tilfreds I høj grad pga dygtigt personale som er kompetente i deres relations arbejde har aldrig brugt den benyttes sjældent benyttes sjældent Er taget ud, da det ik fungerede??? Anvendes meget lidt. Får ofte et barn hjem der beskriver mobbende adfærd, uden at voksne griber ind. Kan mærke at mit barn ikke trives, der skal jævnligt afreageres volsomt når han kommer hjem. De "voksne" opfanger det tilsyneladende IKKE.trist Går i SFO Det er jo ikke de få voksne der er i SKOLEKLUBBENS skyld, der er bare for få pædagoger. Han går der ikke Hun savner sine venner som ikke længere går i skoleklub. Går der ikke endnu Mit barn er glad for sine kammerater og det er derfor han kommer der Personalet gør deres bedste og er meget søde og engagerede, men der er alt for få hænder til at give kvalitet i tilbuddet powered by defgo.net 22

89 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 10 Har prisnedsættelsen haft betydning for dit fortsatte valg af skoleklubtilbud til dit barn? Pct. Ja, jeg har valgt beholde mit barn i skoleklubben på grund af prisnedsættelsen 17,38% ja, jeg har indmeldt mit barn i skoleklubben på grund af den nye pris 2,27% Nej, det har ikke haft betydning for mit valg af skoleklub til mit barn 65,74% Notér andet: 10,58% Ubesvaret 4,03% Basis Har prisnedsættelsen haft betydning for dit fortsatte valg af skoleklubtilbud til dit barn? Notér andet: kan ikke melde mit barn ud grundet tabt arbejdsfortjeneste Mit barn er i skoleklub sammenlagt 2 timer om ugen. Han er træt og mættet af indtryk efter en lang dag - og jeg har ikke indtryk af, at han har behov for de store aktiviteter. Han sidder typisk og slapper af med modellervoks ell. lign. Mit barn skal passet, der ikke andre muligheder. Bruger som sagt stort set kun klubben 2-3 gange om morgnen pr. uge. Så er glad for at det ikke koster mere. Jeg har friplads. Er endelig. På trods af vi ikke bruger tilbuddet særlig ofte, er det ikke prisen der er afgørende for vores barn er indmeldt. Jeg har ikke beholdt mit barn i skoleklubben pga prisnedsættelsen, men prisnedsættelsen manglede da bare i forbindelse med forringelsen af tilbuddet... men de meldes ud efter sommerferien da de ikke ønsker at være der grundet det er kedeligt jeg havde overvejet at melde mit barn ud Vores datter kan ikke lide at være alene hjemme, men sidder i fløjen på skolen i stedet for at gå i klubben Jeg betalte gerne mere for et bedre tilbud! Vi synes det er pinligt at forringe tilbuddet i denne grad. Vil igen gerne betale mere for at modtage et kvalificeret tilbud. Er tvunget pga job Er tvunget pga job Kun pga manglende alternativ. Går i SFO Hvis jeg havde haft mulighed for at fravælge ville jeg gøre det. Prisnedsættelsen betyder bare et forringet tilbud til mit barn. Jeg har friplads, så prisen har ikke haft indflydelse. jeg har mit barn der, da jeg ikke har andre muligheder Nina er der så hun kan lege og være sammen med sine kammerater. Vi har desværre ikke haft noget valg, da vi er dybt afhængige af skoleklassen, men vores børn ville gerne være foruden Indholdet er vigtigst. Der mangler engageret personale. Har ingen anden pasningsmulighed Jeg har overvejet udmeldelse pga. prisnedsættelsen og den medfølgende forringede normering Jeg har stadig mine to børn i skoleklubben, men udtager med stor sikkerhed vores ældste efter sommerferien, hvor han skal i 3. klasse. Simpelthen fordi kvaliteten ikke er god nok. Vil meget hellere have en dyrere ordning med højere kvalitet end en discount ordning der er billig... pris.. ha ha.. vi sparer 65 kr om måneden.. skoleklub er nødvendigt ift vores job, uanset pris. skoleklub er nødvendigt ift vores job, uanset pris. skoleklub er nødvendigt ift vores job, uanset pris. Ja jeg lod dem blive, men begge børn bliver meldt ud inden længe da de alligevel ikke ønsker at være der længere. Jeg har ikke mulighed for at fravælge skoleklub, da jeg først kommer hjem fra arbejde ved 16-tiden, og ikke synes at mit barn skal være alene hjemme hver dag efter skole. Sæt prisen op og sørg for en anstændig kvalitet! eftersom min datter kun går i 0. klasse skulle hun gå i skoleklub uanset pris, men jeg er glad for nedsættelsen og det betyder at hun kommer til at gå der længere tid end hendes søskende har gjort. Udmeldt alligevel Prisnedsættelsen har stor betydning, men var i vores tilfælde slet ikke nok. powered by defgo.net 23

90 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 10 Har prisnedsættelsen haft betydning for dit fortsatte valg af skoleklubtilbud til dit barn? Notér andet: nej. vi skal bruge den 7 timer om ugen. vi giver 1725,00 til næstved kommune Det er et stort plus men ikke altafgørende. Overveje at flytte mit garn efter prisnedsættelse Nedsættelsen medførte en meget markant forringelse, der gør at vi kraftigt overvejer at melde vores barn ud. vi har ikke noget pasnings- alternativ pt. og det er her kammeraterne også kommer efter skole. jeg ville herllere betale lidt mere og have flere ressoucer, men det er desværre ikke muligt at finde andet pasningssted pga mit arbejde powered by defgo.net 24

91 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 11 Har du overvejet at melde dit barn ud af skoleklubben, efter der er kommet en længere skoledag? Pct. Ja 41,62% Nej 54,06% Ubesvaret 4,31% Basis 394 powered by defgo.net 25

92 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 12 Har du kommentarer til skoleklubberne i øvrigt? Svar Syntes der mangler personale til at holde styr på de små i klubben der har manglet en del opsyn. vi ville være kede af at miste de gode faste aktiviteter der er i hjertebjerg miniklub som der er tid og plads til pga personalet og lokalerne Synes der skal være morgenmad til Lige nu er der til 7.30 og selvom mine piger kommer f.eks 7.20 er morgenmaden pakket væk og de får afvide de ikke kan få noget Rare kompetent personale Der mangler information, oplysninger. Jeg aner vitterligt ikke hvad mit barn laver i den skoleklub hver dag. Der er stadig fejl på om barnet bliver rigtigt registeret. Og for guds skyld, lær jeres vikarer at hænge et billede op, eller introducere dem selv. Man ved intet om hvad halvdelen af personalet hedder, eller hvem de er og det skaber hos en utryghed i at aflevere mit barn. det er blevet bedre. der er mere styr på hvad børnene laver og pædagogerne er også selv mere aktive nu de sidder ikke som før og drak kaffe og snakkede eller var på computeren. Jeg håber mere opmærksomme på børne Jeg savner engagementet fra de voksne, de virker ikke altid som om de gider ungerne. Mere sundhed og bevægelse på dagsordenen. Udflugter i naturen. Måske ikke alle skoleklubber har mulighed for det, men der hvor mine går, er der rig mulighed for at børnene kan lære om naturen ude i den, da der for nogle år tilbage blev lavet en skoleskov, meget nær skolen. Det er efterhånden ren opbevaring og vores børn får ikke den hjælp og omsorg de har brug for i Klubben. Desværre! Vores barn er ikke specielt tidskrævende overhovedet, men så små børn har brug for voksne og som vores barn siger, så har de ikke tid. Det er uhyggeligt at det afhænger af hvilke voksne der er på arbejde i klubben, om det bliver en god dg eller ej! De få timer de er i SFO er med til at ødelægge hele deres skoledag da der er så lidt styr på tingene og SÅ meget uro. Børnene farer rundt i øst og vest og jeg er helt sikker på at det er manglende aktiviteter, som ligeledes er med til at styrke fællesskabet og relationerne, der mangler. Det er yderst utilfredsstillende, og havde vi andre muligheder, så gik vores barn der ikke. børnene går glip af en masse social udvikling med den nye form Giv pædagogerne midler, så de kan opfylde kommunens plan for skoleklubberne. Glade voksne giver glade børn! Det er fint med storslåede idéer om, hvad klubberne skal kunne tilbyde, men hvad nytter det, hvis der ikke er økonomi til det? Venligt og kompetent personale, der løber (for stærkt) for at få enderne til at nå sammen. hvis man kunne lave halv dags pladser, altså kun morgen eller kun eftermiddag og så til halv pris... det er lidt trals med 2 gaderober, især da vi.er mange der ikke kan nå at komme på skolen og tjekke vådt tøj og sko. skolen låser dørene kl børnene har mange tunge tasker de skal slæbe på frem og tilbage fra sfo og skole, op til flere gange dagligt, kunne man ikke have en "taske" trakvogn. Hvis skoleklubben skal til at være i et lummert klasselokale på skolen, melder jeg mit barn ud. De har lige nu de bedste omgivelser både for børn og voksne Trist der er mindre personale Jeg syntes ikke at skoleklubben er som den var en gang. Syntes at man møder sure og knap så arbejdsglade pædagoger når man henter sine børn. Ikke rat når det nogle der har med ens børn at gøre. Tak til skoleklubben i Hjertebjerg for at de gør et fantastisk stykke arbejde Invester i bedre lege redskaber, rutsjebane, gynge mm. Og fjern grusbane som ødelægger tøj. Personalet skal bruge tid på børn og sætte aktiviteter i gang. Synes at det er blevet opbevaring... Generelt er vi meget tilfredse. Barnet er glad for at komme i klub om morgenen, og glad når hun hentes igen. Dog har vi observeret, at hun ofte render rundt med for lidt overtøj på i klubtiden. Og da barnet har tøjet med, og jeg overlader mit barn i personalets varetægt, mener jeg at de bør sørge for at børnene er klædt hensigtsmæssigt på, svarende til årstiden. Problematisk for mig, at der først åbnes kl 630 Jeg syntes det er rigtig ærgerligt at man har besluttet at flytte skoleklubben fra de nuværende lokaler og ind på skolen hvor der i powered by defgo.net 26

93 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 12 Har du kommentarer til skoleklubberne i øvrigt? Svar forvejen er meget trængt Der er for få ansatte til at lave aktiviteter med børnene Ked af at der er skåret i personalet. At der er skåret i personalet. Stor ros til de pædagoger der stadig arbejder i klubben, det er dem der giver sammenhæng mellem skole og fritid.. Rigtig ærgerligt at skoleklubben flyttes fra Hasselitten til skolen. Håber der bliver gjort en indsats for at skabe nogle gode rammer på skolen - Fx legeplads, bålhytte eller lignende. Utydeligt hvem der er leder for skoleklubben. Fint med tabulex - men også vigtigt med personlig kontakt mellem børn, pædagoger og forældre. Jeg syntes som forældre at sfo/klub er rigtig god, mine børn kan godt li at være der. Syntes der ind imellem mangler en voksen til at være ude når der er børn ude for at holde opsyn med dem. Jeg har også en søn, som går i 3. klasse og her synes jeg at eftermiddagene virker som om der ikke tilbydes nogen andre aktiviteter end computerspil/ps og det er synd. Her kunne rollespilsrunder både i SFO og i den dejlige skov lige ved siden af være et godt initiativ. Vi har et område, som indbyder til aktivitet med fiskeri ved å og sø og det kunne også være et tilbud gerne over en længere periode, så børnene får kontinuitet i aktiviterne. Vores børn får klart mest ud af SFO om morgenen og vælger nogen gange at komme i SFO på de dage, hvor jeg har mulighed for at aflevere i skole. Det er jo den bedste reklame SFO'en overhovedet kan få. Da lektiehjælp bliver obligatorisk efter sommerferien og vores sønner har behov for leg, så har vi ingen ønsker om at der skal lægges mere undervisning ind. Syntes ikke der er et overblik over hvor børnene er henne når man henter. Og flere udendørs aktiviteter ville være godt. For vores familie er det nødvendigt at have vores drenge i klub. Vi har langt til skolen og arbejder begge fuldtid. Havde vi andre muligheder, ville vi overveje at tage dem ud. Det personale som er i klubben, gør deres til at få tingene til at glide, men det virker som om det er svært for dem p.g.a. for få folk. Det er desuden ofte frustrerende, at der ikke er en daglig leder man kan gå til. Jeg ville gerne betale mere for et bedre tilbud. Jeg ville ønske at mit kommende skolebarn skulle have startet i sfo 1. Maj. Jeg tvivler på at lokalerne efter sommerferien kan leve op til det vi er vant til. Jeg overvejer at tage børnene ud af skoleklubben efter sommerferien hvis ikke det kan opfylde vores forventninger. Som tidligere beskrevet oplever vi at vores meget aktive SFO er under afvikling. Vi ville meget gerne have at vores barn fortsatte i skoleklub i længere tid, men da aktiviteterne og tilbuddene blev ringere synes vi ikke det var den fortsat høje pris værd (trods prisnedsættelser). Vores 3. barn skal starte efter sommerferien og kommer naturligvis til at gå i SFO, da han er for lille til at gå hjem efter skole. Jeg håber, at der ER lagt en holdbar og langsigtet plan for vores SFO på Marienberg, nu da man bygger om på skolen og flytter børnene væk fra SFOens nuværende område (som bliver til børnehave). Ude-arealerne er netop nogle vi har været glade for, og med meget aktive udebørn vil det være katastrofalt. at de efter en skoledag på 6-7 timer skal opholde sig indendørs eller i en asfalteret skolegård. At der bliver lavet en tavle hvor børnene skal skrive på en eller måde hvor de er, ude eller inde osv Man render tit rundt og leder i op til en halv time ja kvaliteten er faldet i løbet af dette år. Har haft børn i sfo på Marienbergskole i 10 åe og har syntes det var et godt tilbud. Antallet af pædagoger og de store klubbørn i sfoen har sænket kvaliteten meget. Jeg anser ikke længere sfoen/skoleklub som et pædagogisk og udviklende tilbud, men som en pasning, jeg må benytte til mine børn for at passe mit arbejde. Nej Det er nogle dejlige medarbejder som vores barn er glade for og har tillid til. dejligt. Synes det er forkert at den åbner kl 14, når skoledagen reelt stopper kl Der er frivillig lektie tid fra til og de dage hvor der ikke er lærer / pædagoger til dækning af lektie tid, er børnene overladt til sig selv fra til 14 uden åben skoleklubber. De har kun muligheden for at være på legeplads / gang området ved skoleklubber uden opsyn i den tid. jeg ønsker mig mere tid til pædagogisk arbejde og mindre "opbevaring". Syntes at eleverne har lange dage nok og at børn skal have mulighed fro at tænke/bestemme selv, uden voksenstyring. Vi er udmærket tilfreds! Mere personale, og der skal mere fokus på trivsel og sprog, det er ikke kun børnene der skal lære at tale ordenligt, der er nogle pædagoger der med fordel kan kigge indad og reflektere over eget sprogbrug... Synes der mangler opsyn uden for... Det er sjældent man se en voksen Syntes man skulle oprette en forældre bestyrelse lige som i Børnehaven og skolen. Da dette ville give mere fællesskab, nytænkning, indflydelse på daglig dagen i skoleklubben. Kunne laves en årlig havedag hvor forældre var med til at lave forskelige ting på stedet. Dette ville gøre at der ville komme flere som vil melde sig ind i skoleklub. powered by defgo.net 27

94 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 12 Har du kommentarer til skoleklubberne i øvrigt? Svar Jeg synes det er trist at prisen er sat så meget ned. Det går ud over de ting der sker i klubben. Jeg ville hellere betale en højere pris og så få en bedre klub. Hvis ikke jeg var afhængig i pasning om morgenen var min dreng meldt ud. Jeg synes klubben virker som opbevaring og mange af pædagogerne virker til at have mistet gnisten og glæden ved deres arbejde. Dårlig wc altid ulækkert????min datter holder sig tit, så hun har ondt i maven når hun kommer hjem Jeg er rigtig glad for personalet, men det er tydligt at de ikke har andet mulighed end opbevaring af børn. Min datter har 4 gange være alvorligt syg med sin sygdom uden en voksen har opdaget det fordi muligheden for at have styr på alle børn er umulig. Jeg finder det super ærgerligt at omsorg er uskiftet med opbevaring og er simpelthen så træt af at alle typer af håndtering af børn i det offentlige bærer præg af laveste fællesnævner. Det er vel i virkeligheden samme mentalitet der har ført til burhøns. Personalet gør alt det de kan - men deres forhold er vel langt fra rimelige. Min Kira går der fordi hun har brug for pasning om morgenen, da der ikke er nogen på hendes egen skole. Hun går på kckkalvehave og der er desværre ingen sfo, som jo ellers ville Være meget ønskeligt/ optimalt for disse børn, det fungerer for hende, fordi personalet er dygtige, men hun kræver helt klart ekstra ressourcer fra pædagogerne, men de skal have ros for at klare hende fint, men tilbudet er helt klart ikke optimalt for hende Virker tit uorganiseret når man skal hente børn. Der er ingen der har overblik på pladsen. Vi savner en "nærværende" leder på matriklen. nej Der er enkelte gode, rare og dygtige voksne, men vilkårene sætter fortsat begrænsninger for nærvær og omsorg mellem børn og personale. Savner venlighed og imødekommenhed hos mange personaler Der mangler pædagoger Der mangler pædagoger Vi har tidligere givet udtryk for vores bekymring ved den nedsatte pris for skoleklubben, som har medført markant færre voksne i institutionen. Vi oplever meget træt personale, hvor enkelte forsøger at skabe noget værdifuldt. Men største delen bare slukker 'ildebrande'. Vi savner reelle pædagogiske aktiviteter. Vi ved, at der i skoletiden bliver arbejdet meget målrettet med børnenes indbyrdes relationer og måder at være sammen på. Vi oplever mange voldsomme og utilpassede børn, der tyranniserer de andre børn. Men dette fortsætter jo også i skoleklub tid, og her virker det som om, at børnene bare 'må sejle deres egen sø'. Vi er sikre på, at med et mere engageret personale, der igangsætter og tør blande sig i børnenes liv, ville der kunne skabes et tilbud med væsentlig større kvalitet. Det er her vigtigt at pointere, at vi oplever enkelte medarbejdere, der virkelig forsøger. Det ville få stor betydning for vores barns hverdag, hvis der var bus, der passede til skoleklubben og ikke kun til skolen. Vi har svært ved at nå at hente, hvorfor han må tage bus hjem allerede Det betyder, han ikke når frugt og andet fælles de dage. Dette er medvirkende til, at vi har overvejet at melde ham ud. En bus ville gøre en stor forskel! Synes ikke det er okay at de sådan set er sammen med 0-3 klasse. At de bare har et lokale som de kan kalde klubben. De skal have deres egne lokaler ligesom før man slå sfo og juniorklub sammen Kunne være godt hvis man kunne samarbejde med nogle af fritidsklubber, så man kunne gå til noget på skolen... Så fritidsinteresser ikke altid skal dyrkes sen eftermiddag / aften. Synes der bliver brugt for meget tid på at spille ipad, wii m.m Samt "drenge lege" såsom slåslege For mig er det vigtigt at børnene møder voksne i skoleklubberne som er glade for deres arbejde og holder af børnene. Jeg synes det er vigtigt at børnene møder voksne i klubben som er positive, som er glade for deres arbejde og holder af børnene. Nej Mere imødekommende pædagoger Bare et hils betyder meget. Det virker som om nogle af pædagogerne er placeret der, meget demotiverende at se på udefra. Den øvrige halvdel er til gengæld motiverede og aktive og børnene er vilde med dem. Syntes nogle af pædagogerne trænger til efteruddannelse i kommunikation og interaktion med børnene. De handler i afmagt og sproget lyder forfærdeligt i den korte sekvens man som forældre befinder sig i sfoen om eftermiddagen Hvis der ikke sker en mærkant andring i klubberne, så vil det være tidsbegrænset inden de lukker helt Det er synd at de ikke bruges til brobygning for børnehaverne mere. Jeg er sikker på at det var sundt for hele min datters klasse at de powered by defgo.net 28

95 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 12 Har du kommentarer til skoleklubberne i øvrigt? Svar havde de 2-3 måneder på skolen inden sommerferien, hvor de var 'tyvstartere'. det er super dejligt i Lundby dem kan i være stolte af. jeg synes det var dejligt prisen kom ned ellers havde jeg ik haft råd.. synes virkelig svend gønge og sfo ordning er super godt.. Vi har også haft en søn i 2. klasse til at gå i skoleklubben. Han har så lige skiftet skole for 1 måned siden, så han går ikke længere i SFO'en. Men SFO'en/skoleklubben var også en af årsagerne til, at vi traf beslutningen om at flytte skole. Der er så lidt styr på den SFO, hvor de mindre årgange er. De voksne slentrer bare rundt, der er så møgbeskidt og rodet, børnene taler så grimt til hinanden og behandler hinanden uartigt. Ingen af de voksne tager aktion, når et barn har gjort noget forkert. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke HVER dag lærer børnene at rydde op på deres plads, at smide deres skrald i skraldespanden osv. Det er en god aktivitet, og det kan i den grad smitte af på alle, at der bliver holdt orden. Vores søn var ikke selv glad for at være i SFO'en til daglig. Den kan i den grad forbedres på ALLE punkter. Det er søde søde medarbejder der passer på vores børn. Pædagogerne yder en fantastisk indsats i skoleklubberne trods alle nedskæringer. Det eneste jeg som forældre til et barn i 0. klasse stiller mig uforstående over for er, at der bliver uddelt kager efter skolesport, og at børn som hjælper med at rydde op i skoleklubbens puderum belønnes med både chokoladekiks og slikpinde. Jeg tror at skoleklubben skal blive bedre til at lave nogle tiltag sammen med de lokale foreninger hvis de skal forblive som de er efter den nye skolereform. Mange børn går til en eller anden form for eftermiddagsaktivitet som måske gør at forældrene fravælger skoleklub efter den lange skoledag er kommet til. nej Finder anden pasningsmuligheder når skoleklubben har lukket i ferier, så vores barn ikke skal i en fremmed skoleklub. Jeg er rigtig ked af at alle de spændende aktiviteter der en gang var i SFO'EN nu ikke kan lade sig gøre mere. SFO'EN er blot et opbevaringssted hvor der er enkelte voksne ser holder opsyn. Min datter kan heldigvis gå tidligt hjem når hun ikke gider være der mere. Mere bekymret er jeg for min yngste datter der skal starte til august. Det er længe at være i SFO fra kl 14 til når kvaliteten er som det er nu. Jeg havde jo også håbet at min yngste datter skulle have haft det gode SFO start som min store datter oplevede. Hun oplevede en fantastisk brobygning mellem børnehaven og Sfoen. Og hun startede i SFO'EN1. Maj som i virkeligheden var en langt større omvæltning end at starte i skole. De 3 mdr inden skolestart som forårsbarn tror jeg gav rigtige gode skolestart. Mvh En bekymret forældre til et kommende SFo batn Mere tid til børnene og flere pædagoger samt legesager.. Både inde som ude Sæt bare prisen op igen og giv os noget nærvær og aktivitet Vi oplever det meget rodet. Aftaler bliver ikke overholdt. "Sende hjem tider", bliver ikke overholdt af personalet. Vi oplever ikke at blive velmodtaget, og imødekommet. Vi oplever megen støj. Vi oplever desuden også, at computerspil på klubben, er for meget store børn år, som de små klasser får lov til at spille. Vi oplever til gengæld stor frihed til børnene. Meget udenomsplads - så længe det varer. (indtil de rykker ind på selve skolen) Vi oplever at børnene har stor glæde af bål (tænde, lave mad og spise det omkring bålet) Vi synes det er herligt at der er udenomsplads. (rulleskøjter, skateboard, balance bræt mv) Der er gode lokaler. Vi ligger hovedvægten på, at der ikke er nok opsyn/kontrol med vores børn. Nogen gange har børnene glemt at tjekke ind, og INGEN har bemærket det. Hypotetisk kunne barnet været kommet til skade, gået med en fremmed hjem eller løbet sin vej - ingen har styr på børneantallet og aftaler. Det er utrygt! Ellers et ok tilbud. Jeg synes at skoledagen er alt for lang, og stjæler mit barns fritid og overskud til fritidsaktiviteter. I gør hvad i kan, med de forringede muligheder. Måske kunne det være muligt at lektiecafe blev en del af SFO. Skoledagene er længere, forældre arbejder mere.. det kan forekomme urimeligt for alle parter at børnene konsekvent dagligt har lektier med hjem også? -det kan godt få mig til at hente før SFO eller tidligt, for ellers bliver det for sent for min i 1.klasse at læse lektier. Håber børnene altid huskes på ordentlig toilethygiejne og at de ikke bare kan vaske hænderne der, men også tørre dem... uden igen at skulle ind ved toilettet efter toiletpapir? powered by defgo.net 29

96 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 12 Har du kommentarer til skoleklubberne i øvrigt? Svar -Bliver altid mødt med en venlig hilsen, et smil eller en frisk kommentar og der tages fin afsked med børnene :) Der mangler info om de ubesatte stillinger er blevet besat. Det ville også være rart med billeder og navn af de ansatte, så man vidste hvem der var hvem, og hvem der bare er vikarer. jeg syntes hensynet til de mindre børn er for lille, nogle børn er ikke trykke ved de større børn. men med alle jeres nye tiltag, er der ikke nogle valg Alle medarbejdere i gøngehuset gør et godt og stort stykke arbejde. Har kun ros og en datter der er meget meget glad for sin skoleklub Jeg syntes at det virker som om at der ikke er så mange voksne og der er meget udskiftning af personale. Det er for meget støj og for mange urolige børn, og for lidt voksen kontakt. De er uhyggeligt golde og upersonlige Der er for få pædagoger og dermed for få pædagogiske tiltag i SKOLEKLUBBEN. Det er rigtig ærgerligt. Det er vigtigt at der fortsat er råd til vilde vulkaner. Der skal være langt bedre indhold og engagement fra personalets side. Alt alt for lidt pædagoger - dem der var med engagement og omsorg for børnene er rejst pga forholdene, dem der er tilbage er trætte og slidte fordi de står med kaos og alt for få børn Vigtig ting: toiletterne er konstant så ulækre og der stinker af tis helt ud på gangen når man går forbi- mit barn holder sig hele dagen til hun kommer hjem af den grund- urimeligt når man ved hvor vigtigt det er ift at komme på toilettet og hygiejne også!!! Bliver gjort Intet ved det. Skræmmende kaos af børn det er blevet efter ændring Det virker meget uoverskueligt at informere sit barn om hvad der kommer til at foregå af aktiviteter hver dag. Det kunne være rart hvis der blev indført en mere fast rutine for hvad der skete når man ankommer til skoleklub efter skole. Evt. en slags samling hvor børnene blev informeret om hvad der var af aktiviteter den dag, så de ikke gik glip af et tilbud, da de meget nemt glemmer de beskeder der er blevet givet om morgenen hjemmefra. Efter ændringerne er det blevet meget ringe. Det er kun opbevaring. Vi har flere gange oplevet både hos vores barn i 0.klog i 2.kl at de er kørt hjem uden der overhovedet er nogen der har opdaget det. Man kan hente hvem som helst i den sfo for de trykker sig bare ud og der er ingen voksne der aner hvor de er!!!!! Der mangler i høj grad kontrol med om børnene går hjem og med hvem!!!! Jeg nyder at min datter er så stor, at hun selv kan vælge skoleklubben fra og til som hun har lyst til. Jeg ville nok ikke være lige så tilfreds med tilbuddet, hvis hun skulle være der hver eneste eftermiddag. Min datter er heldigvis glad for at gå i skoleklubben. Dette skyldes søde voksne og gode venner. Men som forældre er det meget kaotisk at komme i klubben. Der er ofte børn som løber og råber på gangene, og flere gange har jeg oplevet børn som bliver løbet ned. Det er synd at de skal flytte op på skolen, når Hasselitten havde alle de rammer der skal til en god SFO/Skoleklub Bevar skoleklubberne og det uddannet personale, da det er af stor vigtighed, at børnene har en fritidsdel, hvor de danner andre relationer end i skolen, hvor de er sat i en klasse. Ligeledes at der er mange forskellige aktiviteter, børnene kan vælge i mellem. Ordningen er ligegyldig med den længere skoledag og de få aktiviteter taget i betragtning. Ja, vi oplever ekstrem høj grad af nye, ukendte ansigter. Vi oplever personale, der både kunne være vikarer, praktikanter, jobprøvning mm. Vi har ingen ide, og det er synd for børn og det faste personale. Nogle dage er der ingen at sige farvel til, og de løst ansatte aner ikke, om man går med de rigtige børn. Mange steder oplever man junglelov, fx i puderummet, hvor børnene bruger magt til at erobre puder og territorium. Der er ingen tid til pædagogisk faglighed, det er ren opbevaring. Det er der ikke meget udvikling i, og der er i hvert fald ikke tale om kvalitetssikring. Beslutningen om en lavere takst er fatal for vores børn, og vi ønsker i stedet pædagogisk uddannet personale ( kke medhjælpere) og kvalitet og omsorg i hverdagen. Vi er spændte på hvordan skoleklubben kommer til at fungere, når man flytter fra Hassellitten med mange inden- og udendørs muligheder til lokaler på skolen. De Gør det så godt de kan med de ressourcer der er. man har i skoleklubben glemt at der er børn der har det svært, når der er meget larm, savner nogle områder man kunne lave til stillerum Bedre opsyn med ind og indtjekning af børnene Der bør tilføres de nødvendige ressourcer så bemandingen optimal så skoleklubben kan forsætte. Vil meget gerne betale mere så normeringen kan blive sat op og vi kan få de gode aktiviteter tilbage. Personalet er presset med den normering der er sat powered by defgo.net 30

97 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 12 Har du kommentarer til skoleklubberne i øvrigt? Svar Utrolig ringe kontrol med børnene. Meget mobning og slogskampe der ikke ses Utrolig dårlig reaktion ved udeblivelse Nej Synes ikke at der er opsyn nok slet ikke udenfor Mit store barn keder sig tit Mit barn går i skoleklubben, da han ikke kan være alene hjemme. Heldigvis er han glad for det. De kan ikke undværes. det er dejligt der er morgen åbent for 4 klasser.. Synes i gør et kæmpe stykke arbejde for vores børn og for det bedste ud af dagen/året- på trods af at i gang på gang må ændre og ompriotere pga nedskæringer og besparelser! Håber at BUF, snart ville til smile jer nogle flere økonomiske ressourcer. Måske skulle man overveje mere nøje hvad det er man ønsker med skoleklubberne. Er det en opbevaringsboks den ene eller to timer der er til de skal hjem, eller ønsker man faktisk at der er aktiviteter og sjov for ungerne ud over computere eller ipads som de har så rigeligt af i hjemmet og skolen i forvejen,! - Årsagen til, at jeg ikke har meldt mit barn ud er, at han er super glad for at være i klub, og han vælger selv at gå derned, selvom han har mulighed for at gå hjem. - Jeg tænker, at det ville være en god ide at holde ipad-frie dage i klubben, især når vejret er fantastisk udenfor. Har ingen kommentarer goddag og farvel - manglende reaktion, når en "fremmed" henter børn = for få voksne til for mange børn = manglende overblik? Kæmpe ros til personalet i Hjertebjerg SFO, som heldigvis (for de flestes vedkommende) har været der længe og er grunden til, at vores barn fortsat går i skoleklub. De har bevaret SFO'ens ånd, selvom der med tiden er skåret flere og flere af de store aktiviteter fra. Tak! Keep on the good work Jeg mener skoleklub tilbuddet er blevet ringere med årene og det skyldes overvejende personalemangel. Vi som forældre er forstående for prisnedsættelse i forhold til at holde på børnene i skoleklubberne, men synes man kan mærke de manglende hænder og synlige pædagoger samt manglende aktivitet. Synes heller ej det er hensigtmæssigt at man ikke ser lederen af klubben på stedet, da denne har kontor på skolen. Har ellersaltod været glad bruger af skoleklubben men synes standarden er faldet en del. Fantastisk personale :-D Synd, at arbejdsmiljøet for kommunens dygtigste pædagoger sættes på så hård en prøve! Når Vordingborg kommune vælger at satse så lidt på Folkeskolen (kr/barn) ift. andre kommuner må der forventes fraflytning fra både skoler og kommune. Ærgerligt!!!! Er meget tilfreds med den indsats pædagogerne yder, efter der er skåret i antal voksne. Det er blevet lidt opbevaring af børn efter flere pædagoger er afskedet. Der mangler spændende aktiviteter som virker tiltalende for børnene. Vores søn er efter ændringerne, er gået 0. Klasse om., begyndt at snakke om at stoppe i sfo fordi det er kedeligt. Håber på mulighed for kreative aktiviteter. Og børnene bliver motiveret til at prøve forskellige ting. Fornemmer det er noget ensformidt og mest leg med Barbiedukker. Det virker til, at pædagogerne bruger energien i skoledelen... Dette bevirker, at vi som forældre har en fornemmelse af, at klubdelen bliver nedprioriteret... Nej Ærgerligt at nedlægge kommunens bedste SFO med de mest fantastiske faciliteter for børn fra klasse. Planerne om at flytte skoleklubberne op på skolen er katastrofal. Det vil i så fald være bedre, at skoleklubben forbliver i Hassellitten sammen med børnehavebørnene. Altid imødekommende medarbejdere, god info. Nej Jeg synes det er en skam, at der ikke er alderssvarende aktiviteter. Der er alt for få voksne tilknyttet skoleklassen. Der skal være flere uddannede pædagoger! Det er virkelig ærgerligt at skoleklubben er reduceret i areal, muligheder og personale. Før skolereformen var det er helt fantastisk sted - og personalet kæmper en brav kamp for at bevare det gode - men nedskæringerne har ødelagt meget. Og det er børnene det går ud over. Så tak til politikerne Mere engagement fra de ansatte Vi vil have dyrene tilbage Synes der er møgbeskidt. Få eller ingen aktiviteter styret af pædagogerne. Børnene passer dem selv. De er nedgraderet til at være et punkt på Tabulex. Ingen understøttende funktion/opbakning fra pædagogerne i forhold til børnenes evne til selvhjulpenhed. Ingen forældemøder som kan være platform for fælles forbedringer. Usynlig leder. Der er mærkbar forskel på den tid de har til arbejde. Det er tydeligt at personalet er presset. Trods det og færre aktiviteter, så er mine børn stadig trygge og glade og trives. Derfor er jeg tilfreds. powered by defgo.net 31

98 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre 12 Har du kommentarer til skoleklubberne i øvrigt? Svar Jeg savner en konkret udmelding både politisk og fra den lokale skole om hvad man kan forvente at indhold i skoleklubben - lige nu er det mest et opbevaringssted ind til vi kan hente vores børn. Reelt burde der laves en årsplan på niveau med de enkelte fag i skolen så vi som forældre vidste hvad vi ville få for vores penge og kunne opfordre vores børn til deltagelse i de enkelte aktiviteter. Prisnedsættelse mener jeg har været alt for stor - jeg ville hellere end gerne ha betalt f.eks 1300 kr så der havde været flere penge til pædagogtimer og derved større mulighed for at lave aktiviteter for ungerne. Savner mere opmærksomhed på, hvor de små børn er. En computer mere ville være godt. Det er ikke pga den længere skoledag, vi overvejer at melde barnet ud, men meget mere pga forringelsen. De er blevet en meget skrabet og til dels uinspirerende udgave af sig selv... Beklager... Vi er glade for de få pædagoger, der er tilbage. Det er en skam og meget trist at se den udvikling, som der er sket de senere år. Lokalerne er meget slidte, der er rodet og beskidt. For mange børn med for lidt fornuftig pædagogisk aktivitet, som i stedet farer rundt og larmer. - eller sidder passivt med en Ipad eller playstation - noget de kunne gøre hjemme. Der er for lidt personale til at kunne løfte ansvaret. Det er super ærgerligt, at Skoleklubben på Marienberg rykker op på skolen istedet for at blive. Det er fantastiske lokaler de har nu og udeområderne er helt perfekte. Frygter at børnene vil blive mere inde, når klubben flytter. ikke flere nedskæringer tak Jeg kan godt se udfordringerne, som den længere skoledag har givet, men eftersom ikke alle børn deltager i lektiehjælp pga. dårlig kvalitet i dette tilbud og gr., at det ikke er obligatorisk ved lov endnu, er der børn, der fortsat har tidligt fri, som ville kunne have stor glæde af nogle velfungerende værksteder og nogle dyr at kæle med. Det er synd, at der ikke tages hensyn til det. Den nye struktur går også ud over kommende skolebørn, som nu først kan starte til august gr. personalemangel. Det er synd. Det var en rigtig fin overgang, der var etableret mellem børnehave og skole, som vi havde tidligere, hvor børnene flyttede 1.maj. Den savner jeg. Mit indtryk er, som på mange andre områder at børneområdet, at der spares alt for meget. Der er alt for mange børn på meget lidt plads, og alt for få hænder til at tage sig ordentligt af dem. De kan end ikke alle få deres egen garderobe, hvor de har plads til tøj m.v., som de skal bruge i klubben. For mig er det blevet til lagerplads, som jeg kun bruger, hvis jeg virkelig ikke har andre muligheder. Stege skoleklub mangler i den grad profil. Det er meget svært at få et overblik over de meget meget få aktiviteter der er, ligesom det er svært at se udviklingen. Stege skoleklub mangler i den grad traditioner som kan binde folk sammen og de mangler i den grad en rød tråd gennem de aktiviter de tilbyder ( der er ingen sammenhæng). Til sidst kan der nævnes en undren over at det virkelig er nødvendigt at bruge en hel stilling på ar varetage en "hønemor" funktion, som jo næsten er helt væk i forbindelse med det nye digitale afkrydsningssystem. Udadtil virker det som en loppetjans og giver et dårligt signal Personale gør en formidabel indsats, selvom deres arbejdsforhold er blevet forringet. De gør hvad de kan med de midler de har til rådighed og de gør alt hvad de kan, så børnene ikke mærker forandringerne. Personale gør en formidabel indsats, selvom deres arbejdsforhold er blevet forringet. De gør hvad de kan med de midler de har til rådighed og de gør alt hvad de kan, så børnene ikke mærker forandringerne. Nej Efter nedskæring af personalet, er der blevet meget beskidt i sfo / klubben. Der sker ingen aktivitet med børnene. Forholdene er blevet meget dårlige. powered by defgo.net 32

99 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre powered by defgo.net 33

100 Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune, spørgeskema til forældre Udført af: Vordingborg kommune: Skoleområdet (Afdeling for skoler) Virksomhedsnavn: Vordingborg kommune Udførelsestidspunkt: :50:37 Antal besvarelser: 494 Antal inviterede respondenter (pr. ): 0 Besvarelsesprocent: 0% powered by defgo.net 34

101 Bilag: 9.2. Notat Dækningsgrader og fremmøde Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82460/15

102 12. juni 2015 Dækningsgrader og børn pr. ansat Dækningsgrader Dækningsgraden er et udtryk for hvor stor andel af eleverne der benytter pasningstilbuddet.i forbindelse med indførelsen af den nye folkeskolereform i skoleåret 2014/15 blev der oprettet nye miniklubber ( klasse) og juniorklubber ( kl.). Forældrebetalingen blev nedsat forholdsmæssigt i forhold til den mindre tid i klubberne. Ved skoleårets begyndelse i august 2014 var dækningsgraderne henholdsvis 72 % i miniklubberne og 19 % i juniorklubberne. Den nye Skoleklub pr. 1. januar 2015 er for elever i kl. For at gøre det sammenligneligt med mini- og juniorklubberne er dækningsgraderne i skoleklubben delt op og beregnet til 69 % i kl. og 18 % i klasse. Faldet i dækningsgraden er naturligt, idet der normalt ikke er tilgang men kun afgang hen over skoleåret. Til sammenligning kan oplyses, at der i den gamle SFO 1 (0.-3 kl.) ved skoleåret begyndelse 2012/2013 var en dækningsgrad på 89 % faldende til 83 % ultimo april 2013 I de gamle SFO 2 var dækningsgraden 40 %, faldende til 30 %. Konklusion Afgangen i den nye skoleklub er betydeligt reduceret hen over skoleåret set i forhold til den gamle ordning, især for elever i 4.-6 kl. Det nye klubtilbud for 4-6 kl. med deraf øget åbningstid i ferie og morgenåbning og reduceret forældrebetaling ser ud til at fastholde eleverne i tilbuddet. Den reelle effekt af tilbuddet vil dog først ses ved starten af skoleåret 2015/16 hvor det må forventes at flere børn bliver i tilbuddet. Antal børn pr. ansat Antal børn pr. ansat i miniklubberne var ved starten af skoleåret 2014/15 således: Ved starten af skoleåret 2014/2015 Børn i Miniklubben Børn pr. ansat. Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Mellem 6 og 7 23 ansatte 131 børn 6 børn Mellem 7 og 8 23 ansatte 363 børn 16 børn Hvor mange ansatte er der om eftermiddagen Før ansatte 1001 børn 16 børn mellem 15. og ansatte 761 børn 12 børn mellem 16. og ansatte 358 børn 10 børn Til sammenligning var børn pr. ansat i skoleklubben ultimo april således:

103 Fremmødeprocenten ultimo april Børn i skoleklubben Børn pr. ansat. Hvor mange pædagoger er på arbejde om morgenen Mellem 6 og 7 21 ansatte 109 børn 5 børn Mellem 7 og 8 22 ansatte 302 børn 14 børn Hvor mange ansatte er der om eftermiddagen Før ansatte 897 børn 16 børn mellem 15. og ansatte 624 børn 10 børn mellem 16. og ansatte 332 børn 9 børn Der ses ikke de store udsving i børn pr. ansat. Antallet af ansatte i skoleklubben blev reduceret med 6 fuldtidsstillinger pr. 1. januar, hvilket ses i sammenligningen. Det betyder, at der er færre børn der benytter skoleklubben ultimo april, hvilket ikke helt stemmer overens med et lille fald i dækningsgraden. Det skal hertil bemærkes, at børn pr. ansat ved skoleårets start er for bh 3 kl. mens børn pr. ansat ultimo april er for 0-6 kl. Samtidig er fremmødet i august og maj måned svært sammenligneligt, idet man må formode, at børn benytter tilbuddet i august hvor skoleåret lige er startet, hvorimod man må formode, at ultimo april er der flere børn, der ikke benytter tilbuddet men stadig er tilmeldt. Datagrundlag Fremmødeprocenterne er beregnet ud fra elevfremmøde én uge i august 2014 og én uge ultimo april 2015.

104 Bilag: 9.3. Antal børn pr. ansat alle skoleklubber Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83353/15

105 Møn skole Hjertebjerg Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 1 ansat 6 børn 6 børn Mellem 7 og 8 1 ansat 13 børn 13 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 29 børn 10 børn mellem 15. og ansat 25 børn 8 børn mellem 16. og ansat 7 børn 4 børn Møn skole Stege Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 2 ansat 11 børn 6 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 26 børn 13 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 58 børn 15 børn mellem 15. og ansat 43 børn 9 børn mellem 16. og ansat 17 børn 9 børn Møn skole Fanefjord Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 1 ansat 4 børn 4 børn Mellem 7 og 8 1 ansat 16 børn 16 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 48 børn 16 børn mellem 15. og ansat 36 børn 12 børn mellem 16. og ansat 20 børn 10 børn Kulsbjerg skole Stensved

106 Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 2 ansat 9 børn 5 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 25 børn 13 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 42 børn 8 børn mellem 15. og ansat 35 børn 7 børn mellem 16. og ansat 31 børn 16 børn Kulsbjerg skole, Mern Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 1 ansat 6 børn 6 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 21 børn 11 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 40 børn 13 børn mellem 15. og ansat 26 børn 9 børn mellem 16. og ansat 26 børn 13 børn Kulsbjerg skole, Nyråd Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 2 ansat 9 børn 5 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 17 børn 9 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 52 børn 10 børn mellem 15. og ansat 28 børn 6 børn mellem 16. og ansat 24 børn 12 børn Gåsetårnskolen, Marienberg

107 Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 2 ansat 10 børn 5 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 30 børn 15 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 75 børn 19 børn mellem 15. og ansat 49 børn 10 børn mellem 16. og ansat 26 børn 7 børn Gåsetårnskolen, Ørslev Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i Miniklub Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 2 ansat 9 børn 5 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 34 børn 17 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 51 børn 13 børn mellem 15. og ansat 36 børn 9 børn mellem 16. og ansat 15 børn 8 børn Gåsetårnskolen, Kastrup Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 2 ansat 14 børn 7 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 28 børn 14 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 81 børn 16 børn mellem 15. og ansat 52 børn 10 børn mellem 16. og ansat 29 børn 15 børn Gåsetårnskolen, Iselinge

108 Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 2 ansat 8 børn 4 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 35 børn 18 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 149 børn 21 børn mellem 15. og ansat 103 børn 13 børn mellem 16. og ansat 46 børn 9 børn Præstø skole, Præstø Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 1 ansat 7 børn 7 børn Mellem 7 og 8 1 ansat 21 børn 21 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 149 børn 25 børn mellem 15. og ansat 107 børn 22 børn mellem 16. og ansat 52 børn 13 børn Svend gønge skolen Lundby Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 2 ansat 9 børn 5 børn Mellem 7 og 8 2 ansat 19 børn 10 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 88 børn 13 børn mellem 15. og ansat 64 børn 9 børn mellem 16. og ansat 24 børn 6 børn Svend gønge skolen, Bårse

109 Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 1 ansat 7 børn 7 børn Mellem 7 og 8 1 ansat 17 børn 17 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 35 børn 12 børn mellem 15. og ansat 20 børn 7 børn mellem 16. og ansat 15 børn 8 børn Alle klubber Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 21 ansat 109 børn 5 børn Mellem 7 og 8 22 ansat 302 børn 14 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om eftermiddagen Før ansat 897 børn 16 børn mellem 15. og ansat 624 børn 10 børn mellem 16. og ansat 332 børn 9 børn

110 Bilag: 9.4. Evaluering af ændringer i skoleklubberne Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85429/15

111 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Evaluering af ændringer i skoleklubberne Sagsnr.: 15/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 9. oktober 2014, at skoleklubberne på de fem distriktsskoler fra 1. januar 2015 organiseres som et samlet skoleklubtilbud med ændret indhold og til en forældrebetaling på 700 kr. Ændringerne skete på baggrund af et faldende antal børn i klubberne, som blandt andet skyldes at eleverne har en længere skoledag og dermed færre timer i skoleklubben, efter skolereformen. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden, at ændringer i Mini- og Juniorklubtilbud evalueres ved afslutningen af skoleåret 2014/15. Den faldende forældrebetaling medfører, at antallet af ansatte er skåret ned, og at antallet af pædagogiske aktiviteter blev færre pr. 1. januar. Åbningstiden er uændret fra kl (16.30 fredag). Som konsekvens af ændringerne i indholdet i skoleklubberne overflyttes børnehavebørnene først til skoleklubberne den 1. august. Det sker fordi, det vurderes, at det ændrede indhold i skoleklubberne er mindre velegnet til de yngre børn. (Brobygning mellem børnehaver, skoler og skoleklubber evalueres til efteråret.) Evaluering af skoleklubberne I forbindelse med evalueringen har administrationen gennemført en kort spørgeskemaundersøgelse om skoleklubbernes nye mål- og indholdsbeskrivelser blandt skolernes klubkoordinatorer, samt en spørgeskemaundersøgelse om skoleklubberne blandt forældrene. Begge undersøgelser er anonyme og er besvaret af hhv. alle 5 klubkoordinatorer og 494 forældre. Derudover er der indsamlet data om belægningsgrad og fremmøde i skoleklubberne. I forhold til forventninger og tilfredshed fordeler forældrenes svar sig således: I meget høj grad / høj grad I nogen grad I ringe grad/ slet ikke I hvor høj grad er dit barn glad for at gå i 49 % 30 % 10 % skoleklubben? I hvor høj grad bliver dine forventninger til 35 % 36 % 23 % skoleklubben opfyldt? I hvor høj grad er du tilfreds med dit barns skoleklub? 37 % 34 % 18 % Der er meget stor spredning på svarfordelingerne, når de opdeles på de enkelte skoleklubber: Ved spørgsmålet I hvor høj grad er dit barn glad for at gå i skoleklubben? hvor andelen af svar i kategorierne i meget høj grad/ høj grad varierer fra 34 % til 79 % på de 13 skoleklubber. Svarandelen i kategorierne i ringe grad/ slet ikke varierer fra 0 % til 24 % 1

112 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Ved spørgsmålet I hvor høj grad bliver dine forventninger til skoleklubben opfyldt?, her spænder andelen af svar i kategorierne i meget høj/ høj grad fra 21 % til 77 %, og andelen af svar i kategorierne i ringe grad/ slet ikke spænder fra 0 % til 32 %. Ved spørgsmålet I hvor høj grad er du tilfreds med dit barns skoleklub? varierer andelen af svar i kategorierne i meget høj grad/ høj grad fra 24 % til 83 %, og andelen af svar i kategorierne i ringe grad/ slet ikke varierer svarene fra 0 % til 38 %. Forældrene er også spurgt om prisnedsættelsen: Ja, jeg har valgt at beholde mit barn i skoleklubben pga. prisnedsættelsen Har prisnedsættelsen haft betydning for dit valg af skoleklub til dit barn Ja, jeg har indmeldt mit barn i skoleklubben pga. den nye pris Nej, det har ikke haft betydning for mit valg af skoleklub til mit barn 17 % 2 % 65 % Og den længere skoledag: Har du overvejet at melde dit barn ud af skoleklubben, efter der er kommet en længere skoledag? Ja 42 % Nej 54 % Herudover er forældrene blevet spurgt til hvilke aktiviteter i skoleklubben, de synes godt om, og om der er aktiviteter, de synes mangler samt om yderligere kommentarer til skoleklubberne. Der er mange åbne svar, som overordnet fordeler sig inden for følgende emner: Det opleves, at der er færre ansatte og mindre tid/ ressourcer til aktiviteter med børnene Børnene har kort tid i skoleklubben grundet den længere skoledag Faldende kvalitet i tilbuddet Vil gerne betale mere for et tilbud af højere kvalitet Dækningsgrad i skoleklubberne I starten af skoleåret 2014/2015 var der en belægningsgrad i miniklubberne (0.-3. klasse) på 72 % og 19 % i juniorklubberne (4.-6. klasse). Ultimo april 2015 er dækningsgraderne hhv. 69 % og 18 %. Faldet i dækningsgrad er naturligt, idet der normalt ikke er tilgang men derimod afgang henover skoleåret. Til sammenligning var dækningsgraden i skoleåret 2012/ % (SFO 1) faldende til 83 % og 40 % (SFO 2) faldende til 30 %. Det betyder at afgangen er betydeligt reduceret det første halve år i den nye skoleklub især for elever i klasse. Antal børn pr. ansat i skoleklubberne april 2015 Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Ansatte Børn i skoleklubben Børn pr. ansat Mellem 6 og 7 21 ansatte 109 børn 5 børn Mellem 7 og 8 22 ansatte 302 børn 14 børn Hvor mange ansatte er på arbejde om 2

113 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget eftermiddagen Før ansatte 897 børn 16 børn mellem 15 og ansatte 624 børn 10 børn mellem 16 og ansatte 332 børn 9 børn I gennemsnit er der max. 16 børn pr. ansat i skoleklubberne i løbet af en dag, hvilket er stort set det samme antal som ved skoleårets start: Antal børn pr. ansat i miniklubben august 2014: Ved starten af skoleåret 2014/2015 Hvor mange ansatte er på arbejde om morgenen Mellem 6 og 7 Mellem 7 og 8 Børn i Miniklubben Børn pr. ansat 23 ansatte 131 børn 6 børn 23 ansatte 363 børn 16 børn Hvor mange ansatte er der om eftermiddagen Før 15. mellem 15 og ansatte 1001 børn 16 børn 66 ansatte 761 børn 12 børn 36 ansatte 358 børn 10 børn mellem 16 og 17 Der er dog enkelte udsving i antal børn pr. ansat, når det opdeles på de enkelte skoleklubber, så der i én klub er max. 10 børn pr. ansat og i en anden skoleklub er max. 25 børn pr. ansat i et tidsrum af dagen. Da data er indsamlet én uge ultimo april 2015, må der tages højde for, at fremmødeprocenten kan have været anderledes i perioden januar - marts De fem klubkoordinatorer har i evalueringen forholdt sig til de nye mål- og indholdsbeskrivelser for skoleklubberne, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. februar Målene vægtes i arbejdet i klubberne, men da de først trådte i kraft i marts i år er de stadig i implementeringsfasen, og der arbejdes med at få sat dem ind i en lokal kontekst i skoleklubberne. Samtidig med beslutningen om ændringerne i skoleklubberne, besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle sikres et tilstrækkeligt antal medarbejdere på de mindre skoleafdelinger Fanefjord, Hjertebjerg, Mern og Bårse. Der blev afsat kr. fra 1. januar 2015 og frem til skoleårets afslutning til ekstra personaleressourcer til 10 timer pr. skoleuge. På baggrund af evalueringen er der ikke noget der tyder på et faktuelt behov for ekstra midler til yderligere bemanding på de små afdelinger, og ordningen kan derfor udfases. Bilag: 1 Åben Notat Dækningsgrader og fremmøde 82460/15 2 Åben Antal børn pr. ansat alle skoleklubber 83353/15 3 Åben Evaluering af skoleklubberne i Vordingborg Kommune juni 2015, analyserapport forældreundersøgelse.pdf 84949/15 Indstilling Administrationen indstiller, at resultaterne af evalueringen drøftes. 3

114 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget at skoleklubberne fortsætter i deres nuværende form og evalueres igen om et år. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev udsat med henblik på kvalitetssikring af talmateriale. Sagen genoptages til behandling på august mødet. 4

115 Bilag: 9.5. Samlet notat evaluering _ alle skoleklubber rettet PDF Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

116 NOTAT Sagsbehandler: Carsten Bukhave Oprettet: Sagsnr.: 15/12967 Dokumentnr.: 94394/15 Bilag til Børne-, Unge og Familieudvalget om evaluering af skoleklubber - juni /02/2015 Side 1 af 8

117 Alle klubber Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Mellem 6 og Mellem 7 og Før 15. mellem 15. og mellem 16. og 17. Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Tilmeldte alle klubber august 2014 april 2015 Tilmeldte Tilmeldte august 2014 april /02/2015 Side 2 af 8

118 Gåsetårnskolen, Marienberg Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Gåsetårnskolen, Ørslev Børn pr. ansat i Børn pr. ansat miniklub august i skoleklub 2014 april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april /02/2015 Side 3 af 8

119 Gåsetårnskolen Kastrup Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Gåsetårnskolen Iselinge Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april /02/2015 Side 4 af 8

120 Kulsbjerg skole, Stensved Børn pr. Børn pr. ansat i ansat i miniklub august skoleklub 2014 april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Kulsbjerg skole, Mern Børn pr. Børn pr. ansat i ansat i miniklub august skoleklub 2014 april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Kulsbjerg skole, Nyråd Børn pr. Børn pr. ansat i ansat i miniklub august skoleklub 2014 april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april /02/2015 Side 5 af 8

121 Møn skole Hjertebjerg Børn pr. Børn pr. ansat i ansat i miniklub august skoleklub 2014 april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Møn skole Fanefjord Børn pr. Børn pr. ansat i ansat i miniklub august skoleklub 2014 april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Møn skole Stege Børn pr. Børn pr. ansat i ansat i miniklub august skoleklub 2014 april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april /02/2015 Side 6 af 8

122 Præstø skole Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april /02/2015 Side 7 af 8

123 Svend Gønge-skolen Bårse Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Svend Gønge-skolen Lundby Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april 2015 Mellem 6 og Mellem 7 og Før mellem 15. og mellem 16. og Tilmeldte august/april Børn pr. ansat i miniklub august 2014 Børn pr. ansat i skoleklub april /02/2015 Side 8 af 8

124 Bilag: Brev til BUF om lukning af skoleklub Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91806/15

125 Møn Skole Hjertebjerg-Stege-Fanefjord Tlf SKOLEBESTYRELSEN 12. marts 2015 Børn Unge og Familie Råhuset Vordingborg Vedr. åbningstider Møn Skole Klubtilbud. Skolebestyrelsen på Møn Skole har drøftet åbningstider / åbningsdage i skoleferier. Baggrunden for drøftelsen er en erkendelse af, at den reducerede økonomi giver nogle ganske store udfordringer i forhold til personalenormeringen / bemandingen i ferier og på helligdage Med udgangspunkt i ovenstående ønsker Skolebestyrelsen om tilladelse til at lukke SFO klubberne på henholdsvis Hjertebjerg og Fanefjord afdelingerne i fire uger om sommeren og i alle andre ferier og helligdage. En sådan ordning vil give mulighed for at personalet kan afvikle ferie i børnenes ferieperioder. Det vil ligeledes betyde, at bemandingen på Stege afdelingen bliver bedre i ferieperioden og på alle afdelinger i den øvrige del af året. Vores erfaring viser, at det kun er relativt få børn, der benytter sig af tilbuddet om klub i ferier og på skolefridage. Venlig hilsen Skolebestyrelsen Møn Skole Troels Christensen

126 Bilag: Feriebelægning Møn Skoles skoleklubber Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93964/15

127 Hermed en opgørelse af feriebelægningen på Møn skole Sommerferie uge 27 Stege Hjertebjerg Fanefjord Sommerferie uge 28, 29 & (de 3 afdelinger er i Stege skoleklub) Sommerferie uge 31 & Efterårsferie Vinterferie

128 Bilag: Specialundervisning skoleåret Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

129 Afdelingen for skoler, 10 juni 2015, cabu. Specialundervisning Gåsetårnskolen Kulsbjerg Skole Svend Gønge-skolen Præstø Skole Møn Skole Samlet 13/14 14/15 15/16 13/14 14/15 15/16 13/14 14/15 15/16 13/14 14/15 15/16 13/14 14/15 15/16 13/14 14/15 15/16 Elever hvor Vordingborg er betalingskommune inkluderede elever (o. 9 timer) ekskluderede til KCK eksk. Til heltidsundervisning Ekskluderet til andre tilbud I alt egne elever Inkluderede elever (o.9 t.) fra andre kommuner. 0 inkluderede elever

130 Bilag: Resume Rammeaftale 2016.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91682/15

131 Resume: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en Rammeaftale (udviklingsstrategi og styringsaftale) på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel) Udviklingsstrategien og Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder der skal arbejdes med i det pågældende år. Balance mellem udbud og efterspørgsel Det generelle billede ift kommunernes tilbagemeldinger er at der på kapacitetssiden i det store hele opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse også unge og deraf øget pres på forsorgshjemsområdet pga forsørgelsesreformerne (kontanthjælp og førtidspension) og betoner derudover misbrugsproblematikker også for de unge. På ungeområdet er der separate problematikker omkring hjemløshed, misbrug og indenfor forsorgshjemsområdet. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift psykiatriområdet. På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Gennemgående oplyser landets kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 10 til rammeaftalen er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. Fokusområder

132 Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 17. april 2015 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og region Sjælland samlet til et temamøde, hvor oplæg til fokusområder for 2016 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også inviteret. Udover den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede 1/ som man ville skulle arbejde med i 2016, blev der foreslået 4 andre fokusområder som der var opbakning til. Fokusområderne for 2016 er: 1) Central udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) 3) Psykiatriområdet 4) Kommunikationsområdet 5) Økonomi: Effektiviseringsanalyser Kommunikationsområdet og økonomi er to nye fokusområder. Ift. kommunikationsområdet vil der i 2016 være fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, som både tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og samtidig sikrer områdets økonomiske og faglige bæredygtighed. Dette inkluderer bl.a. en analyse af områdets ydelses-og prisstruktur ift. øget gennemsigtighed og kortlægning af fordele og ulemper ved abonnementsaftaler. Ift fokusområdet om økonomi arbejdes med fælles effektiviseringsværktøjer som går på tværs af de 17 kommuner i region Sjælland som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017 bl.a med benchmarkanalyse af handicapområdet, analyse af visitation, belægningsprocent, udbud/markedsmodning og takster som effektiviseringsinstrument Udviklingsstrategien for 2016 er udarbejdet på baggrund af de 17 kommuners tilbagemeldinger om forventede ændringer i udbud og efterspørgsel og netværksgruppernes tilbagemelding indenfor de enkelte delområder samt de nævnte drøftelser om fokusområderne. Styringsaftalen Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud

133 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2016 fremgår KKR Sjællands beslutning april 2015 om: at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt prisog lønudviklingen og med fokus på effektivitet, og tiltrådte forslag til analyse og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, og opfordrede kommuner og region til at levere data til brug for analyser og fremtidig styring af områderne. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Børnehus Jf. Rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte Børnehus. Børnehus Sjælland blev oprettet 1/ som en del af overgrebspakken og drives af Næstved kommune som skønner at der i 2015 vil være ca. 180 sager. KKR besluttede i december 2012 at indstille til Socialministeriet, at det regionale Børnehus for region Sjælland skulle ligge i Næstved. Beslutningen indeholdt ikke en satellit. Politiet for Midtog Vestsjælland havde inden beslutningen tilkendegivet, at de ønskede, såfremt Børnehuset blev placeret i Næstved, at der blev etableret en satellit i Roskilde. Et ønske, som Midt- og Vestsjællands Politi siden har genfremført. KKR drøftede spørgsmålet om satellit på baggrund af fornyet henvendelse fra Midt- og vestsjællands politi på møde i oktober Beslutningen var at KKR Sjælland tiltrådte indstillingen, idet man tog orienteringen til efterretning og besluttede at se tiden an i forhold til beslutning om evt. satellit. KKR Sjællands formand meddelte dette til midt- og vestsjællands polit i et brev af 26. marts I brevet henvises til, at det med drøftelsen af Styringsaftalen for 2016 i sommeren 2015 vil være naturligt at gøre status for aktiviteterne i Børnehuset. Næstved Kommune har i vedlagte baggrundsnotat i bilag 11 til rammeaftalen forsøgt at belyse de punkter, der indledningsvis kan være afgørende for overvejelserne om at beslutte en satellit. Sammenfattende kan det siges, at en satellit naturligvis vil reducere transporttiden for borgere og medarbejdere fra de omkringliggende kommuner, samt naturligvis ikke mindst medarbejdere fra Midt- og Vestsjællands politi. Det vil til gengæld være vanskeligere at opretholde et stærkt fagligt miljø. Udgifterne til såvel etablering som drift af en satellit skal alene afholdes af de 17 kommuner fordelt efter antallet af 0-17-årige. Næstved Kommune anslår forsigtigt etableringsudgifterne til minimum 1,5 mio. kr. og den forventede udvidelse af driftsudgiften til 1 mio. kr. om året.

134 Notatet er sendt til midt- og Vestsjællands politi med anmodning om bemærkninger med udgangen af maj måned. Sagen har været drøftet i styregruppen for rammeaftale. Styregruppen lagde generelt vægt på sikringen af et højt fagligt niveau og miljø, og pointerede at der altid vil være transport i fht,. højst specialiserede institutioner. Det blev på mødet oplyst, at der er en erfaringsopsamling fra Socialstyrelsen på vej, men denne forventes ikke specifikt at berøre spørgsmålet om satellit. Socialtilsyn Jf. Rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte Socialtilsyn Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 i praksis først drøftes i KKR som separat sag i efteråret 2015 og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for National koordinationsstruktur og Socialstyrelsens centrale udmeldinger Lov om ændring af lov om socialservice som er vedtaget 1/ rummer en national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen overvåger specialiserede og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering. Deadline for behandling er 1/3-2016, fremadrettet behandles det administrativt og politisk som en del af rammeaftalens rammeaftalen i oktober. Der er igangsat en proces for at kunne svare på om der er tilfredsstillende udbud indenfor de to områder i regionen og rammeaftalesekretariatet varetager indsamlingen af data fra kommunerne og afrapporterer til Socialstyrelsen 1/ I forbindelse med de centrale udmeldinger har styregruppen for rammeaftale Sjælland afholdt to workshops om forpligtende samarbejde på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet. På de to workshops drøftede udbydere og bestillere på synsområdet og hjerneskadeområdet tilbud, behov og muligheder for samarbejde indenfor de forskellige målgrupper jf. Socialstyrelsens centrale udmeldinger Ny takstbekendtgørelse Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse, der er implementeret i styringsaftalen og takstaftalen og som tager højde for de ændrede regler om overførsel af over/underskud. Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er at underskud op til 5% ikke længere kan overføres. De hidtidige principper i styringsaftalen fastholdes: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser

135 Beregningen af takster i 2016 baseres på KLs nye P/L skøn i relation til resultatet ved OK 2015

136 Bilag: Rammeaftale Udviklingsstrategi 2016 og Styringsaftale 2016 til kommuner og Regionsråd juni 2016.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91683/15

137 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland 1

138 Indholds fortegnelse Sammenfatning: 4 Indledning 6 Ændringer og aktiviteter 8 Udviklingsstrategien 10 Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger: 12 1)Børn og unge 13 2)Misbrug 13 3)Voksne handicappede 13 4)Voksne sindslidende 14 5)Herberg og Forsorgshjem 15 6)Kvindekrisecentre 15 7)Specialundervisning for voksne 15 8)Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) 17 9)Hjælpemidler 17 10)Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 18 Fokusområder 21 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne 25 Grønland 25 Færøerne 27 Styringsaftalen 28 Tilbud omfattet af Styringsaftalen 29 Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger 30 Mindst mulig administration 30 Færrest mulige takster 30 Færrest mulige tillægsydelser 30 Anbefalinger fra KKR Sjælland 31 Betalingsmodeller 31 Traditionel takstbetaling 31 Afregning for tillægsydelser 31 Betalingsaftale 32 Objektiv finansiering 32 Aftale om prisstruktur. 33 Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. 33 Aftaler om afregningsfrister. 34 2

139 Opsigelsesvarsler 34 Overførsel af over/underskud 35 Standardkontrakter 35 National Koordinationsstruktur og centrale udmeldinger 35 Taskforce ift. lukningstruede tilbud: 36 Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR 37 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 37 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 37 Ny takstbekendtgørelse uddrag fra budgetvejledningen 38 Børnehus 39 Bilagsoversigt: 40 3

140 Sammenfatning: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en Rammeaftale (udviklingsstrategi og styringsaftale) på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel) Udviklingsstrategien og Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder der skal arbejdes med i det pågældende år. Det generelle billede ift kommunernes tilbagemeldinger er at der på kapacitetssiden i det store hele opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse også unge og deraf øget pres på forsorgsområdet (pga forsørgelsesreformerne ) og betoner derudover misbrugsproblematikker også for de unge. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift psykiatriområdet. På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 17. april 2015 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og region Sjælland samlet til et temamøde, hvor oplæg til fokusområder for 2016 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også inviteret. Udover den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede 1/ som man ville skulle arbejde med i 2016, blev der foreslået 4 andre fokusområder som der var opbakning til. Fokusområderne for 2016 er: 1) Central udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) 3) Psykiatriområdet 4) Kommunikationsområdet 5) Økonomi - 4

141 Udviklingsstrategien for 2016 er udarbejdet på baggrund af de 17 kommuners tilbagemeldinger om forventede ændringer i udbud og efterspørgsel og netværksgruppernes tilbagemelding indenfor de enkelte delområder samt de nævnte drøftelser om fokusområderne. Styringsaftalen Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2016 fremgår KKR Sjællands beslutning april 2015 om: at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt prisog lønudviklingen og med fokus på effektivitet, og tiltrådte forslag til analyse og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, og opfordrede kommuner og region til at levere data til brug for analyser og fremtidig styring af områderne. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I lighed med styringsaftale 2015 indgår forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud: en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud som er bevaringsværdige. Taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og loven med den nationale koordinationsstruktur pr. 1/ Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Rammeaftalesekretariatet indsamler data fra kommunerne og afrapporter til Socialstyrelsen 1/ Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse som er implementeret i takstaftalen I lighed med styringsaftale 2014 og 2015 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for

142 Indledning Nærværende Rammeaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede 1 Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Specialundervisningsområdet består af områderne: Specialundervisning for børn Specialundervisning for voksne Rammeaftalen anvendes på følgende typer af tilbud i regionen: Særlige dagtilbud for børn og unge Særlige klubtilbud for børn og unge Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner efter SEL 66, nr. 6. Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. Hjælpemiddelcentraler Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Rammeaftalen anvendes på følgende typer af specialundervisningstilbud i regionen: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet Undervisningstilbud for personer med tale-, høre eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre). Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, og sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 1 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade. 6

143 Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Der er i 2015 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud i Region Sjælland er: Kofoedsminde, Synscenter Refsnæs og Kolonien Filadelfia. De sikrede afdelinger i Region Sjælland er: Bakkegården og Stevnsfortet. Oversigt over lands-& landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er vedlagt i bilag. Regionerne eller en eller flere kommuner skal etablere tilbud efter 108 i lov om social service til personer som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet - gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet indgår i en allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale. Allongen er vedlagt i bilag. Tilbud i Rammeaftalen kan kategoriseres på følgende 3 typer: 1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt salg af pladser til andre kommuner. (Lokale tilbud). 2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet. (Klynge-tilbud). 3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuner, evt. også af kommuner uden for regionen. (Regionalt orienterede tilbud). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse fremgår af bilag 4 i rammeaftalen. Alle offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. 7

144 Ændringer og aktiviteter Siden sidste Rammeaftale medio 2014 har der været følgende ændringer og aktiviteter: Misbrug Ift. fokusområdet for 2014 om metodeudvikling med misbrugsområdet som case er gennemført en analyse i 2014 om kvalitet og sammenhæng på misbrugsområdet i Region Sjælland. Der er etableret en klyngeorganisering som fortsætter udviklingsarbejdet. De mest specialiserede tilbud Der er for 2. gang ultimo 2014 gennemført en kortlægning af de mest specialiserede tilbud og indsatser på børne-og voksenområdet i kommunerne i Region Sjælland. I 2015/2015 er udpeget 9 tilbud som mest specialiserede, hvilket er en udvidelse med to ift. 2013/2014. Hjerneskade Der er primo 2015 gennemført 2. spørgeskemaundersøgelse der afdækker senhjerneshjerneskadeindsatsen ift Sundhedsstyrelsens krav i forløbsprogram og KLs anbefalinger som opfølgning på projektet om senhjerneskadede, der er gennemført i Hjerneskadeområdet aktualiseres af at Voksne med erhvervet senhjerneskade er en af de to centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen 1/11. Forpligtende samarbejde og Taskforce ift. lukningstruede tilbud Fokusområdet (2014) forpligtende samarbejde ligger i forlængelse af arbejdet med de mest specialiserede tilbud. Der er under fokusområdet arbejdet med forslag til en regional overvågningsstruktur og forslag til hvordan man samler op hvis der konstateres problemer. Dette arbejde skal medvirke til at forhindre evt. driftspålæg og skal ses i sammenhæng med etablering af den nationale koordinationsstruktur på det mest specialiserede socialområde. Konkret sker der en løbende overvågning via årlig afdækning af mest specialiserede tilbud (hvad der minimum skal samarbejdes om) og der er etableret en taskforceprocedure for håndtering af lukningstruede bevaringsværdige tilbud i styringsaftalen. December 2014 og januar 2015 er afholdt workshops om forpligtende samarbejde med hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet som cases jf. socialstyrelsens centrale udmeldinger. Analyse af kommunikationsområdet Styregruppen har ultimo 2014 besluttet at igangsætte en analyse af kommunikationsområdet som en del af udviklingsarbejdet og i første omgang med Taleinstituttet, VISP og Specialrådgivningen som cases, da disse institutioner alle oplever reduktion i abonnements aftaler. Der arbejdes videre med analysen herunder som fokusområde for 2016 Lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen) Lov om ændring af lov om social service mv. er trådt i kraft 1/ og rummer væsentligst en National koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen får en række beføjelser ift. kommunerne: Socialstyrelsen overvåger specialiserede og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Loven betyder at udviklingsstrategien og styringsaftalen følger hinanden tidsmæssigt med deadline i Kommunalbestyrelserne 15. oktober. Socialstyrelsens centrale udmeldinger Socialstyrelsen har pr 1/ , udsendt to første centrale udmeldinger som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering og fremadrettet 8

145 administrativt og politisk behandles som en del af rammeaftalens udviklingsstrategi. De to første centrale udmeldinger omhandler 1) Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år og 2) Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Deadline for behandling er 1/3-2016, fremadrettet er det sammen med rammeaftalen i oktober. Rammeaftalesekretariatet varetager indsamlingen af data fra kommunerne og afrapporterer til Socialstyrelsen 1/ Den næste centrale udmelding er mennesker med svær spiseforstyrrelse (1/ ) Ny takstbekendtgørelse Der er primo 2015 udsendt en ny takstbekendtgørelse, der er implementeret i takstaftalen som tager højde for de ændrede regler om overførsel af over/underskud. Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er at underskud op til 5% ikke længere kan overføres. Børnehus Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte børnehus. Børnehus Sjælland blev oprettet den 1. oktober som en del af Overgrebspakken. Næstved Kommune har siden 1. oktober 2013 drevet Børnehus Sjælland, som er det samlende rådgivende og undersøgende tilbud for kommunerne, sygehusene og politikredsene i region Sjælland. I 2014 har der været 147 egentlige børnehussager og 97 konsultative sager, som viser en meget stor variation kommunerne imellem. Det aktuelle antal sager i starten af 2015 tyder på, at 2015 vil ende med egentlige børnehussager. Der er ingen grund til at antage at stigningen i antallet af sager er udtryk for, at der sker flere overgreb mod børn. Der er snarere tale om, at en andel af de sager, der i henhold til loven skal være børnehussager, ikke har været det Socialtilsyn Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 i praksis først drøftes som separat sag i KKR i efteråret 2015 og at eventuelle udviklingstemaer først kan indgå i udviklingsstrategien for Kommuner, Region og Socialtilsyn Øst vil i 2015 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte socialtilsyn. I forhold til drøftelsen af finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen kan Socialtilsyn Øst oplyse, at fastsættelsen af takst for 2016 afventer den endelige afklaring af antallet af tilbud hidrørende under Socialtilsyn Øst's kompetence, samt eventuelle justeringer (estimater), der er grundlag for den viden Socialtilsyn Øst indhenter i 2014 og 1. halvår af Dette kan eksempelvis være estimater over forventede ny-ansøgninger med mere. Ny Rammeaftalebekendtgørelse Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (nr af 29/10/2014) afløser tidligere bekendtgørelser pga. ændringer jf. lov om ændring af lov om social service 1/ På specialundervisningsområdet gælder 9

146 Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud mv. (nr. 760 af 24/06/2014) Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Den skal kunne anvendes i den enkelte kommune som input til budgetforhandlingerne og give anledning til en politisk drøftelse. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. Konsekvenser af udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Udviklingsplanen skal udformes af driftsejeren, men planen kan have betydning for det nuværende antal pladser, indholdet i tilbuddet m.v. Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/ botilbud og særlige forpligtelser vedr. tilbud til Grønland og Færøerne. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (udtræk fra Tilbudsportalen). Følgende KAN indgå: Den faglige udvikling i tilbuddene. Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. Udvikling i behov og deraf afledte behov for tilbud. Forebyggende foranstaltninger. Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. For specialundervisningsområdet skal udviklingsstrategien have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud, fleksibilitet i anvendelse af tilbuddene samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud. Følgende emner SKAL indgå i udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet: Faglig udvikling på baggrund af udvikling i behov det foregående år Mulighed for fleksibel anvendelse af eksisterende undervisningstilbud Samlet skøn over behov for regulering i antal pladser og eller undervisningstilbud Følgende emner KAN indgå i udviklingsstrategien for specialundervisningsområdet: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan aftale at udviklingsstrategien kan indeholde yderligere elementer. Kommunalbestyrelserne skal desuden sørge for at de relevante brugerorganisationer bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien. Ifølge lovgivningen skal kommunerne fra rammeaftale 2012 og frem ikke længere bidrage med input til Rammeaftalen via en Kommunal Redegørelse. Spørgeskema 1: Kommunernes forventninger til ændringer i efterspørgsel og udbud Oplysninger fra kommunerne og Regionen fra Rammeaftale 2012 og frem er skabt på baggrund af et enkelt spørgeskema, hvor kommuner og Region er blevet bedt om at beskrive 10

147 hvorvidt der er ændringer i udbud/efterspørgsel på de forskellige områder, baseret på hvad de faktisk forventer at ville efterspørge og udbyde. Rammeaftalens udviklingsstrategi bygger derved på kommunernes og regionens årlige tilbagemeldinger om forventede udbud og brug af pladser. Konkret er kommunerne/regionen blevet spurgt om: Hvor forventes der at ske ændringer i forhold til Rammeaftalen for 2015? I svarene har Kommunerne anført under hvilke paragraf-områder ændringerne forventes Konkret drejer det sig om følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Samt følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2), herunder specialskoler og klasser. Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser. Spørgeskema 2: Tværregionalt spørgeskema I forbindelse med udviklingsstrategien for 2016 er som noget nyt også udsendt et tværregionalt spørgeskema som belyser sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af pladser indenfor det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og som gør det muligt at sammenligne på tværs af regionerne. Dette er konkret belyst ved kommunernes oplevelse af behov for tilbud ift. udbud af tilbud indenfor de forskellige målgrupper på Voksen og Børne- og ungeområdet og indenfor de forskellige lands -og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Konkret er kommunerne/regionen blevet spurgt om: I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på (voksenområdet hhv. børne-og ungeområdet), og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af 11

148 Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? (Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Ift. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er kommunerne blevet bedt om at markere hvert tilbud for sig i relation til kommunens vurdering af hvorvidt der opleves sammenhæng mellem kommunens behov for tilbud af denne karakter og tilbuddets udbud af ydelser, pladser mv. (1= havde ingen borgere på tilbuddet foregående år, 2=sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, 3=ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel) Konklusion i forhold til kommunernes indberetninger: Det generelle billede ift kommunernes tilbagemeldinger er at der på kapacitetssiden i det store hele opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud, men at der er områder og målgrupper som man bør være opmærksom på. Kommunerne forventer flere hjemløse også unge og deraf øget pres på forsorgsområdet pga forsørgelsesreformerne (kontanthjælp og førtidspension) og betoner derudover misbrugsproblematikker også for de unge. På ungeområdet er der separate problematikker omkring hjemløshed, misbrug og indenfor forsorgshjemsområdet. Endelig rummer hjemløshed og misbrug implikationer ift psykiatriområdet. Indenfor børneområdet forventer enkelte kommuner øget efterspørgsel indenfor plejefamilieområdet, enkelte kommuner forventer øget udbud/efterspørgsel indenfor autismeområdet for både børn og unge og indenfor voksenhandicapområdet betones også hjerneskader. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. I det følgende gives et kort overblik i forhold til serviceområderne: 1) Børn og unge 2) Misbrug 3) Voksne handicappede 4) Voksne sindslidende 5) Herberg og Forsorgshjem 6) Kvindekrisecentre 7) Specialundervisning for voksne 8) Specialundervisning i folkeskolen 9) Hjælpemidler 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og Sikrede afdelinger 12

149 Desuden har netværksgrupperne givet tilbagemelding indenfor deres delområder: Børn og Unge, Voksne handicappede, Voksne sindslidende og Specialundervisning for voksne. Der er ikke nedsat faste netværksgrupper for de øvrige delområder. Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger på de enkelte serviceområder og indenfor de enkelte målgrupper på voksenområdet og børne- og ungeområdet er vedlagt i Appendiks i bilag 1. 1)Børn og unge Overblik 6 kommuner forventer ændringer i udbud/efterspørgsel, heraf forventer 5 ændret efterspørgsel og 3 ændret udbud. På efterspørgselssiden forventes øget efterspørgsel efter plejefamilier (3), aflastning til autister (1) og ift forsorgshjem fra unge tidligere anbragte (1). På udbudssiden forventes øget antal af aflastningsplader og døgnpladser indenfor autismeområdet (1), et antal forsorgshjemspladser erstattes med ungeherberg (1) og der arbejdes med at specialisere plejefamilier i stedet for anbringelser (1). Netværksgruppens tilbagemelding Kommunernes indmeldinger viser overordnet, at udbud og efterspørgsel passer sammen generelt og at der ikke er de store ændringer på området. Netværket for børn og unge vurderer, at det også er den generelle tendens på børne- og ungeområdet. En tendens i mange kommuner er at der arbejdes med at anbringelser sker i plejefamilier frem for på institutioner. 2)Misbrug Overblik 2 kommuner forventer ændringer i udbud/efterspørgsel. På efterspørgselssiden forventer 2 kommuner øget efterspørgsel efter både, dag-, døgn- og botilbud. På udbudssiden er har 1 kommune startet tættere samarbejde med arbejdsmarkedsområdet ift praktikpladser og rehabilitering Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område, men der er etableret en klyngeorganisering jf. at Metodeudvikling på misbrugsområdet var udpeget som fokusområde i rammeaftale Der er udarbejdet en rapport om kvalitet og sammenhæng på misbrugsområdet i region Sjællands kommuner, som gør status på i hvilken grad, kommunerne lever op til KLs 12 anbefalinger for en styrket misbrugsbehandling og i hvilken grad, klyngeorganiseringen er en effektfuld samarbejdsform for udviklingsarbejdet på området. Rapporten indkredser områder der er særligt væsentlige og effektfulde at samarbejde om, når målet er at skabe øget sammenhæng i behandlingsindsatser og effektfuld metodeudvikling. Klyngesamarbejdet fortsætter i 2015 udviklingsarbejdet i tråd med rapportens anbefalinger, med fokus på øget brug af familieorienterede behandlingsmetoder og på overblik over indsatser for unge i klyngeorganiseringens tre geografiske klynger. 3)Voksne handicappede Overblik 6 kommuner forventer ændringer i udbud/efterspørgsel, heraf forventer 5 ændret 13

150 efterspørgsel og 6 ændret udbud. På efterspørgselssiden forventes øget efterspørgsel efter løntilskudsstillinger til borgere i beskyttet beskæftigelse, tilgang af borgere med erhvervet senhjerneskade, flere ældre udviklingshæmmede med behov for botilbud, øget behov for botræning til unge mennesker der flytter hjemmefra og behov for et beskæftigelsestilbud til 80 borgere fra På udbudssiden udvider 1 kommune antallet af pladser til blinde/svagtseende med fysisk/psykiske handicap, 1 kommune reducerer antallet af 103 pladser til borgere i beskyttet beskæftigelse, 1 kommune forventer at øge antallet af pladser til hjerneskadede, 1 kommune opretter et botilbud på plejecenter med demenskompetence, 2 kommuner udvider antallet af pladser til autister og 1 kommune reducerer antallet af pladser generelt. Netværksgruppens tilbagemelding: Netværksgruppen påpeger at Socialtilsynets tilsynsprocedure er en begrænsning for at kommunerne kan anvende Rammeaftalens 20 % fleksibilitet. Dette giver store udfordringer og megen lidt fleksibilitet for kommunerne i at kunne handle akut i komplicerede sager. På trods af akutmuligheden i Lov og socialtilsyn er 3 uger til at finde et egnet botilbud ofte ikke tilstrækkelig. Ligesom Socialtilsynet p.t. opererer med en sagsbehandlingstid for nygodkendelse af tilbud på 26 uger. Netværksgruppen mener derfor, at der med fordel for kommunerne kunne opereres med godkendte projektpladser i rammeaftalen. Forstået som fleksible pladser som kan benyttes/oprettes ved akutte sager. Projektpladserne bliver en slags bufferpladser, der skal oplyses til Rammeaftalen, uanset de er belagte eller ej. De vil skulle betragtes som en udvidelse af pladsantallet. 4)Voksne sindslidende Overblik 6 kommuner forventer ændringer i udbud/efterspørgsel, heraf forventer 4 ændringer i udbud og 6 forventer ændringer i efterspørgsel. På efterspørgselssiden forventes ændringer pga af flere unge med behov fra børne-og ungeområdet, øget efterspørgsel efter løntilskudsstillinger, flere flygtninge med behov for intensiv støtte og generel ændring af botilbud oprettet i almennyttige boliger fra 107/108 til 85. På udbudssiden forventes ændringer med oprettelse af nyt botilbud for voksne med udviklingsforstyrrelser og autisme, udvidelse af pladsantallet til blinde/svagtseende med fysiske/psykiske handicap, reduktion af 103 pladser inden for beskyttet beskæftigelse, undersøgelse af muligheden for oprettelse af imidlertidig botilbud til flygtninge og nedlæggelse af et 107/108 tilbud. Netværksgruppens tilbagemelding De store arbejdsmarkedsreformer om førtidspension og kontanthjælp påvirker i stort omfang den kommunale støtte til borgere med psykiske problemer, både i indsatser orienteret mod beskæftigelse/uddannelse, og i borgernes forsørgelsesgrundlag. Rehabiliterings- og recovery-tilgangen i borgernes støtte har sat mange udviklingsaktiviteter i gang på psykiatriområdet i den enkelte kommune. Lige fra tidlig opsporing og tidlig indsats til børn og unge, bedre udredning og målsætning af støtten til borgeren, øget brug af arbejdsmarkedsstøtte og hjemmevejledning/bostøtte frem for botilbud, færre længerevarende 14

151 botilbud til fordel for flere midlertidige botilbud, sammenhængende støtte til borgere med misbrugsproblemer. Dertil kommer udfordringer i samarbejdet med den regionale psykiatri, bl.a.: - de tidlige udskrivninger fra regionspsykiatri til socialpsykiatri, også af borgere med svære psykiske og adfærdsmæssige problemer - specialiseringen i den regionale psykiatri. Herunder hører også øget fokus på forebyggelse af vold i socialpsykiatrien. - metodeudvikling på tværs af sektorer med mange parter - øget fokus på sundhedsaftalernes muligheder for fastlæggelse af samarbejde mellem kommuner og mellem kommuner og region - udvikling af dokumentation og sagsbehandling Fortsat følge og drøfte nationale, kommunale og regionale initiativer som har betydning for området. I 2015 forventes bl.a. følgende at blive drøftet: - Regeringens udformning af de annoncerede rehabiliteringsmål for kommunerne - Hvordan modsvarer kommunerne det stigende behov for indsats med de tilgængelige ressourcer - Flere borgere med komplekse symptomer og problemer udskrives til socialpsykiatrien. - Nye løsningsmodeller og effektivisering (kulturændring) 5)Herberg og Forsorgshjem Overblik 5 kommuner forventer ændringer på området, heraf forventer 4 øget efterspørgsel og 2 udvider kapaciteten med hhv ungeherberg og sygeafdeling Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område, men en faglig vurdering fra en forsorgshjemsleder er at der er for få 110 pladser. Primo 2015 opleves daglig 4-8 henvendelser fra borgere, myndigheder eller andre forsorgshjem som afvises pga fuld belægning. Sædvanligvis har man en belægningsprocent på 96-98, hvilket også tyder på fuld belægning i resten af regionen. Ift. reformer på forsørgelsesområdet, er det oplevelsen at Kontanthjælpsreformen med sin lavere Uddannelseshjælp til uddannelsesparate borgere under 30 år, har medført en stigende tilgang af netop denne gruppe. Borgerne oplyser ved indskrivning, at de ikke har en bolig, og Uddannelseshjælpen er for lav til at betale husleje for. 6)Kvindekrisecentre Overblik 1 kommune forventer ændringer i efterspørgslen indenfor dette område og 1 kommune vurderer at der er for få pladser på Sjælland. Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 7)Specialundervisning for voksne Overblik 15

152 1 kommune forventer øget efterspørgsel på syns- og høreområdet og herunder ift. CI-operede, tinitusramte og undervisningstilbud til borgere med diagnoserne ADHD, angst og depression Netværksgruppens (Regionsforum for Voksenspecialundervisning) tilbagemelding: Regionsforum vurderer, at der er behov for at forbedre vilkårene for driften og udviklingen af de faglige miljøer på kommunikationsområdet, så de fremtidssikres. Ingen af kommunerne i region Sjælland har en tilstrækkelig kritisk masse til at kunne varetage opgaven vedr. kommunikationshandicap for alle nuværende målgrupper. Regionsforum anbefaler derfor, at der udarbejdes en strategi for den samlede opgaveløsning på voksenspecialundervisningsområde i region Sjælland. En strategi, hvor kommunernes ønske om effektiv drift og gennemsigtighed i områdets ydelser/serviceniveauer forenes med kommunikationscentrenes behov for faglig og økonomisk bæredygtighed. Formålet er at styrke koordinationen og planlægningen på tværs af regionens kommuner til sikring af og videreudvikling af den mest specialiserede indsats på voksenspecialundervisningsområdet. Analyse af kommunikationsområdet - VISP og Taleinstituttet Status er, at VISP (videncenter for Specialpædagogik, et kommunikationscenter, hvor Næstved er driftsherre, og som betjener kommuner i den sydlige del af regionen) og Taleinstituttet (Kommunikationscenter på taleområdet, hvor Guldborgsund er driftsherre) er i gang med analysearbejde og videre proces. Ift. VISP er der udarbejdet en analyse som danner grundlag for nye modeller for tilkøb af ydelser på forskelligt niveau, afhængig af hvad kommunerne kan og ønsker at løse i eget regi. Der arbejdes på at etablere en finansieringsmodel en pakkemodel der giver kommunerne mulighed for at købe fagpakker særskilt og på forskellige niveau, afhængig af om man ønsker alene at købe højt specialiserede ydelser, eller om man ønsker at købe både moderate specialiserede og højt specialiserede ydelser eller slet ikke vil købe pakker til bestemte målgrupper. Modellen tager højde for kommunernes forskellige ønsker, der spænder fra ønsker om at bevare samarbejdet på abonnementsvilkår, til et ønske om en mere fleksibel model for tilkøb. Lolland fastholder sin opsigelse af aftalen med VISP, og løser pr.1.januar 2016 dermed alle opgaver i relation til Lov om specialundervisning for voksne. Guldborgsund har taget stilling til pakkemodellen ved udvalgsmøde i slutningen af maj måned og har tiltrådt denne, dvs. VISP vil kunne fortsætte, idet der dog skal ske en tilpasning i forbindelse med Lollands udtræden. Guldborgsund har på deres udvalgsmøde d.26.maj, besluttet at købe dele af den samlede pakkemodel. Det betyder at Guldborgsund med virkning fra 1.januar løser alle opgaver i tilknytning til høreområdet, kommunikationsområdet (stemme/stammen) samt læsning (sammensatte funktionsvanskeligheder, ordblindeundervisning) Ift. Taleinstituttet er status at byrådet i Guldborgsund kommune behandler en sag på deres møde i juni måned, hvor det indstilles, at Taleinstituttet lukker og Guldborgsund kommune derved beder om, at blive frigjort fra deres forsyningspligt. Baggrunden er, at to kommuner har meldt sig ud af samarbejdet, og efter dialog med Faxe og Stevns har de ligeledes meddelt, at de vil organisere egne tilbud til erstatning for Taleinstituttets nuværende ydelser. Der vil således ikke restere et spørgsmål om forsyningsforpligtelse. Samarbejdet ophører forventeligt den 31. december

153 8)Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Som i rammeaftalen for 2015 er der også i rammeaftalen for 2016 en allonge om specialundervisning i folkeskolen. Denne er vedlagt i bilag 2 Overblik Ingen kommuner forventer ændringer indenfor dette område Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. 9)Hjælpemidler Overblik Ingen kommuner forventer ændringer indenfor dette område Netværksgruppens tilbagemelding: Netværksgruppen Specialundervisning og Hjælpemidler blev ultimo 2011 delt i to, så der på hjælpemiddelområdet var et netværk ledet af Holbæk Kommune. Specialrådgivningen i Holbæk, Holbæk kommune, varetager netværksaktiviteter ift. hjælpemidler efter aftale med de berørte kommuner. Der er ved Specialrådgivningen nedsat en styregruppe med repræsentanter fra alle aftale-kommuner. Specialrådgivningen i Holbæk rådgiver om hjælpemidler, udvikler og designer individuelle hjælpemidler. Herunder har rådgivningen specialviden om IKT f.eks. øjenstyring af computere mm. Specialrådgivningen har indgået en VISO-kontrakt med Servicestyrelsen og indgår derfor i et landsdelsdækkende specialtilbud. Specialrådgivningen har løbende været tema i de hidtidige rammeaftaler, bl.a. i rammeaftalen for 2013, hvor det blev beskrevet, at Holbæk for at sikre forsyningsforpligtigelsen overfor de tilbageværende tilslutningskommuner havde nedsat en styregruppe med deltagelse af disse. Formålet hermed var at skabe et dialogforum, så Specialrådgivningens ydelser løbende matcher kommunernes behov. Holbæk kommune har, med opbakning fra Styregruppen ved Specialrådgivningen, i forbindelse med den i gangværende kategorisering af de mest specialiserede tilbud i regionen, indstillet Specialrådgivningen til optagelse på listen placeret under de mest specialiserede tilbud. Det er vurderingen at institutionen, som en af de få tilbageværende af sin art på landsplan og med sine særlige specialiserede ydelser, fremover vil kunne få behov for at blive underlagt særlige vilkår, beskyttelse eller ordninger til sikring af eksistensgrundlaget. Der er stadig brug for drøftelser og overvejelser af Specialrådgivningens ydelser set i forhold til, at rådgivningen er den eneste af sin art i regionen og dens funktion som landdelsdækkende specialtilbud. Specialrådgivningen har i 2014 stabiliseret økonomien på trods af fortsat vigende efterspørgsel på konsulentydelser fra kommunerne. Samtidig foregår der en række bestræbelser på at udvikle nye ydelser bl.a. indenfor områderne velfærds- og kommunikationsteknologi men grundlæggende bør efterspørgslen på konsulentydelser ikke falde yderligere i de kommende 17

154 år. Specialrådgivningens indtægtsgrundlag er stadig vigende og driftsgrundlaget må derfor fortsat betegnes som skrøbeligt og usikkert. Analyse af kommunikationsområdet - Specialrådgivningen Ift. Specialrådgivningen i Holbæk er igangsat Taskforceprocedure jf. styringsaftalen Baggrunden er at i 2015 har 3 af de 7 kommuner, der ellers har haft en tilslutningsaftale, opsagt aftalen, hvilket betyder at der vil mangle indtægter i tilslutningsafgift plus takstbetaling. Derfor er det nødvendigt at træffe beslutning om Specialrådgivningens fremtid. Holbæk kommune har primo 2015 med rammeaftalesstyregruppens opbakning indstillet Specialrådgivningen til Taskforceprocedure for lukningstruede tilbud som jf. styringsaftalen er en faglig og økonomisk vurdering for at få afklaret Specialrådgivningens fremtid, som forventes afsluttet medio Status medio 2015 er at der er en igangværende proces, der indeholder en taskforceprocedure jf. styringsaftalen. Taskforce gruppen og styregruppen er enig med Holbæk Kommune i at Specialrådgivningen ikke er bæredygtig i sin nuværende form. Holbæk Kommune har afklaret med de 3 resterende abonnementskommuner (Slagelse, Solrød og Lejre ), at der ikke er nogen forsyningsforpligtelse for dem. Som leverandør til VISO er det klart vigtigste område siddestillingsanalyser og rådgivning. Holbæk Kommune er indstillet på fortsat at levere disse ydelser. Holbæk kommune aftaler snart nærmere med VISO, hvilke af de øvrige VISO opgaver, der fortsat kan varetages. Styregruppen for rammeaftalen har anbefalet, at det undersøges om disse funktioner kan kobles på et kommunikationscenter, f.eks. det der ligger i Holbæk. Der resterer en lukningsprocedure for Specialrådgivningen, der involverer de 7 kommuner, der havde abonnementsaftale i )Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Overblik Ingen kommuner forventer ændringer indenfor dette område Der er pt ikke nedsat en netværksgruppe indenfor dette område. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger status på kapacitet og belægning på landsplan I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategierne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. 18

155 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre en indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelserne er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 10. Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i Således forventes et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Gennemgående oplyser landets kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger I rammeaftalen for 2015 indgår det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften for de sikrede afdelinger. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 10 er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil 19

156 derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. 20

157 Fokusområder Der er ikke udmeldt ministertema for 2016, men den kommende centrale udmelding 1/ om mennesker med alvorlig spiseforstyrrelse skal afrapporteres i forbindelse med rammeaftale 2017 (15/ ) og derfor udarbejdes i Forslag til fokusområder er udarbejdet på baggrund af drøftelser på direktørmøder, i netværksgrupper og i styregruppen og drøftet på politikertemamøde om rammeaftalen 17/ I oktober 2014 og i marts 2015 blev afholdt to møder for direktører indenfor børne- og voksenområdet i kommunerne i region Sjælland. Ift. fokusområder for 2016 var der enighed om at flerårige fokusområder er hensigtsmæssige og gerne færre fokusområder som der arbejdes i dybden med. Den 17. april 2015 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner i region Sjælland og Regionsråd indenfor områderne Børn og Unge samt voksne handicappede samlet til et temamøde om rammeaftalen på det specialiserede social og undervisningsområde. Brugerorganisationerne fra det regionale dialogforum var ligeledes repræsenteret. Udover den forventede centrale udmelding om spiseforstyrrede 1/ som man ville skulle arbejde med i 2016, blev der foreslået 4 andre fokusområder som der var opbakning til. Forslag til fokusområder 2016: 1) Central udmelding til rammeaftale 2016: Mennesker med svær spiseforstyrrelse 1/ ny 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år) fortsat fra ) Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning og ungeområdet (15-25 år) - fortsat fra ) Kommunikationsområdet - ny 5) Økonomi - ny Der var i den politiske drøftelse om fokusområder følgende bemærkninger: Tilslutning til at arbejde med fokusområder over flere år. En opfordring fra regionen til et tæt samarbejde i forbindelse med tilbud til mennesker med svær spiseforstyrrelse. Også i relation til temaerne om de unge, blev peget på, at der er et potentiale i et samarbejde over til sundhedsområdet man kunne overveje at integrere sundhedsområdet i fokusområderne. Der blev peget på socialøkonomiske virksomheder som redskab til at gøre noget for de årige mv. Vigtigheden af tæt dialog og samarbejde om de små målgrupper med komplekse og specialiserede behov blev betonet Synspunkter fra debatten, der vedrører området under rammeaftalen dvs. det specialiserede social- og undervisningsområde, inddrages i forbindelse med arbejdet med fokusområderne. På baggrund af kommunernes tilbagemelding til udviklingsstrategien 2015 omkring udbud og efterspørgsel har styregruppen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe om hjemløseområdet, der rækker ind over forsorgshjemsområdet og ungeproblematikken 21

158 1) Socialstyrelsens Centrale udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse afrapporteres oktober 2016 Som opfølgning på evaluering af kommunalreformen indgik regeringen en politisk aftale med alle Folketingets politiske partier den 13. november 2013 om at kvalificere indsatsen for grupper med særlige behov. Som led i aftalen skal der udarbejdes en central udmelding for mennesker med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen har foretaget den første centrale udmelding den 1. november 2014, som omfatter følgende målgrupper: mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade og området for den mest specialiserede specialundervisning. Herudover vil mennesker med svær spiseforstyrrelse være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central udmelding. 2) Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 årige)- fortsat fra 2015 Kontanthjælpsreformen forventes at blive omdrejningspunkt for mange ændringer i kommunerne. De sociale indsatser efter Serviceloven og de beskæftigelsesrettede indsatser og forsørgelsesmæssige ydelser på beskæftigelsesområdet er i vidt omfang knyttet til de samme borgere. Der er således en tæt sammenhæng mellem indsatsen på de to områder. Beskæftigelsesområdet har de senere år været præget af en række omlægninger, bl.a. en førtidspensionsreform, kontanthjælpsreform og sygedagpengereform samt en varslet reform af den aktive beskæftigelsesindsats. Der er i beskæftigelsesreformerne bl.a. stort fokus på at styrke den tværgående og helhedsorienterede indsats på tværs af lovområderne, så de beskæftigelsesrettede og de sociale, livsforbedrende indsatser i videst mulige omfang understøtter hinanden. Samtidig er det klart, at væsentlige ændringer i den enkeltes forsørgelsesgrundlag naturligt vil have indflydelse på borgerens samlede livssituation, herunder muligheden for at kunne erhverve eller fastholde en bolig. I forbindelse med de kommunale indmeldinger til udviklingsstrategien, forventes stigende belægning og øget behov for pladser indenfor forsorgsområdet (herberger og forsorgshjem) pga. kontanthjælpsreformen Der kan ligeledes forventes en problematik med, at unge, der har behov for et botilbud efter Serviceloven, med de ændrede kontanthjælpssatser kan have vanskeligt ved at finansiere lejeudgiften i de almene botilbud, der hidtil er blevet benyttet. Netværksgruppen Voksne handicappede har drøftet kontanthjælpsreformens indvirkning på borgernes mulighed for at betale husleje både i de almennyttige boliger og på (kommunale) bosteder og forventer at afholde en regionalt baseret temadag om emnet i Netværksgruppen Voksne sindslidende har ligeledes drøftet kontanthjælpsreformens betydning for borgere med sindslidelse og herunder at reformen i stort omfang påvirker den kommunale støtte til borgere med psykiske problemer. Derudover forudses et stigende problem med, at 22

159 unge med psykiske problemer ikke får råd til at bo i egen lejlighed eller i botilbud, når de ikke har en førtidspension. Det foreslås på den baggrund at sætte særlig fokus på konsekvenser af kontanthjælpsreformen for socialområdet i kommunerne i region Sjælland og herunder særligt for de unge (15-25 årige) samt at de konsekvenser der involverer koordination og samarbejde mellem kommunerne særligt belyses under dette fokuspunkt. 3)Psykiatriområdet Psykiatriområdet har efter kommunalreformen haft et særligt i fokus i forhold til samarbejdet mellem kommuner og Regionen. Dette er fortsat vigtigt at sikre at samarbejdet, udviklingen på psykiatriområdet og tilbud til borgerne løbende er til dialog og at der bliver taget de nødvendige initiativer på området. Der er fortsat temaer på psykiatriområdet, som er vigtige at analysere og udvikle. Særligt kommer reformen på førtidspensionsområdet og opgavedeling mellem Region og kommuner til at have et fokus. I 2015 vil følgende temaer være centrale og således blive gjort til genstand for analyse og drøftelse af udviklingsperspektiver: 1) Specialisering behov for en bredere definition og større fleksibilitet. Her vil kommunernes organisering af tilbud på psykiatriområdet blive særligt relevant at sætte fokus på. 2) Udvikling og kvalitet i pladser til borgere med psykiatriske diagnoser, herunder vurdering af muligheder for andre anbringelsestyper, eksempelvis 85 tilbud. 3) Førtidspensionsreformens betydning på psykiatriområdet med et særligt fokus på anvendelse af ressourceforløb. 4) Behandlingspsykiatri / Socialpsykiatri, snitfalder og opgaveløsning mellem kommuner og Region. Her vil der særligt være fokus på spiseforstyrrelser dobbeltdiagnoser. 5) Ungeområdet ( årige) 4) Kommunikationsområdet. Der er behov for at forbedre vilkårene for driften og udviklingen af de faglige miljøer på kommunikationsområdet, så de fremtidssikres. I rammeaftalesamarbejdet vil der derfor i 2016 være fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, som både tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og samtidig sikrer områdets økonomiske og faglige bæredygtighed. En fælles strategi skal udgøre grundlaget for en mere solidarisk forpligtelse i rammeaftalesamarbejdet mellem kommunikationscentrene og kommunerne. Der er store samfundsmæssige interesser i at sikre borgerne en rehabiliteringsindsats med størst mulig kvalitet og effekt, og det kræver, at alle regionens kommuner indgår et mere forpligtende samarbejde med kommunikationscentrene. Kun herved kan der opnås en tilstrækkelig 23

160 økonomisk bæredygtighed, som giver kommunikationscentrene incitament til at foretage de nødvendige og mere langsigtede investeringer i de faglige indsatser. Et første skridt til udvikling af en fælles strategi er at arbejde for en øget gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser, priser og serviceniveauer. En analyse af området ydelsesog prisstruktur kan medvirke til at give kommunerne større indsigt i abonnementsaftalernes serviceniveauer og priser. En analyse gør det desuden muligt at drage sammenligninger mellem kommunikationscentrene evt. med henblik på harmonisering på tværs af regionen. I analysen skal kommunikationscentrene betragtes under ét dvs. som en koordineret tilbudsorganisation, hvor mulighederne for at etablere et udviklingsfællesskab på tværs af regionens kommunikationscentre indgår som en del af analysen. Desuden skal der foretages en kortlægning af fordele og ulemper ved abonnementsaftaler med særlig fokus på at øge fleksibilitet og substitution i aftalerne. 5) Økonomi Der arbejdes med følgende fælles effektiviseringsværktøjer som går på tværs af de 17 kommuner i region Sjælland som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, med følgende forslag til analyse og tidsplan 1) Benchmarking på hhv. voksenhandicapområdet og børnehandicap-området med sammenligning af udgiftsniveau på tværs og ift. landstal samt fokus på, hvordan region Sjælland ligger ift. landsgennemsnittet jf. ECO-nøgletal mv. Der sigtes efter, at resultaterne forelægges for KKR i september ) Visitation. Analyse af udviklingen i antal brugere og gennemsnitlig tyngde. November 2014 er igangsat økonomisk analyse af voksen-handicapområdet, der fokuserer på udviklingen i antal borgere og udgifter. Der sigtes efter, at antalsoplysninger forelægges for KKR sammen med benchmarkresultaterne i september 2015 og tyngdemålingen forelægges i april ) Fælles fokus på belægningsprocenten, fastsættelsen af denne og muligheden for at hæve den. Data foreligger. 4) Udbud og markedsmodning som bredt effektiviseringsinstrument til effektivisering via almindeligt konkurrencepres og med mulige lavere priser. Der sigtes efter, at forslag til gennemførelse af udbud af yderligere målgrupper foreligger i september ) Takster som bredt effektiviseringsinstrument. En mulighed er, at ekstern konsulent afprøver andre analysevinkler på taksternes udvikling og størrelse herunder med benchmarking til de andre regioner. Der sigtes mod forelæggelse for KKR i november

161 Aftaler vedrørende Grønland og Færøerne Grønland og Færøerne er ikke aftaleparter i Rammeaftalen, men Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens 2 8, stk. 2 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Grønland og Færøerne. Region Sjælland koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Grønland Regionens forpligtelser Region Sjælland har i henhold til bekendtgørelsens 8, stk. 2 3 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud og forventet forbrug af pladser til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne efter forhandling med Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoqarfik (Departementet for Familier, Ligestilling og Sociale Anliggender) herefter kaldet ININ og Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat (De Grønlandske Kommuners Landsforening) herefter kaldet KANUKOKA. Regionerne koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Pr har ININ udlagt området vedrørende borgere med vidtgående handicap til de grønlandske kommuner. De 4 kommuners indsats I de kommunale botilbud i Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred bor der ca. 65 % af de borgere fra Grønland med vidtgående handicap, der er visiteret til ophold i Danmark af de grønlandske sociale myndigheder. Det er aftalt i regionen, at de fire kommuner i samarbejde intensiverer og koordinerer indsatsen for at skabe de bedst mulige levevilkår for udviklingshæmmede borgere fra Grønland i respekt for deres kulturelle baggrund. Indsatsen vil bl.a. bestå af formidling ved etablering af netværk og sikring af den grønlandske kultur fx i form af tilbud om modersmålsundervisning. Slagelse kommune koordinerer denne fælleskommunale indsats og er initiativtager til tiltag. Ved eventuelle fremtidige godkendte ophold/anbringelser af grønlandske borgere i Danmark tilbyder de danske kommuner, at grønlandsk personale kommer og rådgiver/vejleder deres danske kolleger i kultur, sprog, mad, kontakt til pårørende o.lign. I Region Sjælland har følgende andre kommuner anbragte borgere fra Grønland i botilbud: Ringsted, Guldborgssund, Næstved, Vordingborg, Lolland og Sorø. 2 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober

162 Anbringelser De fire kommuner stiller såvel akutte som permanente pladser til rådighed for nye borgere fra Grønland, som måtte have behov for et kortere eller længerevarende botilbud, forudsat at en af kommunerne har et relevant fagligt tilbud til den aktuelle person og at den pågældende i øvrigt ønsker et tilbud i en af disse kommuner. Såfremt en grønlandsk kommune beslutter at anbringe en borger i et botilbud i regionen, og dette er godkendt af ININ, forhandles om betaling for tilbuddet. Det skal på samme måde være muligt, mellem den grønlandske kommune og botilbuddets driftsherre, at forhandle priser ved større ændringer i borgerens forhold 4. Hjemtagelser Såfremt en grønlandsk kommune beslutter at hjemtage en større gruppe borgere på botilbud i Region Sjælland, tilbyder driftsherrerne for de berørte tilbud i fællesskab, den fornødne faglige og personalemæssige bistand for at opnå en vellykket hjemtagning. Den grønlandske kommune afholder udgifterne forbundet med denne bistand. Når de grønlandske sociale myndigheder beslutter og godkender anbringelse/ophold i Danmark, vil disse - som udgangspunkt - være midlertidige. Det beror dog på en individuel vurdering. Efter grønlandsk handicaplovgivning skal der årligt undersøges, om den enkelte person med vidtgående handicap kan vende tilbage til Grønland. I den forbindelse bør foretages en vurdering af og en dialog om, hvad der skal til, for at den pågældende person med vidtgående handicap kan vende tilbage til Grønland, inden for en overskuelig årrække. Jf. 49, stk. 1 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 25. juni 2014 om hjælp til personer med vidtgående handicap skal kommunalbestyrelsen i Grønland foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anbringelse/ophold uden for Grønland, så ofte som forholdene tilsigter det, dog mindst 12 måneder efter at anbringelsen er blevet iværksat, og så længe anbringelsen opretholdes. Herefter skal kommunalbestyrelsen mindst en gang årligt undersøge mulighederne for den pågældendes tilbagevenden til Grønland. Den anbragte borger har ret til selv at bestemme, om han/hun vil tilbage til Grønland eller om han/hun ønsker at forblive i Danmark efter det tidspunkt, hvor den midlertidige anbringelse/ophold udløber. Konsulentbistand Botilbuddenes driftsherrer kan efter anmodning fra ININ, KANUKOKA eller fra en eller flere grønlandske kommuner i fællesskab stille faglig konsulentbistand til rådighed for opgaver i Grønland, fx i f. m. udredning af en borger. Den grønlandske myndighed der har rekvireret 4 Samarbejdet mellem Grønlands Selvstyre og de danske myndigheder omkring botilbud til borgere fra Grønland med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er hjemlet i servicelovens 195, stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage borgere med bopæl i Grønland i botilbud i Danmark, hvis vedkommendes behov ikke kan tilgodeses i Grønland (servicelovens 108, stk. 5). 26

163 konsulentbistanden, afholder udgiften efter konkret aftale. Ferie- og besøgsrejser Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler for ferie- og besøgsrejser for borgere fra Grønland, der er visiteret til ophold i Danmark efter den grønlandske handicaplovgivning. Driftsherrerne for botilbud med grønlandske borgere skal stille medarbejdere til rådighed som ledsagere for disse borgere ved ferie- og besøgsrejser til/i Grønland. De grønlandske kommuner betaler udgifterne for ledsagende medarbejdere og refunderer botilbuddenes vikar- eller lønudgifter efter ansøgning. For deltidsansatte medarbejdere refunderes tillige udgifter svarende til fuldtidsansættelse i rejseperioden. Studieophold De grønlandske kommuner eller ININ kan sende personale fra deres respektive institutioner i Grønland på studieophold på bosteder i regionen. Den grønlandske myndighed der har rekvireret studieopholdet, afholder udgiften efter konkret aftale. Udveksling/udlån af personale De grønlandske kommuner, ININ og de danske kommuner i Region Sjælland kan sende personale fra deres respektive bosteder på udveksling i henholdsvis Grønland og Region Sjælland. Den grønlandske eller danske myndighed, der har aftalt udvekslingen/udlånet, afholder udgiften efter konkret aftale. Færøerne Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner, at etablere tilbud efter 108 til personer, der har bopæl på Færøerne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne. Samtlige regioner er forpligtet til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne i rammeaftalerne. Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland, at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper efter forhandling med Almannastovan på Færøerne. 27

164 Styringsaftalen Nærværende styringsaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen omfatter det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt allonge om specialundervisning i folkeskolen (vedlagt i bilag). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse er vedlagt rammeaftalen i bilag. Offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Det er anbefalingen at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne. I Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober er præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper. 28

165 Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun forpligte rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg indenfor regionen. I forhold til køb og salg udenfor regionen anbefales det derfor at der ved hvert køb udarbejdes en konkret og individuel købskontrakt der regulerer forpligtelsen for såvel køber og sælger. Købskontrakten bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.m.5 I bilag er vedlagt en standardkontrakt som skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakten anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier: 1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(lokale tilbud) 2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(klyngetilbud) 3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(regionale tilbud) Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt. Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger. Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne. Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen: 1) Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen. 2) Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen. 5 Ifølge KL kan rammeaftalen kun forpligte dens underskrivende parter dvs den enkelte regions rammeaftale er kun gældende for køb/salg indenfor egen region ift. salg på tværs af regionsgrænser kræves specifik aftale: kontrakt omkring køb/salgsvilkår. 29

166 3) Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen så længe der kun er tale om salg af enkelte pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen. Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3. Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift. Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år. Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs. institutionsniveau. Ift omfattede tilbud henvises til bilag 4, der angiver hvilke tilbud der er omfattet. Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger Aftaler om takster hviler på følgende principper: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. 30

167 De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland besluttede 21/4-2015: at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt prisog lønudviklingen og med fokus på effektivitet, og tiltrådte forslag til analyse og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, og opfordrede kommuner og region til at levere data til brug for analyser og fremtidig styring af områderne. Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Traditionel takstbetaling Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen for en specifik gennemgang af takstberegninger. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. Afregning for tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. 31

168 Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau. Tillægsydelser er nødvendige der er behov for fleksibilitet herunder hvis borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige. Dialog mellem køber og sælgerkommune skal ikke foregå på institutionsniveau og aftaler om tillægsydelser ligger ikke på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau. KKR anbefaler den enkelte kommune at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden, at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau. Betalingsaftale Abonnements-/Kontraktbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. Objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til 32

169 specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. På sikrede institutioner for børn og unge er der er trådt enlov i kraft den 1. juli 2010 for området. Som noget nyt betales nu en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af den nye lovgivning skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Aftale om prisstruktur. Der er nævnt i vejledningen at det kan være relevant at drøfte aftaler om brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan herunder f.eks. aftales retningslinjer for, hvilke betingelser, der skal gøre sig gældende, for at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne. Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse. Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styreaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. 33

170 Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/-20% i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10%. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige driftsmæssige tilpasninger. Se også takstaftalens bestemmelser i bilag. Aftaler om afregningsfrister. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. 34

171 Overførsel af over/underskud Ift. regulering for over- eller underskud henvises til takstaftale 2016 for region sjælland som er vedlagt som bilag 5. Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. National Koordinationsstruktur og centrale udmeldinger Lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) etablerer en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får: Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser. Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering. Status er at der er igangsat en proces og udsendt spørgeskemaer for at kunne svare på om der er tilfredsstillende udbud indenfor de to områder i regionen. I forbindelse med de centrale udmeldinger har styregruppen for rammeaftale Sjælland afholdt to workshops om forpligtende samarbejde på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet. På de to workshops drøftede udbydere og bestillere på synsområdet og hjerneskadeområdet tilbud, behov og muligheder for samarbejde indenfor de forskellige målgrupper jf. Socialstyrelsens centrale udmeldinger. Rammeaftalesekretariatet varetager indsamlingen af data fra kommunerne og afrapporterer til Socialstyrelsen 1/

172 Taskforce ift. lukningstruede tilbud: Ultimo 2013 og 2014 er gennemført en kategorisering af de mest specialiserede tilbud som har dannet grundlag for arbejdet med fokusområdet om forpligtende samarbejde i 2014 og herunder forslag om Taskforce ift. lukningstruede tilbud. Taskforce skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud og i lyset af loven om national koordinationsstruktur, hvor Socialstyrelsen tildeles en række beføjelser ift. kommunerne. På baggrund af indmeldinger fra kommunerne og efterfølgende vurdering fra et ekspertpanel, er der er primo 2015 indstillet ni tilbud som de mest specialiserede : Kildebo - med fokus på senhjerneskadedelen, BOMI Hjerneskadedelen, Platangården afdelingen for spiseforstyrrelser, Børneskolen Filadelfia, Bakkegården Skelbækgårddelen: Kompetencemiljø for unge kriminelle udviklingshæmmede, Kofoedsminde den sikrede afdeling (tilbuddet er dækket af lovgivningen), Synscenter Refsnæs, Orions Bælte (Prader Willis syndrom) og Himmelev (autismetilbud/indsats på børne-ungeområdet særligt skærmet indsats 2-4 pladser). Listen er dynamisk, da afdækningen af de mest specialiserede tilbud gentages årligt. Ift. lukningstruede tilbud tages udgangspunkt i den aktuelle liste, men andre tilbud kan også være relevante. Taskforcemodellen er en procedure for hvordan man samler op hvis der opstår problemer. Formålet er at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed og er en proces for iværksættelse af en særlig opmærksomhed for konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed. Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er lukningstruet eller potentielt lukningstruet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) 36

173 Det er en forudsætning at leverandørerne selv har ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Der er i 2013 nedsat et tværregionalt koordinationsforum, bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordinering af de berørte områder. Koordinationsforum har i 2013 og 2014 haft særligt fokus på de sikrede institutioner, og har med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 udarbejdet et forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Ift. forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner, udvikling i kapacitet og belægning, forudsat belægningsprocent, efterspørgsel og behov samt principper for den tværgående koordination og fælles udviklingstema i 2015, henvises til udviklingsstrategien for

174 Ny takstbekendtgørelse uddrag fra budgetvejledningen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har offentliggjort Bekendtgørelse nr. 9 af 12/01/2015 om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven (herefter kaldet takstbekendtgørelsen). Takstbekendtgørelsen trådte i kraft den 15. januar Takstbekendtgørelsen indeholder ikke nye opgaver eller afledte merudgifter for kommunerne i forhold til eksisterende regler. Kommunernes bloktilskud reguleres derfor ikke. Takstbekendtgørelsen er ændret i forlængelse af evalueringen af kommunalreformen. Ændringen har til formål bedre at sikre incitament til effektiv drift, sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af private, kommunale og regionale tilbud samt understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud. De grundlæggende principper i takstbekendtgørelsen er fastholdt. Således er takstfinansiering stadig udgangspunktet for betaling ved køb af sociale tilbud og ydelser. Ligeledes er det fastholdt, at taksterne fastsættes omkostningsbaseret og beregnes for et år af gangen. Ændringerne vedrører primært følgende: Nye regler vedr. håndtering af over- og underskud Fremadrettet skal driftsherren selv bære de første fem procent af et underskud, dvs. kun underskud herudover kan pålægges andre via indregning i taksten. Omvendt kan det besluttes, at driftsherren kan beholde op til fem procent af et overskud. Overskud skal dog anvendes inden for fem år. Takster danner udgangspunkt for den konkrete aftale Det indskrives, at de fastsatte takster er udgangspunkt for den konkrete aftale mellem køber og sælger. Heri ligger blandt andet, at man kan aftale en tilpasning af indholdet af fx en ydelsespakke med en tilsvarende prisændring. Dermed tydeliggøres det også, at prisen, man betaler, derfor kan afvige fra den fastsatte takst, som er offentliggjort på Tilbudsportalen. Eksempelvis kan prisen mindskes, hvis omfanget af ydelsen, man køber, er mindre end det, der har været udgangspunkt for takstfastsættelsen. Mulighed for prisfastsættelse på baggrund af ydelsespakker Hidtil har man skullet oplyse en takst for hver enkelt ydelse. Fremadrettet kan man fastsætte en pris for den samlede pakke af ydelser, som tilbydes i tilbuddet. Prisen for hver enkelt ydelse skal dog stadig fremgå. Et tilbud kan godt have flere ydelsespakker, hvor der fx differentieres på baggrund af forskelle i omfang af og indhold af ydelser i de enkelte pakker. Mulighed for betaling via abonnementsordning indskrives som en undtagelsesmulighed Der indskrives en klar hjemmel til afregning via abonnementsordning, hvilket er en undtagelse fra takstprincippet. Mulighed for delt finansieringsansvar og forpligtende købsaftaler Mulighederne er indført med henblik på at understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud på socialområdet. Mulighederne kan dog også anvendes, når andre hensyn taler herfor. Ændringerne trådte i kraft den 15. januar Taksterne for 2015 er allerede fastsat i efteråret Der er intet krav om genberegning af taksterne. Det fremgår af bekendtgørelsen, at ændringerne kun gælder for takster, der fastsættes efter 38

175 ikrafttrædelsesdatoen. Således behøver ændringerne ikke at få betydning før næste takstfastsættelse i forbindelse med rammeaftalen for Takstbekendtgørelsen er implementeret i styringsaftalens takstaftale som tager højde for de ændrede regler om overførsel af over/underskud og herunder den væsentligste ændring om underskud op til 5% ikke længere kan overføres. De hidtidige principper i styringsaftalen fastholdes: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Se bilag 5: Takstaftale 2016 Børnehus Jf. Rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med styringsaftalen drøfte Børnehus. Børnehus Sjælland blev oprettet 1/ som en del af overgrebspakken og drives af Næstved kommune som skønner at der i 2015 vil være ca. 180 sager. KKR besluttede i december 2012 at indstille til Socialministeriet, at det regionale Børnehus for region Sjælland skulle ligge i Næstved. Beslutningen indeholdt ikke en satellit. Politiet for Midtog Vestsjælland havde inden beslutningen tilkendegivet, at de ønskede, såfremt Børnehuset blev placeret i Næstved, at der blev etableret en satellit i Roskilde. Et ønske, som Midt- og Vestsjællands Politi siden har genfremført. KKR drøftede spørgsmålet om satellit på baggrund af fornyet henvendelse fra Midt- og vestsjællands politi på møde i oktober Beslutningen var at KKR Sjælland tiltrådte indstillingen, idet man tog orienteringen til efterretning og besluttede at se tiden an i forhold til beslutning om evt. satellit. KKR Sjællands formand meddelte dette til midt- og vestsjællands polit i et brev af 26. marts I brevet henvises til, at det med drøftelsen af Styringsaftalen for 2016 i sommeren 2015 vil være naturligt at gøre status for aktiviteterne i Børnehuset. Næstved Kommune har i vedlagte baggrundsnotat i bilag 11 til rammeaftalen forsøgt at belyse de punkter, der indledningsvis kan være afgørende for overvejelserne om at beslutte en satellit. Sammenfattende kan det siges, at en satellit naturligvis vil reducere transporttiden for borgere og medarbejdere fra de omkringliggende kommuner, samt naturligvis ikke mindst medarbejdere fra Midt- og Vestsjællands politi. Det vil til gengæld være vanskeligere at opretholde et stærkt fagligt miljø. Udgifterne til såvel etablering som drift af en satellit skal alene afholdes af de 17 kommuner fordelt efter antallet af 0-17-årige. Næstved Kommune anslår forsigtigt etableringsudgifterne til minimum 1,5 mio. kr. og den forventede udvidelse af driftsudgiften til 1 mio. kr. om året. Notatet er sendt til midt- og Vestsjællands politi med anmodning om bemærkninger med udgangen af maj måned. Sagen har været drøftet i styregruppen for rammeaftale. Styregruppen lagde generelt vægt på sikringen af et højt fagligt niveau og miljø, og pointerede at der altid vil være transport i fht,. højst specialiserede institutioner. Det blev på mødet oplyst, at der er en erfaringsopsamling fra Socialstyrelsen på vej, men denne forventes ikke specifikt at berøre spørgsmålet om satellit. 39

176 Bilagsoversigt: Bilag 1: Appendiks: Rammeaftalens parter, gensidige forpligtelser, mål & principper og kommunernes tilbagemeldinger Bilag 2: Allonge: Specialundervisning i folkeskolen 2016 Bilag 3: Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede social og undervisningsområde Bilag 4: Tilbudsoversigt 2016 Bilag 5: Takstaftale 2016 Bilag 6: Vejledning til standardkontrakter Bilag 7: Standardkontrakt for voksenområdet Bilag 8: Standardkontrakt for børneområdet Bilag 9: Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 10: Notat vedrørende lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 11: Notat om børnehus 40

177 Bilag: Appendiks til Rammeaftale 2016.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91684/15

178 Bilag 1: Appendiks til Rammeaftale 2016: Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser, fælles mål & principper og oversigt over kommunernes tilbagemeldinger Indholds fortegnelse Bilag 1: Appendiks til Rammeaftale 2016: 1 Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser, fælles mål & principper og oversigt over kommunernes tilbagemeldinger 1 Rammeaftalens parter 2 Administrative organer 3 Netværksgrupper 3 Parternes gensidige forpligtelser 3 Overdragelse af tilbud - kommunernes overtagelse af regionale tilbud 4 Myndighedsansvar og forsyningsansvar 5 Ændring af en indgået rammeaftale 5 Fælles mål og principper 6 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor serviceområderne 8 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor målgrupperne 22 1) Voksenområdet 23 2) Børne- og ungeområdet 24

179 Politiske niveau Administrativt niveau Appendiks - Rammeaftalens parter - Parternes gensidige forpligtelser - Fælles mål og principper - Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. 17 Kommunalbestyrelser Bruger- og interesseorganisationer Regionsrådet Kommunernes Kontaktråd Kontaktudvalget Kommunale forvaltninger Styregruppen for Rammeaftale Region Sjælland Netværksgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc netværksgrupper Netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen.

180 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består pt af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Mogens Raun Andersen Roskilde Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Erik Pedersen Odsherred Alma Larsen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Rita Pedersen Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Lone Feddersen Specialundervisning Slagelse Poul Bjergved (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen har ligeledes nedsat en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen jf. 3 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober 2014.

181 Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for en styringsaftale. jfr. 6 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens punkter vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. jfr. 11 i bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, nr af 29. oktober Overdragelse af tilbud - kommunernes overtagelse af regionale tilbud Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen. Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud. Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud. I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der. I lov om ændring af lov om social service mv. (opfølgning på evaluering af kommunalreformen) begrænses beliggenhedskommunernes mulighed for at overtage regionale sociale tilbud tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Overtagelse af et tilbud skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler, og overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Med loven fastlægges regler om, at en kommunalbestyrelse senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal have meddelt regionen, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud, og at overtagelsen senest skal være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år.

182 Den første periode starter 1. juli 2014, hvor lovgivningen træder i kraft er første år i den aktuelle kommunale valgperiode, som udløber med udgangen af Da lovændringen er trådt i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode, vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overdragelsen skal herefter ske senest den 31.december Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 1. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. Rammeaftale Sjælland har implementeret standardkontrakt i styringsaftalen fra 2014 og frem. Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. 1 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere.

183 Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 2. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. 2 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud.

184 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. 5. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. 6. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. 7. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktisk-administrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner.

185 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor serviceområderne 1) Børn og unge Kommunernes tilbagemeldinger Ingen ændringer i udbud/efterspørgsel Kommune Odsherred, Solrød, Greve, Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Kalundborg, Ringsted, Guldborgsund, Region Sjælland, Lolland Forventede ændringer i udbud/efterspørgsel Kommune Vordingborg, Næstved, Roskilde, Slagelse, Lejre, Køge Børn og Unge - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser: Kommune Paragraf Næstved 110 Forsorgshjem Roskilde 66 Plejefamilier Roskilde 67, stk. 2 Aflastning til børn og unge med autisme Slagelse 66 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Forventer større efterspørgsel fra unge tidligere anbragte Kommunen har mål om at andelen af anbragte i plejefamilier skal stige. På oversigten over Roskilde Kommunes tilbud figurerer generelt godkendte plejefamilier. Det er fra Socialtilsyn Øst, der godkender disse plejefamilier Kommunen forventer at efterspørge flere pladser med aflastning til autister Center for Børn, Unge og familie forventer en stigende efterspørgsel efter plejefamilier, da vi arbejder med et serviceniveau med fokus på mindre indgribende foranstaltninger. Der er også efterspørgsel efter plejefamilier der kan håndtere aflastningsopgaver Lejre Lejre kommune er i gang med en omorganisering, samt gennemgang af alle børn og ungesager. I den forbindelse vil vi se på de anbringelser der er og evt. finde flere eller færre pladser Køge Køge 66, stk. 1, nr , stk 1, nr. 5-6 Behov for flere generelt godkendte plejefamilier, da vi så vidt muligt anbringer i plejefamilier frem for opholdssteder og døgninstitutioner og derfor har behov for en bred vifte af plejefamilier for at kunne finde det bedste match Tilstræber færre anbringelser i opholdssteder og døgninstitutioner i det omfang at anbringelse i en plejefamilie

186 kan tilgodese barnets eller den unges behov Børn og Unge ingen ændringer i efterspørgsel Kommune Odsherred, Solrød, Greve, Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Kalundborg, Ringsted, Guldborgsund, Vordingborg, Region Sjælland Børn og Unge - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommune Paragraf Vordingborg 66 På grund af efterspørgsel af aflastningspladser iht. 52, er det allerede etablerede tilbud på Autismecenter Abelsvej udvidet med 2,75 pladser til i alt 6 pladser Vordingborg 66 På grund af stor efterspørgsel på døgnpladser til børn indenfor Autismespektret, oprettes der på Skovhusevej i Stensved et nyt døgntilbud pr. 1/7 2015, med i alt 6 døgnpladser Næstved 110 Forsorgshjem Forventer at erstatte et antal allerede eksisterende 110 pladser og oprette ungeherberg Lejre Vi vil se på muligheden for at specialisere plejefamilier internt i kommunen, samt søge mere målrettet efter plejefamilier der kan dække de behov vi efterspørger, frem for at se på institutionsanbringelser. Børn og Unge ingen ændringer i udbud Kommune Odsherred, Solrød, Greve, Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Kalundborg, Ringsted, Guldborgsund, Roskilde, Slagelse, Køge, Region Sjælland Børn og Unge Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen på området Ingen bemærkninger 2)Misbrug Kommunernes tilbagemeldinger Stofmisbrug - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Næstved 103 Formentlig et lille fald i efterspørgslen på grund af kontanthjælpsreformen. Næstved 85 Næstved Kommune står over for at skulle ændre alle botilbud oprettet i almennyttige boliger. Disse tilbud overgår fra hhv. 107 og 108 til 85, da det ikke kan drives 107 og 108 botilbud i almennyttige boliger.

187 Næstved 107 Som nævnt under 85, skal botilbud i almennyttige boliger visiteres efter 85. Det betyder for Næstved kommune, at størstedelen af de eksisterende 107 tilbud skal ændres til 85 tilbud. Næstved 108 Samme situation, som nævnt under 107. Sorø 101 Der ses en øget efterspørgsel efter tilbud, samt dag og døgntilbud. Stofmisbrug - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Næstved 103 Er startet tættere samarbejde med Center for Arbejdsmarked i forhold til praktikpladser og rehabiliteringsforløb. Har dog ikke direkte indflydelse på 103 området. Stofmisbrug ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Stofmisbrug Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Sorø Bemærkninger Der blev brugt kr. mere på området fra Det forventes at niveauet for 2014 vil være det samme i ) Voksne handicappede Kommunernes tilbagemelding: Voksne handicappede - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Køge 103 Der opstartes løntilsudsstillinger til borgere i beskyttet beskæftigelse, som dermed ikke længere har behov for en 103-plads. Næstved 85, 107, 108 Antallet i tilgangen af borgere med erhvervet senhjerneskade ses stigende. Roskilde 108/ABL I Roskilde Kommune er der i dag ca borgere, som modtager 85 hjemmevejledning og hjælp til personlig og praktisk bistand, og som må forventes inden for de kommende år at kunne profitere af et mere pleje- og

188 omsorgsfokuseret tilbud. Derudover er der allerede i dag en mindre målgruppe på ca. 8 borgere, som allerede er i botilbud på Mariehusene, men som vil profitere bedre af et botilbud med fokus på ældre udviklingshæmmede. På længere sigt kan muligvis forventes flere borgere i målgruppen. Slagelse ABL 105 Der viser sig igen i egen kommune et behov for botræning til unge mennesker, der flytter hjemmefra. Efter et sådan tilbud et stykke tid, varigheden er afhæning af den enkeltes ressourcer, kan borgeren klare sig i et mindre indgribende tilbud. F.eks. egen leglighed med 85 støtte. Slagelse 103 Omkring 90 voksne udviklingshæmmede modtager for øjeblikket et job med løntilskud. Med virkning fra 2016 forventes hovedparten af borgernes job med løntilskud at ophøre hvorefter det vurderes at omkring 80 borgere vil have behov for et beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103. Sorø Nej, dog henvises til bemærkningsfeltet nedenfor. Voksne handicappede ingen ændringer i efterspørgsel Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Solrød, (sorø), Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne handicappede - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Kalundborg 108 Er ved at udvide botilbuddet Præstehaven, der er et 108-ligende botilbud til blinde/svagtseende borgere med fysisk og psykiske handicap med yderligere 6 pladser. Byggeriet forventes færdigt primo Årsagen er at der er og har været en venteliste på dette tilbud, samt at der fremadrettet forventes yderligere søgning herpå. Køge 103 Tilbuddet reduceres med 10 pladser. Årsagen er beskrevet ovenfor. Næstved 85, 107, 108 Forventer at øge antal pladser under Neropædagogisk Center. Roskilde 108/ABL Et botilbud i tilknytning til et plejecenter, hvor der i forvejen er pleje-, sundheds- og terapeutpersonaler, som også har kompetencer inden for demens. Derudover vil det være muligt at udnytte nogle af de eksisterende trænings- og aktivitetsfaciliteter på plejecenteret. Et bo tilbud i tilknytning til et plejecenter vurderes også at være mere fleksibelt i forhold til en efterspørgsel om år, som ikke kan forudsiges præcist i dag. Roskilde 108/107 På botilbuddet Pilehøj ( 108) til autister er der i dag pladser (med midlertidig dispensation til 2

189 107-pladser). På botilbuddet Mariehusene ( 108) til borgere med udviklingshæmning er boliger. På begge botilbud ønskes fremover flere 107- pladser på bekostning af 108-pladser. Slagelse Der etableres 25 nybyggede almene boliger til voksne med autisme med 5 boliger til borgere med behov for mellem støtte og 20 borgere med behov for støtte. Boliger forventes at kunne ibrugtages fra ABL 105 januar Der er fortsat efterspørgsel efter botilbud til voksne borgere med autisme. Konkret er der voksne borgere med autisme med primært behov for stor støtte på venteliste med afgivne betalingstilsagn. Slagelse 103 Omkring 90 voksne udviklingshæmmede modtager for øjeblikket et job med løntilskud. Med virkning fra 2016 forventes hovedparten af borgernes job med løntilskud at ophøre hvorefter det vurderes at omkring 80 borgere vil have behov for et beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103. Sorø 103 Pr. januar 2015 er der reduceret med 3 pladser på Rehabiliterings- og udviklingscenter Filadelfia. Sorø 104 Pr. 1. januar 2015 er der reduceret med 1 halvdagsplads på Rehabiliterings- og udviklingscenter Filadelfia. Voksne handicappede ingen ændringer i udbud Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Solrød, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne handicappede ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Lejre, Lolland, Odsherred, Ringsted, Solrød, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne handicappede Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Roskilde Slagelse Slagelse Sorø Bemærkninger Indgår i budgetforliget for 2016 til at blive planlagt i sammenhæng med nyt plejecenter i Med baggrund i det aktuelle antal borgere på venteliste, vil der efter ibrugtagningen af de 25 nye boliger fortsat være omkring 20 borgere på venteliste til et botilbud. Der er i overvejende grad tale om omlægning fra job med løntilsud til besæftigelsestilbud efter servicelovens 103. Ændringen har rent kapacitetsmæssig mere karakter af en teknisk ændring. Der forventes en mindre efterspørgsel på området på grund af varslede besparelser. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning om konkrete reduktioner til udmøntning i 2016 endnu.

190 Sorø Efterspørgsel Der forventes en mindre efterspørgsel på området. Dels på grund af en overordnet strategi om, så vidt muligt, at fastholde borgere i egen bolig med 85 støtte, og dermed reducere i 107 og 108 tilbud hen over tid, og dels på grund af varslede besparelser. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning om konkrete reduktioner til udmøntning i 2016 endnu. Udbud Sorø Kommune har ledig kapacitet på området for udviklingshæmmede. Der arbejdes aktuelt på et forslag om at omkonvertere 6 af de ledige pladser til autistområdet, inden for den lettere/mellemtunge gruppe. Der er dog ikke truffet en politisk beslutning angående dette forslag endnu. 4) Voksne sindslidende Kommunernes tilbagemelding: Voksne sindslidende - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Greve 107 Fortsat en stigende efterspørgsel på tilbud efter 85 og 107, primært fordi der kommer flere unge med behov fra Børn- og ungeområdet. Køge 103 Der oprettes løntilskudsstillinger i beskyttet beskæftigelse, som dermed ikke længere har behov for en 103-plads. Lejre 107 Samfundsudviklingen viser, at vi modtager flere flygtninge, og det er sandsynligt at der er flere der har behov for intensiv støtte. Næstved 103 Formentlig et lille fald i efterspørgslen på grund af kontanthjælpsreformen. Næstved 85 Næstved Kommune står over for at skulle ændre alle botilbud oprettet i almennyttige boliger. Disse tilbud overgår fra hhv. 107 og 108 til 85, da det ikke kan drives 107 og 108 botilbud i almennyttige boliger. Næstved 107 Som nævnt under 85, skal botilbud i almennyttige boliger visiteres efter 85. Det betyder for Næstved kommune, at størstedelen af de eksisterende 107 tilbud skal ændres til 85 tilbud. Næstved 108 Samme situation, som nævnt under 107. Voksne sindslidende ingen ændringer i efterspørgsel Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne sindslidende - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Greve 85/ABL 105 Kommunen er i planlægningsfasen til et botilbud

191 med 24 individuelle boliger for voksne med udviklingsforstyrrelser og autisme. Forventet opstart midt Kalundborg 108 Er ved at udvide botilbuddet Præstehaven, der er et 108-lignende botilbud til blinde/svagtseende borgere med fysisk og psykiske handicap med yderligere 6 pladser. Byggeriet forventes færdigt primo Årsagen er at der er og har været en venteliste på dette tilbud, samt at der fremadrettet forventes yderligere søgning herpå. Køge 103 Tilbuddet reduceres med 10 pladser. Årsagen er beskrevet ovenfor. Lejre 107 Det undersøges om der er behov for at oprette en 107 for flygtninge. Lolland 107 Tilbuddet nedlægges (Hans Fuglsvej) Lolland 108 Tilbuddet nedlægges (Hans Fuglsvej) Næstved 103 Er startet tættere samarbejde med Center for Arbejdsmarked i forhold til praktikpladser og rehabiliteringsforløb. Har dog ikke direkte indflydelse på 103 området. Voksne sindslidende ingen ændringer i udbud Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne sindslidende ingen ændringer Kommune Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Voksne sindslidende Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Sorø Sorø Bemærkninger Der forventes en mindre efterspørgsel på området på grund af varslede besparelser. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning om konkrete reduktioner til udmøntning i 2016 endnu. Der forventes en mindre efterspørgsel på området. Dels på grund af en overordnet strategi om, så vidt muligt, at fastholde borgere i egen bolig med 85 støtte, og dermed reducere i 107 og 108 tilbud hen over tid, og dels på grund af varselede besparelser. Der er imidlertid ikke truffet en beslutning om konkrete reduktioner til udmøntning i 2016 endnu.

192 5)Herberg og Forsorgshjem Kommunernes tilbagemeldinger Herberg-/Forsorgshjem efterspørgsel og udbud - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Næstved 110 Forventer større efterspørgsel fra unge tidligere anbragte. Næstved ( 110) Påtænker etablering af ungeherberg Guldborgsund 110 Har udbudt en sygeafdeling Odsherred* 110 Kunne ønske sig en større kapacitet tættere på kommunen Slagelse* 110 Kunne godt bruge flere pladser Solrød* 110 Stigning i antallet af købte pladser Herberg og forsorgshjem ingen ændringer Kommune Faxe, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Roskilde, Ringsted, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Herberg og forsorgshjem Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Faxe Guldborgsund Holbæk Lejre Næstved Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Solrød Greve Bemærkninger Ikke oplevet manglende kapacitet på området. Passende og så er der udbudt en sygeafdeling. Samme som hidtil. Velfungerende, kunne dog ønske en hurtigere orientering om optag. Forventer at erstatte et antal allerede eksisterende 110 pladser og oprette et ungeherberg. Tilgang af unge ses stigende. Påtænker etablering af ungeherberg. Odsherred Kommune kunne ønske sig en større kapacitet tættere på kommunen, f.eks. Holbæk, hvor der stort set aldrig er plads. Ringsted Kommune finder overordnet kapaciteten passende. Indholdet generelt ok, men nogle gange problematisk at herberg og forsorgshjem er selvstændige. Vi kunne godt bruge flere pladser. Måske alternative plejehjem under 110 Det vi har beliggende i Slagelse gør et fantastisk arbejde. Vi bruger dem også til at udføre 85. Til de borgere, der profitere af den tilgang, man har til borgerne i et 110 tilbud. Solrød Kommune der en stigning i antallet af købte pladser. Det ser ud til stigningen fortsætter i 2015 og 2016, og Solrød forventer at skulle købe ca. 3 pladser mere om året. Kapaciteten vurderes umiddelbart som passende i forhold til behovet.

193 6)Kvindekrisecentre Kommunernes tilbagemeldinger Kvindekrisecentre efterspørgsel og udbud - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området Kommunenavn Paragraf Bemærkninger Solrød* 109 Stigning i efterspørgslen Kvindekrisecentre - Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Odsherred, Næstved, Roskilde, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Kvindekrisecentre Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Faxe Guldborgsund Kalundborg Lejre Odsherred Ringsted Slagelse Slagelse Solrød Region Sjælland Bemærkninger Ingen problemer. Passende. Den nuværende kapacitet hos Heradøtrene vurderes tilpas. Er vidende om at Kvindekrisecenteret p.t. undersøger mulighederne for at få bedre lokaler andetsteds i Kalundborg. Der er for få pladser på Sjælland. Kapaciteten er ok. Ringsted kommune finder overordnet kapaciteten passende. Indhold ok, men nogle gange problematisk at kvindekrisecentrene er selvvisiterende, ligesom prisniveauet virker relativt højt i forhold til priser på døginstitutionspladser generelt. Kommunen har stort set ingen indflydelse på hvor mange kvinder der tager ophold på krisecenteret, idet det er krisecenteret selv der kan visiterer hvis kvinden er omfattet af målgruppen. Slagelse Kommune, Rådgivning og Udbetaling som administrerer området finder, at der findes det tilstrækkelige antal pladser i forhold til efterspørgslen. Kan varierer meget fra krisecenter til krisecenter. Kommunen har kun i meget begrænset omfang indflydelse på hvilke krisecenter en kvinde vælger, og derfor også hvilken kvalificeret udbud af ydelser krisecenteret kan tilbyde, ligesom kommunen stort set ingen indflydelse har på hvor længe en kvinde harophold på centeret, da det suverænt besluttes af krisecenteret. Her ses tilsvarende stigning i efterspørgsel. Solrød forventer at skulle købe ca. 3 pladser mere om året. Region Sjælland har sag på styregruppemøde omkring fremtidig finansiering af Hanne Mariehjemmet; Da Hanne Marie endvidere i højere grad er et landsdækkende- end et regionsdækkende tilbud skal det foreslås at spørgsmålet om Hanne Maries fremtidige finansiering indgår i den nationale KKR-koordination med henblik på aftale om fælleskommunal/objektiv finansiering. Alternativ vil Region Sjælland i løbet af indeværende driftsår

194 skulle opsige driftsoverenskomsten Hanne Marie og sikre afvikling af tilbuddet. 7)Specialundervisning for voksne Kommunernes tilbagemeldinger Specialundervisning - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området Kommunenavn Paragraf Slagelse Bemærkninger Generel stigning i efterspørgsel på syns og høreområdet på CSU-Slagelse Specialundervisning Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Specialundervisning Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Bemærkninger Faxe Opmærksomhed på at der er kommuner som træder ud af ViSP Slagelse På baggrund af den demografiske udvikling generel stigning i efterspørgsel på syns- og høreområdet på CSU-Slagelse Stigning i efterspørgsel på tilbud til CI opererede på CSU-Slagelse Stigning i antal tinnitusramte og som følge deraf efterspørgsel på tilbud til målgruppen Øget efterspørgsel på undervisningstilbud til borgere med diagnoserne ADHD, angst og depression Slagelse Undervisning med særligt fokus på psykoeducation og mestring af livet. Undervisning/rehabilitering med afsæt i netværksparadigmet at uddanne og gøre omgivelserne bedre i stand til at kunne rumme mennesker med forskellige former for handicap. 8) Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) - Kommunernes tilbagemeldinger Specialundervisning i folkeskolen - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området.

195 Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Specialundervisning i folkeskolen Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området Kommunenavn Faxe Bemærkninger Opmærksomhed på at der er kommuner som træder ud af ViSP Specialundervisning for børn Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området - Ingen bemærkninger 9) Hjælpemidler Kommunernes tilbagemeldinger Hjælpemidler - Efterspørgsel: Kommunen forventer samlet at efterspørge flere eller færre pladser. - Udbud: Kommunen forventer at ændre sine tilbud indenfor området. Ingen ændringer Kommune Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Sjælland Hjælpemidler Bemærkninger/overvejelser ift. udviklingen indenfor området - Ingen bemærkninger 10) Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Overblik: Ingen kommuner forventer ændringer indenfor dette område Kommunernes tilbagemeldinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud (sociale tilbud og specialundervisningstilbud) - Ingen ændringer/bemærkninger Kommune (Odsherred), Solrød, Vordingborg, (Greve), Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Næstved, Roskilde, Køge, Slagelse, (Ringsted), Roskilde, Guldborgsund, Lejre,Lolland, (Region Sjælland)

196 Lands- og landsdelsdækkende tilbud (sociale tilbud og specialundervisningstilbud) Bemærkninger: Kommune Odsherred Synscenter Refsnæs Ingen bemærkninger- fortsat 1 plads Greve Greve Greve Grev Greve Greve Greve Greve Greve Greve Greve Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Kofoedsminde (Region Sjælland) Synscenter Refsnæs Refsnæs/Rådgivning (Region Sjælland) Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Instituttet for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Center for Døve (Gladsaxe Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Geelsgårdsskolen (Region Hovedstaden) Lands og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Ingen forventede ændringer Vi har 1 elev inkluderet elev tilknyttet. Forventes fortsat. Udfordringer: Afstand, fælles forståelse af Ingen forventede ændringer Ingen forventede ændringer Ingen forventede ændringer 3-4 børn. Forventes fortsat, måske en anelse stigende. Ingen forventede ændringer/ved ikke Praktiserende læge og sygehus henviser. Ønsker liste over børn som bruger Filadelfia. Ingen forventede ændringer Ingen forventede ændringer. Meget lille og sjældent behov i forhold til dette meget dyre landsdækkende tilbud. Da vi som oftest kan få dækket kommunens behov på anden vis så vi gerne tilbuddet afviklet. Fremover behov for 0 pladser Ingen forventede ændringer Ingen forventede ændringer Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Kofoedsminde (Region Sjælland) Synscenter Refsnæs Refsnæs/Rådgivning (Region Sjælland) Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Benytter tilbuddet i dag. Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Benytter tilbuddet i dag. Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Benytter tilbuddet i dag. Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Kalundborg Instituttet for Blinde og Benytter tilbuddet i dag.

197 Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Ringsted Svagsynede (Københavns Kommune) Center for Døve (Gladsaxe Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Geelsgårdsskolen (Region Hovedstaden) Lands og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Lands og landsdelsdækkende tilbud (samlet set) Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Benytter tilbuddet i dag. Forventer at benytte tilbuddet også i fremtiden Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Benytter ikke tilbuddet i dag. Forventer ikke at benytte det i fremtiden Samlet set, er geografien en vigtig faktor for brug af de landsdækkende tilbud ( dog ikke vedr. domsfældte) Ringsted Kommunes samlede forventning til de Lands og landsdelsdækkende tilbud, set i forhold til behov er, at antal pladser og indhold er uændrede. Ringsted Kommunes forventning til udviklingstendenser for de sikrede afdelinger er, at de kan tilpasses de til enhver tid stillede krav i forhold til kvalitet og indhold, således at der samlet seter overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Udfordringen kan så være, om det er muligt, at det kan ske i takt med de løbende stillede krav om forandring. Sikrede afdelinger - Ingen ændringer/bemærkninger Kommune (Odsherred), Solrød, Vordingborg, Greve, Sorø, Faxe, Holbæk, Stevns, Næstved, Roskilde, Køge, Slagelse, Ringsted, Guldborgsund, Lejre, (Region Sjælland) Sikrede afdelinger - Bemærkninger: Kommune Odsherred Bakkegården Ingen bemærkninger - findes dog unødig omkostningstung Kalundborg Kalundborg Kalundborg Sikret afdeling i Brønderslev (Region Nordjylland), fra september 2012 Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Bruges p.t ikke af Kalundborg Kommune Bruges specielt til de meget tunge socialt belastede og kriminalitetstruede borgere (borgere med multiple problemstillinger) Det kan være meget svært at få plads her Bruges specielt til de meget tunge socialt belastede og kriminalitetstruede borgere (borgere

198 Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Kalundborg Egely (Region Syddanmark ) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden Sønderbro (Københavns Kommune). Sikrede afdelinger (samlet set) med multiple problemstillinger) Det kan være meget svært at få plads her Har været anvendt tidligere. Har aktuelt ingen borgere her Primært anbringelsessted, men det er svært at få plads Har været anvendt tidligere. Har aktuelt ingen borgere her Har været anvendt tidligere. Har aktuelt ingen borgere her Har ikke være anvendt tidligere. Anvendes gerne ved behov. Der er samlet set pladser nok, og de forskellige afdelinger supplerer hinanden således at de forskellige behov dækkes. Der ses dog en mindre tendens i retning af, at behovet for de meget tunge socialt belastede og kriminalitetstruede borgere er stigende Ringsted Sikrede afdelinger (samlet set) Ingen ændringer, hverken til de enkelte tilbud eller samlet set

199 Oversigt over kommunernes tilbagemeldinger til rammeaftale indenfor målgrupperne I forbindelse med udviklingsstrategien for 2016 er udsendt et tværregionalt spørgeskema som belyser sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel af pladser indenfor det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Dette er konkret belyst ved kommunernes oplevelse af behov for tilbud ift. udbud af tilbud indenfor de forskellige målgrupper på Voksenområdet og Børne- og ungeområdet. De 17 kommuner er konkret spurgt om behov ift. udbud på voksenområdet og børne/ungeområdet: I hvilken grad opleves sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud ift 13 målgrupper på voksenområdet og det samlede udbud af tilbud til disse målgrupper I hvilken grad opleves sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud ift 13 målgrupper på børne- og ungeområdet og det samlede udbud af tilbud til disse målgrupper Kommunerne er blevet bedst at vurdere opfyldelsesgraden efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad Det generelle billede ift kommunernes tilbagemeldinger er at der opleves sammenhæng mellem kommunernes behov og det samlede udbud af specialiserede tilbud indenfor de forskellige målgrupper på voksen og børne- og ungeområdet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og det samlede udbud af specialiserede tilbud indenfor de allerfleste målgrupper. Overordnet viser resultatet at flertallet af kommunerne vurderer at opfyldelsesgraden er fra medium til høj indenfor samtlige målgrupper og at de øvrige kommuner vurderer at opfyldelsesgraden er medium til høj indenfor de fleste målgrupper: På voksenområdet vurderer 11 kommuner at opfyldelsesgraden indenfor samtlige 13 målgrupper er fra medium (3) til høj (5) På børne- og ungeområdet vurderer 10 kommuner at opfyldelsesgraden indenfor samtlige 13 målgrupper er fra medium til høj opfyldelsesgrad (3-5) På voksenområdet vurderer 6 kommuner at opfyldelsesgraden for de fleste målgrupper (varierende fra 6-12 målgrupper) er fra medium til høj opfyldelsesgrad (3-5) På børneområdet vurderer 7 kommuner at opfyldelsesgraden for de fleste målgrupper (varierende fra 7-12 målgrupper) er fra medium til høj opfyldelsesgrad På voksenområdet vurderer 6 kommuner at opfyldelsesgraden for enkelte målgrupper (varierende fra 1-5 målgrupper) er lav (opfyldelsesgrad 1-2) På børneområdet vurderer 7 kommuner at opfyldelsesgraden for enkelte målgrupper (variende fra 1-4 målgrupper) er lav (opfyldelsesgrad 1-2) I det følgende gives et overblik over kommunernes tilbagemelding indenfor de målgrupper på voksenområdet og børne- og ungeområdet, hvor kommunerne oplever den mindste opfyldelsesgrad (1 og 2) mellem behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af specialiserede tilbud til målgruppen. (Opfyldelsesgrad 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad)

200 1) Voksenområdet I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på voksenområdet, og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? Voksenområdet omfatter voksne fra og med 18 år (Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Kommune Greve Målgruppe: Voksenområdet Øvrige Svære Sociale problemer Holbæk Hjerneskade - herunder både medfødt og erhvervet Holbæk Lejre Lejre Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsætte lser Øvrige svære sociale problemer Opfyldelses Bemærkninger -grad 2 Det kan være en udfordring at finde relevante botilbud til borgere med svære sociale problemer 2 Unødig lang ventetid for avancerede forløb efter udskrivning fra sygehus( 85, 107). Der mangler tilbud til unge med hjerneskade. 2 Unge personer, dårligt begavet, misbruger og sindslidelse samtidigt( 107) 2 1 Odsherred Hjemløshed 2 Mangler kapacitet lokalt. Eks: Holbæk. Behov svarende til 10 pladser periodevis årligt Sorø Fysisk 2 funktionsnedsætte lse Sorø Udviklingsforstyrre 2 lser Sorø Anden 2 intellektuel/kogniti v forstyrrelse Sorø Multiple 1 funktionsnedsætte lser Sorø Sjældent 1 forekommende funktionsnedsætte lser Solrød Hjemløshed 2 Solrød Overgreb - 2 herunder voldsramte kvinder Solrød Alkoholmisbrug 2 Solrød Stofmisbrug 2

201 2) Børne- og ungeområdet I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på børne- og ungeområdet), og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? Børneområdet omfatter børn og unge i alderen 0-17 år (Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5, 1= mindst grad og 5=højest grad) Kommune Faxe Faxe Greve Målgruppe: Børneog ungeområdet Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Overgreb - herunder seksuelle og voldelige overgreb Opfyldelses Bemærkninger - grad 1 Mangler specialiseret rådgivning til forældrene. Generelt er det svært at få fysioterapeut/ergoterapeut til børn. 2 Mangler tilbud til børn med hjerneblødning. Som tilbud hvis barn har krænkeradfærd bruges i dag Janus Centret. Der kan tænkes alternative løsninger. Greve Alkoholmisbrug Bruger kommunens egne tilbud Greve Stofmisbrug Bruger kommunens egne tilbud Greve Øvrige svære sociale problemer - herunder omsorgssvigt Benytter plejefamilier og private opholdssteder Kalundborg Hjemløshed 2 Borgerne bliver som oftest placeret i egne boliger/værelser, hvorefter de som reglen efter et stykke tid enten ødelægger lejlighed/ værelset og bliver smidt ud og bliver dermed hjemløse igen. Kalundborg Alkoholmisbrug 2 Da behandling af alkoholmisbrug er "frivilligt" besværliggøres indsatsen i forhold til den unge, når de ikke ønsker at samarbejde. Det er meget svært at finde tilbud til denne målgruppe, men ikke umuligt. Kalundborg Stofmisbrug 1 Se alkoholmisbrug, dog er det endnu sværere -næsten umuligt at finde egnet tilbud til unge stofmisbrugere. Køge Alkoholmisbrug 2 Ønsker større variation af tilbud til unge med forbrug / misbrug af alkohol og stoffer, såvel i form af ambulante tilbud som døgntilbud. Køge Stofmisbrug 2 Ønsker større variation af tilbud til unge med forbrug / misbrug af alkohol og stoffer, såvel i form af ambulante tilbud som døgntilbud. Lejre Hjemløshed 1 Lejre kommune har ingen interne tilbud,

202 Odsherred Multiple funktionsnedsættelser til de unge, der af en eller anden grund ikke kan bo hos forældrene. 2 Der savnes ind imellem relevante tilbud til unge med multiple funktionsnedsættelser. Det gælder både udviklingshæmning kombineret med hjerneskade og fysisk funktionsnedsættelse samt unge med dårlig begavelse, følelsesmæssige skader og misbrug Sorø Sorø Multiple funktionsnedsættelser Overgreb - herunder seksuelle og voldelige overgreb 2 Det er svært at finde de rette tilbud til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, som f.eks.: retardering, udviklingshæmning, psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. 2 Det er svært at finde tilbud med de rette kompetencer til børn og unge der har været udsat for overgreb/selv har udøvet overgreb. I den forbindelse er det også svært at finde tilbud, hvor disse børn/unge ikke risikerer nye overgrebshændelser Sorø Alkoholmisbrug 2 Det er svært at finde tilbud til unge med alkohol og/eller stofmisbrug, da samtlige opholdssteder skriver at de ikke modtager unge med misbrug Sorø Stofmisbrug 2 Det er svært atfinde tilbud til unge med alkohol og/eller stofmisbrug, da samtlige opholdssteder skriver at de ikke modtager unge med misbrug

203 Bilag: Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2016.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91685/15

204 Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningsområdet i folkeskolen består af 1 : Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 2, herunder specialskoler og klasser Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk 3 herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning iht. folkeskoleloven 20 stk. 2 er kommunernes ansvar og løses i folkeskolen. Denne specialundervisning er ikke en del af lovgivningen om rammeaftalen, hverken før eller efter ændringen af, at planlægningen og koordineringen er overgået til kommunerne dette forår. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet- gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR.. Det er besluttet i KKR at de 17 kommuner ikke skal have to styregrupper, men vælger at se det specialiserede område under et for de tilbud, som kommunerne har behov for at udvikle og koordinere kommunerne imellem, uanset om det er sociale tilbud eller specialundervisningstilbud. Dette ud fra den praktiske vinkel at det er relevant at drøfte planlægning og koordinering af alle tilbud i et fora, når det handler om de tilbud, hvor kommunerne har brug for at købe/sælge af hinanden. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet skal indgå i nærværende allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale.. Omfattede institutioner: Ellebækskolen - Køge Fjordskolen Roskilde Bugtskolen Greve Nebs Møllegård Ringsted kommune Lindersvold 3 (selvejende) Faxe Kommune 1 Ift. den tidligere rammeaftale er der sket en udvidelse bl.a. med adfærdsvanskelige børn og specialskoler mv. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr. 998 af 16/08/2010) 3 Lindersvold har beliggenhedsadresse i Faxe Kommune, men er en selvejende institution.

205 Bilag: Takstaftale 2016.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91692/15

206 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2015 Gældende for takstberegningen i budget

207 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Overordnede principper Lovgrundlag Betalingsmodeller Takstbetaling... 7 A. Generelt om takstberegning... 7 B. Overordnede krav til beregningen... 7 C. Takstberegningens elementer... 8 Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud:... 8 Direkte henførbare omkostninger... 8 Indirekte udgifter... 9 D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger F. Puljer G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse H. Afskrivninger på aktiver I. Forrentning af aktiver J. Tjenestemandspensioner K. Belægningsprocent Tillægsydelser Abonnementsbetaling Objektiv finansiering Regulering for over-eller underskud Betalingsforhold Standardkontrakter National Koordinationsstruktu og centrale udmeldinger Taskforce ift. lukningstruede tilbud:

208 1. Indledning Baggrund Kommunerne har den 1. januar 2007 overtaget myndighedsansvaret og finansieringen på social-og specialundervisningsområdet. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Forsyningspligt Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig Rammeaftale jf. 6 i Serviceloven: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Tilbud med regional leverandørpligt, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i styringsaftalen. Finansiering De regionale omkostninger på social- og kommunikationsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Takster Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Beregning og betaling Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social-og kommunikationsområdet, som er omfattet af styringsaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Tilbud uden for styringsaftalen Ud over de tilbud, der er omfattet af regional leverandørpligt kan kommunalbestyrelsen indgå en driftsaftale med regionsrådet, om at regionen driver døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem, eller andre tilbud, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver. Sådanne aftaler er ikke omfattet af lovkravet om at indgå i styringsaftalen. Tilsvarende driver kommunalbestyrelserne døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Takstudvikling KKR Sjælland besluttede 21/ at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt pris- og lønudviklingen. Økonomigruppen afrapporterer årligt takstudviklingen både vedrørende budgettakster og 3

209 regnskabstakster. Det henstilles til de enkelte driftsherrer, at underskud søges minimeret løbende med henblik på en begrænsning af overførslen af underskud fra år til år. 2. Overordnede principper Som udgangspunkt er takstaftalen udarbejdet ud fra følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at systemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Der lægges vægt på, at den enkelte bruger af tilbud, som er omfattet af styreaftalen, ofte har et meget svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitationen. Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland besluttede 21/4-2015: at anbefale kommuner og region, at der i 2016 er en udvikling i taksterne på maksimalt pris- og lønudviklingen og med fokus på effektivitet, og tiltrådte forslag til analyse og tidsplan som oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftale 2017, og opfordrede kommuner og region til at levere data til brug for analyser og fremtidig styring af områderne. KKR Sjælland tiltrådte 20/ følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne: En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år 4

210 3. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud, Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108. Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., Særlige dag- og klub-tilbud, 32 og 36, Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3. Behandling af stofmisbrugere, 101. Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Specialrådgivningsydelser, der udgår fra den indholdsmæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud, og 112. Tilbud omfattet af 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) B. Sundhedsloven: Behandling for alkoholmisbrug, 141. Lægelig behandling for stofmisbrug, 142. C. Folkeskoleloven: Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Kommunal specialundervisning efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre-eller synsvanskeligheder). Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over taksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet. 5

211 Der er enighed mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland om, at denne vejledning lægges til grund for nærværende aftale. Revisorerklæring Indenrigs- og Socialministeriet har i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 fastsat regler for opgørelse af taksterne. Dette indebærer blandt andet at betalingskommunen indhenter en revisionspåtegnet takstberegning udarbejdet af kommunen eller regionen, der har driftsansvaret for det benyttede tilbud efter 109 og 110 i lov om social service. Der opfordres til, at revisorerklæringen gøres tilgængelig på tilbudsportalen under det enkelte tilbud. 6

212 4. Betalingsmodeller. Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Den overvejende måde for afregning sker via takstbetaling. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser Abonnements-eller kontrakt betaling. Objektiv finansiering Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 5. Takstbetaling A. Generelt om takstberegning Den traditionelle takstbetaling udgør en takst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Taksten beregnes som: Takstberegningsgrundlaget/den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet/365 (366 dage ved skudår). For at sikre ensartede og gennemsigtige konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for aftalens område. I bilag 1 findes en model for takstberegning I bilag 2 findes en model for takstberegning af 85 B. Overordnede krav til beregningen Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. 7

213 C. Takstberegningens elementer Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud: Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. Det bemærkes, at budget til eventuelle tillægsydelser beregnes særskilt. De direkte udgifter og indtægter omfatter følgende områder: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusiv udgifter til vikarbureau eller lignende) Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til administration på institutionen. Indtægter: salg af ydelser eller lignende. Indtægter fra beboerne Øvrige udgifter og indtægter Spørgsmålet om anvendelse af puljer beskrives i afsnit H. Vedr. de brugerfinansierede ydelser Der skelnes mellem to typer af ydelser: Frivillige ydelser (kost, rengøring, mv.) Husleje De frivillige ydelser tilbydes uanset boform (SL 108, eller almene boliger). Ydelserne er kendetegnet ved, at de prisfastsættes ud fra et omkostningsprincip (udgifterne skal dækkes fuldt ud, og hviler dermed i sig selv). På de tidligere amtskommunale institutioner afholdtes udgiften til ydelserne over institutionsdriften ligesom indtægten tilgik institutionen. Nettopåvirkningen på takstberegningsgrundlaget er derfor 0, idet udgift og indtægt opvejer hinanden. Husleje, opkræves på 108-institutioner. Opkrævningen foretages af driftsherren og indgår i takstberegningsgrundlaget som en generel indtægt. Størrelsen af betalingen varierer fra beboer til beboer ud fra værelsesstørrelse og beboernes indkomstmæssige forhold. Direkte henførbare omkostninger Det enkelte tilbud vil have en række omkostninger, som ikke indgår i det traditionelle udgifts-og indtægtsbudget. Der er tale om: Afskrivning af kapitalapparatet (bygninger og tekniske anlæg), Forrentning af lån/kapital, Hensættelse til pension for ansatte tjenestemænd, Hensættelse af feriepengeforpligtelse. 8

214 Er driftsherren ikke ejer af grund og bygninger indregnes de faktiske huslejeudgifter, som alternativ til afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. Omkostningerne beregnes konkret for det enkelte tilbud. Beregning af disse omkostninger fremgår af afsnittene J, K og L. Kørselsudgifter I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 483 af anføres det, at kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets-og samværstilbud. Udgifterne til befordring må ikke indregnes i taksten. Udgifterne til befordring skal derfor så vidt muligt afregnes individuelt og i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Individuelt tilrettede hjælpemidler opkræves også særskilt da der er tale om en individuel foranstaltninge. I tilfælde, hvor der ikke er tale om en særlig individuel foranstaltning opkræves befordringsudgiften via taksten. Hermed efterkommes princippet om, at der altid skal vælges den letteste administrative løsning og at taksten skal indeholde et så bredt felt af ydelser som muligt. Det er tilladt at anvende forholdstal og gennemsnit i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne til befordring. Indirekte udgifter Indirekte udgifter defineres som administrative udgifter, der knytter sig til driften af institutionerne, og som er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og konto 4 for regionerne. Indirekte udgifter omfatter en andel af centraladministrationens udgifter til personale, IT mv. Disse kan deles op i følgende undergrupper: Administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet som helhed, herunder tilsyn. Generelle administrationsudgifter, hvoraf en andel skal tillægges takstberegningsgrundlaget. Administrations-udgifter i regionen: Hvad angår regionens udgifter, skal der i opgørelsen af administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet indgå indtægt vedr. bloktilskud på hovedkonto 01. Læs mere herom i afsnit G. De generelle udgifter til administration, hovedkonto 4, skal være fordelt på regionens tre opgaveområder. Der udarbejdes faste fordelingsnøgler for de omkostninger, der ikke er direkte henførbare til social- og specialundervisnings-området. På baggrund af disse fordelingsnøgler beregnes et samlet procenttillæg, som tillægges takstberegningsgrundlaget for såvel kommunale som regionale tilbud. 9

215 Ved en samlet opgørelse af regionens administrationsudgifter på hovedkonto 2 fås et samlet administrationstillæg, som tillægges de under punkt C nævnte udgifter og indtægter. Administrations udgifter i kommunerne: Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne, og er ikke på samme måde som regionerne underlagt et krav herom. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Ved beregning af aconto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger. Tilsyn i regionen og kommunerne Den nye tilsynsenhed dækkende Region Sjælland og kommunerne i region sjælland fører tilsyn med kommunale tilbud og private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Dette er typisk en del af de ovenfor nævnte administrations-udgifter. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Andelen vedr. tilsyn indgår i ovennævnte beregnede administrationsoverhead D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styringsaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styringsaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: 10

216 Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes, hvor beslutning om lukning tages og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Et beregningseksempel findes i bilag 4. E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland er enige om at prioritere udvikling af nye ydelser og tilbud. Omkostninger ved udvikling af nye ydelser eller tilbud, der ikke kan knyttes til en eksisterende ydelse, indregnes ikke i taksten for de eksisterende ydelser. I stedet indgår en eventuel pulje til finansiering af udviklingsomkostninger i styringsaftalen. F. Puljer Som anført i afsnit C skal alle udgifter og indtægter budgetlægges og dermed henføres til den enkelte institution. Driftsherren har dog mulighed for -af hensyn til en smidig institutionsdrift -i begrænset omfang at oprette puljer til senere udmøntning. Der peges på følgende områder, hvor kommunerne ofte opererer med tværgående puljer: fravær (barsel), udvendigt vedligehold, uddannelse, forsikringer. Det puljebeløb, som indregnes i takstberegningsgrundlaget skal fremgå specifikt af budgettet. De faktiske omkostninger skal fremgå af institutionerne/tilbuddenes regnskaber. G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse Næstved kommune har visse særlige administrative opgaver, som ikke påhviler andre kommuner/regionen. Alle kommuner/regionen modtager bloktilskud til dækning af disse udgifter, hvorfor Næstved kommune sender regning til de øvrige for løsning af opgaverne, udfra en fordeling som er godkendt i KKR. H. Afskrivninger på aktiver Afskrivninger baseres på de senest opgjorte værdier der er optaget i driftsherrens balance, opgjort ud fra driftsherrens regnskabspraksis. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, 11

217 der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Om-og tilbygninger samt vedligeholdelsesudgifter mv. skal følge principperne i driftsherrens omkostningsregnskab. I. Forrentning af aktiver Forrentning af aktiver opgøres på grundlag af driftsherrens budget- og regnskabssystemer. Kommunerne Kommunerne kan anvende markedsrenten eller alternativt kan der tages udgangspunkt i den af Danmarks Statistik beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende regnskabsår. Regionen Region Sjælland anvender markedsrenten ved beregningen af a conto takster. Beskrivelsen forefindes i budget-og regnskabssystem for regioner. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af aktivets bogførte værdi ved årets begyndelse. Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune), der står som ejer af de anlæg, der Indgår i forrentningen, uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. J. Tjenestemandspensioner Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Den konkrete indregning kan ske på flere forskellige måder afhængig af driftsherrens politik på området d.v.s. om driftsherren er selvforsikret på tjenestemandsområdet, eller om driftsherren helt eller delvist har afdækket tjenestemandsforpligtelsen forsikringsmæssigt. a. Driftsherren har fuldt ud afdækket tjenestemandsforpligtelsen eksternt I denne situation vil præmien til den forsikringsmæssige afdækning være indeholdt i de budgetterede driftsudgifter, og derigennem være finansieret af den beregnede dagstakst. Ved anvendelse af denne løsning er forpligtelsen afdækket fuldt ud, idet tjenestemanden på pensioneringstidspunktet modtager pension via pensionsselskabet. b. Driftsherren er selvforsikret vedrørende tjenestemandsforpligtelsen Hvis driftsherren er selvforsikrende tillægges tjenestemandslønningerne 20,3 % ved takstberegningen, svarende til den andel, der i henhold til Budget og regnskabssystemet for regioner skal hensættes til tjenestemandspensioner. c. Driftsherren har delvist afdækket tjenestemandsforpligtelsen Præmien til den delvise forsikringsmæssige afdækning medtages i de budgetterede driftsudgifter, og er derigennem finansieret af den beregnede dagstakst. 12

218 Den del af tjenestemandsforpligtelsen som ikke er afdækket forsikringsmæssigt medtages i beregningsgrundlaget efter principperne som anført ovenfor under B, idet der beregnes en forholdsmæssig andel, således at tillægget altid vil være lavere end 20,3 %. K. Belægningsprocent For hvert enkelt tilbud fastlægger driftsherren belægningsprocenten, som indgår i takstberegningen. Det forudsættes, at belægningsprocenten fastsættes ud fra ønsket om, at forskellen mellem den budgetterede belægning og den faktiske belægning er mindst muligt. Ved takstberegningen skal de sidste 2 års belægningsprocenter oplyses. 6. Tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Se bilag 2, eksempel på beregning af 85. Som anført på side 4 under afsnittet færrest mulige tillægsydelser er der i Økonomigruppen igangsat analysearbejde, som skal fremkomme med forslag til beregning af tillægsydelser. Når arbejdet er færdigt forelægges modellen, som herefter vil indgå som et bilag i takstaftalen. 7. Abonnementsbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. 8. Objektiv finansiering Ifølge de gældende bekendtgørelser skal der være objektiv finansiering på følgende områder: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne Synscenter Refsnæs Skole Børneskolen på Filadelfia, Epilepsi-elever Udgifterne dækkes af en takst, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering 13

219 udgør 10 % af taksterne, dog således at hvis taksten er højere end kr. udgør den 25 % af det overskydende beløb. Beløbet (1.100 kr.) reguleres årligt, første gang den 1. januar Synscenter Refsnæs Rådgivning, Materialelaboratoriet: Den objektive finansiering udgør 100 % af udgifterne. Det budgetterede takstgrundlag opkræves A conto, og opkrævningen korrigeres året efter iht. regnskab. Den objektive finansiering skal opkræves overfor alle landets kommuner på grundlag af antallet af børn og unge under 18 år. Den skal betales kvartalsvis forud, med mindre andet aftales mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Bakkegården: Stevnsfortet: Der er trådt en lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Der betales en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af lovgivningen skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud Kofoedsminde: Ifølge bekendtgørelsens 3 skal udgifterne til driften af den sikrede boform Kofoedsminde for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. Specialrådgivning på Synscenter Refsnæs, børn med synshandicap: Specialrådgivning på Filadelfia, epilepsi: Ifølge bekendtgørelsens 2 skal udgifterne til driften af disse to specialrådgivningsfunktioner fordeles efter folketal mellem alle landets kommuner. Opkrævningen sker pr. halvår. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Efterregulering af den objektive finansiering foretages det efterfølgende år. 9. Regulering for over-eller underskud. I bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven. 14

220 at et overskud på op til 5 % kan opspares eller hensættes til senere brug. Alle overskud ud over hensatte midler (max. 5 %) skal indregnes i taksten for det enkelte tilbud Hensatte midler kan bruges på det enkelte tilbud eller øvrige tilbud omfattet af rammeaftalen. Hensatte overskud skal anvendes indenfor 5 år efter det år, overskuddet vedrører. at et underskud op til 5 % kan ikke indregnes i taksten men skal dækkes af hensatte midler fra eget eller andre tilbud omfattet af rammeaftalen. Underskud over 5 % indregnes i taksten senest 2 år efter. I Region Sjælland er der aftalt følgende: Beregning af over- og underskud på takstregnskabet for tilbuddet Over- og underskud opgøres ved at sammenholde tilbuddets samlede omkostninger med faktisk realiseret takstindtægter. Beregningen af underskud der ikke kan opkræves (op til 5 %) og overskud der hensættes (max. 5 %) foretages på baggrund af de realiserede takstindtægter for tilbuddet. Der kan hensættes op til 5 % af de realiserede takstindtægter. De kan anvendes til (indenfor 5 år efter det år hvor overskuddet er opstået) som det fremgår af nedenstående: at dække det enkelte tilbuds fremtidige underskud at dække andre tilbuds (indenfor rammeaftalen) aktuelle eller fremtidige underskud at dække udgifter til effektivisering, kvalitetsudvikling eller lignende for tilbud indenfor rammeaftalen Forbrug af hensatte midler sker efter FIFO-princippet (first in first out), således at de ældste hensættelser forbruges først. Informationspligt: Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal, med +/-20 % i henhold til styringaftalens bestemmelser. Det er et krav, at en driftsherre informerer eksterne købere af pladser, før udsvingene når 10 %. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver store 10. Betalingsforhold Kommuner der køber ydelser i anden kommune eller i regionen indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, startdato og priser for de enkelte ydelser, 15

221 opsigelsesvarsel. Aftale om ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftligt. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et evt. opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Der henvises i øvrigt til de to obligatoriske standardkontrakter for hhv. voksenområdet og børneområdet som er vedlagt styringsaftalen og som skal anvendes ved køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og ved køb fra private udbydere. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Region Sjælland anvender ikke den nævte praksis om påførsel af morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 11. Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. 12. National Koordinationsstruktu og centrale udmeldinger Lov om ændring i lov om social service(opfølgning på evaluering af kommunalreformen) etablerer en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde som forankres i Socialstyrelsen. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i tilbud, målgrupper og indsatser og får: 16

222 Kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser som kommunalbestyrelserne skal forholde sig til i forbindelse med de årlige rammeredegørelser. Beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne om at foretage en fornyet behandling af indsatsen ift de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. Beføjelse til at meddele driftspålæg, som indebærer at en kommune eller region pålægges et driftsansvar. Dette dog kun undtagelsesvist i helt særlige tilfælde I sidste ende kan træffe afgørelse om en finansieringsmodel Socialstyrelsen har pr. 1/ udsendt to centrale udmeldinger for hhv børn og unge med alvorligt synshandicap og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som kommunerne skal forholde sig til og som indgår i den eksisterende rammeaftaleorganisering. Status er at der er igangsat en proces og udsendt spørgeskemaer for at kunne svare på om der er tilfredsstillende udbud indenfor de to områder i regionen. I forbindelse med de centrale udmeldinger har styregruppen for rammeaftale Sjælland afholdt to workshops om forpligtende samarbejde på hhv. synsområdet og hjerneskadeområdet. På de to workshops drøftede udbydere og bestillere på synsområdet og hjerneskadeområdet tilbud, behov og muligheder for samarbejde indenfor de forskellige målgrupper jf. Socialstyrelsens centrale udmeldinger. Rammeaftalesekretariatet varetager indsamlingen af data fra kommunerne og afrapporterer til Socialstyrelsen 1/ Taskforce ift. lukningstruede tilbud: - Procedure for sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed Hvis et tilbud er truet eller potentielt truet følges følgende procedure: 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til styregruppen Kommune/region henvender sig til Styregruppen, med beskrivelse af behovet for særlig opmærksomhed incl. økonomiske data og herunder bl.a. udvikling i belægning. mv. Tilsvarende kan en sag rejses af styregruppen i tilfælde af at en leverandør anmoder om lukning af et tilbud, som styregruppen gerne ser genovervejet/bevaret Styregruppen igangsætter en vurdering af det pågældende tilbud: Er der tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Er der tilsvarende tilbud /den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype? Hvad er baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) Det er en forudsætning at leverandørerne har selv ageret økonomisk ansvarligt og forsøgt for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm. 17

223 Vurderingen foretages af en taskforce nedsat af styregruppen og med repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk og faglig baggrund. Taskforcen indstiller til Styregruppen om der er grundlag for en særlig opmærksomhed og opstiller mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. 2. Beslutningsforløb for den indstillende kommune /region, styregruppe og KKR Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Styregruppen sammen kommunens/regionens egne bemærkninger. Styregruppen behandler herefter indstillingen forud for behandling i KKR. Taskforcens vurdering skal foreligge til efterfølgende styregruppemøde ift. til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. 18

224 Bilag Bilag 1: Model for takstberegning Bilag 2: Eksempel på beregning af 85 Bilag 3: Eksempel på beregning ved etablering af tilbud Bilag 4: Eksempel på beregning ved nedlæggelse af tilbud Bilag 5: Notat fra Velfærdsministeriet omkring overførsel af over-/underskud 19

225 Bilag: Vejledning standardkontrakt.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91693/15

226 1. december 2013 Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland, er besluttet at anvende standardkontrakter for det specialiserede børne- og ungeområdet og voksenområdet. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes, at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Standardkontrakterne skal bidrage til en styrket økonomistyring gennem tydeliggørelse for såvel køber som sælger af hvad det konkrete køb involverer af rettigheder og pligter for de to parter. En tydeliggørelse heraf kan forhåbentlig samtidig bidrage til et bedre grundlag for samarbejdet omkring den enkelte sag. Standardkontrakten for det specialiserede voksenområde tager udgangspunkt i terminologien fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Standardkontrakterne skal anvendes i forhold til såvel døgntilbud som dagtilbud eller kombinationer heraf såfremt leverandøren for begge dele er den samme. Standardkontrakterne skal yderligere anvendes i forhold til køb af både offentlige og private tilbud. I de tilfælde, hvor standardkontrakten alene anvendes i forhold til dagtilbud vil enkelte dele af kontrakten ikke være relevant. Disse dele kan således springes over såfremt begge parter er enig herom. Standardkontrakternes forhold til styringsaftalen Man kan ikke altid forudsætte, at køber er fuldt ud bekendt med den konkrete styringsaftale, som et tilbud er omfattet af, fx fordi køber kommer fra en anden region. Bl.a. derfor er der behov for at tydeliggøre, hvad der gælder vedr. fx betalingsfrister, opsigelsesvarsler, efterregulering ved lukning af pladser/tilbud mv. I de dele af kontrakten, der vedrører aftaler i styringsaftalen forudsættes således alene indskrevet, hvad der i styringsaftalen er besluttet omkring de enkelte dele. Standardkontrakten vil i modsætning til styringsaftalen udgøre et juridisk bindende grundlag for samarbejdet mellem to parter omkring et konkret køb. Særligt i forhold til køb og salg på tværs af regionsgrænser vil det være relevant at tydeliggøre betingelserne for det konkrete køb for begge parter, da styringsaftalen kun kan binde dens underskrivende parter.

227 1. december 2013 Udfyldelse af standardkontraktens enkelte felter Borgeren Her angives navn og cpr.nr. på den visiterede borger, som skal modtage den eller de ydelser, som kontrakten omhandler. Værgemål Handlekommune Betalingskommune Dette felt skal kun udfyldes, hvis borgeren har en værge. I så fald skal værgemålets karakter beskrives. Derudover skal oplyses navn samt relevante kontaktinformationer for den visiterede borgers værge. Her oplyses relevante kontaktoplysninger for handlekommunen som myndighed. Derudover forudsættes der i handlekommunen at være en kontaktperson i forhold til den visiterede borgers sag. Kontaktoplysninger på denne kontaktperson skal ligeledes oplyses. Såfremt betalingskommunen er den samme som handlekommunen afkrydses det indledende afkrydsningsfelt. I så fald vil der ikke være behov for yderligere udfyldning af denne del af kontrakten. Såfremt betalingskommunen er en anden end handlekommunen oplyses ligesom for handlekommunen kontaktoplysninger på betalingskommunen som myndighed samt en kontaktperson i forhold til den konkrete sag i betalingskommunen. Leverandør Indledningsvist angives ved afkrydsning, hvorvidt der er tale om en kommunal, regionale eller privat driftsherre. I tilknytning hertil oplyses afhængigt af driftsherretypen EAN-nr. og/eller CVR-nr. Derudover oplyses relevante kontaktoplysninger for leverandøren, herunder for tilbuddet i sig selv, for en kontaktperson på tilbuddet samt en eventuel kontaktforvaltning, som tilbuddet hører under i den stedlige kommune. Rammeaftalens styringsaftale Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for den konkrete kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten afsæt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Derfor angives i dette felt ved afkrydsning, hvorvidt tilbuddet er omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for den region, hvori tilbuddet er beliggende. Såfremt tilbuddet er omfattet af styringsaftalen angives for hvilken region. Parterne kan eventuelt blive enige om, at vedlægge den konkrete styringsaftale som et bilag til kontrakten. Leverandørens ydelser og pris Her beskrives hvilke ydelser kontrakten omfatter. Formålet er at gøre det klart for såvel køber som sælger, hvilke ydelser og deres omfang, der aftales. Kontrakten kan omfatte en eller flere ydelser leveret af samme leverandør. Ydelserne Side 2

228 kan være såvel pakker, der er sammensat af flere ydelser som forskellige enkeltstående ydelser. Således kan selve botilbuddet eksempelvis være en ydelse, mens eventuelle andre ydelser, som samme leverandør leverer, fx aktivitets- og samværstilbud, psykologtimer osv. vil være supplerende ydelser. For hver ydelse angives følgende: Ydelsens hjemmelsgrundlag angivet med lovhenvisning og paragraf Ydelsens enhed: Her angives. hvordan man afregner den enkelte ydelse, fx pr. stk./gang, pr. time, dag, måned eller år. Ydelsens antal: Her angives hvor mange enheder forudsættes ydelsen at omfatte, fx 5 psykologtimer pr. måned eller 1 botilbud pr. måned. Ydelsens enhedspris: Her angives prisen for den valgte ydelsesenhed, fx XX kr. pr. måned eller XX kr. pr. time. Ydelsens startdato: Her angives datoen for opstart af leverandørens levering af den konkrete ydelse til den visiterede borger. Ydelsens slutdato: Her angives datoen for afslutning af leverandørens levering af den konkrete ydelse til den visiterede borger. Der kan være forskellige slutdatoer for forskellige ydelser. Opfølgningsinterval/-dato: Her angives hvor ofte og eventuelt hvornår, der følges op på den konkrete ydelse i forhold til udviklingen i borgerens behov. Afslutningsvist angives den samlede pris for de ydelser, der er omfattet af kontrakten. Afhængigt af ydelsens karakter skal handlekommune og leverandør blive enige om, hvilken enhed den samlede pris skal oplyses i. Såfremt det grundet ydelsernes forskellighed ikke giver mening at lave en samlet pris for leverandørindsatsen kan parterne blive enige om at undlade denne opgørelse og alene basere kontrakten på priser oplyst for de enkelte ydelser. Uddybning af ydelsens indhold 140 og 141 handleplaner og pædagogiske Såfremt parterne finder behov for at uddybe, hvad kontrakten omhandler, udover hvad der fremgår af feltet Leverandørens ydelser og pris, kan det gøres her. Her kan fx uddybes hvorvidt ydelsen og prisen omfatter fx ledsagelse til familie- og/eller lægebesøg, ferierejser, aftaler vedr. transport, hjælpemidler, pårørendeindsats og andre relevante oplysninger om ydelsens indhold. Formålet med kontraktens omfattede ydelser fremgår af handleplanen (jf. SEL 140 og 141) og/eller bestillingen(fx fra DHUV (Digitalisering af handicap og udsatte voksne-området)). Handlekommunen er ansvarlig for, at de relevante dele af Side 3

229 planer (behandlingsplaner og individuelle planer) Egenbetaling Afregningsfrister/ Betalingsfrister handleplanen og/eller bestillingen vedlægges kontrakten som bilag. Leverandørens ydelser skal leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. I dette felt angives for det første hvornår leverandøren senest fremsender den pædagogiske/individuelle plan for den samlede indsats over for den visiterede borger. For det andet angives skriftligt, hvordan leverandøren orienterer handlekommunen ved eventuelle efterfølgende ændringer i den pædagogiske/individuelle plan. Her forudsættes ingen udfyldning. Feltet oplyser alene om grundlaget for den visiterede borgers eventuelle egenbetaling. Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om afregningsfrister hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives de aftalte afregningsfrister, dvs. fristen for leverandørens fremsendelse af regninger samt frist for betalingskommunens betaling af fremsendte regninger. Fristerne bør beskrives, uanset om de er afledt af styringsaftalen, eller de er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. Afslutningsvist skal der angives rammer for leverandørens muligheder ved betalingskommunens manglende betaling i overensstemmelse med de aftalte betalingsfrister. Opsigelsesvarsler Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om opsigelsesvarsler hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives de aftalte opsigelsesvarsler for hhv. leverandøren og handlekommunen. Opsigelsesvarslerne bør beskrives, uanset om de er afledt af styringsaftalen, eller de er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. I forlængelse af aftalen om opsigelsesvarsler angives ved afkrydsning aftalen om betalingsforpligtelsen for betalingskommunen i forbindelse med opsigelsen af en plads. I forlængelse heraf anføres derudover vilkår for leverandørens ageren efter opsigelsen af en ydelse. Opsigelsesvarslerne gælder således både for den samlede kontrakt, men kan også gælde for opsigelse vedr. enkelte ydelser i kontrakten, såfremt kontrakten omfatter flere udspecificerede ydelser. Hvis tilbuddet er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler vedrørende lejemålet, hvor lejelovens betingelser for opsigelse skal iagttages. Hvis tilbuddet er omfattet af servicelovens 108 gælder der særlige regler vedrørende opsigelse af boligen overfor borgeren, som er fastsat i bekendtgørelsen Side 4

230 om boligdokument mv. Disse regler skal iagttages. Opfølgning og revisitation (kun BU) Samarbejde og ansvar Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene generelle gensidige forpligtelser for handlekommunen og leverandøren om udveksling af oplysninger i tilfælde af ændringer i borgerens situation, som giver anledning til justering af indsatsen. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene generelle forpligtelser for parterne knyttet til deres samarbejde og ansvar. Indledningsvist afkrydses, når kontraktens aftaler om efterregulering ved eventuel lukning af pladser/tilbud hviler på styringsaftalens aftaler herom jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale. I det følgende beskrives den aftalte efterreguleringsforpligtelse for betalingskommunen. Efterreguleringsforpligtelsen bør beskrives, uanset om den er afledt af styringsaftalen, eller den er aftalt bilateralt, fordi tilbuddet ikke er omfattet af styringsaftalen. Ved lukning af pladser/tilbud foretages efterregulering i henhold til styringsaftalen indgået mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland. Forsikringsforhold I dette felt afkrydses hvilke forsikringer med betydning for borgerens ophold/deltagelse i tilbuddet, der er tegnet af hhv. leverandøren og borgeren. Feltet har til formål at tydeliggøre, hvilke forsikringer, der er tegnet. Feltet kan derimod ikke bruges til at pålægge enten borgeren eller leverandøren at tegne forskellige forsikringer. Tilsyn Forvaltningsretlige krav Genforhandling Bilag Samtykke Såfremt kontraktens ydelser er omfattet af reglerne om tilsyn på sociale tilbud beskrives i dette felt, hvem der er ansvarlig for at føre hhv. det driftsorienterede tilbud med tilbuddet og det personrettede tilsyn med borgeren. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene hvilke forvaltningsretlige krav kontrakten er underlagt og skal ses i forhold til. Feltet skal ikke udfyldes. Feltet beskriver alene de generelle vilkår for genforhandling af kontrakten, som handlekommunen og leverandøren er underlagt. Her beskrives hvilke bilag, der vedlægges kontrakten. For de mest almindelige bilag er der afkrydsningsmuligheder, mens øvrige bilag, som parterne er enige om at vedlægge kontrakten kan beskrives af parterne. Feltet beskriver generelle forpligtelse til at respektere relevante regler om samtykke Side 5

231 fra borgeren. Det aftales hvem der indhenter samtykke. Kontraktperiode Her beskrives start- og slutdato for den samlede kontrakt. De konkrete ydelser kan have start- og slutdatoer, der afviger herfra, fx hvis en enkelt ydelse er aftalt til at slutte før øvrige ydelser omfattet af kontrakten. Slutdatoen for kontraktperioden angiver således, hvornår der senest skal ske en eventuel genforhandling af den samlede kontrakt. Underskrifter Her angives underskrift og dato herfor fra kontraktens ansvarlige parter, dvs. handlekommunen og leverandøren. Side 6

232 Bilag: kontrakt_voksen.docx Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91694/15

233 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale ift. opsigelse af tilbud. (Pkt. 11 i kontrakten) Kontrakten er først gældende, når begge parter har underskrevet. Ydelser aftalt efter denne kontrakt er først forpligtigende for parterne, når begge parter har underskrevet. 1 Borgeren [navn] [cpr.nr.] 2 Værgemål [værgemålets karakter] [navn] [cpr.nr.] [adresse] 3 Køber Betalingskommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] EAN-nr.: [EAN-nr.: ] Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 4 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune Handlekommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] EAN-nr.: [EAN-nr.: ] Handlekommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 5 Leverandør Driftsherre: Kommunalt tilbud: EAN-nr.: Regionalt tilbud: EAN-nr.: Privat tilbud: CVR-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [Adresse]

234 [Postnr.:] [By] 6 Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisnings området Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for nærværende kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten udgangspunkt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandøren meddele køber dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. 7 Leverandørens ydelser og pris (VUM-terminologi kan overføres fra bestilling) Ændringer af denne kontrakt, der ikke kan henføres til en ændring af styringsaftalen, er genstand for en almindelig genforhandling af kontrakten. Ydelse 1:[Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 2: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 3: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, 2

235 måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 4: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Samlet pris for leverandørindsats: Leverandøren er forpligtet til at levere ydelserne inden for de tidsrammer, der fremgår af bestillingen. For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år handleplaner og pædagogiske planer Formålet med de bestilte ydelser fremgår af handleplanen (SEL 141) og/eller bestillingen, som køber er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. Leverandøren udarbejder en pædagogisk plan [jf. aftalt tidsplan] og fremsender den til køber til orientering. Planen kan indeholde en tidsog aktivitetsplan for leverandørens ydelser. 9 Egenbetaling Borgerens egenbetaling sker i 107 og 108-tilbud efter gældende regler. I tilbud drevet efter almenboligloven fremgår huslejebetalingen af lejekontrakten. 3

236 10 Betalingsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maksimal betalingsfrist på 30 dage. I øvrigt henvises til servicelovens 174, stk.3: Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk.1, være fremsendt senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet. 11 Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. Hvis tilbuddet er et 108-tilbud eller er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler for borgerens samtykke ved opsigelse. 12 Opfølgning og revisitation Leverandør og køber har en gensidig forpligtelse til at udveksle oplysninger i forhold til at løse opgaven. Hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens situation, hvor leverandør vurderer, at der er behov for revisitation, kontaktes køber. Hvis køber vurderer, at borgeren grundet væsentlige ændringer i sin situation ikke længere profiterer af tilbuddet, kontaktes leverandøren. 4

237 13 Samarbejde og ansvar Leverandøren indestår for, at de beskrevne ydelser leveres som aftalt. Køber har ved manglende levering krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen svarende til den manglende levering. Såfremt ydelserne ikke kan leveres helt eller delvist som aftalt, er leverandøren forpligtet til snarest muligt at underrette køber herom. Såfremt leverandørens misligholdelse er væsentlig, og såfremt der ikke inden for en rimelig tid kan findes en forsvarlig løsning på problemet, kan køber afhængigt af forholdet hæve kontrakten med aftalte varsel. Må køber i dette tilfælde iværksætte andre tilsvarende tilbud til borgeren, er leverandøren erstatningspligtig for købers udgifter i forbindelse med etablering og drift af disse andre foranstaltninger frem til udløb af opsigelsesperioden. Parterne er i det hele erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Hverken leverandør eller køber skal i henhold til denne kontrakt anses for ansvarlige over for den anden part for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved kontraktens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Den part, der ikke er ramt af force majeure er berettiget til at annullere kontrakten eller etablere et andet tilbud i en periode, såfremt der er tale om en situation, der er væsentlig for den visiterede. Ud over de i denne kontrakt indgåede aftaler, forpligter køber og leverandør sig til at underrette modparten om evt. nye og uforudsete problematikker, der kan have betydning for de indgåede vilkår i denne kontrakt. 14 Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud for offentlige leverandører Der kan fx være tale om død, ulykker, organisations-ændringer, der får betydning for opgavevaretagelsen, nedlæggelse af tilbud, force majeure mv. Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følger af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følger af vigende belægning eller andre forhold som følger af lukningen. 5

238 15 Forsikringsforhold Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som omfatter borgeren [fx ansvars- og ulykkesforsikring, arbejdsskadeforsikring] Borgeren tegner og opretholder selv [fx ansvars- og ulykkesforsikring] 16 Tilsyn Socialtilsyn Øst, Holbæk fører det driftsorienterede tilsyn. [navn] Kommune fører det personrettede tilsyn i henhold til gældende lovgivning. 17 Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandøren skal til enhver tid kende og efterleve gældende regler om magtanvendelse, herunder sin indberetningspligt 18 Aftaler i øvrigt (Her kan fremgå aftaler, som ikke fremgår af ovenstående fx transport, hjælpemidler, pårørendeindsats mm.) 19 Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder også prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en evt. genforhandling af kontrakten. 20 Bilag Handleplan (SEL 141) fra køber (bilag nr. XX) Bestilling fra køber (bilag nr. XX) Andet: 21 Samtykke Det påhviler at indhente de nødvendige samtykker fra borgeren eller dennes værge 22 Kontraktperiode Startdato: [dato] Slutdato: [dato] 23 Underskrifter Første opfølgningsdato: [dato] Handlekommune: Dato: 6

239 Leverandør: Dato: 7

240 Bilag: kontrak_børn.docx Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91695/15

241 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE BØRNEOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål Navn cpr.nr. Folkeregisteradresse Moderen: Navn: Adresse: Telefon: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: Angiv forældremyndighedsindehaver: Moderen Faderen Fælles forældremyndighed Uafklaret - Forældremyndighedsforholdet behandles i statsforvaltningen. Anden forældremyndighedsindehaver eller værge Navn: Adresse: Telefon: Handlekommune Betalings- og handlekommune er samme kommune Handlekommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning: Adresse: Postnr.: By: EAN-nr.: Handlekommune - Kontaktperson: Navn: Telefon: Betalingskommune Betalingskommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning:

242 Adresse: Postnr.: EAN-nr.: By: Betalingskommunens kontaktperson: Navn: Telefon: Leverandør Tilbud: Kommunalt tilbud: EAN nr. Regionalt tilbud: EAN nr. Privat tilbud: CVR-nr.: EAN-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [adresse] [by og postnr.] Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] Rammeaftalens styringsaftale Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisningsområdet? Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Dette sker i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober hvert år. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandør meddele handlekommunen dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. Orienteringen rettes til den enhed, som er opgivet som myndighed under handlekommunen, jf. feltet Handlekommune. Leverandørens ydelser Primær foranstaltning: Foranstaltningens art/type (efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 1-9 og stk. 4): Sæt kryds. Dagforanstaltning

243 Støtte i hjemmet Behandling Døgnophold for familien Aflastningsophold (se nedenfor) Fast kontaktperson Anbringelse Praktiktilbud Anden hjælp Foranstaltningen startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Det er aftalt, at betalingskommunen afregner leverandøren i forhold til antal bevilligede aflastningsdøgn. Dato for behandlingsplanens forelæggelse for handlekommunen: Opfølgningsinterval/-dato vedr. handleplan og behandlingsplan: Supplerende foranstaltning 1: Foranstaltningens art og paragraf: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Dato for behandlingsplanens forelæggelse for køber: Opfølgningsinterval/-dato: Skoledel i forbindelse med social tilbud: Skoledel er godkendt af PPR Foranstaltningens art: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Opfølgningsinterval/-dato: Tilsyn foretages af PPR/tilsynsenhed i Evt. andre ydelser: Formålet med foranstaltningen og evt. supplerende foranstaltninger fremgår af handleplanen (SEL 140), som handlekommunen er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen. Leverandøren modtager kun de dele af handleplanen, som 3

244 der er indgået samtykke om. Leverandøren udarbejder, jf. gældende lovgivning, en behandlingsplan inden for tre måneder fra denne kontrakts underskrift og fremsender den/indgår i dialog med handlekommunen efter nærmere aftale med henblik på evt. justeringer i handleplanen. Når behandlingsplan og mål i handleplan er indarbejdet og evt. justeringer fundet sted, kan ændringer ikke umiddelbart foretages før opfølgning med mindre helt særlige forhold indtræder og parterne i fællesskab beslutter, hvordan dette håndteres. Såfremt der sker ændringer med betydning for handleplan og behandlingsplan er parterne forpligtigede til gensidig orientering. Statusmøde indkaldes af Pris Den samlede pris i henhold til gældende aftale udgør årligt: Primær foranstaltning (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 1 (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 2 (kr. pr. år): Skoledel (kr. pr. år): Befordring (kr. pr. år): Total afregning pr. år: Afregningen pr. år fordeles på 11 mdr. pr. år 12 mdr. pr. år. Prisen for den primære foranstaltning: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Pris for supplerende foranstaltning 1: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Pris for supplerende foranstaltning 2: Pris/takst pr. time: 4

245 Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Skoledel: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år: Anden pris: Befordring: Såfremt leverandøren yder befordring af barnet eller den unge, som kommunen (køber) skal afholde udgiften for, beskrives omfang og afregning herfor efterfølgende her: Generelt: For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes prisen/taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes prisen/taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt prisen/taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år. Evt. uddybning af ydelsens/ydelsernes indhold Barnets/den unges egenbetaling Skal barnet/den unge bidrage med egenbetaling: Ja Nej Opholdsbetaling sker til: Afregningsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maksimal betalingsfrist på 30 dage. Opsigelsesvarsler I øvrigt henvises til servicelovens 174, stk.3: Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk.1, være fremsendt senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet. Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. 5

246 Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følger af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følger af vigende belægning eller andre forhold som følger af lukningen. Samarbejde og ansvar Leverandøren forpligter sig til at indholdet i tilbuddet / foranstaltningen leveres som aftalt. Både leverandør og handle- / betalingskommune er forpligtet til at leve op til god forvaltningsskik. Såfremt leverandør ikke kan levere det aftalte indhold, er leverandør forpligtet til at underrette handlekommunen herom uden udsættelse. Såfremt leverandør misligholder aftalen og såfremt der ikke inden for rimelig tid kan findes en forsvarlig og 6

247 mellem parterne aftalt løsning, kan betalingskommunen uden varsel ophæve kontrakten. Forsikringsforhold Leverandør er altid forpligtet til at tegne nødvendige og relevante forsikringer, herunder forsikringer vedrørende skader på barnet / den unge. Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som har betydning for barnets/den unges ophold / tilstedeværelse på stedet: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Arbejdsskadeforsikring Bilforsikring Brand- og husforsikring Andet: Barnet/den unge eller dennes familie oplyser at have tegnet følgende forsikringer: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Andet: Tilsyn Socialtilsyn Øst, Holbæk fører det generelle, driftsorienterede tilsyn. Handlekommune fører det personrettede tilsyn. Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandør skal overholde gældende regler om magtanvendelse og indberetning heraf. Leverandør skal leve op til mål og intentioner i handleplanen og behandlingsplanen. Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen uden forudgående aftale påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en eventuel 7

248 genforhandling af kontrakten. Bilag Kontraktperiode Handleplan (SEL 140) fra handlekommunen (bilag nr. XX) Andet: Startdato: [dato] Slutdato: [dato] Underskrifter Handlekommune: Dato: Leverandør: Dato: 8

249 Bilag: Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 2015.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91696/15

250 Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kofoedsminde Region Sjælland Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 45 Sikret ophold (SEL 108, stk 6) 34 Børneskolen Filadelfia Region Sjælland Specialundervisning (FSL 20, stk. 3) 11,5 Center for Døve Hovedstadsregionen Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 64 Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 62 Midlertidigt botilbud (SEL 107) 5 Længerevarende ophold (SEL 108) 101 Center for Døvblindhed og Høretab Region Nordjylland Døvblindhed: Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 31 Midl. Døgnophold, unge (SEL 107) 11 Døgnophold, voksne (SEL 108) 38 Skoleafdeling, børn og unge(fsl 20, stk. 3) 11 Døgnophold, børn og unge (SEL nr. 6) Skoleafdeling voksne (LSV 1, Stk. 2) 42 Høretab: Skoleafdeling, børn og unge (FSL 20, stk.3) Skoleafdeling,voksne (LSV 1, stk. 2) Aflastningstilbud (SEL 66, nr. 6) Center for Høretab Region Syddanmark Skoleafdeling (FSL 20, stk. 3) 34 Elevhjem(SEL 66 nr.6) Skoleafdeling (LSV 1 stk. 3) Boafsnit (SEL 107) Nyborgskolen* Region Syddanmark * Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli 2013 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Region Sjælland Døgnophold (SEL 66 nr. 6 / 107) 31,2 Klubtilbud (SEL 36) 10,4 Undervisning (FSL 20, stk. 3) 20 Undervisning (LSV 1, stk 2) STU 8 1 Institut for Blinde og Svagsynede Hovedstadsregionen Midlertidigt ophold (SEL 107) 17 Længerevarende ophold (SEL 108) 9 Aktivitets- og samværstilbud(sel 104) 17 Erhvervsuddannelser 30 STU 6 Synsrehabilitering (Rehabilitering, 85) 6 Børneklinikken Hovedstadsregionen Udredning og kurser Aktive sager Udredninger Kursister Efterspørgselsdrevet* Skolen på Kastelsvej Hovedstadsregionen Undervisning (FSL 20, Stk. 3) 31 Geelsgårdsskolen Hovedstadsregionen Undervisning på døgntilbud (FSL 20 stk. 3) STU Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104)

251 Klubtilbud (SEL 36) 69 Døgntilbud (SEL 66 nr. 6) 7 Aflastning (SEL 66 nr. 6,afl.) 7 Oversigt over lands- og landsdelsdækkede sikrede afdelinger Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kompasset Region Nordjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 8 Koglen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 10 Grenen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Egely Region Syddanmark Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 19 Bakkegården Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 20 Stevnsfortet Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Sølager Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 21 Sønderbro Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 18

252 Bilag: Lands- og landsdelsdækkende samt sikrede afdelinger_ Udviklingsstrategi 2016.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91698/15

253 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015

254 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 4 Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud... 7 Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud... 9 Center for Døvblindhed og Høretab... 9 Børneskolen på Kolonien Filadelfia Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Kofoedsminde CFD (Center for Døve) Institut for Blinde og Svagsynede Center for Høretab Skolen på Kastelsvej Børneklinikken Geelsgårdskolen Sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 23

255 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategierne på det specialiserede socialområde og specialundervising skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). De administrative styregrupper er ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. Til brug for tilvejebringelse af den nødvendige information har KL i dialog med de fem rammeaftalesekretariater udarbejdet en procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattede målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region samt om kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. Danmarkskortet på næste side giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3

256 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt sammenhængen mellem behov og udbud af ydelser, pladser mv. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes oplevelser af sammenhængen mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og sammenhæng. Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De lands- og landsdelsdækkende tilbud fremgår af Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt Bekendtgørelse om kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CFD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde og er følgende: Landsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - døvblindhed (Region Nordjylland) Børneskolen på Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) 4

257 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Landsdelsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden). Som det fremgår af tabel 1, har belægningen samlet set på de lands- og landsdelsdækkende været på 96 procent i 2014, hvilket er et fald i forhold til Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. Dog ses der primært reduktioner inden for tilbud til døve og personer med høretab. I 2016 øges det samlede antal pladser med 8 efterfulgt af en mindre forventet reduktion på 3 pladser i Igen skyldes udviklingen op- og nedjusteringer inden for de enkelte tilbud, herunder en opjustering på døveområdet, der til dels opvejer reduktion i Der forventes således et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 956,1 968,4 915,7 Belægningsprocent 95% 98% 96% Pladsforbrug Syddanmark - 13% 13% Pladsforbrug Midtjylland - 11% 10% Pladsforbrug Nordjylland - 13% 13% Pladsforbrug Sjælland - 14% 15% Pladsforbrug Hovedstaden - 48% 48% Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 1% 1% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken samt 34 pladser på Kofoedsminde 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Tabel 2 viser, at de landsdækkende tilbud i 2014 overvejende havde borgere fra kommunerne i tilbuddenes beliggenhedsregion eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i Region Midtjylland og Region Syddanmark. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5

258 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal ,1 317 Pladsforbrug samlet 142,1 123,9 278,1 Pladsforbrug Syddanmark 11% 12% 15% Pladsforbrug Midtjylland 20% 13% 8% Pladsforbrug Nordjylland 30% 5% 3% Pladsforbrug Sjælland 11% 44% 18% Pladsforbrug Hovedstaden 25% 25% 56% Pladsforbrug andre 3% 2% 1% Note: Opgørelse er eksklusiv 34 pladser på Kofoedsminde 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, I tabel 3 ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår, blev disse tilbud i 2014 primært anvendt af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgjorde en mindre andel af pladsforbruget. Hertil skal bemærkes, at ikke alle ydelser i tilbuddene er omfattet af delvis objektiv finansiering, hvorfor fordelingen af pladsforbruget kan ændre sig ved en mere detaljeret opgørelse. Der er ingen landsdelsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 61,9 84,5 225,2 Pladsforbrug Syddanmark 71% 4% 0% Pladsforbrug Midtjylland 15% 16% 0% Pladsforbrug Nordjylland 0% 78% 0% Pladsforbrug Sjælland 6% 1% 6% Pladsforbrug Hovedstaden 5% 1% 94% Pladsforbrug andre 3% 0% 0% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, De sikrede afdelinger er placeret i følgende tilbud: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (Region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). 6

259 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 79,0 105,5 99,0 Belægningsprocent 74% 84% 79% Pladsforbrug Syddanmark - 19% 20% Pladsforbrug Midtjylland - 12% 16% Pladsforbrug Nordjylland - 4% 4% Pladsforbrug Sjælland - 15% 12% Pladsforbrug Hovedstaden - 45% 44% Pladsforbrug andre - 5% 2% Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Som det det fremgår af tabel 5 var pladserne i de sikrede afdelinger i 2014 primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller de omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i Syddanmark. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 16,4 23,6 5,8 23,3 30,0 Pladsforbrug fra Syddanmark 45% 40% 10% 7% 3% Pladsforbrug fra Midtjylland 17% 40% 49% 2% 1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0% 8% 31% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 3% 3% 5% 35% 7% Pladsforbrug fra Hovedstaden 34% 9% 0% 48% 83% Pladsforbrug fra andre 1% 0% 4% 6% 0% Note: På Stevnsfortet og Bakkegården i Region Sjælland er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er landets 98 kommuner blevet bedt om at angive for de enkelte tilbud, om de oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Desuden har det været muligt for kommunerne at angive bemærkninger til den oplevede sammenhæng. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender tilbuddene i et meget begrænset omfang. Dette ses 7

260 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger blandt andet ved, at mellem 51 og 70 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdækkende tilbud i foregående år, mens mellem 45 og 61 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdelsdækkende tilbud i foregående år. For de sikrede afdelinger angiver 29 procent af kommunerne, at de ikke har haft borgere i tilbuddene i foregående år. Som det fremgår af tabel 2, 3 og 5 spiller tilbuddenes geografiske placering desuden en væsentlig rolle i forhold til, om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Dette er selvfølgelig tilfældet for de landsdelsdækkende tilbud, hvor den objektive finansiering kun omfatter dele af landet, men gælder også for de landsdækkende tilbud og de sikrede afdelinger. Den forholdsvis begrænsede anvendelse af tilbuddene betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis har det fornødne kendskab til tilbuddene til at kunne vurdere, om der opleves sammenhæng mellem behov og udbud. Indberetningerne giver derfor alene nogle indikationer på det kommunale landskabs oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og de lands- og landsdelsdækkende tilbuds samt sikrede afdelingers udbud af ydelser, pladser mv. Gennemgående oplyser kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. Disse omstændigheder er beskrevet under de enkelte tilbud i de følgende afsnit. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser.. 8

261 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud I dette afsnit af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt kommunernes oplevelse af sammenhængen mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Derudover gennemgås de sikrede afdelinger enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til kommunernes oplevelse af sammenhæng. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Region Nordjylland Målgruppe: Døblinde samt døve og hørehæmmede børn og unge. Type: Døvblindhed er landsdækkende; Døve og hørehæmmede er landsdelsdækkende. Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst Døvblindhed Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 122% 127% 127% Døgnophold SEL 108 Pladstal 27 28, Belægningsprocent 99% 100% 100% Døgnophold SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 82% 70% 65% Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 78% 65% 55% Skoleafdeling, voksen LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 101% 101% 98% Midlertidigt døgnophold, unge SEL 107 Pladstal Høretab Belægningsprocent 141% 164% 101% Døgnophold SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 91% 70% 63% Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 100% 82% 72% Skoleafdeling, voksen LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 108% 136% 136% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Ifølge driftsherre er der behov for en tilpasning af enkelte af CDH s ydelser i Behovet for tilpasning er begrundet i: - Faldende efterspørgsel på døgnophold for døvblindfødte børn, der medfører et behov for tilpasning fra 10 til 8 døgnpladser. 9

262 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger - Faldende efterspørgsel på døgnophold for børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelse, der medfører et behov for tilpasning fra 8 til 5 døgnpladser. - Øget efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbuddet, der medfører et behov for udvidelse fra 31 til 43 pladser i 2016 og 48 pladser året efter. - nedgang i antallet af børn på Undervisningsafdelingen for døvblinde børn, der medfører et behov for tilpasning fra 11 til 6 pladser. - faldende efterspørgsel på Undervisningsafdelingen for børn med høretab samt børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelser, der medfører et behov for tilpasning fra 16 til 9 pladser. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Døvblindhed og Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. To kommuner i Region Nordjylland melder dog om faldende efterspørgsel efter ydelserne i regi af skoleafdelingen for døvblinde børn. Den ene melder også om faldende efterspørgsel efter ydelserne i skoleafdelingen for børn med høretab samt i skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i tilbuddet, som er delvist landsdækkende, i foregående år. 10

263 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneskolen på Kolonien Filadelfia Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Type: Landsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst Specialundervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11, Belægningsprocent 83% 78% 75% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Belægningen på Børneskolen Filadelfia er faldet fra 83 procent i 2012 til 75 procent i Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneskolen Filadelfia. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 53 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 11

264 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Blinde og svagsynede børn og unge Type: Landsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 97% 70% 98% Undervisning LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 114% 134% 141% STU STU Pladstal Belægningsprocent 30% 14% 49% Døgnophold SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal , Belægningsprocent 84% 79% 97% Klubtilbud SEL 36 Pladstal 19,5 19,5 10, Belægningsprocent 80% 55% 118% Note: SEL 66 nr. 6/SEL 107 er inkl. 4,2 pladser til efterskoletilbud (døgnophold) pr. 1. august Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Kapaciteten på skoleafdelingen 20 stk. 3 er reduceret fra 20 til 13 pladser i Generelt er der blevet reduceret i pladstallene i de enkelte tilbud på Synscenter Refsnæs siden Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Synscenter Refsnæs i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Synscenter Refsnæs. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 51 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 12

265 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kofoedsminde Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Voksne domsfældte udviklingshæmmede Type: Landsdækkende Finansiering: Opholdstilbud er fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 10: Oversigt over kapacitet og belægning for Korfoedsminde Tilbud Paragraf Tekst Sikret ophold SEL 108 stk. 6 Pladstal Belægningsprocent 89% Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 77% 97% 92% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Sikret ophold efter 108, stk. 6 er objektivt finansieret, hvorfor driftsherre ikke har kunnet opgøre antallet af takstdage i tilbuddet. 103 pladserne er takstfinansierede Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Kofoedsminde i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Kofoedsminde. To kommuner i henholdsvis region Nordjylland og Sjælland har angivet, at de ikke oplever sammenhæng med antallet af pladser. Den ene kommune angiver som årsag hertil, at den har oplevet venteliste i tilbuddet. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 13

266 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger CFD (Center for Døve) Driftsherre: Gladsaxe Kommune Målgruppe: Voksne døve og voksne med høretab Type: Landsdækkende Finansiering: Døvekonsulentordningen er objektivt finansieret. De sociale tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 11: Oversigt over kapacitet og belægning for CFD (Center for Døve) Tilbud Paragraf Tekst Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 95% 73% 85% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 83% 87% 88% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 109% 79% 29% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 97% 98% 94% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Belægningen på tilbud efter SEL 107 var på 29 procent i En midlertidig kapacitetsreduktion på beskyttet beskæftigelse efter 103 til 52 pladser i 2015 efterfølges af en opnormering til 64 pladser i Sammen tendens ses på tilbud efter SEL 104, om end i mindre omfang. Derudover er der ingen forventede kapacitetsændringer på CFD i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på CFD. En enkelt kommune i hovedstadsregionen har angivet, at den ikke oplever sammenhæng mellem kommunens behov og sammensætningen af ydelser. Således angiver kommunen, at der ikke er muligt at få en plads i tilbuddets støttecenter efter SEL 104, men kun efter SEL procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 14

267 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Institut for Blinde og Svagsynede Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Voksne blinde og svagsynede Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 14: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Blinde og Svagsynede Tilbud Paragraf Tekst Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 81% 100% 96% Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Pladstal Belægningsprocent 95% 100% 95% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 85% 113% 93% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 95% 87% 55% STU STU Pladstal Belægningsprocent 93% 91% 89% Synsrehabilitering Rehabilitering, 85 Pladstal Belægningsprocent 43% 93% 83% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Pladstallene er afhængig af efterspørgslen og kan derfor være korrigeret bagudrettet. Det betyder at pladstallet ikke er et udtryk for en øvre kapacitetsgrænse. Botilbuddets pladsantal på 107 og 108 er dog fastlagt efter antallet af værelser, hvorfor belægningen på 55 procent på 107 i 2014 er udtryk for en reel lav belægning. Driftsherre forventer ikke ændringer i efterspørgslen i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Institut for Blinde og Svagsynede. Tre kommuner i hovedstadsregionen har angivet, at de ikke oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og tilbudets udbud af ydelser. Den ene kommune angiver, at tilbuddet ikke længere tilbyder støtte i eget hjem efter SEL 85, mens to kommuner påpeger, at tilbuddet i for høj grad tilbyder pakkeløsninger, der ofte er for omfattende i forhold til at muliggøre en hensigtsmæssig sammensætning af ydelser lokalt og på tilbuddet. 70 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 15

268 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Center for Høretab Driftsherre: Region Syddanmark Målgruppe: Døve og hørehæmmede børn og unge Type Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 7: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Høretab Tilbud Paragraf Tekst Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 110% 99% 95% Elevhjem SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 100% 96% 97% Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 79% 102% 78% Boafsnit SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 75% 74% 63% Note: Belægningen på Skoleafdeling er inkl. 4,7 pladser på STU. Belægningen på elevhjem er inkl. 1,4 plads på STU. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Fra 2012 til 2015 er antallet at pladser i skoleafdelingen 20 stk. 2 blevet nedjusteret fra 47 til 33 pladser, men antallet af pladser i elevhjemmene efter 66 nr. 6 er reduceret fra 19 til 11 pladser. Driftsherre forventer efter en årrække med faldende efterspørgsel, at efterspørgslen efter døgnpladser har stabiliseret sig til det nuværende niveau. Pladserne på Skoleafdeling, LSV 1, stk. 3 samt Boafsnit 107 er erstatning for de tidligere pladser på det landsdækkende tilbud Nyborgskolen. Pladserne har været udbudt fra 1. august Region Syddanmark lukkede det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli I 2014 er der lav belægning på både skoleafdelingen og boafsnittet på henholdsvis 78 og 63 procent. Pladserne i skoleafdelingen er opjusteret fra 13 pladser i 2013 til 15 pladser i I boafsnittet er antallet pladser reduceret i samme periode reduceret fra 13 til 10 pladser. Der forventes på nuværende tidspunkt ikke yderligere ændringer i kapaciteten i 2016 og årene fremover. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 61 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbuddet i foregående år. 16

269 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Skolen på Kastelsvej Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Børne og unge med nedsat fysisk funktionsevne Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 12: Oversigt over kapacitet og belægning for Skolen på Kastelsvej Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 102% 99% 94% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Skolen på Kastelsvej er fusioneret med Langelinieskolen. Antallet af pladser er reduceret med fem pladser i 2015 og forventes reduceret yderligere med to og tre pladser i henholdsvis 2016 og Driftsherre har tidligere angivet følgende vedrørende den faldende normering: Teknologien indenfor bl.a. Cochlear-implantater er så udviklet, at færre børn forventes at få behov for skolegang på Kastelsvej. De kan derimod løbende inkluderes i almenskolen. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Skolen på Kastelsvej. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsækkende tilbud i foregående år. 17

270 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneklinikken Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Førskolebørn med kommunikationsvanskeligheder Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 13: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneklinikken Tilbud Paragraf Tekst Udredning og kurser - Aktive sager Udredninger Kursister Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Børneklinikken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Antallet af aktive sager ligger nogenlunde stabilt i 2013 og 2014, mens antallet af udredninger udviser en svag stigning. Antallet af kursister er derimod faldet væsentligt fra 2013 til KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneklinikken. En enkelt kommune i hovedstadsregionen har angivet, at den ikke oplever sammenhæng mellem kommunens behov og tilbudets udbud af pladser, ydelser m.v. Årsagen hertil er ikke nærmere angivet. 50 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbud i foregående år. 18

271 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Geelsgårdskolen Driftsherre: Region Hovedstaden Målgruppe: Børn og unge med svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde børn og unge. Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 15: Oversigt over kapacitet og belægning for Geelsgårdskolen Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal på døgntilbud Belægningsprocent 100% 106% 103% STU STU Pladstal Døgntilbud Belægningsprocent 100% 84% 84% SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 111% 101% 143% Døgntilbud SEL 66 nr. 6 afl Pladstal Aflastning Belægningsprocent 73% 368% 111% Klubtilbud SEL 36 Pladstal Belægningsprocent 97% 108% 101% Aktivitets- og SEL 104 Pladstal samværstilbud Belægningsprocent 109% 106% 117% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Geelsgårdskolen i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Geelsgårdskolen. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 45 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbud i foregående år. 19

272 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Sikrede afdelinger Driftsherrer: De fem regioner og Københavns Kommune Målgruppe: Domsanbragte børn og unge samt børn og unge med særligt behov for observation m.v. Type: Landsdækkende Finansiering: Domsanbringelse er delvist objektivt finansieret. Forvaltningsanbringelse er fuldt takstfinansieret. Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tilbud Tekst Københavns Kommune Sønderbro Pladstal Pladsforbrug samlet 13,5 16,1 13,7 Belægningsprocent 75% 89% 76% Pladsforbrug Syddanmark 0,1 0,2 0,9 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,1 0,9 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden 13,2 14,8 12,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 0,1 0,1 Region Nordjylland Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 4,5 6,3 5,8 Belægningsprocent 56% 78% 72% Pladsforbrug Syddanmark - 1,3 0,6 Pladsforbrug Midtjylland - 1,9 2,8 Pladsforbrug Nordjylland - 2,4 1,8 Pladsforbrug Sjælland - 0,1 0,3 Pladsforbrug Hovedstaden - 0,2 0,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,3 0,2 Region Midtjylland Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 8,9 9,9 10,4 Belægningsprocent 89% 99% 104% Pladsforbrug Syddanmark 3,2 3,6 4,3 Pladsforbrug Midtjylland 2,9 3,7 3,7 Pladsforbrug Nordjylland 1,9 0,7 0,7 Pladsforbrug Sjælland 0,0 1,5 0,6 Pladsforbrug Hovedstaden 0,8 0,4 1,1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Grenen - særligt Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 4,1 3,8 3,9 Belægningsprocent 83% 76% 79% Pladsforbrug Syddanmark 0,9 0,8 1,8 Pladsforbrug Midtjylland 1,1 0,9 1,6 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,7 0,8 0,1 Pladsforbrug Hovedstaden 1,3 1,3 0,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet 8,8 9,6 9,2 Belægningsprocent 88% 96% 92% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 3,8 3,3 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,8 4,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,9 1,0 1,1 Pladsforbrug Sjælland 0,1 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,6 0,9 0,6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 20

273 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 17: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger fortsat Tilbud Tekst Region Syddanmark Egely alm. sikrede Pladstal (inkl. soc. pladser) Pladsforbrug samlet - 12,6 11,7 Belægningsprocent - 90% 84% Pladsforbrug Syddanmark - 6,9 6,0 Pladsforbrug Midtjylland - 1,5 2,0 Pladsforbrug Nordjylland - 0,3 0,0 Pladsforbrug Sjælland - 0,9 0,3 Pladsforbrug Hovedstaden - 2,5 3,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,5 0,1 Region Syddanmark Egely særligt sikrede Pladstal (inkl. soc. pladser) Pladsforbrug samlet - 4,3 4,7 Belægningsprocent - 86% 93% Pladsforbrug Syddanmark - 0,8 1,3 Pladsforbrug Midtjylland - 0,1 0,8 Pladsforbrug Nordjylland - 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland - 1,0 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden - 2,1 2,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 0,3 0,1 Region Sjælland Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 11,6 12,0 11,8 Belægningsprocent 58% 60% 59% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,4 0,9 Pladsforbrug Midtjylland 1,1 1,3 0,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug Sjælland 4,1 3,4 3,1 Pladsforbrug Hovedstaden 5,8 6,9 7,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 11,8 12,8 9,8 Belægningsprocent 79% 85% 65% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 1,2 0,7 Pladsforbrug Midtjylland 0,1 0,0 0,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 6,6 4,5 5,1 Pladsforbrug Hovedstaden 4,9 7,1 4,0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 0,0 0,0 Region Hovedstaden Sølager Pladstal Pladsforbrug samlet 15,6 18,2 16,3 Belægningsprocent 74% 87% 77% Pladsforbrug Syddanmark 0,1 1,1 0,1 Pladsforbrug Midtjylland 0,1 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 2,8 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 9,1 10,8 12,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 2,2 3,6 1,6 Note: Sikrede afdelinger er opgjort på døgnpladser. Note: På Stevnsfortet og Bakkegården er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner,

274 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Belægningen i 2014 på de sikrede afdelinger svinger mellem 61 procent på Bakkegården og 104 procent på de almindeligt sikrede pladser på Grenen. Den gennemsnitlige belægningsprocent for de sikrede afdelinger er på 77 procent. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring de sikrede afdelinger er, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser mv. Dog fremhæver fem kommuner på tværs aflandet, at de ikke oplever sammenhæng mellem kommunernes behov. Tre af kommunerne oplever, at udbuddet af pladser er for stort. En kommune har nogle gange oplevet, at det har været svært at finde en akutplads til en borger med ungdomssanktion, som skulle føres tilbage til fase 1. En kommune angiver, at den et par gange har oplevet, at den ikke har kunnet få plads til unge med psykiske problemer på den sikrede institution Grenen. Dette problem kan ifølge kommunen blive stigende, da gruppen af borgere med psykiske problemer er stigende. Desuden angiver to kommuner i hovedstadsregionen, at de oplever, at den behandlingsmæssige og skolemæssige indsats ikke er god nok på de sikrede afdelinger, især ved længere ophold. En række kommuner angiver, at de forventer at ville eller allerede arbejder strategisk med at nedbringe og forebygge kriminialitet blandt unge, hvilket kan medvirke til at nedbringe behovet for pladser i fremtiden. Dog understreges det, at behovet for pladser også afhænger af politiets arbejde, lovgivningen og domstolenes syn på varetægtsfæmgslinger og domme. 29 procent af kommunern angiver, at de ikke har haft borgere på de sikrede afdelinger i foregående år. 22

275 Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilaget viser belægningen på lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2014 opgjort efter, hvilken region borgerne i de pågældende tilbud kommer fra. Oversigten er eksklusiv Børneklinikken, hvor belægningen ikke er opgjort regionsvist. Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Døvblindhed Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 8,6 7,2 6,0 Belægningsprocent 78% 65% 55% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 Pladsforbrug Sjælland 1,6 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 42,5 42,5 41,0 Belægningsprocent 101% 101% 98% Pladsforbrug Syddanmark 5,0 5,0 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 8,4 Pladsforbrug Nordjylland 12,0 12,0 Pladsforbrug Sjælland 4,7 4,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,0 10,6 Pladsforbrug andre 1,6 1,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 37,8 39,4 39,5 Belægningsprocent 122% 127% 127% Pladsforbrug Syddanmark 4,5 4,5 Pladsforbrug Midtjylland 9,5 8,0 Pladsforbrug Nordjylland 9,5 10,0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 4,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,3 12,0 Pladsforbrug andre 1,5 1,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 15,5 18,1 11,1 Belægningsprocent 141% 164% 101% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,0 Pladsforbrug Nordjylland 3,7 3,0 Pladsforbrug Sjælland 2,9 2,1 Pladsforbrug Hovedstaden 2,9 1,0 Pladsforbrug andre 1,9 1,0 SEL 108 Voksen Pladstal 27 28, Pladsforbrug samlet 26,7 28,3 38,0 Belægningsprocent 99% 100% 100% Pladsforbrug Syddanmark 4,1 5,0 Pladsforbrug Midtjylland 6,3 8,0 Pladsforbrug Nordjylland 7,3 9,0 Pladsforbrug Sjælland 2,1 3,0 Pladsforbrug Hovedstaden 8,4 12,0 Pladsforbrug andre 0,1 1,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 8,2 7,0 6,5 Belægningsprocent 82% 70% 65% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 0,6 Pladsforbrug Nordjylland 4,6 4,0

276 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Sjælland 2,0 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Høretab Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 16,0 13,2 11,6 Belægningsprocent 100% 82% 72% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 10,6 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 54,0 68,1 67,9 Belægningsprocent 108% 136% 136% Pladsforbrug Syddanmark 3,4 3,6 Pladsforbrug Midtjylland 14,1 12,5 Pladsforbrug Nordjylland 49,4 50,1 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,6 Pladsforbrug Hovedstaden 1,2 1,2 Pladsforbrug andre 0 0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 7,3 5,6 2,0 Belægningsprocent 91% 70% 24% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 5,6 2,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 Tilbud Børneskolen Filadelfia Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets Målgruppe børneafdeling Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11,5 11,5 11, Pladsforbrug samlet 9,6 8,9 8,6 Belægningsprocent 83% 78% 75% Pladsforbrug Syddanmark 2,1 1,3 1,5 Pladsforbrug Midtjylland 1,7 2,1 1,9 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 0,8 0,7 Pladsforbrug Sjælland 3,0 2,9 2,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,2 1,8 2,5 Pladsforbrug andre Tilbud Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Blinde og Målgruppe svagsynede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 29,0 21,1 19,5 Belægningsprocent 97% 70% 98% Pladsforbrug Syddanmark 2,1 0,2 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 2,6 2,3 2,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 18,2 15,1 14,1 24

277 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 5,6 3,5 2,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 LSV 1 stk. 2 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 10,3 12,1 11,3 Belægningsprocent 114% 134% 141% Pladsforbrug Syddanmark 1,4 1,5 1,4 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,7 1,0 1,0 Pladsforbrug Sjælland 3,8 4,0 3,4 Pladsforbrug Hovedstaden 3,8 4,6 4,4 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 19,5 19,5 10, Pladsforbrug samlet 15,6 10,7 12,3 Belægningsprocent 80% 55% 118% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 15,6 10,7 12,3 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 / 107 Børn og Unge Pladstal , Pladsforbrug samlet 32,1 30,2 30,2 Belægningsprocent 84% 79% 97% Pladsforbrug Syddanmark 5,5 2,7 2,2 Pladsforbrug Midtjylland 3,0 3,3 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0,3 0,8 1,0 Pladsforbrug Sjælland 13,4 12,7 13,1 Pladsforbrug Hovedstaden 9,8 10,7 10,3 Pladsforbrug andre STU Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 2,1 1,0 0,5 Belægningsprocent 30% 14% 49% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,5 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,0 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Kofoedsminde Målgruppe Domsfældte udviklingshæmmede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst SEL 103 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 38,7 43,6 41,6 Belægningsprocent 77% 97% 92% Pladsforbrug Syddanmark 7,6 11,2 9,4 Pladsforbrug Midtjylland 8,0 8,0 7,6 Pladsforbrug Nordjylland 3,4 3,0 3,1 Pladsforbrug Sjælland 9,0 8,0 9,0 Pladsforbrug Hovedstaden 9,2 11,3 10,5 Pladsforbrug andre 1,5 2 2 SEL 108 stk. 6 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 30,4 0,0 0,0 Belægningsprocent 89% 0 0 Pladsforbrug Syddanmark 6,8 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 2,4 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 5,9 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 1,0 0,0 0,0 25

278 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst SEL 103 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 49,4 49,2 54,4 Belægningsprocent 95% 73% 85% Pladsforbrug Syddanmark 12,9 13,8 17,1 Pladsforbrug Midtjylland 4,6 4,5 3,7 Pladsforbrug Nordjylland 2,0 2,0 2,0 Pladsforbrug Sjælland 6,1 7,1 7,7 Pladsforbrug Hovedstaden 23,8 21,8 23,9 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 52,6 54,2 54,6 Belægningsprocent 83% 87% 88% Pladsforbrug Syddanmark 3,5 4,6 4,6 Pladsforbrug Midtjylland 6,4 6,4 6,4 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 1,4 1,5 Pladsforbrug Sjælland 10,7 10,4 10,3 Pladsforbrug Hovedstaden 31,0 31,4 31,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 5,5 4,0 1,5 Belægningsprocent 109% 79% 29% Pladsforbrug Syddanmark 2,5 1,1 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,9 0,5 0,8 Pladsforbrug Hovedstaden 1,1 2,3 0,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 108 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 90,1 99,3 94,7 Belægningsprocent 97% 98% 94% Pladsforbrug Syddanmark 13,2 18,4 16,7 Pladsforbrug Midtjylland 11,0 11,4 11,0 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 4,0 Pladsforbrug Sjælland 15,3 18,0 14,5 Pladsforbrug Hovedstaden 46,6 47,5 48,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Institut for Blinde og Svagsynede Målgruppe Blinde og svagsynede Type Landsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst Erhvervsuddannelser Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 22,9 27,9 28,6 Belægningsprocent 95% 100% 95% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 0,3 0,2 Pladsforbrug Midtjylland 1,0 0,8 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,2 0,3 Pladsforbrug Sjælland 3,0 4,5 6,2 Pladsforbrug Hovedstaden 18,1 21,8 19,8 Pladsforbrug andre 0,5 0,4 1,3 Rehabilitering, 85 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 3,5 6,5 5,0 Belægningsprocent 43% 93% 83% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,4 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,1 26

279 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 2,9 6,0 4,9 Pladsforbrug andre 0,3 0,1 0,0 SEL 104 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 12,9 16,0 16,3 Belægningsprocent 81% 100% 96% Pladsforbrug Syddanmark 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,1 2,6 3,0 Pladsforbrug Hovedstaden 10,4 12,4 12,3 Pladsforbrug andre 0 0 0,0 SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 18,0 16,6 9,3 Belægningsprocent 95% 87% 55% Pladsforbrug Syddanmark 0,9 0,6 0,1 Pladsforbrug Midtjylland 1,4 0,4 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 1,0 0,1 Pladsforbrug Sjælland 2,5 3,2 1,5 Pladsforbrug Hovedstaden 13,0 9,9 6,2 Pladsforbrug andre 0,3 1,4 1,4 SEL 108 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 5,9 7,9 8,4 Belægningsprocent 85% 113% 93% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 1,0 1,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,6 4,5 5,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,0 2,4 2,4 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 STU Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 14,0 9,1 5,3 Belægningsprocent 93% 91% 89% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 0,4 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 1,5 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 11,8 6,8 3,9 Pladsforbrug andre 0,0 0,4 1,0 Tilbud Center for Høretab Målgruppe Høretab Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 51,9 41,4 32,2 Belægningsprocent 110% 99% 95% Pladsforbrug Syddanmark 38,2 33,4 26,0 Pladsforbrug Midtjylland 8,1 5,4 3,9 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 0,5 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,1 1,0 1,3 Pladsforbrug andre 0,4 1,0 0,9 LSV 1 stk. 3 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 14,2 13,2 12,5 Belægningsprocent 79% 102% 78% Pladsforbrug Syddanmark 4,2 5,6 7,8 Pladsforbrug Midtjylland 2,5 3,6 2,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,0 3,0 1,9 Pladsforbrug Hovedstaden 2,5 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 27

280 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger SEL 107 Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 13,5 9,6 7,5 Belægningsprocent 75% 74% 63% Pladsforbrug Syddanmark 3,6 2,0 2,9 Pladsforbrug Midtjylland 3,0 3,6 2,2 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 3,0 2,0 Pladsforbrug Hovedstaden 2,4 1,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 19,0 14,4 9,7 Belægningsprocent 100% 96% 97% Pladsforbrug Syddanmark 11,3 9,8 7,0 Pladsforbrug Midtjylland 4,7 2,6 0,9 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,5 1,0 0,9 Pladsforbrug andre 0,4 1,0 0,9 Tilbud Skolen på Kastelsvej Målgruppe Nedsat fysisk funktionsevne Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 37,8 32,8 29,1 Belægningsprocent 102% 99% 94% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,8 2,7 2,6 Pladsforbrug Hovedstaden 34,0 30,1 26,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Tilbud Geelsgårdskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Børn/Voksen Tekst FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 80,9 82,9 87,5 Belægningsprocent 100% 106% 103% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 5,2 4,1 4,7 Pladsforbrug Hovedstaden 75,8 78,8 82,8 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 104 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 12,0 11,7 11,7 Belægningsprocent 109% 106% 117% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,4 11,7 11,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 65,0 67,0 69,9 Belægningsprocent 97% 108% 101% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,0 2,3 2,2 28

281 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Pladsforbrug Hovedstaden 63,0 64,7 67,7 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 7,8 7,1 10,0 Belægningsprocent 111% 101% 143% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,2 0,4 1,8 Pladsforbrug Hovedstaden 5,5 6,6 8,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 SEL 66 nr. 6 afl Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet 5,1 25,8 7,8 Belægningsprocent 73% 368% 111% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,3 0,0 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 4,8 25,8 7,3 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 STU Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet 2,0 15,1 9,2 Belægningsprocent 100% 84% 84% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,8 14,1 8,2 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 29

282 Bilag: Notat om Børnehus.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91700/15

283 Sagsnr P Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Baggrundsnotat til KKRs drøftelse af Børnehus Sjælland i forbindelse med Rammeaftalen for 2016 Antal sager Børnehus Sjælland blev oprettet den 1. oktober 2013 som en del af Overgrebspakken. I 2014 har der været i alt 147 egentlige børnehussager og 97 konsultative sager, der har fordelt sig således: 2014 Børnehussager Konsultative sager Befolkning Børnehussager pr pr Stevns ,00 Sorø ,15 Greve ,37 Solrød ,39 Holbæk ,65 Lolland ,66 Ringsted ,67 Lejre ,79 Slagelse ,90 Næstved ,94 Køge ,98 Guldborgsund ,00 Vordingborg ,02 Roskilde ,20 Odsherred ,23 Kalundborg ,30 Faxe ,34 Region Sjælland ,87 Det viser en meget stor variation kommunerne imellem. Det aktuelle antal sager i starten af 2015 tyder på, at 2015 vil ende med egentlige børnehussager. Side 1 af 4

284 Der er ingen grund til at antage, at stigningen i antallet sager er et udtryk for, at der sker flere overgreb mod børn. Der er snarere tale om, at en andel af de sager, der i henhold til loven skal være børnehussager, ikke har været det. Børnehus Sjælland kan følge tydeligt med i, om alle sager, der involverer børn op til og med 12 år også bliver forelagt Børnehuset, da disse børn videoafhøres. Der er imidlertid fortsat usikkerhed på, om alle børnehussager, der involverer ældre børn, også har nået det niveau, som loven tilsigter. Justitsministeriets Strafferetsudvalg har i en ny betænkning anbefalet, at også børn på 13 og 14 år videoafhøres i sager om vold og seksuelle krænkelser. Det kan føre til flere sager og vil uvægerligt føre til flere videoafhøringer. Som det fremgår, er antallet af børnehussager i region Sjælland 0,87 per 1000 børn. De andre regioner fordeler sig således: Syd 1,37 Nord 1,09 Hovedstaden 0,79 Midt 0,68 I den tidligere opgørelse lå region Sjælland markant lavere end de andre regioner. Det er ikke længere tilfældet. Børnehuset budget Næstved Kommune skrev i notat til drøftelse i forbindelse med Rammeaftale 2015: Således vil drøftelser til budget 2015 bland andet inddrage følgende: Tilpasning af bemandingen for de forskellige faggrupper i henhold til erfaringer fra Såvel Børnehus Sjælland som andre børnehuse med opgavernes varetagelse Det må overvejes om taksten for 2015 skal beregnes med en lavere belægning. Tilpasning af udgifter til afholdelse af temadage og andre netværksaktiviteter Da Børnehusene blev oprettet og bestykket, var det med meget lille viden om, hvor arbejdstung sagsbehandlingen ville blive. Der var ikke forudgående erfaringer og metoderne var endnu ikke fastlagte. Alle børnehuse har derfor måttet justere deres bemanding. For Børnehus Sjællands vedkommende betød det, at bemanding blev udvidet med et halv årsværk psykolog, således at der i dag er én leder, én sekretær, to socialrådgiver og halvanden psykolog. Da der ikke i 2014 så ud til at være det budgetterede antal sager på 200, ændrede Næstved Kommune budgetgrundlaget til 150 sager for 2015, hvilket første til en betydeligt højere takst per sag i 2015 end i (Det forholder sig således, at udgiften til Børnehus Sjælland fordeles til kommuner med 60 af budgettet som en fast udgift i forhold til andelen af de 0-17 årige i kommunen, mes de 40 % dækkes af et bidrag per sag). Det er umiddelbart Næstved Kommunes opfattelse, at den nuværende bemanding af socialrådgivere og psykologer per sag er passende.

285 Fysiske rammer Børnehusets fysiske rammer er i mindre omfang løbende blevet tilpasset de erfaringer, der er gjort i Børnehuset. Belastningen er meget varierende. Ikke mindst på grund af, at Midt- og Vestsjællands politi forsøger at samle alle afhøringer på én ugentlig dag for at mindske den samlede transporttid for de involverede parter. Det betyder, at ventefaciliteterne i huset denne dag sommetider er utilstrækkelige, mens der andre dag er rigeligt med plads. Der har således det sidste halve år været gennemsnitligt 12 dage uden videoafhøringer om måneden. Det mindste antal dage uden videoafhøringer har været 10 dag om måneden. Børnehus Sjælland er ved at etablere videokonferencefaciliteter, således der kan spares transporttid til de møder, hvor der ikke er krav om personligt fremmøde. Regional og national koordinering KKRs netværk for Børne- og Familiechefer har drøftet, hvordan kommunernes perspektiv sikres i de løbende drøftelser af driften i Børnehus Sjælland. Næstved Kommune har ønsket, at andre kommuner ville varetage dette, hvilket har resulteret i, at en kommune fra hver politikreds (Greve og Guldborgsund) deltager løbende i møder med politi, sundhedsvæsen og Børnehusets ledelse. Socialstyrelsen har indtil videre haft en koordinerende rolle på metoder mellem de fem børnehuse. Men der er ikke tænkt et nationalt koordinerende organ, der skal sikre et ensartet og sammenligneligt niveau mellem de fem børnehuse. Næstved Kommune har derfor taget kontakt til de fire øvrige driftskommuner (København, Århus, Ålborg og Odense) for at høre, om de ville være med til at sikre en national koordinering. Det er der kommet positive tilbagemeldinger på.

286 Overvejelser om satellit Midt- og Vestsjællands politi har fra starten gjort opmærksom på, at de ønsker en satellit i Roskilde. KKR valgte med sin beslutning om at placere børnehuset i Næstved at se bort fra dette ønske i første omgang. KKR har besluttet at drøfte det igen med drøftelsen af rammeaftalen for Til baggrund for denne drøftelse kan følgende være relevant information: Socialstyrelsen har på baggrund af fordelingen af sager i 2014 konkluderest, at afstanden til børnehuset ikke ser ud til at have en stor betydning for, hvor mange børnehussager den enkelte kommuner har. 1 Fordelingen mellem de to politikredse i 2014 har været 55 % af sagerne fra Midt- og Vestsjælland og 45 % fra Sydsjælland og Lolland/Falster. 2 Næstved ligger i kørselafstand med bil ca. midt i regionen, men ikke i transporttid med offentlige transportmidler. 3 Ny lovgivning vil øge anvendelsen af videoafhøringsfaciliteterne. Etableringsudgifterne anslås til at udgøre 1,5 til 2,0 mio.kr. En satellit skal have samme faciliteter som hovedhuset. Driftsudgifterne anslås til at stige med over 1 mio. kr. om året. Der kan ikke forventes flere statslige midler til hverken etablering eller drift. Der er satellit i region Syd, Midt og Hovedstaden. Disse tre Børnehuse har valgt noget forskellige løsninger. Henholdsvis en løsning, hvor personalet transporterer sig fra hovedhuset til satellitten og en løsning, hvor der er selvstændig bemanding på satellitten. Det er region Syd, der har valgt at have fast bemanding af satellitten. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Børnehus Syd i 2014 havde 349 sager. Altså næste 2,4 gange så mange sager som Børnehus Sjælland. Det er afgørende for et eventuelt valg af model i region Sjælland, at det faglige miljø, der er forudsætningen for Børnehusenes rådgivning, kan opretholdes. 1 Socialstyrelsen nyhedsbrev. Forår Med de store udsving i antal sager per kommuner, er det usikkert, om denne fordeling vil være typisk. 3 Børnehuset har ikke oplevet, at børn, forældre eller andre transporterer sig til Børnehuset med offentlige transportmidler.

287 Bilag: RS17 - tilbudsoversigt Rammeaftale revideret bilag Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

288 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Faxe Kommune Det der er tilføjet rød farve er de gamle betegnelser Navn Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Midt Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) Kernen Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Midt Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) Aktivitetshus Bo og Beskæftigelse Vest Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) Aktivitetshus Haslev = A-huset Socialpædagogisk Center Bo og Beskæftigelse Midt Hertelsvej Socialpædagogisk Center Bo og Beskæftigelse Midt Hertelsvej 16 Socialpædagogisk Center Tycho Brahes Vej Socialpædagogisk Center Bofællesskab Rådhusvej 67 Rehabilitering Faxe Boligerne Kildebakken P86 Socialpædagogisk Center Antal iflg. portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag SEL 104 C SEL 104 C SEL 104 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og SEL 108 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og SEL 107 C 8 8 SEL 108 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) C C C

289 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Boligerne Kildebakken, Førslevcenteret Botilbudet på Lindersvold 6 6 SEL 107 C X Dalby Ældrecenter 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Danhostel Faxe Vandrerhjem SEL 103 C X SEL 104 C X EFTERSKOLEN WALDEMARSBO SEL 142, stk. 4 C X FAMILIEHUSET 4 1 SEL 142, stk. 5 C X Familieinstitutionen Skovvænge SEL 107 C X FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION BELLE-BO SEL 142, stk. 5 SEL 107 C X Forkanten x Frederiksgadecenteret 45 Grøndalshusene 50 HYLLEHOLT HUSGERNINGSSKOLE Hylleholtcentret 35 Jomsborgen I/S 12 Karise Efterskole ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 142, stk. 5 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 SEL 142, stk. 5 SEL 107 SEL 67, stk. 1-3 C C C X X X X X X

290 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Karise Ungdomshus 13 8 SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning C C X X Kariseuddannelsen 41 Rehabilitering Faxe 46 SEL 107 C X 6 SEL 142, stk. 5 C X Kildebo, Center for Neurorehabilitering Kongsted Ældrecenter 19 Lindevejscentret SEL 107 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X X Misbrugsrådgivning. 100 SEL 101 SUL 141 UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALEN UNDTAGET FRA STYRINGSAFTALEN Opholdsstedet " St.Torøje" 8 5 SEL 142, stk. 5 Opholdsstedet FREDENSLUND 6 5 SEL 142, stk. 5 1 Anden lovgivning C C C X X X Opholdsstedet Piberhus SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning C X OPHOLDSTEDET PÅ LINDERSVOLD SEL 142, stk C X

291 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Pionergården 4 3 SEL 142 C X C X Faxe Socialudviklingscenter SETA Industri SEL 103 C Solhavecentret 35 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Startskuddet 8 2 SEL 142, stk. 4 C X Teestrup Demenscenter 18 SEL 192 X URANUS PROJEKTERNE ApS - SOCIALPÆDAGOGISKE BOSTEDER Her under Uranus mini, Uranus projekt Øen Opholdstedet Vitus SEL 107 C X 9 SEL 142, stk. 5 SEL 142, stk5 SEL 107 C Enkeltmandsvirksomhed X X

292 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Greve Kommune Navn Udviklingscenter Greve: DE UNGES HUS - Døgnafdeling Moeskær og Projekt-Turbo Udviklingscenter Greve: Familiehusene Antal, iflg. portal Familiepleje, Greve Greve Lænke-ambulatorium SUL 141 Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) SEL 66 B SEL 52 B Anden lovgivning: der er alene tale om kommunalansatte familieplejekonsulenter, der har godkendelse og tilsyn med plejefamilier Greve Rusmiddelcenter SEL 101 A A Greve Rusmiddelcenter SUL 141 A Havana Dagtilbudsloven 65 B Møllehøj Plejecenter Nældebjerg Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 C C X X Omega, Greve Kommune SEL 101 B 8 10 Plejecentret Hedebo Strandcentret plejecenter Langagergård Plejecenter Kommunale ældreboliger ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 Rehabiliteringspladser, slusestue og akutpladser efter SEL 83, 84 eller 86 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Tildeles efter 54, stk. 1 C A C C C X X X X

293 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Guldborgsund Kommune Lammehave Økologi Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 8 6 SEL 103 x Det socialpædagogiske opholdssted Kernen Atrium Lærkereden Handicapområdet Guldborgsund - Stubbekøbingvej Handicapområdet Guldborgsund Parkvej Handicapområdet Guldborgsund Syrenvænget Incl. 4 aflastningspladser Handicapområdet Guldborgsund Nabohuset Bostedet Venus Bo og Støttecenter Saxenhøj Bækkely Fonden Autismecenter Storstrøm Orehoved Autismecenter Storstrøm - Skærmet Enhed Fonden Østerly Botilbuddet Engsgaard Marie Grubbe Skolen Ungdomscentret Gjeddesgaard 2 2 SEL 142,5 x 4 4 SEL 107 x SEL 108 B SEL 108 B SEL 107, SEL 108, SEL 67, A,B 6 6 SEL 108 B SEL 107, 142,5 x SEL 107, SEL 108 C 4 4 SEL 142,5 x 7 7 SEL 108 B 5 5 SEL 108 B 6 6 SEL 142,5 x 4 4 SEL 107 & 103 x SEL 67, 1-3, SEL 142,5 x

294 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Frederiksminde Den Sociale Virksomhed Guldborgsund (80 pladser ændres til skånejob) Den Sociale Virksomhed Guldborgsund Den Sociale Virksomhed Guldborgsund Autismespektrum forstyrrelse Stubbekøbing Efterskole Plejecenter Toreby Atriumfonden - Villaen Orupgård Fonden Opholdsstedet Adriansminde Center for Afhængighed Plejecenter Doktorparken Atriumfonden Gården Sofie Rifbjerg Efterskole Toldhuset Toldcafeen Fonden for Sølund Jordbrugsskole Nysted Efterskole Fonden Engsgaard Forsorgshjemmet Saxenhøj (hvoraf de 10 pladser er kollegiet Nyk F.) Plejefamilier Guldborgsund Kommune 6+1 aflast. 7 SEL 107 X SEL 104 B 158,5 158,5 SEL 103 B SEL 104 B SEL 107, 142,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 107 x 4 4 SEL 142 stk. 5 x SEL 101, SUL 141 A ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 107 x SEL 142,5 x 9 5 SEL 107 & 103 x SEL 103 x SEL 142,5, 107 x SEL 142,5 x 4 4 SEL 103 x SEL 110 C SEL 142,1 B/C A x x

295 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Langholt Granlunden Sønderskovhjemmet Ungdomspension Nr. Alslev Opholdsstedet Lollehus Plejecentret Solgården Kernehuset Plantagen Fjordvang Saxenhøj, alternativt plejehjem + Bøgely Øster Ulslev Atriumfonden Firkløveren Marie Grubbe Kollegiet Mosegården Ovesengård Liv og Job Godthåb Stubbekøbing Børne - og Familiecenter, Guldborgsund Braruphus Botilbuddet Kareten Frejlev Brugs Opholdssted Kompagniet APS 6 6 SEL 107, 103 x 6 6 SEL 107 x SEL 110, pladser, & 103 C ,4 x ,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 142,5 x 8 8 SEL 142,5 x SEL 108 C 4 4 SEL 107 x SEL 142,4 x 6 6 SEL 142, 5 x 5 5 SEL 107 x SEL 107 x SEL 67, 1-2 A 8 8 SEL 107, 142,5 x 7 7 SEL 107 x 6 6 SEL 142,5 x 8 8 SEL 142,4 x x

296 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Dillesholm Plejecenter Kildehuset Krisecenter Hjemmet Selvejende Institution Nielstrup Plejecenter Kildebo Den Selvejende institution Granklunden 4 4 SEL 107 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 109 x 8 8 SEL 142,5 x ABL 105, 2 & 5 og ABL 115, 2 & SEL 142,5 x x x

297 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Holbæk Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal pr Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Aflastningsinstitutionen Egely Gaard 8 8 SEL 66 stk 5 x Annexgårdens Bosted SEL 107 x Atriumhus SEL 66 stk 5 x Arken 8 8 SEL 66 stk 5 x Bennebovej 7 7 SEL 66 stk 5 x Bjergbyhus Bjergbyhus SEL 107 x Søvang 2 2 SEL 107 x Birkehuset 7 7 SEL 107 x Specialcentercenter Holbæk Tornhøj SEL 108 C Specialcentercenter Holbæk -Tåstrup Stræde ABL 105 stk 2 og 115, stk 2 og 4 A Specialcenter Holbæk Skarridsøhjemmet SEL 108 C Bofællesskaber Holbæk Tilbud sindslidende 18 ÅR + Bostedet Center for Mental Sundhed Hybenvang 56 ABL 105 stk 2 og 115, stk 2 og 4 A 40 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B Bostedet Center for Mental Sundhed 2 2 SEL 107, aflastning B Botilbuddet Drosselvej 4 4 SEL 107 X BOTILBUDDET SATELLITTEN ApS SEL 107 og 108 x

298 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Carl Reffsvej Plejeboliger SEL 192 X CSU Holbæk 40 4 SEL 36 C 10 SEL 104 B Dagbehandling Sofiehuset 15 9,5 SEL 101 9,5 SEL 141 B Dagbehandlingstilbuddet Hjembækskolen 7 7 SEL 66 stk 5 X Dagskolen Farmen Anden lovgivning X Den Gamle Dyrlægegård 3 3 SEL 107 X Integrationsnet SEL 66 stk 5 x Den Maritime Base v/henrik Holm Oxlund 2 0 SEL 66 stk 5 X Projektskibe 5 5 SEL 66 stk 5 x DEN SELVEJENDE INSTITUTION HØRHAVEN 9 9 SEL 107 X Den Selvejende Institution Ungdomskollegiet " Rosenvænget" 7 7 SEL 66 stk 5 X Elev og aflastningshjemmet Kikhøj SEL 67, stk. 1-3 B 4 SEL 107 B Elmelunden Plejecenter SEL 192 X Fjordskolen Anden lovgivning (undervisning) X Fonden Koloni SEL 66 st5k 5 X 1 SEL 107 X Fonden Villaen 5 5 SEL 66 stk 5 X Fonden/Den selvstændige Institution Opholdsstedet Arken 6 6 SEL 66 stk 5 X

299 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 FORSORGSHJEMMET KARLSVOGNEN SEL 110 C Grandbo 6 6 SEL 107 X Grydelapper I/S priv beskyt beskæftigelse 6 6 SEL 103 X Hellebo Hus SEL 107 X Hesseløvej Plejeboliger 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Hjembækskolen Anden Lovgivning X Huset i Tveje Merløse SEL 66 stk 5 X Kildehøjen 8 4 SEL 52 x KIG IND AKTIVITETSCENTER SEL 104 A 50 SEL 103 X 4 SEL 104 X Kildehaven A/S 45 2 SEL 107 X 2 SEL 66 stk 5 X 40 Lov om friplejeboliger X Minnesota Gruppen Tjele A/S SUL 141 X Møllevang Ældrecenter SEL 192 X 16 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Nybo 4 4 SEL 66 stk 5 X Søbæk Knabstrup SEL 66 stk 5 x Søbæk Jyderup SEL 66 stk 5 x

300 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Søbæk Kollegiet 6 6 SEL 66 stk 5 x Opholdsstedet Habita 4 4 SEL 66, stk. 5 X Kisserup Mølle 4 4 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Liv og Sjæl 3 3 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Skovly 9 9 SEL 66 stk 5 X Opholdsstedet Sørningevej 12 I/S v/ Else & Kim Wemmer SEL 66 stk 5 x 4 SEL 107 X Opholdsstedet Tornbrinken 7 7 SEL 66 stk. 5 X Our Camp 25 0 SEL 66, stk. 5 X Osbjerggård Fonden 18 PILAGERGÅRD SELVEJENDE INSTITUTION 8 6 SEL 107 X 12 SEL 142, stk. 5 X 7 SEL 66 stk 5 x 1 SEL 107 X Projekt & Livstart I/S 5 2 SEL 107 x SEL 66 stk 5 3 X PS Contact SEL 107 X PS Contact SEL 103 X Multihuset SEL 104 A Rosenvænget Ældrecenter Pleje omsorg SEL 192 x

301 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Rådgivningscentret SEL 101 C 117 SUL 141 C Kikhøj SEL 66, stk. 5 X Skole- Behandlingshjemmet UNDLØSE - Børnespecialcenter SEL 67, stk. 1-3 B 24 Anden lovgivning, intern skole B Skovgaard 7 2 SEL 107 X 5 SEL 66 stk. 5 x Solgården SEL 104 B Specialbørnehaven Spiren, Daginstitutionen Møllevangen SEL 32 A STEDINGHUS V/MAI-BRITT Larsen 8 8 SEL 66 stk 5 X Stenhusbakken Plejeboliger SEL 192 X Suhrs Udviklings- og Botræning 13 8 SEL 66 stk 5 x 5 SEL 107 X Tølløse Ældrecenter SEL 192 X Ung & Aktiv, Holbæk, 9 9 SEL 66 stk 5 x X Ungekollegiet Holbæk Uddannelse til alle Minibo SEL 67, stk. 1-3, SEL 107 b

302 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale SEL 67, stk. 1-3, SEL 107 Næsbygård 6 6 SEL 107 x Hesselgården 9 9 SEL 107 x Guiding- U 3 3 SEL 66 stk 5 x Lykkegard 5 0 SEL 66 stk 5 x Lykkegard 2 2 SEL 107 x Løven SEL 66 stk 5 x Løven Novus 6 6 SEL 66 stk 5 x Malthesminde 6 1 SEL 66 stk 5 x PS Contact SEL 107 x På sporet 6 5 SEL 107 x Rønnegården 8 5 SEL 66 stk 5 x Satellitten SEL 107 x Stubben 7 7 SEL 107 x Vesterhuset 5 5 SEL 66 stk 5 x PH Pleje 3 3 SEL 107 x Ungebehandlingspladser (hos Center for Misbrug og Forsorg ikke med i skemaet, men på Tilbudsportalen) 30 SEL 101

303 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Kalundborg Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) B & U Basen SEL 142, stk. 7 C X Bo & Servicecenter Høng, takst 2 LAV 4 6 SEL 108 C Bo & Servicecenter Høng, takst 3 MELLEM 26 SEL 108 C Bo & Servicecenter Høng, takst 4 HØJ 22 SEL 104 (heraf 3 deltidspladser) C 42 SEL 108 C Bo & Vækstcenter Kalundborg dagtilbud 160 Bo & Vækstcenter Kalundborg Klostermosen Bo & Vækstcenter Kalundborg - Klostermosen (autister) 114 SEL 103 A 46 SEL 104 A ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B 4 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A Bo & Vækstcenter Kalundborg Trekløveret ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A Bo & Vækstcenter Kalundborg - Lillebo botræningsprojekt Bofællesskabet Løve SEL 107 A 2 SEL 104 C X 9 SEL 107 (inkl. en akutplads) C X Bregninge Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 3 aflastningspladser Cafe Liv Dagtilbud SEL 103 A X D.S.I Høng Erhvervsskole SEL 67, stk. 1-3 C X X

304 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 SEL 107 C X DEN SELVEJENDE INSTITUTION MÆLKEBØTTEN Det Gamle Apotek I/S v/ Gitte Bergmann & Niels Rossen DET SOCIALPÆDAGOISKE BOFÆLLESSKAB DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD 5 6 SEL 142, stk. 7 C X 6 SEL 142, stk. 7 C X 7 3 SEL 142, stk. 7 C X ESBERNHUS - EN SELVEJENDE INSTITUTION SEL 108 C X Finderuplund SEL 108 B Fonden Bofællesskabet Rosenhøj SEL 107 C X FONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION ÅSEN 2 1,5 SEL 142, stk. 7 (Efterværn tæller kun ½) HERA DØTRENE 8 8 SEL 109 B X HØNG ÆLDRECENTER SEL 192 A X Kaalund Kollegiet ApS 10 6 SEL 107 C X Kastaniegård 6 SEL 103 C X Kildebo SEL 107 B Lyngbo bo & udviklingsmiljøer 6 6 SEL 107 C X LÆRKEREDEN, Specialdaginstitution SEL 32 B C X Misbrugscentret Kalundborg SEL 101 B 55 SUL 141 B Møllehuset v/eva Sørensen & Kirsten Bjerge 4 4 SEL 142, stk. 7 C X Netværkstilbud (med arbejds og praktiknetværk tilknyttet) SIGRID UNDSET SKOLEN SEL 104 C Nyvangsparken 66 SEL 192 A X

305 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Odinscentret Opholdsstedet Den Gamle Skole V/Thomas Petersen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X SEL 192 Inkl. 14 midlertidige pladser 8 8 SEL 107 C X Opholdsstedet Egehøj 6 2 SEL 142, stk. 7 C X Opholdsstedet Orion 4 5 SEL 142, stk. 7 disp til 5 C X Plejecenter Jernholtparken ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Plejecenter Loch Ness ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Plejecenter Raklev ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 8 aflastningspladser Privat Botilbud v/ann-dorte Jentoft SEL 107 C X Rørmosecentret ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X SEJERØ PLEJEHJEM ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 1 aflastningsplads SOCIALPROJEKTET HUSET I HØNG 8 8 SEL 142, stk. 7 (godkendt til 8) C X Specialcenter Kalundborg - Bostedet Præstehaven SEL 108 C Specialcenter Kalundborg Raklevgården 15 SEL 103 B Specialcenter Kalundborg Raklevgården 29 SEL 104 B Ung og Aktiv 12 8 SEL 147 stk. 6 (Eget værelse) C X Ældrecentret Enggården ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Inkl. 4 aflastningspladser Å-Huset 4 SEL 103 A X A A A X X X

306 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Køge Kommune Navn Antal iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Agerbækhuse SEL 108 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Botilbuddet Jernstøbervænget 5 5 SEL 107 C X Dagcentret Blumesvej SEL 104 C Den selvejende institution Birkholm 8 8 SEL 107 B X Folkeligt Oplysningsforbund Køge/Vallø SEL 104 B X Herfølge Krisecenter, Køge 8 8 SEL 109 C X I.T.C., Køge SEL 103 B 48 SEL 104 C Køge Lænke-ambulatorium SUL 141 B X Køge Rådgivning- og Behandlingscenter 83 SEL 101 SEL 104 Køge Rådhus 84 SEL 142, stk. 1 A B UDEN FOR RAMMEAFTALEN B UDEN FOR RAMMEAFTALEN Lerbæk Torv Plejeboliger 67 ABL 5, stk. 2 A X Lyngbo 38 ABL 5, stk. 2 A X Lynghøj 38 ABL 5, stk. 2 A X Lyngtoften SEL 108 C Møllebo 25 ABL 5, stk. 2 A X Nørremarken 63 SEL 192 ABL 5 stk 2 A X

307 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opholdsstedet Aabrinken 6 SEL 142, stk. 5 C X Spanager 24 SEL 67, stk. 1-3 C Pedersvej Plejeboliger 18 ABL 5, stk. 2 A X Pedersvænge SEL 108 SEL 107 Plejeboligerne Boruphøj 30 ABL 5, stk. 2 A X Sandmarksbo 30 SEL 192 A X Slimminge Skole- et skole- og dagbehandlingstilbud. 33 SL 52 der er kun dagpladser Tingstedet 63 ABL 5, stk. 2 A X Vasebæk, specialbørnehave SEL 32 C Ældrecentret i Bjæverskov 20 ABL 5, stk. 2 A X Ellebækskolen 77 Folkeskoleloven 20, stk. 2 Ølby Ældrecenter ABL 5, stk. 2 A X Fændediget 4 SEL 107 A Perronen 20 SEL 104 C udenfor rammeaftalen C B C Fritages fra styringaft.? Omfattet af rammeaft.?

308 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Lejre Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Aktivitetsstedet Søholm SEL 104 Ammershøjparken SEL 192 Bofællesskabet Ebbemosen 8 3 SEL 108 Bofællesskabet Åbanken 4 4 SEL 108 Bofællesskabet Østbo 4 0 SEL SEL 108 Botilbuddet Bramsnæsvig SEL 108 Den selvejende Institution Højagergaard 5 5 SEL 107 DEN SELVEJENDE INSTITUTION KÆRNEN 4 4 SEL 142, stk. 5 Den selvejende institution Søholm SEL 107 Drosthuset 7 7 SEL 107 DUESLAGET OPHOLDSSTED FOR BØRN OG UNGE Fonden Den selvejende institution Opholdsstedet "De Unges Tao" Fonden Den selvejende institution Opholdsstedet "TAO" 6 6 SEL 142, stk SEL 142, stk SEL 142, stk. 5 Fonden Sjællands Weekendkolonier SEL 142, stk. 5 Hvalsø Ældrecenter - Centergruppen SEL 192 Hvalsø Ældrecenter Kløverhuset SEL 192 Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) B B B B C X X X X X X X X X X X X

309 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Ammershøjparken SEL 192 Bøgebakken SEL 192 Lejre Lænke-ambulatorium SUL 141 Opholdstedet Østergaard 5 5 SEL 142, stk. 5 Socialpsykiatrisk Center SEL 104 Solvang - Socialpsykiatrisk Botilbud SEL 108 Specialskolen Bramsnæsvig 8 8 SEL 32 Toftekæret Bofællesskab 4 4 SEL 108 Ungdomscentret Gjeddesgaard SEL 142, stk. 5 GRO-akademi SEL 103 og 104 Botilbuddet Torsholm 4 4 SEL 107 A C B x x X X X X X X

310 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Lolland Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov 0 12 SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland Dagcenter - Nakskov 15 0 SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland A-Huset i Fuglse SEL 104 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Flintebjerg 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle 8 7 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Krogsbølle 8 8 SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Stormarken SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland - Stormarken SEL 108 c Aktiv-Bo Lolland Beskyttet beskæftigelse SEL 103 c Alkohol Rådgivningen 20 0 SUL 141 a Rådgivning for stofmisbrugere Nakskov 50 0 SEL 101 a Ungeafdelingen No SEL 101 a

311 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Nakskov Krisecenter 5 5 SEL 109 c Værestedet Kirsebærhuset 30 0 SEL 104 SEL 99 Værestedet Teglgården 30 0 SEL 104 SEL 99 Værestedet Skomagerens Hus 20 0 SEL 104 SEL 99 Socialpsykiatri Lolland Munkholmvej 33 og SEL 107 og 66, stk. 6 c Socialpsykiatri Lolland Hans Fugls Vej SEL 107 c Socialpsykiatri Lolland Hans Fugls Vej SEL 108 C Socialpsykiatri Lolland Søndersø Bocenter 0 6 SEL 108 c Socialpsykiatri Lolland Søndersø Bocenter 0 7 SEL 107 c Søndersø Bocenter, afdeling Bellisvej SEL 108 c Søndersø Bocenter, senhjerneskadede SEL 108 c Søndersø Bocenter, senhjerneskadede SEL 108 c Lolland Kommune Rådhuset - Børn og Unge Rådgivningen Blomsterparken SEL 66, stk. 1 og 2 a ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Botilbud Utterselv Gamle Skole 7 SEL 107 x Bøgelunden 21 Bøgevænget 40 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x

312 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Den Selvejende Institution Karen Marie 6 SEL 66, stk. 5 x DEN SELVEJENDE INSTITUTION NØRREGAARD 5 SEL 66, stk. 5 x Den Selvejende Institution Stokkemarkehus 8 SEL 66, stk. 5 x Fonden "Friheden" 5 SEL 107 x FONDEN DEN SELVEJEDE INSTITUTION LINDEBO 4 SEL 66, stk. 5 x FONDEN STJERNEN 6 SEL 66, stk. 5 x Fonden Svanegården 8 SEL 66, stk. 5 x Fredsholmparken 20 Havrevænget 20 Horslunde Ældrecenter 21 Hvedevænget 25 Kirsebærhaven 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x x x x KRUMSØ FRI- OG KOSTSKOLE 35 Anden lovgivning x Lykkesejecentret 49 Margretecentret 56 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Marienlund 4 SEL 107 x Møllecentret 52 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x

313 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opholdsstedet Lovenia 5 SEL 66, stk. 5 x Opholdsstedet Møllen 8 SEL 66, stk. 5 x PEDERSTRUP EFTERSKOLE 63 SEL 66, stk. 6 x Sandby Ældrecenter 21 Skolebakken 50 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Solvang v/karin Friis Birkedal 5 SEL 107 x Stokkemarkecentret 19 Svanehøjcentret 26 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x x Specialbørnehaven Skovtrollen (ny) 10 Servicelovens 32 Frelsens Hær (ny) (driftsoverenskomst mellem Lolland Kommune og Frelsens Hær om driften af) 7 Servicelovens 110

314 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Næstved Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) SEL 107/ 108 B X Askov Møllehus Atterbakken 3 3 SEL 103 C X 9 9 SEL 107 C X Behandlingscenter Sjælland ApS SEL 101 C X SEL 107 C X Birkebo Bofens 6 6 SEL 107 B X 7 7 SEL 107 B X Center for Socialt Udsatte Næstved, Bofællesskabet 1, Marskvej 17 Center for Socialt Udsatte Næstved, Bofællesskabet 2, Marskvej Center for Socialt Udsatte Næstved, Forsorgshjemmet Marskvej 11 SEL 108 A 5 SEL 108 A 25 SEL 110 B Center for Socialt Udsatte Næstved, Udslusningsboliger Kindhestegade Center for Socialt Udsatte Næstved, Natherberg Marskvej (Varmestue) SEL 110 B 6 SEL 110 B 20 SEL 67, stk. 1-3 C Den Matrikelløse Døgninstitution 33 8 SEL 107 C 5 SEL 76 C Frelsens Hær 6 6 SEL 109 B x

315 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Fruerlund Holstedgaard SEL 107 C x SEL 107 C X Karen Marie, værksted Karen Marie, botilbud SEL 103 C X 38 SEL 107 C X Konsulentbistand og Botilbud til Unge 5 5 SEL 107 C x Socialpsykiatrisk Center Næstved, afd. Neuropædagogisk Center, Aktivitetscenter Obovej Socialpsykiatrisk Center Næstved, afd. Neuropædagogisk Center, døgntilbud SEL 104 B 21 ABL 115, stk. 4 C Næstved Sociale Virksomhed SEL 103 B 107 SEL 104 B Skovbrynet Socialpsykiatrisk Center Næstved, døgntilbud Socialpsykiatrisk Center Næstved, kollegiet Otiumsvej 6 6 SEL 108 C X 8 8 SEL 108 B SEL 107 B Socialpsykiatrisk Center Næstved, Kernehuset 8 7 SEL 107 B Socialpsykiatrisk Center Næstved, Grimstrupvej, Aktivitetstilbud uvisiteret Socialpsykiatrisk Center Næstved, Fortuna Grimstrupvej uvisiteret Næstved Sociale Virksomhed, Rohavegård Næstved Sociale Virksomhed, Aktivitetshuset Åsen 20 SEL 104 B SEL 104 B SEL 103 B SEL 104 C

316 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Otterupvej 6-8, Eskadronsvej, Jasminvej 6-14, Sneppevej, Tommerupvej 10, Klyngehusene Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Orions Bælte/PWS Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Nellikevej Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Otterupvej 5 inkl. Aflastning Socialpædagogisk Center Næstved, Autismeenheden Toksværd Socialpædagogisk Center Næstved, afd. Korinthvej (aflastning) OPHØRT Socialpædagogisk Center Næstved, Røjlevej, hus 1 Socialpædagogisk Center Næstved, Røjlevej, hus 2 Socialpædagogisk Center Næstved, Røjlevej, hus 3 Socialpædagogisk Center Næstved, Røjlevej, hus 4, inkl. aflastning Socialpædagogisk Center Næstved, Krummerup Højskole ABL C ABL C 7 7 SEL 108 C 3 3 SEL 108 C 6 6 SEL 107 B 2 2 SEL 107 A 6 5 SEL 107/SEL 108 B 7 6 SEL 107 B 6 3 ABL B 4 3 SEL 107 B SEL 67, stk. 1-3 C SEL 107 C Anden lovgivning (USB) C Solgaven ABL C X 3 SEL 104 B Hollænderhusene, Tulipanhuset, Troensevej 27 Hollænderhusene, Møllehuset, Troensevej 25 Hollænderhusene, Træskohuset, Korinthvej 6 & SEL 67, stk. 2 B 12 8,4 SEL 66.6 B 4 4 SEL 66.6 B

317 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Hollænderhusene, Kakkelhuset Elvergården Akaciehuset 3 3 SEL 67, stk. 2 B SEL 66.6 C SEL 32 B

318 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016

319 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Ringsted Kommune Navn "Glad Mad - Gladere Ældreliv" Antal ifgl. Portalen 20 Er rettet tidligere i tilbudsportal til 32, som også er det faktiske til Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 32 SEL 103 B Bjælken 30 SEL 104 B Bo- & Servicecenter Ringsted Navnet er rettet til: Bengerds huse Bofællesskab Kilden 6 38 SEL 108 Er tidligere rettet på tilbudsportalen til ABL 105, stk. 2 SEL 107 Er tidligere rettet på tilbudsportalen til ABL 105, stk. 2 C B Bofællesskabet Inge Marie 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C X Bofællesskabet Sofie Marie 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C X C X Fonden Aflastningshjemmet Bavnehøj 6 SEL 142, stk. 5 C X Grønnebo 3,5 SEL 142, stk. 5 C X Nebs Møllegård 24 SEL 67, stk. 1-3 Anden lovgivning C Plejecenter Knud Lavard Centret 104 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X

320 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Plejecenter Ortved 49 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Plejecenter Solbakken 71 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X RINGSTED KOMMUNE ADMINISTRATIONSBYGNING RINGSTED KOMMUNE BOFÆLLESSKABER SEL 142, stk. 1 SEL 107 Er tidligere rettet på tilbudsportalen til ABL 105, stk. 2 B Ringsted Krisecenter S.I. 8 SEL 109 X Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter 50 SEL 104 B Rådgivningscentret 94 SEL 101 A SCT. BENDTS BØRNEHAVE 20 SEL 32 C Skjoldesus 2 SEL 142, stk. 5 C X Rikova (denne har ikke tidligere været på oversigten) 18 SEL 103 Værkstedet Regnbuen 68 SEL 103 SEL 104 B B ØSTAGERGÅRD TV-Glad Ringsted SEL 103 B X 23 SEL 107 B X SEL 103 X

321 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Roskilde Kommune Navn Aflastningshjemmet Margrethehøj Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 5 SEL 67, stk. 1-3 B People's Corner 35 SEL 104 B Bernadottegården SEL 192 X Bofællesskabet 'Hedebo' v/leif Levin Hansen 5 SEL 107 X Botilbud Koglerne 20 Udgået: SEL 104 Overført til Københavnsvej SEL 108 C C Botilbudet Gården v/maibritt Brøndby 7 SEL 107 X Center for Alkohol- og Stofbehandling 150 SEL 101 A Center for Specialundervisning Ændres til: Specialcenter Roskilde Aftenklub 65 tilsammen SEL 36 SEL 104 C C Dagklubben CSU Roskilde Ændres til: Specialcenter Roskilde Dagklub SEL 36 SEL 104 C C Roskilde Ungecenter døgnpladser i 2016 SEL 66, nr. 6 A

322 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Familiecentret Vibygård fonden 11 9 SEL 110 X Familieplejeafsnittet i Roskilde Kommune 0 Plejefamilier godkendes pr. 1/ af Socialtilsyn Øst SEL 142, stk. 1 A Fonden/den selvejende institution Birkegården SEL 103 X 7 SEL 107 X St. Valbyvej SEL 107 A Gundsø Omsorgscenter SEL 192 X I.T.C. Svogerslev og ITC Københavnsvej SEL 103 C 80 SEL 104 C Rønnebærparken botilbud 17 SEL 85 B Job- og Støttecentret Kantinen på Trekronerskolen, Montageværksted 8 SEL 103 B Kafé Klaus, Kirkens Korshærs varmestue? SEL 104 (åbent dagtilbud) X Klub Vi 30 SEL 104 B Køkkenet på St. Valbyvej 8 SEL 103 Kristiansminde Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X

323 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Lokalcentret Astersvej SEL 192 X Lokalcentret Sct. Jørgensbjerg ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Margrethe Hjemmet SEL 192 X Mariehusene pl. efter SEL 107 og 24 efter SEL 108 C Oasen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Omsorgscentret Toftehøjen ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Opholdsstedet Boserup 8 Opholdstedet, Kattinge Vig 8 Socialtilsyn Øst godkender pladser Socialtilsyn Øst godkender pladser SEL 142, stk. 5 SEL 142, stk. 5 X X Pilehøj SEL 108 A Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård SEL 192 X Plejehjemmet Kastanjehaven SEL 192 X 28 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X Roskilde Kvindekrisecenter 6 SEL 109 C Roskilde Lænke-ambulatorium 399 SUL 141 X S/I Døgninstitutionen Familiecentret Vibygård SEL 110 X

324 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Roskilde Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Småskolen i Roskilde 8 Specialbørnehaven Bjerget 31 Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Socialtilsyn Øst godkender SEL 142, stk. 5 X pladser 19 SEL 32 B 4 SEL 67, stk. 1-3 B Værestedet Pusterummet 8 SEL 104 A Trekroner Plejecenter ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x Lindelunden SEL 108 A Sct. Pedersstræde, botilbud og socialt akuttilbud SEL 107: 21 midl. boophold og 3 socialt akuttilbuds (døgn-)pladser A Hørhus 24 SEL 108 A

325 RS17 Rammesekretariat Slagelse Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Autismecenter Vestsjælland Faktisk antal Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Tilbuddets juridiske grundlag SEL 36 pladser SEL * 20 pladser tilknyttet efterskoletilbud SEL 107 pladserne er tilknyttet STU/USB SEL 108 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 Tilbudstype 1) C C C C C C Bjergbyparken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Socialt Resursecenter Bofællesskabet Grendalsvej Bofællesskabet Stabels Gård Bofællesskabet Egersundvej Bofællesskabet Motalavej Opgangsfællesskabet Solgården Bofællesskabet Kalundborgvej ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 A A A A B A Aflastningen Marievej SEL 84, 67, stk. 1-3 SEL 84, 107 B B Døgninstitutionen Heimdal SEL 67, stk. 3 SEL 107 C C Bo-tilbuddet Florenshus 8 8 SEL 107 Bo-tilbuddet Sct. Mikkelsgade 9 9 SEL 107 Bo-tilbuddet Kongsmark 4 4 SEL 107

326 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Børnehaven Benediktevej SEL 32 A Kollektivhuset Antvorskov SEL 192 Bo-tilbuddet Søndermarken 9 9 SEL 107 Bo-tilbuddet Ekkenberg i Olufsgade SEL 107 Opholdsstedet Ertebjerggaard 4 4 SEL 66 stk og 6 Fonden Andersen Netværk SEL 66 stk og 6 Fonden Klippen 20 SEL 101, 107 og SUL 141 Fonden Leragergaard 24 SEL 66 stk og 6 Fonden Solgården 8 SEL 107 Forsorgshjemmet Toften C Specialcenter Vest Halsebyvænget 1-3, Korsør Halsebyvænget 2-50, Korsør Vejsgaards Alle 2-40, Vemmelev Park Alle og 70-88, Skælskør Aktivitets - og samværstilbud Fasanstien 35, st., 1. og 2. lejl. 1-8, Korsør SEL 108 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 C C C C C C Klubben CSU SEL 104 C Krogens Bo - og Fritidsgaard SEL 107 Slagelse Misbrugscenter SEL 101, SUL 141 C

327 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opholdsstedet Golfstrømmen 11 3 SEL SEL 66.5 Opholdsstedet Lille Valbygaard SEL 66.5 Opholdstedet Søholt SEL 107 SEL 66.5 Plejeboliger Solbakken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Lützensvej ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Møllebakken ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Skovvang ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecenter Stillinge ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Plejecentret Alliancehaven 58 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Skælskør Plejecenter SEL 192 Plejecentret Smedegade 64 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 Socialpsykiatrisk Center Østergården SEL 107 og 108 C Ungekollegiet - Århusvej Bofællesskabet Århusvej ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 C C

328 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opgangsfællesskabet Solgården 6 6 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 C Værestedet Birkehuset Værestedet Godthåb Værestedet Rosenhuset SEL 104 SEL 104 SEL 104 A A A Privathospitalet Svanegården 17 SEL 32 og SUL 141 Specialcenter Øst Rosenkildevej 97 Rosenkildevej Rosenkildevej 65a Aktivitets- og samværstilbud ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 ABL 105, stk.2. og 115, stk. 2 og 4 SEL 104 C C C C VASAC SEL 103 SEL 104 C C Fonden Kallehavegaard Fonden Solstriben

329 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Solrød Kommune Navn Antal, iflg. portal Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) A, B eller C Ældre 2) Generelt godkendte plejefamilier 0 31 SEL 66, nr. 1 * Generelt godkendte kommunale plejefamilier 0 3 SEL 66, nr. 2 * Opholdssteder for børn og unge 0 1 SEL 66 nr. 5 *

330 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Sorø Kommune Navn Birkebakken - Røde Kors Hjemmet Sorø (selvejende tilbud med driftesoverenskomst med Sorø Kommune) Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) 7 7 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X Botilbud Egebo SEL 107 C X BRANDSTRUPGÅRD V/POUL ERIK HOVMAND 4 4 SEL 107 C X Brommeparken - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune Den selvejende institution "Sønderbjerggaard" SEL 104 C 16 1 ABL 105, stk. 2 SEL 108 SEL 101 C X 6 SEL 107 C X C Egholt Botilbud SEL 104 C X 15 SEL 107 C X Egholt Opholdssted 7 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 C X Botilbuddet Toresholm 8 9 SEL 107 C X Kammergave SEL 103 C X 16 SEL 107 C X Katrinelystgården SEL 67, jfr. 66, stk. 6 A

331 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Lundebo Niløseholm Behandlings- og Uddannelsescenter enkeltmandsprojekt er 12 58, omfatter pladser 12 SEL 104 SEL 108 SEL 107 (6 pladser) SEL 142,7 (6 pladser) C C C X Elmegården 8 8 SEL 107 Opholdsstedet Hestehaven 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X Opholdsstedet Tjørntved Mette Nygaard Kristensen 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X OPHOLDSTEDET SVALEREDEN 3 3 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5. C X Pernillebo 5 5 SEL 107 C X Projekt Start v/mogens Berggren Røde Kors Hjemmet - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune Slusen i Sorø Socialpsykiatrisk center, Sorø OBS: VASAC Sorø er nedlagt som center, og to af afdelingerne hører nu under Socialpsykiatrisk Center. Medio 2014: 72 pladser i alt Medio 2014: 34 (boliger) + 3 akut/aflastningspla dser 34 (dag) SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 (5 pladser) 107 (5 pladser) ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 A X 5 3 interne pladser medio SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 (7 pladser) 107 (3 pladser) SEL 107 ABL 105, stk. 2 (13 pladser) let støtte ABL 105, stk. 2 (12 pladser) høj støtte ABL 105, stik 2 (9 pladser) mellem støtte C C C: 2 pladser. Nedlægges medio A: 3 pladser C X X

332 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale Elefantgården SEL 103 (12 heldagspladser og 4 halvtidspladser) Aktivitetshuset Sorø SEL 103 (12 heldagspl + 6 halvdagspl.) SEL 104 (4 heldagspladser + 2 halvdagspl.) C C SOLSIKKEN 7 7 SEL 142, stk. 7, jfr. 66, stk. 5 C X SORØ HUSHOLDNINGSSKOLE 2 2 SEL 142, stk. 7, jfr. 66 stk. 5 C X SORØ KOMMUNE Generelt godkendte plejefamilier SEL 142, stk. 1 C X Sølvagergård 8 Værksteds- og aktivitetscentret - selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Sorø Kommune Værksteds- og aktivitetscentret har skiftet navn til: Rehabiliterings- og udviklingscenter Filadelfia. 170, herunder til patienter fra hospitalet Filadelfia 9 (8 faste + 1 aflast.pl) Reduceres med ½ plads SEL 107 SEL 103 (hel og deltidspladser) Svarende til 43 heltidspladser. SEL 104 (hel og deltidspladser) Svarende til 45 ½ heltidspladser. C C X Lynge Plejecenter - demens boliger 3 aflastning ABL 105, stk. 2 B X Rosenhuset demens 12 ABL 105, stk , stk 2 B X Blomstergården demens 17 ABL 105, stk. 2 B X Holbergcentret 32 ABL 105, stk. 2 B X Egecentret (10 aflastning) 24 ABL 105, stk. 2 B X

333 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Slaglille plejeboliger (3 aflastning) 27 ABL 105, stk. 2 B X Mølleparken 30 ABL 105, stk. 2 B X Bo og Støttecenter Sorø Bofællesskabet Pedersborg Bofællesskabet Stenlille Bofællesskabet Ruds Vedby Opgangsfællesskabet Dianalund Åmosen 59 pladser i alt 47 (boliger) 12 (dag) aflast.pl. 13 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C 5 SEL 108 C 5 SEL 107 C 12 SEL 104 C A

334 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Stevns Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Behandlingsinstitutionen Magnoliegården Rettet til 25 Rettet til 25 SEL 67, stk. 1-3 C Den Selvejende institution Opholdsstedet Havnelev Fonden/Den selvejende institution Højbrogaard 8 8* SEL 142, stk. 5 C Rettet til 4 3* SEL 142, stk. 5 C HØJSKOLEN ELVERHØJ 11 11* SEL 107 C Opholdsstedet Paideia Rettet til 10 9* SEL 142, stk. 5 C Opholdstedet Bredeløkke Gl. Skole 7 7* SEL 142, stk. 5 C Plejecentret Egehaven ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X PLEJEHJEMMET HOTHERHAVEN ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Brohøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Plushøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Ældrecenter Stevnshøj Stevns ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 B X Felter markeret med * må vi henvise til Socialtilsyn Øst, Holbæk

335 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Vordingborg Kommune Navn Antal ifgl. Portalen Faktisk antal Tilbuddets juridiske grundlag Tilbudstype 1) Ældre 2) Privat 3) Tilbud på Algade i Vordingborg (opstart pr ) 1 SEL 107 AGGERHUS CENTRET 27 Aktivitets- og Samværstilbud Stjerneskuddet under Bo og Naboskab Præstø (4 ekstra ift. sidste år, flyttet fra BN Møn,A-hus) ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 30 SEL 104 C X Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr SEL 108 C Autismecenter Storstrøm - Grimstrupvej Gr Autismecenter Storstrøm - Paletten, Jobtræningen og Aspergerklub ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 24 SEL 104 C Autismecenter Storstrøm - Skærmet afd. 5 SEL 108 C C Autismecenter Storstrøm Orehoved 5 SEL 108 C Autismecenter Storstrøm Kullekærsvej 24 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Autismecenter Storstrøm Stafetten 20 SEL 104 C Autismecenter Storstrøm- Aflastningshuset Abelsvej Autismecenter Storstrøm - Døgntilbud til børn på Skovhusevej Nyt tilbud Autismecenter Storstrøm- Beskyttet beskæftigelse Bo og Naboskab Møn 31 6 SEL 67, stk. 1-3 C 6 SEL 52 C 1 SEL 103 C ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Bo og Naboskab Møn 5 SEL 108 C C

336 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Bo og Naboskab Præstø 18 Bo og Naboskab Præstø-Ungebyen 10 Bo og Naboskab Vordingborg/Møn Aktivitetstilbud Møllehatten Bo og Naboskab Vordingborg/Møn Aktivitetstilbud Væksthuset Bo og Naboskab Vordingborg 20 Bo og naboskab Møn, A-hus 4 flyttet til Aktivitets- og Samværstilbud Stjerneskuddet under Bo og Naboskab Præstø 25,5 BOGØ KOSTSKOLE ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 11 SEL 104 C 19 SEL 104 C 54 Godkendt til 60 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Sel 104 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 C C C C X Bostedet "Dysemosen's Fond" Ole Råsø 6 SEL 107 X Center Solhøj 28 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 X DEN SELVEJENDE INST BUTTERFLY 6 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 x Den selvejende Institution Clemens 8 SEL 66 stk 5, jf. 142 stk 7 x Det Beskyttede Værksted Vordingborg Præstø Det Beskyttede Værksted Vordingborg - Røde Led-Lukket 5 brugere flyttet til Det Beskyttede Værksted Vordingborg Vordingborg Det Beskyttede Værksted Vordingborg Vordingborg Det beskyttede værksted Vordingborg- Gartneri, skovprojekt og eksterne Det beskyttede værksted - Praktisk Service Møn Efterskolen Østergårds Udskolingskoncept - 21 eren 48 SEL 103 C 0 SEL 103 C 50 SEL 103 C 26 SEL 103 C 8 SEL 103 C 24 SEL 107 x

337 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 FANEFJORD CENTRET 36 FANEFJORD, Teaterbygningen I/S (erhvervsrettet værkstedsskole med botilbud for unge med særlige behov) ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 34 SEL 107 X Anden lovgivning X Fonden Feldskov 6 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 X Fonden Gimle 8 8 SEL 66 stk. 5, jf. 142 stk 7 X Fonden Levestedet 2 SEL 107 X Fonden Opholdsstedet Mississippi 8 8 SEL 66, stk. 5 X Fonden Opholdsstedet Risbygård 7 SEL 66, stk. 5 X FÆLLESSKABET FANEFJORD FOND, Opholdsstedet Fanefjord Fællesskabet Fanefjord Fond, opholdsstedet Knoppen FÆLLESSKABET FANEFJORD FOND, Projektafdelingen HUSMANDSSTEDET PÅ NÆBVEJ SELVEJENDE INSTITUTION HØGEHUSET ApS, ændret til Fonden Høgehuset Klintholm Havn Centret 28 6 SEL 66, stk. 5 X 3 SEL 66, stk. 5 X 4 SEL 66, stk. 5 X 4 SEL 66, stk. 5 X 6 SEL 66, stk. 5 X ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 Krummebækgaard 16 SEL 107 x X SEL 142, stk. 5 Anden lovgivning Opholdsstedet "SØNDERVEJ - FOR PIGER" 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X

338 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Opholdsstedet "Ugledigevej 26" 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X Opholdsstedet Clemens Gaarden 8 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X Opholdsstedet Parkgaarden 5 SEL 66, stk. 5, jf. 142 stk 7 X OPHOLDSSTEDET UNIKA 5 1 SEL 107 X 5 SEL 66, stk. 5 X Petersdal 10 SEL 66 stk 5, jvf 142 stk 7 X Plejecenter Solvang 32 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x PLEJEHJEMMET FJORDGÅRDEN 38 SEL 192 x PLEJEHJEMMET ROSENVANG 78 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x ROSENGÅRDEN DØGNINSTITUTION 8 SEL 107 x Socialpsykiatrien Møn Grønsalen 10 SEL 103 Socialpsykiatrien Møn Grønsalen 8 SEL 108 Socialpsykiatrien på Møn 21 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 c Socialpsykiatrien Vordingborg Ulvsundcentret 59 Vordingborg Centret, Kalvehave Vordingborg Kommune påtænker at lukke dette tilbud. Der vil være færre pladser udbudt ift. 32 og 66, da det forventes at tilbuddet ændres til kun at være et kommunalt døgntilbud. 110 ca. 100 SEL 104 a 10 3 pladser er SEL pladser er SEL 107 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 20 SEL 32 C c x

339 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 SEL 66 stk 6, jf. 67 C Anden lovgivning - Folkeskoleloven C Vordingborg kommune's Misbrugscenter SEL 101 c 5 SEL 107 c 100 SUL 141 Vordingborgskolen "Er pt ved at blive godkendt til x antal 142 stk 7 pladser" 84 Anden lovgivning X Værestedet Oasen 0 ca. 25 SEL 104 a VÆRKSTEDSSKOLEN ØRNEHØJ 30 SEL 107 X SEL 66 stk. 5, jvf 142 stk 7 Anden lovgivning X X Ældrecenter Skovbo 30 SEL 192 x ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 x

340 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Regionen Sjælland Navn Bakkegården - sikret døgninstitution (koordineres på landsplan) Antal ifgl. Portalen Normeret pladsantal pr. 1. januar 2015 Tilbuddets juridiske grundlag SEL 67, stk. 1-3 C Tilbudstype 1) Ældre 2) Bakkegården - åbne pladser 5 5 SEL 67, stk. 1-3 C Bakkegården sikret døgnsinstitution 16 Folkeskolelovens 20 stk. 2 C Bo og Naboskab Sydlolland, Aktivitetscentret SEL 104 C Bo og Naboskab Sydlolland, Specialområdet og 7 ABL C Bo og Naboskab Sydlolland, Almenområdet og 15 ABL C Bo og Naboskab Sydlolland, Aflastning 1 SEL 107 C Bo og Naboskab Sydlolland, KereCenter SEL 108 C Bo- og aflastningstilbud Skelbakken SEL 67, stk Døgn og aflastningspladser u/18 år: 18 pl. Døgn og aflastningspladser o/18 år: 7 pl. C Bo- og dagtilbud Else Hus SEL 104 C 18 ABL 105, stk. 2 og 115, stk.2 og 4 C Børneskolen Filadelfia (Epil) 11 Folkeskolelovens 20 stk. 3 C Børneskolen Filadelfia (ADHD) 10 Folkeskolelovens 20 stk. 3 C Den sikrede institution Stevnsfortet (Koordineres på landsplan) SEL 67, stk. 1-3 C Den sikrede institution Stevnsfortet 11 Folkeskolelovens 20 stk. 2 C

341 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 DSI Hanne Mariehjemmet Kvindely 8 8 SEL 109 C Glim Refugium SEL 107 C 6 SEL 36 C HIMMELEV BEHANDLINGSHJEM SEL 67, stk. 1-3 C 22 Anden lovgivning (intern skole) C 45 SEL 103 C Kofoedsminde SEL 108 (åbne pladser) C 34 (sikrede pladser) 108 stk. 6 C 20 SEL 36 C Marjatta - Skole- og Behandlingshjem SEL 67, stk. 1-3 C 34 SEL 107 C 48 Anden lovgivning (intern skole) C Marjatta A-huset Sampovig og Sofiegården SEL 104 C Marjattas 4 voksencentre SEL 108 C Marjatta Værkstedet i Snesere SEL 103 C Marjatta Værkstederne Ungdomsuddannelsen 20 SEL 103 C Marjatta A-huset Odiliegården 4 SEL 104 Platangårdens Ungdomscenter SEL 67, stk. 1-3 C 14 SEL inkl. spiseforstyrrelse C

342 RS17 Rammesekretariat Tilbudsoversigt Rammeaftale 2016 Platangårdens Ungdomscenter 0 Platangårdens Ungdomscenter 6 20 Anden lovgivning (Afklaring til job - SEL 52 og LAB 32) Ambulant socialpsykiatrisk behandling under 18 år efter servicelovens 52. Ambulant socialpsykiatrisk behandling/dagbehandling over 18 år efter servicelovens 102. incl ambulant spiseforstyrrelse Spiseforstyrrelse - dag Afklaring til job/dagbehandling under 18 år efter servicelovens 52. Afklaring til job/dagbehandling over 18 år efter lov om aktiv beskæftigelse 32 og servicelovens 102. C C C Psykiatrien Vordingborg SEL 104 C ROSKILDEHJEMMET SEL 110 Døgnpladser inkl. internt værksted C Roskildehjemmet udslusningsboliger (Æblehaven) Specialrådgivningen Filadelfia 7 SEL 110 Specialrådgivning Landsdækkende objektivt finansieret - SEL SEL 36 C Synscenter Refsnæs SEL 67, stk. 1-3 / SEL 107 inkl. 10 pladser til efterskoletilbud (døgnophold) pr. 1. august Fyrrehøj / STU C C 8+13 Anden lovgivning (intern skole - 8 voksenpladser og 13 børnepladser) C

343 Bilag: Paragrafområder i rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. - revideret bilag Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

344 Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 1 ), herunder specialskoler og klasser 2. Desuden skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, og sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud 3. 1 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010) 2 Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet. Jf. allonge i bilag. 3 Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (nr af 29/10/2014), 8: I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge. Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud mv. (nr. 760 af 24/06/2014), 4: I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordination mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud

345 I spørgeskemaet til kommunerne er derfor spurgt til følgende paragrafområder: 1. Børn og Unge 1.1 Dagtilbud SEL 32 Efterspørgsel 1.2 Dagtilbud SEL 32 Udbud 1.3 Klubtilbud SEL 36 Efterspørgsel 1.4 Klubtilbud SEL 36 Udbud 1.5 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Efterspørgsel 1.6 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Udbud 1.7 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 Efterspørgsel 1.8 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 - Udbud 1.9 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Efterspørgsel 1.10 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Udbud 1.11 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.12 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 1.13 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.14 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 2. Stofmisbrug 2.1 Behandlingstilbud SEL 101 Efterspørgsel 2.2 Behandlingstilbud SEL 101 Udbud 2.3 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 2.4 Dagtilbud SEL 103 Udbud 2.5 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 2.6 Dagtilbud SEL 104 Udbud 2.7 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 2.8 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3. Voksne handicappede 3.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 3.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 3.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 3.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 3.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 3.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3.7 Aflastningstilbud SEL 107 Efterspørgsel 3.8 Aflastningstilbud SEL 107 Udbud 3.9 Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap 4. Voksne sindslidende 4.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 4.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 4.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 4.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 4.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 4.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 5. Herberg og Forsorgs-hjem 5.1 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer SEL Efterspørgsel 5.2 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.sel Udbud

346 6. Kvindekrisecentre 6.1 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Efterspørgsel 6.2 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Udbud 7. Specialundervisning for Voksne 7.1 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk 3. - Efterspørgsel 7.2 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk. 3 Udbud 8. Specialundervisning for Børn 8.1 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Efterspørgsel 8.2 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Udbud 9. Specialundervisning for Børn (herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år) 9.1 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Efterspørgsel 9.2 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Udbud Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser

347 Bilag: Bestyrelsens_anbefaling.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87753/15

348 Bestyrelsens anbefaling af finansieringsmodel til den fremtidige drift af ViSP - revideret på baggrund af bestyrelsens drøftelse d.20.maj Temamøder Bestyrelsen har i foråret 2015 udøvet sit virke gennem udvidede temamøder. Den udvidede kreds har bestået af bestyrelsen samt de respektive direktører og chefer fra samarbejdskommunerne; Vordingborg, Faxe, Guldborgsund, Lolland og Næstved kommuner. Temamøderne har haft til opgave at afklare det fremtidige samarbejde og driftsgrundlag i ViSP, idet Lolland og Guldborgsund har opsagt deres abonnementsaftale ved udgangen af Guldborgsund og Lolland Imidlertid ønsker Guldborgsund at fortsætte samarbejdet omkring ViSP, om end på andre finansielle vilkår. Lolland fastholder sin opsigelse og er derfor ikke med i samarbejdet omkring ViSP, når vi når udgangen af Guldborgsund ønsker en model, der giver mulighed for større fleksibilitet og transparens i købeaftalerne. Modeller ViSP har udarbejdet forskellige mulige økonomi modeller, og interessen har kredset om en pakkemodel, hvor det er muligt for kommunerne at købe fagpakker. På temamøderne har Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner givet udtryk for ønske om at fortsætte med abonnementsmodellen, men anerkender også, at der er behov for et så stort driftsgrundlag som muligt. Derfor ønsker disse tre kommuner af komme Guldborgsund i møde ved at indgå i samarbejdet omkring en pakkemodel. Pakkemodel Pakkemodellen består af: 1. Minimum en grundpakke 2. Fagpakker 3. Mulighed for tilkøb af yderligere enkeltydelser til takstpris

349 Pakkemodel Fase 1: Grundpakke Fri henvendelsesret for borgere til ViSP Borgere henvender sig til ViSP ViSP foretager målgruppevurdering ViSP foretager udredning af borger Fase 3: Fagpakker Hjerneskade Kommunikation Stemme/stamme Arbejdsmarkeds området Høre Læsning og læring IKT Fase 3 4: Takstfinansierede enkeltydelser Enkeltydelser tilkøbes til fuld takstpris, hvis kommunen skønner, at borger har behov for yderligere undervisning i X antal timer Bemærkninger til pakkemodellen Grund- og fagpakkerne fungerer i praksis som små abonnementer, med fri henvisnings- og trækningsret for de kommuner som køber pakken/pakkerne. Forudsætning for at købe fagpakker er køb af grundpakke. Bestyrelsen anbefaler, at ViSPs drift fremadrettet hviler på en pakkemodel og at der indgås flerårige aftaler med samarbejdskommunerne, for hermed at stabilisere driften og opretholde et højt specialiseret fagligt niveau på ViSP og give mulighed for at kapacitetsstyre. Bestyrelsen ser 2016 som et prøveår for pakkemodellen. Bestyrelsen ønsker at følge op på modellens virke i praksis, ved evaluering sidst i Der nedsættes efter sommerferien 2015 en tværkommunal arbejdsgruppe, som i fællesskab laver beregninger på pakkemodellen samt følger op på modellens etablering og virke i Der udarbejdes et notat om grundpakkernes indhold. Bestyrelsen i ViSP, 21.maj 2015 Kirsten Devantier bestyrelsesformand

350 Bilag: Delrapport_1_april_2015.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87754/15

351 Videnscenter for Specialpædagogik - et samarbejde mellem Faxe, Guldborgsund, Lolland, Vordingborg og Næstved Kommune Kortlægning og analyse af ydelser i forhold til specialisering Delrapport 1 og 2 Marts 2015

352 Delrapport 1 Denne udgave er opdateret med baggrund i temamøde for bestyrelsen, d.29.april Delrapport 1 Side 2

353 Indhold Resumé... 4 Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP)... 5 Baggrunden for denne analyse... 5 Specialisering... 6 Borgerperspektivet i analysen... 6 Niveauer for specialisering... 7 Specialisering i praksis hvem løser hvilke opgaver? Valg af terminologi til denne analyse Faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed i drift af kommunikationscentre efter Lov om specialundervisning for voksne og Servicelovens 112 og Finansieringsmodeller mulige modeller til fremtidig drift af ViSP Abonnementsmodel (ViSPs nuværende finansieringsmodel) Pakkemodel Hovedstadens finansieringsmodel Fuld takstfinansieringsmodel BILAG 1. Administrative merudgifter ved takstfinansiering BILAG 2. Vurdering af de administrative merudgifter ved takstfinansiering Kilder Delrapport 1 Side 3

354 Resumé Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har bestilt en kortlægning og analyse af ydelser fra Videnscenter for Specialpædagogik. Dette med baggrund i at få et overblik over forsyning fra det specialiserede område. Der er behov for at udvikle ViSP således, at det matcher kommunernes behov. Herunder er der behov for at afklare, hvilke opgaver kommunerne evt. ønsker at varetage. Analysen er betinget af, at der fra ministeriel side ikke findes konkrete definitioner af specialiseringsbegrebet i relation til funktionsnedsættelser og undervisning. Specialisering er derfor defineret med afsæt i Danske Regioners rapport fra 2012, om Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap. Høj specialisering er en forudsætning for, at borgeren gennem undervisning, rådgivning og vejledning bliver kompenseret for sin funktionsnedsættelse. Høj specialisering forudsætter, at der er bæredygtige faglige miljøer og mulighed for et tværfagligt samarbejde, idet begge forhold er nødvendige for at løse komplekse problemstillinger for og med borgeren. Økonomisk bæredygtighed er en af grundpillerne i analysen. Her opererer vi med to begreber: Value-formoney og LEON princippet, som hver især sætter perspektiv på bæredygtighed i forhold til drift af området. Opgaveløsning og forsyningsforpligtelse kan ses i disse perspektiver. I et forsøg på at skabe et samlet overblik over de konkrete ydelser og deres konkretisering i forhold til specialiseringsgrad, er alle ViSP s ydelser listet op i delrapport 2. Gennem arbejdet med analysen erkender vi, at høj specialisering ikke kan ses isoleret. ViSP arbejder på et højt eller moderat specialiseret niveau. Denne indsats er altid koblet til andre niveauer, idet undervisning og rehabilitering af borgere altid sker i en koordineret indsats med andre aktører kommuner, sundhedsvæsen, pårørende for hermed at skabe sammenhængende og holdbare resultater for den enkelte borger. Delrapport 1 Side 4

355 Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er et kommunikationscenter, som drives af Næstved Kommune. ViSP har abonnementsaftaler med fem kommuner: Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. ViSPs specialiserede ydelser er en del af Rammeaftale Sjælland, hvor Næstved Kommune har indgået aftaler med de nærliggende kommuner om drift og anvendelse af tilbuddet. Dette samarbejde omtales som klyngesamarbejde. ViSP arbejder hovedsagelig under Lov om specialundervisning for voksne (LBK nr. 929 af 25/08/2011), men leverer også ydelser under Servicelovens (hjælpemidler og forbrugsgoder), Folkeskoleloven og Lov om aktiv beskæftigelse. Baggrunden for denne analyse Abonnementsaftalen har sikret forsyningsforpligtelse i forhold til specialundervisning for voksne i de fem kommuner. Aftalen har betydet, at den samlede specialviden, som ViSP repræsenterer, er kommet alle kommuner til gode, uagtet antal af borgere eller komplekse sager, som den enkelte kommune måtte have de enkelte år. To af ViSP`s samarbejdskommuner ønsker fra januar 2016 selv at varetage væsentlige dele af opgaverne i den nuværende abonnementsaftale. Dette har afstedkommet, at styregruppen for Rammeaftale Sjælland, for at få et overblik over det specialiserede niveau, som opgaverne løses på, har bedt ViSP om at analysere og kortlægge de opgaver, som ViSP løser i dag. Dette med henblik på at afdække muligheder for ændret opgavefordeling og aftalestruktur under hensyntagen til faglig og økonomisk bæredygtighed. Udviklingsstrategien i Rammeaftale Sjælland bygger på KKR (Kommunernes Kontaktråd) Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommuner i region Sjælland har tilsluttet sig. (bilag til Rammeaftale Sjælland 2015) Principperne er: At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. At såvel brugerkommunernes overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i KKR regi) At det drøftes i KKR regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om Delrapport 1 Side 5

356 At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner skal inddrages under hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalanceres såvel sælgerkommunes økonomi som køberkommunes økonomi At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Med ændring i abonnementsaftalen er der grund til at vurdere indholdet af det specialiserede tilbud som ViSP leverer til samarbejdskommunerne. For at kunne tage stilling til, hvordan ViSP skal drives fra 2016 og fremadrettet, er det nødvendigt at gøre det klart og gennemsigtigt, hvad der konkret er indeholdt i de enkelte ydelser som borgerne tilbydes i ViSP. Dette skal give et overblik over ydelsernes specialiseringsgrad samt relationen til øvrige aktører i de enkelte forløb. Vi har i denne rapport anvendt dele andre rapporter, hvilket vil fremgå af kildehenvisninger. Herudover henviser vi til ViSP s årsberetning 2014 samt statistikmateriale for de enkelte kommuner. Såvel delrapport 1+2 skal ses som dynamiske rapporter, der kan modelleres og justeres som følge af proces og dialog med kommunerne. Specialisering I analysen vil der indgå en definition af begrebet specialisering, som vil danne baggrund for kortlægning af ViSP ydelser i dag. Der er siden kommunalreformen sket en forskydning af det specialiserede niveau, hvor opgaver, der tidligere har været varetaget af specialinstitutioner, nu i nogen grad varetages af kommunerne selv. Det faglige niveau er højnet i kommunerne, hvilket betyder, at opgaver indenfor almenområdet kan varetages af medarbejdere med efteruddannelse eller kurser, målrettet borgeres behov for en særlig indsats i daglig pleje/undervisning/træning. Analysen sætter fokus på: det højt specialiserede som naturligt løses i et fagligt højt specialiseret, tværgående miljø sammenhængen mellem høj specialisering, moderat specialisering samt det almene område og sammenhængen mellem de enkelte niveauer, for hermed at skabe et overblik, ikke mindst set i et borgerperspektiv. Borgerperspektivet i analysen Nogle borgere har meget sammensatte behov, som kræver indsatser fra en bred vifte af instanser. Selv om der skal holdes et skarpt blik på specielle behov, og det specialiserede tilbud skal være til stede, er det vigtigt også at have øje for det hele menneske med mangeartede behov. På den måde kræves der koordination og overblik for, at sammenhængen i tilbuddet sikres. Delrapport 1 Side 6

357 Det betyder, at vi i denne analyse kobler indsatserne til hinanden, idet den højt specialiserede indsats ikke kan stå alene, men forstærkes ved samarbejde, opfølgning og koordinering. Konkret sker dette bl.a. ved, at ViSP indgår aftaler med kommunerne om at efteruddanne personale til at understøtte deres opgavevaretagelse af borgere med specielle behov. Specialisering er således et relationelt begreb, der står i forhold til noget andet. Når kommunerne på nogle områder løfter opgaver på et let specialiseret niveau, understøttes dette af et højt specialiseret fagligt niveau. Herigennem kan kvalificeres indsatserne yderligere. Niveauer for specialisering I Danske Regioners rapport Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap, handler specialisering om, hvordan man kan imødekomme særlige behov hos den enkelte borger og sikre levering af specialydelser til den lavest mulige enhedspris og samtidig bevare den særlig faglige ekspertise, der er behov for i tilbuddet. I rapporten Specialisering nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet, ligeledes fra Danske Regioner, beskrives karakteristika for det specialiserede som følgende: Det specielle behov kan opstå på baggrund af mange forskellige årsager som fx når det almene system ikke kan rumme den særlige indsats, der er behov for når der er tale om et betydeligt handicap i svær grad når der er tale om sjældne former for funktionsnedsættelser når behovet for indsats er komplekst med flere funktionsnedsættelser behovet kan være behandlingskrævende Den specialiserede ydelse er kendetegnet ved: et tilbud, der kræver særlig viden at det kan være komplekst og kræve indsatser fra flere aktører at det kan betjene borgere fra et større geografisk område at det ofte involverer flere forskellige sektorer og faggrupper at tilbuddet er individuelt tilrettelagt, tidsbegrænset og målsat Betingelser for opretholdelse og udvikling af det specialiserede: en afgrænset målgruppe med sammenlignelige behov, hvad angår vanskelighedernes art og sværhedsgrad faglige vidensmiljøer, som sikrer faglig sparring mellem medarbejderne stabilt økonomisk fundament, der muliggør planlægning og udvikling kræver en vis volumen for opretholdelse og udvikling passende geografisk størrelse Delrapport 1 Side 7

358 Formålet med at yde en specialiseret indsats i et kommunikationscenter er at gøre den enkelte borger i stand til at mestre sin hverdag og være mest muligt selvhjulpen. Tilbuddet er tidsbestemt og i overensstemmelse med rehabilitering af borgere. En klar niveauinddeling af ydelsernes specialiseringsgrad kan medvirke til at sikre høj faglig kvalitet og helhed i ydelserne under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse. Der skelnes mellem forskellige specialiserede niveauer, hvorpå en indsats kan ske. Danske Regioner definerer specialisering på social- og kommunikationsområdet som: Det højt specialiserede Det moderat specialiserede Det let specialiserede og Almenområdet Socialstyrelsen skelner mellem indsatser på Højt specialiseret niveau Specialiseret niveau og Alment niveau For begge gradueringer gælder, at det højt specialiserede niveau kræver høj faglig ekspertise/kompetencer (fx følger evidensbaserede/erfaringsbaserede metoder), højt kvalificerede faglige miljøer(fx fagpersoner arbejder primært med målgruppen) samt at målgruppen for tilbuddet er lille og har særlige behov. Disse niveauer kan til en vis grad sidestilles med Sundhedsstyrelsens definition af specialisering, som defineres på følgende niveauer: Højt specialiseret niveau Avanceret niveau Basalt niveau Sundhedsstyrelsens definition nævnes her, i det at der i sundhedsvæsenet opereres med denne forståelse af specialisering. Som virksomhed må ViSP ligeledes kunne koble sig til denne tilgang i samarbejdet om borgere, der har behov for en koordineret indsats mellem sundhedsvæsen, kommuner og specialundervisning. Der kan således optræde forskellige definitioner af specialisering omkring samme borger, afhængig af hvilken kontekst det defineres i. I praksis er det vigtigt at kende til ligheder og forskelle i begrebernes betydning, så samarbejdet mellem forskellige indsatser kan fungere på bedste vis. Delrapport 1 Side 8

359 Specialiseringsgrader Figur 1: Uddrag fra tre rapporter over deres forskellige definitioner på specialiseringsgrader Danske Regioner* Socialstyrelsen** Sundhedsstyrelsen*** Det højt specialiserede - Krav om høj faglig ekspertise - Målgruppen ofte lille og med særlige behov - Opretholdelsen kræver et geografisk større område end kommunegrænser - Kan være tilbud af midlertidig karakter - Borgeren bliver udredt og modtager undervisning i en tidsafgrænset periode Det moderat specialiserede - Målgruppens størrelse og bredde mere snæver end i det let specialiserede tilbud - Kræver højere faglig ekspertise - Målgruppen har mere komplekse behov - Behov for samarbejde kommunerne imellem for at sikre kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse Det let specialiserede - Opgaver der i dag varetages af kommunerne - Målgruppen er stor i antal og bredde - Forskelligartede og mindre specialiserede behov - De mest basale livs- og hverdagsfunktioner Højt specialiseret - Karakteriseret ved fagpersoner som fx talepædagoger, og speciallærere som ser og behandler tilstrækkeligt mange borgere med komlekse problemstillinger for derved at opnå viden om, hvordan de skal håndteres - Samarbejder med lokale, regionale og nationale vidensmiljøer - Tæt samarbejde med sygehussektoren - Målgruppen meget lille - Kompleksitet i problemstillingerne - Behov for samarbejde kommuner og regioner imellem Specialiseret niveau Ikke defineret i rapporten Alment niveau Ikke defineret i rapporten * Danske Regioner: Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap.(2012) ** Socialstyrelsen den nationale koordinationsstruktur (november 2014) ***Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus (maj 2014) Specialiseret niveau - Varetages på sygehus eller af rehabiliteringsenheder -Lille forekomst af borgere med samme problemstillinger Behov for særligt kostbart udstyr - Komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsnedsættelser, som eventuelt sammen med helbredsforhold kræver særlige faglige kompetencer hos bestemte faggrupper Avanceret niveau - Moderat forekomst af borgere med samme problemstillinger - Samarbejde med sygehuse eller enheder på specialiseret niveau - Ofte behov for en koordineret indsats - Indsatser varetages i i tværfagligt regi af fagpersoner med særlige kompetencer inden for fagområdet /efteruddannelse på højt niveau - Muligvis behov for særligt udstyr, som Ikke er tilgængeligt på basalt niveau - samarbejde med specialiseret niveau med henblik på supervision og rådgivning Basalt niveau - Varetages af kommunernes sædvanlige tilbud - Muligvis alene et behov for genoptræningsindsats - Forekomst af borgere med samme problemstillinger er stor - Almindelig forekommende hjælpemidler, som ikke kræver særlige kompetencer at anvende. - Ingen særlige krav til organisering, koordinering og samarbejde. Delrapport 1 Side 9

360 Specialisering i praksis hvem løser hvilke opgaver? Vi vil kort her skitsere og sammenfatte kendetegn ved de forskellige specialiseringsniveauer: Højt specialiserede niveau Opgaven løses primært på de højt specialiserede institutioner. Der er tale om tilbud, der kræver høj faglig ekspertise, ydelserne leveres f.eks. på lands- og landsdelsdækkende tilbud og kommunikationscentre. For et højt specialiserede tilbud gælder det, at der kan være tale om: en lille målgruppe og/eller borgere med behov for et særligt, højt fagligt specialiseret tilbud at borgerens problemstilling er sjældent forekommende at borgeren har kontakt med flere offentlige sektorer eller specialister, fx sygehussektoren. Der er ofte behov for tværfaglighed at borgeren har en midlertidig tilstand, der kræver specialindsats et behov for en vis kritisk masse at borgeren har flere samtidige funktionsnedsættelser at borgeren ofte har behov for særligt tilrettelagte tilbud, fx ene-undervisning at tilbuddet kan have en midlertidig karakter, hvor borgeren bliver udredt og modtager intensiv støtte og/eller undervisning i en tidsafgrænset periode Det moderat specialiserede niveau Opgaven løses overvejende i det specialiserede socialområde fx på specialundervisningsskoler, STU uddannelser, special/støtteteams i kommunerne, høreomsorg m.v. målgruppens størrelse og bredde er mindre end for det det let specialiserede niveau højere faglig ekspertise, da målgruppen har mere komplekse behov der kan være behov for samarbejde mellem flere kommuner for både kvantitet og effektiv ressourceudnyttelse tilbuddene skal suppleres med fx socialkompenserende indsatser og/eller specialpædagogiske/behandlingsmæssige indsatser Det let specialiserede niveau Opgaven løses overvejende af fx kommunale specialiserede institutioner. der er tale om forskelligartede, mindre specialiserede behov tilbuddet bidrager med og støtter borgeren i de mest basale livs - og hverdagsfunktioner der kan være behov for mindre behandlingsmæssige eller specialpædagogisk støtte Alment niveau Opgaverne løses primært af personale ansat på kommunalt niveau såsom på plejecentre, uddannelsesinstitutioner og produktionsskoler. Delrapport 1 Side 10

361 Valg af terminologi til denne analyse Vi har i denne analyse valgt at anvende terminologien fra Danske Regioner, da den specifikt opstiller graduering i forhold til specialisering på social- og specialundervisningsområdet (se figur 1 side 9) Omsat til ViSP og den specialiserede indsats betyder det, at de tre forskellige niveauer for specialisering står i et dynamisk forhold til hinanden, idet der er behov for en gensidig dialog, koordinering og løbende erfaringsudveksling for at kunne skabe det bedste resultat for borgeren. Figur 2: Dynamisk model, der viser bevægelsen mellem l de tre specialiseringsniveauer Forholdet mellem specialiseringsniveauer Det højt specialiserede ViSP yder udredning, undervisning og rådgivning og vejledning Det moderat specialiserede ViSP yder supervision og kurser Det let specialiserede/basale ViSP yder kurser og rådgivning samt vejledning Delrapport 1 Side 11

362 Faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed i drift af kommunikationscentre efter Lov om specialundervisning for voksne og Servicelovens 112 og 113 I Danske Regioners rapport Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap nævnes følgende forudsætninger for at drive, etablere og udvikle de højt specialiserede tilbud: Stort befolkningsgrundlag Høj faglig ekspertise med specialviden på området Bæredygtige faglige miljøer Muligheder for nært samarbejde med sundhedsvæsnet Rapporten nævner, ud over de relevante uddannelser, elementer som teknologiske, organisatoriske samt ledelsesmæssige forudsætninger for at løse opgaverne effektivt, samt at erfaring og rutine er kendetegnende for et fagligt bæredygtigt miljø. Der peges i rapporten desuden på vigtigheden af, at medarbejdere med en snæver faglighed arbejder side om side med kolleger med en viden på beslægtede og tilgrænsende områder. I praksissammenhæng betyder faglig bæredygtighed At medarbejderne skal have relevante uddannelser, og At medarbejderne løbende sikres mulighed for kompetenceudvikling i forhold til nyeste effektive metoder og hjælpemidler Relevant uddannelse kan ikke stå alene, praksiserfaring er vigtig (øvelse gør mester) Praksiserfaring og rutine kræver et større fagligt miljø Det er vigtigt at der arbejdes tæt sammen med andre faglige miljøer (for eksempel sundhedsvæsnet) At teknologiske løsninger er en integreret del i ydelserne Den faglige bæredygtighed hænger nøje sammen med organisatorisk bæredygtighed. Tendensen i sundhedsområdet er, at man samler de specialiserede funktioner, mens der inden for kommunikationscentrene, landsdækkende, har været den modsatte tendens. Det har blandt andet haft konsekvenser for de små specialer: Den fragmentering af indsatsen (inden for kommunikationsområdet), som er sket over de seneste år, betyder, at det i mindre og mindre grad er muligt at opretholde de faglige miljøer inden for delmålgrupperne / subspecialerne (Citat: Danske Regioner Kvalitet og bæredygtighed. s.29) Dette udfordrer den faglige bæredygtighed ved blandt andet at gøre det vanskeligere at sikre praksisoplæring og videndeling. Delrapport 1 Side 12

363 Organisatorisk bæredygtighed involverer At understøtte den nødvendige specialiserede faglighed i tilbud til borgere med behov for kompenserende specialundervisning At sikre mulighed for videndeling og faglige netværk Fleksible tilbud, som er gennemskuelige for fagpersoner, borgere og pårørende Hensigtsmæssig tilgang til resurseudnyttelse og omkostningseffektivitet Økonomisk bæredygtighed vedrører ressourceforbrug med henblik på at skabe størst mulig effekt for borgerne med de midler, der er til rådighed. En mulighed kan være, at man sammenholder principperne Value-for-money (at investere for at genere værdi) og LEON-princippet (Laveste effektive omkostningsniveau, Sundhedsvæsnet) Value-for-money eller bedst egnede til billigste pris som det betegnes, når der er tale om hjælpemiddelområdet, sikres ved faglig viden om, hvad der har den største effekt = value, med kortest mulig intervention i tid (eller billigt egnede hjælpemiddel) = money. En vej til at sikre lavest effektive omkostningsniveau i forhold til rehabilitering af borgere med funktionsnedsættelser med behov for specialundervisning for voksne er at sikre samarbejde og koordination på det højt specialiserede niveau og aktører på det moderat og let specialiserede niveau: Undervisning af medarbejdere, der arbejder med borgere med funktionsnedsættelser, varetaget af højt specialiserede medarbejdere inden for den relevante faglighed Brobygning mellem specialiseringsniveauerne Samtidighed i opgaveløsningen på flere specialiseringsniveauer med mulighed for samarbejde og sparring For at drive et område økonomisk hensigtsmæssigt skal en finansieringsmodel rumme mulighed for og incitament til: Faglig udvikling i opgaveløsningen Rationel drift At give det nødvendige og tilstrækkelige tilbud til den enkelte borger Sikre minimale transaktionsomkostninger og bureaukrati (Kilde: Danske Regioner Kvalitet og bæredygtighed. s.23) Delrapport 1 Side 13

364 Der vil generelt være stordriftsfordele ved at samle ensartede ydelser i samme organisatoriske og fysiske enheder. Større enheder vil alt andet lige kunne drive en organisation mere økonomisk fordelagtig med lavere enhedsomkostninger end mindre enheder. Der vil herudover ofte være en større faglig kvalitet og robusthed i større organisatoriske enheder. Større fysiske enheder vil alt andet lige medføre lavere enhedsomkostninger, og dermed en mere økonomisk fordelagtig drift. Større enheder vil spare penge på ledelse, administrationen, bygningsdrift mm. i forhold til mindre enheder. Finansieringsmodeller mulige modeller til fremtidig drift af ViSP I det følgende vil vi kort beskrive 4 mulige finansieringsmodeller, som kan danne grundlag for samarbejde om de specialiserede ydelser, som ViSP i dag leverer til kommunerne. Modellerne er beskrevet i følgende to rapporter, som danner baggrund for dette afsnit: Analyse af Center for Hjælpemidler og Kommunikations bæredygtighed, KORA udarbejdet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (2014), samt Administrative merudgifter ved takstfinansiering ved CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen, for borgere fra Greve og Lejre Kommuner, (2011) udarbejdet af arbejdsgruppe vedr. administrative merudgifter ved takstfinansiering af CSU, Roskilde, Kommunikation. Disse rapporter berører flere af de samme problemstillinger, som ViSP aktuelt arbejder med, og vi har derfor ladet dele af dem indgå i denne delrapport. Modellerne som er aktuelle at inddrage her er: Abonnementsmodel Pakkemodel Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Fuld takstfinansieringsmodel Modellerne kan ses som et spænd over to poler, hvor abonnementsmodellen udgør den ene pol og fuld takstfinansiering udgør den anden. I det følgende beskriver vi tanken bag hver model. For at markere forskellen mellem de to ydre poler (abonnementsmodellen og fuld takstfinansiering) beskriver vi fordele og ulemper ved netop disse to modeller. Abonnementsmodel Pakkemodel Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Fuld takstfinansiering Delrapport 1 Side 14

365 Abonnementsmodel ViSP er i dag drevet på baggrund af denne model. Prisen udregnes hvert år for den enkelte kommune på baggrund af indbygger antal. Der er fri trækningsret for kommunerne indenfor abonnementsaftalen. Fordele: Abonnementsmodellens på forhånd kendte rammebudget giver mulighed for at planlægge bemandingen og øvrige afsatte ressourcer til de serviceydelser, man skal levere, og de fastlagte mål man skal opnå. Særligt hvis der er usikkerhed om den forventede efterspørgsel, betyder det, at modellen kan sikre vished om økonomi og muligheden for at levere ydelser, når man skal. Ulemper: Abonnementsmodellens primære ulempe er den manglende indbyggede transparens og automatiske kobling mellem budget og aktivitet. Der er mulig uretfærdig fordeling af omkostninger. Dermed kan det være uklart, om de samarbejdende kommuner får det, de betaler for, og om de betaler det rigtige. Pakkemodel Pakkemodeller kan ses som muligheden for at kombinere elementer fra abonnementsmodellen og takstmodellen. Logikken bag en sådan model er, at man kan sikre et beredskab på nogle områder, mens man på andre områder i højere grad vil lade efterspørgslen styre. En finansieringsmodel baseret på en kombination af pakker og taksfinansierede ydelser kan sammensættes med forskellig vægtning elementerne imellem og med forskellig detaljeringsgrad. En pakke- model kan eksempelvis udformes således: Grundpakke Grundpakken kan tænkes som en forsikringspakke, der f.eks. kan indeholde følgende: Forsikringspakke Fri trækningsret Ikke aktivitetsafhængig Afhængig af antal indbyggere Svarende til en abonnementsmodel Grundpakken hviler på følgende økonomiske forudsætninger: Er ikke aktivitetsafhængig Kommunerne har fri trækningsret Afregning sker svarende til abonnementsmodel d.v.s. med udgangspunkt i antal borgere i den enkelte kommune. Fagpakker Hjerneskadepakke Høre Læsning og læring Kommunikation stemme/stamme IKT pakke Arbejdsmarkedsområdet Delrapport 1 Side 15

366 Det skal vurderes, om pakkerne med fordel skal beskrives med underopdelinger i forskellige niveauer med heraf følgende forskelligt indhold / ydelser. Pakkerne hviler på følgende økonomiske forudsætninger: Pris opgøres pr. pakke Prisen vil afhænge af den enkelte kommunes aktivitets- og ressourcetræk på de respektive pakker. Der tages ikke højde for eventuelle forskelle i det konkrete ressourcetræk indenfor den givne pakke pr. borger. Afregning sker således i forhold til pakker og ikke i forhold til enkeltydelser. Tilkøbes grundpakke og fagpakkerne vil dette skulle svare til det nuværende niveau / forbrug. Tilkøb af enkelte takstfinansierede ydelser Der er her mulighed for at tilkøbe ydelser til takstpris. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser på arbejdsmarkedsområdet. Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Denne model rummer en basisdel eller grundtakst, hvor borgere kan henvende sig og blive udredt og eventuelt visiteres videre til et kortere undervisningsforløb på max.5 timer. Timer herudover afregnes til fuld takstfinansiering. Fuld takstfinansiering Ved takstfinansiering får købere af ydelser i visitationen i højere grad mulighed for at skele til prisen for de ydelser, man overvejer at købe. Myndighed er ene beslutningstager i alle forløb. Fordele Modellen sikrer retfærdig fordeling af omkostninger og større omkostningsbevidsthed i visitationen af ydelser. Der er i denne model indbygget budgettilpasning til ændret efterspørgsel. Ulemper Modellen giver lav forsyningssikkerhed og budgetsikkerhed. Det er vaskeligere at lave en langsigtet planlægning og kompetenceudvikling. Der er en større administrativ belastning og potentielt højere enhedspriser grundet risikoafdeækning. Skitse af modellerne I det følgende har vi skitseret alle modeller med et borgerperspektiv for øje. Skitserne viser gangen i et givent forløb, og hvordan borgeren bevæger sig igennem forskellige forløb, afhængig af model. Delrapport 1 Side 16

367 Abonnementsmodel (ViSPs nuværende finansieringsmodel) Fase 1: Fri henvendelsesret Borgeren henvender sig frit til virksomhed med henblik på udredning/løsning af opgaven. Fase 2: Visitation Forløb afsluttes Udredning af borger Fase 3: Korte eller lange forløb Virksomhed skønner, at borger har behov for undervisningstilbud Iværksættelse og forløb af tilbud Forløb afsluttes Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 17

368 Pakkemodel Der skelnes mellem tre pakketyper: Grundpakke Fagpakker Takstfinansierede enkeltydelser som tilkøb Kommunen træffer beslutning om køb af pakketyper, som sikrer dem fri trækningsret. Fase 1: Grundpakke Fri henvendelsesret Borger henvender sig til virksomhed. Virksomheden foretager målgruppevurdering Fase 2: Udredning Forløbet afsluttes Virksomhed foretager udredning af borger Fase 3: Fagpakker Hjerneskade Kommunikation Stemme/stamme Arbejdsmarkeds området Høre Læsning og læring IKT Fase 3 4: Takstfinansierede enkeltydelser Enkeltydelser tilkøbes til fuld takstpris, hvis kommunen skønner, at borger har behov for yderligere undervisning i X antal timer Delrapport 1 Side 18

369 Hovedstadens finansieringsmodel Undervisningspakke (kortvarig) Grundtaks for 5 timer / konsultationer eller undervisning (i 2011 til en pris på kr. pr. forløb) Timetakst (kun ved forbrug over 5 timer) Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Fase 1: Fri henvendelsesret Borger henvender sig til virksomhed. Virksomheden foretager målgruppevurdering Fase 2: Udredning Virksomhed laver en udredning på borger Forløb afsluttes Borger uden for målgruppe sendes til en anden virksomhed. Fase 3: Myndighed kontaktes Hvis virksomhed skønner, at borger har et undervisningsbehov kontaktes myndighed. Forløb afsluttes Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 4: Myndighedsbeslutning Myndighed har 3 dage til indsigelser Fase 5: Kortvarig indsats Undervisningsforløb på maks. 5 timer. Forløb afsluttes Kommune skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 6: Myndighedsbeslutning På anbefaling fra virksomhed foretager kommunen en vurdering af borgers undervisningsbehov. Forløb afsluttes Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for yderligere undervisning. Fase s: Langt forløb Kommune skønner, at borger har behov for yderligere undervisning i X antal timer Forløb afsluttes Kommune skønner, at borger ikke har behov for et yderligere undervisningstilbud Fase 9: Opfølgning Virksomhed laver opfølgning Forløb afsluttes Virksomhed skønner, at borger ikke har yderligere behov for undervisning Delrapport 1 Side 19

370 Fuld takstfinansieringsmodel Timetakst Bestilleren betaler for det omfang, hvori ydelsen leveres på basis af virksomhedens timetakst, som indeholder samtlige ydelser forbundet med tilbuddet. Fase 1: Borgerhenvendelse Borger henvender sig til kommunen Fase 2: Udredning Kommune laver selv udredning på borger eller køber sig til ydelsen Forløb afsluttes Kommune vurderer, at der ikke er behov for udredning. Fase 3: Undervisningsbehov Kommune kontakter virksomhed efter eget valg, og bestiller forløb på X antal timer eller undervisningspakke Forløb afsluttes Kommune skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 4: Iværksættelse af forløb Virksomhed iværksætter forløb på kommunens bestilling Fase 5: Opfølgning Virksomhed skønner, at borger har et yderligere undervisningsbehov Forløb afsluttes Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for yderligere undervisning Fase 6: Myndighedsbeslutning På anbefaling fra virksomhed foretager kommunen en vurdering af Borgers undervisningsbehov. Fase 7: Undervisningsbehov Kommune kontakter virksomhed efter eget valg, og bestiller forløb på X antal timer eller undervisningspakke Forløb afsluttes Kommune skønner, at borger ikke har behov for et yderligere undervisningstilbud Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 20

371 BILAG 1. Administrative merudgifter ved takstfinansiering Der har i andre kommuner tidligere været arbejdet med at belyse forholdene omkring forskellige typer finansieringsmodeller. Dele af dette arbejde har vi inddraget i denne rapport. Nedenstående er uddrag fra rapport se kildeangivelse nederst på siden. Administrative aktiviteter opfattes her som de aktiviteter, der ikke har direkte med kerneydelsen at gøre. Man kan tænke på administration som kolde hænder og kerneydelsen som varme hænder. Hvis fx der kræves en større skriftlighed i forhold til sagsbehandlingen, opfattes det her som en administrativ meraktivitet på linje med regningsbetaling mv. Også under abonnementsordningen er der naturligvis udgifter til administration. Disse forsøges ikke opgjort her, hvor fokus er på de administrative merudgifter, takstfinansiering vil indebære. De administrative aktiviteter omfatter: Fagligt merarbejde som forberedelse til visitation. Fagligt merarbejde ved selve visitationen Forberedelse og gennemførelse af afregning Henvendelser mellem kommune, borger og CSU vedr. afklaring af spørgsmål Nogle brugere vil indebære en større administrativ meraktivitet end andre. Arbejdsgruppen har valgt at opstille konkrete skøn på gennemsnitlig meraktivitet pr. bruger, hvorefter den samlede meraktivitet opgøres ved at opskalere med antallet af brugere. Arbejdsgruppen har valgt at se på de administrative merudgifter både i den fulde takstmodel og i Hovedstadens takstmodel. Hovedstadens takstmodel: Hovedstadens takstmodel indebærer mindre administration, fordi der er en art bagatelgrænse på op til 5 timers samlet indsats, som købes samlet som en pakke. Prisen for denne pakke er kr (i 2011), og det koster det altså også, hvis den samlede indsats fx kun er 2 timer. En stor del af brugerne har et lille ressourcetræk på CSU Kommunikation, hvor udredning, visitation og undervisning kan gennemføres med en samlet indsats på under 5 timer. I en række tilfælde smelter udredning, visitation og undervisning sammen i en kort indsats, og de administrative merudgifter ved at adskille udredning, visitation og undervisning i selvstændige dele af processen vil være forholdsvis meget store. Den fulde takstmodel: Den fulde takstmodel er en BUM-model (bestiller-udfører-modtager), hvor udredning, visitation og undervisning er selvstændige dele af processen. Blandt andet KL foreslår, at kommunerne på meget specialiserede områder, hvor den faglige ekspertise i høj grad er placeret på virksomhederne og i knapt så høj grad hos myndigheden selv, som alternativ overvejer modificerede udgaver af BUM-modellen, hvor virksomhedernes ekspertise bringes i spil før selve udførelsen. Bagatelgrænsen kan også ses i det lys. Ovennævnte gennemgang af fordele og ulemper ved de idealtypiske modeller giver et billede af fordele og ulemper ved modellerne i deres rene form. Citat: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 21

372 BILAG 2. Vurdering af de administrative merudgifter ved takstfinansiering Fra samme rapport har vi inddraget følgende vurdering af merudgifter ved takstfinansiering. I denne kilde anvendes begrebet scenarie. Der opereres med fire scenarier, hvor vi har valgt at inddrage de to: Scenarie 1: Fuld takstmodel Scenarie 2: Hovedstadsmodellen Arbejdsgruppen har beregnet de administrative merudgifter. Med henblik på at bidrage til hjemkommunens vurdering af de administrative merudgifter har arbejdsgruppen sammenlignet den del af den nuværende abonnementsbetaling, som kan henføres til løn til CSU s personale med de administrative merlønudgifter. En oversigtstabel fremgår nedenfor og beregningerne forklares i de to efterfølgende afsnit.. Greve Kommune Lejre Kommune Scenarie Nuværende bidrag til lønudgifter Adm. Lønmerudgifter Nuværende bidrag til lønudgifter Adm. Lønmerudgifter Omkostningsstigning i % % 36% Bemærk, at der vedr. scenarie 1 og scenarie 2 herudover må påregnes nettomerudgifter for hjemkommunen ved selv at varetage hjælpemiddelpark specialistfunktion tilknyttet dertil Scenarie 1 og scenarie 2 CSU s samlede abonnementsindtægt i 2011 er kr. I abonnementsberegningen for 2011 udgør de samlede lønudgifter på CSU svarende til 55 % af abonnementsbetalingen. Greve Kommunes abonnementsbetaling er kr. og Lejre Kommunes abonnementsbetaling er kr. Greve Kommunes og Lejre Kommunes bidrag til de samlede lønudgifter på CSU kan dermed opgøres til hhv kr. og kr. Disse 55 % af abonnementsbetalingen, der direkte kan henføres til løn på CSU, vedrører altså de samlede nuværende budgetterede udgifter til kolde hænder (=administration) og varme hænder (=undervisning/konsulentydelse) Det er muligt at få et indtryk af størrelsesordenen af de administrative merudgifter ved takstfinansiering ved at sammenligne de nuværende totale udgifter til løn (varme og kolde hænder med de administrative merudgifter (kolde hæder), takstfinansiering vil indebære. I scenarie 1 hhv. scenarie 2 vil der være en omkostningsstigning på 71 % hhv. 36 %. Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 22

373 Kilder Danske Regioner: Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap, 2012 Danske Regioner: Specialisering Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet, 2012 Sundhedsstyrelsen: Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus 2014 Socialstyrelsen: Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, 2014 KORA: Analyse af Center for Hjælpemidler og Kommunikations bæredygtig, 2014 Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 23

374 Bilag: Delrapport_2_april_2015.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87755/15

375 Delrapport 2 Side 1 af 28

376 Oversigt over ydelser som ViSP leverer under abonnementet I denne delrapport 2 indgår en samlet oversigt over alle ViSPs ydelser. Formål med delrapport 2 Oversigten har til formål at skabe overblik over alle ydelser, som ViSP leverer og samarbejder om med vores abonnementskommuner. ViSP har en mindre del af virksomheden som er indtægtsdækket herunder ansættelse af audiologopæder på sygehusene i Næstved og Slagelse. Struktur Oversigten er inddelt i: Kort beskrivelse af funktionsnedsættelsen, som er årsag til at borgeren henvender sig Angivelse af specialiseringsniveau på hvilket opgaven løses jævnfør definition fra Danske Regioner Beskrivelse af nødvendige samarbejdspartnere Opgørelse af antal borgere i forhold til den enkelte ydelse Tidsestimat er i forhold til forbrug af medarbejderressourcer på de enkelte ydelser. Oversigten følger ViSP s interne organisering. Det betyder, at den følger tilbuddene i de enkelte afdelinger og fremstår således som en gennemgang af ydelserne: Høreafdelingen Afdelingen for Læsning, Læring og IT Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation CI-opererede APD Tinnitus Skelnetræning Meniere Hyperacusis Tegnstøttet kommunikation Tegn Til Tale Justering af høreapparater Pædagogisk justering af høreapparater Afprøvning af høretekniske hjælpemidler Kommunikationskurser Døvblinde Job og hørelse Rådgivning/ vejledning/undervisning i forhold til hørevanskeligheder Høreomsorg Tinnitusinformationsmøder Undervisning af andre faggrupper APD ADHD Autismespektrum-forstyrrelser Eksekutive vanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad Sammensatte funktionsvanskeligheder Stationære kommunikationsvanskeligheder Kommunikationsvanskeligheder, børn Ordblindhed Jobbevarende hjælpemidler Afasi Dysartri Taleapraksi Kognitive kommunikationsvanskeligheder Parkinson, kommunikation ALS Løbsk tale Læbe/ganeopererede Mundhuleopererede Sclerose Læsp Snøvl Tracheostomi Stemmevanskeligheder Stammen Laryngectomerede Arbejdsafklarende indsats for borgere med erhvervet hjerneskade Neuropædagogisk indsats/ Logopædisk indsats Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus Side 2 af 28

377 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Høreafdelingen Konsulenterne i Høreafdelingen har som udgangspunkt kandidateksamen i Audiopædi / audiologopædi. Nogle konsulenter er uddannede i tiden før universitetsuddannelserne på disse områder. De har en grunduddannelse og stor erfaring som lærer suppleret med Speciallærer-uddannelsen med speciale i hørenedsættelser og tale- sprogvanskeligheder / læsevanskeligheder. Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de kan varetage området selvstændigt. Hver enkel ny medarbejder har brug for oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode. Alle konsulenter deltager i relevante kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre hørekonsulenter både nationalt og internationalt. CI - Cochlear Implant er et avanceret indopereret høreapparat, der giver svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd. Undervisningen bygger på - viden om fonemer, sprogets prosodi, artikulationsmåder og steder og ørets funktionalitet - lyttetræning bl.a. ved brug af musik, da det ligger på forskellige frekvenser, samt lyttetræning i støj - indholdstræning - høretaktik - hjælpemidler i forbindelse med CI - den psykologiske side af at have fået CI CI-netværk Odense og Gentofte sygehuse Høreklinikker i Regionen 20 borgere 0,3 årsværk APD - Auditory Processing Disorder: Ørerne hører fint, men hjernen ikke forstår, hvad der bliver sagt. (Helt ny diagnose, hvor vi venter antallet af diagnosticerede vil øges) - Undervisning ud fra en vidensbaseret tilgang med auditiv træning, sproglige ressourcer og metakognitiv træning, hjernens plasticitet. - høretaktik særlig med fokus på akustiske forhold og viden - hjælpemidler i forhold til APD, særligt FM-anlæg APD-netværk Høreklinikken i Slagelse 1 borger 0,05 årsværk Side 3 af 28

378 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Tinnitus øresusen, lyd inde i øret, selvom der ikke kommer nogen lyd - Udredning af den enkeltes specifikke problematikker Gennemgang af høreprøve, ørets anatomi og nervebaner Undervisning vha. - den kognitive model - mindfulness - Der gives forståelse og indsigt ved brug af: det limbiske system og den neurofysiologiske model - ny forskning inddrages - optimerer viden om sygdommen, med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side. - give indblik i sammenhængen mellem stress søvn motion kost hørelse og tinnitus - defokuseringsteknikker Tinnitus-netværk Ørelæger Høreklinikker Høreforeningen Private butikker 171 borgere med Tinnitus alene 0,5 årsværk Skelnetræning - uddybe forståelse for egen funktionsnedsættelse, ved information om denne, samt ørets funktionalitet - ved lyttetræning i både ro og støj kan skelneevne optimeres - kommunikationsstrategier trænes og fokuseret på, ofte sammen med nærmeste pårørende - høretaktik Privatpraktiserende ørelæger Høreklinikker i Regionen 3 borgere 0,05 årsværk Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse (fortsættes næste side) Undervisning i strategier til at håndtere sygdommen, f.eks. ved - kognitiv arbejdsmetode, - neurofysiologiske forklaringsmodel, Side 4 af 28 Privatpraktiserende ørelæger Høreklinikker i Regionen 38 borgere 0,1 årsværk

379 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse - elementer fra mindfulness - der arbejdes for at optimere tolerancen for lyd, der opfattes generende. Der er stor risiko for isolation pga. støjoverfølsomheden. - optimerer viden om sygdommen, med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side. - følge op på om høreapparatbehandlingen er optimal ved sygdommen, f.eks. programmuligheder og volumenkontrol. - ofte er der behov for Tekniske hjælpemidler, der fungerer sammen med høreapparatbehandlingen. - stress, kost, motion og søvn er i fokus og informeres om, da det kan have en forøgelses af sygdommens symptomer. - informationsaftener Hyperacisus / støjoverfølsomhed nedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde. - Der arbejdes med strategier, bl.a. den kognitive og den neurofysiologiske model for at mindske de fysiologiske og ofte komplicerede psykosociale følger, og derved modarbejde en negativ spiral. - undervisning i ørets funktion og forståelse for akustiske forhold - der arbejdes med lydtilvænningsøvelser og afslapningsøvelser, f.eks. inddrages elementer fra Mindfulness. Privatpraktiserende øre- Læger Høreklinikker i Regionen 6 borgere 0,05 årsværk Side 5 af 28

380 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Tegnstøttet kommunikation (TSK) - ikke det samme som døves tegnsprog. Talesproget ændres ikke. Tegn til tale (TTT) Til borgere der enten venter på at få CI eller grundet alder / medicinske årsager ikke kan få det. Udbydes på mange niveauer. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med borger og dennes opgivelser TSK fyldte en del mere i undervisningssammenhæng tidligere, men nu hvor CI operationer er blevet mere almindelige er behovet dalet. Primært en kommunikationsmetode i forhold til kommunikationsbesværede psykisk udviklingshæmmede og småbørn med tale-vanskeligheder. Kurser for personale talepædagoger i kommunerne tilbydes ad hoc. 5 borgere 0,05 årsværk 2 kurser for personale 0,05 årsværk Justering af høreapparater Herunder pæd. sager, (høreprøve og tilpasning af høreapparater på svage borgere, oftest plejehjemsbeboere.) Ved hjælp af software til computeren til diverse forskellige høreapparater, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. - Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. - Der foretages altid otoskopi før en justering. - Et høreapparat forventes at kunne fungere minimum 4 år, hvorfor efterjustering oftest bliver nødvendigt. Høreklinikker i Regionen Høreomsorg i kommunerne/plejepersonale 625 borgere 1,3 årsværk Side 6 af 28

381 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Pædagogisk justering af høreapparater På baggrund af uddybende samtale om borgers hørevanskeligheder i dagligdagen gennemgås høreapparatets øvrige muligheder, f.eks. ændring af programmer. Samtalen fører ofte til undervisning i basal høretaktik, kendskab til eget høretab/skelnetabs betydning. Tilvænningsproblematikker med høreapparaterne og gennemgang af vedligeholdelse og rengøring er implicit. Ved hjælp af software til computeren, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. Der undervises undervejs i høreapparatets funktioner. 812 borgere 1,8 årsværk Afprøvning af høretekniske hjælpemidler Udredning for at afdække behovet - ICF inspireret, hvorefter der foretages afprøvning af de relevante hjælpemidler, efter afprøvningen sker ofte ved tilkobling til høreapparater via software i computeren. - på baggrund af udredning og afprøvning kan der sendes en ansøgning på borgerens vegne til kommunen. - undervisning i brug af hjælpemidlet. - give øvrige gode råd til kommunikation i det daglige liv, høretaktik. Side 7 af 28 Landsdækkende netværk Teknikere med faglig indsigt. 640 borgere 0,8 årsværk

382 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Kommunikationsundervisning (på hold og individuelt) Undervisningens mål er at øge indsigten i høretabet og de øvrige forhold, som påvirker hørehæmmedes og pårørendes kommunikation og mestring, herunder: - gennemgang af eget høretab og skelnetab samt betydningen af dette - almindelige psykiske reaktioner på høretab og håndtering af disse - betydningen af lydforhold og bevidstgørelse af korrekt placering - undervisning i personlige strategier for både den hørehæmmede og den pårørende 20 borgere 0,1 årsværk Døvblinde Der ydes rådgivning og vejledning til døvblindblevne i tæt samarbejde med Synscentralen. - tæt opfølgning på om høreapparaterne er optimale, borgers situation taget i betragtning - der ydes undervisning og supervision til kontaktpersoner til døvblinde. - der informeres om relevante høretekniske hjælpemidler med mulighed for afprøvning. Synscentralen - netværk Høreklinikker i regionen Private butikker Puljeørelæger 30 borgere 0,2 årsværk Job og hørelse hvor høreproblemerne relaterer sig til / påvirker erhvervsevnen eller giver egentlige problemer med at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. (fortsættes næste side) Koordinerende instans, samle viden om og til sagen, have støttende og afklarende samtaler med borgeren samt at lave oplæg til sagsbehandler på Jobcentret, audiologisk afdeling mv. Ofte ret komplekse sager, hvor der ofte optræder en psykisk overbygning. 75 borgere 0,4 årsværk Side 8 af 28

383 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) Job og hørelse Langvarige sager, hvor Høre- og specialkonsulenten ofte er eneste gennemgående figur. Rådgivning og undervisning vedr. hørevanskeligheder til borgere, pårørende og samarbejdspartnere Høreafdelingen har telefontid/træffetid og indkald dagligt, hvor hørekonsulenter svarer på spørgsmål/aftale det videre/klarer lettere hørerelaterede opgaver. 1,55 årsværk Høreomsorg et tilbud til borgere, der ikke selv kan klare den daglige vedligeholdelse og betjening af høreapparatet Tilkøb Vordingborg og Næstved Kommune Undervisning af personale i ældre plejen. Skift af slange og filtre. Betjening og vedligeholdelse af høreapparater. Henvisning til anden hjælp efter behov. 481 borgere 1.5 årsværk Tinnitusinformationsmøder Undervisning og rådgivning af andre faggrupper 4 gange årligt inviterer ViSP borgere til informationsmøder Give en grundig forståelse og sikre kendskab til: - ørets anatomi, - livet som hørehæmmet baseret på faktuelle undersøgelser/forskningsresultater - høresystemet- f.eks. hvor man skal henvende sig. - give øget kendskab til god kommunikation - de fagspecifikke områder uddybes. Ca 100 borgere 0,1 årsværk 0,1 årsværk Side 9 af 28

384 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Afdelingen for Læsning, Læring og IT Specialundervisningskonsulenterne i Afdelingen for læsning, læring og IT har som udgangspunkt en læreruddannelse og PD i specialpædagogik/en speciallæreruddannelse - evt. suppleret med en kandidatuddannelse eller masteruddannelse inden for relevant faglighed. I Uddannelsesteamet har alle konsulenter en uddannelse i at undervises voksne ordblinde. Nyansatte introduceres ved sidemandsoplæring og kollegial supervision samt eventuelt efteruddannelse. Generelt er vidensdeling, kollegial supervision og interne kurser er en væsentlig faktor i den løbende kompetenceudvikling og tværgående faglighed. I IKT-teamet er tværfaglig viden på et moderat specialiseret niveau om de enkelte funktionsnedsættelser en forudsætning for IKT-opgaveløsning på højt specialiseret niveau Alle konsulenter deltager i relevante netværk, kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre konsulenter både nationalt og internationalt. ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Hos voksne ændrer hyperaktiviteten sig ofte til indre uro og rastløshed. For en voksne med ADHD vil opgaver, der kræver overblik, let blive uoverskuelige - Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - deltagelse i netværkssamtaler - brobygning til uddannelser og job - kognitiv coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. - Mentorer og 85-ansatte støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktpsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 36 borgere 0,2 årsværk (0,4 årsværk) ASF (autismespektrumforstyrrelser) (fortsættes næste side) Ved Aspergers syndrom eller ASF, hvor der ikke er tale om mental retardering: - Specialpædagogisk Side 10 af 28 - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - Uddannelsesinstitutioner - Produktionsskoler 12 borgere 0,2 årsværk

385 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 udredning/kognitiv screening (fortsat) - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning ASF (autismespektrumforstyrrelser) i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler Hovedsymptomet er vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med omgivelserne. Ved Aspergers syndrom optræder der ikke generel forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. Mennesker med Aspergers syndrom udvikler ofte ledsagende psykiatriske komplikationer, herunder ADHD, OCD og depression. Eksekutive vanskeligheder De eksekutive funktioner er hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner. De eksekutive funktioner medvirker til at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter, og de bruges i forbindelse med aktiv og ny problemløsning. De eksekutive funktioner indebærer evnen til planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, at ændre strategier samt løbende at justere egen adfærd. - Generelt: Kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - specialpædagogisk udredning/kognitiv screening (evt. teorihenvisning) -psykoedukation - individuelt tilrettelagt kognitive gruppeforløb, sammensat ud fra den enkeltes muligheder for at profitere af undervisning i gruppen - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - deltagelse i netværkssamtaler Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Side 11 af 28 - Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning - Distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - Interesseorganisationer - Borgerens netværk - Visitatorer - Arbejdsgivere, mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - Uddannelsesinstitutioner - Produktionsskoler - Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning - Distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - Interesseorganisationer - Borgerens netværk - Visitatorer - Arbejdsgivere - Mentorer og 85-ansatteog andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktpsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 78 borgere 0,3 årsværk (0,8 årsværk)

386 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Specifikke indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder kan eksempelvis være ordblindhed og sproglige vanskeligheder som Specific Language Impairment (SLI)/dysfasi (vanskeligheder der ofte optræder komorbidt). Det kan også være følge af en hjerneskade, medfødt eller erhvervet. - Specialpædagogisk udredning/ udredning for sproglige vanskeligheder (impressive og ekspressive) - Undervisning i: -fonologi (sprogets lydsystem) -morfologi/syntaks (de grammatiske regler for bøjninger og ordstilling) -semantik (sprogets betydning) -pragmatik (sprogets anvendelse i sociale kontekster) Undervisningen tilbydes eventuelt indledningsvis som afdækkende eneundervisning og derefter på små hold. - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler Ordblindescreening og udredning efter FVU-loven Ordblindeundervisning Hensyntagende undervisning i matematik og/eller engelsk Hensyntagende danskundervisning - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 23 borgere Ordblindeundervisningen er efter statstakst og medregnet under Ordblindhed 0,2 årsværk (0,21 årsværk) Generelle indlæringsvanskeligheder, det inferiøre område (IQ fra 70-85) (fortsættes næste side) Specialpædagogiks udredning (kognitiv screening, Raven, udredning for sproglige vanskeligheder) Afdækkende eneundervisning Kompenserende undervisning som eneundervisning og holdundervisning. Afprøvning og undervisning i kompenserende hjælpemidler Hensyntagende dansk og matematik Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - sociale virksomheder og STUuddannelser - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 26 borgere 0,22 årsværk (0,25 årsværk) Side 12 af 28

387 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) Generelle indlæringsvanskeligheder - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad Sammensatte funktionsvanskeligheder: - Vanskeligheder der optræder komorbidt, eksempelvis ADHD og ordblindhed, ordblindhed og talevanskeligheder - Der er tale om to eller flere funktions-vanskeligheder, der optræder hos samme borger, for eksempel svære læsevanskeligheder i sammenhæng med sociale, psykiske og/eller kognitive vanskeligheder IKT-hjælpemidler - Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening - afdækkende eneundervisning - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler PAS-screening (pædagogisk analysesystem) med henblik på pædagogiske anvisninger og supervision Understøttelse af læring samt kompenserende undervisning i praktisk fællesskab (situeret læring) - Hensyntagende undervisning på små hold - Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Mentorer og 85-ansatte støttepersoner sociale virksomheder og STUuddannelser produktionsskoler jobcentre ungdommens uddannelsesvejledning (Neuro)psykologer interesseorganisationer borgerens netværk visitatorer arbejdsgivere - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - misbrugskonsulenter - arbejdsgivere 18 borgere 0,22 årsværk (0,11 årsværk) 99 borgere 0,9 årsværk (0,9 årsværk) Side 13 af 28

388 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Stationære kommunikationsvanskeligheder, voksne, (Hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113) som er forårsaget af eksempelvis: - afasi/dysartri - svær ordblindhed eller andre svære læse- og skrivevanskeligheder - CP (Cerebral parese/spastisk lammelse) - ALS (Amyotrofisk Lateralsclerose) - Andre bevægelseshandicap - Udredning af hvilket hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i forhold til kommunikationsvanskelighederne der anvendes både højog lavteknologiske hjælpemidler. - afprøvning af og instruktion i hjælpemidlet - instruktion og undervisning af pårørende og relevant fagpersoner. - anbefaling af hjælpemidler til bevilling (Billigst og bedst egnet) Teknisk support Tværfagligt samarbejde internt og eksternt - opholdssteder/døgntilbud - borgerens netværk - visitatorer - regionale og nationale netværk - jobcentre - folkeskoler - STU-uddannelsessteder 167 borgere 0,3 årsværk (2,75 årsværk) Kommunikationsvanskeligheder, børn (primært folkeskoleloven) - Rådgivning og vejledning i børnehaver og folkeskolen (fra barnet er 2 år og 9 måneder) i forhold til høj- og lavteknologiske kommunikationshjælpemidler. - kort afdækning af hvilke hjælpemidler, det er relevant, skolen indkøber til et bestemt barn. Evt. kortere udlån af hjælpemidlet. - Folkeskoler - kommunale ergoterapeuter mv. - PPR - forældre 19 borgere 0,3 årsværk - generel rådgivning og vejledning i forhold til teknologiske hjælpemidler på folkeskoler. Stationære kognitive funktionsnedsættelser Som eksempelvis ved: - Udviklingshæmning - hukommelsesvanskeligheder - udviklingsforstyrrelser - Udredning af hvilket kognitivt hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i hverdagen - undervisning i brugen af det kognitive hjælpemiddel - Kommunale visitatorer - jobcentre - mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - arbejdsgivere - sociale virksomheder 65 borgere 0,6 årsværk Side 14 af 28

389 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Ordblindhed (Statsligt finansieret) - screening og udredning for ordblindhed - ordblindeundervisning efter FVU-loven, herunder undervisning i brug af læse- og skrivekompenserende hjælpemidler - hensyntagende ordblindeundervisning i matematik og engelsk - VUC (driftsherre på den statsligt finansierede ordblindeundervisning) - produktionsskoler - erhvervsskoler - jobcentre - UU-vejledere - øvrige tilbud på ViSP 106 borgere 4 årsværk Jobbevarende hjælpemidler - Udredning for hvilke hjælpemidler, der kan kompenserer borgere i job, så jobbet kan bevares (Lov om aktiv beskæftigelse) - Teknisk support Jobcentre Arbejdsgivere 22 borgere 0,1 årsværk (0,05 årsværk) Tilkøb af en halv stilling til Næstved Kommunes særligt tilrettelagte uddannelser til unge med særlige behov USB/STU - høre- og talepædagogisk bistand - IKT-udredning og -undervisning - PAS-udredninger - deltagelse i STU-netværk og nævn - vejledning og rådgivning samt kurser i forhold til tale- og hørevanskeligheder - hensyntagende undervisning - vejledning og rådgivning i forhold til andre uddannelser - Handicap og - psykiatriforvaltningen - Børn og ungeforvaltningen - UU-specialvejledere - Næstved Sociale virksomhed og andre udbydere af USB/STU - Distrikspsykiatrien 0,5 årsværk Andre tilkøb - IKT-pgaver efter servicelovens 112 eller LAB i forhold til udenkommunale borgere - kurser - IT-rygsækundervisning - Undervisning af anbragte børn 0,5 årsværk Side 15 af 28

390 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Konsulenterne i Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation har som udgangspunkt bachelor-/kandidateksamen i logopædi/audiologopædi eller PD-uddannelse i specialpædagogik med speciale i tale- sprogvanskeligheder eller neuropædagogik, speciallæreruddannelsen med speciale i tale- sprogvanskeligheder. To konsulenter er hhv. master i specialpædagogik og rehabilitering. Ligeledes er ansat ergoterapeut, fysioterapeut og neuropsykolog. Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de varetager et område selvstændigt, som del af de specialiserede faglige miljøer. Alle nye medarbejder deltager i oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode. Alle konsulenter deltager i relevante efteruddannelsesforløb, udviklingsprojekter, kurser og konferencer, nationalt og internationalt. Afdelingen er organiseret i fagteams, således at hvert team repræsenter et primært speciale og med beslægtede subspecialer. Formålet med et specialpædagogisk tilbud er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en borgers funktionsnedsættelse. Alle tilbud tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov. Tilbuddet kan fx tilrettelægges som eneundervisning og/eller hold-undervisning samt rådgivning og vejledning. I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med individuelle mål. Afasi Vanskelighederne er af sproglig karakter og kan omfatte problemer med - sprogproduktion - sprogforståelse - læsning og læseforståelse - skrivning og stavning - regning og talforståelse Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen (fortsættes næste side) Sproglig udredning af borgeren ved bl.a. en eller flere af følgende tests i henhold til nationale retningslinjer i Vejledninger i udredning udarbejdet af Danske Tale-Høre- Synsinstitutioner, 2007: - WAB (Western Aphasia Battery) - MAST (Mississippi Aphasia Screening Test) - PALPA (Psycholinguistic Assessments of Language) - CETI (The Communicative Effectiveness Index) - MAVS (Mobilisering af verber og substantiver) - HAST (Haukeland-afasi-screeningtest) - A91 (Dansk Afasiundersøgelse 1991) Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - psykoedukation (information om hjerneskaden og følgerne heraf) Side 16 af 28 Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen 134 borgere 3,23 årsværk

391 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Afasi (fortsat) - forbedring af den kommunikative - evne ved hjælp af kompenserende strategier Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner - iltmangel - forbedring af de sproglige funktioner ved hjælp af: Mentorer - MODAK (Modalitetsaktivering) - MIT (Melodic-Intonation-Therapy) - CILT-inspireret Undervisning (Constraint-induced- Language-Therapy) - kommunikation ved hjælp af SCAmetoden (Supported Conversation for Adults with Aphasia) Sygehuse Dysartri Vanskelighederne viser sig ved nedsat motorisk kontrol af taleorganerne og kan omhandle - upræcis/utydelig udtale - problemer med at regulere stemmestyrke - ændret stemmeklang - problemer med at Sproglig udredning af borgeren ved bl.a. en eller flere af følgende tests i henhold til nationale retningslinjer i Vejledninger i udredning udarbejdet af Danske Tale-Høre Synsinstitutioner, 2007: - TDU (Talepædagogisk dysartri udredning) Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale koordinere vejrtrækning og tale - snøvlende tale - ændret taletempo - monoton stemmeføring - urytmisk tale Bosteder Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 117 borgere 1,95 årsværk Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - psykoedukation (at lære at forstå hjerneskaden og dens følger for talefunktionen) - råd og vejledning i forhold til den forandrede taleevne med henblik på at optimere kommunikationen - målrettet undervisning i forhold til at forbedre: - artikulation - vejrtrækning - stemmeføring - taletempo - talemelodi og betoning - regulering af lydstyrke og tonehøjde Side 17 af neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer

392 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Taleapraksi Er karakteriseret ved nedsat evne til at programmere taleorganerne til at producere de ønskede sproglyde. Problemet viser sig ved manglende evne til at igangsætte ord eller til at foretage et villet skift mellem sproglydene i et ord. Der ses ofte flere tilløb til ordmobiliseringen, og evnen til at fremkalde et ord kan være meget svingende. Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Udredning af talevanskelighederne ved hjælp af - hierarkiske ordlister - SpAT (Sprechapraxietherapie) afdækning af artikulationsrelevant mundmotorik og lydsyntese-evne Da taleapraksi oftest ses i forbindelse med afasi, vil undervisningen tit være en del af afasiundervisningen (se ovenstående). Der vil ligeledes blive arbejdet med: - psykoedukation - med henblik på bedre at kunne forstå og håndtere den nye livssituation efter hjerneskaden. - råd og vejledning i forhold til at forbedre kommunikationen, samt at inddrage kompenserende strategier. I det målrettede arbejde med taleapraksien inddrages ofte: - MIT (Melodic-Intonation-Therapy) - mundmotoriske øvelser med henblik på at forbedre evnen til sikker placering af læber og tunge til artikulationen - SpAT-metoden (Sprechapraxietherapie), som inddrager mundbilleder, håndtegn og verbale instruktioner til at opnå en automatisering af sproglydsproduktionen - Artikulationsøvelser Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer 10 borgere 0,29 årsværk Optræder ofte sammen med afasi Side 18 af 28

393 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Kognitive kommunikationsvanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som nedsat - opmærksom - indlærings- og hukommelsesfunktion - overblik og planlægning Derudover - følelsesmæssige ændringer (fx øget angst, irritation, temperament) - personlighedsmæssige ændringer (fx øget temperament) - sociale vanskeligheder - manglende indsigt og erkendelse af egen situation - øget træthed Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Specialpædagogisk udredning med fokus på ressourcer og begrænsninger. Der undervises i psykoedukation, for at opnå indsigt i og forståelse af egen situation, samt hvilken betydning følgerne kan have i hverdagen og på arbejdsmarkedet. I gruppeundervisning, hvor den ramte møder andre i lignende situation arbejdes der med: Erkendelse af egne situation. Opmærksomhed og hukommelse Træthed/energi Ændret personlighed og livskvalitet I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med egne mål. Træning og kompensation af de kognitive vanskeligheder er centralt, så både dagligliv og arbejdsliv klares med hensigtsmæssige strategier. Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer 237 borgere 8,22 årsværk Side 19 af 28

394 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Parkinsons sygdom, Kommunikations vanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - utydelig udtale - svag, monoton stemmekraft - aftagende stemme - monotont stemmeleje - hæs, luftfyldt eller skurrende stemme - korte, hurtige talefremstød - tøven eller besvær med at sætte stemmen i gang Udrednings- og testmateriale - LPU (Logopædisk Parkinson Udredning) Undervisningen omhandler - indføring i talens og stemmens funktioner samt sygdommens indvirkning på samme - målrettet tale- og stemmeundervisning, herunder kompenserende strategier med henblik på optimal taletydelighed - på sigt alternative kommunikationsmidler Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjemmehjælp 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen 25 borgere 0,4 årsværk Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i nervesystemet hjernestammen. Arbejdsgiver Parkinsons sygdom er en progredierende lidelse. ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose), tale og kommunikationsvanskeligheder Sygdommen kan begynde med tale, tygge- og synkebesvær (bulbær ALS) eller med svind af muskulatur og spastiske lammelser i arme og/eller ben (spinal ALS) (fortsættes næste side) Tilbuddet afvikles oftest i borgerens eget hjem. Undervisningen mål er at sikre kommunikationsevnen, først og fremmest ved at - vedligeholde talen gennem vejrtræknings- artikulationsmimiske- og mundmotoriske øvelser - senere ved hjælp af lav- som højteknologiske hjælpemidler - Introduktion til et af de føromtalte hjælpemidler finder oftest sted før ALS-team, Neurologisk afdeling i Roskilde Rehabiliteringscenteret for Muskelsvind Kommunerne herunder bl.a. Hjælpemiddelcentralen, plejepersonale Pårørende Privatpraktiserende læger 7 borgere 0,19 årsværk Side 20 af 28

395 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 de faktiske funktionsnedsættelser indfinder sig, for at sikre kommunikationen gennem hele sygdomsforløbet ALS (fortsat) ALS er en sygdom der angriber nerveceller og nervebaner i centralnervesystemet. ALS er en progredierende lidelse. I undervisningen inddrages de pårørende og evt. hjælpere for bl.a. at støtte og opfordre borgeren til at kommunikere bedst muligt på trods af sygdommen. Løbsk tale, Udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - hurtig, stødvis og utydelig tale - gentagelser af stavelser, ord og lyde (stammen) - sætninger er uforståelige - sammentrækning af ord - afbrudte sætninger Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - regulering af talehastighed - arbejde med bevidsthed og selvindsigt vha. optagelser i forhold til tempo, taletydelighed og prosodi - DAF-træning (Delayed auditory feedback) - evt. mundmotoriske øvelser UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,05 årsværk Ved svære former for løbsk tale kan der være tale om nedsat - opmærksomhed - overblik og struktur - koncentration - springende tankegang - evne til at lytte Løbsk tale er en kronisk tilstand, hvor borgeren skal lære at forholde sig til den løbske tale, så kommunikationen bliver bedre. Side 21 af 28

396 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Læbe-/ganeopererede, Udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - upræcise bevægelser tunge, læber, gane, - kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/ mundmotorik. Vanskelighederne opstår af medfødte misdannelser af - læben - gummen - ganen Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - metafonundervisning i forhold til brug af fonologiske kontraster På baggrund af talepædagogens viden om anatomi, fysiologi og artikulation og med udgangspunkt i udredningen af borgerens formåen trænes - mundmotorik - artikulation - lyttefærdighed (med henblik på selvkorrektion af talen) - kompenserende strategier - formidling af viden om læbeganespalte - rådgivning og vejledning om læbe-ganespalte UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 3 borgere 0,04 årsværk Mundhule-opererede, udtalevanskeligheder Tale- og udtalebesvær efter behandling og fjernelse af cancer i fx - tunge - læber - kind - gane Herved kan opstå store vanskeligheder med at kommunikere forståeligt pga. de ændrede forhold i tunge, gane, læber og kinder. Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - formidle viden om talefunktionen og om artikulationssteder - bevidsthed/opmærksomhed på egen udtale - instruktion, funktionstræning, artikulationstræning, lære kompensationsstrategier - prosoditræning (talenaturlighed og forståelighed) - evt. også stemmetræning, hvis stemmen er påvirket Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Arbejdsgiver Jobcenter 10 borgere 0,11 årsværk Side 22 af 28

397 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 Neurologisk ambulatorium Sclerose, udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Udredning af udtalevanskeligheder: - TDU (Talepædagogisk dysartri udredning) Ved sproglige vanskeligheder: - primært WAB (Western Aphasia Battery) Slagelse sygehus Sclerosehospitalet i Haslev Privatpraktiserende læge Der arbejdes med taleundervisning/motorik Sclerose er en sygdom i centralnervesystemet, karakteriseret ved inflammation, demyelinisering og degeneration af nervetråde Sygdommen er kronisk og oftest progredierende Ved stemmevanskeligheder: - STUAD (Skema til udredning af dysfoni) Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - opmærksomhedstræning - formidle viden om tale- og stemmefunktionen - rådgivning og vejledning - instruktion i specifikke øvelser alt efter begrænsning - funktionsmæssigt, prosodisk - kompensatoriske strategier - hjælpemidler Arbejdsgiver Jobcenter 14 borgere 0,14 årsværk Læsp, Udtalevanskelighed Vanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/mundmotorik. Årsagen er en artikulationsforstyrrelse, der rammer s-lyde og s-lignende lyde. Kan kategoriseres i følgende kategorier På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes tungefunktion med - tungemotoriske øvelser (inspireret af Daniel Garliner s MFT, myofunktionel terapi) - artikulationsøvelser - kompenserende strategier og lyttetræning med henblik på, at eleven kan korrigere egen tale - formidling af viden om læsp UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,05 årsværk Side 23 af 28

398 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) Læsp, Udtalevanskelighed - læsp, der skyldes en perifer organisk defekt - funktionelt betinget - hørenedsættelse - hypoton muskulatur i taleorganerne - tandstillingsfejl Snøvl, Udtalevanskeligheder Upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/mundmotorik Årsagen er en obstruktion i næsen eller i indgangen til næsen ved polypper. Andre årsager kan være en skæv næseskillevæg eller dårlige pladsforhold i næsehulen Udredning af ganesejlets funktion (anatomi og fysiologi) og udtalemønster foretages. På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes - ganesejlsfunktion med motoriske øvelser - artikulationsøvelser - kompenserende strategier - lyttetræning med henblik på, at eleven kan korrigere egen tale - formidling af viden om snøvl UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,03 årsværk Tracheostomi, påvirket talefunktion Vanskeligt ved at tale og skal evt. lære at tale med en taleventil. Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - irriterede slimhinder i halsen efter canceroperation eller strålebehandling Udredning af artikulationsvanskeligheder og tracheostomiens påvirkning af talefunktion. På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi samt tracheostomi og talekanyle og elevens formåen, trænes den bedst mulige - artikulation og brug af taleventil - kompenserende strategier og Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Arbejdsgiver Jobcenter 5 borgere 0,06 årsværk Side 24 af 28

399 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i ulykkestilfælde - andre sygdomme lyttetræning kan anvendes - formidling af viden om artikulation Stemmevanskeligheder Vanskeligheder opleves oftest som - hæshed - stemmetræthed - rømmetrang og hoste - smerter og ømhed i halsen - nedsat stemmestyrke - ændringer i stemmelejet - stemmesvigt - manglende kontrol over stemmen Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - Afoni - Dysfoni - Persisterende falcet - Noduli - Ødemer - Polyp - Granulomer - Papillomer - Recurrensparese - Spastisk dysfoni - Fonasteni - Cyste og Vocal Cord Dysfunktion Udredning af Dysfoni - STUAD (Skema til udredning af dysfoni) Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af ATHS (Amternes Tale Høre Syn) forankringssted for stemmefagområdet, CSU Roskilde, 3. udgave, juni Der arbejdes med fokus på flg. områder: - stemmehygiejne - afspænding/udstrækning - kropsholdning - talerespiration - stemmeøvelser - resonans - artikulation Foniatrisk Klinik, Køge sygehus Privatpraktiserende Øre-næsehals læger Jobcenter Arbejdsgiver 121 borgere 1,8 årsværk Stammen, Udtalevanskeligheder Forstyrrelse i talerytmen, med ufrivillige gentagelser, forlængelse eller blokering af lyde. Det kan være svært at få ordene frem og talen kan Undervisningen består af elementer af fluency shaping og modifikation (van Riper) - elementer fra Mc Guire (specielt vejrtrækningsøvelserne). - Der er yderligere fokus på taletempo bløde udtrækninger, Regionale stammenetværk UU-vejledere PPR Bosteder 14 borgere 0,26 årsværk Side 25 af 28

400 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 gå helt i stå. Stammen kan udvikle sig til taleangst og lavt selvværd samt usikkerhed i sociale situationer. fonation med blød ansats, optagelser og spejløvelser, afspænding, mindfulnessinspirede øvelser, DAF-træning (delayed auditory feedback),arbejde med den psykologiske overbygning, Efterskoler Uddannelsesinstitutioner - samt gradueret eksponering Årsagen til stammen er ikke kendt Laryngectomerede (Strubeløse), ingen tale Bortopereret strube pga. cancer eller i sjældne tilfælde ulykkestilfælde. ViSP samarbejder med Kommunikationscentret i Roskilde, der løser opgaven omkring de strubeopererede i hele Region Sjælland. CSR Roskilde Operationen gør, at borgeren skal trække vejret gennem et åbningshul på halsens forside. En følge heraf er, at borgeren ikke vil være i stand til at tale Tilbuddet kræver høj faglig ekspertise, målgruppen er lille. For sikring af kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse har ViSP, CSR Roskilde og CSU Slagelse indgået en samarbejdsaftale om varetagelse af tilbuddet. Jobcentrene kan udover den indsats der hører under abonnementet tilkøbe Arbejdsafklarende indsats for borgere med en erhvervet hjerneskade Den arbejdsafklarende indsats er fleksibelt og individuelt tilrettelagt og ViSP tilbyder - et sammenhængende forløb fra den kompenserende voksenspecialundervisning til det arbejdsafklarende forløb - iværksættelse af arbejdspraktikforløb i samarbejde med jobcentre og virksomheder - rådgivning/vejledning til samarbejdspartnere - dokumentation af borgerens Pårørende Privatpraktiserende læge Arbejdsgiver Jobcenter Rehabiliteringsteams Virksomhedskonsulenter Mentorer 26 borgere 0,95 årsværk (0,25 årsværk) Side 26 af 28

401 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 arbejdsmarkedskompetencer til brug for videre sagsbehandling - kvalitetssikring af indsatsen ved løbende opfølgning efter endt arbejdsafklaring herunder mulighed for deltagelse i mødet med rehabiliteringsteam Kildebo tilkøber Neuropædagogisk indsats samt Logopædisk indsats Varetagelse af den neuropædagogiske og logopædiske indsats til kursister på Kildebo. Indsatsen indgår i det tværfaglige genoptræningstilbud. 0,48 årsværk Ligeledes indgår faglig supervision til personale på Kildebo Region Sjælland tilkøber: Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus Indsatsen udføres på hhv. - Næstved Sygehus, Geriatrisk afdeling - HAV (Hjerneskadeafsnittet, Vordingborg) Pr. 1. februar 2015 er HAV flyttet til Næstved, og nye navn er CNN (fortsættes næste side) Formålet med aftalen er - at varetage den logopædiske indsats som led i den tværfaglige behandling på sygehuset - at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den opståede kommunikative funktionsnedsættelse ved at støtte patienten til at opnå den bedst mulige sprog- / tale- og kommunikationsevne - at igangsætte logopædisk vurdering og rådgivning i alle relevante sager inden udskrivning og derved medvirke til kontinuitet i det samlede rehabiliteringsforløb - at stille oplysninger om Side 27 af 28 3,5 årsværk

402 Funktionsnedsættelse Højt specialiseret Moderat specialiseret Samarbejdspartnere Estimeret forbrug og træk i 2014 (fortsat) logopædiske vurdering til rådighed for det tværfaglige samarbejde (Center for neurorehabilitering Næstved) - Slagelse Sygehus, Neurologisk afdeling - Nykøbing Sygehus, Geriatrisk afdeling Indhold og opgaver - at udrede og beskrive patientens sproglige og talemæssige funktion og funktionsnedsættelse med henblik på at bidrage til en samlet genoptræningsplan. - at afprøve kommunikationsstrategier og etablere kommunikation med mobilisering af kommunikative ressourcer hos omgivelserne - at afprøve og etablere kommunikation via IKT- og andet hjælpemidler, hvor det skønnes relevant - at planlægge og gennemføre undervisning, rådgivning og vejledning på baggrund af ovenstående - at rådgive og vejlede pårørende - at udarbejde oplæg til visitation til evt. fortsat logopædisk indsats fra ViSP efter udskrivning Side 28 af 28

403 Bilag: Arsberetningen_2014_.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 11. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87756/15

404 Årsberetning 2014 Hjerneskade og Kommunikation Høre Læsning, Læring og IT Kommunikationscenter for Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg Kommuner

405 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Om ViSP... 5 Hvem henvender ViSP sig til?... 5 Klyngesamarbejdet... 5 Små specialer... 6 ViSPs ydelser i ViSPs medarbejdere... 6 Medarbejderforudsætninger... 6 ViSPs organisation... 7 Samarbejdspartnere... 8 Henvendelse til og oplysninger om ViSP... 8 Ydelseskatalog... 8 Telefonbetjening... 8 Hjemmesiden... 8 Facebook... 8 Fri henvendelse... 9 Hvor finder man ViSP? ViSPs bestyrelse Lovgrundlag Økonomi Ydelserne Kerneydelser Hjerneskade- og Kommunikationsområdet Høreafdelingen Læsning, Læring og IT Cases Statistik for 2014 indenfor abonnementsaftalen Hvad har Høreafdelingen leveret i november 2014? Samlet statistik for ViSP Faxe Kommune Guldborgsund Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Vordingborg Kommune Eksempler på tidsestimater over ikke cpr.relaterede / ikke registrerede ydelser IKT og genbrugsordningen Tilkøbsydelser Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

406 3 Forord Det er med glæde, at vi kan præsentere denne nyopdaterede årsberetning fra ViSP. Årsberetningen har fået nyt design og indhold afstemt med de ønsker, som vi undervejs har fået fra vores samarbejdskommuner. Med en nyvalgt bestyrelse, som aktivt arbejder for kendskab til ViSP, og de arbejdsområder, som ViSP repræsenterer, er jeg som bestyrelsesformand godt tilfreds med resultatet. Årsberetningen redegør for og giver indblik i de mange aktiviteter, som sker for og sammen med borgere i vores samarbejdskommuner. ViSP er sammen med kommunernes personale med til at gøre en positiv forskel for borgere med funktionsnedsættelser. Kirsten Devantier, Bestyrelsesformand for ViSP Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

407 4 Indledning Vi ønsker med denne årsberetning at sætte endnu skarpere fokus på vores aktiviteter i forhold til kommunerne og de enkelte borgere. Vi vil gerne agere med mest mulig transparens, da det giver grundlag for at have en forståelse af ViSP som organisation. ViSP er optaget af at være i tæt dialog med de enkelte kommuner for hermed at understøtte det brede samarbejde, som er helt nødvendigt for at skabe gode resultater for de enkelte borgere. I den forbindelse udvikler vi fortsat vores faglighed, således at vi kan bevare et højt specialiseret fagligt miljø, som er grundlaget for at kunne løse komplekse, specialiserede opgaver i relation til udredning, undervisning, rådgivning og vejledning af borgere med funktionsnedsættelser. Vi oplever en stigende interesse for vores kursusvirksomhed, særligt kurser til fagpersonale i kommunerne. Specielt er der interesse for kurser i brugen af MODAK (kommunikation for afasiramte), neuropædagogik og pleje af hørehæmmede. Vi oplever ligeledes en stigende interesse fra uddannelsesområdet og jobcentrene, idet der er behov for en særlig indsats i relation til unge med særligt sammensatte funktionsnedsættelser, som har vanskeligt ved at fastholde en ungdomsuddannelse. Og det kan vi gøre noget ved! Vi har ommøbleret lidt i huset, som konkret rummer bygningerne i Næstved og Nykøbing og decentrale lokationer, herunder omfordelt en del af personalet og givet nye navne til de faglige områder: Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation Afdelingen for Læsning, Læring og IT Høreafdelingen Hertil har vi vores administration og tekniske personale. Annette Torp Jensen Centerleder Årsberetningen 2014 vil være at finde på ViSPs hjemmeside Eller via denne QR-kode: : Videnscenter for Specialpædagogik, Birkebjerg Alle 3, 4700 Næstved Tlf.:

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Dato 29. august 2014 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 18:04 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Eva Sommer-Madsen (formand), Else-Marie Langballe

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5046 cvr.: 29189684 Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Morten.AastrupLaustsen@middelfart.dk

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget

Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Dato 12. august 2015 Mødetidspunkt 12:00 Sluttidspunkt 17:45 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger TAMU, Præstegårdsvej 18, Vordingborg John Pawlik, Kurt

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Dagsorden. Mødedato: 4. marts 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. marts 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. marts 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2 Skolereform

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 4. februar 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedo: 4. februar 2014 Mødelokale: Lokale 121, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 4. februar 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Sager til orientering 3 2

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU Hjørring Kommune Internt notat Børne og Undervisning Sag nr. 17.13.00-A00-1-15 22-05-2015 Side 1. Revidering af fritidsmodel BSU Indledning I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform

Læs mere

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Pasningsordninger for børn 3.110 5.10 PAU-elever 441 441 441 441 BU 10.06.14: Anbefales

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 13. januar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 20:05 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen

Læs mere

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse. Dato 12. juni 2013. 18.15 Mødestart 21.00 Møde slut Afdelingen i Mern

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse. Dato 12. juni 2013. 18.15 Mødestart 21.00 Møde slut Afdelingen i Mern Vordingborg Kommune Kulsbjerg Skole Skolebestyrelse Dato 12. juni 2013 Tidspunkt Sted 18.00 Spisning 18.15 Mødestart 21.00 Møde slut Afdelingen i Mern Mødeleder/klummeskribent Henning Larsen Fraværende

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 16. september 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Mødelokale D Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes. Samlenotat for Børn & Kultur Budgetopfølgning pr. 30. september 2010 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes. På områder med overførselsadgang

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Børne- og Familieudvalget

Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget Nr. Børne- og Familieudvalget (1.000 kr.) 2012 2013-> BFU Politikområde 1: Dagtilbud 1.2 Hæve dagpleje pædagogernes tilsynsforpligtelse 416 416 A til 26 dagplejer 1.5 Spare nyindkøb

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Jammerbugt Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00

Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011. Socialdirektørkredsen. Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Click here to enter text. Dagsorden til møde den 14. december 2011 Møde Socialdirektørkredsen Tid 14. december 2011, kl. 10.00-12.00 Sted Byrådssalen i Støvring Deltagere Jan Nielsen, Jesper Hosbond Jensen

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Starttidspunkt: Kl. 14.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale 4 på Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense-afdelingen,

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse. 18.00-18.15: Spisning 18.15: Skolebestyrelsesmøde. 21.30: Møde slut Afdelingen i Nyråd

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse. 18.00-18.15: Spisning 18.15: Skolebestyrelsesmøde. 21.30: Møde slut Afdelingen i Nyråd Vordingborg Kommune Kulsbjerg Skole Skolebestyrelse Dato 19. maj 2014 Tidspunkt Sted 18.00-18.15: Spisning 18.15: Skolebestyrelsesmøde. 21.30: Møde slut Afdelingen i Nyråd Mødeleder/klummeskribent Thorsten

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 30. april 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Dato 8. maj 2014 Tid 15:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Christina Lykke Eriksen (F) - Formand Pia Karlsen (V)

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214

Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214 Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214 Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra forvaltningschefen 4 003. Budgetscreening

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Skoler mv. Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Ændret skolestruktur pr. 1. august 2013 Provenu ved ny skolestruktur (opgjort

Læs mere

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger.

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. 2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. Resume: Udtalt at Ballerup Kommune ifølge de foreliggende oplysninger ikke har handlet i strid med servicelovens

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskabet fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskabet fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Referat af Bestyrelsesmøde 12.12.2011, kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Vibeke Grave, Henrik Andreasen, Ellen Sørensen, Leise Buhl, Rasmine A. Rasmussen, Andreas Abildtrup, Lars Jørgensen

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 107. Udmøntning af budgetaftale 2008 for Vesthimmerlands Daghøjskole 3 108. Udmøntning af budgetaftale

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Skolereform 2014 - Økonomi

Skolereform 2014 - Økonomi Skolereform 2014 - Økonomi Undervisningstimetal Før og efter reform Forudsætninger for oprindeligt budget 2014 Undervisning SFO Klub Forældrebetaling Budgetramme 2014 Skolereform Ændringsforslag til budgetrammen

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole Kommuneqarfik Sermersooq Reduktionskatalog Udvalget for Børn, Familier og Skole 1 Indholdsfortegnelse 1 BESPARELSER KONTO 41 BØRN OG UNGE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 BESPARELSER KONTO 50 - DAGINSTITUTIONER..

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat Brønderslev Kommune Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: 29. marts 2007 Lokale: Mødelokale 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 15.00-17.40 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/22 Strategi

Læs mere